sø- & handelsrettens dombog

- alj udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den

1. november 2016 v-4-14 tmk a/s (advokat michael clemmensen) mod 1) nobia denmark a/s 2) nobia denmark retail a/s (advokat claes wildfang for begge) sagens baggrund og parternes påstande denne sag handler navnlig om, hvorvidt produkter fra den af sagsøger, tmk a/s (herefter tmk), producerede og markedsførte køkken/bad-serie ”s12” nyder ophavsretlig, designret- lig og/eller markedsføringsretlig beskyttelse, og hvorvidt – og i givet fald i hvilket omfang – de sagsøgte, nobia denmark a/s og nobia denmark retail a/s (herefter tilsammen nobia), ved at producere og markedsføre deres ”inframe”-serie har krænket tmk’s rettigheder. -2- det er endvidere et selvstændigt spørgsmål i sagen, om tmk’s danske designregistrering af et greb benævnt ”y20” (dr 2012 00094) skal kendes ugyldigt. sagen er anlagt den
2. november 2013 ved retten i esbjerg som en justifikationssag i medfør af de tidligere gældende regler i retsplejeloven om fogedforbud, jf. herved § 648, stk. 1, i lov- bekendtgørelse nr. 1008 af
3. oktober 2012, med henblik på en prøvelse af, hvorvidt et af fo- gedretten i esbjerg ved kendelse af
4. oktober 2013 nedlagt forbud over for nobia er lovligt gjort og forfulgt. ved kendelse af
5. januar 2014 henviste retten i esbjerg sagen til behand- ling ved sø- og handelsretten i medfør af retsplejelovens § 225, stk. 3, jf. stk. 2, nr.
6. tmk har nedlagt følgende påstande:
7. det af fogedretten i esbjerg ved kendelse af
8. oktober 2013 nedlagte forbud over for nobia kendes lovligt gjort og forfulgt.
9. det forbydes nobia at producere, importere, eksportere, markedsføre, sælge eller på anden måde bringe i omsætning de køkken/badmøbler, der består af skabs- og skuffe- elementer og sammenstillinger heraf i moduler af et udseende som vist på bilag 2.1 – 2.4 med og uden greb, uanset farve på skabs- og skuffeelementerne, og med en ind- ramning bestående af et eller flere hvidlakerede rammestykker med en samlet bredde i intervallet 4 millimeter – 16 millimeter.
10. subsidiært i forhold til påstand 2: a. det forbydes nobia at producere, importere, eksportere, markedsføre, sælge eller på anden måde bringe i omsætning de køkken/badmøbler, der består af skabs- og skuffeelementer og sammenstillinger heraf i moduler af et udseende som vist på bilag 2.1 – 2.4 med og uden greb, uanset farve på skabs- og skuffeelementerne, og med en indramning bestående af ét hvidlakeret rammestykke på 12 millimeter el- ler et hvidlakeret rammestykke på 6 millimeter. -3- b. det forbydes nobia at producere, importere, eksportere, markedsføre, sælge eller på anden måde bringe i omsætning de køkken/badmøbler, der består af skabs- og skuffeelementer og sammenstillinger heraf i moduler af et udseende som vist på bilag 2.1 – 2.4 med og uden greb, uanset farve på skabs- og skuffeelementerne, og med en indramning bestående af to hvidlakerede rammestykker på 2 * 6 millime- ter.
11. nobia skal tilbagekalde køkken/badmøbelindretninger nævnt i påstand 2, subsidiært alle eller enkelte af produkterne nævnt i påstand 3, fra nobias kontraktparter, i det om- fang køkken/badmøbelindretningerne af nobia er leveret til kontraktparter, og af kon- traktparterne endnu ikke er videresolgt. nobia skal destruere deres beholdninger af de produkter, som påstand 2 omhandler, subsidiært som påstand 3 omhandler.
12. nobia skal in solidum betale 2.340.130 kr. til tmk med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. tmk har over for nobias selvstændige påstande påstået frifindelse. nobia har over for tmk’s påstand 1 og 4 nedlagt påstand om frifindelse. over for tmk’s på- stand 2 og 3 har nobia principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse. over for tmk’s påstand 5 har nobia principalt påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb ef- ter rettens skøn. nobia har endvidere nedlagt følgende selvstændige påstande:
13. tmk’s danske designregistrering dr 2011 00063 kendes ugyldig.
14. tmk’s danske designregistrering dr 2012 00094 kendes ugyldig. -4- indledende bemærkninger retten har under hovedforhandlingen foretaget besigtigelse af s12-køkkener i tmk’s svane- forretning i vejle og tilsvarende af inframe-køkkener i invitas forretning i vejle. en række fremlagte fotos/billedmateriale er af en sådan kvalitet, at det ikke har kunnet med- tages i sagsfremstillingen i dommen. oplysningerne i sagen sagens parter tmk producerer og markedsfører køkken-, bad- og gaderobeløsninger. tmk sælger primært sine produkter gennem to landsdækkende kæder, tvis køkkener og svane køkkenet, sidst- nævnte siden
15. s12-serien sælges via svane-kæden. nobia sælger og markedsfører køkken-, bad- og gaderobeløsninger i danmark gennem hth køkkener, hth gør-det-selv, unoform, poggenpohl og invita, sidstnævnte siden
16. in- frame-serien sælges via invita-kæden. produkterne tmk’s s12 tmk påbegyndte efter det oplyste udviklingen af s12-serien i midten af januar
17. der er fremlagt en række dokumenter fra foråret og sommeren 2011 til belysning af udviklingspro- cessen, blandt andet intern mail-korrespondance, referater af møder i tmk’s produktkomité og produktudvalg, håndtegnede skitser og computeranimerede illustrationer af prototyper af s12-moduler samt fotos af fysiske modulopstillinger af s12-prototyper på tmk’s fabrik i holstebro. den
18. august 2011 indgav tmk ansøgning til patent- og varemærkestyrelsen om designre- gistrering af s12-serien. den
19. august 2011 opnåede tmk designregistrering, dr 2011 00063, blandt andet i klasse 06 (møbler og andre boligartikler). designet er i designregistre- ringen illustreret med blandt andet følgende billeder: -5- -6- s12-serien blev efter det oplyste lanceret på det danske marked i december 2011 / januar
20. af svanes produktkatalog for 2011 fremgår blandt andet følgende opstillinger af s12- moduler: s12-serien findes i andre opstillinger og sammensætninger end de moduler, som fremgår af ovenstående fotos fra produktkataloget. s12 fås også med fronter i andre farver end hvid og finér. nogle moduler er grebsløse, mens andre er udstyret med greb, hvilket efter det oplyste kun er tilfældet, hvis modulet indeholder hvidevarer, fx køleskab eller en opvaskemaskine. -7- siden lanceringen af s12 har tmk efter det oplyste foranstaltet en omfattende markedsføring af serien. retten har under hovedforhandlingen blandt andet fået præsenteret en landsdæk- kende tv-spot kampagne vedrørende s12-serien, som efter det oplyste blev vist på tv2 i hele 2012, og en række youtube-webspots fra januar 2012, som er lagt på svanes hjemmeside. i perioden fra den
21. juli –
22. august 2012 kunne man opleve et s12-køkken i tv2’s studie under tv2’s dækning af ol i london. nobias inframe inframe blev lanceret første gang i juni
23. der er under sagen fremlagt en version af invi- tas interne markedsføringsbrochure for inframe (bilag 22 / bilag c), som efter det oplyste stammer fra sommeren 2012 inden lanceringen af inframe. af brochuren, på hvis forside det er anført på tværs over siden ”kun til intern brug må ikke udleveres til kunder”, fremgår blandt andet: ”inframe i samarbejde med siga-design introducerer invita et nyt gavlkoncept med 6 mm eller 12 mm gavle. vi har set en enkelt af vores kollegaer lave et design, hvor lågen omkranses af et kor- pus med en udfræsning. konstruktionen minder lidt on invitas arch løsning, som udgik for ca. 5 år siden. vi mener, at konstruktionen har forskellige svagheder, bl.a. følgende: …  mindre godt design når mellemrummet mellem skabskorpus er synligt. …  meget tunge skabe da skabskorpus består af 24mm mdf.  skabskorpus leveres kun i mdf og ikke fineret. …  en dyr løsning. invita konceptet invitas koncept går ud på at benytte 6 mm eller 12 mm passtykker mellem, under og over skabene. disse passtykker er kun 75 mm i dybden. endegavle laves ligeledes i 6 mm eller 12 mm og har normaldybde (skabsdybde ÷21 mm). endegavlene er højere end skabene, så de dækker top og bundlisten. konceptet er lavet så det kun er listerne under og over skabene, der skal tilskæres i længde. -8- fordelene ved invitas løsning er følgende: …  fleksibel løsning, hvor listerne kan leveres i alle standardfarver og finertyper. både vandret og lodret finerbillede.  stort set hele invitas skabssortiment kan benyttes, og der kan laves mange spæn- dende designs og farve/finer sammensætninger  i princippet kan alle lågemodeller benyttes sammen med designet, men nogle er selvfølgelig mere velegnede end andre.  ingen synlige mellemrum ved korpus.  en prisgunstig løsning for forbrugeren …” den interne markedsføringsbrochure indeholder endvidere en række computeranimerede il- lustrationer af forskellige inframe-opstillinger. parterne er enige om, at det design, som invita ifølge brochuren har set en ”kollega” lave, er en reference til s
24. der er under sagen desuden fremlagt invitas eksterne markedsføringskatalog, som efter det oplyste udkom i anden halvdel af 2012, og hvoraf blandt andet fremgår følgende billeder af inframe kombineret med invitas eksisterende køkkenserier ”trendline” og ”athena”: -9- inframe-listerne på billederne i dette katalog er sorte henholdsvis i lys eg (”finér”), og der er enighed mellem parterne om, at inframe som afbildet på disse billeder – hvor listerne ikke er hvide – ikke er omfattet af tmk’s påstande under sagen. tmk blev efter det oplyste første gang opmærksom på inframe i september 2012, da tmk’s arkitekt, rolf birk kjeldsen, bemærkede en udstilling med inframe i en invita-forretning i vejle. i januar 2013 foretog tmk et prøvekøb af et inframe-modul hos invitas forhandler i spjald. modulet, som har været opstillet i retten under hovedforhandlingen, er udstyret med hvide 6 millimeter inframe-lister på gavlene samt i modulets top og bund, mens mellemrummet i midten mellem de to elementer har to lister a 6 millimeter. af invitas bestillingsliste fremgår, at der udover lister på 6 mm er bestilt en enkelt hvid inframe-liste på 12 millimeter, til mid- ten. det er oplyst, at modulet er udstyret med en bordplade og sokkel fra svane. som sagens bilag 2.1 er fremlagt et foto af de i retten opstillede moduler med inframe- modulet til venstre og s12-modulet til højre: - 10 - som sagens bilag 2.2 er fremlagt et foto af et inframe-køkken, som efter det oplyste var ud- stillet hos invitas forhandler i aalborg frem til forbuddets nedlæggelse i oktober 2013: som sagens bilag 2.3 er fremlagt et foto af et inframe-køkken, som efter det oplyste var ud- stillet hos invitas forhandler i randers frem til forbuddets nedlæggelse i oktober 2013: - 11 - som sagens bilag 2.4 er fremlagt en række fotos af tre køkkenmoduler udstyret med inframe i forskellige rammetykkelser. billederne er efter det oplyste taget i februar 2014 af tmk’s da- værende økonomidirektør, peter le févre, hos en invita-forhandler i tilst: - 12 - (side 1 i bilag 2.4) (side 2 i bilag 2.4) - 13 - (side 3 i bilag 2.4) (side 4 i bilag 2.4) - 14 - (side 5 i bilag 2.4) (side 6 i bilag 2.4) - 15 - (side 7 i bilag 2.4) (side 8 i bilag 2.4) - 16 - der er ikke enighed mellem parterne om, hvorvidt inframe-modulerne afbildet i bilag 2.4 var til salg på tidspunktet, hvor billederne blev taget (februar 2014). som sagens bilag f1-f20 er fremlagt en række fotos af udstillinger, som var opstillet hos invi- ta-forhandlere før forbuddets nedlæggelse i oktober 2013, blandt andet følgende: (bilag f5, udstilling i glostrup; athena-køkken i hvid med 6 mm hvide inframe-lister) - 17 - (bilag f7, ryomgaard; athena-køkkenmodul i hvid med 12 mm hvide inframe-lister) (bilag f12, vejle; athena-køkken i ”nano/choko” med 12 mm inframe i nano/choko) - 18 - (bilag f13, hjørring; athena-køkken og -bad i hvid/”lavagrå”, 12 mm inframe i hvid) - 19 - (bilag f14, odense; athena-skænk i lavagrå med 10 mm inframe-lister i ”nano”) (bilag f15, viborg; athena-køkkenoverskab i hvid med 12 mm inframe-lister i hvid) herudover er der blandt andet fremlagt fotos fra en udstilling hos invitas forhandler i ran- ders (bilag f17; athena-køkken i hvid med 12 mm inframe-lister i hvid), hvoraf et foto er gengivet oven for som bilag 2.3, og fotos af en udstilling hos invitas forhandler i aalborg (bi- lag f19; athena-køkken i hvid med 12 mm inframe-lister i hvid), hvoraf et foto er gengivet oven for som bilag 2.
25. - 20 - der er mellem parterne enighed om, at de øvrige udstillede invita-køkkener, som er afbildet i bilagene f1, f2, f3, f4, f6, f8, f9, f10, f11, f16, f18 og f20, ikke krænker tmk’s eventuelle rettigheder til s
26. forbudssagen den
27. oktober 2012 anmodede tmk fogedretten i esbjerg om at nedlægge forbud over for nobia med påstande svarende til tmk’s påstande 2, 3a og 3b under nærværende justifikati- onssag. ved kendelse af
28. maj 2013 afviste fogedretten sagen, da tmk’s påstande ifølge fogedretten var for brede og uklare til at kunne danne grundlag for et forbud. fogedrettens kendelse blev af tmk kæret til vestre landsret, som ved kendelse af
29. august 2013 ophævede kendelsen og hjemviste sagen til fortsat behandling i fogedretten. ved kendelse af
30. oktober 2013 nedlagde fogedretten herefter sålydende forbud: ”det forbydes *nobia+ at producere, importere, eksportere, markedsføre, sælge eller på anden måde bringe i omsætning de køkkenmøbler, der består af skabs- og skuffe- elementer i moduler som vist på bilag [2.1] og med en indramning bestående af ét hvidlakeret rammestykke på 12 mm eller to hvidlakerede rammestykker på 2 x 6 mm.” tmk’s dækningsbidragsopgørelse tmk har beregnet sit gennemsnitlige dækningsbidrag pr. solgte s12-køkken til 18.001 kr. be- regningen er efter det oplyste sket på baggrund af solgte s12-køkkener i 2012 og
31. tmk’s betalingspåstand svarer til dækningsbidraget ganget med angiveligt 130 solgte inframe- køkkener. - 21 - andre køkkener i markedet vedrørende markedet før tmk’s lancering af s12-serien i december 2011 / januar 2012 har nobia illustrerende fremlagt en fotoserie af nobias produkter fra perioden 2004-2012 samt diverse katalog- og fotomateriale fra en række andre, navnlig køkken- og badproducenter, i perioden (sagens bilag b, g1-g15 og i1-i5). blandt andre produkter fandtes blandt andet: (bilag g1; arch, bad, invita 2006) - 22 - (bilag g6; montana, 2008-2009) (bilag g10; roxen, aspen, 2010-2012) - 23 - (bilag g12; porsche design, poggenpohl, 2007) nobia har fremlagt en ”støtteerklæring” af
32. juli 2016 fra den danske køkken- og badprodu- cent, kvik a/s, hvoraf fremgår blandt andet: ”… køkkenbranchens særegenhed … som eksempel på en trend, kan nævnes grebsfrie låger, hvor samtlige køkkenprodu- center i danmark har deres egen variant, som overordnet set minder om de andres og det visuelle indtryk vil umiddelbart være forveksleligt for ikke-kendere. i den konkrete sag, er der tale om to køkkenserier, som begge har lågen inden for rammen (korpus). dette udtryk er en gennemgående trend i øjeblikket og er – efter vores viden – først set produceret af high-end mærket, poggenpohl, flere år før tmk a/s lancerede sin s12-serie. udenfor køkkenbranchen er ”svæveramme”-looket set hos bl.a. montana reoler. … … - 24 - produktefterligning i henhold til markedsføringsloven … henset til at værkshøjden inden for køkkendesign er så begrænset, vil retsvirkningen af at anerkende tmk a/s’ rettigheder medføre, at det vil blive stort set umuligt for en køkkenproducent at sælge og markedsføre et køkken i danmark uden at krænke en konkurrent. …” tmk’s y20-greb den
33. september 2012 indgav tmk ansøgning til patent- og varemærkestyrelsen om de- signregistrering af et greb benævnt ”y20” til betjening af skuffer/låger i møbler. den
34. ok- tober 2012 opnåede tmk designregistrering, dr 2012 00094, i klasse 06 (møbler og andre bo- ligartikler) og klasse 08 (værktøjer og isenkram). designet er i designregistreringen illustreret på følgende måde: et fysisk eksemplar af y20-grebet i den designregistrerede form har under hovedforhandlin- gen været forevist retten. - 25 - nobia har fremlagt eksempler på eu-designregistreringer af greb, der indehaves af den itali- enske grebsproducent, pamar s.p.a. (sagens bilag x1-x10), blandt andet følgende: (bilag x1; eu-designregistrering 000159553-0003, prioritet fra den
35. marts 2004) (bilag x6; eu-designregistrering 000326491-0003, prioritet fra den
36. april 2005) (bilag x9; eu-designregistrering 000707674-0010, prioritet fra den
37. april 2007) nobia har endvidere fremlagt uddrag af pamar s.p.a.’s produktkatalog fra 2001-2002, hvoraf blandt andet fremgår følgende greb: (”mn 1106 z”-grebet) (”mn 959 z”-grebet) syn- og skøn der har under sagen været foretaget syn og skøn ved skønsmand karsten ravn, som har af- givet skønserklæring af
38. maj 2015, fra hvilken der – efter indsættelse af parternes spørgsmål – citeres følgende: - 26 - ”… [tmk’s spørgsmål 1: fremstår det af arkitekt rolf birk kjeldsen og tmk a/s designede, udviklede og producerede køkken benævnt s12 som et resultat af en selvstændig, skabende åndsindsats?] ad spørgsmål 1: s12 køkkenelementernes grundidé bygger på, at låger og skuffeforsider ligger i samme plan som elementets forside. der indføres en not på de 4 indadgående kanter af elementet, hvor låge/skuffeforsider ligger i. det der tilbagestår af elementets 4 kanter langs forsiden danner så en ramme med af- rundede kanter omkring hvert eneste element. dette bevirker, at et køkkens flade opdeles i mindre indrammede enheder. det kan i kunstsprog sammenlignes med indramning af et motiv i en såkaldt svæve- ramme hvor motivet er indrammet/beskyttet af en ramme der er friholdt fra motivet dvs., at der er luft imellem motiv og indramning der oftest også ligger i samme plan. den danske ordbog skriver: ”en ramme er en firkantet indretning, ofte trælister til indfatning eller omkransning af en genstand”. da s12 blev lanceret i december 2011 var der ikke andre køkkenmodulsystemer i danmark med et tilsvarende konsekvent trærammekoncept for hvert enkelt modul, og sagens bilag viser heller ikke andre danske eller udenlandske køkkener med et til- svarende koncept. alle køkkensystemer tilbyder sidebeklædning/gavlbeklædning/- endebeklædning der monteres primært hvor der er frie elementsider. dette er med- virkende til at skjule elementsamlinger og afslutte/indramme køkkenvæggens mange elementer. ofte forsynes elementernes overkant også med en endebeklædning og undertiden også undersiden af køkkenvæggens elementer. hvor der er et spring i elementernes dybde monteres også ofte en sidebeklædning bl.a. for at skjule element- samlinger, eller hvis der ønskes en varieret rytme, kan lodrette sidestykker indsættes forskellige steder. køkken- eller baderumsmoduler der på s12’s lanceringstidspunkt havde visuelle træk der går igen i s12, gennemgås under besvarelsen af spørgsmål g. s12 køkkenets udtryk er præcist, let og konsekvent. farveholdningen med altid hvide moduler/rammer og et bredt farvevalg på låge- og skuffefronter givet et let svævende præg på opstillinger. konceptet er nyt indenfor køkkenmoduler og har individuel ka- rakter. det bygger på kendte klassiske principper indenfor både møbeldesign og ar- kitektur (døre/skuffer lagt ind i false med og uden rammer udformet på mange for- skellige måder). det er bearbejdet til et sammenhængende designudtryk. s12 køkke- nets originalitet og nyskabelse er dog af en sådan karakter i forhold til andre køkken- elementudtryk, at det kun bør nyde beskyttelse mod nærgående efterligninger. [tmk’s spørgsmål 2: kan syns- og skønsmanden konstatere – og i givet fald redegøre for – bestemte træk og form- elementer, der kan betegnes som særlige og kendetegnende ved s12 i forhold til andre køkkener markedsført i danmark?] - 27 - ad spørgsmål 2: s12 køkkenet er det eneste køkken på det danske marked der leveres med en i hvert eneste elementet indbygget hvidmalet træramme. den både omkranser det enkelte element og adskiller elementerne fra hinanden med den lille synlige skyggenot under 1 mm, der dannes mellem 2 sammenstillede elementers afrundede rammekanter. elementet med rammen er således ikke et tilvalg, men et standardudtryk på alle s12 moduler. rammen er ikke skarptskåret, men har let afrundede kanter og syner der- ved smallere end målene tilsiger. det er karakteristisk for en opstillet køkkenvæg med s12 elementer, at hvert element fremtræder ved den indbyggede ramme, der sammen med skyggenoten mellem 2 elementer giver en anden og let opdeling af en hel køkkenvæg. dette udtryk ses ikke på andre køkkener. [tmk’s spørgsmål 3: fremtræder nobia a/s / invitas inframe køkken/bad møbler som gengivet i bilag 2 ud fra en udseendemæssig helhedsvurdering på samme visuelle måde som s12?] ad spørgsmål 3: nobias elementopstillinger på bilagene 2.1, 2.2 og 2.3 fremtræder visuelt ud fra en helhedsmæssig vurdering som var det s12 elementer. ved nærmere gennemsyn, af de noget uklare billeder, fremgår det dog: - 2.1 ud fra en visuelt udseendemæssig helhedsvurdering er de 2 modulsam- menstillingers udtryk ens. der er ingen umiddelbar forskel. ved nærmere ef- tersyn er der forskelle på greb og ramme, hvor det indviede øje kan se at gre- bets ramme th. er smallere end grebets ramme tv. og modulerne th. er adskilt af en gennemgående lodret skyggenot hvorimod den lodrette skyggenot mel- lem de venstre moduler ikke er gennemgående da de vandrette rammer der- imod er gennemgående. disse karaktertræk er gældende for de 2 serier, in- frame tv. og s12 th. - 2.2 ud fra en visuelt udseendemæssig helhedsvurdering ligner modulsam- menstillingen et s12 køkken. ved nærmere eftersyn kan man dog observere, at gavlstykker, over- og underafdækninger har samme bredde som mellem lågerne. de vandrette over- og underafdækninger skiller heller ikke hvor modulerne stopper, men er gennemgående over flere elementer). - 2.3 de samme kommentarer som for bilag 2.2 er gældende. - 2.4 de 3 sammenbyggede moduler fra invita ligner ud fra en helhedsmæssig visuel vurdering sammenbygning af tilsvarende moduler fra s12 køkkenet. - listebredderne er for hvert modulsæt forskellig. fra venstre til højre er bred- derne 6, 12 hhv. 16 mm, og listerne har samme bredde både mellem modu- lerne og langs deres yderside. selv om der er beskrevne forskelle optræder modulerne på denne opstilling med 6 hhv. 12 mm lister visuelt lignende s12, hvor 16mm listerne ikke længere ligner ram- - 28 - mer, men snarere sammenhængende flader på samme måde som for traditionelle køkkenopbygningers vedkommende, hvor køkkenet var opbygget omkring en sam- let frontstykke med skuffe- og lågeforstykker på ydersiden, og skabssider, hylder og skuffeglidestykker blev monterede på indersiden. [tmk’s spørgsmål 4: er der mellem tmk a/s’ s12 køkken og nobia a/s’ / invitas inframe køkken ud fra en hel- hedsvurdering en sådan ydre, udseendemæssig lighed, at der er en nærliggende risiko for, at den almindelige forbruger kan forveksle de to?] ad spørgsmål 4: hos den almindelige forbruger kan forveksling mellem de 2 køkkener let finde sted, især i særlige inframe-kombinationer som: - når inframe listerne er lyse/hvide, 6 mm brede og monteret på samme måde som s12 elementernes rammebredder, altså 2 x 6 mm mellem skabe og 1 x 6 mm til frie sider. - når inframe listerne er lyse/hvide og er 12 mm mellem skabene og 6 mm til frie sider. - når inframe rammebredderne alle er lyse/hvide og 12 mm. ved anvendelse af lyse lister er forveksleligheden størst og mindre ved mørke listefarver. [tmk’s spørgsmål 5: kan nobia a/s’ / invitas inframe køkken, jf. bilag 2, betegnes som et nyt, selvstændigt værk eller produkt?] ad spørgsmål 5: nobias inframe-køkken kan ikke betragtes som et nyt selvstændigt produkt. det lægger sig tæt op ad s12 køkkenets konsekvente rammeinddeling og i hvid udgave med samme listebredde som for s12 rammernes vedkommende er der ingen synlige forskelle, ud over placeringen af listernes samlinger, der dog kun bemærkes af den meget kvalitetsbevidste forbruger. svarskriftet henviser til bilag b der siges at beskrive en naturlig udvikling fra de 15 første billeder/køkkener fra før 2011 over til inframe-køkkenet. ingen af de 15 eksem- pler, der beskrives som rammekøkkener indeholder rammekøkkener i den form som denne sag drejer sig om. de fleste rammer omkranser frie elementsider i en element- sammenstilling, eller indgår visse steder mellem elementer, hvor der ønskes en opde- ling eller en særlig rytme mellem elementerne. denne anvendelse af sidestykker/- gavle er også gældende for andre køkkenproducenter på markedet. … - 29 - [nobias spørgsmål a: skønsmanden bedes beskrive i detaljer ligheder og forskelle mellem køkkenserierne s12 og in- frame, det være sig i relation til dimensioner, farver, materialevalg etc.] ad spørgsmål a: en gennemgang af detaljer viser at målskemaet i bilag j er korrekt, dog synes der for inframes vedkommende at være flere end de 2 beskrevne bredder. skuffeskab ku10- 2 leveres også i 411, 511 og 1011 mm dog ikke i alle overflader. målene udviser en forskel på under 1% i frontmål og 3% i dybdemål. modulerne fra s12 og inframe kan ikke sammenstilles, men set ved siden af hinanden som eksempelvis i bilag 2.1 ses målforskellen ikke. når inframe bestykkes med 6 mm lyse/hvide lister, 1 stk. på hver eneste elementside, ses forskel i dimensioner og udtryk ikke. kun ses ved nærstudie at rammerne følger og omkranser s12 modulerne hvor listerne er gennemgående på inframe. bilag l vi- ser en sammenstilling af 2 s12 moduler, hvorved 2 x 6 mm ramme fremkommer. bi- lag m viser en sammenstilling af 2 inframe-elementer med 1 stk. 12 mm liste. her op- leves køkkenerne mindre ens, dog er listerne her valgt i en farve mørkere end fron- terne. hvis 12 mm listen var hvid vil detaljen mere ligne s
39. derimod viser bilag 2.1 2 forvekslelige sammenstillinger. … grebene er, når de ses sammen, forskellige, ikke mindst bevirker forskellen i ramme- bredden at grebene opleves forskellige. set hver for sig monteret i en front vil den almindelige forbruger næppe opleve en forskel, grundudtrykkene er ens: udført i me- tal med en satinoverflade, yderform såvel som greb er rektangulært og på lavformat. … for at genopfriske inframekonceptet ”live” besøgte jeg invitas butik i lyngby d.
40. maj 2015: - et inframe køkken var ikke udstillet. - tilpasningslister der skal ”danne rammekøkkenet” kunne ikke vises, heller ikke en prøve. - fik på forespørgsel oplyst, at alle slags tilpasningslister kan leveres, således både i 6 og 12 mm bredde, og leveres i alle farver herunder også hvid. - butikken sørger for at levere en ordre til underleverandør siga der står for fremstilling og levering, invita er blot mellemmand. - til et gennemsnitskøkken medgår for 10-15.000 kr. lister efterfølgende besøgtes invitas butik på frederiksborggade i københavn hvor et in- frame køkken var opstillet. det bestod af hvide låger med lister og sidegavle i malet antracitfarve. fik oplyst at lister leveres i 6 og 12 mm i alle farver på nær hvid. … - 30 - [nobias spørgsmål b: skønsmanden bedes beskrive ligheder og forskelle mellem modulerne i køkkenserierne s12 og royal scandinavians roxen-serie, det være sig i relation til dimensioner, farver, materialevalg etc.] ad spørgsmål b: jeg har, efter at have talt med inr aspen fået oplyst at royal scandinavians bade- rumsmøbelserie roxen, bilag g10, er udgået for et par år siden og firmaet royal scandinavian er gået i betalingsstandsning. baderumsmøbelserien er ifølge gamle ka- taloger fremstillet i 5 størrelser 90 x 45 cm i vandret udgave og i 2 dybder 30 og 45 cm, 45 x 45 cm og i 2 dybder 30 og 45 cm, samt et højskab på 180 x 45 cm med dybden 30 cm. bilaget viser 2 sider hvor fronten er afrundet i stil med montanas system, og lågen ligger tilbagetrukket i forhold til modulets forside. den eneste lighed med s12 er at lågen ikke er udenpå liggende, alle andre dimensioner er forskellige fra s
41. samlingen af modulets 4 sider er visuelt også samlet i stil med samlingen af monta- nas elementsider, i 45 graders gering med sidestykker der både har store og synligt afrundede afrundende side- og forkanter. både roxens ramme og fronter kunne leve- res i såvel lyse som mørke farver. … [nobias spørgsmål d: er det sædvanligt indenfor køkkenbranchen, at der produceres køkkenserier, der har en vis form for lighed med konkurrenters produkter?] ad spørgsmål d: udviklingen af nye køkkenserier er for en væsentlig dels vedkommende bestemt af funktion da køkkenet grundlæggende er en arbejdsplads hvor arbejdet der udføres er stort set det samme over hele verden. derfor har stort set alle køkkenopbygninger nogenlunde de samme mål på dybder og højder, arbejdsflader er vandrette og sider er lodrette for at kunne komme så tæt på arbejdsbord og opbevaringsflader som mu- ligt. når dertil kommer at det er en arbejdsplads i hjemmet følger kravet med at der kan tilbydes forskellige stilretninger, formudtryk, overflader og farver, alt afhængigt af kundens ønske om køkkenets integration og fremtræden i hjemmet. derfor udvik- les mange forskellige stilretninger, lige fra et ”landkøkken” a la bondehusstil/ hjemlig hygge til et porsche køkken der udstråler metal, hårdhed og rigdom. [nobias spørgsmål e: er køkkener efter skønmandens opfattelse traditionelt at betragte som et generisk produkt?] ad spørgsmål e: som beskrevet ovenfor er køkkeners udformning sammenbundet af flere fælles funk- tioner der er med til at begrænse den formmæssige kreativitet. dette giver ofte et ge- nerisk udtryk, hvorfor det er endnu mere vigtigt at designe andre originale løsnin- ger/detaljer der kan skabe personlighed og originalitet. - 31 - [nobias spørgsmål f: er det skønsmandens vurdering, at de omtvistede køkkener udgør en del af en trend, hvis ele- menter kan genfindes i andre køkkenserier på det europæiske køkkenmarked?] ad spørgsmål f: ud fra de mange køkkener der indgår i bilagsmaterialet og ud fra mit kendskab i øv- rigt til køkkenverdenen, ser jeg ikke en trend der siger ”rammekøkken”. jeg ser en trend der siger personlighed og giver kunden mulighed for at sammenstille et køk- ken med flere forskellige elementtyper end der traditionelt er til rådighed i dag. et eksempel herpå er invitas køkkenserie ”display” hvor brugeren kan få lejlighed til bl.a. at ”udstille” sine specielle køkkenrelaterede designs, der ellers ville gemme sig i skuffer og skabe. [nobias spørgsmål g: er det skønsmandens vurdering, at s12-serien på frembringelses/lanceringstidspunktet (de- cember 2011) adskilte sig fra andre køkkenserier, der på daværende tidspunkt blev solgt på det europæiske marked?] ad spørgsmål g: det er min opfattelse, at s12 køkkenet på lanceringstidspunktet adskilte sig fra andre køkkenserier der blev solgt i europa, primært fordi s12 har indført de karakteristiske trærammer som værende et designelement i hvert enkelt modul. der er ikke nogen køkkenserier der ud fra bilagsmaterialet havde dette udtryk. nogle køkkener / baderumsmøbler har dog visse fællestræk, men uden at ligne s12’s bearbejdning af et fast rammeprincip til køkkenmoduler. det kan dreje sig om: - bilag g.12, køkken fra poggenpohl fra 2008, type 7340 porsche design. jeg har set katalog og fysisk hos invita fået forevist et enkelt modul med skuffer. dette modul er udført med metalbeklædte sider hvor der på de 4 forkanter er mon- teret 4 kraftige metalprofiler skåret på 45 graders gearing i hjørnerne, inde- holdende fals til låge-skuffeforstykker. rammen er 8 mm bred og luften ind til skuffeforstykket 2 mm. selve modulets ydermål b x h x d er 46,6 x 66,9 x 75,5 cm. princippet er som for s12’s vedkommende, men hele opbygningen og de plane bredere skinnende metalrammer giver dog et helt andet udtryk. efterfølgende har jeg i anden anledning besøgt poggenpohls showroom i kbh., hvor et større mellemstort køkken er opstillet. kataloget yder ikke på nogen måde køkkenet retfærdighed. alle flader er udført i titaniumanodise- ret aluminium på nær de yderste flader på låge- og skuffefronter der enten er af 3 mm glas med forskellige farvede/mønstrede motiver bag glasset, eller i træ ”drivtømmer eller mørk eg”, alle med ”slidte” overflader så åretegningen fremgår tydeligere og er altid vandretliggende. der findes ikke et modulkata- log endsige priskatalog, kunden skitserer og det er et krav at porsche tysk- land selv tegner køkkenet op og bestemmer den endelige elementsammen- stilling. køkkenet er primært udviklet til velhavende arabere, kinesere eller russere. i danmark er endnu ikke solgt et køkken. prisen på det opstillede - 32 - mellemstørrelse-køkken er 1,4 mio. dkk, og et normalt mellemstørrelse køk- ken vil koste mellem 1-1,5 mio. dkk alt afhængig af opbygning. alle metal- dele er udført med finish som var det kirurgiske instrumenter med kanter og hjørner så skarpe at en skæv berøring vil give hudridser. målene på køkke- nets elementer kendes ikke helt men der er en vis standardbredde på 61,8 og 91,8 cm. rammemålene er ikke som beskrevet i svarskriftet 2 x 6 mm eller som på det foreviste modul 8 mm, men 2 x 8,5 mm med en mellemlægsplade i gummi på 3 mm, altså en samlet rammebredde mellem 2 skabe på 20 mm. rammerne er ligeledes skarptskårne med rundingsradier tæt på 0,0 mm (barberbladsskarpe) og 45 graders samling i hjørner. der findes ikke tilgæn- geligt katalogmateriale visende elementoversigter, mål eller priser. oplys- ningerne er givet af lars abraham adm. dir / partner i brand designcenter aps der varetager poggenpohls interesser i danmark. alle dele er så skarptskårne at køkkenet snarere ligner et laboratorie i utopia med helt plane fronter. selvom alle fronter er plane med forrammerne er mål, udtryk og materialevalg så anderledes ift. s12, at køkkenet ikke kan op- fattes som et ”rammekøkken”. - royal scandinavian fremstillede i 2007 en bademøbelserie rf8 bilag 9, hvoraf nog- le af varianterne bl.a. var forberedt til montering af håndvask. modulmålene i baderumsmøblerne var iflg. prisliste fra 2008 fremstillet i 5 størrelser 90 x 45 cm vandret i 2 dybder 30 og 45 cm, 45 x 45 cm i 2 dybder 30 og 45 cm, samt et højskab på 180 x 45 cm med dybden 30 cm med variationer i modulers og fronters overflader. møblerne var udformede som rammemøbler med samme mål og profil som for s12 køkkenet omkring skuffe- og lågefronter og deres overgang til modulet, blot er modulsiderne til forskel fra s12 samlede på ge- ring så der fremkommer en 45 grader synlig samling i modulets 4 hjørner. der er ingen modulmål eller modulopstillinger der ligner køkkenmodulmål eller køkkenopbygninger. møblerne er for et par år siden udgået og firmaet eksisterer ikke længere, alt ifølge oplysninger fra firmaet inr aspen. - baderumsmøbelserie roxen bilag g
42. se besvarelsen af spørgsmål b. - unoform fremstillede i 2007 køkkenerne a2 og a3, bilag g.
43. køkkenerne har ty- delige fællestræk med porschekøkkenet, dog er låge- og skuffefronterne trukket 12-14 mm længere frem end modulforsiderne og er indrammede med aluminiumslister der gør det muligt at ”indsætte forskellige eksklusive mate- rialer som fronter”. i lighed med porsches elementer er modulets forkanter også udført i aluminiumsprofiler med en synlig bredde på 12-14 mm, altså en afstand mellem 2 låger på 24-28 mm. s12 køkkenet har ikke visuelle fælles træk med a2 eller a3 køkkenet. - bilag g2 side 1 viser et invita bad-modul fra 2007/
44. brochuren beskriver: ”skabet er indrammet med 6 mm løse plader i sider, top og bund, der efter- følgende er påsat”. modulet er sort og lågen hvid/lys. detailbilledet viser at lågen ligger i en fals, i stil med s12’s låger. af billedet kan ikke aflæses di- mensioner, samlinger eller rundinger og modulmålene fremgår ikke af mate- rialet. der er visse fællestræk med s12 serien. - 33 - side 2 og 3 viser 2 billeder af 2 køkkenopstillinger. tilsyneladende er der ikke indikationer på noget der relaterer sig til ”rammekøkken” men billederne er så slørede at de ikke kan aflæses præcist. - bilag g1 viser invitas baderumsserie arch. på grund af den særlige 45 graders tilskæring af de 4 modulsider og 45 graders tilskæringen af skuffe-lågefron- ter, lægger fronterne sig så langt ind i siderne at der ikke er noget rammeud- tryk tilbage, se baderumsopstillingerne i bilaget. i det øvrige bilagsmateriale er der ikke køkkenmoduler der ligner s12 køk- kenets koncept med faste indbyggede rammeudtryk i hvert enkelt modul. [nobias spørgsmål h: er der efter skønsmandens opfattelse risiko for, at en almindelig oplyst forbruger kan forveksle s12-serien med inframe-serien, generelt som inframe udbydes (illustreret i katalog, jf. bilag [c / 22] og i de konkrete udstillinger, jf. bilag f.l-f.20) når de ikke ses samtidigt?] ad spørgsmål h: bilag [22] indeholder 5 billeder af modulopstillinger i inframeserien. billederne er små og det er vanskeligt at aflæse alle detaljer. i bilaget kaldes de dele der tilføres modulerne så de bliver til et inframekøkken som: pas-stykker, lister, gavle, endegavle og i omtalen af bilag [22] som rammestykker og i øvrigt materiale også som listeindramninger. - billede 1 med spisebord ligner et foto. låge- og skuffefronter er lyse/hvide hhv. naturtræsfinerede, og hvis der er en ramme / gavl så er den sikkert hvid / lys. rammebredde og opbygning kan ikke afgøres. ud fra billedets mangel på detaljer kan det ikke afgøres om køkkenet kan forveksles med s12, men det ser sådan ud. - billede 2 ligner et foto. køkkenet har lyse / hvide forstykker og sorte / meget mørke lister. listernes opbygning / bredde kan ikke aflæses af billedet, men de sorte lister og fræsede greb i hele modulets bredde bevirker at der ikke er forveksling til s
45. - billede 3 synes at være en 3d-tegning. fronter i træfinér og sorte lister eller gavlkoncept som det kaldes i bilag [c / 22]. udtrykket kan ikke forveksles med s
46. - billede 4 (med 3 stribede pendler), synes at være et 3d-tegning af et køkken med lyse fronter og sorte / meget mørke lister. listernes opbygning kan dog ikke aflæses. ud fra de sorte / meget mørke lister og de indfræsede runde greb er der ikke forveksling over til s
47. bilag f.1 til bilag f.
48. … - 34 - - f.5 meget slørede billeder, men der er mulighed for forveksling, rammerne er lyse og slanke. … - f.7 rammerne er lyse og der er mulighed for forveksling. … - f.12 kan forveksles, lyse rammer, om end der også er et par mørke moduler med mørke rammer, de ligner bare nogle andre moduler da man alligevel ik- ke kan se detaljerne pga. de mørke farver. - f.13 det hvide køkken kan forveksles, de mørke baderumsmøbler kan også. … - f.15 grå/grå kombinationen bør ikke kunne forveksles, hvid/hvid overskabs- kombinationen kan forveksles, blå fronter med naturtræsliste bør ikke kunne forveksles. … - f.17 billede 1, 2 og 3 kan forveksles omend højskabssektionen tilsyneladende kun har rammer mod frie sider og der er et enkelt sortlakeret greb (eller er det bare refleks). billede 4, 5 og 6 bør ikke kunne forveksles, rammerne der er mørkere end fronterne er medvirkende til at s12 looket forsvinder. … - f.19 køkkenet på de 5 første billeder kan forveksles, de 2 sidste billeder vi- sende baderumsindretning bør ikke kunne forveksles da der ikke er rammer på alle kanter og da rammerne er så mørke/sorte. … [nobias spørgsmål i: er der efter skønsmandens opfattelse risiko for, at en almindelig oplyst forbruger kan forveksle s12-serien med royal scandinavians roxen-serie eller andre indrammede hvide og grebsfri køkkenserier, når disse køkkener ikke ses samtidigt?] ad spørgsmål i: … der bør … ikke være forvekslelighed mellem roxen og s
49. se også besvarelsen af spørgsmål b. … [nobias spørgsmål l: skønsmanden bedes redegøre for, hvilken betydning for et køkkens udtryk og udseende det har, om indramningen af køkkenmoduleme er hhv. 4, 6, 12, eller 16 mm i tykkelsen.] - 35 - ad spørgsmål l: bredden på indramningen spiller ind på køkkenets udtryk og karakter og den er medvirkende til at give forskellig rytme/takt mellem skuffe- og lågefronter. i køkke- ner er breddemål omkring 60 cm mellem moduler det mest almindelige mål. det dre- jer sig om at finde et rammeudtryk der giver bedst harmoni med 60 cm afstand. her vil en meget smal ramme ”falde igennem” og kun ligne et savspor, ligesom en 2 x 16 mm ramme vil syne meget klodset og snarere ligne en flade end en afslutning. 6 mm rammen omkring hvert enkelt modul synes at opfylde det ønskede udtryk for indde- ling af en køkkenmodulflade. i svane.com brochuren siges om s12 ”at man har ud- viklet et klassisk udtryk, et signifikant møbeludtryk og en distinkt ramme der med fordel kan bruges hele huset rundt.” … [nobias spørgsmål n: er det skønsmandens opfattelse, at de to køkkenserier s12 og inframe kunne være tilblevet uden kendskab til hinanden?] ad spørgsmål n: det er usandsynligt, at svane- og invita-køkkenet ikke har haft grundig kendskab til hinandens produktlanceringer. det er min opfattelse at inframe som præsenteret i invitas ”dit køkken” er udviklet / sammenstillet efter lanceringen af s12, se svarskrift side 4 afsnit 4 og frem til side 5 afsnit 2 samt bilag [c / 22]. her fremgår, at inspiration til inframe bl.a. er kommet fra lanceringen af s
50. jeg formoder at svanekøkkenet godt kan have udviklet s12 uden at have set de for- skellige liste/gavlløsninger invita havde i deres sortiment. der er ikke i bilagene vist en løsning der indeholder et fast trærammekøkkenelement. [nobias spørgsmål o: skønsmanden bedes redegøre for, hvilken betydning valg af greb har for et køkkens udtryk og udseende.] ad spørgsmål o: køkkengreb er en del af et køkkens udtryk, især når stort set alle elementer er forsy- nede med et greb. eksempelvis er køkkenet på billede 4 i bilag [c / 22] forsynet med markante farvekontrastfyldt greb på hvert eneste forstykke, i modsætning til eksem- pelvis billede 1 og 3 i samme bilag. her vises et grebsløst køkken. ofte opfattes et en- kelt greb på et højskab (som adgang til eksempelvis et køleskab) ikke som en del af køkkenet men snarere som en del af køleskabet. greb kan også være så dominerende, at ideen f.eks. med et rammekøkken sløres, se eksempelvis bilag f.14 hvor hver ene- ste front er forsynet med et kontrastfarvet greb (her i en mørkere træfarve?) i hele modulets bredde. ofte vil et greb i metalfarve virke mere neutralt end greb i farver, medmindre grebe- ne er indfarvede i frontfarven. et greb virker også mere neutralt hvis det er indfræset - 36 - i fronterne og ikke stikker frem. det er naturligt for forbrugeren, at greb ofte er i me- tal og metalfarvede ligesom at køkkenarmaturer er i metal og metalfarvede. grebsløse køkkener udstråler en lethed og enkelthed man ikke kan opnå ved monte- rede greb. [nobias spørgsmål p: skønsmanden bedes beskrive ligheder og forskelle mellem køkkenmodulerne som vist på bilag 2.1.] ad spørgsmål p: de 2 skabssektioner på bilag 2.1 ser fra optagelsesafstanden ud til at være ens i stør- relse og se ens ud. grebene har samme karakter og ”fylder” det samme på fronten. rammerne synes af være lige brede. på højre sektion kan man dog se at rammen omkring grebet er smalt og i harmoni med modulernes ramme hvor rammen omkring venstre sektion er bredere og syner tungere. andre forskelle kan ikke ses ud fra bilaget. se også besvarelsen af spørgsmål 3 under afsnittet omhandlende bilag 2.
51. [nobias spørgsmål q: skønsmanden bedes gennemgå de afbildede hjørner af køkkenskabe i billede nr. 4-9 i designre- gistrering dr 2011 00063 (bilag 7) enkeltvis samt i forening og redegøre for, om det afbildede køkkenskab efter skønsmandens opfattelse rent visuelt er udtryk for en gængs måde at ”samle” køkkenskabe på, herunder om denne måde at ”samle” køkkenskabe på er set før, når henset til de i sagen fremlagte bilag?] ad spørgsmål q: i bilag 7 indgår 8 fotos hvoraf billede 4-8 omhandler hjørner. billederne er markerede med: - 1d og 1e, billederne viser et øvre venstre hjørne under en bordplade hen- holdsvis uden og med låge. i bunden af skyggenoten der dannes mellem låge og ramme ses samlingen mellem de 2 sider. man ser, at den lodrette modul- sides rammedel er gennemgående til modulets overside og den øvrige del af modulsiden er afkortet indenfor rammedelen af den vandrette modulside. den vandrette modulsides rammedel afkortes indenfor den lodrette ramme- del og den øvrige del af den vandrette modulside afkortes indenfor den lod- rette modulsides tykkelse. ved denne samlingsmetode ”fortsætter billedet” af den lodrette sides 6 mm ramme videre ind på de vandrette modulsides overflade (kan ikke ses på billedet) og opleves således ikke som en samling af 2 modulsider. dette bevirker at alle frie gavle er uden modulsidesamlinger, og da samtidig alle udvendige modulsider er lakerede lig alle modulets øvri- ge flader er det ikke nødvendigt at ”pakke en samling af frie modulsider ind - 37 - i en yderramme” hvad ellers ofte ses på andre køkkeners frie gavle (kan ikke ses på billedet). - 1f viser et øvre højre hjørne uden låge og uden top/bordplade, og med de samme skillelinjer dog spejlvendt i forhold til venstre hjørne. - 1g og 1h viser nedre venstre hjørne der er en spejling af øvre højre hjørne på 1d og 1e. samlingsmetoden mellem modulets sider er speciel, idet man ud af 2 sider med samme tykkelse der danner et hjørne både vil have et rammeudtryk i front, top og bund, en fals til låge og en bred stabil samleflade. dette vil kræve flere fræseoperati- oner pr. endeflade. denne tildannelse af endeflader er måske udført på andre køkkenskabe, det har jeg dog ikke kendskab til, eller kan se ud fra bilagsmaterialet. de 2 bademøbelserier royal scandinavians rf 8 og roxen er samlede i en 45 grader gearing, hvor et snit / en fræsning er nok for at samle skabssiderne. dette bevirker til gengæld, at der opstår 2 sårbare samlespor, der netop for roxenskabenes vedkommende er minimeret med en ekstra fræsegang der gør 45 grader afskæringen blødere og mindre sårbar. sam- lingerne i porsches 7340 køkken kan ikke sammenlignes eller aflæses af modulerne der fremtræder som hele metalkabinetter. på danmarks designmuseum udstilles flere klassiske møbler hvor låger- og skuffe- fronter er indlagte i møblernes forstykker. der er legio antal forskellige udførelser, bl.a. er lågefalse ofte fremstillede ved at samle 2 stykker træ med forskellig tykkelse. det forreste stykke træ er undertiden bearbejdet så endnu en ramme fremkommer. en af forskellene over til s12 er at s12 skal befinde sig indenfor et ønsket prissegment og således kræver en automatisk fræseproces, for både at opnå det ønskede udtryk og gøre samlingerne mindst muligt sårbare og mest muligt præcise. ved fremstilling af de klassiske møbler var prisen ikke så afgørende og automatiske bearbejdnings- processer ikke så fremskredne. eksempelvis har man beskyttet en samling udført med 45 graders gering, som for rf 8’s vedkommende, ved at indlægge en liste/- kvartstaff på hjørnet. denne liste fjerner de sårbare ender på 45 graders afskæringer. [nobias spørgsmål r: skønsmanden bedes vurdere, om køkkenmodulerne som vist på bilag 2.1 vil kunne substituere hinanden og indgå i en sammensætning, herunder hvilken betydning en sammenstilling af de to moduler rent udseendemæssigt vil have.] ad spørgsmål r: bilag j har eftervist at der ikke er målsammenfald hvorfor et inframe modul ikke kan monteres i forlængelse af et s12 modul uden der vil blive et spring i de vandrette lin- jer, om end målforskellen i højden kun er ca. 0,6 % eller 5 mm. de 2 modulgrupper i bilag j kan heller ikke bygges oven på hinanden, der vil være en forskel i bredden på ca. 1 % eller 12 mm. - 38 - [nobias spørgsmål s: skønsmanden bedes gennemgå markedsføringsmaterialet vedrørende s12 og markedsførings- materialet vedrørende inframe som vist i katalogerne fremlagt som bilag 8 og e og redegøre for, om der ses forskelle og ligheder i markedsføringen i forhold til f.eks. udtryk og koncepter.] ad spørgsmål s: bilag e svarer til siderne 70- 73 i invitas katalog ” dit køkken”. teksten er meget beskeden, 3 1/2 korte linjer, og taler om ”en nyskabelse … et mini- malistisk køkken med kant … stilrene og grebsløse låger indrammet af lister”. billede 1 viser et køkken med sorte 12 mm (ser det ud som) lister mellem alle modu- ler. fronterne er hvide, ganske vidst grebsløse som sådan, men der er en indfræsning i alle fronter der gør det ud for greb. denne køkkenudformning refererer ikke til s12 køkkenet. der er indlagt futuristiske/humoristiske elementer som en svævende rummand, røg/ skyer og en bagvæg der ligner en optagelse fra et rumskib der skal svare til overskrif- ten ”det nye inframe er landet”. billede 2 viser 2 elementopstillinger. den ene opstilling med højskabe, er opbygget af naturtræslook på fronter og med tilsvarende naturtræsliste omkring den samlede modulgruppes 2 afslutningskanter. (de 2 andre kanter kan ikke ses. der er ingen li- ster mellem modulerne. denne opstilling ligner den klassiske måde at behandle køk- kenvægges afslutninger på, nemlig ved at indramme modulsamlingens yderkanter med gavle/endegavle, oftest på de lodrette sider og undertiden også vandret i top og bund. dette er set i langt de fleste køkkenfirmaers præsentationer. opstillingen ligner ikke en opstilling med s12 elementer. den anden opbygning, hvide låger og lyse/eg lister rundt om hvert modul og langs frie sider, ligner i sin opstilling og look s12 køkkenet, om end der er forskelle i rammevirkningerne. bilag 8 siderne 8-13 med 8 forskellige fotos viser s12 anvendt i flere af boligens rum. den fyldige tekst beskriver indgående de tanker og ideer der ligger bag produktet som ”æstetisk merværdi … arkitekttegnede detaljer … 6 mm ramme der giver di- stinkt udtryk … signifikant møbeludtryk … ingen synlige samlinger på over- eller underside … den hvide ramme binder helheden sammen … fuldmalet korpus … ud- viklet af designere mv. mv.”. bilag 8.1 på 8 sider beskriver på 8 æstetiske fotos hvordan s12 kan benyttes i hele hjemmet. teksten er fyldig og beskriver i detaljer hvor inspirationerne kommer fra, ”den nordiske natur og farvepalet … bringe detaljer tilbage i køkkenindretning … mere udvikle et møbel end et køkkenelement mv.”. der er således klare forskelle i kommunikationen både i tekst og billeder: inframe med beskeden tekst der ikke uddyber hvor inspirationen kommer fra … eller hvad ønsket med udtrykket er, og med billeder der ikke er så stilrene men mere muntre med brogede accessoires på fladerne. - 39 - s12 har indgående beskrevet intentionerne og inspirationskilderne der har ligget til grund for designets udvikling og de beskriver hvorfor modulerne kan anvendes overalt hjemmet. billederne er stilrene og minimalistiske og udstråler ro og stil. [nobias spørgsmål t: skønsmanden bedes gennemgå bilag x.[1]-x.10 (designregistreringer fra 2003-2007) og re- degøre for, om y20 grebet, som gengivet i designregistreringen dr 2012 00094 er udtryk for et nyt produkt?] ad spørgsmål t: ved en gennemgang af bilagene x.1 til x.10 ses flere greb der udtryksmæssigt ligger tæt på y20 grebet, beskrivelserne er dog uden mål. det ser ud som y20 formmæssigt ligger tæt på grebene x.1, x.6 og x.9 om end der er forskelle i kanternes rundinger. bilag y, y20 grebet ligner meget de 2 greb mn1106 og mn959z hvor der er tæt på målsammenfald. rammen er dog lettere afrundet i modsætning til for y20’s ved- kommende. de 2 kataloger fra pamar-grebsproducenten indeholder flere greb hvor der vanskeligt kan ses væsentlige forskelle sammenlignet med y20-grebet. i kataloget ”news 2011- 2012” på side 55 er greb mn2240z lignende, tæt på mål og også beregnet til at efter- montere egen overflade på grebspladen (i dette tilfælde læder). i kataloget 2010 på side 108 er eksempelvis greb mn 959 z meget tæt på både look og mål i sammenlig- ning med y
52. med baggrund i de mange meget lignende greb forekommer y20 grebet ikke at være nyt eller have særlig individuel karakter. …” forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af ole lund andersen, rolf birk kjeldsen, peter bis- gaard, peter le févre, torben b. nielsen og skønsmand karsten ravn. der er endvidere gen- givet dele af de forklaringer, som morten dalsgaard, flemming bæk, johannes krogsgaard og henrik hansen afgav under forbudssagen for fogedretten i esbjerg. ole lund andersen har med en enkelt korrektion vedstået sin tidligere forklaring for foged- retten i esbjerg, jf. fogedrettens kendelse af
53. maj
54. forklaringen er – med enkelte ude- ladelser – af fogedretten gengivet således: ”administrerende direktør ole lund andersen har forklaret blandt andet, at han har været direktør for tmk siden
55. tmk er koncernens moderselskab. koncernen producerer og markedsfører køkkener gennem de to landsdækkende køkkenkæder, - 40 - svane køkkenet og tvis køkkener. det er tmk, der ejer svane brandet og svanes produkter. alle køkkenelementer produceres i danmark. tmk har sin egen design- og udviklingsafdeling. der er tre rigtig store producenter på markedet. nobia, bal- lingslöv, der blandt andet ejer kvik køkkener, og multiform. ikea er den tredje stør- ste køkkenproducent på markedet. svane køkkenet er en af de største af de øvrige køkkenproducenter på det danske marked. han har været beskæftiget i branchen i mere end 30 år. s12 er efter hans opfattelse noget helt nyt og banebrydende. de er ved at ekspandere i tyskland og england, og s12 bliver også i disse lande betragtet som noget nyt og interessant. deres strategi er at udvikle et nyt koncept en gang årligt. s12 er udviklet omkring en 24 mm mdf-plade. denne tykkelse er valgt på baggrund af nogle fokusundersøgel- ser, hvor konklusionen var, at et tykt materiale udstråler kvalitet. en mdf plade er dyrere og bedre end de spånplader, som traditionelt er blevet anvendt til køkkener. det var også specielt at vælge en tykkelse på 24 mm. i branchen har man hidtil pri- mært brugt korpus med en tykkelse på 16 mm. den mdf plade, som er valgt til s12 køkkenet, er i øvrigt af højere kvalitet end andre mdf plader. ”s” er en forkortelse for svane og ”12” er valgt, fordi 2012 var svanes 20 års jubilæum. måden at navngive køkkenet på, er valgt, fordi de ville vælge en ny måde at navngive køkkener på. s12 har et helt nyt korpus. de udvendige mål er helt anderledes. den dybde ind- fræsning i fronten, som giver en meget smal ramme om korpus, giver et andet udtryk end det traditionelle. rammen får på den måde en bredde på kun 6 mm. det er den svævende ramme udenom den meget tykke mdf plade, som er det særlige. i hjørnerne er deres skabe samlet i en stump vinkel, mens de andre kendte mærker er samlet i smig. de har måttet udvikle en særlig måde at lakere skabene på som følge af indfræsningen. de har endvidere måttet udvikle en speciel maskingade i deres produktion og et specielt montagebånd. alt skulle laves fra bunden af. det greb, som de har valgt, er valgt, fordi udtrykket om en smal ramme går igen i udformningen af grebet. foreholdt tegninger – bilag 23 [også bilag 23 i nærværende domssag] – har vidnet forklaret, at disse er tegnet af deres arkitekt. de har hentet deres inspiration fra man- ge steder. det kan være fra blade, køkkenkataloger med videre. hvert andet år af- holdes der en stor køkkenmesse i milano, hvor hele branchen samles. i køln er der også en mindre messe. i chicago og las vegas afholdes der også køkkenmesser. tmk deltager i milano og i køln messen for at få inspiration. udviklingen starter med en brainstorm med deltagelse af designere, produktudvikle- re, produktionsfolk og forhandlere. på baggrund af denne brainstorm blev de første skitser udarbejdet, og efterfølgende lavede de prototyper i størrelsen 1-
56. den endeli- ge version blev testet ved teknologisk institut, inden produktionen blev sat i gang. deres hidtidige erfaringer viser, at produktudviklingen af et nyt køkken typisk varer 1 år. det er korrekt, at man i mange år har kendt til de såkaldte rammekøkkener, hvor der sættes gavle uden på køkkenelementer. tidligere har gavlene været tykke. trenden er gået i retning af smallere og smallere rammer og et svævende look. - 41 - han vil kalde inframe produktet for et ”klippe klister produkt”. invita har valgt at sætte en masse lister på deres eksisterende skabe for at få inframe til at ligne en kopi af s
57. han kan ikke se forskel på de to køkkener, der er afbilledet på … *bilag 2.1 i nærværende domssag], selvom han har været i branchen så mange år. han kender poggenpohls porsche køkken. der er på ingen måde tale om de samme designfeatures. porschekøkkenet er ham bekendt ikke solgt i danmark. det har været forsøgt solgt af en enkelt leverandør i københavn men uden held. der er tale om et meget dyrt køkken. korpus er i metal og samlingerne er i smig. der er lagt en metal- ramme på toppen af korpus modsat s
58. s12 er ikke inspireret af poggenpohls køk- ken. han kender invitas arch løsning, og han ved, at det var en stor fiasko. arch er lavet med 45 graders indsnit på korpus og selve lågene. det viste sig at være nærmest umuligt at få modulerne til at passe og se pæne ud. … der er ved markedsføringen valgt at gøre noget anderledes. samtlige svanebutikker skulle have monteret et s12 køkken i uge 52 i 2011, således at man kunne lancere s12 med fuld tv-markedsføring, kataloger, bannere med videre. det var den største satsning, svane nogensinde havde lavet. igennem hele 2012 var det kun s12, som svane markedsførte. de fik endvidere et s12 køkken med til tv2s dækning af ol i london. umiddelbart efter ol skulle de flytte en svanebutik i vejle. butikken kom til at ligge i nærheden af en invita forhandler. deres arkitekt, rolf birk kjeldsen, kunne se, at der var ved at blive opbygget et køkken, der til forveksling lignede s
59. det var det køkken, man kan se i … *bilag e+, side 7 og 8, men med hvid korpus. grebene var ik- ke sat på. de lå i skufferne. listerne, der var påsat skabene, havde en bredde på 6 mm. han har været i en invita butik i glostrup, hvor han så et inframe korpus på 6 mm i efteråret
60. han har fået at vide, at der var opsat et inframe køkken et tredje sted, men han ved ikke hvilken butik. der skulle efterfølgende være opstillet et inframe køkken hos invita i silkeborg. han har ikke set det. han har været i et par øvrige in- vita butikker, men hos disse har han ikke set et inframe køkken opsat. han har sendt sælgere rundt for at undersøge forholdene, og disse har sagt, at de i alt har set et in- frame køkken opsat i 6 invitabutikker. de har senere bestilt et inframe køkken gennem en invita forhandler i spjald. de be- stilte et standard inframe køkken. de fik det leveret, og en af svanes montører mon- terede det. der fulgte både en 12 mm og to 6 mm lister med til at sætte imellem ska- bene. de havde ikke bedt om at få en speciel liste med. det var et standardprodukt, de købte. han har hos invitaforhandlerne kun set korpus med 6 mm. forhandleren i spjald er nu blevet svane forhandler. det var peter le fevré, der stod for bestillingen. monteringen af køkkenmodulerne foregik i uge 6 i
61. de har længe følt, at nobia har ”gået efter” dem. nobia har således også tidligere til- stræbt at efterligne svanes produkter. s12 solgte så godt, at deres fabrik ikke kunne følge med. i sensommeren 2012 fik de derfor siga design til at hjælpe med produktionen som underleverandør. siga design - 42 - stod for lakeringen af nogle af elementerne. der var tale om 4 leverancer. det var umiddelbart herefter, at de så inframe produktet hos invita i vejle. siga design har via samarbejdet fået hele dokumentationen for produktionsgrundlaget. siga design fik dette materiale nogle uger før, produktionen blev påbegyndt, det vil sige maj eller juni
62. siga design har ham bekendt oprettet et winner-katalog. winner er et it- program, der generelt anvendes indenfor køkkenbranchen til tegning og bestilling af køkkener. modulerne bestilles via invitas hjemmeside, og siga design leverer lister- ne, der giver inframe det samme udtryk som s
63. siga design leverer listerne direkte til kunden. inframes køkken, som kan ses på … [bilag 2.1], har et såkaldt tandem- udtræk, som svarer til den måde s12 er lavet på. det er hans opfattelse, at det er summen af alle disse elementer ved inframe, der giver det samme udtryk som s
64. man har tilsyneladende gjort det ekstra besværligt for at få inframe til at ligne sl
65. inframes køkken bliver i branchen omtalt som s12 ”killeren”. han er ikke i tvivl om, at der tænkes på svane køkkener, når der i … *bilag 22] er henvist til ”en enkelt af vores kollegaer”. en kunde har fortalt, at vedkommende ikke kunne se forskel på et s12 og et inframe køkken. det inframe køkken, som er afbilledet på … *bilag 2.1], vil kunne indgå i et s12 køkken. det er kun det indvendige [af vidnet under hovedforhandlingen i nær- værende sag korrigeret til: ”de udvendige mål”+, der vil være forskel på. der går typisk 5-6 måneder fra en kunde overvejer et nyt køkken og indtil et køb. det er også den erfaring, de har gjort med s
66. der var stort set ikke solgt nogen efter de første 3 måneder. svane har ikke som invita et internt salgsmateriale svarende … *bilag 22+. de har fået materialet via en unavngiven invita sælger.” ole lund andersen har supplerende forklaret blandt andet, at det tog lidt over et år at ud- vikle s
67. det var en ”heftig” proces, hvor alle involverede personer i produktudviklingen refererede direkte til ham. der blev løbende afholdt møder og fremstillet prototyper af s12- køkkenet, som blev afprøvet i en testfacilitet på fabrikken. der blev brugt mange ressourcer i hele organisationen på udviklingen. tmk ønskede, at der til s12 skulle anvendes et tykt materiale, der udstråler kvalitet. da s12 skal passe til målene på de hårde hvidevarer på markedet, og da det derfor ikke var muligt i s12 at foretage afvigelser fra branchestandarden i forhold til de indvendige mål, besluttede tmk i stedet at ændre de udvendige mål, således at disse for s12’s korpus blev større, end dem man typisk så i markedet. tmk anvender således en mdf-plade af høj kvalitet med en tykkelse på hele 24 millimeter som korpus i s12, hvor de fleste andre køkkener anvender en - 43 - 16 mm spånplade. anvendelsen af den tykke mdf-plade gør det også muligt at lave en ind- fræset ”fals” i pladen, hvorved den karakteristiske 6 millimeter-ramme, der løber hele vejen rundt i korpus-kanten, fremkommer. denne ramme er væsentlig for s12’s eksklusive ud- seende. s12’s korpus bliver desuden malet 360 grader rundt, både indvendigt, udvendigt og i falsen, hvilket bidrager til at give s12 et anderledes og dyrere udtryk end andre køkkener. også hjørnerne i s12, der er samlet i en 90 graders vinkel, differentierer s12 fra det øvrige marked, hvor der sædvanligvis anvendes samlinger i smig, dvs. i 45 graders vinkler. s12 er et udpræget ”high-end”-produkt. de øvrige ”rammekøkkener”, som er fremdraget i denne sag, er ikke rammekøkkener, såle- des som han opfatter s
68. i alle de år, han har været i branchen, har der eksisteret køkkener, hvor producenten har forsøgt at dække, at man har anvendt et korpus af billige melamin- spånplader, ved på korpus at påsætte malede gavle kombineret med, at man også har sat gavlstykker ned i mellem de enkelte enheder, så man opnår looket med de lodrette linjer. sådanne ”indrammede” eller ”indpakkede” køkkener har tmk ikke noget problem med, idet disse altid har eksisteret i forskellige dimensioner – de seneste år typisk ved brug af lidt tyndere lister end tidligere, herunder ikke mindst 16 millimeter-lister, som er det mest al- mindelige. et køkken som s12, hvor man har en fuldstændig ramme på 6 millimeter rundt om hvert eneste korpus, som er opnået ved indfræsning i korpus, har han ikke set før. det er dette design, som invita har forsøgt at efterligne med inframe, og som tmk har et problem med. han har – udover s12 selv – kun set en sådan 6 millimeter-ramme på inframe. s12 er ikke blot udtryk for et trend-fænomen i køkkenbranchen. s12 bliver ved med at være en succes. s12 har således fortsat stor bevågenhed i både danmark og udlandet. s12 er et virkeligt holdbart design. i de fire år, hvor s12 har været på markedet, er s12 ikke design- mæssigt blevet overhalet af andre produkter. man begynder i branchen at referere til s12 som en klassiker inden for møbeldesign. omsætningen på s12 stiger ganske kraftigt og er steget støt hen over de år, hvor sagen mod nobia har verseret. tidligere udgjorde salget af s12 ca. 8-10 % af svanes totale omsætning; i - 44 - dag udgør salget nok snarere omkring 15 %. s12 er tmk’s mest solgte privatkøkken og virk- somhedens største succes. både han og rolf birk kjeldsen har været involveret i udviklingen af y20-grebet. det tog lang tid at udvikle grebet, der har både designmæssige og tekniske elementer. det er hoved- sageligt rolf birk kjeldsen, der har stået for det designmæssige. grebet er udviklet til et la- minat-køkken, hvilket er grunden til, at det er udstyret med et laminat-stykke med en tyk- kelse på 1,2 millimeter. laminat-stykket gav anledning til en del tekniske udfordringer i for- bindelse med udviklingen. grebet er udstyret med riller, således at man får bedre vedhæft- ning, når det bliver monteret. i modsætning til s12-grebet, som udelukkende anvendes til s12, er y20-grebet lavet til alle svanes køkkenserier. i forbindelse med køb af et køkken får kunden mulighed for at vælge et greb til køkkenet og kan i den forbindelse vælge y20-grebet som et blandt mange andre svane-greb. i forretningerne vil y20-grebet typisk hænge på en tavle sammen med svanes øvrige greb. rolf birk kjeldsen har vedstået sin tidligere forklaring for fogedretten i esbjerg, jf. fogedret- tens kendelse af
69. maj
70. forklaringen er – med enkelte udeladelser – gengivet således: ”arkitekt maa rolf birk kjeldsen har forklaret blandt andet, at han er uddannet på aarhus arkitektskole i
71. han blev ansat i svane køkkenet i aarhus i 2005, og i maj 2011 blev han ansat i holstebro hos tmk. i årene fra 2005-2011 arbejdede han primært med indretning af svane køkkenets butikker. han arbejdede samtidig på timebasis for tmk med produktudvikling. han har været med i udviklingen af s12 som konsulent ”on and off” fra januar 2011 til maj
72. han vil tro, at han i alt har brugt ca. 14 dage til udviklingen af s12 i de første 4 måneder af
73. der var tale om en lang designproces. fra maj 2011 deltog han på fuld tid i udviklingen og færdiggø- relsen af s
74. foreholdt bilag 23 har vidnet forklaret, at det er en skitse, han har lavet. konceptet bestod i at designe et køkkenelement som et færdigt møbel. tidligere var et køkken typisk forskellige elementer, der blev sat sammen og pakket ind i gavle og bordpla- der. s12 skulle være mere møbelagtig og være pæn fra alle sider. det skulle være smukt at se på. i januar 2011 arbejdede de med en gængs standard tykkelse på træ- pladerne på 16 mm. samlingerne var på det tidspunkt i processen stadig tænkt tradi- tionelt med en samling i smig (gæring). møbelpræget ville fremkomme via en mere raffineret måde at samle elementerne på. farvevalget og materialevalget har design- mæssig betydning. - 45 - han deltager i mange køkkenmesser, blandt andet i milano-messen. han kender da- da. designmæssigt tænkte han på møbler til madlavning, da man udviklede s
75. han er interesseret i, hvad der sker i branchen og kender derfor mange af produkterne. foreholdt bilag 24 har vidnet forklaret, at det er en skitse, han har lavet. i den mel- lemliggende periode havde man lavet testmodeller i 1-1 for at finde ud af, hvad der kunne lade sig gøre, og hvad der ikke kunne. de første prototyper var udformet så- ledes, at de måtte ændre på hele svanes lågeprogram, hvilket ville være meget om- kostningskrævende. de fik et gennembrud i maj 2011, hvor de fandt ud af, at de i stedet kunne ændre på korpusdimensionerne. det var fra maj 2011, at man besluttede at bruge et korpus med en tykkelse på 24 mm. på den måde blev rammekonstruktio- nen mere tydelig, og man kunne bevare de hidtidige lågedimensioner. det hvidma- lede udtryk var målet. det endelige produkt er pænt på alle 4 sider med en synlig tynd ramme på 6 mm. der er en indramning på alle 4 sider på de enkelte elementer. de måtte indse, at de ikke kunne styre samlingerne i smig, da det kræver utrolig præcision, når der er tale om en mdf plade, og fordi der var tale om en tykkere plade. han er enig i, at en samling i smig normalt vil blive betragtet som mere raffineret. foreholdt mail af
76. maj 2011 (bilag 29) har vidnet forklaret, at de på daværende tidspunkt var tæt på det endelige resultat. diskussionen på det tidspunkt angik spørgsmålet om, hvorvidt man – når der var tale om en såkaldt ø, hvor to skabe stø- der op mod hinanden – skulle sætte en gavl i hver ende af øen for at undgå den syn- lige samling mellem skabene. man valgte ikke at påsætte en gavl, da man var tilfreds med det look, som en sådan opsætning gav. fra maj 2011 og frem skulle der tegnes en masse tegninger, laves varenumre med meget videre. endvidere blev markedsføringsmaterialet lavet. der skulle også tegnes udstillinger til butikkerne, så de kunne sikre sig, at s12 blev opsat korrekt i butikker- ne. han har været med til at lave designregistreringen fremlagt som bilag [7]. han fik hjælp af plesner advokatfirma. på det tidspunkt havde de kun deres prototyper stå- ende, som de tog billeder af. plesner anbefalede, at de fik taget et foto af helheden af køkkenet, jf. billede 1a. billede 1a skulle illustrere, hvordan de to elementer, som de fik registreret, indgik i helheden. de fik registreret et højskab, jf. billede 1b, og et un- derskab, jf. billede 1c. det er disse to skabe, der er blevet designregistreret. billede 1d og 1 g viser et nærbillede af en samling med et lukket skab. billede 1e og 1f viser samlingen med et åbent skab. de øvrige billeder er også nærbilleder. billede 1h er det samme som billede 1 g med åben låge. tegningerne benævnt 2 a viser højskabet. der er tale om en almindelig stregtegning. stregerne skal ikke vise noget særligt omkring registreringen. det er hans opfattelse, at der er tale om et unikt produkt. det er noget helt nyt at an- vende en fuldmalet mdf korpus på 24 mm. s12 er ikke noget, der er set før. han har gennemgået de bilag, som nobia har fremlagt og mener ikke, at der er nogen af dem, der ligner s
77. det er korrekt, at man tidligere har anvendt såkaldte rammekøkkener, hvor elementerne er blevet rammet ind af gavle og lister og typisk således, at bord- pladen har været en del af indramningen. - 46 - forevist [et baderumsmøbel i royal scandinavias roxen-serie – nu bilag g10] i fysisk tilstand forklarede vidnet, at der ikke er tale om et svane skab. umiddelbart virker konstruktionen spinkel og ikke noget, der kan sammenlignes med s
78. der er en syn- lig hjørnekonstruktion. han har ikke set det før, og det har ikke været brugt i forbin- delse med udviklingen af s
79. forevist et fysisk eksemplar af poggenpohls porsche-køkken-element har vidnet for- klaret, at han tidligere kun har set fotos af køkkenet. valget af materialer er helt an- derledes. der er tale om tysk produktion med laserudskæringer og en ramme i stål. det var ikke et køkken han fattede interesse for, og det har ikke været brugt i forbin- delse med udviklingen af s
80. porsche-køkkenet er mere futuristisk og maskulint og kan bestemt ikke sammenlignes med s
81. s12 var tænkt som et grebsløst køkken. det var nødvendigt at bruge greb på den lå- ge, det sættes udenpå et køleskab, og lågen, der sættes på opvaskemaskinen. det er bestemt ikke tilfældigt, hvilket greb der blev valgt. der blev valgt et greb, som skulle fremstå som designmæssigt med det samme rammelook. indenfor designverdenen omtales dette som en designmæssig fraktal. grebet er altid i stål. forevist et fysisk eksemplar af svanes greb og invitas greb har vidnet forklaret, at de minder meget om hinanden. der er en funktionsmæssig forskel, men det vil man ikke kunne se uden at bruge grebene. han vil tro, at invitas greb er valgt, fordi man også ville have det samme designmæssige fraktal. … foreholdt … *bilag 2.1] har vidnet forklaret, at han ikke kan se forskel på de to køk- kener. der er en forskel på ca. 1 cm i bredden. denne forskel vil ikke have betydning for muligheden for at bruge invitas inframe køkken i et s12 køkken. det er hans opfattelse, at invita ved valg af rammer til deres inframe køkken har valgt et udseende og dimensioner for at få det til at ligne s12 mest mulig. foreholdt notatet fremlagt som … *bilag 12] har vidnet forklaret, at det er et notat, der rettelig skulle være dateret den
82. september
83. han var på det tidspunkt i vejle for at indrette en ny svane butik. i nærheden lå der en invita butik og han kun- ne se, at der i vinduesudstillingen var opsat et køkken, der lignende s
84. det var ved at blive monteret. han konfronterede butiksejeren, knud møller, og spurgte ind til køkkenet. knud møller gav lidt modstræbende svar. knud møller sagde selv, at der var tale om et s12 plagiat. det blev vidnet naturligvis forarget over. knud møller gav selv udtryk for, at han ikke var stolt over situationen. han spurgte knud møller, om han måtte tage fotos af køkkenet og tog de fotos, der er fremlagt på sagen. knud møl- ler sagde, at de skulle tage det som en ros, at invita havde valgt at kopiere svanes produkt. han sagde, at inframe skulle introduceres i september [2012]. han så et greb, der svarer til det greb, som han har set i dag. han kender ikke jørgen rasmussen, der har afgivet en erklæring på tmks foranled- ning. vidnet var blevet bedt om at finde en sagkyndig og ringede til arkitektskolen i aarhus og spurgte, om de kunne anbefale en sagkyndig. han var med jørgen ras- mussen i forbindelse med besigtigelsen af de to køkkener. de kørte sammen til en svane butik i aarhus, hvor han så på to opstillinger af s
85. de kørte derfra til vejle og stoppede foran invita butikken. jørgen gik selv ind i invitas butik for at se på infra- me køkkenet. efter omkring 10 minutter kom jørgen tilbage. - 47 - foreholdt, at der vil være en forskel på midterlisten på inframe, der går helt op til bordpladen og s12, hvor ”stolpen” ser anderledes ud, har vidnet forklaret, at det er meget svært at se. det greb, som er brugt på s12, er produceret af furnipart. han er ikke bekendt med, hvem det har designet det.” rolf birk kjeldsen har supplerende forklaret blandt andet, at den største nytænkning i s12 lå i at gøre korpus større ved at introducere den ekstra brede korpusramme med en tykkelse på 24 millimeter kombineret med at lave en indfræset fals i korpusrammen til brug for lågerne. hermed lykkedes det at få effekten med den synlige ramme omkring lågerne og det generelt ”svævende” udtryk, der er karakteristisk for s
86. det større korpus, der har et mål på ca. 62,5 centimeter, var en fravigelse af tidligere standarder på området, hvor det gængse modulmål typisk var 60 centimeter. for en produktionsvirksomhed som tmk er det altid vanskeligt at foretage afvigelser fra branchestandarder, men med s12 kunne svane fortsætte med at an- vende sit eksisterende lågeprogram i stedet for at skulle bruge nye lågedimensioner. et køkken har traditionelt været kendetegnet ved at være sammensat af mange elementer, der bliver sat op på en måde, så det i en konstellation danner et køkken. s12 bygger ikke på denne klassiske køkkentankegang. tanken med s12 var derimod at fokusere på det enkelte køkkenelement og raffinere og forfine det, så det i princippet kunne få lov til at stå for sig selv som et møbel med pæn indramning hele vejen rundt. det nye ved s12 var således, at køkkenelementet fik ”møbelkarakter”, og at hvert element blev tænkt som et unikt møbel i sig selv. i overensstemmelse hermed brugte tmk arbejdstitlen ”møbler til madlavning” i forbindelse med udviklingen af s
87. han havde ikke tidligere set noget, der lignede s
88. rammen i s12 er altid hvid. tmk traf allerede tidligt i udviklingsprocessen beslutningen om, at den hvide ramme skulle være et bærende og gennemgående tema ved s12, uanset hvilken frontfarve, kunden valgte at sætte i. fronten fås i 14 standardfarver. i starten solgte svane næsten kun hvide fronter, men i dag er det blevet mere almindeligt, at kunderne vælger en eller flere farver til fronten. - 48 - i s12 endte tmk med at anvende en klassisk 90 graders vinkel ved samlingerne i hjørnerne, da det viste sig at være for svært at lave en helt skarp ”gæring” i hjørnerne. en anden løsning ses f.eks. i møbler fra montana, hvor samlingerne er lidt afrundede i kanterne, men en sådan løsning var ikke brugbar ved s
89. han har svært ved at se forskel på s12 og inframe, som er næsten identiske. hvis han kom- mer helt tæt på, kan han godt se, at der er en forskel i samlingen mellem to elementer; den midterste korpusramme går helt op til bordpladen ved inframe, mens den midterste ramme kun går op til overliggeren af den øverste ramme ved s
90. stålgrebet på inframe adskiller sig også en smule fra grebet på s12 ved at have en lidt større ydre ramme. hvis ikke der var greb på modulerne, ville det være endnu sværere at se forskel. s12 er tænkt som et grebsløst design. der bruges kun greb, hvor det er nødvendigt, dvs. ved moduler hvori der er integre- ret hårde hvidevarer. grebet i s12 er et standardgreb fra grebsproducenten, furnipart. han har stået for designet af y20-grebet. rillerne i siden er til for under montagen at få en bedre vedhæftning på limningen på fronten. rillerne er ikke synlige, når grebet er monteret. peter bisgaard har forklaret blandt andet, at han har arbejdet i nobia-koncernen de seneste 20 år i forskellige stillinger. pr.
91. marts 2016 tiltrådte han som salgsdirektør hos invita. han har ikke før dette tidspunkt været involveret i sagen med tmk. inframe er ikke en selvstændig del af invitas sortiment. inframe er lister, som tilkøbes hos invitas underleverandør, siga design, og som kan sættes på siderne af ethvert produkt i in- vitas sortiment, f.eks. på glatte køkkener, fyldningslåger m.v. han har forhørt sig i organisationen og fået at vide, at invitas salg af hvide inframe-lister på 6 millimeter ophørte i forbindelse med, at tmk fik nedlagt forbud i
92. invita har således fra centralt hold fjernet muligheden for bestilling af hvide inframe-lister på 6 millimeter hos siga design. det er fortsat muligt hos siga design at bestille 6 millimeter-lister i finér. i til- fælde af, at der kommer en bestilling af hvide inframe-lister på 12 millimeter, er det fast pro- cedure, at siga design skal afvise bestillingen og videresende den til en af invitas salgschefer. - 49 - salgschefen skal herefter rekvirere tegninger hos sælgeren for at efterse, om bestillingen stri- der mod forbuddet eller ej. bestillingen vil kun blive gennemført, hvis den hvide liste ikke kombineres med hvid front. han er ikke personligt involveret i denne kontrolproces. i 2013 var der 81 ordrer med inframe-lister, hvoraf 47 ordrer vedrørte malede lister i forskel- lige farver, mens resten var i finér. dette svarer dog ikke nødvendigvis til ordrer på 81 køk- kener; tallet kan lige så vel dække over ordrer i forbindelse med f.eks. badprojekter. der kan sågar være flere ordrer knyttet til ét køkken eller bad, hvis invita-konsulenten f.eks. i første omgang ikke måtte have bestilt det korrekte antal lister. i 2014 var der 97 ordrer med infra- me-lister, hvoraf 33 ordrer var på malede lister, mens resten var finér. i 2015 var der 131 or- drer med inframe-lister, hvoraf 33 ordrer var på malede lister, mens resten var finér. peter le févre har vedstået sin tidligere forklaring for fogedretten i esbjerg, jf. fogedrettens kendelse af
93. maj
94. forklaringen er – med enkelte udeladelser – gengivet således: ”økonomidirektør peter le févre har forklaret blandt andet, at han har været ansat i tmk i 4½ år. han er tillige driftsansvarlig for svanes egne 4 butikker. han har en baggrund som statsautoriseret revisor og har bestridt tilsvarende stillinger i andre firmaer som økonomidirektør, før han blev ansat hos tmk. han har været ansat i køkkenbranchen i 8 år. s12 blev lanceret ved årsskiftet 2011/
95. der forløber typisk 3-5 måneder fra en kunde første gang ser et produkt, til købet bliver indgået. i første kvartal fik de en del ordrer på s12 og kunne se, at svane havde ramt noget rigtigt. der kom flere ordrer i det følgende kvartal, og i efteråret konstaterede de, at s12 nu stod for mere end 10 % af svanes samlede omsætning. det er atypisk for en enkelt serie og atypisk i bran- chen. han vil skønne, at svane har brugt 3 årsværk på produktudviklingen, hvoraf den ene er arkitekten. 3 årsværk svarer til en samlet udgift på 1 mio. kr. hertil kommer udgif- ten til nye og modificerede maskiner. han vil skønne, at udgiften hertil udgør adskil- lige 100.000 kr., hvorfor de samlede produktudviklingsomkostninger har andraget omkring 2 mio. kr. markedsføringsomkostningerne har udgjort ca. 10 mio. kr. de tal, der fremgår af for- budsbegæringens side 5 [stævningens side 5-6 i nærværende domssag], er faktuelle tal fra svanes bogføring. der er tale om den største enkeltsatsning, som svane nogen- sinde har prøvet. udgifterne til markedsføring er afholdt i slutningen af 2011 og
96. han har købt et inframe køkken hos en invita forhandler i spjald, som han i anden forbindelse havde kontakt med. han var på det tidspunkt i forhandling med den på- - 50 - gældende om at blive svaneforhandler. der var tale om en telefonisk ordre. han bad om at få et skuffeskab og et skab, der kunne rumme en opvaskemaskine. han bad ik- ke specifikt om at få et produkt, der lignede et s12 køkken. han bad om standard- produkter fra invita. det blev bestilt i januar. de modtog køkkenet fra to forskellige steder. skabene kom fra invita. listerne kom fra siga design. de modtog det med en samlevejledning, som deres montør brugte, da de skulle montere køkkenet. der fulg- te to forskellige midterstykker med henholdsvis 2 lister på 6 mm og 1 liste på 12 mm. de to køkkener, der kan ses på … *bilag 2.1], er begge monteret med en bordplade fra svane. ved leveringen manglede den ene af endegavlene, som de fik eftersendt. li- sterne fra siga design er blevet limet i henhold til monteringsvejledningen, der fulgte med. der er ikke foretaget ændringer eller andet for at forsøge at få køkkenerne til at ligne hinanden. der fulgte et greb med til montering på det ene skab. der var foreta- get en udfræsning til grebet. foreholdt nobias opgørelse i bilag r har vidnet forklaret, at udgifterne til udvikling og markedsføring ikke er dokumenteret. ham bekendt er inframe køkkenet kun ud- stillet i 3 invita butikker, og derfor tvivler han på, at den tabte fortjeneste kan opgøres som i bilaget. tallene er efter hans opfattelse udtryk for, at invita regnede med at kunne snylte på svanes markedsføring. han har fulgt lidt med på sidelinjen i forbindelse med fogedforbudssagen. foreholdt … *bilag 22] har vidnet forklaret, at han har set bilaget. det var ole lund andersen, der gav ham bilaget. han har ikke set et tilsvarende internt markedsføringsbilag hos tmk. han hæftede sig ved, at det af bilaget fremgik, at svane indirekte var omtalt.” peter le févre har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke længere er ansat hos tmk, hvor han fratrådte i efteråret
97. han er i dag ansat som økonomidirektør i louis poulsen. mens han var ansat hos tmk, beskæftigede han sig blandt andet med denne sag. efter ned- læggelsen af forbuddet brugte han tid på at køre rundt i forskellige invita-butikker for at tjekke, om forbuddet blev overholdt. det er ham, der – i januar/februar 2014 – har taget bil- lederne af de tre inframe-moduler, der var opstillet i en invita-butik i tilst ved århus, og som er fremlagt under sagen som bilag 2.
98. han brugte en tommestok til at vise, hvor brede listerne på de tre inframe-moduler var; listerne havde en bredde på henholdsvis 6 millime- ter, 12 millimeter og 16 millimeter. han blev vred, da der forelå en krænkelse af forbuddet. det var hans klare indtryk, at de udstillede inframe-moduler var til salg. tmk har opgjort dækningsbidraget på 18.001 kr. pr. s12-køkkenordre på baggrund af det faktiske salg i perioden 2012-
99. tallet omfatter kun dækningsbidraget i produktionsvirk- somheden, tmk. han kan som tidligere økonomidirektør bekræfte, at tallet er korrekt. dækningsbidraget hos svane-franchisetagerne, dvs. forretningernes salg af køkkener i detail- - 51 - leddet, er ikke med i beregningen. franchisetagernes dækningsbidrag er formentlig også i størrelsesordenen 15.000-20.000 kr. i efteråret 2012 udgjorde tmk’s salg af s12 ca. 10 % af den samlede omsætning. tendensen var støt stigende, og da han fratrådte i efteråret 2014, udgjorde salget ca. 15 % af omsætnin- gen. dette skyldtes primært, at kendskabsgraden til s12 var steget, og at s12-sortimentet lø- bende var blevet udvidet, blandt andet med flere farver. torben b. nielsen har forklaret blandt andet, at han siden efteråret 2012 har været ansat hos tmk som kædechef for svane-køkkenet. han havde forinden i perioden 2002-2012 været in- vita-forhandler. i hele denne periode sad han i invitas kædebestyrelse, hvor alle beslutninger af betydning for invita-kæden blev truffet. som en del af kædebestyrelsen var han involveret i de forberedende drøftelser, der mundede ud i lanceringen af inframe-produktet. processen startede i begyndelsen af 2012, efter at in- vita-forhandlerne var blevet opmærksomme på svanes nye s12-køkken, der var et lækkert produkt med et særegent design med tynde rammer omkring en låge. invita-forhandlerne bad nobia om at lave en produktserie, der var magen til s
100. invita havde behov for at kun- ne tilbyde et tilsvarende produkt til sine kunder. invita-forhandlernes ønske om et samlet, færdigt produkt svarende til s12 blev ikke imødekommet af nobia. løsningen blev i stedet, at invita-forhandlerne ved hjælp af lister leveret af siga design kombineret med eksisterede køkkenkomponenter i nobias invita-sortiment fik ”flettet noget sammen”, som lignede s
101. han har ikke været med til at udarbejde det inframe-salgsmateriale, som blev rundsendt in- ternt i invita i maj
102. inframe blev internt i invita omtalt som ”s12-killer”. skønsmand karsten ravn har vedstået sin skønserklæring af
103. maj
104. han har dog den korrektion til svaret på spørgsmål h, at han ikke længere mener, at inframe-modulerne af- bildet i bilag f12 og f14 er forvekslelige med s
105. han har supplerende forklaret blandt andet, at det er historisk kendt at arbejde med rammer og moduler, som svane har gjort med s12, men han havde ikke set det tidligere i relation til - 52 - køkkener. det forhold, at lågerne eller fronterne i s12 er trukket tilbage, således at de ligger i plan med rammerne, havde han heller ikke før set ved køkkener. s12 er altså nyt inden for køkkenmodulverdenen. den skyggevirkning, som giver s12 dets særprægede og individuelle udtryk, er også til stede i inframe-modulet, hvis der mellem to inframe-elementer er anvendt lister på 2 x 6 millime- ter. det er denne skyggenot i midten, der er karakteristisk for s12, og sammenfaldet i det vi- suelle udtryk og dermed forvekslingsrisikoen er altså størst, når der mellem de to inframe- elementer er anvendt 2 x 6 millimeter-lister. også hvis man fjernede bordpladen og soklen, ville inframe og s12 se ens ud. det er ikke det samme, hvis to inframe-enheder i stedet er adskilt af en enkelt liste på 12 mil- limeter, da der i så fald ikke er samme skyggevirkning. det er dog ikke sikkert, at man på af- stand vil kunne se, om der er tale om en liste på 12 millimeter eller to lister på 6 millimeter, og han mener derfor også, at der er en vis, omend mindre, risiko for forveksling ved anven- delsen i inframe af en enkelt liste i midten på 12 millimeter. de inframe-kombinationer, som han har oplistet i svaret på spørgsmål 4, er udtryk for en graduering af graden af forveksle- lighed. på afstand kan man godt se forskel på grebene på s12- og inframe-modulerne, men han me- ner ikke, at dette er afgørende for det visuelle udtryk. det afgørende for det visuelle og de- signmæssige udtryk er skyggenoten i midten mellem de to køkkenelementer. den skyggevirkning, som opleves i s12 rundt i kanten af modulet mellem siderne og lågerne, er derimod ikke karakteristisk for s
106. en sådan skyggevirkning eksisterer naturligt i mange forskellige sammenstillinger, blandt andet i sammenstillinger som inframe, hvor man har monteret sider på moduler, som ikke har egne rammer. der er for fogedretten i esbjerg afgivet forklaring af morten dalsgaard. fra forklaringen, som den er gengivet i fogedrettens kendelse af
107. maj 2013, citeres følgende: - 53 - ”… fra august 2009 – maj 2012 var han ansat som general manager i invita. som general manager i invita var han blandt andet ansvarlig for salg. … grunden til at forhandlerne kom med forslaget var, at de gerne ville have et modsvar til det, som deres store konkurrent svane havde introduceret. de mente, at de måtte have et modsvar til s
108. … inframe skulle være et modsvar til s12 og ikke være en kopi. … han kan huske, at han har set reklamerne for s
109. s12 kunne godt gå hen og blive et hit. det så godt ud, og det blev markedsført godt. …” der er for fogedretten i esbjerg afgivet forklaring af flemming bæk. fra forklaringen, som den er gengivet i fogedrettens kendelse af
110. maj 2013, citeres følgende: ”… … sika design [har] siden 1999 … specialiseret sig i industrilakering og specialopga- ver til køkkenbranchen, inventar og møbelfabrikker. … det er korrekt, at der godt kan bestilles to lister på 6 mm. …” der er for fogedretten i esbjerg afgivet forklaring af johannes krogsgaard. fra forklaringen, som den er gengivet i fogedrettens kendelse af
111. maj 2013, citeres følgende: ”… … han har været ansat hos invita siden
112. han står for invitas produktsortiment, produktintroduktioner og priskalkulationer. … han har ikke været involveret i overvejelserne, der førte til, at man valgte inframe. han har kun været med til at sætte det i system. han ved dog, at årsagen til, at in- frame blev lanceret, hang sammen med, at man hos invita ville undersøge, om der var et mersalg i den trend, de via deres markedsovervågning kunne se i branchen. han er bekendt med poggenpohls, royal scandinavians baderumsmøbler og svanes nye produkt, s12, hvor man også indkransede skabene … … han har ikke deltaget i udviklingen af konceptet. der har ikke været en udvikling … … - 54 - det er ham, der har skrevet teksten til [bilag 22]. der har eksisteret andre versioner af bilaget. det er ham, der lavede det første udkast til teksten. i det oprindelige udkast skrev han på side 2 øverst: ”vi har set en enkelt af vores konkurrenter …” da han skrev det, tænkte han på svane. han vil tro, at det var invitas markedsføringsafde- ling, der ændrede ordet konkurrenter til kollegaer for at bløde tingene lidt op. det er ikke ham, der ændrede det ord. …” der er for fogedretten i esbjerg afgivet forklaring af henrik hansen. fra forklaringen, som den er gengivet i fogedrettens kendelse af
113. maj 2013, citeres følgende: ”… … han *blev+ i april 2012 … salgsdirektør hos invita. før det var han ansat som salgs- chef i invita. … han har som følge af de erfaringer, de har med introduktion af et nyt produkt og den tid, der går før produktet er fuldt implementeret på markedet, skønnet, at der i star- ten kan sælges ½ køkken pr. butik pr. måned i
114. dette estimat viste sig at holde stik for 2012, da de i 2012 solgte 10 inframe køkkener og badmiljøer … … for 2013 har han estimeret, at der ville blive solgt ½ køkken pr. måned. det svarer til 120 køkkener. der er i opgørelsen ved en fejl skrevet 60 køkkener for
115. det bety- der, at den tabte fortjeneste for fabrikken rettelig kan opgøres til kr. 720.
116. opgørel- sen er baseret på et forsigtigt estimat. …” parternes synspunkter tmk har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af
117. juli 2016, hvoraf fremgår blandt andet: ”…
118. anbringender 2.1 ad påstandene 1-3 2.1.1 til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at de sagsøgte skal tilpligtes at ophøre med salget af køkken/badmøbler med en indramning med en bredde i intervallet 4 mm – 16mm, herunder køkken/badmøbler med en indramning i form af ét hvidlakeret rammestyk- ke på - 55 - - 6 mm, jf. påstand 2, subsidiært påstand 3 a - 12 mm, jf. påstand 2, subsidiært påstand 3 a og køkken/badmøbler med en indramning i form af to hvidlakerede ramme- stykker på - 6 mm, således den samlede ramme er 12 mm. (2*6mm), jf. påstand 3 b idet disse udgør en krænkelse af sagsøgers design- og ophavsrettigheder til s12, ligesom disse forskellige versioner af inframe-køkkenet udgør en ulov- lig produktefterligning af sagsøgers s
119. 2.1.2 ad ophavsret det gøres gældende, at sagsøgers s12 er ophavsretligt beskyttet som et ori- ginalt, individuelt og nyskabende værk. s12 er skabt på en måde, så det op- fylder kriterierne for at være et ophavsretligt værk, jf. ophavsretslovens §
120. hverken på frembringelsestidspunktet eller lanceringstidspunktet fandtes køkkener med samme formudtryk, jf. den i sagen fremlagte skønserklæring. s12 er et originalt værk, som ikke blot er udtryk for udviklingen i markedet eller trends i branchen. s12 er et resultat af ophavsmandens personlig ska- bende intellektuelle arbejdsindsats. s12 opfylder gældende kriterier for ori- ginalitet. retten til at udnytte og bruge værket er overdraget til sagsøger. sagsøger har endvidere retten til at påtale og forfølge krænkelser af det op- havsretlige beskyttede værk. det gøres gældende, at inframe som afbilledet på bilag 2.1 - 2.4 er en så nær- gående efterligning af s12, at der foreligger en krænkelse af sagsøgers op- havsret i medfør af ophavsretsloven, navnlig ophavsretslovens §
121. 2.1.3 ad designret (såvel til støtte for påstandene 1-3 samt til støtte for sagsø- gers frifindelsespåstande) det gøres gældende, at s12 var nyt på tidspunktet, hvor sagsøger ansøgte om designregistrering. s12 har individuel karakter, og designlovens § 3 er derfor opfyldt. s12’s design er udtryk for en selvstændig udviklingsindsats. s12 har et design, som er originalt og nyskabende, og som ikke blot er ud- tryk for udviklingen på markedet eller trends i branchen, jf. således skøns- mandens besvarelse af spørgsmål 1 og g: ”s12 køkkenets udtryk er præcist, let og konsekvent. farveholdningen med altid hvide moduler/rammer og et bredt farvevalg på låge- og skuffefronter giver et let svævende præg på opstillinger. konceptet er nyt indenfor køk- kenmoduler og har individuel karakter …”, jf. spørgsmål
122. ”det er min opfattelse, at s12 køkkenet på lanceringstidspunktet adskilte sig fra andre køkkenserier, der blev solgt i europa, primært fordi s12 har indført de karakteristiske trærammer som værende et designelement i hvert enkelt modul. der er ikke nogen køkkenserie der ud fra bilagsmaterialet havde dette udtryk. nogle køkkener/baderumsmøbler har dog visse fællestræk, men uden - 56 - at ligne s12´s bearbejdning af et fast rammeprincip til køkkenmoduler …”, jf. spørgsmål g. det gøres gældende, at designregistreringen dr 2011 00063 (bilag 6) giver s12 en gyldig designbeskyttelse. tmks s12’s udtryk er således nyt og indi- viduelt i designlovens forstand, og det i den gyldige designregistrering illu- strerende udtryk genfindes i de fysiske produkter, jf. sagens bilag 2.1 – 2.4 – såvel i nobias inframe som i tmks s
123. inframe-køkkenerne som afbilledet på bilag 2.
124. og 2.
125. er en slavisk kopi – og under alle omstændigheder en så nærgående efterligning af s12 med så væsentlige designmæssige ligheder – at den informerede bruger får samme helhedsindtryk af de to køkkener jf. designlovens §
126. dette understøttes af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3, hvor skøns- manden sammenligner s12 og inframe-køkkenerne afbilledet på bilag 2.1 – 2.
127. skønsmanden anfører hertil, at nobias inframe køkken ”ud fra en visuel udseendemæssig helhedsvurdering” ligner tmks s12 køkken, og at der ”ingen umiddelbar forskel er”. videre anføres det af skønsmanden i besvarelsen af spørgsmål 4 og spørgs- mål 5, at den almene forbruger vil kunne forveksle de to køkkener, og at der dermed består en betydelig forvekslingsrisiko: ”hos den almene forbruger kan forveksling mellem de 2 køkkener let finde sted …”, jf. besvarelsen af spørgsmål
128. ”nobia’s inframe-køkken kan ikke betragtes som et nyt selvstændigt produkt. det lægger sig tæt op ad s12 køkkenets konsekvente rammeinddeling og i hvid udgave med samme listebredde som for s12 rammernes vedkommende er der ingen synlige forskellige, ud over placeringen af listernes samlinger, der dog kun bemærkes af den meget kvalitetsbevidste forbruger. svarskriftet hen- viser til bilag b der siges at beskrive en naturlig udvikling fra de 15 første bil- leder/køkkener fra før 2011 over til inframe-køkkenet. ingen af de 15 eksem- pler, der beskrives som rammekøkkener indeholder rammekøkkener i den form denne sag drejer sig om …”, jf. besvarelsen af spørgsmål
129. det gøres gældende, at designregistrering dr 2011 0063 (s12-køkkenet) er gyldig og i øvrigt opfylder betingelserne i designloven for at blive registre- ret. beskyttelsen for så vidt angå registreringen af s12 må anses for ganske bred inden for køkkener, da netop køkkener som produktkategori kan udformes i et utal af variationer. det gøres således gældende, at de sagsøgtes ”inframe”-køkkener omfattet af påstandene i nærværende sag udgør en krænkelse af sagsøgers designret til s12 i henhold til designloven. den informerede bruger vil – som også anført af skønsmanden – kunne for- veksle s12-serien og inframe-modulerne og -elementer vist på bilag 2.1-2.
130. - 57 - inframe-køkkenerne (bilag 2.1-2.4) giver således den informerede bruger samme helhedsindtryk som tmks s
131. 2.1.4 ad markedsføringsloven det gøres gældende, at inframe-moduler og -elementer, der er illustreret og afbilledet i sagens bilag 2.1-2.4, som helhed og i detaljen fremtræder som en slavisk kopi af s12, og under alle omstændigheder er en nærgående efterlig- ning. inframe-køkkenet, jf. bilag 2.1-2.4, fremtræder for den relevante kun- dekreds som forveksleligt med sagsøgers s12, jf. blandt andet skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3, 4 og spørgsmål 5 citeret ovenfor. det gøres gældende, at de sagsøgte bevidst har tilstræbt en efterligning af s12 og ved sin handlemåde bevidst forsøger at snylte på sagsøgers betydeli- ge udviklings- og markedsføringsindsats. dette understøttes navnlig af invitas interne brochure, jf. bilag 21, side 2, hvor det er anført: ”vi har set en enkelt af vores kollegaer lave et design, hvor lågen omkranses af et korpus med en udfræsning.” efterligningen af s12 er således tilstræbt udseendemæssigt at skulle komme så tæt på s12-udseendet som muligt. den tilstræbte efterligning dokumente- res endvidere af forklaringerne fra visse af de af nobia førte vidner under fogedforbudssagen jf. fogedretskendelsens s. 13, 14, 19 og 20 (bilag 1.2). morten dalsgaard, kendelsens s. 13: ”grunden til at forhandlerne kom med forslaget var, at de gerne ville have et modsvar til det, som deres store konkurrent svane havde introduceret. de mente, at de måtte have et modsvar til s12.” … ”inframe skulle være et modsvar til s12 og ikke være en kopi” kendelsens s. 14: ”han kan huske, at han har set reklamerne for s
132. s12 kunne godt gå hen og blive et hit. det så godt ud, og det blev markedsført godt.” johannes krogsgaard, kendelsens s. 19: ”han har ikke været involveret i overvejelserne, der førte til, at man valgte inframe. han har kun været med til at sætte det i system. han ved dog, at år- sagen til, at inframe blev lanceret, hang sammen med, at man hos invita ville undersøge, om der var et mersalg i den trend, de via deres markedsovervåg- ning kunne se i branchen. han er bekendt med poggenpohls, royal scandi- navians baderumsmøbler og svanes nye produkt, s12, hvor man også ind- kransede skabene.” - 58 - … ”han har ikke deltaget i udviklingen af konceptet. der har ikke været en ud- vikling.” og kendelsens s. 20: ”det er ham, der har skrevet teksten til bilag [22]. der har eksisteret andre versioner af bilaget. det er ham, der lavede det første udkast til teksten. i det oprindelige udkast skrev han på side 2 øverst: ”vi har set en enkelt af vores konkurrenter …” da han skrev det, tænkte han på svane. han vil tro, at det var invitas markedsføringsafdeling, der ændrede ordet konkurrenter til kolle- gaer for at bløde tingene lidt op. det er ikke ham, der ændrede det ord.” det bestrides også på denne baggrund, at de sagsøgte skulle have påbe- gyndt markedsføringen af inframe, efter at tmk påbegyndte markedsførin- gen af s
133. det gøres gældende, at sagsøgers s12 har et sådant særpræg og en kommer- ciel adskillelsesevne, at det nyder beskyttelse efter markedsføringslovens §
134. s12 er udviklet ved sagsøgers egen betydelige indsats, jf. bl.a. bilag 23-35, og har en stærk markedsposition på det danske marked, særligt som følge af en betydelig markedsføringsindsats, jf. bl.a. bilag 4, 8, 8.1, 9, 36 og 40, samt føl- gende præsentationsvideoer som vil blive afspillet for retten under hoved- forhandling: http://www.youtube.com/watch?v=8acxvuy5zvu med titlen ”svane køkkenet s12 – features, muligheder og indretning” og http://www.youtube.com/watch?v=t0lwvcw2rwo med titlen ”svane køkkenet s12 – produktionen bag designet”. det gøres endvidere gældende, at de sagsøgtes markedsadfærd er i strid med god markedsføringsskik. sagsøgtes adfærd (tilstræbt efterligning) ses også vedrørende andre produkter. … de sagsøgtes produktion, salg og markedsføring af inframe som vist på bi- lag 2.1-2.4 udgør således en krænkelse i henhold til markedsføringslovens §
135. 2.2 ad påstand 4 – tilbagekaldelse det gøres gældende, at det er nødvendigt at pålægge de sagsøgte at tilbage- kalde krænkende produkter fra detailhandlen og grossister, jf. princippet i dagældende retsplejelovs §
136. det gøres gældende, at der foreligger så- danne omstændigheder og hensyn, som ifølge retspraksis begrunder, at de sagsøgte kan pålægges at tilbagekalde inframe-køkkenet som vist på bilag 2.1-2.
137. - 59 - det gøres i øvrigt gældende, at betingelserne for tilbagekaldelse og tilintet- gørelse i medfør af designloven § 38, ophavsretsloven § 84 samt markedsfø- ringsloven § 20, stk. 1, nr. 2, er opfyldte. sagsøger har en væsentlig interesse i at sådan tilbagekaldelse og tilintetgørelse, navnlig da sagsøger efter for- buddets nedlæggelse har konstateret, at de sagsøgte har overtrådt forbud- det. 2.3 ad påstand 5 – betalingspåstand det gøres gældende, at dansk rets almindelige erstatningsbetingelser er op- fyldt, herunder at de sagsøgte ved deres adfærd har handlet ansvarspådra- gende og derfor er forpligtet til at erstatte det af sagsøger lidte tab. sagsøgtes adfærd kan endda karakteriseres som groft uagtsomt. det gøres gældende, at sagsøger udover erstatning tillige er berettiget til ve- derlag og godtgørelse i medfør af designlovens § 37, ophavsretslovens § 83 samt markedsføringsloven §
138. i mangel af dokumenterede oplysninger om sagsøgtes salg af antal inframe køkkener omfattet af påstand 2 gøres det gældende, at sagsøgers erstat- ningskrav kan opgøres på baggrund af det antal inframe køkkener, som de sagsøgte selv forventede at sælge forud for nedlæggelse af fogedforbuddet. henrik dalsgaard, salgsdirektør hos invita) har forklaret herom (kendelsen s. 17, bilag 1.1): ”han har som følge af de erfaringer, de har med introduktion af et nyt pro- dukt og den tid der går før produktet er fuldt implementeret på markedet, skønnet, at der i starten kan sælges ½ køkken pr. butik pr. måned i
139. dette estimat viste sig at holde stik for 2012, da de i 2012 solgte 10 inframe køkkener og badmiljøer. … for 2013 har han estimeret, at der ville blive solgt ½ køkken pr. måned. det svarer til 120 køkkener. der er i opgørelsen ved en fejl skrevet 60 køkkener for
140. det betyder, at den tabte fortjeneste for fa- brikken rettelig kan opgøres til kr. 720.
141. opgørelsen er baseret på et for- sigtigt estimat.” (egen fremhævelse). det gennemsnitlige dækningsbidrag pr. solgt s12-køkken udgør kr. 18.001,00 opgjort på baggrund af solgte køkkener i 2012 og 2013 (bilag 39). tmk’ samlede tab i form af mistet dækningsbidrag for 2012 og 2013 kan herefter på baggrund af en markedsfortrængning i forholdet 1:1 opgøres til i alt kr. 2.340.130,00 (opgjort som kr. 18.001,00 * 130 stk. solgte inframe køkke- ner i 2012 og 2013). 2.4 ad sagsøgers frifindelsespåstande overfor de sagsøgte selvstændige ned- lagte påstande 1 og 2 det gøres gældende, at designregistrering dr 2011 0063 (s12-køkkenet) og dr 2012 00094 (y20-grebet) er gyldige, og i øvrigt opfylder betingelserne i designloven for at blive registreret. det fastholdes, at designregistreringerne i tilstrækkelig tydelig grad illustrerer, hvad der er søgt beskyttet, og at de i øvrigt indeholder en nøjagtig gengivelse af de eksisterende produkter. - 60 - det gøres gældende, at betingelserne i designlovens § 3 er opfyldte. der er ikke grundlag for at erklære registreringerne for ugyldige. 2.5 generelt om sagsøgers påstande i øvrigt de sagsøgte har fremsat indsigelser vedrørende formuleringen af sagsøgers påstande 2 og
142. under bevisførelsen for fogedretten kom der nye oplysninger frem om no- bias kopieringshensigt, og der kom nye oplysninger frem om, hvilke udga- ver af inframe (listestørrelse m.v.) som nobia lod invita markedsføre og sælge. påstandene i fogedforbudssagen blev derfor løbende justeret og tilpasset, så- ledes at påstandene opfyldte såvel krænkelseskriteriet som aktualitetskrite- riet i retsplejelovens daværende kapitel om nedlæggelse af fogedforbud. det gøres gældende, at de i justifikationssagen nu nedlagte påstande er til- strækkelig klare og præcise til at kunne danne grundlag for en domfældelse. påstandene er formuleret som accepteret i retspraksis i tilsvarende sager, og vestre landsret har i øvrigt i kendelse af 13.8.2013 (bilag 3) fundet, at på- standsformuleringen kunne danne grundlag for en kendelse. …” nobia har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af
143. juli 2016, hvoraf fremgår blandt andet: ”…
144. indledning … det er nobias grundlæggende anbringende i nærværende sag, at forbuddet ikke er lovligt gjort og forfulgt. dette skyldes navnlig to ting, nemlig for det første, at for- buddets ordlyd skaber usikkerhed om forbuddets rækkevidde. hertil kommer, at forbuddets ordlyd ikke omfatter nobias produkter samt produkter, som tmk selv ikke har rettigheder over, jf. nærmere herom i afsnit
145. for det andet er det nobias standpunkt, at inframe udgør en lovlig konkurrerende pendant til s12 og dermed ikke nogen krænkelse, jf. nærmere herom i afsnit
146. …
147. tendensen i branchen køkkenbranchen er ubestrideligt præget af strømninger og trends. der afholdes år- ligt store køkkenmesser i henholdsvis milano og köln, hvor de førende køkkende- signere udstiller deres seneste køkkendesigns, og hvor alle de europæiske producen- - 61 - ter deltager for at hente inspiration. dette gælder tillige tmk, nobia og øvrige kon- kurrenter på markedet, der alle henter inspiration fra aktuelle trends i branchen. en stor del af branchen er ligeledes kendetegnet ved at være til stede på flere marke- der og råder ofte over mere end ét brand, således som det er tilfældet med sagens parter. i løbet af de sidste 10-15 år har det stilrene og minimalistiske køkkenkoncept været én af de førende trends på markedet. rammekøkken-princippet og ”indpaknings princippet” har særligt udviklet sig i danmark igennem de sidste 8-10 år, hvor prin- cipperne er set kombineret med et minimalistisk og stilrent formsprog præget af enk- le linjer samt grebsløse låger ofte kombineret med hvide fronter. kendt og markeds- ført som ”skandinavisk design” eller ”nordisk minimalisme”. der henvises til bilag aj (støtteerklæring fra kvik a/s), hvori kvik a/s anfører, at ”som eksempel på en trend, kan nævnes grebsfrie låger, hvor samtlige køkkenproducenter i danmark har deres egen variant, som overordnet set minder om de andres og det visuelle ind- tryk vil umiddelbart være forveksleligt for ikke-kendere”. i møbelbranchen har princippet med at have indfræsning i korpus været kendt læn- ge, og indramningskonceptet er gået igen hos de forskellige producenter. der henvi- ses til eksempler på andre køkkener, jf. bilag g.1-g.15 … kvik a/s anfører i bilag aj (støtteerklæring): ”i den konkrete sag, er der tale om to køk- kenserier, som begge har lågen inden for rammen (korpus). dette udtryk er en gennemgående trend i øjeblikket og er – efter vores viden – først set produceret af high-end mærket, poggen- pohl, flere år før tmk a/s lancerede sin s12-serie. udenfor køkkenbranchen er ”svæveram- me”-looket set hos bl.a. montana reoler. […] såfremt tmk a/s får medhold i, at deres s12-serie kan opnå produktbeskyttelse efter mar- kedsføringsloven, vil det åbne op for, at en enkelt producent kan bremse almindelige og vel- kendte internationale køkkentrends på det danske køkkenmarked, hvilket ikke er i hverken for- brugernes eller branchens interesse”.
148. forbuddets omfang og forsøg på håndhævelse forbuddet omfatter ”køkkenmøbler, der består af skabs- og skuffeelementer i moduler som vist på bilag 39 [nu bilag 2.1] og med en indramning bestående af ét hvidlakeret rammestykke på 12 mm eller to hvidlakerede rammestykker på 2 x 6 mm”. i forbuddets ordlyd henvises til tmks bilag 2.1 … dette bilag viser to køkkenmodu- ler: tmk’s eget og et påstået prøvekøb fra invita. det viste sig dog under bevisførel- sen for fogedretten, at det påståede invita-modul var konstrueret til lejligheden, idet ikke alle dele af modulet hidrørte fra invitas sortiment, jf. bilag 1.2 …, side 40 øverst. den væsentligste lighed mellem de to køkkenmoduler på bilag 2.1 er de to midterli- ster mellem skabene, der måler 2 x 6 mm. der medfulgte dog ikke 2 x 6 mm midterli- ster ved købet, jf. faktura fra købet i bilag t … hertil kommer, at tmk monterede egen bordplade på køkkenmodulet, hvilket tillige bidrager til at give modulet et - 62 - identisk udseende. det er således tmk, der til lejligheden har konstrueret modulet på bilag 2.1 …, som er omfattet af forbuddets ordlyd. det er nobias standpunkt, at det af tmk fremlagte bilag 2.1 er fremskaffet på yderst tvivlsom vis, hvilket også blev lagt til grund af fogedretten, jf. bilag 1.1 … køkkenmodulet vist på bilag 2.1 bli- ver ikke – og har aldrig været – markedsført af nobia. efter forbuddets nedlæggelse har tmk ved flere lejligheder forgæves forsøgt at håndhæve forbuddet overfor nobia. at forsøgene har været forgæves, skyldes for- buddets uklare ordlyd og usikkerheden omkring omfanget af forbuddet, til trods for at tmk har ment, at forbuddet var klart. efter forbuddets nedlæggelse krævede tmk forbuddet håndhævet i forhold til 4 køkkenudstillinger ud af i alt
149. dette illustrerer den manglende proportionalitet i tmks påstande. det var dog kun beskedne 3 køkkener, der blev ændret af nobia i konsekvens af forbuddet, om end disse køkkener havde en 12 mm tyk ramme, hvil- ket slet ikke svarer til det på bilag 2.1 afbildede modul. …
150. anbringender til støtte for nobias frifindelsespåstande 1-3 gøres det overordnet gældende, at be- tingelserne for forbud ikke er opfyldt. 6.1 vedrørende nobias påstand 1-3 det gøres gældende, at betingelserne for det nedlagte forbud ikke har været opfyldt, hvorfor det nedlagte forbud ikke er lovligt gjort og forfulgt, jf. nedenfor. 6.1.1 tmks påstande skal afvises det gøres gældende, at tmks påstande 1-3 skal afvises, idet disse påstande er ukonkrete og uklare og dermed ikke kan danne baggrund for et forbud. det følger af højesterets praksis, at påstande, der er brede og upræcise i forhold til at kunne grundlag for en dom, skal afvises. herpå ses talrige eksempler fra praksis. der er flere momenter i tmks påstande, der gør dem uegnet: påstandene indeholder utvivlsomt retmæssige forhold, dvs. produkter, som utvivl- somt lovligt kan sælges og markedsføres af nobia. påstandene omfatter således pro- dukter, som tmk end ikke selv forhandler, og som dermed ikke indgår i s12-serien. tmk har dermed ikke en aktuel eller rimelig interesse i at inddrage disse produkter i sagen. påstandene er efter deres ordlyd ikke begrænset til nøje angivne produkter. tmk har endvidere ikke i tilstrækkeligt omfang konkretiseret de rettigheder, der på- stås krænket. tmk har derudover ikke i tilstrækkeligt omfang konkretiseret de forhold, der påstås at udgøre en krænkelse. - 63 - i forhold til de enkelte bilag, som der henvises til i påstandene skal følgende bemær- kes: bilag 2.1 … er ikke egnet til at danne grundlag for et forbud, idet modulet afbildet på bilag 2.1 omfatter et konstrueret prøvekøb. nobia markedsfører ikke dette modul. dette er navnlig dokumenteret ved bilag t … bilag t dokumenterer, at der end ikke medfulgte 2 x 6 mm midterlister ved købet af det afbildede ”invita-modul”. hertil kommer, at tmk monterede egen bordplade på det tilvirkede køkkenmodul. bilag 2.1 viser dermed et af tmk til lejligheden konstrueret modul. bilag 2.2 og 2.3 … er ikke egnede til at danne grundlag for et forbud, idet bilag 2.2 og 2.3 viser en køkkenudstilling i sin helhed med køkkentilbehør så som en ovn, vaser, lamper, skåle mv. hertil kommer, at udstillingerne som er afbildet (aalborg- hhv. randers-udstillingen) ikke har de afbildede former længere. bilag 2.4 … er ikke egnet til at danne grundlag for et forbud, idet bilag 2.4 viser mo- duler, der ligeledes er resultatet af et konstrueret prøvekøb. nobia markedsfører ikke disse moduler. på bilag 2.4 indgår tillige andet kontorinventar, planter, vaser mv., der ligeledes bibringer betydelig usikkerhed omkring, hvad det er, tmk søger for- budt. formuleringen i tmks påstande ”… der består af skabs- og skuffeelementer og sammen- stillinger heraf i moduler af et udseende som vist på bilag 2.1-2.4” åbner op for et endeløst og ukonkret omfang af produkter, som i givet fald vil være omfattet af forbuddet. som påstand 1-3 er formuleret, vil håndhævelse fordre, at en foged, der skal hånd- hæve forbuddet, selv skal fortolke omfanget af ordene ”sammenstillinger heraf” og ”af et udseende”. hertil kommer, at en foged vil skulle foretage en visuel vurdering, hvor fogeden skal sammenligne fysiske produkter med de ved bilag 2.2-2.4 afbildede op- stillinger og herefter forestille sig, hvorledes disse opstillinger ville se ud i andre ”sammenstillinger” eller med ”et udseende”, der svarer til det afbildede. dette lægger uden for en fogeds kompetence og skaber en utryg retsstilling ikke blot for nobia, men for samtlige køkkenaktører i branchen. 6.1.2 forbudsbetingelserne i retsplejeloven er ikke opfyldt det gøres gældende, at der ikke foreligger aktualitet, da en del af tmks påstand vedrørende modulet afbildet på bilag 2.1 … omfatter et konstrueret prøvekøb. nobia markedsfører ikke dette modul. bilag t … dokumenterer, at der end ikke medfulgte 2 x 6 mm midterlister ved købet af det afbildede ”invita-modul”. hertil kommer, at tmk monterede egen bordplade på det tilvirkede køkkenmodul. bilag 2.1 viser der- med et af tmk til lejligheden konstrueret modul. det er foruroligende, at et forbud er baseret på et konstrueret køb med det formål at påvise en krænkelse, der ikke er ak- tuel. det gøres således gældende, at aktualitetsbetingelsen i retsplejelovens § 642, nr. 2, ikke er opfyldt. tmk har ej heller godtgjort, at nobia vil foretage de handlinger, som er blevet for- budt, og at formålet ville forspildes, såfremt tmk blev henvist til at gøre sin ret gæl- dende ved almindelig rettergang. - 64 - forbuddet er ikke et proportionelt retsmiddel, hvilket bestyrkes af, at der alene var 3 ud af 20 køkkenudstillinger, der var i risiko for at være omfattet af forbuddet. hertil kommer, at det vil savne proportionalitet at udstrække forbuddets omfang til at om- fatte produkter med variationer i rammetykkelser, farver, greb mv., som tmk end ikke selv markedsfører. ordlyden i det nedlagte forbud er uklart og uegnet som forbudsgrundlag. således som tmk har formuleret sine påstande, kan et forbud ramme alle rammer i dimensi- onere 4 – 16 mm. forbuddet kan dermed ramme en lang række produkter, som tmk end ikke selv markedsfører eller sælger. dette er ikke formålet med at nedlægge et forbud, og det gøres gældende, at tmk ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, at de handlinger, der er blevet forbudt, strider mod tmks ret. det gøres gældende, at tmk ikke har de påståede rettigheder, samt at nobias pro- dukter ikke udgør en krænkelse, jf. nærmere nedenfor. 6.1.3 s12 er ikke ophavsretligt beskyttet det gøres gældende, at s12 ikke opfylder betingelserne i ophavsretslovens §
151. s12 har ikke fornøden værkshøjde. køkkenmoduler er brugskunst, der er præget af branchetrends, hvorfor der skal overordentligt meget til for at anse et køkkenmodul for et ”originalt værk”. ophavsretlig beskyttelse af møbler tildeles, jf. retspraksis, som udgangspunkt kun verdensberømte og prisbelønnede ikon-møbler. s12 er ikke at sidestille med ikon-møbler, idet s12 bygger på allerede kendte principper og i øv- rigt ikke er indarbejdet på markedet. tmk har ikke løftet bevisbyrden for, at s12 har værkshøjde efter ophavsretslovens § 1, stk.
152. nobia er ikke enig i skønsmandens besvarelse af spørgsmål
153. kvik a/s støtter nobias anbringende desangående, og der henvises til bilag aj (støt- teerklæring fra kvik a/s), hvori kvik har anført at ”henset til at værkshøjden inden for køkkendesign er så begrænset, vil retsvirkningen af at anerkende tmk a/s’ rettigheder med- føre, at det vil blive stort set umuligt for en køkkenproducent at sælge og markedsføre et køk- ken i danmark uden at krænke en konkurrent”. såfremt retten mod forventning måtte finde, at s12 er ophavsretligt beskyttet, gøres det gældende, at der ikke foreligger en krænkelse, idet inframe ikke udgør en meget nærgående efterligning henset til produkternes væsentlige forskelle. 6.1.4 s12 er ikke designretligt beskyttet det gøres gældende, at s12 ikke opfylder betingelserne i designlovens §
154. s12 var ikke ”nyt” på ansøgningstidspunktet og har ikke ”individuel karakter”. det er dokumenteret, at køkkenserier, der har givet det samme helhedsindtryk som s12 har været på markedet før s12, navnlig royal scandinavians og poggenpohls porsche serier (bilag g.9-g.12 …). den informerede brugers helhedsindtryk adskiller sig ikke fra det helhedsindtryk, denne får fra andre designs fx royal scandinavian og pog- genpohl. betingelserne i designlovens § 3, stk. 2 og stk.
155. - 65 - det gøres navnlig i forhold til designregistreringen dr 2011 00063 gældende, at denne registrering ikke giver s12-serien beskyttelse. patent- og varemærkestyrelsen har ved registreringen heraf alene konstateret, at in- gen før tmk har søgt om registrering af designet. styrelsen har ikke foretaget nogen materiel prøvelse. hertil skal bemærkes, at de afbildede køkkener i dr 2011 00063 ikke i tydelig grad illustrerer, hvad der er søgt beskyttet, samt hvilke elementer, der helt eller delvist krænker. såfremt retten mod forventning måtte finde, at s12 er beskyttet efter designloven, gø- res det gældende, at der ikke foreligger en krænkelse, og at beskyttelsen for denne type produkter må anses for snæver. retten vil i så fald skulle foretage forvekslelig- hedsvurderingen på baggrund af modulerne i dr 2011 00063 (bilag 7 …). s12 og inframe har væsentlige visuelle og designmæssige forskelle og giver den in- formerede bruger forskellige helhedsindtryk, jf. designlovens § 9, stk.
156. de to serier adskiller sig fra hinanden på det i sagen væsentligste punkt: rammerne. derudover adskiller serierne sig fra hinanden qua den mangfoldighed og de variationsmulighe- der, som inframe-serien favner. den informerede bruger vil således ikke forveksle de to serier, idet det bemærkes, at en informeret bruger er bekendt med for