← Danmark

n0001000 - lcp

Obsah (4)§ 7§ 12§ 23§ 20

n0001000 - lcp udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ afsagt den 27. oktober 2004 sag n-1-04 sikkerhedsstyrelsen (advokat malene øvlisen) mod eng denmark a/s og jysk a/s (advokat jesper

§ 7, stk.

3, og der gæl- der derfor ikke nogen formodning for, at en vogn er sikker, hvis den opfylder en national standard. styrelsen er forpligtet og berettiget til at lægge vægt på andre forhold end vedtagne standarder. styrelsen har derfor også været forpligtet og berettiget til at lægge vægt på de hen- syn, som fremgår af de 3 forslag til ændring af standarden, såfremt en tilsidesættelse af de foreslåede regler frembyder en væsentlig sikkerhedsrisiko. - 7 - det er ubestridt, at testene er udført korrekt, og det har ikke nogen betydning, om vog- nene klassificeres som barne- eller klapvogne. standarden gælder både for barne- og klap- vogne, og herunder også kombivogne, duovogne mv. testen viser, som det også fremhæves i afgørelsen, at alle 4 barnevogne havde en eller flere væsentlige fejl, som efter sikkerhedsstyrelsens opfattelse var så alvorlige, at det var nødvendigt at påbyde, at salget straks blev bragt til ophør. selv om den afprøvede carena ma- lu var sendt til testlaboratoriet fra finland, må det lægges til grund, at testvognen var identisk med den vogn, som eng da solgte i danmark. der er ikke grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn, jf.

§ 12, stk.

1, jf. § 8, stk. 1, og § 6, stk.

  1. sikkerhedsstyrelsen er ikke forpligtet til at undersøge samtlige vogne på markedet, men en samlet undersøgelse af markedet er i øvrigt ved at blive afsluttet. styrelsen har derfor ikke tilsidesat lighedsprincippet. de udstedte påbud er proportionale, fordi sikkerhedsmanglerne medførte en væsentlig sikkerhedsrisiko. sikkerhedsstyrelsen fandt, at påbud om afhjælpning ikke ville være tilstræk- kelig, da det ikke stod klart, om sikkerhedsmanglerne kunne afhjælpes. styrelsen ville i øvrigt ikke kunne fastslå, hvad en afhjælpning skulle gå ud på, idet styrelsen ikke besidder den for- nødne tekniske indsigt. eng og jysk har kendt til forbrugerinformations testlaboratoriums undersøgelse og testresultaterne og været fuldt bekendt med sagens faktiske omstændigheder og grundlaget for påbudene, og de har haft lejlighed til at udtale sig om testresultaterne. under disse omstæn- digheder er det er uden betydning, at de ikke særskilt er orienteret om, at der var oprettet en sag i sikkerhedsstyrelsen, og at det ikke var sikkerhedsstyrelsen, der foretog høringen. det forhold, at alene eng norway a/s modtog testresultaterne for simo kombi supreme, har ikke nogen betydning, både fordi eng var bekendt med sikkerhedsmanglerne ved simo kombi supreme fra testen i august 2003, som var bestilt hos forbrugerinformations testlabo- ratorium, og fordi eng i øvrigt ikke ses at opretholde en sondring mellem de nordiske sel- skaber. en eventuel tilsidesættelse af partshøringsreglerne kan i øvrigt ikke medføre, at afgørel- serne er ugyldige, fordi en tilsidesættelse ikke har haft konkret og væsentlig betydning for afgørelserne. en eventuel tilsidesættelse af forvaltningsretlige regler kan kun føre til, at sagerne hjemvises til fornyet behandling i sikkerhedsstyrelsen, og at sikkerhedsstyrelsens afgørelser af
  2. januar 2004 gælder, indtil der er truffet nye afgørelser. - 8 - eng’s og jysks advokat har gjort gældende, at sikkerhedsstyrelsen ikke har indbragt de ned- lagte påbud rettidigt for domstolene. ifølge

§ 23, stk.

2, har sikker- hedsstyrelsen pligt til at indbringe de nedlagte påbud "uden unødigt ophold" efter at have modtaget indsigelse. normalt må der herved forstås et par dage. eng og jysk rejste indsigel- se allerede den

  1. februar 2004 og har fastholdt indsigelserne. der er ikke grundlag for at reg- ne fristen fra den
  2. februar
  3. selv om fristen regnes fra den
  4. februar 2004, er et sags- anlæg den
  5. marts 2004 for sent. det er sikkerhedsstyrelsen, der har bevisbyrden for, at vognene ikke er sikre. denne bevisbyrde er ikke løftet. carena x-line og carena malu er klapvogne, og de er derfor testet på et forkert grund- lag. var de to vogne korrekt blevet testet som klapvogne, ville der ikke være fundet sikker- hedsmangler i et omfang, der kunne berettige til nedlæggelse af et salgsforbud. den model af carena malu, som er testet, er ikke identisk med den model, som er solgt i danmark, idet den ikke sælges med lift i danmark. afgørelsen er allerede af den grund ugyldig for så vidt angår carena malu. sikkerhedsstyrelsens udslagsgivende indsigelse mod simo kombi supreme og jysk amalie var, at afstanden mellem vognenes styr og kasse ikke var tilstrækkelig. dette krav fremgår ingen steder af den gældende standard, men er alene en del af et dansk ændringsfor- slag hertil. sikkerhedsstyrelsens afgørelser tager både højde for den relevante gældende stan- dard, men anvender tilsyneladende også de fremsatte ændringsforslag hertil, som end ikke er vedtaget, og som kan fremsættes af enhver, der deltager i standardiseringsarbejdet. styrelsen har derfor på uretmæssigt grundlag inddraget en lang række krav uden nærmere at have re- flekteret over, om disse imødegik en konkret fare. sikkerhedsstyrelsens påbud om salgsstop og tilbagekaldelse fra forhandlerne var under alle omstændigheder alt for vidtgående.

§ 12, stk.

1, giver sikker- hedsstyrelsen kompetence til at udstede fem typer af påbud, og sikkerhedsstyrelsen har pligt til at anvende den mindst indgribende af de tilstrækkelige indgreb. såfremt det havde været tilstrækkeligt at påbyde afhjælpning - hvilket efter vidnet johanssons forklaring må antages - måtte sikkerhedsstyrelsen derfor have anvendt denne mindre indgribende beføjelse, og ikke nedlægge påbud om tilbagekaldelse fra forhandlerne. dette bekræftes af, at simo kombi supreme og jysk amalie efter de simple ændringer blev godkendt. sikkerhedsstyrelsen har ikke overholdt sin pligt til partshøring. at eng og jysk havde modtaget kopi af testrapporterne fra testlaboratoriet i forbrugernes hus, der ikke besidder - 9 - nogen beslutningskompetence, ændrer ikke herpå. eng modtog end ikke en kopi af testrap- porten for simo kombi supreme. at sikkerhedsstyrelsen ikke havde tilstrækkeligt kendskab til de testede vogne til at kunne foreslå afhjælpningsmuligheder, understreger, at sagen behø- vede yderligere oplysning, og at det konkret har gjort en stor forskel, at sikkerhedsstyrelsen ikke iagttog sin pligt til at foretage partshøring. den manglende partshøring er en grov sags- behandlingsfejl, som medfører ugyldighed af sikkerhedsstyrelsens påbud. hertil kommer, at sikkerhedsstyrelsen har iværksat en samlet undersøgelse af børne- transportmidler på det danske marked, som viser, at en række vogne fra andre producenter ikke opfylder det krav til afstanden mellem styr og kasse, som fremgår af påbudene af den 30. januar 2004. sikkerhedsstyrelsen har ikke udstedt påbud vedrørende andre vogne, og påbude- ne til eng og jysk er derfor også i strid med lighedsgrundsætningen. sø- og handelsrettens afgørelse sagerne findes indbragt uden ugrundet ophold. opholdet skyldes hensynet til at efterkomme ønsker om møder og nye oplysninger, og opholdet er derfor efter omstændighederne ikke ugrundet. sagen burde være indbragt straks efter den 25. februar 2004, men bestemmelsen i

§ 23, stk.

2, kan alene antages at være en forholdsnorm, hvis over- trædelse ikke bevirker, at de pågældende forvaltningsakter herved bliver ugyldige. produktsikkerhedsloven bygger på direktiv 2001/95/ef om produktsikkerhed i alminde- lighed, der i art. 18 fastsætter krav til begrundelse og om partshøring. disse krav svarer til forvaltningslovens krav i §§ 19 og 22-

  1. da produktsikkerhedsloven gennemfører ef-retlige regler om harmonisering af produktsikkerhed af hensyn til det indre marked, skal ef-rettens regler om proportionalitet og om ligelig behandling også iagttages ved lovens anvendelse. sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling lider af væsentlige mangler i forhold til de nævnte regler. brevet af
  2. december 2003 fra forbrugerinformations testlaboratorium opfylder ikke de krav, der stilles til en partshøring. efter formuleringen må læseren opfatte henvendelsen, der ikke var fra den kompetente myndighed, men fra forbrugerinformations testlaboratorium, som en anmodning om kommentarerer til testen med henblik på en artikel i forbrugerbladet tænk + test. et af brevene blev endog sendt til et norsk selskab, som ikke er part i sagen. der er intet grundlag for at antage, at sikkerhedsstyrelsen havde behov for i denne sag at handle så hurtigt, at man kunne se bort fra reglerne om partshøring, jf.

§ 20, stk.

2. - 10 - begrundelserne i sikkerhedsstyrelsens afgørelser er heller ikke dækkende, idet der hen- vises til standarden, uagtet at navnlig kravet om afstand mellem styr og kasse ikke er en del af standarden, men alene fremgår af et ikke vedtaget ændringsforslag hertil. det havde endvide- re været relevant at henvise til

§ 7, stk.

3, nr. 5, direktivets art. 3, stk. 3, litra e-f, og forsigtighedsprincippet. afgørelserne tager ikke stilling til, om mindre indgribende forholdsregler var tilstrække- lige, jf.

§ 12, stk.

1, og det almindelige fællesskabsretlige proportio- nalitetsprincip, og navnlig findes sikkerhedsstyrelsen ikke at have vurderet kravet på bag- grund af en partshøring og om fornødent i samarbejde med producenten om, hvilke mindre indgribende forholdsregler der i givet fald kunne have været taget i anvendelse. også kravet om ligelig behandling er tilsidesat, idet man har givet eng og jysk påbud vedrørende mangler ved deres barnevogne, samtidig med at sikkerhedsstyrelsen har ladet ganske tilsvarende mangler ved andre producenters barnevogne henstå som upåtalte, selv om sikkerhedsstyrelsen i længere tid har været bekendt hermed. hertil kommer, at sikkerhedsstyrelsen ikke har godtgjort, at den carena malu, som eng sælger i danmark, svarer til den, som blev afprøvet på forbrugerinformations testlabo- ratorium, men som var sendt fra finland, og som efter det af eng oplyste har en anden ud- formning. sikkerhedsstyrelsens afgørelse lider derfor af en væsentlig mangel som følge af en faktisk vildfarelse. afgørelserne burde have indeholdt vejledning om adgangen til at begære sagen indbragt for domstolene ved sikkerhedsstyrelsens foranstaltning. på baggrund af sikkerhedsstyrelsens grove tilsidesættelser af grundlæggende krav til forvaltningens sagsbehandling må sikkerhedsstyrelsens afgørelser i denne sag ophæves som ugyldige. imidlertid finder retten det ikke forsvarligt blot at ophæve afgørelserne, uden at noget andet sættes i stedet, idet der efter bevisførelsen uanset sagsbehandlingsfejlene må antages at være væsentlige sikkerhedsmæssige mangler ved de pågældende barnevogne. retten finder, at dette må føre til, at afgørelserne ophæves som ugyldige, men således at ophævelsen først får virkning, når sikkerhedsstyrelsen har truffet ny afgørelse i overens- stemmelse med de ovenfor anførte regler. dette resultat svarer til sikkerhedsstyrelsens subsidiære påstand, hvis endelige udform- ning under domsforhandlingen er resultatet af rettens spørgsmål til parterne efter retsplejelo- vens § 339, stk. 1. der er derfor ikke grundlag for at afvise påstanden, til hvis udformning og indhold eng og jysk har haft tilstrækkelig lejlighed til at forholde sig. - 11 - sikkerhedsstyrelsens subsidiære påstand tages herefter til følge, således at sagerne hjemvises til fornyet behandling hos sikkerhedsstyrelsen, og således at eng og jysk skal anerkende, at sikkerhedsstyrelsens påbud af 30. januar 2004 gælder, indtil der er truffet ny afgørelse i de pågældende sager. t h i k e n d e s for r e t sagerne vedrørende sikkerhedsstyrelsens afgørelser af 30. januar 2004 over for eng den- mark a/s og jysk a/s hjemvises til fornyet behandling hos sikkerhedsstyrelsen, således at sikkerhedsstyrelsens påbud gælder, indtil der er truffet ny afgørelse i de pågældende sager. sikkerhedsstyrelsen skal inden 14 dage til eng denmark a/s og jysk a/s betale 25.000 kr. i sagsomkostninger. rut jørgensen johannes jacobsen elmer. kirsten nielsen rolf malling petersen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.