sagsfremstilling kæresagen angår, om det skal pålægges tv 2 og monday production til a og b at udlevere kopi af nogle lyd- og billedoptagelser, som har været forevist i byretten under behandlingen af en forbudssag. retten i odense modtog den
1, nr.
at på- lægge de kærende at fremlægge den påtænkte tv-udsendelse i den form, som den blev fremvist under hovedforhandlingen af sagen i retten i odense, samt de fulde optagelser af alle samtaler, som medarbejdere hos de kærende har ført med c. de kærende har påstået editionsbegæringen nægtet fremme. efter votering afsagdes kendelse: - 7 - det fremgår af odense rets retsbog for den 7. marts 2014, at den uredigerede udgave af den omtvistede tv-udsendelse samt den uredigerede version af den tv-optagne telefon- samtale mellem journalist e og c begge blev afspillet i byretten og dermed indgår som bilag i sagens bevismateriale. det følger allerede heraf, at de indkærede er berettiget til at få udleveret en kopi af dette bevismateriale. det, som de kærende har anført i den forbindelse, kan ikke føre til et andet resultat. da de indkærede ikke har antageliggjort, at de kærende er i besiddelse af yderligere op- tagelser af telefonsamtaler mellem medarbejdere hos de kærende og c, tages de indkæ- redes editionsbegæring herom ikke til følge. thi bestemmes: det pålægges tv 2 danmark a/s og monday production aps til b a/s og a at udle- vere kopier af den uredigerede udgave af tv-udsendelsen ”...” samt den uredigerede vi- deooptagelse af en telefonsamtale mellem journalist e og c i den form, optagelserne blev afspillet under hovedforhandlingen for byretten. de indkæredes anmodninger i øvrigt tages ikke til følge.” anbringender tv 2 og monday production har navnlig anført, at forevisning af materiale under et retsmøde ikke i sig selv medfører en pligt til fysisk udlevering af det pågældende materiale til modpar- ten. tv 2 har ganske uproblematisk i en række sager ved retten i odense fremvist optagelser uden samtidig at udlevere dem. samme fremgangsmåde blev tidligere anvendt ved retten i gladsaxe, hvor dr før etableringen af dr byen havde værneting, og følges tillige ved kø- benhavns byret, hvor dr i dag har værneting. i forhold til mediers bevisførelse i forbudssager har der således over årene udviklet sig en sædvane præter legem (dvs. ved siden af loven). der er næppe grundlag for en hovedregel om, at der skal ske udlevering, blot fordi en given genstand har været forevist for retten. i denne sag er der udarbejdet en afskrift af den omtvi- stede tv-udsendelse. afskriften kan sidestilles med en afbildning af en forevist, men ikke ud- leveret genstand. - 8 - den anvendte fremgangsmåde med forevisning uden udlevering indebærer ikke et brud på kontradiktionsprincippet. dette princip er ikke absolut. aktindsigt for en part efter retsplejelo- vens § 255 a kan nægtes, hvis der er grund til at befrygte retsstridig benyttelse. retten kan imødekomme en aktindsigtsanmodning ved at tilbyde gennemsyn som alternativ til udleve- ring, hvis det forekommer hensigtsmæssigt. fremgangsmåden med forevisning uden udleve- ring er således ikke en ukendt retlig figur. a og bs ønske om bedre mulighed for forberedelse kan ikke i sig selv danne grundlag for at give dem mulighed for at råde over materiale, der tilhører tv 2 og monday production. a og bs advokat har foreslået en form for klausulering af udleverede optagelser, hvilket næppe har noget sikkert hjemmelsgrundlag, herunder angående sanktion ved en eventuel overtrædelse. tv 2 og monday production har imidlertid tilbudt a og bs advokat mulighed for gennemsyn af de omtvistede optagelser. tv 2 og monday production har endvidere meddelt landsretten, at et eksemplar af den udsen- delse, der blev afspillet for byretten, på anmodning vil blive stillet til rådighed for landsretten både før og efter et retsmøde. tv 2 og monday production forudsætter herved, at materialet ikke indgår i landsrettens arkiv. adgangen til aktindsigt gælder kun materiale, som retten har arkiveret. retten i odense er ikke længere i besiddelse af de omtvistede optagelser. kildebeskyttelse som værnet i
såfremt kildebeskyttelse ville blive kompromitteret ved en forevisning af optagel- serne, havde en sådan selvsagt aldrig fundet sted. domstolene har ved flere lejligheder anerkendt, at redaktionelt materiale indtager en særposi- tion. dette værn har også støtte i praksis fra den europæiske menneskerettighedsdomstol. redaktionelt materiale kan kun offentliggøres af den ansvarshavende redaktør og under an- svar efter medieansvarsloven. tilblivelsen af en tv-udsendelse er en løbende proces. indtil offentliggørelsen er udsendelsen alene et øjebliksbillede, der af redaktøren kan ændres helt frem til offentliggørelsen. i en situation som den foreliggende må udlevering i princippet side- stilles med offentliggørelse. det frygtes, at internt materiale, som udleveres, vil blive offent- - 9 - liggjort af tredjemand på youtube eller andre platforme. det forhold, at det er strafbart at viderebringe, hvad der er passeret på et lukket retsmøde, udgør ikke et tilstrækkeligt værn. såfremt forevisning i forbindelse med en forbudssag indebærer en pligt til udlevering, må det forventes, at medier vil udvise endnu større tilbageholdenhed med at delagtiggøre retten i re- levant materiale. manglende forevisning vil kunne efterlade domstolene i en vanskelig situa- tion, hvor medier ved en traditionel bevisbedømmelse kan lide bevisnød med den processuelle skadevirkning, at der meddeles unødige forbud. den procesordning, som landsrettens ken- delse lægger op til, indebærer med stor sandsynlighed et brud på artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention. den bevisusikkerhed, der kan følge af at undlade forevisning, kan ramme såvel mediet som den, der anmoder om forbud. bevisusikkerheden kan tænkes at føre til, at en forbudsbegæring ikke fremmes af frygt for at krænke artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonven- tion. det kan medføre risiko for, at privatlivsbeskyttelse mv. ikke håndhæves med tilstrække- lig styrke, hvorved der kan være risiko for, at der sker krænkelse af eksempelvis artikel 8 i samme konvention. landsrettens kendelse fremtræder som en omgørelse af byrettens anerkendelse af den forud- sætning, som lå bag forevisningen. det må anses for tvivlsomt, om det er procesretligt muligt og i overensstemmelse med artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, at byretten anerkender en forudsætning, der udløser en i øvrigt ikke pligtmæssig proceshandling, hvorefter landsretten tillægger proceshandlingen retsvirkning i direkte modstrid med den an- erkendte forudsætning. tv 2 og monday production ville under ingen omstændigheder have afspillet de omtvistede optagelser, såfremt det havde stået klart, at dette ville medføre en pligt til at udlevere materi- alet til a og b. et af retten meddelt editionspålæg ville ikke være efterkommet, uanset de pro- cessuelle skadevirkninger, som manglende efterkommelse måtte medføre. retten kan pålægge en part at fremlægge dokumenter. parten kan undlade dette med den virk- ning, at det kan tillægges processuel skadevirkning. i forhold til tredjemandsedition træffer domstolene typisk afgørelse om udlevering. sondringen mellem fremlæggelse og udlevering - 10 - er således ikke ukendt. ved tredjemandsedition kan der ved manglende udlevering iværksæt- tes tvangsmæssige foranstaltninger. en sådan hjemmel synes ikke at foreligge i forhold til en part, der måtte vægre sig ved at udlevere. landsrettens kendelse kan opfattes som et pålæg om fysisk udlevering. det må antages, at kendelsen også af andre, herunder af byretterne og landsretterne, vil blive læst således i frem- tidige forbudssager. et udleveringspålæg vil i sig selv stride mod artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention. tre af hinanden uafhængige kilder knytter a til svindel i d. det er således disse kilder, og ikke tv-optagelserne, der knytter a sammen med svindel i d. kildernes udsagn er understøttet af øvrig research. hvis højesteret ikke finder grundlag for at opretholde den gennem mange år faste praksis for mediers bevisførelse i forbudssager, bør materialet som anført i den subsidiære påstand udgå af sagen, og editionsspørgsmålet må hjemvises til landsretten med henblik på realitetsbehand- ling. for det tilfælde, at højesteret ikke er enig med landsretten i, at forevisningen i sig selv udløser udleveringspligt, men ikke finder grundlag for at hjemvise spørgsmålet, bemærkes i relation til den mere subsidiære påstand, at der kan træffes bestemmelse om fremlæggelse af en nærmere afgrænset del af det ønskede materiale. a og b har nanvlig anført, at de i overensstemmelse med grundlæggende processuelle spille- regler, herunder kontradiktionsprincippet og
aktindsigtsregler, skal have ad- gang til det bevismateriale, som indgår i sagen. de omtvistede optagelser udgør ikke blot genstanden for forbuddet i sagen. optagelserne er også det eneste, som angiveligt kæder a og b sammen med den svindel, som angiveligt er sket i virksomheden d. tv 2 har således ikke ført nogen vidner eller fremlagt nogen doku- mentbeviser, som sammenkæder de indkærede med d. optagelserne er således helt centrale i sagen både som bevis for karakteren af de ubeføjede udsagn og som bevis for det grundlag, som de ubeføjede udsagn er baseret på. - 11 - a og bs forbindelse til d bestod i en byttehandel, som er dokumenteret med fakturaer. a og b er fortsat ikke blevet politianmeldt, sigtet eller mødt med omstødelseskrav i anledning af samhandlen med d. den fremlagte afskrift af tv-udsendelsen udgør ikke et tilstrækkeligt grundlag for vurderingen af beskyldningerne mod de indkærede og den kontekst, hvori beskyldningerne indgår. af- skriften omfatter i øvrigt ikke råbåndet med interviewet af c. det er ikke tilstrækkeligt, at de omtvistede optagelser blot forevises under et retsmøde i lands- retten, idet dette ikke vil give a og b tilstrækkelig mulighed for en kritisk gennemgang af optagelserne, herunder mulighed for at sikre sig, at optagelserne er identiske med de optagel- ser, som blev forevist under retsmødet i byretten. der er ikke nogen rimelig begrundelse fra tv 2 eller monday productions side for at nægte at fremlægge optagelserne, idet a og b naturligvis ikke har noget ønske om at offentliggøre materiale med alvorlige beskyldninger mod dem selv. der er ikke nogen praktiske eller fysiske forhold, som umuliggør eller vanskeliggør udleve- ring af de omstridte optagelser. medieansvarsloven er heller ikke til hinder for, at der gives a og b adgang til optagelserne. tv 2 har ikke modtaget nogen form for forhåndstilsagn om, at de omtvistede optagelser ikke ville indgå som bilag i sagen. afspilningen skete heller ikke under denne forudsætning. tv 2 tilkendegav allerede forud for retsmødet i byretten, at tv-udsendelsen i den påtænkte form ville blive afspillet under retsmødet. tv 2 modsatte sig i øvrigt dørlukning, og dørlukningen indgik således heller ikke som et element i tv 2’s overvejelser i forhold til afspilning af opta- gelserne under retsmødet. a og b er ikke indstillet på at acceptere at skulle gennemse de omtvistede optagelser på tv 2’s eller tv 2’s advokats kontor efter nærmere aftale. a og bs advokat har tilbudt at modtage de pågældende optagelser og opbevare disse uden udlevering til sine klienter eller tredjemand, men med mulighed for forberedelse på sædvanlig vis, herunder gennemsyn med klienterne. - 12 - det er i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6 om retfærdig rettergang, at landsretten med sin kendelse har villet sikre a og b adgang til centralt bevismateriale. den beskyttelse af ytringsfriheden, som tv 2 og monday production påkalder sig i sagen, er af helt teoretisk karakter. der er ikke fremført nogen argumentation for, hvordan udlevering af en kopi af optagelserne til a og b på nogen væsentlig måde vil kunne påvirke nogens ønske om eller mulighed for at ytre sig. såfremt der ikke måtte være grundlag for et pålæg om udlevering, må der som det mindre være grundlag for et editionspålæg i medfør af
dr har navnlig anført, at dr i det hele støtter tv 2 og monday productions påstande og an- bringender. medierne udgør en central funktion i et demokratisk samfund, og mediernes in- formations- og ytringsfrihed er en af de helt centrale forudsætninger for et demokratisk sam- fund. for at medierne kan udøve funktionen som ”offentlighedens vagthund”, er det nødven- digt, at de nyder en særlig beskyttelse, når de videreformidler emner af offentlig interesse. den særlige beskyttelse, som medierne nyder ved behandlingen af emner af offentlig inte- resse, omfatter ikke kun offentliggjort materiale, men også journalisters aktiviteter i perioden forud for offentliggørelsen. beskyttelsen omfatter således også mediernes redaktionelle mate- riale. beskyttelsen gælder alt materiale og ikke kun materiale, som er egnet til at røbe navnet på en kilde, da en forpligtelse til at udlevere enhver form for materiale vil have en afskræk- kende effekt på mediernes udøvelse af informations- og ytringsfriheden. for et medie som dr er det helt afgørende, at man i videst muligt omfang har rådigheden over redaktionelt materiale, og at en forpligtelse til i civil- eller strafferetlig sammenhæng at udlevere sådant materiale kun kan pålægges i ekstraordinære tilfælde. dr’s udgangspunkt er, at man ikke vil udlevere materiale, som ikke er færdigredigeret. i tilfælde, hvor byrettens ken- delse i en forbudssag bliver kæret, er dr opmærksom på, at rekvirentens advokat skal have rimelig mulighed for at forberede sig. dr sikrer sig derfor, at vedkommende får adgang til de pågældende optagelser eller en afskrift heraf i forbindelse med sin forberedelse af kæremålet. - 13 - det er vanskeligt at forstå udskriften af byrettens retsbog på anden måde, end at tv 2 og monday production afspillede den påtænkte udsendelse under den forudsætning, at udsendel- sen ikke skulle kopieres og udleveres til a og b. på denne baggrund virker det uforståeligt, at landsretten har fundet, at optagelserne skal udleveres, allerede fordi de er blevet afspillet i byretten. under alle omstændigheder vil en stadfæstelse af landsrettens kendelse føre til, at den praksis, som hidtil er blevet fulgt af medierne i forbudssager, og som på rimelig vis afbalancerer de involverede interesser, ikke kan opretholdes. det vil derfor være sandsynligt, at medierne i fremtiden ikke vil forevise påtænkte udsendelser i retten. dette kan enten føre til, at retten tillægger den manglende forevisning processuel skadevirkning, eller at en forbudsbegæring ikke tages til følge, når rekvirenten ikke har kunnet påvise, hvori det krænkende består. på baggrund af det væsentlige hensyn til mediernes informations- og ytringsfrihed kan rets- stillingen herefter blive, at forbudsbegæringen kun tages til følge, hvis rekvirenten kan påpege konkrete forhold, som udgør en krænkelse, og som overstiger det væsentlige hensyn til, at medierne kan videreformidle oplysninger af offentlig interesse. herved stilles rekvirenter i fremtidige sager i realiteten ringere end hidtil. hvis domstolene derimod måtte tillægge det processuel skadevirkning, at mediet ikke forevi- ser en ikke færdigredigeret udsendelse i retten, vil dette efter dr’s opfattelse alene kunne ske i helt særlige tilfælde uden at komme i konflikt med den europæiske menneskerettigheds- konventions artikel 10. dansk retspraksis har i mere end 20 år sikret en stærk beskyttelse af mediernes informations- og ytringsfrihed, som også omfatter formidlingsfrihed og arbejdsvilkår. landsrettens kendelse afviger herfra og griber på en betænkelig og uhensigtsmæssig måde ind i en veletableret og velfungerende praksis for gennemførelse af forbudssager mod medierne. retsgrundlag mv. retsplejeloven indeholder bl.a. følgende bestemmelser om arkivering og partsaktindsigt: - 14 - ”§ 39. i borgerlige sager forbliver stævningerne og parternes øvrige processkrifter i ret- tens arkiv. af dokumenter, der har været benyttet som bevis, skal, når de forlanges ud- leveret inden ankefristens udløb, og modpartens samtykke til udleveringen ikke forelig- ger, kopi, der bekræftes af retten, afgives til retten… stk. 2… … § 255 a. en part kan forlange at få udleveret kopi af dokumenter, der vedrører sagen, herunder indførsler i retsbøgerne, medmindre andet er bestemt. stk. 2…” af forarbejderne til
(jf. folketingstidende 2003- 04, tillæg a, l 23, s. 603-605, 624 og 648-650): ”almindelige bemærkninger … 2.
ifølge
har parter i civile sager som udgangspunkt uden videre krav på udskrift af retsbøgerne og fremlagte dokumenter. aktindsigt kan ifølge bestemmel- sens ordlyd helt eller delvis nægtes, såfremt hensynet til statens sikkerhed eller forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til disse i øvrigt gør det betænkeligt at med- dele aktindsigt. det samme gælder, såfremt det må befrygtes, at en udskrift vil blive be- nyttet på retsstridig måde. de undtagelser fra aktindsigt, som er opregnet i § 41, gælder således ikke for den ad- gang til aktindsigt, der under sagens gang følger af kontradiktionsprincippet. undtagel- serne i § 41 er da også navnlig møntet på straffesager og ses i trykt retspraksis ikke at være anvendt i civile retssager. … 2.2.
2, 1. pkt., om en myndigheds redegørelse for grundene til at nægte samtykke til af- givelse af vidneforklaring om forhold belagt med tavshedspligt,
a om indholdet af en samtale med et barn efter lov om forældremyndighed og samvær § 29 og
4, og § 475 g, stk. 3, om anonymitet også i domsud- skrifter mv. i forholdet mellem adoptivforældre og biologiske forældre. … et dokument vedrører sagen, når dokumentet har betydning for sagens behandling. som eksempler kan nævnes stævning og øvrige processkrifter, brevveksling med retten ved- rørende sagen og dokumenter, der benyttes som bevis. udtrykket ”dokumenter” skal forstås lige så bredt som dokumentbegrebet efter offent- lighedsloven. ud over egentlige skriftlige dokumenter, hvad enten de foreligger som papirdokumenter eller elektroniske dokumenter, er således også tegninger, kort, billeder og lyd- og billedoptagelser omfattet. … der er adgang til aktindsigt, både mens sagen verserer, og når sagen er afsluttet. aktind- sigt i afsluttede sager forudsætter, at dokumentet er bevaret i rettens arkiv. retsplejelo- vens § 39, stk. 1, foreskriver i den forbindelse, at processkrifter forbliver i rettens arkiv, hvorimod bevisdokumenter kan udleveres, når ankefristen er udløbet, uden at anke er iværksat. retsplejeloven indeholder ikke andre regler om opbevaring af dokumenter i civile sager. aktindsigt efter den foreslåede § 255 a omfatter de dokumenter, der rent faktisk er be- varet i rettens arkiv, uanset om der er bevaret dokumenter i videre omfang end foreskre- vet ved
– i hvert fald i sager, der som den foreliggende er undergivet parternes råden (en dispositiv sag) – ikke kan anses for at være til hinder for, at et dokument, herunder lyd- og billedoptagelser, med begge parters indforståelse ikke forbliver i rettens arkiv. parters ret til aktindsigt omfatter efter forarbejderne til
a dokumenter, herunder også lyd- og billedoptagelser, som rent faktisk findes i rettens arkiv. da a og b an- modede landsretten om at pålægge tv 2 og monday production at udlevere de lyd- og billed- optagelser, der var afspillet i byretten, befandt optagelserne sig som følge af den ovenfor be- skrevne ordning ikke i rettens arkiv. - 19 - vi finder på den anførte baggrund, at reglerne om aktindsigt i sammenhæng med kontradik- tionsprincippet ikke under de foreliggende omstændigheder giver hjemmel til at pålægge tv 2 og monday production at fremlægge og udlevere en kopi af de pågældende lyd- og billed- optagelser. spørgsmålet er dernæst, om det i medfør af
skal pålægges tv 2 og monday production at fremlægge det omstridte materiale for landsretten. samtidig med kæren til landsretten har tv 2 og monday production fremlagt en afskrift af den omtvistede udgave af tv-udsendelsen, der indeholder fuldstændig udskrift af al lyd- og billedtekst og beskrivelse af indholdet af billedsiden. de har endvidere stillet lyd- og billed- optagelserne vedrørende både den omtvistede udgave af tv-udsendelsen og det uredigerede telefoninterview til rådighed for modparterne og retten under, forud og efter hovedforhandlin- gen og andre retsmøder samt givet modparterne mulighed for at gennemse optagelserne uden- retligt med henblik bl.a. på kontrol af afskriftens rigtighed. herefter finder vi ikke grundlag for i medfør af
på trods af, at der ikke er fremlagt afskrift af det uredigerede telefoninterview, hvilket der heller ikke er fremsat begæring om at få fremlagt, finder vi endvidere, at der under de forelig- gende omstændigheder ikke er fuldt tilstrækkelig grundlag for at pålægge edition af det uredi- gerede telefoninterview som lyd- og billedoptagelse. vi stemmer herefter for at tage tv 2 og mondays productions principale påstand til følge og for ikke at imødekomme a og bs anmodning om edition. dommerne thomas rørdam og jens kruse mikkelsen udtaler: vi er enige med landsretten i, at lyd- og billedoptagelserne i den form, hvori de blev afspillet under retsmødet i byretten, indgår i sagens bevismateriale. byretten burde derfor have beholdt en kopi af optagelserne efter retsmødet og afsigelsen af kendelse den 7. marts 2014, jf. rets- plejelovens § 39, stk. 1. - 20 - adgangen til efter denne bestemmelse med modpartens samtykke at udlevere bevisdokumen- ter før appelfristens udløb kan alene antages at omfatte originale dokumenter. det er efter vores opfattelse ikke i overensstemmelse med forarbejderne til § 39 og forudsætningerne i forarbejderne til ændringen af
regler om aktindsigt i 2004 at fortolke § 39 så- ledes, at den giver parterne mulighed for i enighed at råde over, hvilke bevisdokumenter (her- under lyd- og billedoptagelser) der forbliver i rettens arkiv, når der ikke er tale om originale dokumenter. ændringen af § 39 i 1932 må således ses i lyset af, at der dengang ikke var ad- gang til fotokopiering mv., således at en genpart dengang skulle fremstilles ved afskrift af dokumentet, hvorimod bevisdokumenter (herunder lyd- og billedoptagelser) i dag som alt- overvejende hovedregel fremlægges i kopi for retten. spørgsmålet er herefter, hvilken betydning det skal tillægges, at domstolene ikke længere er i besiddelse af optagelserne. hvis domstolene fortsat var i besiddelse af en kopi af optagelserne, ville a og b kunne have forlangt at få udleveret en kopi af optagelserne fra domstolene, jf.
1, og forarbejderne til denne bestemmelse. det bemærkes, at der med udtrykket ”medmindre andet er bestemt” må antages udtømmende at være gjort op med, hvornår aktindsigt kan nægtes, og at der ikke findes lovbestemte undtagelser af relevans for denne sag. det bemær- kes endvidere, at angivelsen i lovforarbejderne af, at der ikke er noget til hinder for, at aktind- sigt gives i form af gennemsyn som alternativ til udlevering af kopi, må antages at forudsætte, at den part, der anmoder om aktindsigt, anmoder herom. på den baggrund finder vi, at kontradiktionsprincippet i den foreliggende sag fører til, at a og b har krav på at få udleveret kopi af de optagelser, der har været benyttet som bevis i byret- ten. vi tiltræder derfor, at det pålægges tv 2 og monday production at udlevere kopi af opta- gelserne til a og b. vi bemærker, at hvis tv 2 og monday production ikke udleverer kopi af optagelserne, kan dette alene sanktioneres, ved at retten ved bevisbedømmelsen kan tillægge den manglende udlevering virkning til fordel for a og b, jf. princippet i
- 21 - vi finder, at pålægget om udlevering ikke indebærer en krænkelse af artikel 10 i den euro- pæiske menneskerettighedskonvention. vi lægger herved vægt på, at kildebeskyttelse ifølge tv 2 og monday production ikke blev kompromitteret ved forevisning af optagelserne, at a allerede har set optagelserne ved retsmødet i byretten, at a og b ikke kan antages at have no- gen interesse i at offentliggøre optagelserne, at manglende udlevering alene kan sanktioneres gennem processuel skadevirkning, og at hensynet til a og bs ret til en retfærdig rettergang, herunder adgang til bevismateriale i sagen, under disse omstændigheder må anses for at veje tungere end hensynet til tv 2 og monday production. vi stemmer derfor for at stadfæste landsrettens kendelse. der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. under hensyn til sagens principielle karakter skal ingen part betale sagsomkostninger for hø- jesteret til nogen anden part. thi bestemmes: landsrettens kendelse om udlevering af den ikke færdigredigerede udgave af tv-udsendelsen og en uredigeret tv-optagelse af journalist es telefonsamtale med c ophæves. a og b a/s’ anmodning om edition imødekommes ikke. ingen part skal betale sagsomkostninger for højesteret til nogen anden part.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.