sø- og handelsrettens dombog

- udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den

juni 2001 blev af retten i sagen h-0168-92 1) c. h. boehringer sohn gmbh boehringer ingelheim kg (advokat karen dyekjær-hansen) 2) boehringer ingelheim a/s (advokat karen dyekjær-hansen) mod paranova a/s (advokat erik b. pfeiffer) afsagt sålydende d o m: under denne sag skal der tages stilling til, om sagsøgerne, c.h. boehringer sohn gmbh, boehringer ingelheim kg og boehringer ingelheim danmark a/s som indehaver af en række varemærker til medicinske produkter kan forbyde sagsøgte, paranova a/s, at ompakke produkter indkøbt i en anden eu-medlemsstat til samme pakningsstørrelser som varemærkeindehaveren har bragt produkterne på markedet i og genanbringe varemærket (én- til-én ompakning), og om boehringer har krav på vederlag for uberettiget brug af - 2 - varemærkerne. parternes påstande boehringer har endeligt nedlagt følgende påstande: påstand 1: sagsøgte tilpligtes at anerkende at have gjort indgreb i sagsøgernes ret til varemærkerne berodual og berotec ved at anbringe disse varemærker på de af sagsøgte udbudte produkter 1.
berodual inhalationsaerosol 15 ml/300 doser v.nr. 091009 (bilag 8 og 30) 1.
berodual inhalations pulver, 100 stk. v.nr. 121699 (bilag 29) 1.
berotec/berotec 200 inhalationsaerosol 0,2 mg/dosis 15/ml 300 doser v.nr. 176560 (bilag 7,28 og 31), ligesom sagsøgte tilpligtes at ophøre med den fortsatte anbringelse af nævnte varemærker på produkter udbudt af sagsøgte i sagsøgtes pakninger, i det omfang disse produkter er indkøbt eller kunne have været indkøbt i den samme pakningsstørrelse som de er solgt. påstand 1.4 - supplerende til påstand 1.2: sagsøgte tilpligtes at anerkende at have gjort indgreb i sagsøgernes ret til varemærket berodual ved at ompakke det i påstand 1.2 nævnte produkt med anvendelse af en rudeetiket som vist på bilag 29 der næsten fuldstændig dækker den oprindelige pakning idet alene varemærket lades synligt gennem en rude, ligesom sagsøgte tilpligtes at ophøre med den fortsatte rudeetiketompakning af dette produkt. påstand 2: sagsøgte tilpligtes at anerkende at have gjort indgreb i sagsøgernes ret til varemærket persantin, mexitil, dixarit ved her i landet at udbyde produkterne i pakninger der selvstændigt er forsynet med disse varemærker i følgende dispenseringsformer, i det omfang disse produkter er indkøbt eller kunne have været indkøbt i den samme pakningsstørrelse som de er solgt: - 3 - 2.1 persantin 100 mg tabletter 100 stk. v.nr. 565051 2.2 mexitil 200 mg kapsler, 100 stk. v.nr. 102210 og 2.3 dixarit 25 mg tabletter, 100 stk. v.nr.
påstand 3: sagsøgte tilpligtes at anerkende at have gjort indgreb i sagsøgernes ret til varemærket atrovent ved at have anbragt dette varemærke på de af sagsøgte udbudte produkter atrovent inhalationsaerosol 20 mkg/dosis, 300 doser v.nr. 549956 (bilag 16 og 28), ligesom sagsøgte tilpligtes at ophøre med den fortsatte anbringelse af nævnte varemærker på produkter udbudt af sagsøgte i sagsøgtes pakninger i det omfang disse produkter er indkøbt eller kunne have været indkøbt i den samme pakningsstørrelse som de er solgt. påstand 4: sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerne erstatning opgjort til kr. 1.000.000 med tillæg af procesrente fra den
november
påstand 5: 5.1 sagsøgte tilpligtes senest med virkning fra domsafsigelsen at ophøre med at anvende sagsøgernes varemærke boehringer ingelheim som producentangivelse og at anerkende at sådan anvendelse udgør krænkelse af sagsøgernes varemærke boehringer ingelheim og 5.2 sagsøgte tilpligtes at anerkende at sagsøgte med virkning senest fra domsafsigelsen ved markedsføring af produkter hidrørende fra sagsøgerne, herunder de af sagen omfattede produkter: - berodual inhalationsaerosol 15 ml/300 doser v.nr. 091009 (bilag 8 og 30) - berodual inhalations pulver, 100 stk. v.nr. 121699 (bilag 29) - berotec/berotec 200 inhalationsaerosol 0,2 mg/dosis 15/ml 300 doser v.nr. 176560 (bilag 7,28 og 31), - berotec inhalationspulver 0,2 mg, 100 kapsler (v.nr. 381277) - persantin 100 mg tabletter 100 stk. v.nr. 565051 - mexitil 200 mg kapsler, 100 stk. v.nr. 102210 - 4 - - dixarit 25 mg tabletter, 100 stk. v.nr. 126367 - buscopan 10 mg tabletter, 100 stk. v.nr. 106690 - bisolvon 8 mg tabletter, 100 stk. v.nr. 193904 (bilag 32) - catapresan tabletter 0,15 mg, 100 stk. v.nr. 090266 (bilag 13) - atrovent inhalationsaerosol 20 mkg/dosis, 300 doser v.nr. 549956 (bilag 16 og 28) - atrovent inhalationspulver 40 mkg, 100 kapsler v.nr. 375725 (bilag 27) som producent skal angive det selskab der på det importerede produkts originale pakning, respektive dennes indlægsseddel er angivet som producent af de i pakningen indlagte produkter samt at manglende behørig angivelse heraf indebærer krænkelse af sagsøgernes varemærker. paranova har nedlagt følgende påstande: overfor påstand 1 - 3 har paranova nedlagt påstand om frifindelse. overfor påstand 4 er der nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb med tillæg af rente fra dommens afsigelse. overfor påstand 5 har paranova nedlagt påstand om frifindelse i det omfang eksakt producentangivelse ikke fremgår af de hjemkøbte udenlandske produkters emballage eller indlægsseddel. sagsøgte anerkender at sagsøgte med virkning senest fra domsafsigelsen ved markedsføring af produkter hidrørende fra sagsøgerne, herunder de i sagsøgers påstand 5.
nævnte produkter, som producent skal angive det selskab der på det importerede produkts originale pakning, re- spektive dennes indlægsseddel, præcist og utvetydigt er angivet som producent af de i pakningen indlagte produk ter og i fald sådan præcis og utvetydigt produktangivelse ikke forefindes da at anføre følgende produktbetegnelse: "producent: boehringer ingelheim". sagens gang boehringer er lægemiddelproducent hjemmehørende i tyskland. paranova er en dansk virksomhed som parallelimporterer lægemidler. sagen blev anlagt ved stævning modtaget i sø- og handelsretten den
juli
boehringer - 5 - nedlagde påstand om at paranova skulle anerkende at have gjort indgreb i boehringers varemærkeret og tilpligtes at ophøre hermed. i boehringers replik af
november 1992 blev nedlagt påstand om erstatning på 1.000.000 kr. boehringer opfordrede endvidere paranova til at oplyse antallet af pakninger af berotec, berodual og catapresan som var importeret og videresolgt efter ompakning med genanbringelse af mærkerne samt til at oplyse den opnåede grossistpris. i paranovas duplik angav man som svar på opfordringen bl.a. at paranova ikke kunne se, hvilken legitim interesse boehringer havde i oplysningerne om paranovas omsætning. i boehringers processkrift ii
december 1996 blev den nedlagte påstand om betaling af erstatning på 1.000.000 kr. tillige omtalt som et vederlagskrav i henhold til varemærkelovens §
i henhold til rettens beslutning af
oktober 1993 blev følgende spørgsmål forelagt for ef- domstolen:
skal artikel 7, stk. 1, i rådets direktiv 89/104/eøf af 21.12.1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker fortolkes således, at en varemærkeindehaver, der har bragt en vare i omsætning i en medlemsstat under et varemærke, ikke kan modsætte sig, at en tredjemand importerer varen til en anden medlemsstat, for der at markedsføre varen under samme varemærke, selvom denne tredjemand har forsynet varens indre emballage med mærkater, hvorpå varemærket er genanbragt og udskiftet den oprindelige yderemballage med en ny, hvorpå varemærket er genanbragt, med mindre artikel 7, stk. 2, finder anvendelse? det fremhæves, at der ikke med spørgsmålet ønskes en stillingtagen til de tilfælde, hvor traktatens artikel 36,
led, måtte retfærdiggøre ompakning og gen- anbringelse i overensstemmelse med de i sag 102/77 fastlagte principper, men alene om artikel 7, stk. 1, skal læses således, at den udover at fastslå princippet om varemærkeretlig konsumption inden for ef også indebærer en generel indskrænkning i de i øvrigt varemærkeindehaveren tilkommende beføjelser over for brug af varemærket, som varemærkeindehaveren ikke har givet sit samtykke til.
under forudsætning af en bekræftende besvarelse af spørgsmål 1 ønskes oplyst, om nævnte artikel 7, stk. 2, i direktiv 89/104/eøf efter implementering vil indebære, at domstolens praksis som udviklet ved og i fortsættelse af nævnte sag 102/77 bliver af subsidiær betydning, - 6 - idet retten til ompakning primært vil være at afgøre ved anvendelse af nationale bestemmelser svarende til artikel 7, stk. 2, i ovennævnte direktiv?
såfremt det lægges til grund, at artikel 7, stk. 1, i ovennævnte direktiv tilsigter at tillade parallelimportøren at genanbringe varemærket, forespørges, om det efter artikel 7, stk. 2, må anses som "skellig grund", at varen er ompakket? specielt forespørges, om det gør nogen forskel, at der alene er tale om ompakning og ommærkning af den ydre pakning frem for den indre?
i relation til undtagelsesbestemmelsen i traktatens artikel 36, stk. 2, og på baggrund af domstolens udtalelser i sag 102/177 ønskes oplyst, hvad der for et konkret produkt kan betegnes som en opdeling af markedet, specielt hvilke kvalificerende omstændigheder der indgår ved bedømmelsen af, om der for et konkret produkt i forbindelse med det af varemærkeindehaveren anvendte salgssystem kan siges at foreligge en "kunstig opdeling" af markederne mellem medlemsstaterne? ef-domstolen afsagde dom den
juni 1996 i denne sag, der var forenet med sager mellem bristol-myers squibb inc og bristol-myers danmark mod paranova og bayer aktiengesellschaft og bayer danmark a/s mod paranova (c- 427/93, c-429/93 og c-436/93): 1) det forhold, at en varemærkeindehaver påberåber sig sin varemærkeret for at forhindre, at en importør markedsfører et produkt, der er bragt i omsætning i en anden medlemsstat af varemærkeindehaveren eller med dennes samtykke, i tilfælde hvor importøren har ompakket produktet og genanbragt varemærket på det uden varemærkeindehaverens samtykke, skal bedømmes efter den nationale varemærkeret i samspil med artikel 7 i rådets første direktiv 89/104/eøf af
december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, som fortolket på baggrund af traktatens artikel
2) artikel 7, stk. 1 i direktiv 89/104 er til hinder for, at en varemærkeindehaver, bortset fra tilfælde omfattet af artikel 7, stk. 2, påberåber sig sin varemærkeret for at forhindre, at en importør markedsfører et produkt, der er bragt i omsætning i en anden medlemsstat af varemærkeindehaveren eller med dennes samtykke, også selv om importøren har ompakket produktet og genanbragt varemærket på det uden varemærkeindehaverens samtykke. - 7 - 3) artikel 7, stk. 2, i direktiv 89/104 skal fortolkes således, at en varemærkeindehaver lovligt kan modsætte sig fortsat markedsføring af et lægemiddel, når importøren har ompakket lægemidlet og genanbragt varemærket på det, medmindre det - godtgøres, at varemærkeindehaverens brug af varemærkeretten til at modsætte sig markedsføring af de ompakkede produkter under varemærket bidrager til en kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne. dette er navnlig tilfældet, når indehaveren har markedsført samme lægemiddel i forskellige emballager i forskellige medlemsstater, og den ompakning, importøren har foretaget, dels er nødvendig for at markedsføre produktet i importmedlemsstaten, dels er foretaget under sådanne forhold, at den ikke kan berøre produktets originale tilstand. denne betingelse indebærer imidlertid ikke, at det skal godtgøres, at varemærkeindehaveren har haft til hensigt at foretage en opdeling af markederne mellem medlemsstaterne, - det påvises, at ompakningen ikke kan berøre det i emballagen indeholdte produkts originale tilstand. dette er navnlig tilfældet, når importøren kun har foretaget handlinger, der ikke indebærer nogen risiko for berøring af den originale tilstand, f.eks. udtaget blisterkort, flasker, hætteglas, ampuller eller aerosoler fra den originale ydre emballage og anbragt dem i en ny ydre emballage, anbragt selvklæbende mærkater på produktets indre emballage eller indlagt en ny indlægsseddel eller en tillægsartikel i emballagen. det tilkommer den nationale retsinstans at efterprøve, at det i emballagen indeholdte produkts originale tilstand ikke direkte er blevet berørt, bl.a. som følge af, at det ompakkede produkts ydre eller indre emballage eller en ny indlægsseddel ikke indeholder visse vigtige oplysninger eller indeholder urigtige oplysninger, eller fordi en tillægsartikel, som importøren har indlagt i emballagen, og som er bestemt til brug i forbindelse med benyttelsen eller doseringen af produktet, ikke er i overensstemmelse med den af producenten forudsatte anvendelsesmåde eller dosering, - det klart angives på den nye emballage, hvem der har foretaget ompakningen af produktet, og producentens navn klart angives, idet disse angivelser skal være trykt på en sådan måde, at en person med en normal synsevne, der udviser en normal grad af opmærksomhed, er i stand til at forstå den. endvidere skal det, i tilfælde hvor der indlægges en tillægsartikel, som ikke hidrører fra varemærkeindehaveren, angives, hvorfra artiklen stammer, på en sådan måde at ethvert indtryk af, at varemærkeindehaveren er ansvarlig herfor, undgås. det er derimod ikke nødvendigt at angive, at ompakningen er foretaget uden varemærkeindehaverens samtykke, - 8 - - det ompakkede produkts præsentationsmåde ikke er af en sådan karakter, at den kan være skadelig for varemærkets eller varemærkeindehaverens omdømme. emballagen må således ikke være defekt, af ringe kvalitet eller fremtræde ufærdigt, og - importøren, forud for, at det ompakkede produkt udbydes til salg, underretter varemærkeindehaveren her- om og efter dennes anmodning leverer en prøve af det ompakkede produkt. af præmisserne anføres:
varemærkerettens genstand er ikke at tillade indehaverne at opdele de nationale markeder og derved medvirke til at opretholde de prisforskelle, der kan være mellem medlemsstaterne. det er, især på markedet for lægemidler, rigtigt, at sådanne prisforskelle kan skyldes forhold, som varemærkeindehaverne ikke har nogen kontrol over, især forskellige bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende fastsættelse af maksimal- priser, avance for lægemiddelgrossister og for apotekere eller størstebeløb for godtgørelse af lægemiddeludgifter i henhold til sygesikringsordningerne. fordrejninger som følge af, at en medlemsstat har en anden prisregulering, skal imidlertid afhjælpes ved foranstaltninger truffet af fællesskabsmyndighederne og ikke ved, at en anden medlemsstat indfører foranstaltninger, der er uforenelige med reglerne vedrørende varernes frie bevægelighed (jf. bl.a. winthrop-dom- men. a.st., præmis 16 og
...
heraf følger, at den ret, der indrømmes varemærkeindehaveren til at modsætte sig enhver anvendelse af mærket, som kan forvanske oprindelsesgarantien forstået på denne måde, hører til varemærkerettens særlige genstand, hvis beskyttelse kan begrunde fravigelser fra det grundlæggende princip om frie varebevægelser (jf. hoffmann-la roche-dommen, a.st., præmis 7, og pfizer-dommen, a.st., præmis 9). ... kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne
det må i denne henseende konstateres, at en varemærkeindehavers brug af varemærkeretten til at modsætte sig markedsføring under varemærket af produkter, der er ompakket af en tredjemand, vil kunne bidrage til en opdeling af markederne mellem medlems- - 9 - staterne, navnlig når varemærkeindehaveren har markedsført samme lægemiddel i forskellige pakninger i forskellige medlemsstater, og produktet ikke i den tilstand, hvori det af varemærkeindehaveren er markedsført i en medlemsstat, kan importeres og markedsføres af en parallelimportør i en anden medlemsstat.
heraf følger, at varemærkeindehaveren ikke kan modsætte sig ompakning af produktet i en ny ydre emballage, når den pakningsstørrelse, varemærkeindehaveren har benyttet i den medlemsstat, hvor importøren har købt produktet, ikke kan markedsføres i import- medlemsstaten, især som følge af bestemmelser, som kun tillader pakninger af en bestemt størrelse, en national praksis for brug af bestemte pakningsstørrelser, sygeforsikringsregler, hvorefter godtgørelse af udgifter til lægemidler afhænger af pakningsstørrelsen, eller en fast ordinationspraksis baseret eksempelvis på anbefalinger vedrørende pakningsstørrelser fra faglige sammenslutninger eller sygesikringsinstitutioner.
i denne forbindelse må præciseres, at det, når varemærkeindehaveren benytter flere forskellige pakningsstørrelser i importmedlemsstaten i overensstemmelse med de regler eller den praksis, som gælder dér, ikke er tilstrækkeligt at konstatere, at en af disse pakningsstørrelser også markedsføres i eksportmedlemsstaten, for at fastslå, at en ompakning af produktet er unødvendig. der vil således foreligge en opdeling af markederne, hvis importøren kun kan markedsføre produktet på en begrænset del af markedet herfor.
varemærkeindehaveren kan derimod modsætte sig ompakning af produktet i en ny ydre emballage, når importøren er i stand til at opnå en emballage, som kan markedsføres i importmedlemsstaten, ved f.eks. at anbringe nye mærkater affattet på importmedlemsstatens sprog på den originale ydre eller indre emballage, at tilføje en ny indlægsseddel på importmedlemsstatens sprog, eller at udskifte en tillægsartikel, som ikke kan godkendes i importmedlemsstaten, med en lignende artikel, som har en sådan godkendelse.
beføjelsen, der tilkommer indehaveren af en i en medlemsstat beskyttet varemærkeret, til at modsætte sig markedsføring af ompakkede produkter under brug af varemærket, må kun begrænses i det omfang, hvori den ompakning, importøren har foretaget, er nødvendig for at markedsføre produktet i importmedlemsstaten.
det må endelig præciseres, at domstolens brug af udtrykket "kunstig opdeling af markederne", i modsætning til, hvad sagsøgerne i hovedsagerne har gjort gældende, ikke - 10 - indebærer, at importøren skal påvise, at varemærkeindehaveren ved at bringe samme produkt i omsætning i forskellige medlemsstater i forskellige emballager har haft til hensigt at opdele markederne mellem medlemsstaterne. ved at fremhæve, at der skal være tale om en kunstig opdeling, har domstolen villet understrege, at indehaveren altid kan påberåbe sig sin varemærkeret for at modsætte sig markedsføring af ompakkede produkter, når dette er begrundet i nødvendigheden af at sikre varemærkets hovedfunktion, idet den heraf følgende opdeling ikke i dette tilfælde kan betragtes som kunstig. efter ef-domstolens dom anførte paranova ved skrivelse af
september 1996, at paranova vedrørende atrovent, berodual, berotec, dixarit, effortil og mexitil i fremtiden ville ophøre med at ompakke og genanbringe varemærket, når produkterne var indkøbt i samme pakningsstørrelse som de skulle markedsføres i danmark, dvs. undlade én-til-én ompakning med henvisning til ef-domstolens afgørelse i nærværende sag præmis 52-
paranova er senere på ny begyndt at ompakke én-til-én. denne sag er begrænset til alene at vedrøre én-til-én ompakning. boehringer har i påstandsdokumentet angivet: "den af sagsøgerne foretagne begrænsning af påstandene for sø- og handelsretten til kun at omfatte én-til-én ompakning er imidlertid ikke ensbetydende med en generel accept af, at ompakning til anden størrelse end den, hvori produktet indkøbes med henblik på at opnå samme pakningsstørrelse som den, sagsøgerne markedsfører i danmark, er nødvendig, hverken generelt eller i relation til de af nærværende sag omhandlede produkter. det forbeholdes herved, såfremt sø- og handelsrettens dom i nærværende sag måtte blive appelleret til højestret eller ved efterfølgende selvstændigt sagsanlæg, at gøre gældende, at også ompakning til anden størrelse er unødvendig og indebærer krænkelse af sagsøgernes varemærker." internationale forhold i en engelsk kendelse om præjudiciel forelæggelse for ef-domstolen af
februar 2000 fra high court of justice i sagen glaxo group mod dowelhurst and swingward (boehringer var også part) anførtes i præmis 94 at det havde været umuligt at udlede en gennemgående linie i - 11 - de indsigelser som producenter af lægemidler fremsætter overfor parallelimportører, ud over at producen-terne ønsker at gøre det så besværligt som muligt for parallelimportørerne. det anføres videre i kendelsen at dette fremgik af den forklaring som mr. romhild, der er ansat hos boehringer, afgav under sagen. han forklarede at man protesterer mod tillægsetikettering hvis etiketten er for stor eller for lille, eller hvis den sidder på forsiden af æsken eller har det forkerte udseende. man protesterer over at etiketterne ser uordentlige ud, og man protesterer hvis importøren ompakker til nye æsker. oberlandesgericht wien har ved kendelse af
november 1999 foretaget præjudiciel forelæggelse for de europæiske fællesskabers domstol. det angives bl.a. i forelæggel- seskendelsen (i oversættelse): "...østrigske lægemiddelforbrugere er ikke vant til, at blive tilbudt lægemidler, som synligt er bragt i omsætning i en anden (fremmedsproget) medlemsstat. dette forhold kan næppe heller skjules ved at anbringe selvklæbende mærkater på varen, hvilket navnlig i det foreliggende tilfælde bliver synligt ved en sammenligning af originalemballagen og den af sagsøgte anvendte emballage."..."dertil kommer også, at sagsøgerne overhovedet ikke har fremført saglige argumenter mod sagsøgtes adfærd, som for så vidt blot udgør et formelt indgreb i dennes varemærkeret."..."der er nu meget, der taler for, at det forbud, som sagsøgeren har nedlagt påstand om, ikke har andet formål end at forhindre sagsøgtes parallelimport eller i det mindste gøre det væsentligt mindre lukrativt."..." lige netop når det drejer sig om lægemidler, kan man gå ind for det synspunkt, at - i hvert tilfælde i en medlemsstat, hvor forbrugere er mistroiske over for fremmedsprogligt præsenterede varer - sagsøgers varemærkes gode omdømme ved en helt ny ompakning er bedre bibeholdt end ved delvis tilklæbning med etiketter, som kun lader originalmærket eller eventuelt dele af den fremmedsproglige tekst synlig."... den finske lægemiddelstyrelse meddelte den
september 1996 som svar på en skrivelse fra paranova at den finske lægemiddelstyrelse ikke vil acceptere at dele af den ydre pakning på medicin bliver dækket ved tillægs-etikettering. som begrundelse herfor blev det bl.a. angivet at medicin udgør specielle produkter for hvilke der må stilles særlige krav af sikkerhedsmæssige årsager. på baggrund af de finske regler er det i alle tilfælde nødvendigt for parallelimportører at ompakke og genanbringe varemærket ved markedsføring af parallelim- porterede produkter i finland. den norske lægemiddelkontrol meddelte ved skrivelse af
februar 2000 som et svar på en - 12 - forespørgsel fra paranova at statens legemiddelkontroll ønsker at de lægemidler som omsættes i norge er pakket og mærket på en måde som betyder at brugeren føler sig tryg ved brugen af produktet. parallelimporterede lægemidler som er på ført selvklæbende etiketter for at dække den originale pakke kan gøre patienten usikker og i værste fald føre til at patienten ikke benytter lægemidlet som foreskrevet af lægen. sagens nærmere omstændigheder af budgetanalyse af medicinområdet udarbejdet af finansministeriet, sundhedsministeriet, indenrigsministeriet og amtsrådsforeningen fra 1990 fremgik bl.a. at det danske prisniveau var det næsthøjeste i det daværende ef. vesttyskland havde højeste prisniveau, mens holland, irland og england var nummer 3-
ompakning, tillægsetikettering og rudeetikettering i denne dom anvendes betegnelsen ompakning til beskrivelse af den fremgangsmåde at produktet (pakket i en indre emballage) udtages af den æske, hvori produktet oprindeligt er markedsført, og placeres i en ny emballage med dansk tekst, andet udseende end originalemballagen, fremhævet navn på parallelimportør, og genanbringelse af varemærket. betegnelsen tillægsetikettering anvendes, når parallelimportøren placerer et antal selvklæbende etiketter på den originale emballage hvori produktet er bragt på markedet af varemærkeindehaveren for at overholde de nationale regler om mærkning af medicin. betegnelsen rudeetikettering anvendes hvor parallelimportøren omhyller den originale emballage på alle sider samt top og bund med en selvklæbende etiket. etiketten dækker herved hele den originale æske - dog ikke den originale æskes varemærke (navnet på produktet) som således ikke genanbringes ved rudeetikettering. forsegling parterne er enige om at nogle af de pakninger som boehringer markedsfører med produktet atrovent inhalationsaerosol 20 mg/dosis 15 ml., 300 doser og berotec, in halationsaerosol 0,2 mg/dosis, 15 ml er forsynet med en forsegling som den endelige forbruger af medicinen skal bryde for at åbne pakken. - 13 - der har under sagen været fremlagt eksempler på, at andre parallelimportører, såvel danske som udenlandske, åbner forseglede æsker for at lægge ny indlægsseddel i pakken og markedsfører produkterne med tillægsetikketering uden at foretage fuldstændig ompakning eller rudeetikettering. paranova har fremlagt eksempler på at originale pakninger med forsegling er blevet beskadiget ved åbning af forseglingen eller ved åbning gennem bunden af pakken. mundstykkeforlænger i belgien markedsfører boehringer produktet atrovent, inhalationsaerosol 20 mg/dosis 15 ml., 300 doser med en mundstykkeforlænger som ikke er godkendt som medicinsk udstyr i danmark. inhalatoren og mundstykket er på de belgiske æsker afbilledet på en af æskens flapper. flappen ses når æsken åbnes. billedet viser hvorledes inhalatoren fungerer med mundstykkeforlænger. producentangivelse der har under sagen været fremlagt emballage hidrørende fra boehringer markedsført i forskellige europæiske lande. som producent er angivet: boehringer ingelheim international gmbh, boehringer ingelheim s.a, boehringer ingelheim italia s.p.a, boehringer ingelheim ltd., fabrikant: boehringer ingelheim kg boehringer ingelheim international gmbh director técnico: m. rovira boehringer ingelheim, s.a. boehringer ingelheim, france, boehringer ingelheim a/s, paranovas omsætning - 14 - paranova har oplyst at omsætningstal for årene 1992-1994 er bortkommet. for årene 1995-1999 har paranova oplyst at omsætningen for samtlige de i sagen omhandlede varemærker udgjorde 19.263.830 kr. heraf vedrørte 15.494.808 kr. produkter omfattet af påstand 1.1-1.4, og 838.258 kr. vedrørte produkter omfattet af påstand 2.1-2.
vedrørende påstand 1.1 og 1.2 har paranova importeret en del af produkterne fra spanien hvor pakningsstørrelsen er en anden end den hvori produktet markedsføres i danmark. omsætning på 2.930.764 kr. vedrørte varemærker omfattet af påstand
der foreligger ikke oplysninger om paranovas omsætning for
om produkterne og markedsføring heraf paranova har i sit processkrift iii af
september 2000 oplyst følgende om hvorfra og i hvilke pakningsformer paranova importerer de af påstand 1-3 omfattede produkter, samt hvorledes disse markedsføres af boehringer i 15 forskellige lande. produkterne ompakkes af paranova én- til-én hvis det ikke er angivet at disse fra visse lande ompakkes fra anden pakningsstørrelse eller er markedsført med rudeetikettering. parterne er enige om at oplysningerne kan lægges til grund for afgørelsen: påstand 1.1: varenr. 091009 berodual inhalationsaerosol 15 ml/300 doser paranova parallelimporterer produktet fra spanien i forhold til sagsøgernes varenumre 000323 berodual inhalationsaerosol 15 ml. emballagen på det fra spanien importerede produkt er forseglet. produktet markedsføres i 9 europæiske lande, herunder danmark. i 5 af staterne anvendes varemærket berodual, mens det i belgien, italien og england markedsføres som duovent og i frankrig som bronchodual. produktet markedsføres i størrelsen 15 ml. i danmark og 5 andre lande, mens der i 3 lande anvendes 10 ml-pakninger. priserne varierer inden for de lande hvori produktet markedsføres. det er 13,5% dyrere i italien end i danmark. danmark er produktet 201% dyrere end i grækenland. der er ikke givet oplysninger vedrørende spanien. prisen i danmark for boehringers produkt berodual inhalationsaerosol 15 ml v.nr. 000323 - 15 - udgjorde fra
juli 1996 til
oktober 1998 ca. 95 kr. pr.
november 1998 faldt prisen til lige under 90 kr. og var
august 2000 ca. 89,50 kr. påstand 1.2 og 1.4: varenr. 121699 berodual inhalationspulver 100 stk. produktet er af sagsøgte parallelimporteret fra grækenland i forhold til sagsøgernes varenr. 488007 berodual inhalationspulver 100 kapsler med inhalator og sagsøgernes varenr. 487934 berodual inhalationspulver 100 kapsler (refill). produktet har været markedsført af paranova ompakket i ny emballage samt i ca. 15.000 eksemplarer i 1996 med rudeetiket i original pakning uden genanbringelse af varemærket. sagsøgte ophørte med at markedsføre det omhandlede produkt den
januar
produktet markedsføres i danmark, grækenland og østrig under navnet berodual i 100 stk. pakninger. prisen i danmark var hhv. 35% dyrere og 21% dyrere end i de to andre lande. prisen i danmark for boehringers produkt berodual inhalationspulver 100 kapsler v.nr. 487934 udgjorde fra
juli 1996 til
april 1998 ca. 141 kr. den
august 1998 var prisen faldet til ca. 107 kr. denne pris fortsatte indtil
november
den
december 1999 var prisen steget til ca. 114 kr., og
august 2000 var prisen steget til ca. 129 kr. prisen for berodual inhalationspulver 100 kapsler v nr. 488007 udgjorde fra
juli 1996 til
november 1999 170 kr. den
august 2000 var prisen steget til ca. 185 kr. påstand 1.3: varenr. 176560 - berotec 200 inhalationsaerosol 0,2 mg/dosis 15 ml/300 doser paranova har parallelimporteret produktet fra grækenland, belgien og italien i forhold til sagsøgernes varenr. 558882 berotec 200 inhalationsaerosol 0,2 mg/dosis 200 doser. de importerede pakninger har været forseglede. produktet er udgået den
marts
produktet markedsføres af boehringer i 12 europæiske lande, herunder danmark, under navnet berotec, dog anvendes i italien navnet dosberotec. pakningsstørrelsen er i 9 af staterne (herunder danmark) 200 doser. i holland, italien og grækenland anvendes pakningsstørrelsen - 16 - 300 doser. produktet er dyrere i danmark end samtlige øvrige lande, bortset fra østrig. det er således 35% dyrere end i frankrig, 50% dyrere end i belgien og 93% dyrere i danmark end i grækenland. prisen i danmark for boehringers produkt berotec 200 inhalator 0,2 mg/dosis 200 doser v.nr. 558882 har i perioden
juli 1996 til
november 1999 været konstant knap 36 kr. påstand 2.1: varenummer 565051 persantin tabletter 100 mg 100 stk. paranova har parallelimporteret produktet fra england i pakninger indeholdende 100 stk. og fra spanien i pakninger indeholdende 50 stk. i forhold til sagsøgernes varenr. 049395 persantin tabletter 100 mg 100 stk. produktet er udgået den
februar
boehringer markedsfører produktet i 5 europæiske lande, herunder i danmark, under navnet persantin. pakningsstørrelsen i 3 af landene, herunder danmark, er 100 stk., men 50 stk. i spanien og 84 stk. i england. produktet er dyrere i sverige og norge end i danmark, men hhv. 61% og 32% dyrere i danmark end i spanien og england. prisen i danmark på boehringers produkt persantin 100 mg. 100 stk. v.nr. 049395 har i hele perioden
juli 1996 til
august 2000 været 89,50 kr. påstand 2.2: varenr. 102210 mexitil kapsler 200 mg 100 stk. paranova har parallelimporteret fra england i pakninger indeholdende 100 stk. og fra italien i pakninger indeholdende 40 stk. i forhold til sagsøgernes varenr. 037713 mexitil 200 mg. 100 stk. produktet er udgået den
marts
produktet markedsføres i 12 europæiske lande, herunder i danmark, under samme navn, mexitil. som pakningsstørrelse anvendes i danmark og 6 andre lande 100 stk. og hhv. 30, 40 og 60 i de resterende 5 lande. produktet er dyrere i holland og i finland end i danmark, men produktet er hhv. 27% og 22% dyrere i danmark end i italien og england, og produktet er hhv. 113% og 131% dyrere i danmark end i spanien og england. prisen i danmark for boehringers produkt mexitil kapsler 200 mg 100 stk., v.nr. 037713 udgjorde i hele perioden
juli 1996 til
august 2000 175 kr. - 17 - påstand 2.3: varenr. 126367 dixarit tabletter 25 micg 100 stk. paranova har parallelimporteret produktet fra belgien i pakninger indeholdende 100 stk. i forhold til sagsøgernes varenr. 143610 catapresan tabletter 25 micg 100 stk. produktet er udgået den
april
boehringer markedsfører produktet i 7 europæiske lande. i danmark og 3 andre lande anvendes navnet catapresan, men i belgien, holland og england anvendes navnet dixarit. der anvendes samme 100 stk. pakning i danmark og 4 andre lande, mens der anvendes hhv. 50 stk. og 112 stk. i holland og england. produktet er 16% dyrere i danmark end i belgien, men billigere i danmark end holland og england. prisen i danmark for boehringers produkt catapresan tab. 0,15 mg 100 stk. v.nr. 149484 udgjorde i perioden
juli 1996 til
oktober 1998 ca. 94 kr., men faldt til ca. 63 kr. i perioden
november 1998 til
august
påstand 3: varenr. 549956 atrovent inhalationsaerosol 20 micg pr. dosis 300 doser produktet er parallelimporteret fra belgien og spanien i forhold til sagsøgernes varenr. 152026 atrovent inhalationsaerosol 20 micg/dosis 300 doser. de fra belgien importerede produkter indeholdt en i danmark ikke godkendt mundstykkeforlænger og herudover har de fra såvel belgien som fra spanien importerede produkter været forseglede. produktet er udgået den
februar
produktet markedsføres af boehringer i 15 europæiske lande, herunder danmark, under navnet atrovent. der anvendes pakningsstørrelse 300 doser, bortset fra i frankrig, portugal og england hvor pakningsstørrelsen er 200 doser. produktet er dyrere i sverige, finland og england end i danmark, men er hhv. 23% og 97% dyrere i danmark end i belgien og spanien. prisen i danmark for boehringers produkt atrovent inhalationsaerosoler 20 mg/dosis 300 doser v.nr. 152986 udgjorde i perioden
juli 1996 til
april 1998 64 kr. den
august 1998 var prisen faldet til 50 kr. den
december 1999 var prisen steget til 55 kr., og den
august 2000 var prisen steget til 65 kr. gallupundersøgelsen - 18 - paranova har under sagen fremlagt en gallupundersøgelse foretaget på foranledning af parallelimportørforeningen af lægemidler, som paranova er medlem af. undersøgelsen vedrører "ompakkede og ometiketterede emballage æsker, apoteksundersøgelse 2000". boehringer protesterede under sagens forberedelse mod fremlæggelse af undersøgelsen som ensidigt indhentet erklæring uden bevisværdi. under et forberedende retsmøde den
september 2000 frafaldt boehringer protesten, men angav at man forbeholdt sig under domsforhandlingen at gøre gældende at bilaget er uden bevisværdi og derfor som sådan udtryk for overflødig bevisførelse. med undersøgelsen ønskede parallelimportørforeningen klarlagt hvilke holdninger der er til ompakkede, henholdsvis ometiketterede lægemidler parallelimporteret til danmark fra andre europæiske lande hos personer på apotekerne. på samtlige danske apoteker blev apotekeren, informationsfarmaceuten og en farmakonom/apoteksassistent der arbejder i skranken interviewet. undersøgelsen er gennemført ved telefoninterviews. der blev stillet følgende spørgsmål: "...
i hvilken form foretrækker du at sælge farmaceutiske produkter med oprindelse fra andre lande inden for eu? -i ometiketteret udenlandsk emballage -ompakket i dansk emballage -ved ikke -begrundelser for præferencer
hvordan foretrækker patienter at købe farmaceutiske produkter med oprindelse fra eu? -i ometiketteret udenlandsk emballage -ompakket i dansk emballage -ved ikke -begrundelser for præferencer
hvis alle produkter med europæisk oprindelse var ompakket i stedet for ometiketteret ville du så -sælge mere? -sælge mindre? - 19 - -sælge det samme? -ved ikke"? undersøgelsen viste vedrørende spørgsmål 1 at 5,6% i alt af de adspurgte foretrak at sælge ometiketterede lægemidler. 85,3% af de adspurgte foretrak at sælge ompakkede lægemidler, mens 9,1% svarede "ved ikke". vedrørende spørgsmål 2 viste undersøgelsen at 5,5% af de adspurgte mente at patienterne foretrækker at købe ometiketteret medicin. 69,2% af de adspurgte mente at patienterne foretrækker at købe ompakket medicin, mens 25,4% svarede "ved ikke". svarene til spørgsmål 3 viste at 12,1% af de adspurgte mente at de ville sælge mere medicin hvis alle produkter med europæisk oprindelse var ompakkede. 0,3% mente at de ville sælge mindre, mens 80,1% mente at de ville sælge det samme. 7,5% svarede "ved ikke". østrigsk undersøgelse der har under sagen tillige været fremlagt en rapport udarbejdet af en østrigsk universitetsprofessor dr. fritz karmasin der er fast antaget skønsmand ved en domstol. undersøgelsen er benævnt (i oversættelse): demoskopisk erklæring om virkningen af lægemiddelpakninger. en række læger, apotekere og brugere blev forevist 3 pakker: en original fra varemærkeindehaveren, en parallelimporteret med tillægsetikettering og en ompakket parallelimporteret æske. ved den tillægsetiketterede var den spontane reaktion bl.a. at pakken så ufærdig ud, useriøs, uoverskuelig og efterfølgende manipuleret. den ompakkede pakke blev beskrevet af de adspurgte som overskuelig, moderne, klar udformning mv. forklaring finn mølgaard har bl.a. forklaret at han er informationschef hos boehringer. han var været ansat i 30 år, i de fleste af årene som medicinsk chef. beroudual som er boehringers største produkt i danmark, anvendes mod rygerlunger, berotec anvendes mod astma i bronkierne. begge produkter er inhalationsaerosoler. berodual hjælper mod symptomerne ved rygerlunger. berotec anvendes ved akutte astma-anfald. - 20 - det er ikke vidnets opfattelse at det ville virke hæmmende på paranovas adgang til markedet hvis den mund stykkeforlænger som berodual-inhalationsaerosollen sælges med i belgien, fjernes uden at ompakke produktet. f.eks. kunne man blot fylde pakken ud med et paprør hvilket også kendes fra andre produkter hvis man ikke bryder sig om at pakken rasler lidt. mundstykkeforlængeren, kaldet en spacer, skal sørge for at præparatet får et bedre flow ved inhalation således at medicinen ikke rammer inde i mundhulen, men når helt ned til bronkierne. spaceren sælges separat i danmark i en bedre kvalitet end den som ligger i pakken i belgien. men den belgiske spacer ville sandsynligvis kunne godkendes i danmark. persantin anvendes mod apopleksi svarende til anvendel- sen af hjertemagnyl, mens mexitil anvendes mod hjertearytmi. catapresan/dixarit anvendes mod migræne og hedestigninger. atrovent anvendes ligeledes mod rygerlunger. om produkterne i almindelighed kan det siges at det er vigtigt at patienten har tiltro til produktet, og at det tages i overensstemmelse med lægens anvisninger, det der i fagsproget kaldes compliance. det er boehringers opfattelse at parallelimportørerne muligheder for at komme ind på markedet ikke er afhængig af om der kan foretages ompakning. det er muligt at de kunne sælge mere hvis de fik lov til at ompakke. faktisk mener vidnet at orifarm, som ikke ompakker én-til-én, klarer sig bedre efter de er holdt op med at ompakke produkterne. der kan i de forskellige lande hvor boehringer markedsfører sine produkter, være forskellige krav til paknin- gernes udformning. boehringer har også mange underleverandører. det kan også være tillidsvækkende for forbrugeren at en forsegling brydes når pakken lukkes op. dette er begrundelsen for at nogle produkter markedsføres i pakninger med perforering. hvis man giver et produkt i lovlig mærkevarelicens, vil der typisk skulle svares omkring 40- 45% af prisen i li cens. vidnet kan ikke forestille sig at licens kunne være på 1%. ingen af de i sagen omhandlede produkter har været givet i licens. formålet med mærkningsreglerne er bl.a. at give patienten sikkerhed bl.a. ved oplysning om bivirkninger, men det er ikke vidnets opfattelse at mærkningsreglerne er indført for at sikre høj grad af compliance hos patienterne. - 21 - boehringer er interesseret i at parallelimporterede varer sælges i æsker der er ændret så lidt som muligt i forhold til de originale for at beskytte varemærkeretten. tillægsettikettering skal kun anvendes når det er nødvendigt at sætte dansk tekst på. dette betyder også at man ikke ønsker at hvide flader dækkes. æsken er en del af det originale produkt. hvis en æske er forsy- net med udenlandsk varenummer, bør dette dækkes med et dansk varenummer. procedure boehringer har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende at det er ulovligt for paranova at foretage én- til-én ompakning og rudeetiketompakning, og at sådan ompakning derfor skal forbydes. både ef-domstolens praksis og national praksis viser at én-til-én ompakning ikke er tilladt, senest ved sø- og handelsrettens dom af
a- pril 2001 i sagen h 163/92 bristol-myers squibb mod paranova. det blev her fastslået at ompakning af parallel- importerede lægemidler der markedsføres i samme pakningsstørrelse i eksportlandet som i importlandet med genanbringelse af producentens varemærke i almindelighed ikke er nødvendig og dermed ikke tilladt. der blev ved dommen alene lagt vægt på nødvendighedsbetingelsen som således er eneste kriterium for hvornår ompakning er tilladt. boehringer gør ikke indsigelse imod at parallelimport generelt er lovligt. det blev oprindelig fastslået i hofmann la roche-dommen fra ef-domstolen, dom af
maj 1978 (sag e 102/78). ompakning af lægemidler er tilladt i det omfang det er objektivt nødvendigt for at sikre importøren effektiv adgang til markedet i importmedlemsstaten. nødvendighedsbetingelsen er ikke opfyldt såfremt udskiftning af mærket udelukkende kan forklares med at parallelimpor- tøren søger en kommerciel fordel, jf. ef-domstolens dom af
oktober 1999 (sag c 379/97), pharmacia & upjohn, præmis 39-
det er ikke nødvendigt for paranova at foretage fuldstændig ompakning med genanbringelse af boehringers varermærker når produkterne er indkøbt eller kunne være indkøbt i samme pakningsstørrelse, hvori de markedsføres i danmark (én-til-én ompakning) hvorfor boehringer kan modsætte sig en sådan ompakning, jf. u 1999.952 h og u 1999.1679 h samt kendelse af
september 1996 fra østre landsret (sag b 3007/95,
afd.). efter udenlandsk praksis er det heller ikke tilladt at ompakke parallelimporterede lægemidler - 22 - én-til-én, jf. dom fra asker og bærum herredsrett af
marts
gallupundersøgelsen dokumenterer ikke at paranova ikke har generel adgang til markedet uden ompakning af produkterne og genanbringelse af varemærkerne. en vis skepsis overfor tillægsetikettering viser ikke at der ikke er adgang til markedet. det forhold at ompakkede varer måske ville sælge lidt bedre, er ikke tilstrækkelig begrundelse for at tillade ompakning, da kommerciel interesse alene ikke er tilstrækkelig, jf. ef-domstolens dom af
oktober 1999 (sag c 379/97), pharmacia & upjohn mod paranova. undersøgelsen viser også ved besvarelsen af spørgsmål 3 at ca. 80% af de adspurgte mente at de ville sælge det samme selv om al medicin var ompakket. undersøgelsen har endvidere ringe bevisværdi, da den er ensidigt indhentet af parallelimportørforeningen som paranova er medlem af. boehringer eller andre producenter har ikke haft lejlighed til at gøre deres indflydelse gældende overfor udformningen af undersøgelsen. i sø- og handelsrettens dom af
april 2001 var undersøgelsen ikke tilstrækkeligt bevis for manglende effektiv adgang til markedet. højesteret har ved kendelse af
februar 2001 besluttet ikke at tillade fremlæggelse af samme undersøgelse i en anden sag. undersøgelsen viser ikke at der skulle være risiko for manglende compliance ved tillægsetiketterede produktersom det er gjort gældende af paranova. det er apotekernes opgave at vejlede patienterne. at der måske skal forklares lidt mere, kan ikke føre til at ompakning tillades. danske forbrugere er vant til parallelimporterede produkter med tillægsetikettering og dansk indlægsseddel. af ef-domstolens dom af
oktober 1974 sterling drug, (sag 15/74), saml. 1974 s. 1147, følger at alene hensynet til varernes frie bevægelighed kan føre til brud på varemærkeretten. hensynet til patienterne kan derfor ikke føre til, at ompakning skal tillades. hvis der alene skulle tages hensyn til patienterne, ville parallelimport slet ikke skulle tillades, for parallelimport øger risikoen for fejl, herunder risikoen for forfalskede varer. jo mere varerne udtages af pakkerne, desto større er risikoen for fejl. mulighederne for at spore fejlproduktioner mistes ved fuldstændig ompakning. endelig er det myndighedernes opgave at varetage patienthensyn. på baggrund af det anførte om patienthensyn har paranova ikke ret til at krænke boehringers varemærkeret til de i sagen omhandlede varemærker ved at ompakke produkterne med - 23 - genanbringelse af varemærkerne. parallelimportører har en stærk stilling på det danske medicinmarked. de danske receptudleveringsregler favoriserer parallelimportørerne. alene dette forhold dokumenterer at paranova har effektiv adgang til markedet, jf. bekendtgørelse om recepter nr. 308 af
maj 1997 § 26 hvorefter apotekeren skal orientere kunden såfremt ordinationen omfatter såvel direkte forhandlede som parallelimporterede lægemidler, om at der er mulighed for at vælge mellem lægemidlerne og om prisforskellen. endvide re henvises til § 36 der bl.a. bestemmer at apotekeren skal udlevere det billigeste lægemiddel som er synonymt eller terapeutisk identisk (direkte forhandlet eller parallelimporteret), med det ordinerede lægemiddel. det afgørende ved vurderingen af nærværende sag er paranovas effektive adgang til det danske medicinmarked. af denne grund kan hverken skrivelserne fra de finske og norske lægemiddelmyndigheder eller den østrigske undersøgelse, udført for eurim-pharm der også er parallelimportør, tillægges betydning. én-til-én ompakning skal forbydes, da det ikke er nødvendigt for paranovas adgang til markedet. ved én-til-én ompakning vil paranova kunne opbygge sin egen branding for producenternes varemærker hvilket boehringer som indehaver af varemærkeretten ikke er forpligtet til at tåle, jf. sø- og handelsrettens dom af
januar 2000 (sag h 63/96) astra mod orifarm, og østre landsrets kendelse af
januar 2000 (sag b 2698/97 og b 1957/98) ucb mod orifarm. paranovas indsigelse om at det er bedre for boehringers varemærkeret hvis parallelimporterede produkter sælges i ny emballage i stedet for overklistrede originale pak- ninger, er barok. det er op til varemærkeindehaveren at gøre sig disse overvejelser. dette stemmer med kommissionens opfattelse, jf. kommissionens indlæg af
marts 2000 vedrørende den østrigske forelæggelse, pkt.
kommissionen anfører tillige at det synes tvivlsomt om forelæggelsesrettens overvejelser om bedømmelsen af det indtryk, tillægsetiketterede produkter kan give, er af betydning. på baggrund af kommissionens indlæg er det ikke sandsynligt at ef-domstolen vil ændre praksis som følge af den engelske og østrig- ske forespørgsel. ifølge hidtidig praksis er én-til-én ompakning ikke nødvendig og derfor skal det forbydes. paranova har ikke dokumenteret at det er umuligt eller så besværligt at åbne forseglede æsker - 24 - for at lægge dansk indlægsseddel i, at det er nødvendigt at foretage fuldstændig ompakning. bevis herfor kunne have været ført ved oplysninger om uforholdsmæssige omkostninger ved åbning af sådanne æsker eller uforholdsmæssig stor spildprocent. alene det forhold at der kan forevises ødelagte pakker, er ikke tilstrækkeligt til at dokumentere nødvendigheden af fuldstændig ompakning. andre parallelimportører har kunnet åbne pakkerne og indlægge ny indlægsseddel og markedsføre dem med tillægsetikettering. rent samfundsøkonomisk er fuldstændig ompakning uhensigtsmæssig på grund af spild af emballage. det forhold at en del af boehringers produkter sælges i forseglede pakker, kan derfor ikke føre til at en fuldstændig ompakning af produkterne én-til-én tillades. indsigelsen om at berotec og atrovent i belgien markedsføres med en mundstykkeforlænger som ikke er tilladt i danmark, og som derfor skal fjernes, blev først fremsat i processkrift af
september
det forhold at pakken fremtræder lidt mindre fiks fordi den kan synes for stor efter fjernelse af mundstykkeforlængeren, eller fordi den rasler, dokumenterer ikke at parallelimportøren ikke har effektiv adgang til markedet. problemet kunne løses ved at lægge noget fyld i pakken og sætte en etiket over tegningen på flappen. rudeompakning svarer i realiteten til fuldstændig én- til-én ompakning. i ef-domstolens dom af
juli 1996 eurim-pharm (sag c 71+72+73/94) blev rudeompakning og fuldstændig ompakning også sidestillet, jf. præmis 12 og 38-
ved omhylning af hele pakken med undtagelse af produktets navn, varemærket, har parallelimportøren mulighed for at give producentens produkter og varemærker paral- lelimportørens farveholdning mv. enhver ændring af den originale pakning skal være så nænsom og så lidet indgribende som muligt, dette gælder også for etiketteringen. ru- deompakning går videre end nødvendigt for at kunne bringe produkterne lovligt på markedet og opnå en effektiv adgang til det. efter ef-domstolens praksis er det ikke tilladt at an vende tillægsetikettering til at fremme eget mærke, co- branding. paranova skal tage midler i brug som gør parallelhandlen gennemførlig, men samtidig mindst muligt gør indgreb i varemærkerettens særlige genstand, jf. ef- domstolens dom af
november 1997, loendersloot mod ballantine, præmis 46 (sag 349/95). jf. også ef-domstolens dom af
juli 1996 vedrørende nærværende sag (forenede sager c427+429+436/97), præmis 55 og 56, hvorefter boehringer kan modsætte sig ompakning af - 25 - produktet i en ny ydre emballage når paranova er i stand til at opnå en emballage som kan markedsføres i danmark f.eks. ved at anbringe mærkater på den originale emballage. paranova er forpligtet til at handle på en måde der er loyal i forhold til varemærkeindehaveren, boehringers, legitime interesser, jf. ef-domstolens dom af
februar 1999 bmw, præmis 52 (sag c 63/97). da rudeetikettering er mere vidtgående end nødvendigt og giver paranova uretmæssig mulighed for at markedsføre sit navn på produkter skal rudetikettering forbydes, jf. sø- og handelsrettens dom af
december 1997 (sag v 130/96). boehringers vederlagskrav støttes på varemærkelovens § 43, stk. 1, subsidiært stk.
selvom der ikke nedlægges påstand om erstatning, skal der ved vurderingen af vederlagets størrelse tages hensyn til den varemærkeødelæggelse som ompakningen har forårsaget siden 1991/
da paranova har været bekendt med de faktiske forhold omkring boehringers varemærkeret, må varemærkekrænkelsen karakteriseres som forsætlig eller uagtsom, hvorfor boehringer har krav på vederlag i henhold til varemærkelovens § 43, stk.
jf. betænkning om nordisk patentlovgivning 1963:6, side 334, venstre spalte forneden. fejlbedømmelse af retstilstanden virker ikke diskulperende, heller ikke hvor retstilstanden kan have været tvivlsom. det forhold at boehringer oprindeligt har bragt de importerede varer på markedet og derved fået den fortjeneste som der er ved alle produkter som bringes på mar kedet i det pågældende land, betyder ikke noget i forhold til vurderingen af vederlagets størrelse. vederlagskravet udgør betaling for uberettiget brug af boehringers varemærkeret og ikke et krav om erstatning af fortjeneste. kravet blev oprindeligt betegnet som et erstatningskrav, men fra 1996 er kravet af boehringer omtalt som vederlagskrav. det anvendte ord bør ikke have afgørende betydning. vederlagskravet bør fastsættes i størrelsesordenen 5-15% af omsætningen i overensstemmelse med tidligere praksis. 1% er for lidt, da sagen vedrører veletablerede og værdifulde varemærker som paranova har tilegnet sig, mens boehringer har afholdt udgifterne til markedsføringen. et vederlagskrav på 1% vil ikke virke præventivt mod andre varemærkekrænkelser. - 26 - grundlaget for vederlagskravets beregning er paranovas egne oplysninger om omsætning mv. det må bevismæssigt komme paranova til skade at oplysningerne er fremkommet relativt sent i forløbet og med forbehold. endvidere må det komme paranova til skade at der ikke kan oplyses omsætningstal for perioden 1991-
til de oplyste beløb må lægges et skønnet omsætningsbeløb for
boehringer skal have medhold i sin påstand om korrekt angivelse af producent på parallelimporterede produkter. dette krav er i overensstemmelse med ef-domstolens dom i nærværende sag præmis
det kræves at det klart er angivet på den ydre emballage hvem der har fremstillet produktet, da producenten kan have en interesse i at forbrugeren eller den endelige bruger ikke bibringes opfattelsen af at importøren er indehaver af varemærket, og at produktet er fremstillet under importørens kontrol. jf. tillige dom af
december 1996 fra sø- og handelsretten (h 283/92 og h 196/93) side
det er misvisende hvis paranova alene anfører boehringer ingelheim som producent. boehringer ingelheim er et varemærke - ikke en producent. hvis der ikke er angivet den reelle producent som angivet på de originale pakker og indlægssedler, kan det give problemer med sporbarheden. på boehringers originale pakker angives det fysiske selskab som har produceret produktet. det forekommer ofte at dette er en licenstager hvis navn i så fald skal anføres af paranova. det forhold at boehringer ingel- heim-navnet er påtrykt den originale pakning for at "brande" produktet, giver ikke paranova ret til at anvende navnet som producentangivelse. for at overholde krav om producentangivelse, vil boehringers originale produkter altid være forsynet med producentangivelse, jf. rådets direktiv 92/27 af
marts 1992, art. 7a, sidste pind, hvorefter indlægssedlen skal indeholde oplysninger om navn og adresse på indehaveren af markedsføringstilladelsen samt på fremstilleren. de dan-ske regler er i overensstemmelse hermed, jf. bekendtgø-relse nr. 314 af
maj 1993, kapitel
ved tilkendelse af renter skal der tages hensyn til at paranova siden 1991-1992 har haft løbende indtægter fra salg af ulovlige pakker med boehringers varemærker. derfor har boehringer krav på renter fra sagens anlæg
november
subsidiært skal der tilkendes renter fra
december 1996, hvor kravet omtales som vederlagskrav i sagsøgernes processkrift ii. - 27 - boehringers påstande har i alt væsentligt været ens igennem hele sagen, idet der dog er foretaget en vis tilretning i overensstemmelse med den udviklede praksis inden for området. ved tilkendelse af sagsomkostninger skal det tillægges betydning, at sagen har været forelagt for ef-domstolen. paranova har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende at boehringers varemærkeret til de i sagen omhandlede produkter skal vige af hensyn til varernes frie bevægelighed inden for eu, jf. ef-traktatens art. 28, jf. art.
dette er begrundelsen for at paranova har ret til at parallelimportere og markedsføre produkterne. det fremgår af en meddelelse fra kommissionen "vedrørende parallelimport af medicinske specialiteter for hvilke der allerede foreligger markedsføringstilladelse", at den lovgivning som af medlemsstaterne anvendes på parallelimport af lægemidler skal være strengt nødvendig ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt og hindre samhandlen mindst muligt. ved vurderingen af om ompakning bør tillades også i én- til-én tilfældene, skal der lægges afgørende vægt på sundheden og mindre vægt på varemærkerettigheder. jf. ef-domstolens dom af
maj 1976 pijper (sag c 104/76) hvorefter en national lovgivning eller praksis har eller kan have restriktiv virkning på import af farmaceutiske produkter og kun er forenelig med traktaten for så vidt den er nødvendig for en effektiv beskyttelse af menneskers liv og sundhed. paranova ønsker at benytte reglerne om de frie varebevægelser på en måde som ikke sætter patienternes sikkerhed over styr. da en fuldstændig ompakket vare sikrer imod at patienterne bliver forvirrede eller utrygge ved produktet, skal ompakning og rudeetikettering tillades vedrørende de produkter der er omhandlet af nærværende sag. det er ubestridt og ubestrideligt at parallelimport generelt er tilladt. spørgsmålet er alene hvordan emballagen skal se ud på parallelimporteret medicin. boehringer har hverken gjort gældende eller dokumenteret, at paranovas ompakning skader varemærket eller dets omdømme, eller at boehringer har lidt tab pga. ompakningen. det er heller ikke gjort gældende at ompakning tilsidesætter oprindelsesfunktionen. sagen føres kun for at bevare regional prisdifferenciering. men det er ikke varemærkerettens formål at tillade - 28 - varemærkeindehaverne at opdele nationale markeder og derved medvirke til at opretholde prisforskelle mellem medlemsstaterne, jf. ef- domstolens dom i nærværende sag, præmis
boehringer kan ikke få medhold i påstand 1-3 således som disse er formulerede, da de ikke tager hensyn til om produkterne kan indkøbes i eksportmedlemsstaten i samme størrelse som de markedsføres i i danmark. da der kan være faktiske forhold som gør at visse pakningsstørrelser vel findes, men ikke kan indkøbes, f.eks. fordi den kun er tilgængelig på et sygehusapotek, skal retten ved afgørelsen alene tage hensyn til pakningsstørrelser ved paranovas oplysninger om faktiske indkøb. de tilfælde som anføres i dommen i nærværende sag fra ef-domstolen, præmis 52-53, er ikke en udtømmende opregning af tilfælde hvor ompakning er tilladt. ompakning er nødvendig når objektive grunde godtgør nødvendighed, og importøren som følge heraf ikke har effektiv adgang til markedet uden ompakning. angivelsen i pharmacia upjohn- dommen af at en kommerciel fordel ikke er tilstrækkelig til opfyldelse af nødvendighedskriteriet, kan ikke til- lægges den vidtgående betydning som sagsøgernes holdning er udtryk for. enhver markedsføring er udtryk for en kommerciel interesse. paranova angiver i øvrigt også pa- tienthensyn som begrundelse for nødvendigheden af ompakning og dette kan ikke rubriceres som alene kommercielt. både lægemidlet og parallelimportøren skal godkendes før et parallelimporteret lægemiddel kan markedsføres i danmark, jf. sundhedsstyrelsens vejledning nr. 43 af
marts 2000 om parallelimport. det fremgår af vejledningens pkt. 2.5 at det er tilladt at overklæbe udenlandsk pakningsmateriale med dansk etiket. der stilles krav om at teksten på emballagen er let læselig af hensyn til patienterne. de danske lægemiddelregler stiller en lang række krav til for at parallelimporterede lægemidler kan bringes på markedet ud fra hensynet til patienterne. disse krav opfyldes bedst ved at forsyne produktet med en ny ydre dansksproget pakning uden forstyrrende udenlandsk tekst og adskillige påklæbede etiketter. i dommen afsagt den
december 1996 af sø- og handelsretten (astra mod paranova, h 283+196/93) hvor paranova blev frifundet, var patienthensyn nævnt under vidnefor- klaringerne. højesterets afgørelse i sagen (dom afsagt den
juli 1999 i sagen i 545/1996) er konkret begrun det. der henvistes til at det ikke var bevist at det var nødvendigt at ompakke de produkter som sagen vedrørte. afgørelsen viser ikke at én-til-én ompakning aldrig kan være tilladt. emballagen i nævnte sag var ikke forseglet. - 29 - skrivelserne fra de finske og norske lægemiddelmyndigheder viser at disse landes myndigheder ikke føler sig forpligtet af ef-praksis til at tillade salg af tillægsetiketteret medicin. det fremgår af den østrigske forelæggelseskendelse at varemærkeindehaveren ikke havde godtgjort at der var sket nogen skade på varemærkeretten. den østrigske dom- stol var af den opfattelse at tillægsetikettering kan skade parallelimportørens adgang til markedet. dette un- derstøttes af undersøgelsen foretaget af eurim-pharm. den engelske forelæggelseskendelse viser også at der er substantiel modstand mod tillægsetiketterede produkter og mod brug af varemærkeretten til uvedkommende formål. dette støttes også af gallupundersøgelsen som viser at ca. 85% af apotekerne ikke kan acceptere tillægsetikettering, da det skaber utryghed hos forbrugerne. finn mølgaard forklarede netop at patienternes tryghed har stor betydning for de produkter som nærværende sag handler om. de produkter som blev behandlet i sø- og handelsrettens dom af
april 2001 (bristol-myers squibb mod paranova) adskiller sig fra produkterne i denne sag, idet pågældende sag vedrørte produkter til hospitalsbrug. produkterne omfattet af denne sag sælges direkte til patienterne på apotek hvorfor der må stilles højere krav til emballagens udseende, for at patienterne kan have tillid til produktet. dette følger af ef-domstolens dom i nærværende sag, præmis
forsegling anvendes ifølge finn mølgaard pga. patientsikkerhed. men de danske regler om indlægssedler kræver at pakningen åbnes. derved vil pakken uvægerligt blive beskadiget. i de tilfælde hvor de importerede pakker er forseglede, er det derfor nødvendigt at ompakke produkterne før de bringes på markedet i danmark. mundstykkeforlængeren skal ubestridt fjernes fra visse pakker med berotec og atrovent inhalationsaerosol. patienten vil herefter kunne få en fornemmelse af, at der mangler noget i pakken. patienten kan blive i tvivl om der mangler noget som skulle indgå i behandlingen, og æsken vil komme til at rasle. boehringer har hverken gjort gældende eller dokumenteret at rudeetiketten på berodual inhalationspulver skader varemærket eller dets omdømme, eller at man har lidt tab. boehringer kan ikke give konkrete anvisninger på, efter hvilke retningslinier man ønsker tillægsetikette- ringen foretaget. de importerede pakker kan ikke markedsføres i danmark med det originale - 30 - udseende pga. de danske lægemiddelregler. en vis tillægsetikettering er derfor nødvendig. boehringer har ikke gjort indsigelse mod etikettens design. anbringendet om co-branding er først fremsat under domsforhandlingen og bør som følge heraf ikke tages i betragtning ved sagens afgørelse. da varemærket ikke genanbringes ved rudeetikettering, krænker dette ikke boehringers varemærkeret. ef-domstolens dom af
juli 1996, eurim-pharm (sag c 71+72+73/94 saml. side 3603), vedrørte et tilfælde hvor pakningerne ikke var pæne nok og derfor skadede varemærket. dette er ikke gjort gældende i nærværende sag. i henhold til de danske lægemiddelregler skal der gives nye oplysninger på æskerne til patienterne. det betyder, at det er nødvendigt at ometikettere, jf. princippet i ef-domstolens dom af
november 1997, loendersloot mod ballantine, (sag c 349/95, præmis 45) hvor det anføres, at hvis angivelserne på de originale etiketter er til hinder for at sælge de pågældende produkter i bestemmelsesstaten fordi angivelserne ikke er i overensstemmelse med reglerne i bestemmelsesstaten, er ometikettering nødvendig for at afsætte produktet i medlemsstaten. hvis hverken én-til-én ompakning med genanbringelse af varemærket eller rudeetikettering uden genanbringelse af det oprindelige varemærke tillades, vil parallelimportø rerne altid kunne blive mødt med at etiketterne burde have været mindre og placeret anderledes. det er ikke kun parallelimportørerne, men også patienterne der kommer til at lide tab såfremt parallelimport bliver reelt umulig da priserne vil stige igen. når retten skal vurdere samtlige momenter som taler for fuldstændig ompakning af produkterne, hensynet til at patienterne ikke skal blive forvirrede af omfattende tillægsetikettering og æsker med udenlandsk tekst, som i visse tilfælde yderligere er anbrudte og/eller med manglende indhold efter at noget er fjernet fra den originale æske og af hensyn til prisniveauet, må det karakteriseres som nødvendigt at de samtlige de i sagen omhandlede produkter tillades ompakket ved én-til-én ompakning og rudeetikettering. det skal også tages i betragtning at der på markedet findes fuldstændigt ompakkede produkter, idet der foretages ompakning fra anden pakningsstørrelse. det fremgår af ef-domstolens dom i nærværende sag, præmis 74, at producentens navn skal fremgå ved salg af parallelimporteret medicin. der kan ikke herudfra stilles krav om angivelse - 31 - af, hvem der har fremstillet medicinen. det er tilstrækkeligt at anføre boehringer ingelheim som producent. man skal blot vide hvem der skal rettes henvendelse til i tilfælde af fejl og mangler. mulighed for fejlfinding skal ikke indgå i vurderingen af om det er tilstrækkeligt at anføre boehringer ingelheim som producent, da reglerne om batchnr. sikrer at produktionssted kan findes. da de originale pakker undertiden har angivelse af den licenstager som har produ- ceret produktet, ville en oplysning om denne som producent ikke give forbrugerne den oplysning som det var ef- domstolens hensigt at give. en sådan licenstager vil formentlig blive opfattet som fremstiller for paranova. da boehringer efter egne oplysninger ikke har lidt skade ved de foretagne ompakninger og rudeetikettering, er der ikke grundlag for at tilkende noget vederlag. såfremt retten kommer frem til at boehringer skal tilkendes vederlag, er der ikke grundlag for at tilkende vederlag i henhold til varemærkelovens § 43, stk. 1, idet der hverken foreligger forsætlig eller uagtsom krænkelse. i sø- og handelsrettens dommen af
januar 2000 (v 63/96, astra mod orifarm) blev astra tilkendt et skønsmæssigt vederlag svarende til 1,92% af omsætningen efter varemærkelovens § 43, stk.
retten bør i givet fald tilkende samme størrelse vederlag i nærværende sag. ompakning af lægemidler omfattet af en varemærkeret kan ikke sammenlignes med patentrettigheder, da der ikke er tale om produktion i strid med en rettighed, hvorfor der ikke kan drages slutninger herfra. et eventuelt vederlag skal være mindre end påstået af boehringer. sø- og handelsrettens dom af
december 1997 (v 130/96 boehringer mod orifarm) kan ikke tillægges betydning ved vurderingen af størrelsen af vederlaget, da det er en "allerede fordi-afgørelse" om pakkernes udseende. i østre landsrets dom af
marts 1999 (b 3218/95 løvens kemiske fabrik mod paranova) blev parternes krav imod hinanden udlignet, hvilket svarede til et vederlag på omkring 3-5%. sø- og handelsretten fastsatte ved dom af
november 1999 (v 125/97 eli lilly mod paranova) vederlaget til 10.000 kr. boehringer skal tidligst have et evt. vederlagskrav forrentet fra dommens afsigelse, da sagen har skiftet karakter undervejs. der kan tidligst blive tale om forrentning fra den
maj 2000 hvor kravet første gang blev omtalt som et vederlagskrav. det vil være forkert at tilkende - 32 - renter fra sagens anlæg, da der på dette tidspunkt var tale om en udokumenteret erstatningspåstand. det skal tillægges betydning ved omkostningsfastsættelsen at sagen har ændret karakter fra den blev anlagt. paranova har ageret i forhold til fast retspraksis frem til
paranova fik i det væsentligste medhold i forelæggelsen for ef-domstolen. rettens begrundelse og resultat det er ved såvel ef-domstolens som i national praksis fastslået at kriteriet for hvornår ompakning af parallelimporterede produkter med genanbringelse af producentens varemærke er tilladt, er om ompakning er nødvendig af hensyn til at sikre importøren effektiv adgang til markedet. den under sagen fremlagte gallupundersøgelse dokumenterer ikke at paranova ikke har effektiv adgang til markedet. undersøgelsen viser endog at over 80% af de adspurgte forventede at ville sælge det samme såfremt alt parallelimporteret medicin som blev solgt på det danske marked, var ompakket. ved det under sagen fremkomne finder retten det ikke godtgjort at paranovas adgang til markedet ikke er effektiv såfremt produkterne tillægsetiketteres uden gen- anbringelse af varemærket ved én-til-én ompakning. da paranova er forpligtet til at anvende den mindst indgribende ændring i varemærkerettens særlige genstand, jf. ef-domstolens dom af
november 1997 i sag c 349/95, loendersloot mod ballantine, præmis 46, kan én-til-én ompakning ikke anses for nødvendig, idet tillægsetikettering må anses som tilstrækkeligt til at opfylde lægemiddellovgivningens krav til produkternes emballage, og idet paranova som følge af receptudleveringsreglerne kan antages at have effektiv adgang til markedet. paranova har ikke dokumenteret at det forhold at virksomheden forinden markedsføring af berotec og atrovent aerosolinhalator fra belgien er nødsaget til at udtage en mundstykkeforlænger som ikke er godkendt som medicinsk udstyr i danmark, betyder at ompakning er nødvendig af hensyn til at sikre paranovas effektive adgang til markedet. der er under sagen ikke dokumenteret at indlæggelse af dansk indlægsseddel i pakker der er udformet således, at forbrugeren skal bryde en forsegling for at åbne pakken, ikke er praktisk - 33 - mulig eller fører til et væsentligt mindre salg og at ompakning af denne grund skulle være tilladt. uanset at varemærket ikke rent teknisk genanbringes på emballagen ved rudeetiketompakning, er denne form for fuldstændig omhylning af den originale pakning mere vidtgående end nødvendigt for at bringe berodual inhalationspulver lovligt på markedet i danmark. derfor er også ompakning ved rudeetikettering i strid med boehringers varemærkeret. på baggrund af ovennævnte vil retten give boehringer medhold i påstandene 1-
det er dog en forudsætning herfor at produkterne i den pakningsstørrelse hvori de markedsføres i danmark, er reelt tilgængelige for paranova i eksportstaterne. da paranova har været bekendt med de faktiske forhold som udgør varemærkekrænkelsen, er krænkelsen af boehringers varemærkeret forsætlig hvorfor boehringer har krav på vederlag i henhold til varemærkelovens § 43, stk.
efter det oplyste om paranovas omsætning ved de af sagen omhandlede varemærker og et samlet skøn over de år som paranova ikke har kunnet fremkomme med oplysninger om, findes vederlaget i overensstemmelse med højesterets dom referet i u 99.1678 h at kunne fastsætttes i overensstemmelse med boehringers påstand 4 til 1.000.000 kr. da påstand om vederlag først er fremsat i processkrift ii af
december 1996, er retsforfølgning først på dette tidspunkt påbegyndt for så vidt angår vederlagskravet. derfor kan kravet alene kræves forrentet fra den
december 1996, jf. rentelovens § 3, stk.
som producent skal angives den som er ansvarlig for at have bragt produktet på markedet. under henvisning hertil er paranova forpligtet til at angive det selskab som fremgår af det importerede produkts originale pakning og/eller indlægsseddel. såfremt flere producenter er angivet på den originale pakke skal samtlige disse nævnes. med denne korrektion giver retten boehringer medhold i påstand
thi kendes for ret sagsøgte, paranova a/s, tilpligtes at anerkende at have gjort indgreb i sagsøgernes, c.h. - 34 - boehringer sohn gmbh, boehringer ingelheim kg og boehringer ingelheim danmark a/s, ret til varemærkerne berodual og berotec ved at anbringe disse varemærker på de af sagsøgte udbudte produkter, berodual inhalationsaerosol 15 ml/300 doser v.nr. 091009, berodual inhalations pulver, 100 stk. v.nr. 121699, berotec/berotec 200 inhalationsaerosol 0,2 mg/dosis 15/ml 300 doser v.nr.
sagsøgte tilpligtes at ophøre med at anbringe nævnte varemærker på produkter udbudt af sagsøgte i sagsøgtes pakninger, i det omfang disse produkter er indkøbt eller kunne have været indkøbt i den samme pakningsstørrelse som de er solgt. sagsøgte tilpligtes at anerkende at have gjort indgreb i sagsøgernes ret til varemærket berodual ved at ompakke med anvendelse af en rudeetiket der alene lader varemærket synligt gennem en rude. sagsøgte tilpligtes at ophøre med rudeetiketompakning af dette produkt. sagsøgte tilpligtes at anerkende at have gjort indgreb i sagsøgernes ret til varemærket persantin, mexitil, dixarit ved her i landet at udbyde produkterne i pakninger der selvstændigt er forsynet med disse varemærker i følgende dispenseringsformer, i det omfang disse produkter er indkøbt eller kunne have været indkøbt i den samme pakningsstørrelse, som de er solgt: persantin 100 mg tabletter 100 stk. v.nr. 565051, mexitil 200 mg kapsler, 100 stk. v.nr. 102210 og dixarit 25 mg tabletter, 100 stk. v.nr.
sagsøgte tilpligtes at anerkende at have gjort indgreb i sagsøgernes ret til varemærket atrovent ved at have anbragt dette varemærke på de af sagsøgte udbudte produkter atrovent inhalationsaerosol 20 mkg/dosis, 300 doser v.nr.
sagsøgte tilpligtes at ophøre med anbringelse af nævnte varemærker på produkter udbudt af sagsøgte i sagsøgtes pakninger i det omfang disse produkter er indkøbt eller kunne have været indkøbt i den samme pakningsstørrelse som de er solgt. sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøgerne, c.h. boehringer sohn gmbh, boehringer ingelheim kg og boehringer ingelheim danmark a/s, kr. 1.000.000 med tillæg af procesrente fra den
december
- 35 - sagsøgte tilpligtes at ophøre med at anvende sagsøgernes varemærke boehringer ingelheim som producentangivelse og at anerkende at sådan anvendelse udgør krænkelse af sagsøgernes varemærke boehringer ingelheim. sagsøgte tilpligtes at anerkende at sagsøgte ved markedsføring af produkter hidrørende fra sagsøgerne, som producent skal angive det eller de selskaber, der på det importerede produkts originale pakning, respektive den- nes indlægsseddel er angivet som producent af de i pak- ningen indlagte produkter samt at manglende behørig an- givelse heraf indebærer krænkelse af sagsøgernes vare- mærker. i sagsomkostninger skal sagsøgte til sagsøgerne betale 100.000 kr. det idømte skal opfyldes senest 14 dage efter dommens afsigelse. jens feilberg bent kierkegaard klavs olsen per scheel-larsen uffe thustrup (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.