sø- & handelsrettens dombog

- kim udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den

1. december 2012 u-2-11 nykredit realkredit a/s (advokat jens rostock-jensen) (advokat morten kofmann) mod konkurrencerådet (advokat jacob pinborg) indledning i 2003 fusionerede sagsøgeren, nykredit realkredit a/s (herefter nykredit) med totalkredit a/s (herefter totalkredit). for at opnå konkurrencemyndighedernes godkendelse af fusionen måtte nykredit afgive en række tilsagn i medfør af konkurrencelovens § 12 e, stk.
2. efter et forudgående forhandlingsforløb mellem nykredit/totalkredit og konkurrencestyrelsen fra juni 2003 om indholdet og formuleringen afgav nykredit den
3. oktober 2003 de endelige -2- tilsagn. fusionen blev herefter godkendt ved konkurrencerådets afgørelse af
4. oktober
5. i denne sag er et af tilsagnene, tilsagn 5, om nedsættelse af nykredits administrationsbidrag til 0,50 % omtvistet (sagens spor 1). det er – i modsætning til konkurrencestyrelsen - nykre- dits opfattelse under denne sag, at nykredit ved afgivelsen af tilsagnet ikke havde afskåret sig fra på et senere tidspunkt atter at hæve satsen, hvilket nykredit annoncerede at ville gøre den
6. februar
7. ved afgørelse af
8. juni 2010 bestemte konkurrencerådet bl.a., at en forhøjelse af bidraget ville være en overtrædelse af tilsagnsvilkåret om nedsættelse af bidra- get til 0,50 %., og at tilsagnet ikke kunne anses for tidsbegrænset. denne afgørelse blev stad- fæstet af konkurrenceankenævnet ved kendelse af
9. december
10. sagen drejer sig endvidere om (sagens spor 2) et senere tilsagn, tilsagn 5a, som nykredit efter en møderække med konkurrencestyrelsen havde afgivet med klageforbehold, og som mu- liggjorde en forhøjelse af bidragssatsen i en 5-års periode (
11. april 2012 til
12. marts 2017) fra de 0,50 % til 0,55 % for fastforrentede realkreditlån med afdrag og 0,60 % for alle andre låne- typer ved fuld belåning. dette tilsagn blev accepteret af konkurrencestyrelsen i afgørelse af
13. november
14. nykredits klage over afgørelsen blev afvist af konkurrenceankenævnet ved kendelse af
15. februar 2012, hvorefter rådets afgørelse ikke var omfattet af klagehjem- melen i konkurrencelovens §
16. spørgsmålet om, hvorvidt nykredit er bundet af tilsagn 5a, er derfor indbragt direkte for sø- og handelsretten under nærværende sag, der i forvejen verserede om tilsagn
17. påstande nykredit har nedlagt følgende påstande: principalt: 1.1 -3- konkurrencerådets afgørelse af
18. juni 2010 i sag 4/0120-0500-0029 og konkurrenceanke- nævnets kendelse af
19. december 2010 i sag 2010-0022403 ophæves, hvilket medfører, at kon- kurrencerådets afgørelse af
20. november 2011 i sag 4/0120-0500-0031 bortfalder. 1.2 konkurrencerådet og konkurrenceankenævnet tilpligtes at anerkende, at nykredit realkre- dit a/s har opfyldt og følgelig ikke længere er forpligtet af tilsagn af
21. oktober 2003, pkt. 5, hvorefter nykredit realkredit a/s i forbindelse med gennemførelsen af fusionen med total- kredit a/s forpligtede sig til at nedsætte bidraget for nye lån til kernekunder i nykredit re- alkredit a/s til 0,50 % ved fuld belåning og tilsvarende nedsættelse til øvrige kunder og ved andre belåningsgrader og følgelig ej heller er forpligtet af tilsagn 5a, som ligger til grund for konkurrencerådets afgørelse af
22. november 2011, hvorefter nykredit realkredit a/s i peri- oden fra
23. april 2012 til
24. marts 2017 forpligtede sig til at nedsætte bidraget for private lån i ejerbolig eller fritidshus til højst 0,55 % for fastforrentede lån med afdrag og 0,60 % for alle andre lånetyper ved fuld belåning. subsidiært: 1.3 det tillades nykredit realkredit a/s at tilbagekalde tilsagn 5 i nykredits tilsagnsaftale, som ligger til grund for konkurrencerådets afgørelse af
25. oktober 2003, samt tilsagn 5a, som lig- ger til grund for konkurrencerådets afgørelse af
26. november
27. mere subsidiært: 1.4 det tillades nykredit realkredit a/s at tilbagekalde tilsagn 5 i nykredits tilsagnsaftale, som ligger til grund for konkurrencerådets afgørelse af
28. oktober 2003, samt tilsagn 5a, som lig- ger til grund for konkurrencerådets afgørelse af
29. november 2011, for så vidt angår nyud- lån. -4- konkurrencerådet har i forhold til nykredits to principale påstande og den subsidiære på- stand nedlagt påstand om frifindelse, og afvisning, subsidiært frifindelse i forhold til nykre- dits mere subsidiære påstand. sagsfremstilling a. indledning. af konkurrencerådets afgørelse af
30. oktober 2003 om godkendelse af fusionen mellem ny- kredit og totalkredit fremgår under ”
31. konklusion og sammenfatning” bl.a.: ”1.1 konklusion konkurrencestyrelsen har behandlet fusionen mellem nykredit og totalkredit. fusio- nen indeholder en række betænkelige elementer. det mest betænkelige forhold er, at fusionen vil lede til en yderligere koncentration i en situation, hvor de danske, finan- sielle markeder allerede i forvejen er mere koncentrerede end i de fleste andre lande, vi sammenligner os med. fusionen indebærer, at nykredit næsten opnår eneret på at anvende 106 små og mel- lemstore pengeinstitutters filialer som distributionskanal for realkreditlån. den stærkt oligopolitiske struktur med få, store udbydere på realkreditmarkedet er problematisk. virksomhederne konkurrerer således ikke på prisen, der på realkredit- markedet må forstås som rentemarginalen eller det administrationsbidrag, institutterne opkræver, og som både skal dække en række omkostninger og udgifterne til tab. i ste- det konkurrerer de bl.a. på reklame og på at give høje formidlingsprovisioner til bl.a. ejendomsmæglere og pengeinstitutter. forhandlingerne mellem styrelsen og fusionsparterne har imidlertid ledt til væsentlige ændringer af fusionsaftalen. for det første er løbetiden af aftalen forkortet væsentligt - nemlig fra 9 til 4-6 år. i de første 4 år har nykredit stort set eneret på at bruge filialerne til realkreditformidling, og hvis pengeinstitutterne vil træde ud af aftalen, er det dyrt for dem. efter 4 år,
32. januar 2008, bliver det væsentligt billigere, og efter
33. april 2010 kan pengeinstitutterne træde ud uden omkostninger. herved vil der være mulighed for en gensidig konkurrenceudsættelse - nykredit kan finde en mere effektiv distributionskanal, og hvis pengeinstitutterne kan finde en bedre leverandør af realkreditlån, kan de bruge denne. -5- for det andet er der indgået en aftale om, at nykredit/totalkredit på tre områder sæn- ker prisen og således sikrer, at en del af fusionsfordelen kommer forbrugeren til gode. først og fremmest sænker nykredit sin rentemarginal for nye lån med 0,029 pct. enhe- der. når nedsættelsen efter nogle år er slået fuldt igennem (fordi de eksisterende lån er blevet omlagt), vil forbrugerne samlet spare 50 mio. kr. om året. hvis de øvrige real- kreditinstitutter følger med ned, kan forbrugernes samlede besparelse blive mere end det dobbelte. herudover kan parternes realkreditobligationer indskrives gratis i depot i værdipapir- centralen. besparelsen for forbrugerne kan løbe op i et tocifret millionbeløb. endelig ydes en rabat ved låneoptagelsen på 600 kr., hvis forbrugeren anvender internettet i de trin i låneprocessen, hvor det er muligt. alene for kunderne hos nykredit/totalkredit kan den samlede, årlige besparelse løbe op i 20-25 mio. kr. ved at øge forbrugernes in- citament til at anvende internettet og derved spare fordyrende mellemled udsættes di- stributionen samtidig for et fortsat konkurrencepres. for det tredje sker der en række andre forbedringer af konkurrenceforholdene. gen- nemsigtigheden på realkreditmarkedet øges ved, at formidlingsprovisionerne skal of- fentliggøres. nykredit vil endvidere gøre det lettere for forbrugerne at købe og sælge obligationer, hvilket kan øge konkurrencepresset på pengeinstitutternes ind- og udlån. med denne aftale er det styrelsens vurdering, at de positive virkninger af fusionen - in- klusiv tilsagn - i det væsentlige opvejer de negative virkninger, og at fusionen derfor ikke, med konkurrencelovens ord, "skaber eller styrker en dominerende stilling, der bevirker, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt". 1.2 baggrund 1.2.1 realkreditsektoren i danmark realkredit spiller en vigtig rolle for samfundsøkonomien og i danskernes pri- vatøkonomi. den samlede restgæld af udstedte realkreditobligationer udgjorde ved udgangen af 2002 1.317 mia. kr. det er en stigning på 73 pct. siden
34. bruttoudlånet, dvs. nyudstedelsen af realkreditlån, er steget endnu stærkere, mere end 3 1/2 gange. … væksten i udlånet op igennem 90'erne har været begunstiget af faldende renter, vækst i samfundet og liberalisering af lovgivningens regler for realkredit. tidligere tiders låne- lofter er afskaffet, mulighederne for at konvertere til lån med en lavere effektiv rente er blevet forbedret, og der er kommet nye lånetyper, først og fremmest rentetilpasnings- lån med lavere renteudgifter, der har gjort det billigere at låne til finansiering af fast ejendom. den lettere adgang til at etablere sig førte i starten af 1990'eme til, at flere nye spillere trådte ind på markedet. storbankerne dannede hver deres realkreditinstitut - danske kredit, unikredit (i dag nordea kredit) og bg kredit - medens de lokale og regionale pengeinstitutter gik sammen om to fælles selskaber. udlån til privatsegmentet (ejerbo- liger og fritidshuse) blev formidlet til totalkredit, medens lån til landbrugsformål blev ydet gennem dansk landbrugs realkreditfond dlr (i dag dlr kredit a/s). -6- gennem 90,eme har de "nye" pengeinstitutbaserede realkreditinstitutter taget betydeli- ge markedsandele fra de "gamle" realkreditvirksomheder, navnlig i privatsegmentet. i 2000, som var det sidste år inden danske bank overtog realkredit danmark og bg kredit, havde de bankejede realkreditinstitutter tilsammen opnået en markedsandel på 33 pct. af bruttoudlånene og 44 pct. af udlånene til privatboligerne. fusionen mellem realkredit danmark (dengang realdanmark) og danske bank i slut- ningen af 2000 skabte danmarks største realkreditinstitut med en markedsandel i 1999 på det samlede realkreditmarked på 39 pct., heraf 36 pct. for privatsegmentet. selv om den ny enhed fik en meget stærk stilling, så viste konkurrencestyrelsens undersøgelser, at overtagelsen ikke skabte en dominerende stilling på markedet. realkreditmarkedet var ganske vist stærkt koncentreret, men markedsudviklingen op til 2000 havde vist, at strukturen ikke var fastlåst. ud over den nye store enhed fandtes flere væsentlige spillere som unikredit (nu nor- dea kredit) og totalkredit, der var i fremgang, samt nykredit og brfkredit, der ganske vist oplevede faldende markedsandele, men som traditionelt havde et komplet pro- duktsortiment og samtidig rådede over et distributionsnet, der havde sikret selskaber- nes markedsstilling i en længere årrække. udviklingen siden 1999 har styrket de pengeinstitutbaserede institutters stilling på markedet yderligere. nordea kredit og navnlig totalkredit er gået frem, medens real- kredit danmark er gået lidt tilbage, fra 36 pct. af privatsegmentet i 1999 til 35 pt. i
35. totalkredit, der kun er aktiv inden for privatsegmentet, forventer yderligere vækst i markedsandelen. udviklingen på obligationsmarkedet realkreditudlån finansieres ved udstedelse af realkreditobligationer, der sælges til in- vestorer i danmark og udlandet. det danske obligationsmarked er målt i forhold til bnp og indbyggertal verdens største. i 2002 var omsætningen af værdipapirer i dan- mark 6.000 mia. kr., og heraf var mere end 90 pct. obligationer. denne udvikling skyl- des bl.a. en lang historisk tradition for obligationsudstedelse i danmark. forsikrings- selskaber, pensionskasser mv. samt private investorer har tillid til danske realkreditob- ligationer. samtidig er der opbygget en effektiv og sikker infrastruktur, hvor afvikling og registrering af handler gennemføres centralt i værdipapircentralen (vp), og hvor private investorer via deres pengeinstitut kan få indskrevet deres papirer i vp. handelen med obligationer foregår mellem professionelle handlende. størstedelen af handlerne aftales pr. telefon eller via internettet, hvorefter de indberettes til køben- havns fondsbørs. det er kun ca. 10 pct. af handlerne, der sker direkte over børsen. til brug for handelen findes informationssystemer (bloomberg og reuter), hvor enkelte børshandlere offentliggør hvilke kurser, de er interesseret i at handle til. disse tilbud er dog ikke bindende. -7- private husholdninger har ikke adgang til disse systemer eller til telefonmarkedet. det betyder, at fx en privat investor i praksis ikke har adgang til at købe obligationer direk- te over børsen, men må gå gennem sit pengeinstitut, som også kan indskrive papirerne i vp. de fleste pengeinstitutter tilbyder handel med alle de gængse obligationsserier bl.a. i deres internetbanker. de kurser, som pengeinstitutterne tilbyder at handle til, er imidlertid ikke de samme, som findes på børsen. der vil normalt være en vis avance. dertil kommer den kurtage og kursskæring, som pengeinstitutterne evt. beregner i for- bindelse med handelen. 1.2.2 fusionens virkninger uden kompenserende tiltag fusionen mellem nykredit og totalkredit afviger på flere måder fra de fleste andre fu- sioner, rådet har behandlet. på flere punkter er fusionen nemlig ikke varig, men har snarere karakter af en samarbejdsaftale, der omvendt har varig karakter på en række områder. endvidere har den overtagede virksomhed, totalkredit, under 100 ansatte, hvilket er usædvanligt i fusionssammenhæng. det har også præget behandlingen af fusionen, at der er stærke "spill-overs" mellem de forskellige finansielle delmarkeder, fx er det de samme virksomheder, der er aktive for indlån, udlån og handel med værdipapirer. selv om fusionen især vedrører realkredit, kan den få betydning for konkurrencen på detailbankmarkedet, fordi den styrker de mange små og mellemstore pengeinstitutter, som ejer totalkredit. fusionen har også betydning bl.a. for værdipapirmarkederne. realkreditlån til ejerboliger fusionen vil navnlig påvirke konkurrencen på markedet for realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse. totalkredit har kun ydet lån til disse ejendomstyper. nykredit opnår med fusionen at få mere end fordoblet sin markedsandel til 42 pct., og nykredit bliver dermed danmarks største udbyder af realkreditlån til dette formål … totalkredit er samtidig den udbyder, som har haft den stærkeste vækst siden 1990, og fusionen inde- bærer derfor tillige, at konkurrencepresset fra en af markedets væsentlige aktører for- svinder i forhold til nykredit. … efter fusionen vil der kun være fire realkreditinstitutter - i modsætning til syv i midten af l990,erne - som udbyder realkreditlån til husejere. tre af disse sidder tilsammen på 91 pct. af markedet. det fjerde realkreditinstitut er brfkredit. på andre dele af realkre- ditmarkedet, fx udlån til offentlig støttet byggeri, industri og håndværk og til land- brugsformål findes yderligere 3 specialiserede realkreditinstitutter. en vurdering af realkreditinstitutternes markedsstilling må inddrage, hvilken adgang udbyderne har til at få distribueret deres produkter. det gælder ikke mindst ejerbolig- markedet. her har totalkredit hidtil draget fordel af distributionen gennem sine aktio- nærer, som omfatter i alt 106 lokale og regionale pengeinstitutter. tilsvarende har re- alkredit danmark og nordea kredit nydt godt af henholdsvis danske banks og nor- deas filialnet samt samarbejdet med nogle ejendomsmæglerkæder. nykredit og brf- kredit har ligeledes samarbejdet med ejendomsmæglerkæder, men kun med ganske få banker. -8- adgangen til effektiv distribution gennem et fintmasket filialnet af pengeinstitutter har været den væsentligste årsag til de forskydninger, der er sket i realkreditinstitutternes markedsandele på privatmarkedet siden
36. fusionens væsentligste formål har da også været at give nykredit adgang til totalkre- dits distributionsnet. det afspejlede sig direkte i de vilkår, der var aftalt mellem parter- ne i den aftale mellem parterne, som konkurrencestyrelsen modtog den
37. juni
38. vilkårene (som de forelå på anmeldelsestidspunktet, dvs. før de ændringer, der er af- talt med styrelsen, og som beskrives i afsnit 1.3 om tilsagn) skulle gøre bindingerne mellem nykredit og pengeinstitutterne så stærke som muligt for at give nykredit en modydelse for sin investering på 7,1 mia. kr. modydelsen omfattede pengeinstitutter- nes fremtidige formidling af lån til nykredit. samtidig ville vilkårene imidlertid få væ- sentlige konkurrenceretlige følger, fordi de var udformet, så de reelt fik en eksklusiv virkning på ubestemt tid. det fremgik således, at hvis et pengeinstitut i fremtiden ville indgå formelle formid- lingsaftaler med andre realkreditinstitutter eller ville foretage formidling på ad hoc ba- sis mod vederlag, ville dette - uanset hvor længe samarbejdet i øvrigt havde løbet - bli- ve anset som ophørsgrund og udløse en anseelig bod til nykredit. det samme ville ske for et pengeinstitut, som ophørte med aktiv formidling "på anden vis". samarbejdet skulle løbende overvåges af en såkaldt eksekutivkomite med repræsentanter for begge parter, som bl.a. skulle vurdere, om et pengeinstitut udviste "individuel passivitet". boden skulle opgøres svarende til summen af de seneste 3 års provisionsindtægter. for et mindre pengeinstitut kunne det i alt dreje sig om 10 mio. kr. eller mere. endvidere ville pengeinstituttet - hvis samarbejdet ophørte inden for de første 9 år - miste sit krav på restkøbesummen for aktierne i totalkredit og være tvunget til at sælge sine aktier i pras a/s til kurs indre værdi 0,
39. restkøbesummen på ca. 3 mia. kr. skulle udbetales løbende over 9 år, og hvis pengeinstituttet udtrådte fx efter år 7, ville det gå glip af de to sidste rater. forpligtelsen til at sælge aktierne til kurs 0,5 ville også indebære tab i forhold til den reelle værdi af aktierne. realkreditaktier er vanskelige at omsætte, men de kurser, der er opnået for tilsvarende aktieposter de seneste år, ligger højere. et udtrædende pengeinstitut ville også skulle acceptere, at nykredit ville få mulighed for at markedsføre sig aktivt over for de kunder, som pengeinstituttet havde formidlet til nykredit. i forhold til dlr kredit, som ejes af de samme pengeinstitutter som totalkredit, var det fastsat, at det enkelte pengeinstitut, så længe parterne samarbejdede, skulle være direk- te forpligtet til at stemme imod en vedtagelse om, at dlr kredit påbegyndte aktiviteter på privatlåneområdet. derved undgik man konkurrence til totalkredits produkter. endvidere havde nykredit forkøbsret til aktierne i dlr kredit. -9- på tilsvarende måde var der en række sanktioner som bod og tvangssalg, forbundet med nykredits udtræden af samarbejdet. herudover ville nykredit være forpligtet til - i to år - at levere realkreditlån og stille systemer til rådighed for pengeinstitutterne for at muliggøre videre drift af realkreditvirksomhed i en overgangsperiode, indtil et even- tuelt nyt realkreditinstitut kunne være etableret. nykredit ville i denne situation være afskåret fra at markedsføre sig aktivt over for kunder formidlet af pengeinstitutterne. endelig var det fastsat, at pengeinstitutterne, herunder de enkelte pengeinstitutter ind- byrdes, skulle have de samme vilkår, som nykredit måtte give til andre, og nykredit forpligtede sig til ikke at omdanne sin internetbank eller sine call-centre, ejendoms- mæglerforretninger mv. til fysiske bankfilialer. herudover var der fastsat en række sædvanlige vilkår, som skulle tage højde for de problemer, der kunne opstå, hvis parternes samarbejde ophørte som anført. nykredit kunne opsige provisionsbetalingen til pengeinstituttet, ligesom nykredit kunne vælge at opsige stillede tabsgarantier fra pengeinstituttet. i forhold til købesummen ville der i 2012 ske en regulering af pengeinstitutternes samlede vederlag for totalkredit i forhold til markedsandelen af lån formidlet af pengeinstitutterne til totalkredit. de tidsubegrænsede sanktioner i form af bodsbetaling, fortabelse af retten til restkøbe- summen, tvangssalg af aktier til en dårlig kurs og klausulerne vedrørende dlr kredit ville indebære så mærkbare konsekvenser, at det enkelte pengeinstitut fremover næppe ville have råd til at afbryde samarbejdet med nykredit. hermed ville konkurrenter bli- ve afskåret fra at indgå et aktivt samarbejde med disse pengeinstitutter, med mindre de var parat til at betale en betragtelig godtgørelse for at frikøbe dem fra nykredit. dette forhold har været et af de væsentligste momenter ved konkurrencestyrelsens behand- ling af fusionen. fusionen ville endvidere indebære, at nykredit opnår en dominerende stilling på pri- vatmarkedet for realkreditlån. men dominansen er ikke stærk. den næststørste udby- der, realkredit danmark, har med en markedsandel på 35 pct. en markedsposition, der ikke er ret langt efter den fusionerede virksomheds markedsandel på 42 pct. parterne forventer ganske vist, at nykredits markedsandel vil kunne vokse yderligere i kraft af samarbejdet med de 106 pengeinstitutter, men samtidig må der tages hensyn til, at bå- de realkredit danmark og nordea kredit er dele af koncerner, der er endnu mere kapi- talstærke end nykredit. problemet ved fusionen er derfor lige så meget den måde, som konkurrencen udspiller sig på, hvor fusionen inklusiv samarbejdet med pengeinstitutterne efter styrelsens vur- dering vil kunne forstærke markedets oligopolistiske tendens. den faktiske konkurrence prisen er normalt den vigtigste parameter på et konkurrenceudsat marked, men prisens rolle som afgørende konkurrencefaktor er væsentligt begrænset på realkreditmarkedet. prisen på realkreditlån udtrykkes ved realkreditinstitutternes administrationsbidrag (bidraget), og konkurrencestyrelsens undersøgelser har tidligere bekræftet, at priskon- - 10 - kurrencen på dette marked kunne være skarpere. realkreditinstitutterne ændrer sjæl- dent priser. siden 1996 har ingen af realkreditinstitutterne således hævet eller sænket nogen af deres bidragssatser. det hænger ifølge realkreditinstitutterne sammen med, at erfaringerne har vist, at ud- bydernes fordele ved at føre en aktiv prispolitik på dette område er små. konkurren- terne reagerer prompte på alle væsentlige initiativer til at sænke bidragssatserne, og derved har de hidtil neutraliseret alle forsøg på at vinde markedsandele. prisnedsættel- ser betyder samtidig lavere indtægter og mindre overskud, og derfor er konkurrencen i højere grad flyttet over på andre parametre - produktudvikling, service/rådgivning og reklame. forudsætningerne for at konkurrere på produktudvikling er gode. der er udviklet en række nye produkter op igennem 1990'eme i takt med liberaliseringen af lovgivningen, og disse produkter har gennemgående haft succes. det har været med til at øge efter- spørgslen efter realkreditlån hos forbrugerne. der har ganske vist fra flere sider været udtrykt bekymring over de indbyggede risici ved de nye lånetyper som rentetilpas- ningslån mv., men det har ikke afholdt kunderne fra at tage disse produkter til sig. det øgede salg har styrket realkreditinstitutternes indtjening og har fremmet deres be- stræbelser på yderligere produktudvikling. traditionelt har realkreditlån været mar- kedsført som standardprodukter, hvor forbrugerne ikke har hæftet sig ved forskelle i de enkelte udbyderes tilbud. udviklingen har imidlertid ført til, at tilbuddene i højere og højere grad markedsføres som mærkevarer. realkredit danmark kom først med sit flexlån i
40. siden kom bl.a. totalkredits boligxlån og senest nykredits pauselån. udbyderne søger at skille netop deres produkt ud fra konkurrenternes i markedsførin- gen og derved vinde et forspring. uanset dette er alle succesrige tiltag til lancering af produkter med nye egenskaber dog hidtil blevet ret hurtigt kopieret af konkurrenterne. det har ført til en situation, hvor al- le realkreditinstitutter har nogenlunde de samme produkter i deres sortiment, dog så- ledes at nogle af udbyderne har lidt flere forskellige produkter og dermed et lidt brede- re sortiment end andre. samtidig er denne udvikling med mange forskellige produkter med forskellige egen- skaber medvirkende til at øge behovet for at kunne tilbyde rådgivning og anden ser- vice til de forbrugere, der ønsker at optage lån. her har pengeinstitutterne deres styrke sammenholdt med andre distributionskanaler. for det første er der overordnet en stærk tradition for at søge finansiel rådgivning hos sit pengeinstitut. dernæst kan et pengeinstitut, i modsætning til fx en ejendomsmægler, tilbyde vigtige supplerende ydelser - fx yderligere belåning, opstilling af garantier og kursovervågning. særligt i en situation, hvor der kræves rådgivning, og hvor der også skal tages hensyn til den enkelte låntagers økonomiske muligheder har pengeinstitutterne klare fordele - 11 - som formidlere af realkreditlån. alle danskere har i forvejen en konto i en bank. mange forbrugere har også andre engagementer med sit pengeinstitut, og det er derfor mest naturligt for forbrugerne at henvende sig til banken, når de har behov for finansiel råd- givning, fx i forbindelse med et boligkøb og valg af finansiering. der gælder særlige regler for pengeinstitutternes rådgivning. de skal sikre, at den en- kelte kunde modtager en række minimumsoplysninger om instituttets egne produkter og ydelser, herunder produkter mv., som markedsføres eller formidles for andre. sam- tidig har kunderne ret til at få oplysninger om størrelsen af eventuelle formidlingspro- visioner mv., men de fleste undlader at undersøge sådanne spørgsmål i detaljer. kunderne kan godt vælge et lån fra et andet realkreditinstitut end det, pengeinstituttet har som primær samarbejdspartner. flere pengeinstitutter har da også haft aftaler om formidling mod vederlag til flere forskellige realkreditudbydere. men i praksis har de en klar præference for et af disse. styrelsens undersøgelser viser, at den andel, der for- midles til det realkreditinstitut, som banken anser som sin primære samarbejdspartner, varierer fra 75-80 pct. til væsentligt over 90 pct. på ejerboligområdet. adskillige pengeinstitutter tilbyder også fordele - fx i form af rabat på gebyrer, en for- højelse af lånebeløbet eller anden service - til de kunder, der vælger at tage deres real- kreditlån hos ét bestemt selskab. ejendomsmæglere er også en vigtig samarbejdspartner for realkreditinstitutterne, men de spiller ikke nogen væsentlig rolle hvis kunderne ønsker yderligere finansiel rådgiv- ning ud over den service, der knytter sig til det første tilbud. mæglerne spiller heller ingen rolle for de forbrugere, der overvejer omprioritering eller konvertering. disse former for låntagning har i de senere år haft stigende betydning. med overtagelsen af totalkredit sikrer nykredit sig gode forudsætninger for at deltage i den faktiske konkurrence på betingelser, der svarer til realkredit danmarks og nor- dea kredits. alle tre selskaber vil herefter have fast samarbejde med stærke mægler- kæder og et net af pengeinstitutfilialer … fusionen betyder ikke blot, at tre af de fire udbydere herefter har tilsvarende distribu- tionsstruktur. samtidig fastfryses formidlingsstrukturen via den reelle eksklusivitet, som samarbejdsaftalen mellem nykredit/totalkredit og pengeinstitutterne opstiller. det vil afskære både uafhængige realkreditinstitutter og nye konkurrenter fra at indgå i et nyt samarbejde eller udbygge et eksisterende samarbejde med aktionærerne i total- kredit, uanset at realkreditinstituttet i øvrigt var indstillet på at betale herfor. endvide- re kan andre realkreditinstitutter risikere at få opsagt allerede indgåede samarbejdsaf- taler med pengeinstitutterne bag totalkredit. den ensartede distributionsstruktur betyder også, at ingen af de store udbydere i frem- tiden kan regne med at opnå fordele i den indbyrdes konkurrence ved tiltag, hvor de i - 12 - særlig grad satser på en del af distributionssystemet. de andre vil alt andet lige kunne svare igen med lignende tiltag og udligne evt. forspring. det er med til at cementere konkurrencemønstrene. fusionen og ikke mindst de aftaler, der binder pengeinstitutterne til nykredit, vil der- for indebære, at den faktiske konkurrence hæmmes betydeligt. konkurrencestyrelsens beregninger viser, at det mindskede konkurrencepres over nogle år kan føre til, at pri- serne for et realkreditlån efter fusionen vil kunne stige med 4-7 pct. den potentielle konkurrence samtidig er den potentielle konkurrence ikke tilstrækkelig stærk til at opveje de skade- lige virkninger af fusionen. det er ikke sandsynligt, at der i den nærmeste fremtid vil komme nye udbydere af re- alkreditlån til private. de seneste aktører, der er trådt ind på dette marked, har alle haft basis i den danske pengeinstitutsektor. resultatet er blevet, at pengeinstitutter med en samlet markedsandel på 90-95 pct. allerede indgår i ejerskabsalliancer eller i strategiske alliancer med et realkreditinstitut. det er usandsynligt, at der vil blive stiftet nye real- kreditinstitutter på initiativ af de øvrige danske pengeinstitutter. indtræden på real- kreditmarkedet forudsætter, at man inden for kort tid kan regne med at formidle et stort volumen af lån, og de tilbageværende, ledige pengeinstitutter vil ikke have mu- lighed for at nå tilstrækkelig volumen foreløbig, selv om de evt. slår sig sammen. endvidere kan enhver konkurrence fra andre eksisterende realkreditinstitutters side udelukkes. lr realkredit er ejet af seks pengeinstitutter, heraf danske bank, nordea og tre af aktionærerne i totalkredit. disse aktionærer er derfor allerede repræsenteret på markedet gennem andre aktører. fih realkredit er specialiseret i lån til industri og håndværk og har ikke noget salgsapparat eller distributionssystem, der gør det muligt at træde ind på markedet inden for kort tid. dlr kredit må i kraft af sin tilknytning til pengeinstitutsektoren anses for en vigtig potentiel konkurrent, men fusionsaftalen (som anmeldt, dvs. inden afgivelsen af tilsagn) afskærer direkte og tidsubegrænset dlr kredits ejere fra at træffe beslutning om at udvide aktiviteterne til privatmarkedet. heller ikke den produktudvikling, som foregår i flere pengeinstitutter i form af langva- rige lån på realkreditlignende vilkår, kan tillægges væsentlig betydning i forhold til den potentielle konkurrence. for det første er det alene den konkurrence, som kan komme fra de få eksisterende selvstændige pengeinstitutter …, som er relevant ved vurderingen af den potentielle konkurrence. hverken de store pengeinstitutter eller de 106 lokale og regionale penge- institutter bag totalkredit kan forventes at påføre koncernens egne realkreditprodukter hård konkurrence. dernæst omfatter de øvrige pengeinstitutter kun en mindre del af markedet. … - 13 - endelig er der ikke grund til at antage, at der inden for en årrække vil opstå konkur- rence i større omfang fra udenlandske aktørers side. det danske realkreditsystem er unikt og kendes ikke i tilsvarende form i andre lande. … formidling via internettet har hidtil ikke haft nogen betydning, men internettet har po- tentiale for at kunne udvikle sig til en vigtig salgskanal. ved øget internetanvendelse vil realkreditinstitutterne kunne spare omkostninger til fordyrende mellemled og her- ved kunne tilbyde billigere lån. forudsætningerne for at internetsalg for alvor kan komme i gang er dog endnu ikke på plads. en række lovgivningsmæssige krav til pro- cedurerne for tinglysning og besigtigelse af ejendomme mv. forhindrer, at låneoptagel- se ved nybelåning i dag kan gennemføres fuldstændigt i on-lineform. flere dele af den offentlige infrastruktur omkring realkreditten er for længst automati- seret og digitaliseret. de papirbaserede obligationer er afskaffet og erstattet af elektro- nisk indskrivning af obligationer (og aktier mv.) i værdipapircentralen. danmark har i disse henseender en infrastruktur, der er mindst lige så effektiv som i andre lande, vi normalt sammenlignes med. på flere andre områder kunne betingelserne forbedres, så- ledes at låneformidlingen kunne gøres uafhængig af en omkostningskrævende papir- baseret arbejdsgang og i stedet baseres på hurtig elektronisk udveksling af dokumen- ter. indførelsen af elektronisk tinglysning vil være en oplagt forbedring, som - ikke mindst i lyset af den seneste udvikling med bl.a. digitale signaturer - under alle omstændighe- der burde kunne gennemføres hurtigt i forhold til ikke-negotiable realkredit- og penge- institutpantebreve med pant i fast ejendom. det vil indebære betydelige fordele, så- fremt justitsministeriet pressede på for at fremme denne proces. det er også åbenbart, at der forekommer en række situationer, hvor kravet om fysisk besigtigelse af en ejendom forud for belåningen ikke er nødvendig, men hvor det kan overlades til realkreditinstituttet at vurdere om ejendommen skal beses. der tænkes bl.a. på de tilfælde, hvor lånet er klart mindre end pantets friværdi. det vil indebære fordele, såfremt finanstilsynet lemper på kravene om fysisk besigtigelse af den faste ejendom. … virkningerne på obligationsmarkedet fusionen vil ikke skabe en dominerende stilling på obligationsmarkedet, hvor de store pengeinstitutter står for en stor del af handelen. nykredit kommer således efter fusio- nen ikke op på en markedsandel på over 25 pct. selv om fusionen ikke skaber en domi- nerende stilling på obligationsmarkedet, kan den imidlertid godt få konsekvenser for markedsudviklingen. en følge af fusionen er, at både nykreditlån og totalkreditlån i fremtiden skal finansie- res med nykreditobligationer. det betyder, at nykredits obligationsserier bliver større og dermed mere likvide. det kan gavne kursdannelsen og føre til bedre kurser. det vil især være til fordel for investorerne på engrosmarkedet samt for låntagerne. - 14 - det er mere usikkert, om de forbrugere, der investerer i obligationer som opsparing, automatisk opnår andel af disse kursfordele. det skyldes, at de forbrugere, der investe- rer i obligationer, ikke handler obligationer direkte med realkreditinstitutterne, samt at de forbrugere, der køber eller sælger obligationer til deres opsparing, sjældent handler til de samme kurser som realkreditinstitutterne. 1.2.3 samlet vurdering af fusionens virkninger - uden tilsagn formålet med fusionskontrol er at sikre, at fordelene ved en fusion - der som regel til- falder ejerne - ikke sker på bekostning af forbrugere, konkurrenter eller samfundsin- teresser. det skal derfor vurderes, hvorledes virkningen for de involverede virksomhe- der afviger fra de samfundsøkonomiske virkninger. … på den positive side kan det fremhæves, at realkreditlån formidles hurtigt og effektivt i danmark i forhold til de fleste andre lande og til relativt lave omkostninger. det kan ligeledes fremhæves, at fusionen styrker de pengeinstitutter, der ejer totalkre- dit, hvorved disse i større omfang kan træde op mod og konkurrere med de to største finansielle koncerner, nemlig danske bank-koncernen og nordea-koncernen. endelig er det fremført, at den negative effekt i form af fastlåst priskonkurrence ikke er ny. det er således mere end 7 år siden, institutterne senest - og i øvrigt stort set samti- digt - ændrede deres bidragssatser. alle disse tre forhold har dog begrænset vægt. de lave omkostninger til realkreditlån skyldes således i vidt omfang de helt særlige ka- pitalmarkedstraditioner i danmark, herunder et begrænset aktiemarked og uudviklede markeder for andre ikke-realkreditlån, samt at den offentlige regulering på flere områ- der har understøttet realkredittens position. det er således karakteristisk, at sektorens omkostninger i mange år har været høje - fx har medarbejderne i mange år nydt godt af højere løn end funktionærer i de fleste andre erhverv. styrkelsen af den "tredje blok" i forhold til danske bank og nordea kan både fremme og skade konkurrencen på pengeinstitutmarkederne. eksistensen af et relativt stort an- tal pengeinstitutter er udtryk for en stor bredde i sektoren snarere end for en skarp konkurrence. hvis samarbejdet leder til, at konkurrencen mellem de små pengeinstitut- ter mindskes, bliver situationen endnu værre. endvidere kan det forhold, at priskonkurrencen allerede er meget begrænset, ikke lede til, at man ser bort fra det negative ved, at priskonkurrencen bliver endnu mindre, jf. at konkurrencestyrelsens beregninger viser, at fusionen over nogle år kan føre til pris- stigninger på 4-7 pct. nykredits interesse har været at sikre sig nye afsætningskanaler. uden disse kanaler ville nykredit risikere faldende markedsandele fremover. nykredit har ganske vist af- taler med ejendomsmæglerkæder, som sikrer nykredit en vis lånetilgang. i de senere år - 15 - har det imidlertid vist sig, at ejendomsmæglerne er blevet en mindre vigtig distributi- onskanal end pengeinstitutterne. derfor har nykredit opkøbt den meste fremgangsrige udbyder på markedet. interessen hos totalkredits ejere, nemlig 106 små og mellemstore pengeinstitutter, har været, at de har kapitaliseret værdien af deres distributionsnet. nykredit har således betalt en pris for totalkredit, der oversteg totalkredits indre værdi med ca. 4 mia. kr. denne betydelige gevinst er ikke udtryk for en samfundsøkonomisk fordel. den sam- fundsøkonomiske fordel, målt ved sparede produktionsomkostninger, er yderst beske- den. der er peget på, at totalkredit kan spare et beløb til produktudvikling - men der er i høj grad tale om hypotetiske beløb, som totalkredit ikke afholder i dag. der ligger muligvis en synergieffekt i det forhold, at en obligationsudbyder forsvinder, hvilket be- tyder, at den gennemsnitlige dybde i hver cirkulerende obligationsserie kan øges, hvorved obligationsmarkedet kan blive endnu mere likvidt, end det er i forvejen. her- udover har parterne selv peget på, at mulighederne for at opnå en gunstig rating på de internationale kapitalmarkeder bliver bedre. også disse effekter må dog vurderes at være af beskeden betydning. det må derimod betegnes som usundt eller som en indikation af manglende konkur- rence, at en realkreditkunde kan være flere tusinde kroner "værd", således at en ny kunde giver et betydeligt formidlingshonorar - uden at denne værdi giver anledning til, at prisen - dvs. rentemarginalen - konkurreres ned. dette ville ikke kunne fore- komme på et konkurrencepræget marked. endelig kommer det helt centrale punkt, nemlig at nykredits markedsandel, sammen- holdt med de oprindelige vilkår for distributionssamarbejdet, ville skabe en række bin- dinger i distributionsleddet, som ville gå længere, end hvad der kunne accepteres kon- kurrenceretligt. konkurrencestyrelsen har derfor ikke fundet, at fusionen, med de tilhørende aftaler, kunne godkendes i den form, som de blev forelagt for styrelsen. styrelsen har derefter drøftet med parterne, hvorledes aftalen kunne ændres, så de ne- gative virkninger for konkurrencen blev fjernet. for de elementer i fusionsaftalen, der mere svarer til en klassisk distributionsaftale end til en fusionsaftale, har det været overvejet, om aftalen ville kunne imødekomme de sædvanlige betingelser for godken- delse af sådanne aftaler, herunder at en del af fordelen ved aftalen skulle komme for- brugerne til gode. på denne baggrund er styrelsen og parterne blevet enige om en ræk- ke ændringer i fusionsaftalen. 1.3 tilsagn først og fremmest forkortes aftalernes løbetid væsentligt. den oprindelige aftale havde en løbetid på 9 år, og flere elementer i aftalen var endda tidsubegrænsede. de mest konkurrencebegrænsende elementer i den reviderede aftale løber til sammenligning hermed kun i fire år - 16 - en række andre, mindre konkurrencebegrænsende elementer, gælder i yderligere 2 1/4 år. i denne periode vil det være muligt for en konkurrent til nykredit at betale nogle af pengeinstitutterne - eller alle - for at indgå en ny, bedre aftale til anden side. efter den
41. april 2010 - er pengeinstitutterne frit stillet. at aftalen er blevet forkortet væsentligt betyder, at der ligger et stort effektivitetspres på både nykredit og de formidlende pengeinstitutter. nykredit skal således forblive den mest attraktive realkreditleverandør for pengeinstitutterne – både omkostnings- mæssigt og produktmæssigt. pengeinstitutterne skal på sin side fortsat udgøre det mest effektive distributionssystem. [boks 1.1: nykredits tilsagn samarbejdet med pengeinstitutterne - ingen sanktioner ved pengeinstitutters udtræden af samarbejdet efter den
42. april 2010 - boden ved ophør af samarbejdet nedsættes fra 3 til 1 års provisioner - betalingen for de udtrædende pengeinstitutters aktier i pras hæves til kurs 0,65 af indre værdi. - fra l . januar 2008 kan pengeinstitutterne afbryde samarbejdet, med nykredit uden afkortning af købesummen - fra
43. januar 2008 kan pengeinstitutterne afbryde samarbejdet med nykredit uden pligt til at afhænde aktierne i pras. - opgørelsen af det samlede vederlag til pengeinstitutterne sker pr.
44. april
45. ud- trådte pengeinstitutters lån indgår ikke i opgørelsen - eksekutivkomiteens kompetence ændres, og den omdannes til et organ uden adgang til oplysninger om enkelte pengeinstitutters formidling - fra
46. januar 2008 bortfalder pengeinstitutternes pligt til at stemme mod, at dlr be- gynder udlån til privatmarkedet - fra
47. april 2010 bortfalder nykredits forkøbsret til pengeinstitutternes aktier i dlr priserne for realkreditlån og indskrivning af obligationer - nykredit nedsætter bidraget for nye lån til kernekunder til 0,50 pct; for fuld belåning - bidraget for andre nye nykredit-lån til private nedsættes tilsvarende. - nykredit indfører en rabat på 600 kr. til private kunder, der optager lån via nykredits hjemmeside - nykredit indfører gratis indskrivning af egne obligationer i vp inden
48. juli 2004 fremme konkurrencen for realkreditlån og handel med obligationer - nykredit offentliggør alle formidlingshonorarer til pengeinstitutterne - nykredit vil offentliggøre alle formidlingshonorarer til ejendomsmæglerne forudsat andre gør tilsvarende - nykredit tilslutter sig finansrådets og realkreditrådets prisguider - nykredit vil foranledige, at pengeinstitutterne gør det samme i det omfang det er praktisk muligt - 17 - - nykredit samler kursskæring og kurtage i én post ved markedsføring og afregning af realkreditlån - nykredit stiller priser på fondsbørsen i sine 15-20 mest likvide obligationsserier - nykredit vil anvende sine best efforts til at fremme private internetkunders mu- ligheder for at handle obligationer direkte på fondsbørsen] styrelsen har lagt vægt på, at begge parter efter udløbet af perioden på 6 1/4 år har reel- le muligheder for at vælge en anden samarbejdspartner. dette er også sikret, idet pen- geinstitutterne frit kan udtræde, og ikke vil skulle betale nogen form for erstatning til nykredit. nykredit vil også kunne udtræde af samarbejdet. formelt vil dette blive be- tragtet som en misligholdelse af aftalen, men aftalen medfører, at nykredits erstatning til pengeinstitutterne alene vil være, at disse i to år efter ophøret af samarbejdet kan kræve realkreditlån leveret af nykredit til uændrede priser, samt at nykredit skal leve- re en kopi af det edb-system, der er en del af totalkreditkonceptet. nykredit har til- kendegivet over for konkurrencestyrelsen, at dette vil kunne ske uden nævneværdige omkostninger for nykredit, og derfor vurderes der ikke at være væsentlige barrierer for, at nykredit kan stoppe samarbejdet med pengeinstitutterne, hvis en anden forret- ningsstrategi er bedre for nykredit. i forhold til dlr kredit vil pengeinstitutterne efter fire år frit kunne udvide selskabets aktiviteter til også at omfatte privatsegmentet. herved er der åbnet mulighed for at op- rette en direkte konkurrent til totalkredit. for det andet reducerer nykredit/totalkredit nogle af sine priser. først og fremmest reducerer nykredit sine bidragssatser fra de gældende 0,529 pct. til fremover 0,500 pct. nykredit bliver hermed billigst i markedet sammen med totalkredit … når der i denne sag er aftalt prisændringer, så skyldes det bl.a., at fusionen er knyttet til en række aftaler, der alternativt skulle være behandlet efter reglerne om konkurren- cebegrænsende aftaler. et af kriterierne for godkendelse af disse aftaler er, at en del af fordelen eller effektivitetsgevinsten skal komme forbrugerne til gode. det vil nedsæt- telsen af bidraget til 0,500 pct. være med til at sikre. reduktionen af bidragssatsen gælder kun for nye lån, men vil første år medføre bespa- relser for forbrugerne på ca. 12 mio. kr. efter nogle år, når stort set alle lån er fornyet, vil besparelsen udgøre 50 mio. kr. tilsagnet imødegår dermed de prisstigninger, som fusionen ellers måtte antages at medføre … såfremt de andre realkreditinstitutter ned- sætter deres bidrag tilsvarende, kan besparelsen for forbrugerne blive mere end dob- belt så stor. … dernæst indfører nykredit og totalkredit rabat ved optagelse af lån via internettet. forbrugere, der gennemfører de dele i lånesagsbehandlingen, som nykredit tilbyder på sin hjemmeside får en rabat på 600 kr. i forhold til et lånesagsgebyr på 1050 kr. hvis formidling via internettet gradvis opnår en andel af nykredits og totalkredits salg på fx 33 pct., vil den samlede besparelse udgøre 20-25 mio. kr. årligt. uanset besparelsens - 18 - størrelse er den egentlige hensigt at øge forbrugernes incitament til at anvende internet- tet, bl.a. fordi det samtidig vil udsætte bankfilialnettet for et øget konkurrencepres. yderligere indfører nykredit gratis indskrivning af egne obligationer i vær- dipapircentralen. nykredit har indført et gebyr på 45 kr. pr. depot samt 20 kr. pr. fondskode. det falder væk senest
49. juli
50. det indebærer en besparelse for forbru- gerne og kan samtidig lægge et pres på pengeinstitutternes gebyrer. … brfkredit til- byder også gratis indskrivning, og hvis de øvrige realkreditinstitutter gør det samme kan besparelsen blive endnu større. for det tredje gennemfører nykredit en række foranstaltninger, der skal forbedre kon- kurrenceforholdene. … endelig vil nykredit øge private internetkunders muligheder for at handle obligationer direkte på københavns fondsbørs. såfremt private kunder kan handle obligationer di- rekte på børsen gennem deres hjemmebanker på tilsvarende måde som aktier, kan det lægge et pres på de priser, værdipapirhandlerne tilbyder, og dermed føre til skarpere kurser. samtidig kan det få afsmittende følger for detailbankmarkedet, idet kunderne får et umiddelbart alternativ til pengeinstitutternes egne opsparingstilbud. …” b. de underliggende aftaler bestyrelserne i henholdsvis totalkredit og nykredit godkendte i anledning af den foreståen- de sammenlægning af selskaberne en aftaleskitse af
51. juni 2003, hvoraf bl.a. fremgår: ”… de primære risici for pengeinstitutterne og dermed fællesskabet omkring totalkredit er:  fjendtlige overtagelsesforsøg (risikoen kan blive mere akut ved en vedtagelse af eu's overtagelsesdirektiv)  utilstrækkelig kapitalstyrke hos enkelte pengeinstitutter til fortsat udbygning af total- kredit  krise i et enkelt pengeinstitut kan mindske tilliden til hele kredsen af regionale og loka- le pengeinstitutter og dermed svække tilliden til fællesvirksomhederne – måske speci- elt på [ulæseligt ord] til produkt- og systemudvikling på realkreditområdet. de primære risici for nykredit er:  faldende markedsandel inden for privatområdet  uforholdsmæssigt høje distributionsomkostninger for at opnå tilstrækkelige markeds- andele  manglende daglig kontakt med privatkunder hæmmer løbende kreditovervågning  øget kreditrisiko og stigende tab. - 19 - i modsætning hertil står storbankerne over for en række andre risikofaktorer. danske bank og nordea forsøger at udvide bankmarginalerne og spare sig til en bedre bundli- nie. og hvis det ikke lykkes for dem, risikerer de at blive overtaget af endnu større udenlandske banker. den øgede fokus på bundlinien har medført faldende kundetil- fredshed, hvorved kundebasen blotlægges, og risikoen for kundeflugt øges. ved en sammenlægning af totalkredit og nykredit vil de nævnte risici for pengeinsti- tutterne og nykredit kunne reduceres, fordi den enes svaghed er den andens styrke. hvis pengeinstitutternes og nykredits risici først har materialiseret sig, vil det være vanskeligt at gennemføre en sammenlægning. hvis risiciene derimod ikke materialise- res, vil det stadig være en fordel for parterne at have gennemført sammenlægningen. derfor vil det være en fordel for begge parter at gennemføre en sammenlægning på nuværende tidspunkt. strategisk rationale parterne ønsker at etablere en stærk, tredje gruppering på det danske kapitalmarked. parternes interesse i en sammenlægning er baseret på følgende rationale: a en styrkelse af parternes fælles økonomi og konkurrenceevne en sammenlægning vil styrke parternes økonomi og konkurrenceevne på kapitalmar- kedet, hvor fortsat konsolidering stiller krav om lave enhedsomkostninger, løbende produktudvikling, samt effektiv funding. styrkelsen af parternes økonomi og konkur- renceevne opnås ved:  skabelse af den største realkreditudbyder på det danske marked med en solid position på alle udlånssegmenter og med de mest likvide obligationsserier  opretholdelse af en konkurrencedygtig rating  realisering af omkostningssynergier gennem central produktudvikling og låneadmini- stration, samt tilpasning af distributionssystemerne. b fælles fokus på at opretholde og udbygge den samlede kundebase parterne har en fælles kundebase på 10 % af markedet, og parternes styrker supplerer hinanden:  totalkredit er med mere end 100 pengeinstitutter bag sig stærkt repræsenteret på det danske pengeinstitutmarked og har herigennem en væsentlig distributionskraft og lo- kal kompetence  totalkredit er et stærkt brand, som vil fortsætte med at eksistere og blive afsat i penge- institutterne side om side med nykredit-lån  nykredit producerer og leverer et konkurrencedygtigt og fuldt produktudbud på real- kreditområdet  nykredits ejendomsmæglerkæder - nybolig og estate - er med 275 butikker en stærk og landsdækkende spiller, som kan anvendes af parterne. - 20 - med sammenlægningen vil indsatsen fremover kunne koncentreres om at give parter- nes kunder en bedre og bredere betjening for at opretholde den eksisterende kunde- base og samtidig søge at flytte storbankernes kunder. hertil kommer muligheden for at etablere samarbejde på andre udvalgte forretnings- områder inden for fx bank og forsikring, hvilket kan styrke kundeloyaliteten yderlige- re. c øget kapitalstyrke nykredit er godt kapitaliseret til at understøtte den fælles videreudvikling på de finan- sielle markeder. efter sammenlægningen vil parterne have en samlet egenkapitalkraft, der giver øgede strategiske muligheder blandt andet for at agere under fremtidige strukturændringer (fx i tilfælde af en vedtagelse af eu's overtagelsesdirektiv), og sikrer parternes fortsatte uafhængighed. hertil kommer, at parterne vil få en mere optimal udnyttelse af den fælles kapital, idet nykredits kapital kan bruges til solvensdækning af de realkreditlån, pengeinstitutterne formidler. d fælles værdinormer parternes forretning er funderet på et fælles sæt af værdinormer, som er karakteriseret ved åbenhed, sund fornuft, decentral beslutningskraft, uafhængighed, lokal forankring, medmenneskelighed og ligeværdighed. parterne ønsker på denne baggrund at indgå et langsigtet og gensidigt forpligtende samarbejde med udgangspunkt i en sammenlægning af totalkredit og nykredit. … loyalitet  pengeinstitutterne kan på realkreditområdet opnå samme vilkår som nykredit måtte give til andre (mestbegunstigelsesklausul)  udtræden af samarbejdet eller stop for formidling ”koster” for begge parter.
52. overordnet organisering totalkredit og nykredit sammenlægges ved, at pengeinstitutterne sælger deres aktier i totalkredit til nykredit mod erlæggelse med aktier i nykredit holding, en kontant be- taling up-front og en løbende betaling over en periode på 9 år. …
53. forretningskoncept forretningskoncept på privatkundeområdet totalkredit videreføres som selskab og brand og med det nuværende forretningskon- cept. nykredit har dog mulighed for at fusionere totalkredit med nykredit realkredit såfremt synergier, funding m.v. taler herfor. hvis det sker, vil totalkredit dog alligevel fortsætte som brand og med det nuværende forretningskoncept, indtil andet måtte bli- ve besluttet i henhold til de regler, der gælder herfor, jf. afsnit 6 [gengives ikke]. - 21 - pengeinstitutterne kan frit vælge, om de vil anvende totalkredit eller nykredit som brand over for privatkunderne. totalkredit er som brand karakteriseret ved, at realkre- ditlånene bliver produceret lokalt i det enkelte pengeinstitut, mens produktion under nykredit brandet sker i nykredit. a. pengeinstitutterne varetager al kundekontakt, herunder salg, rådgivning og kreditvur- dering af deres kunder på ejerboligområdet. b. de nuværende lån i totalkredit fortsætter med uændret garantimodel og honorering, dog uden modregning i provisioner udover den stillede garanti og uden tværgående garanti, men inklusive en løbende porteføljeprovision på 0,15 % efter år
54. c. for nye lån under totalkredit brandet gælder følgende:  pengeinstitutterne modtager en løbende porteføljeprovision på 0,15 % af den til enhver tid værende restgæld for de af pengeinstituttet formidlede lån  pengeinstitutterne stiller garanti for intervallet 60-80 %. garantien løber i 8 år, hvorefter den bortfalder i sin helhed  pengeinstitutterne modtager en betaling for garantistillelsen i garantiperioden svaren- de til det samlede bidrag på 0,70 % i garantiintervallet med fradrag af den udbetalte porteføljeprovision i segmentet  der sker ikke modregning af tab ud over garantibeløbet, og der er ingen tværgående garanti  totalkredit/nykredit kan anmode om reduktion af det enkelte lån i forbindelse med låneoptagelsen. såfremt pengeinstituttet ønsker lånets størrelse fastholdt, kan det ydes mod fuld garanti og fuldt bidrag til pengeinstituttet (fravigerlån). d. parterne er enige om, at ændrede vilkår - ikke mindst basel-reglerne - løbende vil kræ- ve justeringer af de aftalte betingelser. der er enighed om, at det skal ske med henblik på optimering af parternes indtjening og kapitalbelastning og at tilstræbe fastholdelse af den eksisterende fordeling af ressourcer, risiko/tab, solvens og indtjening. i god tid inden de nye basel-regler træder i kraft (forventet) den
55. januar 2006, skal samarbejds- strukturen derfor være optimeret, under hensyntagen til disse principper. … f. kunderne betaler samme pris på lån afsat fra pengeinstitutternes filialer og nykredits egne salgskanaler. g. pengeinstitutterne tilbydes nuværende produktpalette under totalkredit-brandet samt samme produktpalette, som den nykredit tilbyder gennem sine egne salgskanaler. h. totalkredit varetager løbende kontakt til pengeinstitutterne i forbindelse med udbeta- linger, omlægninger m.m. af totalkredit-lån, samt håndtering af garantier, herunder provisionsafregning. desuden varetager totalkredit central markedsføring og rådgiv- ning under totalkredit-brandet. det nuværende niveau (0,15 promille af restgælden) for markedsføring af totalkredit og pengeinstitutternes rolle i forbindelse hermed op- retholdes. i. pengeinstitutterne vil fortsat stå for udvikling af egne rådgivnings- og salgssystemer. udgifter til boligxperten afholdes af pengeinstitutterne. den systemmæssige foran- kring af boligxperten skal vurderes ifm. generel systemintegration. - 22 - ...
56. sammenlægningsmodel pengeinstitutterne betales for deres salg af aktier i totalkredit med en ejerandel i ny- kredit holding, en kontant up-front betaling og en løbende betaling. herved sikres:  at pengeinstitutterne får kapitaliseret og fremtidssikret de værdier, der er opbygget i totalkredit  at pengeinstitutterne, i lighed med den nuværende model for totalkreditsamarbejdet, har en vedvarende interesse i at formidle lån til både totalkredit og nykredit på alle udlånsområder  en klar tilknytning af pengeinstitutternes distributionsnet til totalkredit og nykredit. en vigtig målsætning for sammenlægningsmodellen er at sikre skatteoptimalitet for begge parter. sammenlægningens gennemførelse forud for sammenlægningen etablerer pengeinstitutterne et holdingselskab for total- kredit. nykredit koncernen indgår i sammenlægningen med den nuværende selskabsstruktur, hvor nykredit realkredit er moderselskab for koncernens øvrige driftsselskaber. sammenlægningen sker ved, at nykredit holding køber aktier i totalkredit af holding- selskabet mod erlæggelse med nyudstedte aktier i nykredit holding, en kontant beta- ling up-front og en løbende betaling. den løbende betaling optages som supplerende kapital i nykredit holding og afdrages over 9 år. den løbende betaling forrentes i den- ne periode med den risikofri rente efter skat. aktierne i totalkredit overdrages til nykredit realkredit. totalkredit fortsætter heref- ter som datterselskab til nykredit realkredit. nykredit kan dog beslutte at fusionere totalkredit med nykredit realkredit. i så tilfælde er det forudsat, at brandet totalkre- dit fortsætter uændret, ligesom pengeinstitutternes beskyttelse juridisk udformes, såle- des at den vil være uændret. … pris og erlæggelse vederlaget for totalkredit erlægges fra nykredit holding med en kombination af kon- tant betaling, løbende betaling og nyudstedte aktier. ud fra en forudsætning om, at transaktionerne ikke vil udløse skat, kan prisen opgøres til 7.150 mio. … ved transaktionens gennemførelse erlægges 3 mia. kr. kontant. det resterende vederlag fordeles mellem løbende betaling over 9 år og aktier, således at pengeinstitutterne mindst får aktier til en indre værdi på 1.150 mio.kr., svarende til en beregnet ejerandel i nykredit holding på 3,2 % pr. ultimo
57. kvartal
58. … - 23 -
59. dlr det enkelte pengeinstitut i totalkredits ejerkreds forpligter sig til at stemme imod en vedtagelse om påbegyndelse af udlån til ejerboliger og fritidshuse i dlr. …
60. ophør af samarbejdet et enkelt pengeinstituts udtræden for nykredit er det en væsentlig forudsætning for samarbejdet, at det er et varigt og loyalt samarbejde med aktiv formidling. ved et pengeinstituts eventuelle udtræden af samarbejdet, indgåelse af ny formidlings- aftale til anden side eller ophør med aktiv formidling på anden vis sker følgende:  den resterende del af den løbende betaling for det pågældende pengeinstituts andel af vederlaget for salg af aktierne i totalkredit bortfalder  pengeinstituttet skal sælge aktierne til holdingselskabet, som har forkøbsret. ønsker dette ikke at udnytte forkøbsretten, har nykredit holding ret og pligt til at købe aktier- ne. prisen for aktierne vil i begge tilfælde være kurs/indre værdi på 0,5  det udtrædende pengeinstitut betaler en bod til nykredit på et beløb svarende til summen af pengeinstituttets bruttoprovisioner for såvel gamle som nye lån (før even- tuel tabsmodregning) de seneste 3 år før udtræden  nykredit kan vælge at opsige provisionsbetalingen til pengeinstituttet  nykredit kan vælge at opsige stillede tabsgarantier fra pengeinstituttet, hvorved såvel portefølje- som garantiprovision på de formidlede lån bortfalder  nykredit overtager "ejerskabet" af de af pengeinstituttet formidlede kunder og kan frit markedsføre alle typer finansielle ydelser til disse kunder. … kollektiv passivitet for pengeinstitutfællesskabet ved fastsættelse af prisen for totalkredit er der lagt til grund, at lån formidlet af penge- institutterne til totalkredit/nykredit i 2012 vil have en markedsandel af obligations- restgælden på privatsegmentet på 25 %. hvis pengeinstitutternes samlede andel af obligationsrestgælden i 2012 varierer ud over et bånd på +/- 2 %-point i forhold til dette mål, foretages, der en justering af den samlede løbende betaling i forbindelse med betalingen af den sidste del af den løbende betaling i år
61. …” den
62. juni 2003 indgik bestyrelsen for nykredit holding a/s og bestyrelsen for totalkredit a/s en ”rammeaftale om sammenlægning”, hvoraf fremgår bl.a.: ”…
63. sammenlægningens gennemførelse 2.1 parterne anerkender, at gennemførelse af sammenlægningen på de i aftaleskitsen fastlagte vilkår blandt andet kræver: 2.1.1 opnåelse af følgende myndighedsgodkendelser: … - 24 - (c) godkendelse af aftalekomplekset fra konkurrencemyndighederne på for parterne tilfredsstillende vilkår; og (d) eventuelle øvrige nødvendige myndighedsgodkendelser.” samme dag den
64. juni 2003 udsendte nykredit en meddelelse til københavns fondsbørs og pressen. af meddelelsen fremgik bl.a.: ”… nykredit køber totalkredit  tæt strategisk alliance mellem nykredit og de lokale og regionale pengeinstitutter  totalkredit videreføres som selskab, brand og forretningskoncept  lokale og regionale pengeinstitutter får en styrket konkurrencekraft  nykredits distribution styrkes markant  lokale og regionale pengeinstitutter bliver medejere af nykredit holding  adm. direktør niels tørslev – nyt medlem af koncerndirektionen i nykredit … med købet bliver nykredit koncernen den største realkreditudbyder på det danske marked med en solid position på alle udlånssegmenter. nykredit og totalkredit tegner sig i dag tilsammen for 40 % af realkreditmarkedet på privatkundeområdet og bliver dermed den største udbyder. på erhvervs- og land- brugsområdet er nykredit i forvejen førende realkreditudbyder. … tidsplan sammenlægningen er tiltrådt af enige bestyrelser i totalkredit og nykredit og skal nu forelægges ejerkredsen bag totalkredit til godkendelse. handlen er ligeledes betinget af de relevante myndigheders godkendelse, herunder fi- nanstilsynet og konkurrencestyrelsens tiltrædelse af vilkårene for sammenlægningen. sammenlægningen forventes gennemført, når de fornødne myndighedstilladelser og godkendelser foreligger – efter planen den
65. oktober
66. … eksekutiv komité der oprettes en eksekutiv komité, som har ansvaret for at drøfte fælles strategi, øko- nomi og markedsføring. eksekutiv komiteen kommer til at bestå af nykredits kon- cerndirektion og et tilsvarende antal repræsentanter, der udpeges af de lokale og regio- nale pengeinstitutter.” c. forhandlingerne mellem nykredit og konkurrencestyrelsen fra
67. juni 2003 til nykredits endelige tilsagn den
68. oktober
69. - 25 - alle fremlagte mødereferater og referater af telefonsamtaler er udarbejdet af nykre- dit/nykredits advokater. i en telefonsamtale den
70. juni 2003 orienterede daværende finans- og regnskabschef (senere koncernchef) i nykredit, peter engberg jensen, konkurrencestyrelsens daværende direktør, finn lauritzen, om nykredits påtænkte overtagelse af totalkredit. den
71. juni 2003 afholdtes et møde i konkurrencestyrelsen med deltagelse af bl.a. finn lau- ritzen fra styrelsen og peter engberg jensen, advokat niels heering og advokat jan erik svensson på vegne nykredit. af mødereferatet fremgår bl.a.: ”… konkurrencestyrelsen udtrykte bekymring over transaktionen og fremhævede i særde- leshed tre punkter:
72. dominans konkurrencestyrelsen henviste til at det fusionerede nykredit/totalkredit ville få en markedsandel, der eventuelt kunne gøre den enedominerende. herudover henviste konkurrencestyrelsen til muligheden for at transaktionen på grund af markedets oli- gopolistiske natur (med særlig henvisning til de få og små udsving i aktørernes bi- dragssatser) kunne skabe en kollektiv dominans, først og fremmest mellem danske bank og nykredit/totalkredit. …
73. eksklusivitet konkurrencestyrelsen var bekymret for den binding, der ville være mellem nykredit og de 104 banker bag totalkredit a/s, en binding, der tilnærmelsesvis ville have karak- ter af eksklusivitet. konkurrencestyrelsen interesserede sig i den forbindelse meget for perioden for troskaben, set i relation til betalingsterminen over 9½ år og ikke mindst i relation til de vilkår, der løber uendeligt. …” den
74. juni 2003 havde peter engberg jensen og finn lauritzen en telefonsamtale. af peter enbergs jensens notat vedr. samtalen fremgår bl.a.: ”… fl nævnte indledningsvis, at han efter samtaler med medarbejdere og formanden nu talte med mere fast røst end tidligere på dagen. han understregede, at det alvorligste problem fortsat var den langvarige periode for, hvornår pengeinstitutterne ikke havde mulighed for at lave aftaler til anden side uden økonomisk effekt. - 26 - fl nævnte følgende specifikke forhold:  3 års provisionsboden  tilbagesalg af aktier til halv pris (ifølge fl mindre vigtig, som følge af beløbets størrel- se)  fjernelse af 0,15 % porteføljeprovision (efterfølgende er jeg ikke helt klar over, om de 0,15 % her var provisionen efter 8 år eller den generelle porteføljeprovision)  justering af pris i år 2012  fjernelse af restbetaling. fl understregede, at de forskellige beskyttelsesforanstaltninger vurderes forskelligt i konkurrencestyrelsen, og at spørgsmål om disses udformning vil man lægge lidt vægt på i styrelsen. han gentog igen, at den normale periode for sådanne begrænsninger er 3 år, men i sær- lige tilfælde 5 år. … han understregede endeligt, at konkurrencestyrelsen kan være besværlige, men at de prøver at finde løsninger. han har orienteret konkurrencestyrelses formand om nær- værende sag, og formanden støtter holdningerne fra konkurrencestyrelsen 100 %. herudover nævnte fl, at vi kan være sikre på, at vi efter denne tilbagemelding fra konkurrencestyrelsen og de forhold, som hidtil er påpeget, at konkurrencestyrelsen herefter ikke vil finde på flere ting til casen. den fortsatte procedure vil være, at dersom vi offentliggør handlen på fredag, vil fl sandsynligt ved kontakt af pressen stille sig kritisk til visse elementer, men understre- ge, at der ikke er tale om en forbudssag. …” efter bestyrelsernes godkendelse af aftaleskitsen af
75. juni 2003 og efter den kombinerede fondsbørs- og pressemeddelelse af
76. juni 2003 (begge omtalt ovenfor), holdt parterne et møde den
77. august 2003 i konkurrencestyrelsen med deltagelse fra styrelsen af bl.a. finn lauritzen og fuldmægtig vibeke dumrath og for nykredit af peter engberg jensen, direktør niels tørslev (totalkredit), advokat niels heering og advokat jan erik svensson. af mødere- feratet fremgår bl.a.: ”… finn lauritzen meddelte, at han havde udarbejdet en kort agenda bestående af 3 punk- ter.
78. proces
79. overordnet analyse
80. konkurrencestyrelsens forslag til tilsagn. … ad 2 - 27 - finn lauritzen redegjorde for konkurrencestyrelsens holdning og mente, at der var en række problemer men også visse formildende omstændigheder. … på den anden side var det klart, at konkurrencen kunne være bedre på det danske real- kreditmarked, og konkurrencestyrelsen har tidligere gennemgået konkurrencemønste- ret, blandt andet i konkurrenceredegørelsen
81. det var finn lauritzens opfattelse, at der er tale om et fastlåst oligopolistisk marked, hvor der ikke er nogen væsentlig pris- konkurrence, men konkurrencen findes i fødekanaler og markedsføring. det var kon- kurrencestyrelsens opfattelse, at den i forvejen ringe priskonkurrence vil blive reduce- ret yderligere efter fusionen nykredit/totalkredit. konkurrencestyrelsen erkendte, at fusionen kunne medføre, at der blev skabt en tredje spiller på det finansielle marked, men han var ikke imponeret. i realiteten mente han ikke, at der vil blive skabt mere konkurrence på banksiden, da de lokale pengeinstitut- ter ikke i kraft af fusionen bliver tilstrækkelig stærke til at tage konkurrencen op med de store. på realkreditmarkedet var det finn lauritzens opfattelse, at der vil blive skabt et duopol. det var konkurrencestyrelsens opfattelse, at den fusionerede enhed vil blive dominerende på de fleste realkreditområder. ... der er ikke efter konkurrencestyrelsens opfattelse tale om nogen traditionel fusion, og han erkendte, at dermed er skadevirkningerne tidsbegrænsede til de 9 år, der er aftalt. dog var det konkurrencestyrelsen opfattelse, at der ikke er nogle synergieffekter ved fusionen, idet der ikke spares nogle omkostninger. der er derfor efter konkurrencesty- relsens opfattelse ingen samfundsmæssige fordele eller besparelser. rent juridisk ser konkurrencestyrelsen fusionen som en blanding af fusion og konkur- rencebegrænsende aftaler, hvorfor det er nødvendigt at vurdere samarbejdet i forhold til flere bestemmelser i konkurrenceloven. man skal herunder se på konkurrencebe- grænsende aftaler og de regler, der findes om konkurrenceklausuler. … ad 3
82. konkurrencestyrelsen ser med meget stor alvor på den lange binding omfattende 3 punkter. - perioden for betaling, idet man mister restbetalingen ved udtræden. - forpligtelsen ved udtræden til at sælge aktier til kurs 0,
83. - den kollektive tilskyndelse til at blive i samarbejdet, som ligger i markedsandelen på 25 %, år
84. …
85. provisionstaksten på 0,15 % er et fast beløb, der medvirker til en yderligere fastfrysning af priskonkurrencen. konkurrencestyrelsen anmodede om, at denne provisionssats bli- ver knyttet til rentemarginalen.
86. - 28 - konkurrencestyrelsen anmodede om yderligere gennemsigtighed på formidlingshono- rarerne, idet dette vil styrke konkurrencen. der bør derfor ske en offentliggørelse af alle formidlingshonorarer til pengeinstitutter, mæglere m.v. …” med datering den
87. august 2003 forelå et af konkurrencestyrelsen udarbejdet notat, ”ny- kredits overtagelse af totalkredit – udkast til tilsagn”. af notatet fremgår bl.a.: ”
88. reguleringen af samarbejdet mellem nykredit/totalkredit og pengeinstitutterne: de overordnende betragtninger om, hvorledes samarbejdet mellem nykre- dit/totalkredit og de 106 pengeinstitutter skal reguleres, fremgår af ”rammeaftale sam- menlægning” og ”aftaleskitse om sammenlægning af totalkredit og nykredit” (begge fra juni 2003). her er det især betingelserne for ophør af samarbejdet – et enkelt pengeinstituts udtræden – som påkalder sig interesse. konsekvensen for et pengeinstitut, som enten udtræder af samarbejdet, indgår en formidlingsaftale til anden side eller ophører med aktiv formid- ling (et anliggende for den såkaldte eksekutiv komité eller pengeinstitutternes hol- dingselskab) er kort gengivet følgende: … varigheden af forpligtelserne … er fastlagt til 9 år fra pengeinstitutternes afståelse af aktierne i totalkredit. parterne har dog mundtligt oplyst at b) [om bod] gælder tids- ubegrænset. herudover indeholder aftaleudkastene bl.a. følgende punkter, som bør fremhæves: … h) pengeinstitutterne modtager en løbende porteføljeprovision på 0,15 pct. af den til enhver tid værende restgæld af de af pengeinstitutterne formidlede lån. i) pengeinstitutterne forbydes (i modsætning til nu) fremover at indgå formelle formid- lingsaftaler med andre realkreditinstitutter, ligesom formidling på ad hoc basis for så- danne andre realkreditinstitutter ikke må resultere i et vederlag til pengeinstituttet. herved får aftalen en reel eksklusiv virkning. …
89. konkurrencestyrelsens udkast til tilsagn: konkurrencestyrelsen finder, at ovennævnte vilkår nødvendiggør følgende former for tilsagn: