højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt tirsdag den

1. december 2013 sag 172/2013 anklagemyndigheden kærer østre landsrets kendelse om ikke at tilbagekalde beskikkelsen af advokat andro vrlic som forsvarer i sagen: anklagemyndigheden mod t i tidligere instanser er afsagt kendelse af københavns byret den
2. april 2013 og af lands- rettens
3. afdeling den
4. maj
5. i påkendelsen har deltaget syv dommere: børge dahl, poul søgaard, jon stokholm, jens peter christensen, henrik waaben, lars hjortnæs og kurt rasmussen. påstande anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at beskikkelsen af advokat andro vrlic som forsvarer for t tilbagekaldes. t har påstået stadfæstelse. anbringender anklagemyndigheden har navnlig anført, at retsplejelovens § 734, stk. 2, ikke kun finder an- vendelse, såfremt der er påvist modstridende interesser mellem de sigtede, men også hvis der er nærliggende risiko herfor. hvor to sigtedes forsvar ikke kan varetages af samme advokat, kan der heller ikke ske beskikkelse af to forsvarere fra samme advokatfirma, da tilsvarende hensyn gør sig gældende. der skal i overensstemmelse med de advokatetiske regler ske iden- tifikation mellem forsvarere fra samme kontor. baggrunden for en sådan ordning er først og - 2 - fremmest et ønske om at sikre, at forsvaret tilrettelægges på en sådan måde, at det tilgodeser den sigtedes interesser bedst muligt uden risiko for, at den sigtedes forsvar kan blive påvirket af modstridende interesser til en anden sigtet i samme sag. dette er i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra c, i den europæiske menneskerettighedskonvention, og det fremgår da også af en dom afsagt af den europæiske menneskerettighedsdomstol den
6. september 1992, croissant mod tyskland, at retten til selv at vælge en forsvarer nødvendigvis må un- derlægges visse begrænsninger. ved afgørelsen af, om der er nærliggende risiko for modstridende interesser, kan bl.a. indgå, om der kan antages at bestå en form for aftalt rollefordeling mellem de sigtede. det kan f.eks. være tilfældet, hvis de sigtede har relation til kriminelle grupperinger eller organiseret krimi- nalitet, herunder bandemiljøer, hvor der ofte er et hierarki medlemmerne imellem, og hvor der derfor bl.a. kan være risiko for, at de sigtede indbyrdes fordeler skylden mellem sig, ligesom det kan være tilfældet, hvis de sigtede er nært beslægtede. det kan også indgå, om de sigtede ikke eller kun i begrænset omfang har afgivet forklaring under sagen. endvidere må sagens karakter tillægges betydning. risikerer de sigtede langvarige fængselsstraffe, vil de have in- citament til at nedtone deres rolle i den kriminelle handling og eventuelt samtidig i videst muligt omfang placere ansvaret hos de øvrige sigtede. i den konkrete sag er der nærliggende risiko for modstridende interesser mellem x og hans storebror, t. der er tale om særdeles alvorlig kriminalitet, og de er tiltalt for at have haft for- skellige roller i hændelsesforløbet og har kun i begrænset omfang udtalt sig. der må også lægges vægt på deres formodede tilknytning til bandemiljøet. t har navnlig anført, at teoretiske overvejelser om, at der muligt kan opstå en interessekon- flikt, ikke kan føre til, at den væsentlige retsgaranti, som det frie forsvarervalg udgør, tilside- sættes. afgørende er alene, om de sigtede konkret og aktuelt har modstridende interesser. det er sædvanligt og oftest helt uproblematisk, at der medvirker flere forsvarere fra samme kontor i et sagskompleks. det gælder også, hvor sigtelsen lyder på, at de kriminelle handlinger er udøvet af de sigtede i forening. retsplejelovens muligheder for at nægte forsvarerbeskikkelse er udtryk for en udtømmende opregning af undtagelserne fra hovedreglen. retsplejelovens § 734, stk. 2, er formuleret som en begrænsning i forhold til et ellers frit forsvarervalg. be- stemmelsen indeholder alene den indskrænkning, at adgangen for én forsvarer til at være for- - 3 - svarer for flere i samme sag forudsætter, at de sigtedes interesser ikke er modstridende. der ses ikke i bestemmelsen at være belæg for en udvidet fortolkning. t og x har hver sin forsva- rer uden indbyrdes instruktionsbeføjelser. der kan ikke ske identifikation mellem advokater fra samme kontor. endelig fremgår det af artikel 6, stk. 3, litra c, i den europæiske menneske- rettighedskonvention, at en sigtet har ret til bistand af en forsvarer, som han selv har valgt. der er ikke påvist konkrete interessemodsætninger mellem x og t. der er ikke afgivet mod- stridende forklaringer. der er heller ikke i øvrigt noget, der tilsiger, at brødrene kan antages at have modstridende interesser. hele hændelsesforløbet er desuden dokumenteret ved overvåg- ningsvideoer. der er ikke nogen aftalt eller stiltiende rollefordeling. de omhandlede hændel- ser opstod tværtimod spontant og begyndte som almindeligt værtshusspektakel. højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om en advokat er afskåret fra at blive beskikket som offentlig forsvarer, fordi en anden advokat fra samme kontor er beskikket som forsvarer for en medsigtet. højesteret finder, at anklagemyndigheden har en retlig interesse i at få prøvet landsrettens kendelse, selv om spørgsmålet om forsvarerbeskikkelse for t, efter at sagen for hans ved- kommende er afsluttet, ikke længere er aktuelt. bestemmelsen i retsplejelovens § 734, stk. 2, varetager – ligesom andre bestemmelser i rets- plejelovens kapitel 66 om sigtede og hans forsvar, herunder bl.a. § 730 om sigtedes ret til at vælge en forsvarer og § 736, stk. 1, hvorefter en beskikkelse af en offentlig forsvarer kan til- bagekaldes, når det findes nødvendigt i forsvarets interesse – grundlæggende retsplejemæs- sige hensyn til som led i en retfærdig rettergang at sikre et troværdigt effektivt forsvar for per- soner, der er sigtede i straffesager, jf. herved også artikel 6, stk. 3, litra c, i den europæiske menneskerettighedskonvention. bestemmelsen i § 734, stk. 2, må således også ses i sammenhæng med retsplejelovens § 126, hvorefter advokater skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik, og med advo- katrådets vejledende advokatetiske regler. - 4 - efter § 734, stk. 2, kan samme person kun være beskikket som forsvarer for flere sigtede un- der samme sag, når de sigtedes interesser under sagen ikke er modstridende. for at den samme advokat kan beskikkes som forsvarer for flere sigtede i samme sag, skal der være en høj grad af sandsynlighed for, at der ikke kan opstå modstridende interesser. bag bestemmel- sen ligger en formodning for modstridende interesser blandt flere sigtede i samme sag såvel med hensyn til skyldspørgsmålet, hvis de nægter sig skyldige, som med hensyn til grundlaget for strafudmålingen. også hvor flere sigtede i samme sag ønsker advokater fra samme kontor beskikket som for- svarere, er der et behov for særligt at sikre, at forsvaret for den enkelte tilrettelægges og frem- står som tilrettelagt udelukkende i den enkelte sigtedes interesse og uafhængigt af forsvaret af de øvrige. de nævnte retsplejemæssige hensyn kan derfor begrunde, at beskikkelse af flere forsvarere fra samme kontor for flere sigtede i samme sag må nægtes, når de sigtedes interes- ser under sagen er modstridende, eller der er nærliggende risiko herfor. en sådan nærliggende risiko vil navnlig kunne være til stede, hvis der er tale om grov krimi- nalitet begået af flere i forening, f.eks. narkotikakriminalitet og personfarlige forbrydelser. hvis kriminaliteten samtidig er banderelateret, eller hvis der på anden måde er en særlig for- bindelse mellem de sigtede, f.eks. i kraft af familierelationer, vil de retsplejemæssige hensyn i almindelighed føre til, at der ikke bør ske beskikkelse af flere forsvarere fra samme kontor. det spiller også en rolle, om de sigtede ikke eller kun i begrænset omfang har afgivet forkla- ring om egen eller andres rolle i hændelsesforløbet. i sidste ende beror det på en konkret vur- dering af samtlige sagens omstændigheder, om der på grund af risiko for interessekonflikter er grundlag for at afslå beskikkelse. i den konkrete sag var der rejst tiltale for meget grov personfarlig kriminalitet begået af flere i forening, og de personer, som advokaterne andro vrlic og michael juul eriksen fra samme advokatkontor blev beskikket for, er brødre. desuden havde de tiltalte kun i begrænset om- fang afgivet forklaring. højesteret finder, at der under de foreliggende omstændigheder ikke burde være sket beskik- kelse af advokat andro vrlic som forsvarer for t. - 5 - thi bestemmes: advokat andro vrlic burde ikke være beskikket som forsvarer for t. statskassen skal betale kæresagens omkostninger for højesteret.