dom afsagt den 5. marts 2018 af østre landsrets 20. afdeling (landsdommerne ib hounsgaard trabjerg, joachim kromann og tine egelund thomsen (kst.) med domsmænd). 20. afd. nr. s-2778-17: anklagemyndigh

§ 245, stk.

1, jf. til dels § 246, jf. § 247, stk. 1, jf. § 89, fremgår af gengivelsen af udlændingestyrelsens brev af

1. april 2008 vedrørende tiltalte blandt andet, at han er pakistansk statsborger, at han taler dansk og kun gebrokkent pakistansk, og at han i sit liv har været på ferie i pakistan fire gange. af dommen fremgår endvidere, at han om sine personlige forhold forklarede blandt andet, at han ikke har familie i pakistan, at han kun taler lidt pakistansk, som han i øvrigt ikke kan læse eller skrive, og at han har været på ferie i pakistan 4-5 gange ad 2-4 ugers varighed, senest et par måneder før sin anholdelse i sagen (frihedsberøvet under sagen fra den
2. juni 2007). ved dommen frifandtes tiltalte for anklagemyndighedens påstand om udvisning. ved frederiksberg rets dom af
3. december 2013, hvorved tiltalte blev idømt en fællesstraf af fængsel i 3 år og 6 måneder for blandt andet legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde, jf.

§ 245, stk.

1, jf. § 247, stk. 1, frifandtes tiltalte for anklagemyndighedens påstand om udvisning. tiltalte blev heller ikke, selv om betinget udvisning da var en obligatorisk retsfølge, betinget udvist. af et stempel på dommen fremgår, at statsadvokaten frafaldt anke den

1. juli
2. af østre landsrets ankedom af
3. september 2015, hvorved stadfæstedes københavns byrets dom af
4. marts 2015, ved hvilken dom tiltalte blev straffet med fængsel i 6 måneder for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde, jf.

§ 245, stk.

1, jf. § 247, stk. 1, samt betinget udvist, fremgår, at tiltalte om sine personlige forhold forklarede blandt andet: ”… hans forældre bor i danmark. han og hans søskende er alle født i danmark og hans syv søskende har alle dansk statsborgerskab. de bor alle i danmark med undtagelse af to søstre, der opholder sig i england i uddannelsesøjemed. han har et meget tæt forhold - 6 - til hele sin familie. han har ingen familie i pakistan, og han har kun været i pakistan 2-3 gange på ferie, hvor de boede på hotel, senest da han var knap 18 år gammel. …” københavns byret traf ved kendelse af

1. november 2017 bestemmelse om, at vestre fængsel skulle udlevere optagne telefonsamtaler, der måtte være foretaget fra politigårdens fængslers ip telefon mellem tiltalte og ...i perioden fra den
2. august 2017 til den
3. oktober
4. … , der ifølge københavns politis efterretnings- og analyseenheds vurdering indtager en ledende og koordinerende rolle i bandegrupperingen ltf, var den person, tiltalte havde anmodet om at have sin ugentlige telefonsamtale med. af politirapport af
5. november 2017 fremgår i relation til nævnte telefonsamtaler blandt andet: ”… kontaktet tolk nr. 777, som er godkendt tolk i bl.a. de pakistanske sprog urdu og punjabi. tolk 777 indfandt sig … for at lytte til samtalerne, (9 stk.), … tolk 777 oplyste, at der fortrinsvis tales dansk på samtalerne mellem to mænd. det udenlandske sprog, som skønsmæssigt udgjorde ca. 10 % af samtalerne var pakistansk punjabi og ikke indisk, … de to personer på samtalerne var klart af pakistansk herkomst i samtalerne spørges der både på dansk og punjabi, ligesom der svares tilbage på begge sprog. de to personer taler godt og klart forståeligt punjabi, dog kunne man høre, at det ikke var som en indfødt der boede fast i pakistan. …” da tolk nr. 777 på grund af sygdom var afskåret fra at give forklaring under hoved- forhandlingen i landsretten, besluttede politiet, at en anden tolk tillige skulle lytte samtalerne igennem. af politirapport af
6. januar 2018 fremgår i relation hertil blandt andet: ”… kontaktet tolk nr. 1054, som er godkendt tolk i bl.a. de pakistanske sprog hindi, urdu og punjabi. … tolk 1054 oplyste, at der fortrinsvis tales dansk på samtalerne mellem to mænd og et udenlandsk sprog. det udenlandske sprog, som skønsmæssigt udgjorde procentmæssigt 15-20 % i gennemsnit af alle de 9 samtaler, var pakistansk punjabi og ikke indisk, hvor man også taler punjabi. tolken kunne tydeligt høre forskel på de to landes punjabi. de to personer var klart af pakistansk oprindelse. - 7 - i samtalerne stiller de to personer bla. spørgsmål, både på dansk og punjabi, til hinanden. der svares tilbage på begge sprog. de to personer taler godt og klart forståeligt punjabi, næsten flydende, dog med accent. de behersker klart sproget, dog kunne man høre at de ikke talte som en indfødt, der boede fast i pakistan. i næsten alle 9 samtaler kaldes den ene person ”...”. dette betyder bror eller kammerat på punjabi. den anden person bliver umiddelbart ikke nævnt ved navn. ”...” kalder den anden person for bror eller brormand på næsten alle samtaler (…). dermed ment at de klart ved, hvem de taler med. i samtale 2, d. 030917 markeret med sk1, er der står flere personer som vil tale med t, hvorfor han siger til ”...”, at han ikke kan tale med dem alle sammen, ”de står lige her” så han vil kun med dem, som taler ”vores eget sprog”. der er lidt dårlig forbindelse og ”...” nævner på dansk noget med dem fra odense der kom sidste dag. t siger så på punjabi at ”...” skal tale deres ”vores sprog”. derefter fortsætter ”...” med at tale punjabi.” af politirapport af
7. december 2017 fremgår, at der på en computer fundet under ransagning af tiltaltes forældres lejlighed, hvor tiltalte bor, er fundet otte fakturaer udstedt af pakistan telecommunication company limited i 2014 og 2015 til f, der er angivet med følgende adresse: ”s/o ..., …, gujrat”. af rapporten fremgår endvidere, at der på samme computer blev fundet 27 kontoudskrifter fra bank al habib limited, district of gujrat, pakistan, vedrørende perioden oktober 2013 til januar
8. kontohaver er f, der er angivet med følgende adresse: ”p.o. …, kharian distt gujrat, gujrat, pakistan”. af rapport af
9. februar 2018 fra nordic police and customs co-operation fremgår, at to rådgivere den
10. februar 2018 aflagde et besøg hos union council i .... af rapporten fremgår i den forbindelse blandt andet: ”we met the land record keeper at the office of the secretary union council …, district gujrat. besides the computerized record maintained by the punjab lands record authority, the land record keeper maintains a hand written record. the hand written record is open to the public. in this record, the record keeper showed f s/o ..., was the owner of plots 201 and
11. on plots 201 og 203, which are adjacent to one another, a commercial plaza has been built. the land record keeper explained the location of both plots. we drove past the commercial property, situated on the main street of ..., and were able to make some photographs, attached to this report.” - 8 - som bilag til nævnte rapport er vedlagt en række fotos af en forretningsarkade med en række små forretninger. af politirapport af
12. februar 2018 fremgår, at der på en computer fundet under ransagning af tiltaltes forældres lejlighed, hvor tiltalte bor, er fundet 4 billeder med plantegninger af et byggeri med 16-17 mindre lokaler betegnet som ”shops”. én af plantegningerne er benævnt ”... markeet”. bygningstegningerne er sendt i 2013 fra mailadressen …@gmail.com til mailadressen ...@gmail.com. mellem samme mailadresser er endvidere udvekslet fire fotos fra 2013, hvoraf opførelsen af ovennævnte ”shops” fremgår. på flere af nævnte fotos er f til stede på byggepladsen. retsgrundlag udlændingelovens § 24 b, stk. 3, er sålydende: ”stk.
13. en udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter §§ 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt. kan der ikke ske udvisning, jf. § 26, stk. 2, skal udlændingen udvises betinget på ny. prøvetiden fastsættes efter reglerne i stk. 2.” udlændingelovens § 26, stk. 2, som senest ændret ved lov nr. 1744 af
14. december 2016, jf. nærmere herom nedenfor, er sålydende: ”stk.
15. en udlænding skal udvises efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b.” det fremgår af udlændingelovens § 22, nr. 6, at en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, kan udvises, hvis han idømmes ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af blandt andet bestemmelsen i

§ 119, stk.

1. en bestemmelse om betinget udvisning blev indsat i udlændingelovens § 24 b ved lov nr. 429 af
2. oktober
3. bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 1744 af
4. december
5. af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende lovændringen i 2016 (lovforslag nr. l 49 af
6. november 2016) fremgår bl.a.: - 9 - ”1.
7. baggrund det fremgår af regeringsgrundlaget ”sammen for fremtiden” fra juni 2015, at regeringen ønsker at sætte ind over for udlændinge, der begår kriminalitet under deres ophold i danmark. regeringen foreslår med dette lovforslag, at ordene ”med sikkerhed” igen indsættes i udlændingelovens § 26, stk. 2, således at en kriminel udlænding skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser. … regeringen ønsker med lovforslaget at understrege, at det er uacceptabelt, at udlændinge misbruger deres ophold i danmark til at begå kriminalitet. flere kriminelle udlændinge skal udvises. alene i de tilfælde, hvor det med sikkerhed vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser, skal udvisning undlades. i sådanne tilfælde udvises udlændingen betinget. … 2.
8. forslag om at indføre ordene ”med sikkerhed” i afvejningsreglen i udlændingelovens § 26, stk. 2 regeringen ønsker, at flere kriminelle udlændinge skal udvises. det foreslås derfor, at ordene ”med sikkerhed” indsættes i udlændingelovens § 26, stk. 2, således at der fremover altid skal ske udvisning efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser. er en udlænding omfattet af udlændingelovens §§ 22-24 eller 25, vil spørgsmålet om udvisning ene og alene afhænge af, om udvisning i det konkrete tilfælde med sikkerhed vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser. er dette ikke tilfældet, skal udlændingen udvises. dette skal gælde enhver form for kriminalitet, der kan begrunde udvisning i forbindelse med en straffedom, der indebærer frihedsstraf. … det forudsættes, at domstolene i forbindelse med vurderingen af, om der skal ske udvisning, som i dag inddrager den relevante praksis fra bl.a. den europæiske menneskerettighedsdomstol. efter forslaget vil den klare hovedregel i udvisningssager således være, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, udvises. udvisning kan kun undlades, hvis udvisning med sikkerhed vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser. sigtet med ændringen er, at flere udvises. i de tilfælde, hvor der kan være usikkerhed om rækkevidden af de internationale forpligtelser, vil det være op til domstolene at vurdere konkret, om udvisning vil være mulig inden for rammerne af danmarks internationale forpligtelser. det er lovgivers udtrykkelige ønske, at udvisning skal ske, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser. der sigtes herved navnlig til emrk artikel
9. … … 2.
10. forslag om at indføre ordene "med sikkerhed" i reglerne om betinget udvisning som det fremgår af afsnit 2.2, foreslås det, at ordene ”med sikkerhed” indsættes i udlændingelovens § 26, stk.
11. det foreslås i tilknytning hertil, at ordene ”med sikkerhed” indsættes i udlændingelovens § 24 b, stk. 1,
12. pkt., og § 24 b, stk. 3,
13. pkt. det betyder, at en - 10 - udlænding skal udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser, og at en udlænding, der er idømt en betinget udvisning og i prøvetiden begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning, skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser. i de tilfælde, hvor en udlænding, der er udvist betinget, begår ny kriminalitet, skal det vurderes, om udvisning fortsat med sikkerhed vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser, eller om sagens omstændigheder har ændret sig på en sådan måde, at der nu kan ske udvisning af udlændingen. dette vil være tilfældet, hvis de forhold, der på tidspunktet for idømmelsen af den betingede udvisning medførte, at udvisning ikke kunne ske, ikke længere er til stede, således at udvisning ikke længere med sikkerhed vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser. tilsvarende vil gælde, hvis den nye kriminalitet er så grov, at den – alene eller sammenholdt med den tidligere begåede kriminalitet – efter en afvejning fører til, at udvisning ikke med sikkerhed vil stride mod danmarks internationale forpligtelser uanset de personlige forhold, der tidligere bevirkede, at udvisning ville være i strid med danmarks internationale forpligtelser. fører danmarks internationale forpligtelser med sikkerhed til, at der ikke kan ske udvisning af udlændingen ved ny kriminalitet inden for prøveperioden, skal der altid udvises betinget på ny, således at prøvetiden forlænges. … 2.
14. forholdet til danmarks internationale forpligtelser … 2.4.
15. den europæiske menneskerettighedskonvention ifølge praksis fra den europæiske menneskerettighedsdomstol (menneskerettighedsdomstolen) har en stat ret til at kontrollere udlændinges indrejse og ophold på dens territorium. det kan således udledes af praksis, at emrk ikke garanterer en ret for en udlænding til at indrejse og opholde sig i et bestemt land, og at de kontraherende stater har beføjelse til – som led i deres opgave med at opretholde offentlig orden – at udvise en udlænding, der er dømt for en forbrydelse. emrk indeholder ikke regler, der direkte tager sigte på at regulere medlemsstaternes adgang til at udvise udlændinge på grund af et strafbart forhold. i den forbindelse har emrk artikel 8 dog betydning. efter emrk artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk.
16. i det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk.
17. det følger af menneskerettighedsdomstolens praksis, at indgreb i udlændingens ret til privat- eller familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet (udvisningen) skal varetage (proportionalitetsafvejning). denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer. - 11 - efter menneskerettighedsdomstolens praksis vil det i almindelighed være proportionalitetsafvejningen, der er afgørende for, om en udvisning af en kriminel udlænding vil være forenelig med emrk artikel
18. domstolen har i sagen maslov mod østrig, dom af
19. juni 2008, angivet retningslinjer for denne proportionalitetsafvejning, bl.a. med henblik på at vejlede de nationale domstole om anvendelsen af artikel 8 i udvisningssager. i dommens præmis 68 opregnes følgende kriterier: • den begåede kriminalitets art og grovhed. • varigheden af udlændingens ophold i bopælslandet. • tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode. • de berørte personers statsborgerskab. • udlændingens familiesituation, herunder ægteskabets varighed og andre faktorer der viser familielivets effektivitet. • hvorvidt ægtefællen havde kendskab til kriminaliteten, da forholdet blev etableret. • hvorvidt der er børn i ægteskabet og i så fald deres alder. • alvorligheden af de problemer, den medfølgende ægtefælle i givet fald vil blive udsat for i udlændingens oprindelsesland. • børnenes bedste interesser og velbefindende, herunder navnlig alvorligheden af de vanskeligheder, som udlændingens børn med sandsynlighed vil møde i det land, som udlændingen udvises til. • fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet. menneskerettighedsdomstolen har også understreget, at den vægt, der må lægges på de enkelte kriterier, nødvendigvis varierer efter den enkelte sags konkrete omstændigheder, jf. dommens præmis
20. det følger endvidere af dommens præmis 71, at de relevante kriterier i sager om en ung person, som endnu ikke selv har stiftet sin egen familie, er følgende: • den begåede kriminalitets art og grovhed. • varigheden af den udvistes ophold i bopælslandet. • tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode. • fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet. ifølge dommens præmis 72-73 kan den pågældendes alder spille en rolle i anvendelsen af de nævnte kriterier. f.eks. må det tages i betragtning ved vurderingen af kriminaliteten, om den er begået af den pågældende som ung eller voksen. i relation til længden af personens ophold i værtslandet og fastheden af båndene til værtslandet gør det en klar forskel, om personen allerede kom til værtslandet i sin barndom eller blev født i værtslandet, eller om den pågældende først kom til værtslandet som voksen. hensyn skal tages til den specielle situation, hvor den pågældende har opholdt sig det meste af barndommen eller hele barndommen i værtslandet og er opvokset og har modtaget sin uddannelse der, jf. præmis
21. af dommens præmis 75 fremgår det, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født i landet eller indrejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i landet. … - 12 - selv om proportionalitetsafvejningen som nævnt altid vil være konkret, kan der på baggrund af emd’s praksis med nogen forenkling opstilles tre hovedkategorier af sager om adgangen til at udvise kriminelle udlændinge efter emrk artikel 8:

§ 119, stk.

1, og udlændingelovens § 59, stk. 2, med fængsel i 60 dage og en bøde på 12.200 kr. forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. udvisning t er ved den indankede dom fundet skyldig i et tilfælde af trussel om vold mod en politibetjent under dennes udførelse af tjenesten og er idømt en ubetinget straf af fængsel i 60 dage. en sådan straffelovsovertrædelse kan føre til udvisning efter udlændingelovens § 22, nr.

1. forholdet er begået i prøvetiden for den betingede udvisning efter østre landsrets ankedom af
2. august 2015, og rettergangsskridt vedrørende forholdet er ligeledes foretaget inden prøvetidens udløb. dette indebærer, at t skal udvises, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 3, jf. § 26, stk.
3. spørgsmålet er herefter, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel
4. t er 31 år, ugift og har ikke børn. han bor i danmark, og udvisning vil derfor indebære et indgreb i hans privatliv, jf. konventionens artikel 8, stk.
5. et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. udvisningen har som nævnt hjemmel i loven og har til formål at forebygge forbrydelse og at sikre den offentlige orden, hvilket er legitime formål ifølge artikel 8, stk.
6. der skal herefter - 15 - alene tages stilling til, om det må anses for nødvendigt i et demokratisk samfund at udvise af hensyn til disse formål. dette beror på en proportionalitetsvurdering, og menneskerettighedsdomstolen har opstillet en række kriterier, som indgår i denne vurdering. i en sag som den foreliggende, der angår en voksen mand, som ikke har etableret egen familie, indgår i proportionalitetsvurderingen navnlig det samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet. i bedømmelsen indgår endvidere, hvor længe den pågældende har opholdt sig her i landet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet. ifølge præmis 73 i menneskerettighedsdomstolens dom af
7. juni 2008, maslov mod østrig, gør det i relation til længden af personens ophold i opholdslandet og fastheden af båndene til opholdslandet en klar forskel, om personen allerede kom til opholdslandet i sin barndom eller blev født i opholdslandet, eller om den pågældende først kom til opholdslandet som voksen. der skal tages hensyn til den specielle situation, hvor den pågældende har opholdt sig det meste af barndommen eller hele barndommen i opholdslandet og er opvokset og har modtaget sin uddannelse der, jf. præmis
8. af dommens præmis 75 fremgår, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født i landet eller indrejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i landet. t, der er pakistansk statsborger, er født og opvokset i danmark, hvor han har boet hele sit liv. hans forældre og søskende bor her i landet. han har gået i skole her, men har ingen uddannelse ud over skolegangen og har efter det oplyste ikke formået at opnå fast arbejde. under hensyn til, at t er født i danmark og har haft sin opvækst og skolegang her i landet, må der, afhængig af hans tilknytning til statsborgerskabslandet pakistan, som anført af byretten stilles strenge krav til den kriminalitet, der kan føre til udvisning. t har aldrig boet i pakistan. han har besøgt pakistan 3-5 gange i ferier, senest i
9. han taler og forstår punjabi. han har ikke familie i pakistan, men hans far er medejer af i hvert - 16 - fald et stykke jord og et hus i ... i provinsen gujrat. t har således en vis social og kulturel tilknytning til pakistan. t er tidligere flere gange idømt lange fængselsstraffe, herunder har han afsonet ca. 10 års fængsel for navnlig voldskriminalitet, og han har trods en tidligere dom om betinget udvisning begået kriminalitet i prøvetiden. på baggrund af de mange domme, han har modtaget gennem årene, og hans personlige forhold, herunder hans stærke tilknytning til bandegrupperingen ltf loyal to familia bgp, er der grund til at formode, at han også fremover vil begå kriminalitet i danmark, hvis han ikke udvises. det følger af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 32, stk. 1, jf. stk. 3, at varigheden af et eventuelt indrejseforbud i forbindelse med udvisning af t vil skulle fastsættes til 6 år. uanset alvoren af den nu pådømte og tidligere kriminalitet finder landsretten efter en samlet helhedsvurdering, herunder ts meget begrænsede tilknytning til pakistan, at udvisning med indrejseforbud i 6 år ikke kan anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge kriminalitet og sikre den offentlige orden. da udvisning af t herefter med sikkerhed vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser, tiltræder landsretten, at t alene er udvist betinget, jf. udlændingelovens § 24 b. thi kendes for ret: byrettens dom i sagen mod t stadfæstes med den ændring, at fængselsstraffen fastsættes til 60 dage. statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.