højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt tirsdag den

1. februar 2010 sag 301/2009 advokat uffe skalborg hansen kærer vestre landsrets afgørelse om salær i sagen: anklagemyndigheden mod t m.fl. i tidligere instans er truffet beslutning af vestre landsrets
2. afdeling den
3. oktober
4. i påkendelsen har deltaget fem dommere: per sørensen, børge dahl, poul søgaard, poul dahl jensen og michael rekling. påstande kærende, advokat uffe skalborg hansen, har nedlagt påstand om, at hans salær som beskikket advokat for erstatningssøgende a forhøjes. landsretten har henholdt sig til afgørelsen. sagsfremstilling under landsrettens behandling af en straffeankesag om brandstiftelse efter straffelovens § 180 blev advokat uffe skalborg hansen beskikket som bistandsadvokat for a med henblik på fremsættelse af krav på erstatning i anledning af brandstiftelsen i naboejendommen til hendes lejlighed. retsgrundlaget i retsplejelovens § 392 hedder det: - 2 - ”§
5. kendelser og beslutninger, der afsiges af en landsret eller af sø- og handelsretten efter reglerne i § 253 i en sag, der behandles af retten som
6. instans, kan kæres til højesteret, såfremt højesteret tillader det, jf. § 253, stk.
7. stk.
8. i andre tilfælde kan landsrettens eller sø- og handelsrettens kendelser og beslutninger kæres til højesteret med procesbevillingsnævnets tilladelse. sådan tilladelse kan gives, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. ansøgning om kæretilladelse skal indgives til nævnet inden 2 uger efter, at afgørelsen er truffet. procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet.” § 968 a, stk. 4, er sålydende: ”stk.
9. kendelser og andre beslutninger, der er afsagt af landsretten under behandling af en ankesag, og som retter sig mod nogen, der ikke er part i sagen, kan kæres til højesteret under tilsvarende betingelser som anført i § 968 uden tilladelse efter stk. 1, jf. dog § 1013, stk. 3.” i § 1013, stk. 3, hedder det: ”stk.
10. landsrettens afgørelser om vederlag til forsvarere kan ikke kæres. procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til, at afgørelsen kæres til højesteret, hvis kæremålet angår spørgsmål af principiel karakter eller andre særlige grunde i øvrigt taler for det. reglerne i § 968 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.” bestemmelserne i § 968 a og § 1013, stk. 3, blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 538 af
11. juni 2006 (politi- og domstolsreformen). i de almindelige bemærkninger til lovforslaget hedder det bl.a. (l 168 folketingstidende 2005-06, tillæg a, side 5312): ”flertallets [retsplejerådets betænkning nr. 1352/1998 om behandling af nævningesager s. 74 f.] forslag om, at nævningesager skal behandles ved byretten i første instans, indebærer, at landsretten for så vidt angår alle straffesager kun skal behandle ankesager. i medfør af den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 968 vil kære af kendelser og beslutninger, der er truffet af en landsret, herefter i alle tilfælde kun kunne ske med procesbevillingsnævnets tilladelse med undtagelse af afgørelser, herunder salærafgørelser, der kæres af andre end sagens parter. - 3 - efter flertallets opfattelse er der imidlertid ikke behov for at opretholde en fri adgang til kære af landsrettens afgørelser om salær til forsvarere i nævningesager eller andre straffesager. flertallet peger i den forbindelse på, at salæret fastsættes ud fra en konkret vurdering af det arbejde, der har været forbundet med den pågældende sag, og at landsretten, der har behandlet sagen, har de bedste forudsætninger for at foretage en sådan vurdering. landsretterne har desuden på dette område – ligesom på andre områder, hvor landsretterne er den normale sidste instans – mulighed for gennem deres praksis i et stort antal sager at opretholde den nødvendige ensartethed med hensyn til salærfastsættelsen. … justitsministeriet er enig med flertallet i, at landsrettens afgørelser om salær i straffesager kun bør kunne kæres med procesbevillingsnævnets tilladelse. denne begrænsning i adgangen til kære vedrørende salær i straffesager svarer til den begrænsning, der gælder i civile sager, jf. herved retsplejelovens § 392, stk. 2 (som ikke foreslås ændret).” i de specielle bemærkninger til § 968 a hedder det bl.a. (s. 5433): ”efter retspraksis kan landsrettens kendelser og beslutninger, der retter sig mod nogen, som ikke er part i sagen (f.eks. afgørelser om anvendelse af tvangsmidler over for vidner), kæres til højesteret uden procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. herved den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 968, stk. 2 og
12. efter forslaget til stk. 4 kommer dette til at fremgå udtrykkeligt af loven. det foreslås som noget nyt, at landsrettens afgørelser om salær til forsvarer mv. kun skal kunne kæres til højesteret med procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. forslaget til retsplejelovens § 1013 (lovforslagets § 1, nr. 159) og bemærkningerne hertil.” i de specielle bemærkninger til § 1013, stk. 3, hedder det bl.a. (s. 5435): ”det foreslås, at landsrettens afgørelser om salær til anklagere, der modtager vederlag for den enkelte sag, og afgørelser om salær til forsvareren kun skal kunne kæres med tilladelse fra procesbevillingsnævnet, hvis kæremålet vedrører principielle spørgsmål, eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. … den foreslåede begrænsning i adgangen til at kære landsrettens afgørelser vedrørende salær i straffesager svarer til den begrænsning, der i civile sager gælder for adgangen til at kære landsrettens kendelser og beslutninger, herunder vedrørende salær, jf. retsplejelovens § 392, stk. 2 (som ikke foreslås ændret). …” højesterets begrundelse og resultat - 4 - efter formålet med og forarbejderne til retsplejelovens § 1013, stk. 3, samt forholdet mellem denne bestemmelse og § 392, stk. 2, indebærer bestemmelserne, at landsrettens afgørelser om fastsættelse af advokatsalær i straffeankesager kun kan kæres til højesteret med tilladelse fra procesbevillingsnævnet, uanset om advokaten er forsvarer for tiltalte eller bistandsadvokat for forurettede. da en sådan tilladelse ikke foreligger, afviser højesteret kæremålet. thi bestemmes: kæresagen afvises.