← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

Obsah (7)§ 4§ 43d§ 43§ 2§ 13§ 3§ 25

- alj udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 9. november 2015 v-84-11 intel corporation (advokat hanne weywardt) mod seaintel aps (advokat johan løje) v-89-14 intel corpor

§ 4, stk.

1 og 2, kan erhvervsmæssig anvendelse af varemærker, der er identiske eller forvekslelige med det ældre varemærke intel, forbydes ikke alene for identiske el- ler lignende varer eller tjenesteydelser, men i tilfælde af mærkets velkendthed også for varer eller tjenesteydelser af anden art end dem, for hvilke det ældre varemærke intel er registreret. forvekslelighed intel er både registreret og beskyttet som ordmærke og som figurmærke. det er et anerkendt varemærkeretligt princip, både i danmark og i eu, at beskyttelse af ordmærker omfatter selve ordet og ikke formen, ordet er skrevet i. mærkelighed de mærker, der skal sammenlignes i nærværende sag er intel og seaintel … der er tale om en høj grad af mærkelighed eller ‛quasi-identitet‛ mellem mærkerne, eftersom intels varemærke i sin helhed er indeholdt i de sagsøgtes mærke og elemen- tet ‛intel‛ er fremhævet i mærket seaintel, da det altid er gengivet med stort ‛i‛. det faktum, at ordene ‛sea‛ og ‛maritime analysis‛ indgår i seaintels navn, binavn og andre kendetegn, kan ikke tillægges betydning i varemærkeretlig sammenligning, da ordene er beskrivende for de relevante tjenesteydelser. vareartslighed intels varemærkeregistreringer for intel [ctm 002130938, ctm 005030424 og vr 2011 00080] omfatter tjenesteydelser, som er identiske eller dog ligeartede med de tjenesteydelser, som ydes af de sagsøgte, som kan henføres under bl.a. ‛transportre- laterede informationsydelser‛ o. lign. i klasse 39 samt ‛industriel analyse og forsk- ning‛ o. lign. i klasse

  1. der er således sammenfald mellem parternes tjenesteydel- ser. allerede efter forvekslelighedsvurderingen for almindelige varemærker foreligger der dermed en høj grad af forvekslingsrisiko mellem varemærket intel og de sag- søgtes kendetegn seaintel, herunder forbindelsesrisiko, hvilket er tilstrækkeligt for at kunne forbyde de sagsøgtes erhvervsmæssige brug af tegnet i enhver form, herunder som selskabsnavn, domænenavn og kendetegn i øvrigt. udvidet beskyttelse af velkendte varemærker intels varemærke intel er velkendt, både for professionelle og almindelige forbru- gere samt generelt i offentligheden. - 20 - de sagsøgtes anvendelse af seaintel som varemærke og/eller kendetegn udgør util- børlig udnyttelse af og er skadelig for intel varemærkets særpræg, jf. varemærke- lovens § 4, stk.
  2. kravet om ‛utilbørlig udnyttelse‛ er objektivt. det er således ikke nødvendigt at be- vise, at indehaveren af det yngre varemærke bevidst har tilsigtet at udnytte det kend- te mærkes anseelse. det er ikke et krav, at graden af lighed mellem det velkendte varemærke og tegnet, som bruges af tredjemand, er en sådan, at der i den berørte kundekreds’ bevidsthed er risiko for forveksling. det er tilstrækkeligt, at tegnet har en sådan grad af lighed, at det bringer det velkendte mærke i erindring, selvom mærkerne ikke nødvendigvis blandes sammen. begrebet ‛utilbørlig udnyttelse‛ relaterer sig til den fordel, som tredjemand, i dette tilfælde de sagsøgte, kan opnå ved brugen af det identiske eller lignende tegn, ek- sempelvis at sagsøgtes tjenesteydelser fremstår pålidelige og kvalitetssikrede. det påhviler de sagsøgte at bevise, at brugen af seaintel ikke vil medføre en utilbørlig udnyttelse af eller skade det kendte varemærke. de sagsøgtes brug af bestanddelen ‚intel‛ i disses selskabsnavne, varemærker og an- dre kendetegn er desuden skadelig for intel varemærkets særpræg. de sagsøgte har ikke påvist, at deres brug af intel skulle ske med ‛rimelig grund‛. sammenfatning – varemærkekrænkelse det kan således opsummeres, at der foreligger en varemærkekrænkelse, idet de sam- menlignede mærker er forvekslelige, varemærket intel nyder udvidet beskyttelse, og de sagsøgtes anvendelse afmærket seaintel medfører en utilbørlig udnyttelse af det velkendte varemærkes særpræg og/eller renommé og skader dette. dette vil også være tilfældet, såfremt retten mod forventning måtte give de sagsøgte medhold i deres selvstændige påstande 1 og 2, idet intel er velkendt, subsidiært idet de pågældende varemærkeregistreringer for intel stadig vil omfatte de rele- vante tjenesteydelser i klasse 39 og 42 … de sagsøgtes anvendelse af seaintel som deres varemærke og kendetegn skal følgelig forbydes med virkning på enhver eu medlemsstats område, jf.

§ 43dog pkt.

16 i eu varemærkeforordningens præambel. overtrædelse af selskabsloven de sagsøgtes selskabs- og binavne, herunder de relevante binavne, opfylder ikke be- tingelserne i selskabslovens § 2, stk. 2, da både seaintel aps og seaintel maritime analysis aps indeholder intels velkendte firmanavn og varemærke intel i sin hel- hed. det skal derfor pålægges de sagsøgte [at] foranledige navnene slettet af virksomheds- registret. - 21 - overtrædelse af markedsføringsloven udover at benytte intels velkendte varemærke … med fremhævelse af ‛intel‛-delen, gør de sagsøgte brug af navnet ‛seaintel‛ i kombination med farven blå, der også er den for intel karakteristiske farve. dette forhold øger risikoen for forveksling eller skaber direkte association mellem parterne og deres produkter/tjenesteydelser. der er sammenfald i parternes tjenesteydelser og de relevante forbrugere, og der fo- religger dermed en konkurrencesituation. forveksleligheden giver seaintels virksomhed en fordel i form af positiv opmærk- somhed i kundernes bevidsthed, og da de sagsøgte ikke har påvist, at anvendelsen af seaintel som kendetegn ikke er utilbørlig, kan denne brug forbydes dem i strid med markedsføringslovens § 1 og § 18. de sagsøgtes domænenavne det må anses for ubestridt, at domænenavnet seaintel.com samt den tilhørende hjem- meside www.seaintel.com bruges erhvervsmæssigt. i henhold til eu varemærkeforordningen, art. 9

(1)(b) og (c),

§ 4, stk.

1, nr. 2 og stk. 2, markedsføringslovens § 18 er de sagsøgte uberettigede til at an- vende ‛seaintel‛ som deres varemærke eller kendetegn i enhver erhvervsmæssig henseende. registreringen af domænet www.seaintel.com er endvidere i strid med god domænenavnsskik, domæneloven § 25. de sagsøgtes registrering og anvendelse af seaintel.com, herunder evt. som e-mail- adresse er således uberettiget, og det skal pålægges de sagsøgte at få de pågældende domænenavne slettet uden omkostninger for intel. særligt vedr. [alan roos murphy] [alan roos murphy] har pådraget sig et selvstændigt ansvar for krænkelsen af intels rettigheder forbundet med dennes registrering af domænenavnet seaintel.com. [alan roos murphy] har haft og har bestemmende indflydelse i de sagsøgte selska- ber igennem sit 100% ejede holdingselskab, først som medejer, direktør og bestyrel- sesmedlem og nu som eneindehaver af seaintel og (ene)direktør. [alan roos mur- phy] er dermed i dag reelt ansvarlig for den fortsatte brug af intels varemærke, ikke mindst efter lars jensens udtræden. påstandene rettet mod [alan roos murphy] er nødvendige for [at] tilsikre relevant håndhævelse af intels rettigheder. det gøres gældende, at [alan roos murphy] ifalder ansvar under skærpende om- stændigheder … erstatning - 22 - de sagsøgtes handlinger er erstatningspådragende, jf.

§ 43og mar- kedsføringslovens § 20.

de sagsøgte er trods intels opfordring hertil ikke fremkommet med oplysninger om antal besøg på www.seaintel.com mv., som ville kunne danne grundlag for en nær- mere beregning af intels krav på erstatning og vederlag. intels erstatningskrav kan derfor alene opgøres skønsmæssigt på baggrund af et formodet omfang af den skete krænkelse. henset til intel varemærkets velkendthed bør det rimelige vederlag, svarende til en hypotetisk licensafgift opgøres til minimum 100.000 kr. dertil kommer erstatning for yderligere skade, herunder markedsforstyrrelse samt godtgørelse for ikke økonomisk skade, der fastsættes samlet og skønsmæssigt til et tilsvarende beløb. af procesøko- nomiske grunde er intels samlede erstatningskrav nedsat til 50.000 kr. det gøres gældende, at de sagsøgtes manglende opfyldelse af provokationer vedr. krænkelsens omfang … skal tillægges processuel skadevirkning, således at intels er- statningsopgørelse uden videre lægges til grund. det gøres gældende, at de sagsøgtes ansvar i sagen er ifaldet under skærpende om- stændigheder, idet de sagsøgte har haft ansvaret for registrering og overdragelse af selskaber, binavne og domænenavne også efter anlægget af hovedsagen (rettens v- 84-11). dette bør også få indflydelse på sagsomkostningerne i sagen til intels fordel … de sagsøgtes selvstændige påstande ad sagsøgtes påstand 1 og 2 da intel har frafaldet at gøre ctm 5726633 gældende, har de sagsøgte endvidere ikke den fornødne retlige interesse i pådømmelsen af de sagsøgtes påstand 1. hertil kommer, at varemærket intel som nævnt er velkendt og dermed nyder en udvidet beskyttelse, jf. eu varemærkeforordningen, art. 8

(5), ligesom der ikke er indtrådt brugspligt i forhold til intels danske varemærkeregistrering … selv om retten mod forventning skulle give de sagsøgte medhold i, at intels vare- mærkeregistreringer ctm 5726633 og 2130938 skal ophæves for de nærmere beskrev- ne ydelser, vil begge disse registreringer såvel som intels danske registrering fortsat omfatte varer og tjenesteydelser, som er ligeartede med sagsøgtes ydelser. den anmodede ophævelse af intels varemærkeregistreringer for de specifikke tjene- steydelser har derfor ingen relevans for sagens pådømmelse. subsidiært gøres det gældende, at intels registrering og brug af varemærket intel af relevans for nærværende sag er dokumenteret ved [en række fremlagte bilag] … det bestrides, at intel har forsøgt at omgå reglen om brugspligt ved at lade sit ord- mærke intel registrere flere gange … - 23 - bevisbyrden herfor påhviler under alle omstændigheder sagsøgte og er ikke blevet løftet. der er således ikke grundlag for ophævelse af intels registreringer, og intel skal fri- findes for sagsøgtes påstande. ad sagsøgtes påstand nr. 3 sagsøgtes påstand 3 er reelt et anbringende til påstande 1 og
  1. påstanden må derfor afvises. subsidiært gøres det gældende, at varemærket intel utvivlsomt besidder en høj grad af særpræg for alle varer og tjenesteydelser, som mærket er registreret for, jf. … eu varemærkedirektivet, art. 3 og varemærkeloven § 13 modsætningsvis. sagsøgte har ikke bevist, at ‛intel‛ skulle være beskrivende for eksempelvis informa- tionsydelser, industriel analyse og forskning. ordet ‛intel‛ har ingen selvstændig betydning i maritim- og shippingbranchen eller på det europæiske marked, der udgør det relevante faglige og geografiske område i nærværende sag. sagsøgtes argument for, at ordet ‛intel‛ er en udbredt forkortelse for ‛intelligence‛ i shipping branchen, er udokumenteret. tværtimod, fremgår det bl.a. af de sagsøgtes egne bilag …, at netop ordet ‛intelligence‛ anvendes inden for den pågældende branche. ej heller ses ‛intel‛ benyttet som et almindeligt ord eller en forkortelse for ‛intelli- gence‛ på det europæiske marked. fremlæggelse af [erklæringen af
  2. februar 2014 fra dansk sprognævn] fastholdes som dokumentation for, at ordet ‛intel‛ ikke har en betydning i det danske sprog. såfremt retten mod forventning måtte finde det bevist, at ‛intel‛ er en udbredt for- kortelse for ‛intelligence‛ på det danske og/eller europæiske marked og/eller speci- fikt på det maritime marked, gøres det gældende, at intels varemærke desuagtet er særpræget for transportinformationsydelser samt industriel analyse og forskning og dermed ligeartede ydelser, således at forvekslingsrisikoen mv. består uanfægtet. intel bør følgelig frifindes for de sagsøgtes påstande i det omfang, de overhovedet kommer til pådømmelse. …‛ for seaintel, arm holding og alan roos murphy er der i det væsentlige procederet i over- ensstemmelse med påstandsdokument af
  3. august 2015, hvoraf bl.a. fremgår: ‛anbringender - 24 - formaliteten … ad. [arm holding og alan roos murphy]: påstand [7-12] [arm holding og alan roos murphy] udøver ikke virksomhed omfattende de af påstandene omfattede varemærker, selskabs- navne eller domænenavne, hvorfor påstandene alene af den grund skal afvises. … realiteten …

§ 2, stk.

1 – intel mangler særpræg for informationsindsamling og -analyse i klasse 39 sagsøger har gjort gældende, at ‛intel‛ er et varemærke med meget høj grad af sær- præg. dette er ikke på nogen måde dokumenteret. … sagsøgte gør heroverfor gældende, at det omstridte ord ‛intel‛ ikke har det fornødne særpræg jf.

§ 2, stk.

1, for de tjenesteydelser, der er relevante for nærværende sag, idet særpræg skal vurderes i forhold til de varer der er tale om. et varemærke skal være egnet til at adskille og må derved ikke være deskriptivt for de pågældende varer eller tjenesteydelser. hensynet bag friholdelsesbehovet er, at der skal være fri adgang til brugen af almin- delige ord, begreber og former, der beskriver produkter, indenfor en bestemt branche … endvidere definerer

§ 13, stk.

2, hvad der er det nærmere indhold af kravet om at være egnet til at adskille i lovens § 2, stk. 1. herefter er varemærker, der i omsætningen kan tjene til blandt andet at betegne varens eller tjenesteydelsens art udelukket fra registrering. ‛intel‛ bliver … generelt anvendt som en forkortelse af ordet ‛intelligence‛ og bety- der indenfor sagsøgtes branche ‛informationsindsamling‛ … [det] fremgår … såle- des af en række online [ordbøger], at ‛intel‛ betyder ‛intelligence‛. da [seaintel] netop beskæftiger sig med informationsindsamling og analyse indenfor shipping, er der således tale om et deskriptivt ord i [seaintels] branche. det har ingen betydning, at der er tale om en forkortelse af et i øvrigt almindeligt forekommende ord, idet ordet indenfor branchen er en generelt anvendt betegnelse for informations- indsamling. dermed har ordet ‛intel‛ ikke det fornødne særpræg til at kunne adskille varer eller tjenesteydelser indenfor den pågældende branche.

§ 3, stk.

3 – intel har ikke opnået særpræg gennem indarbejdelse for infor- mationsindsamling og -analyse i klasse 39 - 25 - ord, som ikke besidder det fornødne særpræg som sådan, kan opnå særpræg gen- nem indarbejdelse jf.

§ 3, stk.

  1. varemærket skal i kundekredsen opfattes som et kendetegn … der skal derfor tages stilling til hvorvidt sagsøgers varemærke har opnået beskyttelse gennem indarbejdelse. det skal ved vurderingen tillægges betydning, at der kræves ekstra indarbejdelse, hvis et deskriptivt ord skal opnå særpræg for de varer, ordet beskriver. dette under- støttes i praksis af højesterets afgørelse i u.2010.1979.h (lotto) … særpræg opnået gennem indarbejdelse kan således kun sjældent gøres gældende, hvis varemærket beskriver varens eller tjenesteydelsens art. der erhverves kun en varemærkeret for de varer og tjenester, som indarbejdelsen omhandler, jf. formuleringen ‛og for så vidt‛ i § 3, stk.
  2. en varemærkeret, hvor indarbejdelsen omhandler bestemte typer af varer og tjene- steydelser indenfor et særligt område, er således kun erhvervet for de pågældende varer og tjenesteydelser. det er derfor relevant at se på om mærket har været anvendt for tjenesteydelser i form af informationsindsamling og analyse indenfor shippingbranchen, idet konflik- ten drejer sig om disse ydelser. dette understøttes i praksis, jf. u.1998.1354.h … sagsøgte gør i forbindelse hermed gældende, at sagsøger ikke har fremlagt nogen som helst form for dokumentation for indarbejdelse. det er sagsøgers bevisbyrde at dokumentere indarbejdelse, og den er ikke løftet. det forhold, at sagsøger har oplyst, at have investeret i den irske virksomhed alto- bridge limited, der hovedsagligt udbyder trådløse netværksløsninger …, anses ikke for at ændre på dette forhold, idet der for det først er tale om markedsføring under et helt andet navn, samt at der for det andet er tale om helt andre tjenesteydelser. der- udover har sagsøger ikke fremvist dokumentation, der viser at sagsøger herved har markedsført samme tjenesteydelse som sagsøgte under varemærket ‛intel‛. det forhold, at sagsøger gør gældende, at ‛intel‛ er indehaver af en varemærkeret, der dækker ‛commercial information agencies‛ samt ‛marketing research‛ anses hel- ler ikke for at ændre på dette forhold, idet sagsøger ikke har dokumenteret denne brug. sagsøger har trods opfordring hertil ikke dokumenteret nogen brug for de relevante tjenesteydelser. sagsøger kan ikke opretholde sine varemærkeregistreringer, som følge af, at de ikke har været anvendt for de relevante tjenesteydelser sagsøger har påberåbt sig en række eu-varemærkeregistreringer til støtte for sine på- stande. - 26 -

§ 4, stk.

1 – der foreligger ikke nogen forvekslingsrisiko sagsøger har gjort gældende, at sagsøgtes registrering og brug af ‛seaintel‛ er en overtrædelse af

§ 4, stk.

1, nr. 2. sagsøgte vil heroverfor gøre gæl- dende, at der ikke foreligger den fornødne grad af forvekslelighed. til støtte herfor anføres, at

§ 4, stk.

1, nr. 2, yder beskyttelse mod brug af et forveksleligt varemærke foretaget for forvekslelige varer eller tjenesteydel- ser. det skal derfor i første omgang vurderes hvorvidt der ud fra et helhedsindtryk er lighed mellem de to mærker, og derefter hvorvidt der er fare for forveksling mellem de to ydelser, herunder om der er risiko for at antage, at der er forbindelse mellem sagsøger og sagsøgte. … praksis illustrerer, at det ved vurderingen af forvekslingsrisikoen tillægges vægt, hvis der er tale om deskriptive ord i varemærkerne … … [d]eskriptive ord [tillægges] ved vurderingen af forvekslingsrisikoen … en svage- re beskyttelse. det må derfor tillægges betydning, at ordet ‛intel‛ er en forkortelse af ordet ‛intelli- gence‛, og ofte benyttes som sådan i branchen og generelt …, hvorfor brugen af den- ne betegnelse som varemærke må tillægges begrænset beskyttelse. sammensætnin- gen af ordet ‛sea‛ og ‛intel‛ fremhæver endvidere den deskriptive betydning af or- det. endvidere skal det ved vurderingen tillægges betydning, at der er tale om professio- nelle kunder for begge parters vedkomne, idet forvekslingsbedømmelsen indsnæv- res, når der er tale om eksperter eller professionelle jf. u.2006.1203.h … da det er en registrering af et ordmærke, der påberåbes af sagsøger, skal der i første omgang tages stilling til risikoen for forveksling mellem de to ordmærker. sagsøgers ordmærke består af små bogstaver, og der er 5 bogstaver i alt. sagsøgers ordmærke består kun af ordet ‛intel‛. sagsøgtes ordmærke består af 8 bogstaver hvoraf to er stavet med stort, begyndelsesbogstavet og det fjerde bogstav. sagsøgtes ordmærke består endvidere af to sammensatte ord, ‛sea‛ og ‛intel‛. ingen af bogsta- verne i første stavelse i sagsøgtes mærke genfindes i første stavelse i sagsøgers mær- ke. når man sammenholder de to ordmærker, ‛intel‛ og ‛seaintel‛, foreligger der såle- des ikke sammenfald mellem dem i en sådan grad, at der foreligger risiko for for- veksling, idet de ud fra en helhedsvurdering adskiller sig væsentligt fra hinanden. det forhold, at sagsøger gør gældende, at ordet ‛intel‛ fremhæves ved sagsøgtes brug af det store ‛i‛, har ikke betydning, idet mærkerne ud fra et helhedsindtryk er forskellige i både synsbillede og lydbillede, og sagsøgtes varemærke henleder derfor ikke tankerne på sagsøgers varemærke. - 27 - det forhold, at sagsøger gør gældende, at ‛intel‛ er indehaver af en varemærkeret, der dækker ‛commercial information agencies‛ samt ‛marketing research‛ anses ik- ke for at ændre på forvekslingsrisikoen. sagsøgte gør heroverfor gældende, at en ikke udnyttet varemærkeregistrering ikke er nok til at sandsynliggøre, at sagsøger yder samme service som sagsøgte, og der såle- des foreligger identiske eller forvekslelige tjenesteydelser. ved bedømmelsen af forvekslingsrisiko mellem varer eller tjenesteydelser, skal det endvidere tages i betragtning hvorledes markedsføringen finder sted. sagsøger har gennem mange år markedsført sig bredt både geografisk, men også hvad angår me- dier overfor producenter af edb-materiel og forbrugere. sagsøgte markedsfører sig derimod alene via hjemmesiden og i elektroniske samt trykte fagskrifter overfor per- soner med særlig interesse for transport af varer til søs. der er således heller ikke hvad angår markedsføring fare for forveksling, hvilket un- derstøttes i praksis … det må herefter konkluderes, at mærkerne ud fra en overordnet helhedsvurdering ikke er forvekslelige, uanset begge mærker indeholder ordet ‛intel‛. sagsøgte har desuden ikke på noget tidspunkt oplevet forveksling mellem sagsøger eller sagsøgte, hvilket underbygger vurderingen af, at mærkerne ikke kan anses for forvekslelige. …

§ 4, stk.

2 – der foreligger ikke nogen utilbørlig udnyttelse

§ 4stk.

2 yder en udvidet beskyttelse til velkendte varemærker, også selvom der ikke foreligger direkte sammenfald i vare- og tjenesteydelser, hvis udnyttelsen må anses for utilbørlig. sagsøgte bestrider ikke, at der er tale om et såkaldt velkendt varemærke for så vidt angår computerchipproduktion, samt anden hardware og software til pcer i nærvæ- rende sag. sagsøger har gjort gældende, at sagsøgte har draget utilbørlig fordel af sagsøgers ry og renommé ved at drage forbindelse til sagsøgers varemærke. sagsøgte gør herover- for gældende, at der i nærværende sag ikke er tale om mærkelighed selv efter den udvidede beskyttelse, og der ikke foreligger utilbørlig udnyttelse omfattet af vare- mærkelovens § 4, stk. 2. velkendte varemærker kan som udgangspunkt nyde beskyttelse for varer eller tjene- steydelser af anden art, men i praksis ses undtagelser hertil. … den udvidede beskyttelse for varer og tjenesteydelser af anden art, kan således ikke udstrækkes til at finde anvendelse, hvis der ikke foreligger en reel forvekslingsrisiko. anvendes dette princip i nærværende sag, er det afgørende om, der foreligger en reel forvekslingsrisiko. for at tage stilling til risikoen for forveksling, skal der indgå en helhedsvurdering af de to ordmærker samt varemærkers visuelle identitet, idet sagsøger påberåber sig anvendelsen af den blå farve i varemærket ‛intel inside‛. - 28 - forvekslingsrisikoen vurderes i forhold til de samme kriterier som under vurderin- gen jf.

§ 4, stk.

1, … farven i de to pågældende mærker er synligt forskellige, hvilket må tillægges betyd- ning ved vurderingen af om de to varemærker er forvekslelige. det forhold, at der for begge er tale om farven blå, kan ikke tillægges vægt, idet der er tale om en farve, der er normal for branchen … det har ikke været sagsøgtes hensigt at vælge en farve, der kan forveksles med sag- søgers, men derimod har sagsøgte sigtet efter en mørk blå farve, der giver associatio- ner til havet. varemærkernes udseende er endvidere vidt forskellige, idet der for sagsøgtes mærke er tale om et langt rektangulært mærke med hele virksomhedens navn uden figurer. ‛intel‛ staves her med stort i. ved at skrive ordet med stort ‛i‛ adskiller mærket sig netop også fra sagsøgers. for sagsøgers vedkomne er der alene tale om ordet ‛intel‛, der staves med lille i. sagsøgers mærke indeholder til forskel fra sagsøgtes mærke en cirkelformet figur og er mere kompakt i udformningen. denne forskel i synsbilledet må endvidere tillægges betydning ved vurderingen af om de to mærker er forveksle- lige. ordene i ordmærkerne er også forskellige, idet der for det første er tale om ord med forskellig længde samt med forskelligt begyndelsesbogstav i ordet ‛intel‛, og for det andet fordi der for sagsøgtes vedkomne er tale om et ord sammensat af ‛sea‛, der be- tyder hav og ‛intel‛, der er forkortelsen af ‛intelligence‛ … denne forskel i lydbille- det må også tillægges betydning ved vurderingen af om de to mærker er forveksleli- ge. endvidere må det tillægges betydning, at når ordet udtales, lægges mindst lige så meget vægt på ordet ‛sea‛ som på ordet ‛intel‛. således bliver ‛intel‛ ikke domine- rende i udtalen. endvidere er der for begge parters vedkomne tale om professionelle kunder, hvilket mindsker forvekslingsrisikoen. dertil kommer også, at sagsøgtes markedsførings- kreds er snæver. der er således ikke fare for, at hverken sagsøgers eller sagsøgtes kunder vil være af den opfattelse, at sagsøgte har forbindelse til eller samarbejder med sagsøger. endvidere vil de heller ikke være af den opfattelse, at sagsøger har ga- ranteret for sagsøgtes kvalitet. det forhold, at sagsøger anfører, at en ret for sagsøgte til at benytte sig af varemærket ‛seaintel‛ vil tilskynde andre virksomheder til at benytte sig af en lignende sammen- stilling, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet sagsøgte ikke kan bære ansvaret for andre virksomheders handlinger. endvidere vil det i hvert tilfælde afhænge af en konkret vurdering, om der er tale om en krænkelse, der fører til en udvanding af sag- søgers varemærke. der skal ved vurderingen af om der er tale om en utilbørlig udnyttelse lægges vægt på en helhedsbedømmelse, jf. sh.2006.v-0085-03 … det skal således også tillægges vægt, at sagsøgtes tjenesteydelser kan karakteriseres som forretningsmæssig oplysningsvirksomhed med speciale indenfor en niche af - 29 - container shipping branchen, hvor kundegruppen er afgrænset af professionelle in- denfor branchen. endvidere skal det tillægges vægt, at valget af ordet ‛intel‛ i sagsøgtes varemærke er sket med begrundelse i ordets deskriptive funktion samtidig med, at det ofte benyttes i branchen som forkortelse af ordet ‛intelligence‛. derved er der er tale om virksomhed af atypisk karakter kombineret med et valg af mærke af skellig grund, hvorfor sagsøgers varemærke ikke vil lide skade eller blive utilbørligt udbyttet.

§ 4, stk.

2 – der foreligger ikke nogen skade på særpræg eller renommé

§ 4stk.

2 yder beskyttelse til velkendte varemærker, også selvom der ikke foreligger sammenfald i vare- og tjenesteydelser, hvis udnyttelsen må anses for at medføre skade på varemærkets særpræg eller renommé. sagsøger har gjort gældende, at sagsøgte vil påføre skade til sagsøgers oparbejdede goodwill og renommé, hvis sagsøgte tillades at fortsætte markedsføringen. sagsøgte gør heroverfor gældende, at der i nærværende sag ikke er tale om en markedsføring, der kan medføre skade omfattet af

§ 4, stk.

  1. bestemmelsen sigter mod at tage hensyn til atypiske tilfælde, hvor en særlig benyt- telse kan medføre en særlig skadevirkning … sagsøgers brug af ‛seaintel‛ for ydelser i form af indsamling og analyse af data in- denfor shippingbranchen, kan ikke anses at kunne defineres som en særlig benyttel- se, der vil medføre sagsøgte en særlig skadevirkning. der er således hverken tale om latterliggørelse, parodier eller andre utilbørlige forhold. varemærkeforordningen sagsøger har under sagen gjort flere eu-varemærkeregistreringer gældende. reglerne om særpræg følger af art. 4, og reglerne om forvekslelighed af art. 8, stk.
  2. disse regler er tilnærmelsesvist identiske med de danske regler, hvorfor samme an- bringender gøres gældende i relation til disse regler. det samme gør sig gældende reglerne om brugspligt indenfor 5 år, som følger af art.
  3. … selskabslovens § 2 – identisk/forveksleligt selskabsnavn sagsøger har gjort gældende, at sagsøgtes registrering og brug af ‛seaintel aps‛ samt binavnet ‛seaintel maritime analysis aps‛ er en overtrædelse af selskabslo- vens § 2, stk. 2, idet identiske eller forvekslelige selskabsnavne er i strid hermed. sag- søgte gør heroverfor gældende, at der hverken er tale om identiske eller forvekslelige selskabsnavne. bag bestemmelsen ligger et forvekslingshensyn … - 30 - i nærværende sag er der ikke tale om to identiske navne, hvorfor der skal foretages en vurdering af forvekslingsrisikoen, hvor lyd, syn, betydning og helhedsindtryk inddrages. først tages stilling til selskabsnavnet ‛seaintel aps‛. ordene i selskabsnavnene er forskellige, idet der for sagsøgtes vedkomne er tale om et ord sammensat af ‛sea‛, der betyder hav og ‛intel‛, der er forkortelsen af ‛intelli- gence‛ … der er således forskel på længden af ordet, idet [sagsøgtes] selskabsnavn er på 8 bogstaver og sagsøgers selskabsnavn er på 5 bogstaver. endvidere har sagsøgte skrevet ‛i‛ med stort til forskel fra sagsøger, der skriver ‛intel‛ med lille ‛i‛, og der- ved adskiller mærket sig netop også fra sagsøgers. når ordet ‛seaintel‛ udtales, lægges meget tryk på ordet ‛sea‛ og mindre på ordet ‛intel‛. således bliver ‛intel‛ ikke dominerende i udtalen. hvad angår binavnet ‛seaintel maritime analysis aps‛ er der endnu mindre lighed mellem de to selskabsnavne, idet navnet består af 4 navne hvoraf de to er sammensat til et … endvidere består binavnet således af 24 bogstaver. ‛intel‛ fremhæves ikke og har således ingen betydelig vægt i forhold til de andre ord. i binavnet staves alle for- bogstaver med stort og det samme gælder de sammensatte ord i ‛seaintel‛. da sag- søgte alene har et selskabsnavn med et ord, der kun er på 5 bogstaver, der endvidere alle skrives med små bogstaver, er der således ingen fare for forveksling. endeligt har brancher og varearter indflydelse ved vurderingen af forvekslingsrisi- koen. det har derfor også betydning, at der er tale om to vidt forskellige brancher med vidt forskellige ydelser, idet sagsøger er producent indenfor software og hard- ware til pcer, og sagsøgte er forretningsmæssig oplysningsvirksomhed indenfor shipping. det gøres således gældende, at der ikke foreligger forvekslelighed hverken for sel- skabsnavnet eller binavnet, hvorfor selskabslovens § 2, stk. 2, ikke er overtrådt. det bemærkes, at reglerne om indarbejdelse ikke finder anvendelse ved vurderingen af selskabsnavne. … internetdomænelovens § 25 – god domæneskik sagsøger har gjort gældende, at sagsøgtes domænenavn skal ophæves i henhold til internetdomænelovens §
  4. sagsøgte gør heroverfor gældende, at internetdomæne- loven ikke omfatter .com domænenavne jf. lovens § 2, hvorefter det alene er internet- domænet .dk, der skal forvaltes efter reglerne i loven. det i sagen omhandlende domænenavn hedder www.seaintel.com, og er derfor ikke omfattet af internetdomæneloven da det er et .com domaine, hvorfor sagsøgers på- stand om krænkelse af lovens § 12, stk. 2, bør afvises. i relation til spørgsmålet om www.seaintel.com og varemærkeloven henholdsvis markedsføringsloven henvises til de anbringender, der er gjort gældende andetsteds til støtte for, at domænenavnet og udnyttelsen heraf ikke krænker sagsøgers rettig- heder. - 31 - markedsføringslovens § 1 – god markedsføringsskik sagsøger har gjort gældende, at sagsøgte har handlet i strid med markedsføringslo- vens §
  5. sagsøgte vil heroverfor gøre gældende, at sagsøgtes brug af navnet ‛seain- tel‛ ikke er i strid med god markedsføringsskik. markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik giver beskyttelse mod hand- linger udført i erhvervsøjemed, som for eksempel renommésnyltning, hvor en er- hvervsdrivende ved markedsføringen af sine varer eller serviceydelser på utilbørlig måde forbinder disse med eller på anden utilbørlig måde knytter an til tredjemands velkendte virksomhed. der skal foreligge en konkurrencesituation for at bruge markedsføringslovens § 1 i anvendelse, og det gør der ikke i nærværende sag, idet der er tale om tjenesteydelser af vidt forskellig art indenfor vidt forskellige områder. sagsøger har i øvrigt ikke på nogen måde dokumenteret brug af ‛intel‛ i danmark. såfremt det alligevel konstateres, at markedsføringslovens § 1 kan finde anvendelse, skal der foretages en vurdering af forvekslingsrisikoen. vurderingen af forveksling i medfør af markedsføringslovens § 1 foretages med ud- gangspunkt i, hvorvidt kunderne vildledes … for det første gøres det gældende, at der er tale om professionelle kunder indenfor de to brancher, hvilket mindsker vildledningsrisikoen. endvidere skal der foreligge en konkurrencesituation mellem parterne, og det er ikke tilfældet i denne sag. for det andet gøres det gældende, at sagsøgte ikke har haft til hensigt at snylte på sagsøgers varemærke, idet sagsøgte har valgt et udelukkende deskriptivt navn, idet ‛sea‛ betyder hav og ‛intel‛ er en forkortelse af ‛intelligence‛, der er normalt at an- vende i branchen for informationsindsamling … for det tredje, er der ikke yderligere forhold, der taler for, at benyttelsen af varemær- ket, domænenavnet og selskabsnavnet vil medføre forveksling eller risiko for at for- styrre markedsbilledet. hertil anføres, at sagsøgte i fagpressen og blandt kunder er kendt under det fulde navn ‛seaintel maritime analysis‛ samt at der endvidere er tale om udøvelse af en virksomhed i en niche indenfor shipping, hvorfor kundekred- sen er meget snæver, og der er tale om et så specifikt område, at forstyrring i mar- kedsbilledet ikke bliver relevant. markedsføringslovens § 18 – forretningskendetegn sagsøger har gjort gældende, at sagsøgte har overtrådt markedsføringslovens § 18 ved brug af ordet ‛intel‛. sagsøgte vil heroverfor gøre gældende, at der ikke forelig- ger et identisk forretningskendetegn eller domænenavn, samt at der endvidere ikke foreligger forvekslingsrisiko mellem kendetegnene eller domænenavne. markedsføringslovens § 18 finder supplerende anvendelse, hvor forholdet ikke er omfattet af speciallovgivning, hvilket i dette tilfælde er

§ 4

. - 32 - bestemmelsens første led indebærer en beskyttelse mod identiske kendetegn. da der ikke er to identiske varemærker, er sagsøgers varemærke således ikke omfattet af denne beskyttelse. derfor skal der foretages en vurdering af forvekslingsrisikoen, idet bestemmelsens andet led indebærer en beskyttelse mod forvekslelige kendetegn. hertil gøres det gældende, at bedømmelsen sker med udgangspunkt i om der i den relevante kundegruppe er risiko for forveksling, og det tillægges derfor vægt, at der er tale om professionelle kunder indenfor de to brancher, hvilket mindsker forveks- lingsrisikoen. endvidere gøres det gældende, at forvekslingsrisikoen også bedømmes på branche- sammenfald, hvorfor det også skal tillægges vægt, at der er tale om to vidt forskellige brancher og tjenesteydelser, hvorfor der ikke foreligger nogen forvekslingsrisiko eller konkurrencerelation på det område. dertil kommer også, at sagsøgte yder virksom- hed indenfor en niche i shippingbranchen, samt at markedsføringen kun sker inden- for dette område. ud fra en konkret forvekslingsbedømmelse er der ikke risiko for forveksling, idet bå- de ord, billede, farve og lyd er forskelligt ved de to varemærker … sagsøger har ikke krav på erstatning eller rimeligt vederlag for så vidt angår sagsøgers påstand om betaling af vederlag efter

§ 43

henvises i det hele til det ovenfor anførte, idet der ikke kan rejses krav om rimeligt vederlag, når der ikke foreligger nogen krænkelse. derudover har sagsøger ikke dokumenteret noget økonomisk tab i forbindelse med sagsøgtes brug af ‛seaintel‛ eller ‛seaintel maritime analysis‛ som selskabsnavn el- ler domænenavn. ad sagsøgtes selvstændige påstande sagsøgtes eu-varemærkeregistrering 005726633 og 002130938 skal ophæves for de af påstandene omfattede tjenesteydelser, idet sagsøger for det første ikke har dokumen- teret brug for de relevante tjenesteydelser indenfor de seneste 5 år, idet ordet intel må anses for beskrivende for de relevante tjenesteydelser og endeligt idet det gøres gæl- dende, at de to registreringer i klasse 39 skal ophæves som følge af, at de er søgt i om- gåelsesøjemed, for at omgå brugspligtsreglerne. de to varemærker er registreret henholdsvis

  1. april 2003 og
  2. november
  3. sagsøger har ikke under sagen dokumenteret brug af varemærkerne for de af på- standene omfattede tjenesteydelser, hvorfor varemærkerne skal ophæves i medfør af eu varemærkeforordningens art.
  4. da ordet ‛intel‛ som anført tidligere er beskrivende for en række tjenesteydelser, har sagsøgte nedlagt en række påstande vedrørende sagsøgers eu varemærkeregistre- ringer, som må anses for registreret med urette. der er for alle registreringernes ved- kommende tale om meget lange og komplicerede varefortegnelser, og der ses ikke i nogle af sagerne at have været rejst generelle indvendinger mod mærkernes sær- præg. det gøres således fra sagsøgtes side gældende, at ‛intel‛ for de relevante tjene- steydelsers vedkommende må anses for uden særpræg. - 33 - endelig gøres det gældende, at sagsøgers registrering af de omfattede varemærker må anses for sket i et forsøg på at omgå brugspligtsbestemmelserne, hvorfor de af den grund bør ophæves, da sagsøger ellers vil kunne opretholde ejendomsretten til et varemærke i adskillige år uden at skulle dokumentere brug. det bemærkes, at sagsøger jævnligt har genregistreret sit ordmærke ‛intel‛ i ohim såvel som i pvs. det er bemærkelsesværdigt, at det har været nødvendigt at nyregi- strere det samme varemærke gentagne gange, og det er sagsøgtes opfattelse, at dette er sket med henblik på at omgå bestemmelserne om brugspligt, således som det fremgår af

§ 25og varemærkeforordningens art.

  1. der henvises i den forbindelse til ohim guidelines for ophævelsessager, … punkt 4.
  2. … jeg skal endvidere henvise til afgørelsen foretaget af
  3. board of appeal d.
  4. novem- ber 2011 i sag r 1785/2008-4 … det bestrides ikke, at sagsøger i forbindelse med nyregistrering af deres mærke har anvendt let forskellige varefortegnelser, men det ændrer ikke på, at de tjenesteydel- ser, som sagsøgtes virksomhed falder ind under har været omfattet af en lang række ansøgninger for det identiske varemærke uden at sagsøger på nogen måde har kun- net dokumentere, at de på noget [tidspunkt] har gjort brug af mærket for disse tjene- steydelser endsige har dokumenteret, hvorfor brug eventuelt ikke er igangsat. samtidig kan det konstateres, at sagsøger er særdeles aktiv i forsøget for at forhindre enhver i at komme nær deres mærke, og at de umiddelbart ikke skyr mange midler for at standse mindre virksomheders i øvrigt legitime forretning, hvorfor det er sag- søgtes opfattelse, at sagsøger ved at foretage meget vidtrækkende genregistreringer af deres mærke forsøger at udnytte brugsreglerne i varemærkeforordningen. det kan tillige konstateres, at sagsøger ikke har søgt registrering af ‛intel‛ i klasse 39 i usa, hvilket givet skyldes, at de amerikanske regler indebærer, at man som ansøger skal have en reel intention om at anvende varemærket for de ydelser, som ansøgnin- gen omfatter. indleverer man en ansøgning for varer, eller tjenesteydelser, som man ikke agter at anvende mærket for, vil hele registreringen kunne kræves ophævet. særligt vedrørende [arm holding og alan roos murphy] i relation til den subsidiære påstand bemærkes, at alan murphy i 2010 sammen med lars jensen besluttede at iværksætte registrering af seaintel aps og at de to personer begge har været registreret som direktører i selskabet frem til dato. alle beslutninger om brug af kendetegnet seaintel har været truffet af de to personer i fællesskab. de sagsøgte har således først fra sommeren 2014 været eneejere af seaintel aps og seaintel aps har siden alene fortsat den brug af kendetegnet seaintel, det registrere- de selskabsnavn og domænenavn, som selskabet anvendte forud for de sagsøgtes overtagelse af alle anparter i selskabet. det bemærkes i øvrigt, at sagsøgte seaintel aps ultimo seneste regnskabsår havde en egenkapital på kr. 679.
  5. - 34 - på baggrund af ovenstående gøres det således samlet gældende, at de sagsøgte ikke kan gøres ansvarlige for de handlinger, som selskabet seaintel aps har foretaget og fortsat foretager. yderligere gøres det gældende, at der ved afgørelse af, om de sagsøgte kan gøres medansvarlige for den påståede krænkelse skal tages hensyn til følgende: - at de sagsøgte ikke har været eneansvarlige for etablering af seaintel aps eller påbegyndelsen af brugen af seaintel som kendetegn, - at der ikke er tale om et forsøg på krænkelse af sagsøgers kendetegn i ond tro, - at [arm holding] tidligere har været indstævnt af sagsøger i dette sags- kompleks, hvilket sagsanlæg sagsøger frafaldt tilbage i 2011, - at de sagsøgte således har kunnet haft en berettiget forventning om ikke at blive indstævnt af sagsøger på ny i sagen, - at de sagsøgte på ingen måde selv har givet anledning til nærværende søgsmål. det bestrides i denne forbindelse, at faktum i u. 2015.869h sagen (som er påberåbt af sagsøger) kan sammenlignes med nærværende sag … det gøres således gældende, at de sagsøgte ikke selvstændigt kan gøres ansvarlige for de handlinger, som er foretaget i [seaintel aps], da det ville indebære, at der sker et ansvarsgennembrud, hvilket der ikke er hjemmel til i lovgivningen. …‛ sø- og handelsrettens begrundelse og resultat intel påberåbte sig oprindelig eu-varemærkeregistrering ctm 005726633 i relation til kræn- kelsesspørgsmålet, og seaintel nedlagde på den baggrund en modpåstand om, at registre- ringen skulle ophæves for nogle nærmere angivne tjenesteydelser i klasse 39 og
  6. uanset at intel ikke længere støtter krænkelsesspørgsmålet på denne eu-varemærkeregistrering følger det af princippet i retsplejelovens § 359, at retten fortsat skal tage stilling til det rejste mod- krav. seaintel har endvidere på baggrund af sine forretningsmæssige aktiviteter en retlig in- teresse i at få rettens stillingtagen til den selvstændige påstand 2 i forhold til ctm
  7. efter det i sagen fremkomne har seaintel ikke godtgjort, at ordet ‛intel‛ anvendes som en sædvanlig forkortelse for ordet ‛intelligence‛ og dermed er beskrivende for informations- indsamling. retten har herved lagt vægt på, at en række virksomheder i bl.a. søfartsbran- - 35 - chen, herunder mærsk, generelt anvender ordet ‛intelligence‛, og ikke blot ordet ‛intel‛, som beskrivelse for informationsindsamling. desuden dokumenterer de fremlagte uddrag fra ordbøger ikke på tilstrækkelig sikker vis, at ‛intel‛ er almindelig brugt for informations- indsamling. det er derfor ikke godtgjort, at intel-varemærket savner særpræg for informa- tionsindsamling. en varemærkeindehaver har en helt legitim interesse i at udvide registreringen af sine vare- mærker til nye vareklasser og varer/tjenesteydelser i takt med, at virksomheden ønsker at udvide sine aktiviteter til nye forretningsområder. det forhold, at intel har en række vare- mærkeregistreringer i samme vareklasser, er således ikke i sig selv tilstrækkeligt til at statue- re, at disse registreringer er foretaget for at omgå brugspligten. intel har fremlagt en række udskrifter fra egen hjemmeside og fra youtube, samt eksempler på artikler i forskellige nyhedsmedier fra 2012 og 2013, hvoraf fremgår, at intel er involveret i flere forskningsprojekter inden for bl.a. kommunikation og bilteknologi, samt at intel udvik- ler teknologi til intelligente transportsystemer og i den forbindelse har indgået samarbejder med flere virksomheder i bilindustrien om udvikling af nye ‛infotainment systems‛ til biler. intel har herved på tilstrækkelig vis godtgjort at have brugt sit varemærke for ‛information vedrørende transport‛ i klasse 39 og ‛industriel analyse og forskning‛ i klasse 42 i den for ctm 005726633 relevante brugsperiode, som er fra den
  8. november 2008 til den
  9. no- vember
  10. derimod har intel ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at intel frem til
  11. december 2011, hvor seaintel nedlagde påstand om ophævelse af intels varemærke ctm 002130938 for ‛tjenesteydelser bestående af informationer om transport af varer af mæglere og turistbureauer‛ i klasse 39, har gjort reel brug af sit varemærke for disse tjene- steydelser. som følge af det anførte tager retten de sagsøgtes selvstændige påstand 2 til følge, mens intel frifindes for den selvstændige påstand
  12. de sagsøgtes selvstændige påstand 3 er reelt et anbringende til støtte for de sagsøgtes øvrige selvstændige påstande og for frifindelsespåstanden, hvorfor den selvstændige påstand 3 af- vises. - 36 - intels registrerede varemærker er ubestridt velkendte her i landet og i eu og nyder dermed beskyttelse efter

§ 4, stk.

2 og ef-varemærkeforordningens art. 9, stk. 1, lit- ra c. efter det under sagen fremkomne lægger retten til grund, at seaintel benytter både ‛seain- tel‛ og ‛seaintel maritime analysis‛ som kendetegn og som betegnelse for sin virksomhed. intels varemærke indgår i sin helhed i ‛seaintel‛, hvor bestanddelen ‛intel‛ er fremhævet, idet det altid skrives med stort ‛i‛. ‛intel‛ må desuden anses for den dominerende del af så- vel ‛seaintel‛ som ‛seaintel maritime analysis‛, da ‛sea‛ må anses for en svag bestanddel af kendetegnet, og da ‛maritime analysis‛ er beskrivende for de tjenesteydelser, som seain- tel tilbyder. i sin grafiske udformning er ‛seaintel‛ endvidere særligt fremhævet med store, fede typer i hvid skrift på blå baggrund, hvilket tillige er med til at lede tanken hen på intels velkendte figurmærke. der er på baggrund af det anførte en sådan grad af lighed mellem seaintels kendetegn og intels varemærker, at det efter en samlet vurdering - hvori tillige indgår, at intels varemærker er særdeles velkendte - må antages, at den relevante omsæt- ningskreds vil forbinde parternes mærker med hinanden. retten lægger efter bevisførelsen til grund, at intel som en del af sine forretningsmæssige ak- tiviteter udvikler og tilbyder tekniske løsninger rettet mod transportbranchen, herunder komponenter og værktøjer, som kan bruges til indsamling af data. intels og seaintels ydelser må derfor i et vist omfang anses for at supplere hinanden. under disse omstændigheder må det antages, at brugen af seaintels kendetegn og virksom- hedsnavn vil kunne medføre, at den relevante kundekreds vil opfatte seaintel som en del af intels virksomhed, og at seaintel således uden egen markedsføringsindsats nyder godt af det omdømme, som intel har opbygget gennem årene, hvorved seaintel drager utilbørlig fordel af varemærkets ubestridte renommé for innovation, kvalitet og pålidelighed. seaintel har herved krænket intels varemærkeret, jf.

§ 4, stk.

2, og ef- varemærkeforordningen art. 9, stk. 1, litra c. - 37 - under henvisning til det ovenfor anførte om mærkelighed har seaintel endvidere overtrådt selskabslovens §

  1. intel skal derfor have medhold i påstandene 1, 2 og
  2. som ovenfor anført udgør seaintels brug af kendetegnet ‛seaintel‛ en krænkelse af intels va- remærkerettigheder. seaintel kan derfor heller ikke lovligt gøre erhvervsmæssig brug af do- mænenavnet seaintel.com, og retten tager derfor intels påstande 4 og 5 til følge. som intels påstand 6 er formuleret, er denne for uklar til at kunne danne grundlag for en dom om forbud, hvis overtrædelse er belagt med straf. retten afviser derfor denne påstand. efter de foreliggende oplysninger er det ikke godtgjort, at intel som følge af seaintels hand- linger har lidt et tab, der kan kræves erstattet. intel er imidlertid som følge af seaintels kræn- kelse af intels varemærkeret berettiget til et vederlag i henhold til

§ 43, stk.

  1. efter en samlet vurdering af den skete udnyttelse af varemærket, herunder perioden hvori krænkelsen er sket, fastsættes vederlaget skønsmæssigt til 20.000 kr., der forrentes fra den
  2. august
  3. da seaintel er indehaver af og driver virksomheden ‛seaintel‛, og da der ikke er grundlag for at pålægge arm holding eller alan roos murphy hæftelse for seaintel, frifindes disse sagsøgte for intels påstande 7-
  4. der er efter bevisførelsen endvidere ikke grundlag for at pålægge arm holding eller alan roos murphy et selvstændigt ansvar, hvorfor de tillige fri- findes for intels påstand
  5. efter sagens udfald skal seaintel betale sagsomkostninger til intel. efter sagens omfang og karakter fastsættes sagsomkostningsbeløbet til 40.000 kr., hvoraf 3.950 kr. udgør forholds- mæssig dækning af retsafgift, og resten dækker rimelige udgifter til advokatbistand. endvidere skal intel betale sagsomkostninger til arm holding og alan roos murphy. sag- somkostningsbeløbet fastsættes til i alt 15.000 kr. der er ved fastsættelsen lagt vægt på, at sa- - 38 - gen mod arm holding og alan roos murphy har haft et begrænset omfang under forbere- delsen og hovedforhandlingen, og at disse parter har været repræsenteret af samme advokat som seaintel. thi kendes for ret: seaintel aps forbydes erhvervsmæssigt at bruge ‛seaintel‛ som varemærke eller kendetegn for den af seaintel aps drevne virksomhed. seaintel aps forbydes at bruge et selskabsnavn eller et binavn indeholdende betegnelsen ‛intel‛ som selvstændig bestanddel. seaintel aps skal slette selskabsnavnet/binavnet seaintel maritime analysis aps fra er- hvervsstyrelsens virksomhedsregister. seaintel aps forbydes at bruge domænenavnet seaintel.com. seaintel aps skal slette domænenavnet seaintel.com uden omkostninger for intel. intel corporations påstand 6 afvises. seaintel aps skal inden 14 dage til intel corporation betale 20.000 kr. med procesrente fra den
  6. august
  7. alan roos murphy holding aps og alan roos murphy frifindes for intel corporations på- stand 7-
  8. intel corporation frifindes for de sagsøgtes selvstændige påstand
  9. eu-varemærkeregistrering 002130938 ophæves for følgende tjenesteydelser i klasse 39 ‛tje- nesteydelser bestående af informationer om transport af varer af mæglere og turistbureauer‛ - 39 - (services consisting of information about the transport of goods by brokers and tourist agen- cies). de sagsøgtes selvstændige påstand 3 afvises. seaintel aps skal inden 14 dage betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til intel corporation. intel corporation skal inden 14 dage betale i alt 15.000 kr. i sagsomkostninger til alan roos murphy holding aps og alan roos murphy. sagsomkostningsbeløbene forrentes i medfør af rentelovens § 8 a. torben svanberg mette skov larsen gitte forsberg (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.