sø- & handelsrettens dombog

- peh udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den

1. juni 2014 f-7-12 djøf som mandatar for a (advokat jacob goldschmidt) mod finanssektorens arbejdsgiverforening som mandatar for alm. brand bank a/s (advokat merete preisler) indledning -2- denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt a er berettiget til såvel partnerbonus som ge- nerel bonus for 2009 og
2. påstande djøf som mandatar for a har nedlagt følgende endelige påstande: vedr. 2009:
3. alm. brand bank a/s skal anerkende, at merindtjening opgjort i medfør af § 4 i par- ternes aftale om partnermodellen for 2009 skal udgøre 41.774.950 kr. eller subsidiært et af retten fastsat mindre beløb.
4. alm. brand bank a/s skal til a betale 2,1 % af det beløb, som retten fastsætter i med- før af påstand 1, foreløbigt opgjort til 877.274 kr. med tillæg af procesrente fra
5. fe- bruar
7. alm. brand bank a/s skal anerkende, at det samlede resultat før skat og bonus til be- regning af generel bonus for 2009 udgør mere end 70 mio. kr., og at der derfor i med- før af den generelle bonusordning for alm. brand bank markets skal udbetales yder- ligere 1 1/2 månedsløn til a med 120.750 kr. med tillæg af procesrente fra
8. februar
9. vedr. 2010:
10. alm. brand bank a/s skal anerkende, at merindtjening opgjort i medfør af § 4 i par- ternes aftale om partnermodellen for 2010 skal udgøre 40,8 mio. kr. eller subsidiært et af retten fastsat mindre beløb.
11. alm. brand bank a/s skal til a forholdsmæssigt for den periode, han har været ansat i 2010 svarende til 7/12 betale 2,4 % af det beløb, som retten fastsætter i medfør af på- stand 4, foreløbigt opgjort til 571.200 kr. med tillæg af procesrente fra
12. marts
14. alm. brand bank a/s skal anerkende, at a er berettiget til generel bonus svarende til 7/12 af 3 måneders løn, eller i alt 140.437,50 kr., eller subsidiært et af ret- ten fastsat mindre beløb, med tillæg af procesrente fra
15. februar
16. begge år: -3- 7 alm. brand bank a/s skal anerkende, at beløb betalt til a i medfør af påstandene 2, 3, 5 og 6 indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse. finanssektorens arbejdsgiverforening som mandatar for alm. brand bank a/s har over- for påstand 1 – 6 nedlagt principal påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod aner- kendelse, henholdsvis betaling af et af retten fastsat mindre beløb. overfor påstand 7 tages bekræftende til genmæle. oplysningerne i sagen parterne alm. brand bank a/s (herefter alm. brand) anvendte frem til købet af henton børsmægler- selskab a/s (herefter henton) den
17. januar 2006 betegnelsen alm. brand børs for sin børsaf- deling. henton, der drev børsmæglervirksomhed i silkeborg, blev fusioneret med alm. brand med det sidstnævnte selskab som fortsættende selskab, og henton blev opløst
18. ok- tober
19. efter fusionen ændredes navnet til alm. brand henton. navnet blev den
20. januar 2008 ændret til alm. brand markets (herefter markets). a blev ansat i henton den
21. september 2002 og blev i forbindelse med fusionen ansat i alm. brand henton og siden i markets. af et organisationsdiagram for markets, dateret
22. oktober 2009, fremgår det, at mar- tin rasmussen var direktør. svend laursen var vicedirektør for operations. i operations var kirsten bang-nørgaard afdelingschef for back office, mens a var afdelingsdirektør for middle office. thomas kortbech var afdelingsdirektør for valuta, lars purlund var underdi- rektør for renter, lars bacher var afdelingsdirektør for aktier, og bo overvad var afdelings- direktør for analyser. svend laursen var tillige vicedirektør for treasury. partnermodellen alm. brand introducerede ved et informationsmøde den
23. juni 2007 en partnermodel for 11 udvalgte nøglemedarbejdere i markets. partnermodellen var en overbygning på den generel- -4- le bonusordning, som var gældende for alle medarbejdere i markets. af informationsmateri- alet fremgik det, at det var formålet at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere ved at til- byde en attraktiv resultatorienteret lønpakke med fokus på langvarige ansættelsesforhold til gavn for både banken og for medarbejdere, idet der skulle være et incitament til at blive i banken i mange år og til, at yngre medarbejdere skulle gøre langsigtet karriere i banken. hver deltager i partnermodelen skulle hvert år modtage en individuel andel af ”merindtje- ningen”, der skulle udbetales sammen med marts lønnen det efterfølgende år. overskuds- andelen skulle øges år for år for at belønne loyalitet. om opgørelse af merindtjeningen fremgår det: ”… merindtjening = abh’s resultat før skat* – minimumsindtjening (tærskelværdi) * opgøres ifølge det interne regnskab i cfo, dog medregnes fordelte omkostninger som budget- terede omkostninger. eksempel: resultat før skat 65 mio. kr. minimumsindtjening 45 mio. kr. merindtjening 20 mio. kr.  minimumsindtjeningen er i 2007 fastsat til 45 mio. kr.  beløbet pristalsreguleres hvert år med en procentsats der svarer til omkostningsudviklin- gen i abh eksempel: min. indtjening i 2007 45,0 mio. kr. omkostningsstigning i abh b2007/2008 8% min. indtjening i 2008 (45*1,08) 48,6 mio. kr.  der fastsættes et maksimum for den opgjorte merindtjening  for 2007 er maksimum 40 mio. kr.  det betyder at deltagerne i 2007 opnår øget udbetaling op til et resultat på 85 mio. kr.  den maksimale merindtjening pristalsreguleres med en procentsats, der svarer til udviklin- gen i abh’s bruttoindtjening eksempel: maks. merindtjening i 2007 40,0 mio. kr. vækst i abh’s bruttoindtjening b2007/2008 12% maks. merindtjening i 2008 (40*1,12) 44,8 mio. kr.” om modregning ved lav indtjening fremgår: ”  hvis indtjeningen et år er under ”tærskelværdien” beregnes en ”negativ overskudsandel”  den negative overskudsandel modregnes i de følgende års positive overskudsandel inen den udbetales til deltagerne.” -5- ved brev af
24. juni 2007 meddelte bankdirektør peter reedtz, at a pr.
25. juli 2007 var omfat- tet af partnermodellen, og at a deltog med en overskudsandel på 1,5 % i
26. for 2008 ville andelen stige til 1,8 %, i 2009 til 2,1 % og tilsvarende stigning frem til 3 % i
27. den
28. august 2007 modtog a et bilag til sin ansættelsesaftale vedrørende betingelser- ne for deltagelse i partnermodellen. det fremgår af aftalen, at formålet med partnermodellen er at tiltrække og fastholde udvalgte medarbejdere i alm. brand henton ved at tilbyde en at- traktiv resultatorienteret lønpakke og derved skabe langvarige ansættelsesforhold. over- skudsandelene angives som i brevet af
29. juni
30. af aftalen fremgår blandt andet: ”… opgørelse af merindtjening § 4 hvert år i januar opgøres det forrige års merindtjening for alm. brand henton, som danner grundlag for beregningen af medarbejderens udbetaling af overskudsandel. merindtjeningen er defineret som årets resultat før skat i alm. brand henton (jf. det interne regnskab i cfo) med fradrag af en "tærskelværdi", der er udtryk for en minimumsindtjening. i 2007 er tærskelværdien fastsat til 45 mio. kr., og denne reguleres hvert år med en procentsats svarende til den budgetterede omkostningsstigning i alm. brand hentons budget for det på- gældende år målt i forhold til budget for foregående år. tærskelværdien kan efter direktionens skøn blive ekstraordinært reguleret ved større eksogene ændringer, eksempelvis tilkøb eller frasalg af forretningsaktiviteter. ved opgørelse af resultat før skat i cfo medregnes fordelte omkostninger (koncernomkostnin- ger) med de budgetterede fordelte omkostninger der er fastsat et maksimum for den opgjorte merindtjening, og dermed loft for den årlige udbe- taling. i 2007 er den maksimale merindtjening fastsat til 40 mio. kr. den maksimale merindtjening bliver hvert år reguleret med den procentvise vækst i bruttoind- tjeningen i alm. brand henton (budget mod budget). hvert år i januar måned modtager medarbejderen en meddelelse fra direktionen indeholdende det fastsatte maksimum for merindtjening og "tærskelværdi" for det indeværende år. modregning ved indtjening under ”tærskelværdi” § 5 hvis indtjeningen i et år bliver lavere end den fastsatte "tærskelværdi" beregnes en negativ overskudsandel efter samme principper som den positive overskudsandel. den negative overskudsandel modregnes i de følgende års positive overskudsandel, således at der først udbetales overskudsandel, når den negative saldo er dækket ind. …” de nøglemedarbejdere, der deltog i partnermodellen, var pr.
31. oktober 2009: john yde, thomas kortbech, lars purlund, kirsten bang-nørgaard, a, lars bacher, svend laursen, al- lan heck, johan tesdorpf, martin rasmussen, bo overvad og mogens ott. -6- den generelle bonusordning a blev med virkning fra den
32. april 2009 ansat med charge af afdelingsdirektør i alm. brand. det fremgår af den nye ansættelsesaftale, at ansættelses- og jubilæumsanciennitet regnes fra
33. september 2002, og at a er omfattet af en bonusordning. de almindelige opsi- gelsesvarsler i funktionærloven blev forlænget med 2 måneder fra a og med 3 måneder fra alm. brand. aftalen er underskrevet af svend laursen og bente sønderbæk for alm. brand. i tillæg af
34. april 2009 til as ansættelsesaftale er bonusordningen fastlagt for a. bonus kunne maksimalt udgøre 3 måneders løn og blev opgjort på grundlag af 3 delmål, herunder at resultatet før skat og før bonus for 2009 var fastsat til 70 mio. kr. denne bonusordning var gældende for alle medarbejdere i markets og var undergivet retningslinjer for bonus af
35. marts 2009 fastsat af alm. brand. aftalen er underskrevet af henrik nordam og bente søn- derbæk på vegne af alm. brand. af disse retningslinjer fremgår det blandt andet: ”…
36. bonusmål der bliver opstillet fælles mål for alle medarbejdere, som er omfattet af ordningen. 2.1 bonusmål der indgår følgende 3 delmål i den samlede målopfyldelse:  resultatmålet (vægt 50 %) fastsættes af direktionen hvert år i januar måned.  performancemålet (vægt 25 %) skal opfylde et fastsat minimumskrav og er et samlet mål, der tager hensyn til de væsentlig- ste interne og eksterne porteføljer, som forvaltes af alm. brand markets. de relevante porteføljer og benchmarks samt deres indbyrdes vægte fastsættes af ledelsen hvert år i januar måned.  kundetilfredshedsmålet (vægt 25 %) måles på udvalgte kunder, og ledelsen fastsætter hvert år i januar måned målet for kundetilfredsheden. de aktuelle årlige bonusmål bliver fastsat af ledelsen, og fremgår af det individuelle tillæg til ansættelsesaftalen. 2.2 målopfyldelse fuld målopfyldelse forudsætter at alle 3 delmål er opfyldt 100%:  resultatmålet resultat før skat svarer til budgettet for alm. brand markets (før budgetteret bonus). resul- tatet opgøres i henhold til det interne regnskab i cfo.  performancemålet …  kundetilfredshedsmål …
37. force majeure klausul såfremt mulighederne for at opnå bonus påvirkes negativt af ekstraordinære forhold, eksem- pelvis helt usædvanlige markedsforhold eller helt usædvanlige interne organisatoriske forhold, vil direktionen kunne lempe på betingelserne for at opnå hel eller delvis bonus. der vil være ta- le om et subjektivt skøn baseret på en "fairness holdning". …” -7- visse medarbejdere, blandt andre ledere i back office og middle office, kunne maksimalt opnå et bonusbeløb svarende til 3 måneders løn. orienteringer til medarbejderne peter reedtz skrev den
38. november 2008 en orientering til alle medarbejdere i markets, hvoraf det fremgår blandt andet: ”… det er nogen tid siden at jeg sidst har orienteret om udviklingen i bonusmålopfyidelsen i alm. brand markets. jeg har nu modtaget resultat af den årlige kundetilfredshedsundersøgelse samt det interne regnskab for oktober måned, hvorfor jeg kan give denne status: nettoresultatet for abm ligger pr. ultimo oktober 2008 på indeks 152 % målt i forhold til bud- get, hvilket betyder at det næsten er helt sikkert at bonusmålet vedr. resultatet (vægt 50 %) bli- ver realiseret. årets kundetilfredshedsmåling viser en samlet tilfredshed på 90 % (samme resultat som i 2007), hvilket betyder et dette mål (vægt 25 %) også er realiseret. det er godt gået og er meget positivt i lyset af de vanskelige markedsforhold det sidste delmål - performanceindekset (vægt 25 %) - udvikler sig til gengæld ikke særlig godt. seneste opgørelse pr. ultimo oktober 2008 viser et indeks på ca. 70, hvilket betyder at det nok er urealistisk at tro at dette mål realiseres i år. samlet set betyder dette at meget tyder på at der for 2008 opnås en målopfyldelse på 75 % af det samlede bonusmål. i betragtning af de vanskelige tider er det efter min mening et absolut tilfredsstillende resultat, som alle i markets kan være stolte af. jeg vil som sædvanlig bringe den endelige bonus-meddelelse i januar 2009, når det interne regnskab for december måned foreligger. …” peter reedtz skrev den
39. februar 2009 en e-mail til deltagerne i partnermodellen, herunder a og med kopi til bente sønderbæk. af mailen fremgår blandt andet: ”… så er regnestykket gjort op og det er med glæde at jeg kan meddele at merindtjeningen i 2008 blev 33,86 mio.kr. opgjort i henhold til principperne i partnerordningen. i prognosen har vi regnet med en merindtjening på 20 mio.kr., men det har været klart i et styk- ke tid at vi ville komme pænt over det beløb i
40. tillykke med det gode resultat! jeg har instrueret hr om at udbetale jeres partnerbonus sammen med lønnen for marts, dvs. pengene er på kontoen på næste fredag. i kan selv regne ud hvad det betyder i kr. for den en- kelte, ellers er i velkommen til at kontakte bente sønderbæk. for 2009 er der fastsat følgende nye tærskelværdier: minimumsindtjening: 48 mio.kr. (idet omkostninger i budget 2009 er faldet med ca. 5 %) maksimal merindtjening: 46 mio. kr. (uændret idet bruttoindtjeningen i budget 2009 er uændret) jeg ser frem til at i leverer et flot resultat også i 2009, så der kan udbetales en stor partnerbonus. -8- tak for indsatsen …” i en mail med emnet ”markets regnskab
41. kvartal 2009” af
42. maj 2009 skrev marie hansen, der var controller i middle officie, til a, at de korrigerede omkostninger var ca. 10 % højere end budgetlagt, og at det skyldes, at der var skiftet informationssystem, samt at en afvigelse på lønomkostninger på 1,8 mio. kr. skyldes bonusbetalinger i marts på ca. 11.mio.kr. af en tom mail af
43. juli 2009 fra marie hansen til gruppen ”abm alle” fremgår det af emnefeltet: ”bonusmåling pr. 30.06.09 er lagt på abhinfo”. af en tom mail af
44. august 2009 fra marie hansen til gruppen ”abm alle” fremgår det af emnefeltet: ”bonusmåling pr. 31.07.09 er lagt på abhinfo”. af en tom mail af
45. oktober 2009 fra marie hansen til gruppen ”abm alle” fremgår det af emnefeltet: ”bonusmåling pr. 30.09.09 er lagt på abhinfo”. ib dybdal hosbond, controller i middle office, sendte den
46. januar 2010 en mail til torben bak sandberg, med kopi til jacob grosen, hvoraf det fremgår, at resultatet for mar- kets 2009 er vedhæftet. af mailen fremgår det, at resultatet, inklusive ekstraordinære poster, er på 5,3 mio. kr., og at det oprindelige budgetmål var 69,7 mio. kr. opsigelsen a blev ved brev af den
47. november 2009 opsagt til fratræden ved udgangen af juli måned
48. om løn fremgår det i brevet, at lønnen udbetales til forfaldstid i opsigelsesperioden, og at bonus opgøres i overensstemmelse med retningslinjerne for bonusordningen. opsigelsen er underskrevet af direktør ulla heurlin. a blev den
49. januar 2010 fritstillet med virkning fra den
50. januar 2010 i den reste- rende del af opsigelsesperioden. det fremgår af brevet, at lønnen fortsat ville blive udbetalt til forfaldstid. endvidere fik a en stay-on bonus på en månedsløn ultimo januar
51. a gjorde i en e-mail den
52. januar 2010 til bente sønderbæk opmærksom på, at bonus- aftalerne, resultatbonus og partnerbonus ikke er omtalt i fritstillingen, men at han forventede bonus beregnet efter sædvanlige principper, uden påvirkning af ekstraordinære koncernom- kostninger eller ledelsesdispositioner og anmodede om at få tilsendt beregningsgrundlaget. bente sønderbæk svarede den
53. februar, at bonus var nævnt i opsigelsen, og at det heraf fremgik, at bonus opgøres i overensstemmelse med retningslinjerne for bonusordnin- -9- gen. a anmodede igen den
54. februar om beregningsgrundlaget vedrørende ordinær bonus og partnerordningen. bente sønderbæk svarede den
55. februar, at hun havde bedt økono- miafdelingen om dokumentation for bonus og partnerordning, og at hun ville videresende dokumentationen, så snart hun modtog denne. a rykkede for dokumentationen den
56. marts. bente sønderbæk meddelte den
57. marts, at anmodningen ikke kunne imødekom- mes, da alm. brand er en børsnoteret virksomhed, der ikke kan udlevere ikke-offentliggjort information fra koncernens interne regnskaber. alm. brands interne revision havde derfor udarbejdet en erklæring af
58. marts om bonusopgørelsens rigtighed af den interne revisorerklæring af
59. marts 2010 fremgår det, at koncernrevisionschef poul-erik winther efter aftale har undersøgt alm. brands opgørelse af indtjeningen i ban- kens børsafdeling markets, som finder anvendelse ved den generelle bonusordning for alle medarbejdere i markets og for partnermodellen i markets. af konklusionen fremgår: ”… det er vor opfattelse, at de opgjorte bonusgrundlag, der for ”bonusordning for medarbejdere i alm. brand markets” er lavere end det fastsatte resultat på 70 mio. kr. og for ”partnermodel for alm. brand markets” er lavere end den fastsatte indtjening på 48,5 mio. kr., er i overensstem- melse med bankens regnskaber, samt at de er opgjort i overensstemmelse med bankens regn- skabsprincipper og de i bonus aftalerne anførte opgørelsesmetoder. …” bonus 2009 ulla heurlin skrev den
60. februar 2010 to breve til a. af det første brev, vedrørende generel bonus for markets, fremgår det: ”… nu er årets resultat opgjort, og dermed skal jeg også informere dig om årets bonusresultat. det samlede resultat før skat og bonus under det fastsatte 70 mio. kr., og derfor vil der ikke bli- ve udbetalt bonus for dette mål. da målet for performanceindeks på 100 % og kundetilfredshedsmålet på 90 % til gengæld er nået, vil du således få udbetalt 1,5 månedsløn med lønnen ultimo februar måned. …” af det andet brev om partnerbonus fremgår det: ”… nu er årets resultat opgjort, og dermed skal jeg også informere dig om årets bonusresultat for partnermodellen. partnermodellen er bonusgivende ved en indtjening større end 48,5 mio.kr. i 2009, men resulta- tet - opgjort i henhold til principperne i partnermodellen - viser en markant lavere indtjening i
61. dermed er grundlaget for udbetaling af bonus ikke opfyldt, og der vil ikke blive udbetalt partnerbonus for
62. - 10 - indtjeningen i 2009 er påvirket af betydelige omkostninger til den gennemførte omstrukturering af alm. brand markets i efteråret
63. når indtjeningen i et år bliver lavere end den fastsatte tærskelværdi, modregnes den negative overskudsandel i næste års positive overskudsandel. den manglende indfrielse af målet om merindtjening i 2009 får således indflydelse på beregning af den nye tærskelværdi for
64. i henhold til principperne i partnermodellen er tærskelværdien for 2010 fastsat til 48,5 mio. kr. plus den negative overskudsandel for 2009 på 56,5 mio.kr. dvs. i alt 105 mio.kr., mens den mak- simale merindtjening for 2010 er fastsat til 40,8 mio.kr. …” det interne regnskab for markets a har under sagen fremlagt et internt regnskab for 2009, som blev udarbejdet af middle offi- ce. a gør gældende, at dette regnskab skal danne baggrund for bonusberegning i bonusafta- lerne, hvilket alm. brand er uenig i. af regnskabet fremgår en række regnskabsposters udvikling måned for måned. der anføres tal for renteindtægter i alt, renteudgifter i alt, netto indtægter, udbytte af aktier og kapitalandele, modtagne gebyr og provisionsindtægter, afgivne gebyr og provisionsindtæg- ter, netto rente og gebyrindtægter, kursreguleringer i alt, andre ordinære indtægter, resultat før omkostninger, administrationsomkostninger, kapitalandele i tilknyttede virksomheder og resultat før skat. af regnskabet fremgår det blandt andet (i akkumulerede beløb): oktober november december resultat før omkostninger 187.723.448 200.824.725 214.217.992 administrationsomkostninger -109.928.217 -119.203.781 -208.867.834 resultat før skat 77.791.084 81.632.780 5.331.950 under tabellen fremgår en række budget- og indekstal samt en afstemning. der er desuden fremlagt en række regnskabsark med oversigter over indtjening fordelt på markets beholdninger af aktier, renter og valuta og tilsvarende oversigt opdelt på egenbe- holdninger. af et hjælpebilag fremlagt af a fremgår det, at bonusgrundlaget såfremt der tages ud- gangspunkt i et resultat på 5.331.950 kr., svarende til resultatet af det regnskab, som han har - 11 - fremlagt, er bonusgrundlaget 0, hvis de 4 nedenfor nævnte omtvistede udgifter medregnes. disse er goodwill med 49.226.000 kr., løn til opsagte medarbejdere med 12.264.000 kr., husle- jeforpligtelser med 4.446.000 kr., hensættelser til bonus med 9.345.000 kr., i alt 75.281.000 kr., hvilket beløb a gør gældende, at bonusgrundlaget skal forhøjes med. efter fradrag af tær- skelværdi mv. vil as overskudsandel i så fald udgøre 877.274 kr., svarende til den principale påstand
65. der er enighed om, at as overskudsandel er 0 kr., hvis goodwill ikke regnes med, idet bonusgrundlaget i så fald ikke vil overstige tærskelværdien. alm. brand har under sagen fremlagt et internt regnskab for markets i
66. alm. brand gør gældende, at det er dette regnskab der skal danne baggrund for bonusberegning i bonusaftalerne. af regnskabet fremgår på samme måde som på det af a fremlagte ark en række regn- skabsposters udvikling for året fordelt måned for måned. i regnskabet anføres tal for de samme regnskabsposter som i as ark, bortset fra, at ”andre ordinære indtægter” er erstattet af ”andre driftsindtægter”. af regnskabet fremgår det blandt andet (akkumulerede beløb): oktober november december resultat før omkostninger 154.369.989,28 179.111.652,05 190.996.508,75 administrationsomkostninger -109.928.442,30 -119.201.004,03 -206.803.700,55 resultat før skat 44.437.399,80 59.992.484,44 -15.825.399,61 statsautoriseret revisor henrik wellejus og statsautoriseret revisor jens ringbæk fra deloitte har afgivet erklæring af
67. juni 2013 om det af alm. brand fremlagte interne regnskab. det fremgår af erklæringen, at der er tale om en aftalt arbejdshandling efter de internationale standarder. arbejdshandlingerne er udført for at bistå alm. brand med at vurdere grundla- get for opgørelse af bonus. det fremgår af erklæringen, at revisorerne har afstemt tallene i det udarbejdede afdelingsregnskab for markets for 2009, der viser et resultat på -15.825 t.kr., med bankens bogføringsmæssige registreringer og har fundet, at der er overensstemmelse mellem tallene. årsrapporter for alm. brand - 12 - af alm. brands årsrapport for 2008 fremgår det af en note til balancens immaterielle aktiver, at goodwill er optaget til kostpris primo med 49.226 t.kr., og til kostpris ultimo med 49.226 t.kr. det fremgår, at den indregnede goodwill kan henføres til købet af henton børsmægler- selskab a/s den
68. december 2005, som den
69. januar 2006 er fusioneret med alm. brand, og som indgår integreret i den pengestrømsgenererende enhed ”engrosbanken”. af note 16 – immaterielle aktiver fremgår: ”… der foretages årligt test af behovet for nedskrivning på aktiveret goodwill (værdiforringelses- test). ved værdiforringelsestesten sammenholdes den pengestrømsgenererende enheds diskon- terede fremtidige pengestrømme (kapitalværdien) med den regnskabsmæssige værdi af den ak- tiverede goodwill. såfremt den regnskabsmæssige værdi overstiger værdien af de diskonterede fremtidige pengestrømme foretages nedskrivning. de fremtidige pengestrømme baseres på koncernens forventninger til den fremtidige indtjening. ved diskonteringen af de fremtidige pengestrømme er anvendt et risikojusteret afkastkrav på 12 % før skat. den i 2008 foretagne værdiforringelsestest har ikke vist behov for nedskrivning på den aktive- rede goodwill. …” af alm. brands årsrapport for 2009 fremgår det af en note til balancens immaterielle aktiver, at kostpris for goodwill såvel primo som ultimo er 49.226 t.kr., at årets af- og nedskrivninger på goodwill udgør 49.226 t.kr., og at den regnskabsmæssige værdi ultimo er 0 kr. samt at ”den indregnede goodwill vedrørende henton børsmæglerselskab a/s er fuldt nedskrevet som en følge af bankens ændrede strategi.” forklaringer a har forklaret, at han oprindeligt var ansat i henton og kom til alm. brand i forbindelse med salget. han havde også en bonusaftale i henton. han har i ansættelsesperioden haft for- skellige titler, men nogenlunde de samme opgaver. hans opgaver omfattede opgørelser, in- terne rapporteringer og rapporteringer til kunder. han havde desuden forretningsorientere- de it opgaver. som chef for middle office refererede han til vicedirektøren i operations, svend laur- sen. operations er den afdeling i banken, hvor der afvikles efter en dag ved handelsbordet. middle offices opgave var at sikre, at dagens beholdning var korrekt opgjort. opgaven be- stod i at tage højde for de enkelte handlers valørdato. - 13 - når en aktie for eksempel blev handlet, blev handlen registreret i bank data systemet og dukkede op i back office dagen efter. pulsen i bank data var langsommere, og det var derfor nødvendigt fra dag til dag at beregne beholdninger. det var vigtigt, at aktierne havde korrekt valør og korrekt kurs. der blev også udarbejdet en tabs- og gevinstopgørelse på ak- tieporteføljerne. når det drejede sig om handel med obligationer, var bank data systemet godt til registreringen, men når det for eksempel drejede sig om handel med derivater, skulle der sikres en værdiopgørelse, da systemet havde svært ved dette. oplysningerne fra bank data systemet blev derfor skilt ad. opgaven blev at fastsætte valør, værdi og henføre disse til en afdeling. dette gav ofte udfordringer og var ikke trivielle opgaver. middle office service- rede på denne måde også dealerne. dealerne fik også måneds- og år til dato oversigter over daglig indtjening. middle office var delt mellem et kontor på midtermolen i københavn og et i silkeborg. ledelsen havde i høj grad fokus og interesse for middle offices arbejde. det var naturligvis bankens fokus at tjene penge. med middle office, der var præget af høj puls, blev der skabt et detaljeret overblik over den daglige indtjening. middle office udarbejdede på månedsba- sis et internt regnskab, der var baseret på al indtjening og alle udgifter. regnskabet blev afle- veret til direktionen og afdelingerne i markets. han havde det primære ansvar for at aflevere denne opgørelse til bank økonomi. dette interne regnskab blev kaldt cfo og er det regn- skab, som han har fremlagt under denne sag. regnskabet var kun en delmængde af bankens samlede regnskab, sådan som det så ud efter konsolidering af alle afdelinger. opgaven gik ud på at dele regnskabet op, så de rette poster blev henført de rigtige steder. det interne regnskab var en konsolidering af 25 faneblade. de beregnede indekstal fremkom også herfra. der skulle som sagt korrigeres for valuta og derivater, ligesom der var konti, der ”var hængt forkert op”, og som derfor også skulle korrigeres. dette arbejde blev udført af middle office. bonus blev opgjort efter dette interne regnskab. bankens ”fælleskasse” var placeret i engros banken i
70. når der var overskud i fæl- leskassen, ville alle gerne have andel, men når der var underskud, var det svært at placere. fælleskassen blev derfor parkeret i treasury for derved at undgå disse diskussioner. i 2009 begyndte der at være styr på disse konti, og kontotilførslerne blev rettet, så der ikke var be- hov for at justere udtrækkene med omposteringer hver gang. før justeringen var treasury en konstant fejlkilde. som han hører de øvrige forklaringer i denne sag, er der ikke meget tvivl - 14 - om, at hans arbejde med bankens regnskab dannede grundlag for det rigtige interne regn- skab for markets. finanskrisen buldrede i 2009, og det var svært at tjene penge. det var derfor vigtigt at reducere omkostninger. alm. brand besluttede at opsige lejemålet i silkeborg og samle akti- viteterne på midtermolen. aktiviteterne fortsatte dog uændrede med samme kunder og med samme publikationer og porteføljeaftaler. den administrerende direktør ole joachim jensen gav i december 2009 besked om, at nedskrivning af goodwill skulle placeres i regnskabet for markets. der blev derfor lavet en efterpostering hos operations. det var første gang, han havde set goodwill poster i regnska- bet. goodwill posten vedrørte købet af henton i
71. der var også løn vedrørende opsagte medarbejdere, der kom til efterpostering. han havde en fornemmelse af, at banken ved at placere store udgifter kunne tænkes at ville reducere tærskelværdien for bonus med den virkning, at de mange opsagte medarbejdere ikke ville få udbetalt bonus. en del af omkost- ningerne var reelle, da lokalerne i silkeborg var blevet opsagt og tømt. han har aldrig før set, at administrationsudgifterne kunne stige med 90 mio. kr. på en måned. dette var også årsa- gen til, at han efter fritstillingen anmodede hr afdelingen om at få tilsendt bonusgrundlaget. beslutningen om at lukke silkeborg kontoret var en strategisk ledelsesmæssig beslut- ning, som ikke har noget at gøre med hans eller afdelingens performance. hans bonus skal derfor heller ikke påvirkes af den voldsomme goodwillnedskrivning. han havde i kraft af de månedlige regnskaber et løbende indblik i omkostningerne, så- dan som de udviklede sig måned for måned. de, som læste regnskabet, fik samme indblik. regnskabet blev rundsendt internt, og der blev også rutinemæssigt lagt meddelelser vedrø- rende den generelle bonusordning på intranettet. han er sikker på, at det regnskab, som han har fremlagt, er cfo, fordi det var hans og middle offices arbejde at udarbejde dette regnskab. cfo er i øvrigt blot et samlebegreb for en rapportgenerator, og der findes derfor ikke kun ét cfo regnskab. cfo trækker data fra sas, axapta og bank data systemerne. rapportgeneratoren konsoliderer således en masse tal til et avanceret regneark. det regnskab, som deloitte har afgivet erklæring om, er et halv- fabrikata, altså et udtræk fra systemerne, hvor der ikke er korrigeret for valuta, derivater med mere. - 15 - per christiansen har forklaret, at han er afdelingsdirektør i alm. brands hr-afdeling og har dermed ansvaret for hr service. hans primære områder er overenskomster, jura og control- ling. han har været ansat i banken siden 1972 og har været i hr funktionen siden
72. koncernen består af et skadesforsikringsselskab, et pensionsselskab og banken. mar- kets hører hjemme under banken og er placeret geografisk på midtermolen. koncernen har 5 geografiske enheder, 11 filialer og har 1600 medarbejdere, heraf 275 i banken. markets beskæftiger sig med formueforvaltning, dels for kunder dels for koncernen. banken købte henton børsmæglerselskab i slutningen af
73. banken havde på det tids- punkt haft en sag med nogle medarbejdere, der forlod banken til fordel for fih. markets be- stod herefter alene af 30 medarbejdere, og det var for lidt. dette var årsagen til, at man valgte at købe henton, hvorved der fulgte 20 ansatte med. finanskrisen ramte hele koncernen hårdt, men primært i banken. det betød, at der blev behov for tilpasninger, og at der blev indført en ny markedsstrategi. det gamle henton kon- tor i silkeborg blev nedlagt, og der var en større omstrukturering med kollektive afskedigel- ser. omkring 300 medarbejdere i hele koncernen blev sagt op, heraf 9 i markets. han husker ikke, om det var nogle af de opsagte medarbejdere, der blev fritstillet i hele opsigelsesperio- den. a blev bedt om at fortsætte sit arbejde til midten af januar. løn- og bonusforpligtigelser bliver periodiseret i forbindelse med opsigelser og fritstil- linger. alm. brand tilbød allerede i september 2011 a at få afklaret forskellen mellem de frem- lagte regnskaber. a kunne tage en revisor eller regnskabskyndig med til mødet, men det blev ikke til noget. alm. brand vil ikke fremlægge interne regnskaber, der ikke er tilgængelige for alle, da det vil være i strid med de børsretlige regler. det var også det svar, som bente søn- derbæk gav a, da hun havde undersøgt as ønske om at få udleveret beregningsgrundlaget. han ved ikke, hvad forskellen er mellem det regnskab, som a har fremlagt, og det regnskab, som alm. brand har fremlagt. det er cfo, der er afgørende for bonusberegningen. svend laursen har forklaret, at han har rejst krav mod alm. brand på samme måde, som a for manglende bonusbetaling, og at han også repræsenteres af advokat jacob goldschmidt. - 16 - han blev ansat i henton i 2001og fulgte med, da alm. brand købte henton i
74. han blev opsagt og fritstillet den
75. november
76. hans grundløn var 95.000 kr., herudover havde han en række goder, og han var omfattet af partnermodellen med 3,4 % i 2009 og 3,9 % i 2010, det vil sige med en højere andel end a. han var vicedirektør og havde ansvaret for operations og for treasury. han refererede dermed direkte til bankens direktion hvis man ville vide, hvor meget markets tjente, skulle man spørge a i operations. normalt skulle man følge kommandovejen med en sådan henvendelse, men i praksis kunne man godt spørge a direkte. som chef for a havde han et godt indblik i as arbejde og i as rapporteringer. ved introduktionen af partnermodellen var direktionen tilstede og de 11 potentielle partnere. direktør henrik nordam foretog den overordnede præsentation af ordningen. pe- ter reedtz gennemgik ordningen. der blev vist en powerpoint præsentation, og der var mu- lighed for spørgsmål. baggrunden for ordningen var, at der i alm. brand herskede lidt ure- gerlige tilstande med hensyn til tildeling af bonus. med partnermodellen ville ledelsen få muligheden for at afstemme sine forventninger med medarbejderne. ordningen var ikke ud- tryk for en forhandling med ledelsen. det var tydeligt, at ledelsens budskab var, at denne ordning skulle være transparent og gennemskuelig. muligheden for at følge med bestod af de daglige opgørelser af indtjeningen, der blev udarbejdet i middle office. her blev der også lavet månedsregnskab, der tog det hele med. dette blev måned for måned lagt på markets intranet. alle kunne følge med i udviklingen. hans forventning til bonusordningen var, at der ville komme bonus til udbetaling, hvis han som medarbejder levede op til ledelsens forventninger. bonusgrundlaget var resultatet i markets, det vil sige, at udgifterne skulle fratrækkes indtægterne. han har ikke hørt drøftel- ser om, hvordan købet af henton kunne påvirke bonus. der var heller ikke nogen drøftelser om aktiv eller passivposter. det kan skyldes, at der ikke var nogen poster af betydning i markets. det var først efter sin fratræden, han hørte om goodwill posten på 49 mio. kr. på omkostningssiden var udgifterne ret stabile med mellem 9-11 mio. kr. hver måned. direktøren for markets har det endelige ansvar for regnskabet, som kom månedsvis fra middle office. han regner bestemt med, at regnskabet er gået videre til bankens direktion. - 17 - data til regnskabet findes ikke i et samlet system i banken. det skyldes, at bankens systemer har forskellig oprindelse, og heraf er flere af ældre dato. en række tal bliver ført ind i bank data systemet. regnskabet bliver udarbejdet i et samarbejde mellem middle office, back of- fice og koncern økonomi. han er ikke bekendt med, om samtlige medarbejdere i markets fik regnskaberne, men de blev ikke offentliggjort, før ledelsen havde godkendt regnskabet. han kan ikke forklare forskellen mellem de fremlagte regnskaber i denne sag. forskel- len på 24 mio. kr. i resultatet før omkostninger må nødvendigvis skyldes, at der mangler in- formation fra for eksempel et sæt konti. bonus blev i 2007 og 2008 beregnet på baggrund af et afstemt regnskab, det vil sige et korrigeret regnskab, der viste et samlet billede. han kan ikke huske nogen nævneværdig af- vigelse mellem regnskabet og det endelige bonusgrundlag i øvrige år. han er ikke i tvivl om, at han ville kunne huske en afvigelse på 24 mio. kr., det ville svare til en månedsindtægt. beslutningen om at lukke silkeborg kontoret blev truffet på direktions- eller bestyrel- sesniveau. beslutningen ville medføre færre omkostninger. ingen kunder forlod banken i den forbindelse. når en medarbejder opsiges eller fritstilles, skal lønnen periodiseres. hvis der er tale om en enkelt medarbejder, giver det ikke noget væsentligt udsving, men hvis der er tale om 20 medarbejdere på en gang, kan det tydeligt ses i regnskabet. i et sådant tilfælde er der ikke længere tale om almindelig drift, men om en strategisk beslutning. strategiske beslutninger har ikke noget at gøre med den drift, som kan styres med incitamentsordninger for medar- bejderne som for eksempel bonusordninger. det interne regnskab i cfo, som er omtalt i partnermodellen, er det regnskab, som a har fremlagt. det regnskab, som alm. brand har fremlagt, er ikke afstemt og viser derfor ik- ke det fulde billede. afstemningsprocedurerne krævede 3-4 personer hver måned. regnska- bet blev på ingen måde udarbejdet ved tryk på en knap. med månedsregnskaberne kunne medarbejderne følge med i, hvordan markets udvik- lede sig, og dermed, hvordan det gik med bonus. på den måde kunne man styre efter regn- skaberne. det endelige resultat blev meldt ud fra ledelsen, der gav besked til hr om den en- delige bonus. det månedlige regnskab var på den måde et udtryk for en tommelfingerregel for, hvilken forventning medarbejderne kunne have til en bonus. - 18 - peter reedtz har forklaret, at han var ansat i banken fra 1994, i perioden 2003 til 2009 som di- rektør. han fratrådte februar
77. baggrunden for introduktionen af partnermodellen var ønsket om en markedskonform aflønningsform. banken mistede hele sin børsafdeling nytårsaften i 2005 til fih bank. ban- ken købte derfor henton for at afbøde tabet af medarbejdere og kompetence. det var en no- get hektisk periode. dengang før finanskrisen var der en ganske stor konkurrence om børs- medarbejdere, hvorfor der var behov for en aflønning i form af både fast løn og bonus. med partnermodellen var det hensigten at indikere overfor udvalgte medarbejdere, at de havde stor og langsigtet betydning for banken for på den måde at skabe loyalitet. det var ikke mu- ligt at gøre medarbejderne til egentlige medejere. den generelle bonusordning blev målt på økonomi, performance for så vidt angik for- valtning af formuen og endelig kundetilfredshed. partnermodellen belønnede medarbejdere for ekstraordinær indtjening. det var årsagen til, at der var en tærskelværdi. opgørelsen af indtjeningen er beskrevet i aftalegrundlaget og var i princippet indtægter fratrukket udgifter. i praksis var det lidt mere kompliceret, da der blev målt på medarbejderens profitcenter. udgifterne bestod udover direkte omkostninger af direkte henførbare udgifter samt en bud- getteret andel af koncernomkostningerne. det var meningen at skabe en gennemskuelig bo- nusordning, og det var derfor næsten muligt at lægge en matematisk formel for bonusbereg- ningen. han deltog i beslutningen om købet af henton. regnskabsteknisk blev der optaget goodwill på balancen. det drejede sig regnskabsmæssigt om at vise, at værdien var i behold, og var helt sædvanlig. goodwill bliver årligt udsat for en impairmenttest for at finde ud af, om værdien fortsat er til stede. der er således ikke tale om afskrivning. det interne regnskab blev ikke dannet ved tryk på en knap, men ved at økonomiafde- lingen og middle office lavede en del afstemninger. der blev brugt en del energi og resurser på opgaven hver måned. der skulle afstemmes rigtigt mange poster, og der skulle foretages valutakursreguleringer. medarbejderne blev løbende orienteret om resultatet af det interne regnskab for løben- de at motivere og fastholde loyaliteten. han kan ikke huske, om regnskabet blev sendt rundt - 19 - hver måned. medarbejderne var i udpræget grad præget af en performancekultur, og det var helt naturligt, at de fulgte med i udviklingen. de fleste deltagere i partnermodellen vidste udmærket, hvor de lå i relation til bonus. regnskabet viste et forholdsvist stabilt billede. indtægterne udviklede sig fra måned til må- ned, mens udgifterne var nogenlunde konstante. hans mail den
78. februar 2009 om bonus- resultatet var derfor nok ikke den store overraskelse. han sendte mailen, fordi han havde le- delsesansvaret. regnskabet fra middle office var kendt og skulle blot igennem koncern økonomi med henblik på afstemning, og der skulle foretages mindre reguleringer. når man først kendte regnskabet fra middle office, kunne man vide sig på nogenlunde sikker grund. der ville dog kunne ændres i status sidst på året, hvis der skete noget. hvis der for eksempel kom en stor udgiftspost i december, ville november regnskabet ikke nødvendigvis kunne bruges som rettesnor for bonusforventning. det afgørende er det interne cfo ved slutningen af året. bestemmelsen i bonusaftalen om force majeure er formuleret sådan, at der kun kan af- viges til fordel for medarbejderne. per gramtrup har forklaret, at han var direktør i henton frem til salget til alm. brand. efter fusionen var han chef for afdelingerne i silkeborg og københavn. han sagde op og forlod banken i maj
79. han var med til at arbejde med partnermodellen inden introduktionen. han husker ik- ke, om han var med til introduktionsmødet, men det mener han. baggrunden for partner- modellen var det ”rødglødende” jobmarked i 2006 og
80. det var formålet at holde på de eksisterende medarbejdere, men også at kunne tiltrække nye. partnermodellen lå ovenpå den faste løn og den generelle bonusordning. der skulle komme bonus til udbetaling, når der var en indtjening over en vis tærskelværdi. princippet var, at indtjening fratrukket tær- skelværdien gav bonusgrundlaget. han husker ikke, om investeringen i henton blev drøftet i relation til bonusberegningen, eller at der i øvrigt blev drøftet ned- eller afskrivninger. i 2006 og 2007 boom’ede alting. det interne regnskab i cfo er det interne regnskab i banken. det var a og middle of- fices opgave at udarbejde det daglige regnskab. regnskabet blev herefter sendt til økonomi- afdelingen, der sagde endeligt god for det. det var primært på indtægtssiden, at de skulle - 20 - være sikre på, at alt var korrekt målt og vejet. han husker ikke, om der indgik afskrivninger eller nedskrivninger. partnermodellen var transparent og gennemskuelig på den måde, at det var en motiva- tionsfaktor, idet medarbejderne løbende kunne følge med. han mener, at ledelsesgruppen løbende fik perioderegnskabet, men er usikker på det. han mener, at han selv fik regnskabet, og det gjorde a også, så han kunne følge med. medarbejderne kunne først vide, hvad de fik i bonus, når det endelige interne regnskab forelå i januar eller i februar. bonus blev normalt udbetalt i marts. lars purlund har forklaret, at han var underdirektør i markets med ansvar for renteafdelin- gen. han fratrådte medio oktober
81. han forhandlede i den forbindelse en fratrædelses- ordning med banken, og indholdet heraf er fortroligt. han deltog i mødet, hvor partnermodellen blev introduceret. ledelsen var til stede. det var hans indtryk, at man med ordningen ville gøre op med tidligere ordninger for at ind- føre en transparent og fair ordning. på mødet var der mulighed for at stille spørgsmål. han stillede spørgsmål om, hvorvidt sagsomkostninger vedrørende de verserende sager mellem tidligere ansatte og banken ville kunne have betydning for bonus. spørgsmålet blev besvaret benægtende. ligeledes ville en gevinst ved salg af markets heller ikke påvirke bonus. det bekræftede for ham, at bonusordningen var en driftsmodel. købet af henton blev ikke om- talt på mødet. det sidste månedsregnskab, han fik kendskab til, var regnskabet fra
82. september
83. baseret på dette regnskab ville en deltagelse i partnermodellen med 1 % have en værdi på 330.000 – 400.000 kr. markets var foran alle budgetter, både hvad angik performance og indtjening. indtjeningen blev opgjort fra dag til dag i form af validerede koncerntal. regnskabet blev udarbejdet af middle office og var til rådighed for alle partnere. han tror også, at regn- skaberne blev gennemgået på interne møder. regnskabet, som a har fremlagt, er en del af indtjeningsbilledet. as bilag er en dag til dag opgørelse. dertil kom indtægter fra forvaltning af koncernmandater for livsforsikrings- selskabet og andre kapitalforvaltningsindtægter internt fra koncernen. - 21 - thomas kortbech har forklaret, at han afventer udfaldet af denne sag, og at han er klient hos advokat jakob goldschmidt. han blev ansat i
84. efter en omstrukturering blev der omkring 2006 lavet en rigtig valutaafdeling, som han blev direktør for. afdelingen voksede i hans tid fra overskud på 15 mio. kr. til 40 mio. kr. han fratrådte i november
85. i oktober og november 2009 blev der gennemført omstrukturering af markets, og blandt andet blev kontoret i silkeborg lukket. der havde været talt længe om at lukke ned i silkeborg. efter det store underskud i 2009 blev partnermodellen afviklet. alm. brand introduce- rede en ny bonusordning i midten af
86. ud over en generel bonus blev der indført en 360 graders bonus. han fik det indtryk, at alm. brand gerne ville undgå at skulle betale bonus til de fratrådte kolleger, men at de tilbageværende medarbejdere fortsat skulle have bonus. det var den opfattelse, han fik efter at have talt med bankdirektør ulla heurlin. i december måned 2009 fik han at vide, at der ikke var nogen partnerbonus længere. i januar 2010 fik han et stykke papir af direktør ulla heurlin, hvoraf det fremgik, at han ville få en commitment bonus, der ville komme til udbetaling over en lang periode. i juli 2010 og februar 2011 fik han samlet 800.000 kr. han opfattede denne bonus som et plaster på såret og ikke som en stay-on bonus. det var et beløb, som han opfattede som utilstrækkeligt set i for- hold til partnermodellen. han fik at vide, at banken ville satse på dem, som var tilbage efter de mange opsigelser, og at man ville rette op på bonusudbetalingerne hen ad vejen. han gjorde, hvad han kunne for at præstere godt fremadrettet og opgav på den måde at få noget ud af partnermodellen. ledelsesgruppen fik løbende regnskabstal både dag til dag samt i form af måneds- regnskaber. regnskaberne kom fra middle office og blev enten sendt rundt eller lagt på int- ranettet. han kendte naturligvis sin egen bonusandel, og det var derfor ikke vanskeligt for hverken ham selv eller de andre deltagere i partnermodellen at udregne deres forventede bonus. 2009 tegnede til at blive et fantastisk år. han tror, at a havde særlig god indsigt i bankens regnskabssystem. han selv var som valutachef mest interesseret i renter og derivater, og hvad der blev tjent i hans egen afdeling. han havde stor tillid til det arbejde, a udførte med at samle trådene. - 22 - ole joachim jensen har forklaret, at han var ansat i alm. brand fra 2000 til 2011 alle årene som cfo. desuden blev han administrerende direktør i 2009, efter at hele direktionen var blevet afskediget. som administrerende direktør skulle han forestå oprydningen i banken, ef- ter at der havde været meget store tab på kundeengagementer. baggrunden for købet af henton var sagen om en række medarbejderes ansættelse i fih. alm. brand betalte 50 mio. kr. for henton. alternativet havde været at lukke markets. efter fusionen forløb driften fornuftigt til at begynde med, men finanskrisen medførte kæm- pe omvæltninger. store dele af markedet forsvandt, schweizer francen steg i forhold til kro- nen, og kundegrundlaget forsvandt. silkeborg kontoret blev lukket som en del af oprydnin- gen. markets mistede ikke nogen indtjening, men en del dobbeltfunktioner blev lukket. 9 medarbejdere blev fritstillet, heraf fik en del tilbud om ansættelse i københavn. a blev op- sagt, men fik nogle måneder til at lukke ned. a var meget kvalificeret, men hans funktion var også i københavn. regnskabsmæssigt blev udgifterne til fritstillede medarbejdere periodiseret straks, mens udgifterne til opsagte, men ikke fritstillede, medarbejdere blev posteret løbende efter- hånden, som udgifterne forfaldt. det er i overensstemmelse med reglerne om almindelig regnskabspraksis. på samme måde blev husleje periodiseret, det vil sige, at uopsagte lejemål belastede regnskabet, efterhånden som lejen forfaldt. huslejeforpligtigelsen vedrørende et opsagt lejemål skulle belaste regnskabet her og nu. efter købet af henton havde alm. brand optaget en goodwill post på balancen i kon- cernregnskabet. efter årsregnskabsloven må man gerne afskrive goodwill lineært. alm. brand er imidlertid forpligtiget til at følge de internationale regnskabsstandarder ifrs. efter ifrs reglerne må der ikke afskrives på goodwill lineært, men der skal årligt foretages en værdiforringelsestest. hvis værdien efter denne test ikke længere er til stede, skal der ned- skrives. i praksis blev testen foretaget af økonomifunktionen og blev revideret af revisorerne. testen foretages efter en avanceret model fastsat af ifrs, men ideen er, at værdien af good- will er 0, hvis det må forventes, at der ikke er en fremtidig indtjening, ved udarbejdelsen af årsregnskabet for 2008 viste værdiforringelsestesten, at værdien af goodwill var intakt. i års- regnskabet for 2009 er beslutningen om at lukke silkeborgkontoret slået igennem på værdien af goodwill, således at denne er helt nedskrevet. nedskrivningen af goodwill påvirkede na- - 23 - turligvis regnskabet for markets. han kan ikke se, at goodwill, som er opstået som følge af købet af henton, ved nedskrivning skulle kunne belaste andre afdelinger end netop markets. han kender lidt til partnermodellen. der var meningen med modellen at stille en ræk- ke medarbejdere, som om de var medejere, for på den måde at få dem til at agere som ejere. de skulle derfor have bonus af resultatet på bundlinjen. der blev ikke betalt partnerbonus i 2009 og
87. omkostninger, der vedrørte markets, skulle også belaste regnskabet i markets, som det for eksempel er tilfældet, når medarbejdere sagde op eller blev opsagt. koncernomkostnin- ger blev fordelt og blev låst fast i begyndelsen af året, således at det var de budgetterede koncernomkostninger, der indgik i bonusberegningen. der blev lavet en række udtræk fra bankens økonomisystem rundt om i banken. i markets lavede middle office et udtræk. sådanne udtræk giver en strømpil for, hvordan det går i banken, men der er ikke tale om den endelige opgørelse, før end året er gået. den ende- lige bonusmeddelelse fra ledelsen er afgørende. der kan være relativt store udsving. i 2009 tabte banken 1,3 mia. kr. det er derfor ikke overraskende, at der ikke blev udbetalt bonus, men nærmest en logisk konsekvens. han kan godt undres over, at medarbejderne var over- raskede over den manglende bonus. medarbejdernes berettigede forventninger til bonus må nødvendigvis følge af den aftale, som er indgået om bonus. det regnskab, som a har fremlagt, er et dagligt eller månedligt udtræk, som er afstemt for de værste fejl. man kan ikke trykke på en knap og derved få et færdigt regnskab. der kræves en række afstemnings- og kvalitetssikringsprocesser, som udføres af koncern øko- nomi. cfo er det system, som anvendes til at bogføre i. det regnskab, som alm. brand har fremlagt, ligner det interne regnskab. han kan ikke forklare årsagen til forskellen mellem de to regnskaber, men det er muligt, at det skyldes en kurssikringsfejl. man afstemmer ikke til de løbende udtræk. når middle office lavede løbende udtræk, var de pr. definition ikke afstemt. intet regnskab var rigtigt, før det var godkendt af koncern økonomi. det er rigtigt, at der hver måned blev lavet et ”light” regnskab, og at der hvert kvartal blev lavet et mere præcist regnskab. det endelige årsregnskab blev dog lavet efter helt andre kvalitetssikringsprincipper. - 24 - bo overvad har forklaret, at han blev ansat i markets i maj
88. han var afdelingsdirektør for analyser frem til 2009, hvor han blev vicedirektør. han er ikke længere ansat i alm. brand. han var ikke med til at udforme partnermodellen, men deltog i ordningen som part- ner. formålet med ordningen var at sikre loyalitet ved, at bonusandelen steg år for år. det var hensigten med ordningen, at medarbejderne skulle have en gulerod, hvis det gik godt. den var en enkel og nem ordning forstået på den måde, at der ville blive bonus, hvis indtje- ningen nåede over en tærskelværdi. udgangspunktet for beregningen af bonus var indtje- ningen ifølge det interne regnskab ud fra cfo. markets blev ramt hårdt af krisen. indtjeningen faldt, og mange af kunderne blev også ramt. markets havde meget valutahandel og havde megen aktivitet indenfor landbrug og pantebreve. kundernes aktiviteter og engagementer blev droslet ned, og indtjeningen for- svandt. analysedelen, som han var ansvarlig for, havde det svært. det endte med, at direkti- onen besluttede at lukke silkeborg kontoret, fordi der var flere fælles områder mellem silke- borg og københavn, og fordi indtjeningen i silkeborg var meget lille. han var enig i beslut- ningen og blev ikke overrasket over den. det regnskab, som a har fremlagt, har han ikke tidligere set. han kan ikke huske, at han havde adgang til den slags regnskaber, men han ville nok have fået regnskabet, hvis han spurgte efter det. det interne regnskab fra cfo er opgjort på samme måde. han fik en fastholdelsesbonus i 2009 og
89. han var ikke overrasket over, at der ikke kom partnerbonus i 2009 og
90. en stor del af bankens indtjening skyldes reguleringer, og de kan svinge rigtigt meget. december måned bruges derfor til at samle op. det er først, når årsregnskabet foreligger, at man kan sige, hvor stor bonus bliver. nedskrivningen af good- will er en logisk konsekvens af lukningen af silkeborg kontoret. goodwill skal nedskrives, når den ikke længere har værdi. omkostninger til de opsagte og fritstillede medarbejdere skal indregnes i det år, beslutningen træffes. det samme gælder huslejeforpligtigelser, når et lejemål opsiges. bankens bonusordninger blev lavet om i
91. der blev indført en generel bonusord- ning, hvor alle punkter i målopfyldelsen skulle være opfyldt, før der kunne udbetales bonus. i den tidligere generelle bonus kunne der udbetales, hvis delmål var opfyldt. - 25 - poul-erik winther har forklaret, at han siden august 2005 har været intern revisionschef for hele koncernen. han har 5 medarbejdere i sin afdeling. han refererer direkte til bestyrelsen. han kender de to bonusmodeller i markets. bonusgrundlaget er resultatet før skat kor- rigeret for forskellen mellem de faktiske og budgetterede koncernomkostninger. resultatet før skat svarer til begrebet, som det bruges i regnskabet for en almindelig virksomhed, hvor samtlige indtægter og udgifter indgår. han kender ikke det regnskab, som a har fremlagt. regnskabet som alm. brand har fremlagt har han afstemt som markets andel af koncernens samlede resultat. han har udarbejdet erklæringen om, at det er de rigtige beløb, der indgår i bonus- grundlaget for 2009, og at beløbene er henført de rigtige steder. for at sikre kontinuitet har han også set på bonusgrundlaget for 2007 og
92. han har ikke undersøgt, hvad årsagen er til forskellen mellem det regnskab, som a har fremlagt, og det regnskab, som alm. brand har fremlagt. hvis regnskaberne er trukket fra samme datakilde, skyldes forskellen, at man har lagt forskellige kriterier til grund for udtrækket. da han afgav erklæringen om bonusgrund- laget, fik han oplyst kriterierne, der var anvendt til at trække data fra systemet. hans erklæ- ring går ud på, at det er overvejende sandsynligt, at det er det rigtige regnskab. det kan godt være små afvigelser, det vil nok sige afvigelser under 1 mio. kr. en fejl på 24 mio. kr. i resul- tatet før omkostninger ville være helt åbenlys. cfo er et rapportgenereringsværktøj. det er muligt at trække en række forskellige rapporter. den, som laver udtrækket, bestemmer, hvilke elementer der skal tages med. selv- om grundlaget i form af datakilden er den samme, kan der således laves forskellige udtræk med forskelligt resultat. hans erklæring indbefatter også, at regnskabet er trukket ud på samme måde som tidligere, og at regnskabet i markets følger samme struktur som hele kon- cernen. det er en grundlæggende regel i ifrs, at værdien af goodwill skal indregnes i regn- skabet, når der erhverves en virksomhed. når goodwill er aktiveret, posteres værdien under immaterielle aktiver. værdien fastholdes, indtil en test viser, at værdien ikke længere er til stede. ifrs anviser en kompliceret model for denne test. efter testen skal der ske en tilbage- diskontering af det fremtidige indtjeningspotentiale. det er dermed nutidsværdien, der er afgørende. regnskabsafdelingen foretager denne test, men intern revision og senere ekstern revision forholder sig til den udførte test. han har set, at testen er udført, også for de foregå- - 26 - ende år. testen er omtalt af brugervenlige grunde i årsregnskabet for 2008, men er ikke gen- taget i
93. det er ikke et udtryk for, at testen ikke er foretaget. hvis testen ikke havde været foretaget, ville der ikke kunne være afgivet blank påtegning på regnskabet. placeringen af goodwill og den senere nedskrivning er helt entydigt korrekt i markets. det giver ingen mening at tale om, at der burde have været budgetteret med nedskriv- ninger på goodwill. hvis man allerede i 2008 kunne sige noget om værdien af goodwill i 2009, skulle man nedskrive allerede i
94. han kan ikke udtale sig om medarbejdernes forventninger til bonus. goodwill blev i 2009 diskuteret i hele branchen. han ville ikke anbefale, at medarbejderne indrettede deres forventninger til bonus ud fra de månedlige opgørelser. både i bankdata systemet og i axapta kan der dannes resultatopgørelser. disse konso- lideres til fm4 til en samlet resultatopgørelse, hvilket giver cfo med driftsregnskab for hver afdeling. i axapta systemet optages goodwill på aktivsiden. på passivsiden optages forplig- tigelser til løn, husleje og bonus. når goodwill nedskrives på aktivsiden, medfører det også en nedskrivning på resultatopgørelsen. tilsvarende slår forpligtigelserne på passivsiden igennem på resultatet. der udarbejdes ikke en intern balance, som det kendes i det eksterne regnskab. eksogene ændringer er udefrakommende ændringer, som intet har med driften at gø- re, og nedskrivning på goodwill er ikke en sådan ændring. en eksogen ændring kunne være koncernens frasalg af livsforsikringsselskabet. en markedsændring er ikke en eksogen æn- dring. strukturændringer og opsigelser er heller ikke eksogene ændringer, da de er for- holdsvis ofte forekommende. det er relativt simpelt at samle oplysninger om indtægter af valuta, renter og aktier. den vanskelige opgave består i at skille indtægterne fra hinanden og placere en indtægt for eksempel i renter. der er dog et skæringspunkt mellem banken og markets på valutaforret- ningen. det var middle offices opgave at sikre den løbende kontering og at sikre, at transak- tioner og beholdninger blev placeret rigtigt. indtjeningen skulle afrapporteres, der skulle af- stemmes og kvalitetssikres. der var flere medarbejdere involveret i arbejdet. arbejdet kunne ikke udføres med samme sikkerhed på dagbasis som på måneds, kvartals eller årsbasis. - 27 - det ville være i strid med de børsretlige regler at fremlægge hele det interne regnskab. om det samme er gældende for dele af regnskabet som fx regnskabet for markets, ved han ikke. det ville nok ikke være et problem at offentliggøre oplysninger om løn. jens ringbæk har forklaret, at han har været den ene af de to underskrivende revisorer på alm. brand koncernens årsrapport de seneste 7 år. han har været partner i deloitte siden
95. som ekstern revisor er det hans opgave at afgive revisionspåtegning på årsrapporten, og erklæring om, at årsrapporten giver et retvisende billede. han kender til bonusordningerne, men har ikke været involveret i deres tilblivelse. den generelle ordning var for alle medarbejdere i markets. partnermodellen var et forsøg på at give en art medejerskab til en snæver kreds. resultatmålet i partnermodellen var også et af målene i den generelle ordning. men i partnermodellen var udgiften til bonus efter den ge- nerelle ordning fratrukket. det kan ses som et udtryk for, at man med partnermodellen ryk- kede et skridt tættere på bundlinjen. erklæringen af
96. juni 2013 er et udtryk for en såkaldt aftalt arbejdshandling. det er dermed afstemt med kunden, hvilket arbejde der skal udføres. regnskabet for markets, det vil sige det regnskab, som er fremlagt af alm. brand, og som viser et negativt resultat på ca. 15,8 mio. kr., er afstemt og fundet i overensstemmelse med bankens bogføringsmæssige regi- streringer. den faktiske afstemning er foretaget af intern revision. det, som han har sikret, er, at tallene stemmer til banken underliggende system. regnskabet er trukket fra cfo. banken skal følge de internationale regnskabsstandarder, ifrs, og behandlingen af goodwill følger derfor disse regler. goodwill optages på balancen som immaterielt aktiv, og der foretages mindst årligt en nedskrivningstest. hvis testen viser, at værdien ikke er til ste- de, skal der nedskrives. denne nedskrivningstest blev foretaget af alm. brand hvert år efter købet af henton. som ekstern revisor efterprøver han testen og forudsætningerne for den. ved balancedagen for årsregnskabet for 2009 viste testen, at værdien af goodwill var
97. det er formelt bankens ledelse, der træffer afgørelse om værdien af goodwill, da det er ledelsen, der aflægger regnskabet. hvis goodwill ikke havde været nedskrevet til 0 i årsrapporten for 2009, ville banken ikke have fået en blank påtegning. det er kun købt goodwill, der kan akti- veres. den goodwill, som oparbejdes gennem driften, kan ikke aktiveres eller nedskrives. ef- ter årsregnskabslovens er det tilladt at afskrive goodwill lineært. - 28 - goodwill er ikke optaget i cfo. man kunne godt have valgt at indføre balanceposter i cfo, men man har valgt at føre dem i bank data systemet. nedskrivning af goodwill er ikke en administrationsomkostning. det vil være meget sjældent, at der ville kunne budgetteres med en nedskrivning. hvis man kunne forudse en værdiforringelse, ville man skulle ned- skrive med det samme. hvis markets efter nedskrivning af goodwill klarer sig godt alligevel, vil det ikke medføre, at goodwill skal opskrives. om goodwill skal fratrækkes før beregning af bonus, afhænger af aftalen. det regnskab, som a har fremlagt, har han set i forbindelse med denne sag. han ved ikke, hvad det er, men den øverste del ligner et udtræk fra cfo. den nederste del ligner ikke noget fra cfo. han har ikke i sin erklæring udtalt sig om forskellen mellem de fremlagte regnskaber. forskellen kan skyldes forskellige kriterier for udtrækket. det er nok den mest sandsynlige forklaring. han ved ikke, hvilke kriterier der er anvendt til as regnskab, og kan derfor ikke forklare forskellen. han har selvfølgelig undret sig over forskellen på 24 mio. kr. han kender de parametre eller kriterier, som er anvendt til at lave bankens regnskab. når man ikke kender parametrene i as regnskab, vil det være som at lede efter en nål i en høstak at finde årsagen til forskellen. hans rolle er som nævnt at efterse det arbejde, som banken har udført. han har påset, at de kriterier, som er anvendt til regnskabet for 2009, er de samme som tidligere, således at grundlaget for beregningen af partnerbonus er den samme. afdelingsregnskabet er udarbejdet på baggrund af regnskabet for hele banken. regn- skabet for markets fremkommer ved at udvælge de indtægter og udgifter, som vedrører markets. formålet med bankens cfo system er, at man kan gå rigtigt langt ned i tallene på organisationsniveau, og det er derfor muligt at sammensætte udtræk efter behov. et afde- lingsregnskab er således blot en delmængde af det samlede regnskab. det vil for eksempel være muligt at se, hvilke elementer af renteindtægter der indgår. de kontonumre, som fremgår af as regnskab, antager han, svarer til kontonumrene i cfo. hvis as regnskab er dannet fra cfo, og han fik samme opgave, som den han udførte for alm. brand, ville han kunne afstemme på samme måde. hvis tallene i regnskabet kunne genfindes i cfo, ville erklæringen nok ikke blive anderledes. han ved ikke, hvad der skete med treasury i
98. regnskabet for markets vil være forskelligt afhængigt af, om treasury blev regnet med eller ej. hans erklæring vil ikke blive anderledes, da han ville kontrollere, at samme koder var trukket ud for 2007, 2008 og
99. - 29 - der er ikke foretaget en revision, og han har således ikke kontrolleret, at tallene er kor- rekte, men har bare forholdt sig til, om tallene stemmer med registreringerne. det er det, er- klæringen går ud på. der er ikke regnskabsmæssige regler, der forhindrer offentliggørelse, men de børsretli- ge regler siger generelt, at man ikke må offentliggøre noget, der vil kunne påvirke kursen. det er nok tvivlsomt, om fremlæggelse af oplysninger om renteindtægter fra 2009 i dag vil kunne påvirke kursen. parternes argumenter djøf som mandatar for a har indledningsvis anført, at parterne er uenige om hvordan be- regningsgrundlaget for bonus skal opgøres. særligt bestrides, at alm. brand i beregnings- grundlaget for bonus kan fradrage afskrivninger, omkostninger til løn og bonus til opsagte medarbejdere og husleje. det gøres gældende principalt, at det er i strid med parternes afta- le, subsidiært at der er skabt en berettiget forventning om, at sådanne udgifter ikke kan fra- drages bonusgrundlaget. undervejs i sagen har der været spørgsmål om syn og skøn, men dette gjaldt alene udgiftssiden. da de relevante fire udgiftsposter kunne fikseres til 77 mio. kr., var der ikke grund til at foranstalte syn og skøn. a har endvidere det overordnede syns- punkt, at alm. brand har kunnet træffe de beslutninger af strategisk karakter, som man syn- tes, men nedskrivningen af de 49 mio. kr. skal ikke belaste bonusberegningerne. hvis de op- sagte medarbejdere fortsat havde været ansat, var lønudgifterne indgået i regnskabet som udgiftsposter drypvist forhold, og de havde så ikke belastet regnskabet med et stort en- gangsbeløb. der opstod herved en cirkulær situation, hvor lønmodtagerne blev opsagt, hvorefter deres løn belastede regnskabet på en sådan måde, at bonusgrundlaget forsvandt. dette er i strid med funktionærlovens § 17a og retspraksis. dette er ikke et spørgsmål om, hvorvidt udgiftsposterne var reelle eller ikke, men det var nødvendigt at have en slags skyg- geregnskab. alm. brand har, trods opfordret hertil, undladt at give en række oplysninger, herunder om postering af lønudgifter, hvilket må komme alm. brand processuelt til skade. a havde fuldt indblik i markets’ regnskab, indtil han blev fritstillet midt i januar 2009, og det var alm. brand, der besluttede at lukke for informationsadgangen i januar
100. efter sin fritstilling var a afskåret fra at fremlægge beviser, men alm. brand, som var rådig over de - 30 - relevante oplysninger, har bare lænet sig tilbage og indtaget den holdning, at det var a, der havde et problem med bevis. a har ført alle relevante vidner, herunder alle ledere og direktører, der var involveret i tilblivelsen af partnermodellen. det er typiske arbejdsgivervidner, der i denne sag har støttet as synspunkt. jens ringbæk bekræftede, at det var muligt at tage goodwill med i regnska- bet, men det havde alm. brand valgt ikke at gøre. ole joakim jensen var alm. brands vidne. han traf beslutningen om nedlæggelse af silkeborg-afdelingen og sad centralt med bonusordningerne. det var ikke overraskende, at denne havde det synspunkt, at man ikke havde lyst til at kaste penge efter opsagte medar- bejdere. revisorernes erklæringer rækker ikke videre end, at de regnskaber, som alm. brand har fremlagt, indeholder korrekte tal. retten skal tage stilling til, om alm. brand har kunnet medregne udgifter for 77 mio. kr. i bonusberegningen, og om der skal tages udgangspunkt i det regnskab, som a har frem- lagt, eller det regnskab, som alm. brand har fremlagt. der er reelt tale om simpel obligationsret. lønmodtageren har opfyldt sin del af aftalen og afventer nu, at arbejdsgiveren opfylder bonusaftalen som aftalt. beslutningen om at lukke silkeborg-afdelingen og afskedige et antal medarbejdere var ekstraordinær og skal ikke have betydning for bonusberegningen. der var således ingen, der inden november måned kunne forudsige beslutningen og konsekvenserne heraf. a havde, ligesom en række af hans kolleger, forlænget opsigelsesvarsel. betydningen af periodiseringen af løn i opsigelsesperioden er derfor stor, når et stort antal medarbejdere opsiges samtidigt. a blev bedt om at blive på arbejdet i sin opsigelsesperiode, indtil han den
101. januar 2010 var færdig med regnskabet for
102. herefter blev han sendt hjem og fritstillet. selvom regnskabet var færdigt, var det pludselig ikke dette regnskab, der skulle bruges til beregning af bonus, men et nyt udtræk. efter aftalen om den generelle bonus skulle der gives bonus af resultatet før budgetteret bonus. alm. brand har ikke givet oplysninger om dette. overskud- det blev 5 mio. kr., og når der lægges 77 mio. kr. til, svarende til de ekstraordinære udgifter, giver det et bonusgrundlag på mindst 82 mio. kr. formålet med partnermodellen var at indføre en transparent bonusordning, der frem- mede medarbejdernes incitament til at blive i deres stillinger hos alm. brand og arbejde for - 31 - overskud. spørgsmålet er, om et sådant formål tilgodeses, hvis der lige pludselig i november måned lægges 77 mio. kr. ind som en ekstraordinær post på omkostningssiden i bonusbe- regningen med den konsekvens, at bonus ikke udbetales hverken indeværende år eller næste år. tabet af incitament hos de afskedigede medarbejdere er en ting, men de to tilbageværen- de medarbejdere fik heller ikke bonus efter partnermodellen, men fik til gengæld anden form for bonus. efter de afgivne forklaringer og sagens dokumenter kan bonusaftalen ikke forstås på anden måde, end at bonusgrundlaget var det interne regnskab, som blev udarbejdet og af- stemt af middle office og a. som det fremgår af e-mailen af
103. november 2008 til alle med- arbejdere, var det det interne regnskab for december og ikke årsregnskabet, som udgjorde bonusgrundlaget. det kan ikke forstås på anden måde, end at det var det af a udarbejdede interne december-regnskab, bilag 3, der var bonusgrundlaget, og det var det regnskab, som han tog med sig, da han blev fritstillet den
104. januar
105. revisorerklæringerne kan i den- ne forbindelse ikke føre til andet resultat. revisorerne bekræftede blot, at regnskabstallene kan genfindes i bankens bogføringssystem. regnskabernes udvisende afhænger af, hvilke kriterier der defineres i forbindelse med udtræk fra cfo’en. der skal en bedre bevisførelse til end den, som alm. brand er fremkommet med, før det kan lægges til grund, at bilag 3 ikke var beregningsgrundlaget for bonus. en række af de afskedigede medarbejdere følte sig med rette forbigået, da alm. brand ikke udbetalte den bonus, som de på grundlag af de dagligt udsendte regnskaber fra til no- vember havde klar forventning om. regnskaberne udviste et solidt bonusgrundlag, men blev ændret i sidste øjeblik. honorering af medarbejdernes berettigede forventning har støtte i funktionærlovens § 17a. denne sag er en art prøvesag om bonus betalinger for i alt 10 mio. kr. til en række med- arbejdere. alm. brand har ensidigt ændre bonusberegningen overfor en række tidligere medarbejdere, hvilket kan karakteriseres som retsmisbrug. en sådan handlemåde er ikke fair. havde alm. brand opfyldt as provokationer, ville det have været muligt at få relevante oplysninger. det må have processuel skadevirkning i forhold til alm. brand, at disse oplys- ninger ikke er fremkommet. hvis retten er enig i, at goodwill ikke skal fratrækkes og tilsvarende de øvrige udgifter, er det ren matematik at give a medhold i dennes påstande 1 og
106. goodwill som udgiftspost - 32 - i forbindelse med bonusberegningen var ikke påregneligt for a. goodwill havde ikke tidlige- re optrådt i nogen beregning og indgik ikke i cfo. placeringens af periodiseringsomkost- ningerne var i strid med funktionærretten. tærskelværdien for 2010 skal ikke påvirkes af en negativ overskudsandel fra 2009, da denne er fremmet på forkert grundlag. der findes ikke tal for 2010, og man må derfor falde tilbage på de berettigede forventninger. bonusordningen var ikke opsagt. a var fritstillet i 2010 og havde ikke mulighed for at påvirke indtjeningen. a har krav på at blive stillet, som om de gældende bonusaftaler var blevet opfyldt efter deres indhold. alm. brand ændrede i 2010 bonuskonceptet og erstattede de tidligere bonusordninger med nye bonusordninger. alm. brand foretog derfor ikke en reel regulering af tærskelværdien og forudsætninger i for- hold til den bonusaftale, som var indgået med a. a har følgelig krav på bonus i henhold til de aftalte bonusordninger, som om indtjeningen var svarende til indtjeningen i
107. finanssektorens arbejdsgiverforening som mandatar for alm. brand har anført, at denne sag drejer sig om bonusgrundlaget. der er ikke tvist om, at medarbejderen har ret til sin andel af bonus og de dertilhørende feriepenge, hvis bonusmålet er nået. spørgsmålet er, om de fire udgiftsposter med rette er placeret i markets’ interne regnskab, og om der er periodiseret korrekt. indtjeningsgrundlaget er medtaget korrekt i regnskabet. udgiftsposterne har sammen- hæng med den finanskrise, som fik store konsekvenser for rigtigt mange mennesker. krisen førte også til ledelsens beslutning om en omstrukturering af hele banken, herunder markets, hvor kontoret i silkeborg blev lukket. det er udgifterne i denne forbindelse, denne sag drejer sig om. der er enighed mellem parterne om de enkelte udgiftsposters størrelse. spørgsmålet er således, om udgifterne skal medregnes i bonusgrundlaget, og om der skal tages udgangs- punkt i det regnskab, som a har fremlagt, eller det regnskab, som alm. brand har fremlagt. alm. brand har fra et meget tidligt stadium af sagen tilbudt a og hans rådgivere at gennemgå regnskaber og materiale. tilbuddet er ikke accepteret, og der kan ikke blive tale om nogen processuel skadevirkning over for alm. brand af denne grund. a har afvist at gennemføre syn og skøn. hvis a ønskede at få belyst forskellen mellem regnskaberne, kunne han have redegjort for de kriterier, som blev anvendt til at trække tallene til det regnskab, som han har fremlagt. - 33 - sagen drejer sig ikke om funktionærlovens § 17a, som vedrører de situationer, hvor funktionæren har en forventning, som ikke støttes på aftale. i denne sag foreligger der en af- tale om bonus, og uenigheden drejer sig om bonusgrundlaget. aftalen er afgørende for be- dømmelsen heraf. meningen med bonusordningen var, som det blev forklaret af flere vidner, at skabe en transparent og gennemskuelig ordning, hvilket giver sig til udtryk i aftalen. peter reedtz forklarede, at aftalen nærmest gav en matematisk formel for beregning af bonus. re- sultatet af det interne regnskab fra cfo giver bonusgrundlaget. bonusaftalen gav anledning til gode bonusresultater fra aftalens ikrafttræden i andet halvår af 2007 og
108. det er derfor forståeligt, at medarbejderne er skuffede over resultatet i
109. resultatet var dog til at forudse på grund af krisen, hvilket blev forklaret af ole joa- kim jensen og jens ringbæk. der var store kurstab, kunderne forsvandt, og der var enorme tab. selvom a har gjort et godt stykke arbejde i 2009, er det stadig årsresultatet, der er afgø- rende. goodwill er korrekt nedskrevet efter reglerne herom, og udgiften er henført til regn- skabet for markets, hvor nedskrivningerne hører hjemme. jens ringbæk og flere andre har forklaret om de regnskabsmæssige regler. nedskrivningen af goodwillposten er i årsregn- skabet for 2009 også henført under engros banken, og man kan også her se, at det drejer sig om henton. både den interne og den eksterne revisor har erklæret, at den regnskabsmæssige placering og håndtering af goodwillposten er i orden. cfo er en art driftssystem med regnskabsoplysninger fra hele banken. når der træk- kes et regnskab, defineres en række parametre. revisor har erklæret, at det er de rigtige pa- rametre, der er anvendt i det regnskab, som alm. brand har fremlagt. det er dermed dette regnskab, der viser det rigtige resultat. det gøres derfor gældende, at dette regnskab skal bruges som bonusgrundlag. det har ikke været muligt at finde ud af årsagerne til forskellene mellem de fremlagt regnskaber. det er rigtigt, at goodwill ikke tidligere har optrådt i cfo. tidligere da det gik godt, var goodwill et aktiv på balancen, og selvom balancen ikke var med i cfo, betyder det ikke, at den ikke findes. da goodwill skulle nedskrives, påvirkede det resultatet også i cfo. alm. brand og ledelsen i banken har ikke haft nogen intention om, at der ikke skulle udbetales bonus. der kan imidlertid ske noget årets løb, der får betydning for det samlede resultat. ledelsen besluttede at omstrukturere, men ledelsen traf ikke beslutning om den - 34 - regnskabsmæssige håndtering af beslutningen. de regnskabsmæssige konsekvenser følger af gældende regler og regnskabsmæssige principper. værditesten af goodwill viste pr. balan- cedagen i 2009, at værdien var væk, og banken var derfor nødt til at nedskrive goodwill til
110. beslutningen blev således ikke truffet for at genere opsagte medarbejdere, men fordi situati- onen var dybt alvorlig. havde banken ikke reageret, ville banken ikke have fået blank revisi- onspåtegning. det giver ikke mening at tale om, at banken burde have budgetteret med nedskrivning af goodwill. der er heller ikke tale om en eksogen ændring, da beslutningen om at lukke sil- keborg-afdelingen ikke var udefra kommende, men derimod en beslutning, som blev truffet af bankens ledelse. nogle medarbejdere i markets har tilsyneladende knyttet deres bonusforventninger til det regnskab, som a har fremlagt. det er forståeligt, at medarbejderne havde interesse i, hvordan det gik løbende. men da bonus var knyttet til det endelige regnskab, kunne man derfor blive skuffet, hvis man havde for store forventninger. men medarbejderne i markets var ikke uden indsigt i økonomi og regnskabsforhold, og det burde derfor være åbenbart, at der kunne indtræde forhold, der ændrede et ellers godt foreløbigt resultat. medarbejderne burde være indstillede på, at det var det endelige regnskab, der talte. det var aftalt, at årets resultat var afgørende og ikke resultatet dag for dag eller måned for måned. dette kom også til udtryk i de bonusmeddelelser, der kom ud, når året var gået. bo overvad, der ikke har bindinger til nogen af sagen parter, forklarede, at det var først, når man fik bonusmeddelel- sen, man kunne vide, hvor stor bonus blev. mange af de øvrige vidner i denne sag afventer afgørelsen i denne sag, og deres udsagn bør ses i lyset heraf. hvis medarbejderne tidligere havde haft opfattelsen af, at de månedlige regnskaber nogenlunde passede med årets resultat, kan det skyldes, at der ikke tidligere er indtruffet ekstraordinære udgifter på samme måde som i
111. også periodiseringen af løn og bonus, herunder til opsagte og fritstillede medarbejde- re, er sket efter gældende regnskabsregler. a har ikke bestridt, at dette er den korrekte regn- skabsmæssige behandling. medarbejdernes forventning til bonus kan som følge af aftalen ikke række ud over, at regnskabet skal opgøres regnskabsmæssigt korrekt. regnskabet er opgjort på samme måde i 2007, 2008 og
112. dette er bekræftet af revisor jens ringbæk. der har ikke været protester mod de tidligere regnskaber. - 35 - på samme måde som løn er også omkostningerne til husleje periodiseret efter de al- mindelige regnskabsmæssige regler. når a ikke har bestridt, at der er periodiseret korrekt, er det svært at se, at udgiften ikke skulle belaste regnskabet når der henses til, at formålet med partnerbonus var at knytte en række medarbejdere tæt til banken ved at give dem en status, der minder om et medejerskab, giver det god me- ning, at de også må tåle, at bonus beskæres, eller som i dette tilfælde falder helt væk, når det går dårligt for banken. de opsagte medarbejdere kan ikke have nogen forventninger, som ikke er blevet indfriet i forhold til medarbejdere, som fortsatte i banken. ingen har fået bo- nus, og alle medarbejder er derfor stillet lige. det er overraskende, at a kan gøre gældende, at der er tale om retsmisbrug. alm. brand har gennemført en lovpligtig nedskrivningstest af værdien af goodwill. periodisering af udgifter til husleje, løn og bonus er sket efter de regnskabsmæssige regler. alm. brand bør derfor frifindes for betaling af både den generelle bonus og partnerbo- nus for både 2009 og for
113. sø- og handelsrettens afgørelse udgangspunktet for afgørelsen i denne sag er ikke funktionærlovens § 17 a, men parternes aftale. ifølge denne er bonusgrundlaget årets resultat før skat. for så vidt angår koncernom- kostninger skal der tages udgangspunkt i de budgetterede omkostninger, og således ikke de faktiske omkostninger. i ”årets resultat før skat” indgår ultimo posteringer som følge af ledelsens beslutning om at lukke kontoret i silkeborg, in concreto den periodiserede lønudgift til opsagte medar- bejdere og huslejeudgifter til et opsagt lejemål, hvilket ubestridt er i overensstemmelse med de internationale standarder for aflæggelse af årsregnskab. dette gælder tillige med hensyn til den på balancen optagne goodwill på 49 mio. kr., som skulle nedskrives til
114. goodwillen hidrørte fra købet af henton, hvilket var baggrunden for, at nedskrivningen blev posteret som tab på regnskabet for markets. ingen af de nævnte omkostninger kan betegnes som exo- gene omkostninger, som af den årsag ikke skulle indgå i grundlaget for bonusberegningen. a har gjort gældende, at det af ham fremlagte regnskab, bilag 3, skal anvendes som grundlag for beregningen af bonus, og at medarbejderne på grundlag af de oplyste regn- - 36 - skabstal frem til november havde en forventning om udbetaling af bonus ved årets udgang. det er rettens opfattelse, at a ikke har godtgjort, at dette regnskab, bilag 3, skal lægges til grund for bonusberegningen. det forhold, at medarbejderne i løbet af året 2009 muligt havde fået en forventning om, at der ville blive udbetalt bonus for det pågældende år, findes ikke at kunne ændre på det aftalte grundlag for bonusberegningen. alm. brand har derfor med rette fratrukket udgifterne til opsagte medarbejdere, husle- je og goodwill, og retten finder i det hele, at det af alm. brand fremlagte regnskab skal dan- ne grundlag for bonusberegningen for såvel den generelle bonus som partnerbonus. da regnskabet for 2009 udviser et underskud, der ved beregningen af bonus skal overføres til 2010, tilkommer der ikke a noget bonusbeløb for disse år, hvorfor alm. brand frifindes. efter sagens omfang og udfald skal a betale sagsomkostninger til alm. brand med 100.000 kr. sagsomkostningerne forrentes som nedenfor anført. thi kendes for ret: alm. brand bank a/s frifindes. djøf som mandatar for a skal inden 14 dage betale 100.000 kr. til finanssektorens arbejds- giverforening som mandatar for alm. brand bank a/s. beløbet forrentes efter rentelovens § 8a. claus forum petersen mette christensen mette skov larsen jeanette robetjé hahnemann anders søndergaard larsen - 37 - (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den