retten i herning

retten i herning udskrift af dombogen dom afsagt den 5. januar 2016 i sag nr. bs 3-109/2014: anne-mette poulsen herningvej 120 6950 ringkøbing mod nørhede-hjortmose vindudvikling aps kirkemarken 7 6950 ringkøbing sagens baggrund og parternes påstande denne sag er anlagt den 4. februar 2014. sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, anne-mette poulsen, i medfør af § 6 i lov om fremme af vedvarende energi (ve-loven) og på grundlag af de naboretlige regler om erstatning, når tålegrænsen er overskredet, har krav mod sagsøgte, nørhede-hjortmose vindudvikling aps, ud over det beløb på 50.000 kr., som taksationsmyndigheden har udmålt efter § 6 i ve-loven, som følge af at sagsøgte, nørhede-hjortmose vindudvikling aps, har opstillet 22 vindmøller i området. sagen er behandlet i forbindelse med sagerne bs 3-101/2014, bs 3-102/ 2014, bs 3- 103/2014, bs 3-104/2014, bs 3-105/2014, bs 3-106/2014, bs 3-107/2014, bs 3-110/2014, bs 3-111/2014, bs 3-112/2014 og bs 3-145/ 2014, hvor ejerne af andre ejendomme ligeledes har anlagt sag mod nørhede-hjortmose vindudvikling aps med påstand om, at der ikke ved taksationsmyndighedens afgørelse er ydet fuld betaling for værditabet, og at der yderligere kan kræves erstatning efter naboretlige regler. sagsøgeren anne-mette poulsen har nedlagt påstand om, at nørhede-hjortmose vindudvikling aps, til sagsøgeren skal betale 200.000 kr. med procesrente fra 4. februar 2014 til betaling sker. sagsøgte nørhede-hjortmose vindudvikling aps har nedlagt påstand om frifindelse. subsidiært har nørhede-hjortmose vindudvikling aps nedlagt påstand om hjemvisning til taksationsmyndigheden. anne-mette poulsen har overfor den subsidiære påstand nedlagt påstand om afvisning, subsidiært at påstanden om hjemvisning af sagen til taksationsmyndigheden ikke tages til følge. oplysningerne i sagen - 2 - nørhede-hjortmose vindudvikling aps har i området nørhede og hjortmose ultimo 2013 opført 22 vestas vindmøller, der hver er angivet at være 149,90 meter høje. vindmøllerne er opstillet i to parallelle rækker med 11 vindmøller i hver. afstanden mellem møllerne i rækkerne er ca. 350 meter, og afstanden mellem rækkerne er ca. 475 meter. samlet set strækker rækkerne sig over ca. 3,5 km. vindmøllerne er ens i udformning. den 20. november 2012 vedtog ringkøbing-skjern byråd forslag til lokalplan nr. 283 for et område til vindmøller ved nørhede til hjortmose. lokalplanen gjorde det muligt, at udskifte de eksisterende to vindmøllegrupper med hver tre vindmøller med totalhøjde lige under 100 meter med en samlet kapacitet på 10,5 mw i nørhede og hjortmose, og i stedet opsætte i alt 22 vindmøller i to lige rækker med en totalhøjde på hver af de nye vindmøller på op til 149,90 meter. der blev endvidere mulighed for at opføre et besøgscenter i tilknytning til teknikbygningen på transformatorstationen. for at overholde afstandskrav fra vindmøllerne til naboboliger ved projektet blev der nedlagt 12 boliger. der havde været gennemført to forudgående debatfaser for projektet, den sidste fra 21. december 2011 til 12. januar 2012. forslag til tillæg nr. 14 til kommuneplan 2009-2012, ringkøbing-skjern kommune med tilhørende vvm-redegørelse og miljørapport samt lokalplan nr. 283 for et område til vindmøller ved nørhede til hjortmose var fremlagt i offentlig høring perioden 29. juni 2012 til 6. september 2012. i offentlighedsfasen kom der fra borgerne bemærkninger fra 43 husstande, derudover indsigelser fra en underskriftsindsamling fra 120 husstande, og 10 bemærkninger fra berørte myndigheder og foreninger. af lokalplanen fremgår følgende herom: "konsekvenser af høringer det er byrådets vurdering, at projektet er tilstrækkeligt belyst. byrådet finder herefter ikke, at der i offentlighedsfasen er fremkommet bemærkninger, der medfører behov for at foretage yderligere vurderinger og undersøgelser. ... der er tale om et stort vindmølleprojekt som vil give en væsentlig påvirkning af det omgivende landskab. vindmølleparken vil opleves som markant og dominerende, og i nærzonen vil der være mange steder hvor møllerne fylder størstedelen af synsvinklen. men det vurderes at landskabet har en robusthed der vil kunne rumme et projekt af denne størrelse. vindmølleområdet er placeret i landskabet så det hverken er i konflikt med nationale- eller internationale beskyttelsesinteresser. ..." det er i lokalplanen anført, at det fremgik af vvm-redegørelsen og miljørapporten, at kravene for støj var overholdt ved alle naboer. kommunen krævede i lokalplanen, at der blev foretaget en støjmåling af møllerne ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarede til kravene i støjcirkulæret fra december 2006, senest 3 måneder efter at møllerne var idriftsat. støjmålingerne skulle udføres som beskrevet i støjcirkulæret. kommunen krævede desuden, at der blev opsat skyggestop, så ingen nabobeboelser blev påført skyggekast i mere end 10 timers reel skyggetid beregnet ud fra gennemsnitlige vejrforhold. ved opsætning af de nye møller ved nørhede til hjortmose blev de seks vindmøller, som var placeret inden for samme rammeområde, taget ned. på et kortbilag fra vvm-redegørelsen og miljørapport fra maj 2012 vedrørende "vindmøller ved nørhede til hjortmose" (herefter vvm-redegørelsen) er vindmøllernes beliggenhed - 3 - indtegnet og møllerne er nummereret m1 til m22. det er ved en linje indtegnet, hvor der er en kilometer i afstand fra møllerne. anne-mette poulsens ejendom ligger indenfor denne en kilometers linje i en afstand af 604 meter fra nærmeste vindmølle, som er m 1. af vvm-redegørelsen fremgår følgende: "forord ... i redegørelsen er det påvist, beskrevet og vurderet, hvordan anlægget direkte og indirekte vil påvirke mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv, samt samspillet mellem disse faktorer. de 22 vindmøller vil primært have en stor visuel effekt både i nærområdet og på større afstande sammen med de øvrige vindmøller omkring ringkøbing. desuden vil der være konsekvenser ved de nærmeste naboer med støj og skyggekast. ... 1. indledning ... i område 5 og 7 står der i dag tre vindmøller på hver 1,75 mw med totalhøjde lige under 100 meter. vindmøllerne er opstillet i to ligesidede trekanter. ved realisering af de nye vindmøller vil de seks eksisterende blive fjernet. ... at totalhøjden til øverste vingespids maksimalt er 149,90 meter skyldes, at rotoren er skråtstillet, og vingen dermed i øverste position bøjet bagud. ... de rekreative interesser i form af landskabs- og naturrelaterede oplevelser i nærzonen vil blive væsentlig påvirket og forandret af vindmøllerne. det er specielt på grund af anlæggets udstrækning, at de vil være dominerende i nærzonen. dette vil især være i området omkring trehedevej og ølstrup bæk, hvor landskabsoplevelsen vil blive totalt forandret, da der er kort afstand til vindmøllerne. ... metode for visualisering ... fotografierne er taget i perioden november 2011 til marts 2012. ... 5 miljøkonsekvenser ved naboer ... 5.1 visuel påvirkning afstande til naboboliger inden for en kilometers afstand fra vindmøllerne finder man i dag 51 boliger i det åbne land. tolv af boligerne bliver nedlagt i forbindelse med projektet. det drejer sig om herningvej 117, hjortmosevej 4, 7, 9, lervangvej 3, 5, 6, 7, 11 samt trehedevej 5, 7 og 18. alle øvrige 39 boliger inden for en kilometers afstand af møllerne er behandlet som nabobolig i dette kapitel, selvom nogle boliger kan være ejet og beboet af mølleejer med betydende indflydelse på vindmølleprojektet. for vindmølleejere med betydende indflydelse gælder afstands- og støjgrænserne ikke. - 4 - i vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være minimum fire gange møllens totalhøjde. det betyder, at afstanden til naboboliger for en vindmølle med en totalhøjde på 149 meter ved nørhede til hjortmose skal være 596 meter, og knap 600 meter for en 149,9 meter høj vindmølle. det er opfyldt for alle 39 naboboliger. ..." der er i vvm-redegørelsen et skema over naboboliger, der ligger med en afstand til møllerne på under 1 kilometer. den omhandlede ejendom, herningvej 120, er i skemaet benævnt nabobolig 20, som ligger 604 meter fra vindmølle m 1. det er i vvm-redegørelsen ved foto vist, hvordan lysmarkeringen i toppen af vindmøllerne er udformet. af vvm-redegørelsen fremgår videre følgende "... vurdering af visuel påvirkning de nye møller er så høje, at de nærmeste møller ofte vil række over bevoksningen. se visualisering b og d. vindmølleparkens udstrækning er så stor, at den fuldstændig dominerer udsigten mod vindmølleområdet fra de naboboliger, som har frit udsyn til vindmølleparken, og som ligger ved parkens langside. se visualisering a og c. samtidig vil man netop på grund af parkens udstrækning og skærmende bevoksning ofte kun se en del af vindmølleparken. ... 5.2.støjpåvirkning nabobeboelse i det åbne land de lovmæssige krav til støj er nærmere behandlet i kapitel 1, afsnit 1.4. reglerne betyder, at vindmøllerne ved nørhede til hjortmose sammen med andre vindmøller ikke må støje mere end 44 db(

1. a)ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42 db(
2. a)ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land. ... bebyggelsen nørhede i områder med støjfølsom arealanvendelse, som blandt andet er boligområder, eksempelvis no, og rekreative områder udlagt i kommuneplanen, må støjen fra vindmøllerne ikke overstige 37 db(
3. a)ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 db(
4. a)ved 8 m/s. miljøstyrelsen har i en afgørelse i en klagesag efter miljøbeskyttelsesloven fra 2004 taget stilling til områder, der faktisk anvendes til boligformål i landzone i det åbne land. styrelsen nåede i afgørelsen frem til, at seks boliger, der lå i landzone langs en vej som parcelhuse, måtte betragtes som et område til åben og lav bebyggelse og dermed støjfølsom anvendelse efter støjvejledningen, ... , uanset, at området lå i landzone. ... ringkøbing-skjern kommune vurderer, at bebyggelsen nørhede, boligerne ved herningvej 126-142, falder ind under denne afgørelse, og området er støjfølsom arealanvendelse - 5 - kommunen vurderer, at ingen øvrige naboboliger i det åbne land ved dette projekt falder ind under miljøstyrelsens afgørelse fra 2004. ... lavfrekvent støj den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db(
5. a)ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 hz. infralyd vindmøllerne udsender infralyd, lyd under 20 hz, men niveauerne er lave. selv tæt på møllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd betragtes således ikke som et problem. ..." af tabeller i vvm-redegørelsen over støjpåvirkning ved naboboliger fremgår, at støjen med de nye vindmøller ved ejendommen herningvej 120 ved henholdsvis vindhastighed 6 m/s og 8 m/s er beregnet til 39,9 db(
6. a)og 40,4 db(a). ved de eksisterende forhold er det ved samme vindhastigheder beregnet til henholdsvis 42,1 db(
7. a)og 43,6 db(a). af en tabel over lavfrekvent indendørs støjpåvirkning ved projektets naboboliger fremgår, at den ved herningvej 120 er beregenet til 15,1 db(
8. a)ved vind på 6 m/s og 14,0 ved vind på 8 m/s. af vvm-redegørelsen fremgår videre følgende: "beregningsforudsætninger vindmøller ... i dette kapitel 5 er beregninger for støj og skyggekast alene udført for en siemens vindmølle med en navhøjde på 92,5 meter og en rotordiameter på 113 meter. totalhøjden er derfor 149 meter. bliver den lidt anderledes vestasmølle med en rotordiameter på 112 meter og totalhøjden på 149,9 meter valgt, skal bygherre ligeledes dokumentere, at støjkravene og anbefalinger om skyggekast bliver overholdt. ... vurdering af vindmølleprojektets støjbidrag støjen ved projektets naboboliger ... kravene i bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt ved projektets naboboliger. ifølge beregningerne i tabel 5.3 og 5.4 vil 10 naboboliger få en mindre støjpåvirkning fra de nye vindmøller end fra de eksisterende ved en vindhastighed på 8 m/s. det er naboboligerne 15 - 24. boligerne ligger forholdsvis tæt på de eksisterende vindmøller ved nørhede. ved vindhastigheden 6 m/s drejer det sig om ni naboboliger, der får en lavere støjbelastning, nemlig 15 - 23. for en enkelt bolig, nabobolig nr. 14, vil der være den samme støjpåvirkning ved en vindhastighed på 8 m/s., mens der ikke vil være samme støjpåvirkning ved nogen bolig ved en vindhastighed på 6 m/s. ifølge beregningerne vil 28 boliger og naturværksted hatkærhus, herningvej 119, få en højere støjpåvirkning ved en vindhastighed på 8 m/s. det er naboboligerne 1 - 13 og 25 - 39. ved en vindhastighed på 6 m/s vil 29 - 6 - naboboliger og naturværkstedet få en højere støjpåvirkning. det er naboboligerne 1 - 13 og 24 - 39. beregningerne for den lavfrekvente indendørs støj viser, at den ligger mindst 3 db under grænseværdien på 20 db(
9. a)ved 6 m/s og 8 m/s. den højeste belastning ved de to vindhastigheder er nabobolig 3 udsat for med 17 db(
10. a)ved vindhastigheden 6 m/s. ... støjen i områder med støjfølsom arealanvendelse ... grænseværdierne for støj fra vindmøller er således overholdt i områder med støjfølsom arealanvendelse. ... 5.3 skyggekast og reflekser generelt skyggekast er vindmøllevingens skygge, der bevæger sig hen over en flade, hvor man opholder sig. det er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. for at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere det skal være blæsevejr. genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen eksempelvis fejer hen over jorden. ... lovgivning der er ikke indført danske normer for hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. miljøministeriets vejledning nr. 9296 af 22/5 2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at naboboliger ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. ... beregningsmetode ved nørhede til hjortmose beregningerne af udendørs skyggekast er foretaget for et opholdsareal på 15 gange 15 meter. indendørs skyggekast er beregnet gennem et lodret vindue på 1 gange 1 meter, vendt mod den vindmølle, der beregnes for. beregningerne er foretaget på gennemsnitlige vejrdata. ..." af et skema i vvm-redegørelsen over skyggekast ved naboboliger fremgår, at ved ejendommen herningvej 120 er der efter beregningerne hverken skyggekast udendørs eller indendørs. af vvm-redegørelsen fremgår endvidere følgende: "5.4 samlet konklusion på forhold ved naboboliger ... konklusion på støjpåvirkning kravene i bekendtgørelse om støj fra vindmøller er ifølge støjberegningerne overholdt for alle naboboliger til det nye projekt, og i arealer med støjfølsom arealanvendelse, men støjpåvirkningen ved otte naboboliger ligger mindre end 2 db under grænseværdien på 44 db(
11. a)ved en vindhastighed på 8 m/s. endvidere ligger de beregnede støjværdier i de støjfølsomme områder ved no og bebyggelsen nørhede ligeledes mindre end 2db under grænseværdien på 37 db(
12. a)ved en vindhastighed på 6 - 7 - m/s. det medfører, at ringkøbing-skjern kommune vil kræve, at der udføres støjmåling efter vindmøllerne er idriftsat for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. ..." der er blevet opstillet vestas vindmøller, og nørhede-hjortmose vindudvikling aps har fået udarbejdet en supplerende vvm-redegørelse med visualiseringer af vindmøllerne til brug for vurdering af erstatning for værditab. denne vvm-redegørelse (herefter benævnt mini-vvm- redegørelse) er udarbejdet af plan energi. af denne vvm-redegørelsen fremgår følgende: "møllernes synlighed der bliver rejst 22 vindmøller af typen vestas v112 3,3 mw med en rotordiameter på 112 meter, en navhøjde på 94 meter og en totalhøjde på 149,9 meter ... ... foto og visualisering ... billederne er taget i januar og februar 2013 samt for enkelte tilfælde i marts 2012. visualiseringerne i vvm-redegørelsen er udarbejdet i 2012 af mette tranholm frøst og i erstatningsmaterialet i februar 2013 af benedicte voltelen ... ... støj og skyggekast ... på grund af at den endelige vindmølletype varierer fra typen i vvmredegørelsen, varierer støj- og skyggekastværdierne i erstatningsmaterialet ligeledes lidt fra værdierne i "vindmøller ved nørhede og hjortmose vvm-redegørelse og miljø-rapport maj 2012". udendørs støjpåvirkning er beregnet ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s i et punkt 15 meter fra boligen i retning mod vindmøllerne, med mindre det ligger uden for skel, det vil i så tilfælde blive trukket baglæns mod boligen, til det ligger inden for skel. den lavfrekvente indendørs støj er beregnet i nærmeste punkt ved boligen og ligeledes angivet for vindhastigheder 6 og 8 m/s. skyggekast er angivet i timer og minutter pr. år. udendørs skyggekast er beregnet for et areal på 15 meter gange 15 meter med centrum 7,5 meter fra boligen i retning mod vindmøllerne uafhængigt af, hvad arealet bliver brugt til. indendørs skyggekast er beregnet for et vindue på 1 gange 1 meter vendt mod vindmøllerne uafhængig af, om boligen har vinduer mod vindmøllerne. ..." der er vedrørende den omhandlede ejendom herningvej 120 anført følgende ved fotovisualiseringerne i mini-vvm-redegørelsen: "nabobolig 20 i vvm-redegørelse. fotopunkt på terrasse vest for boligen. panorama. billedet viser samtlige møller tegnet rødt op bag bevoksning. fotoretning nordnordøst - nordvet. ideel betragtningsafstand 20 cm. afstand bolig - nærmeste vindmølle, m 1, er 604 meter. fotopunkt - nærmeste vindmølle på billedet, m 1, 605 meter. støjpåvirkning ved 6 og 8 m/sek vind, db(a): 39,7 og 41,4. lavfrekvent støj ved 6 og 8 m/sek vind, db(a): 13,6 og 14,8. skyggekast ude og inde pr. år, timer:minutter pr. år: 0:00 og 0:00." nørhede-hjortmose vindudvikling aps har i forbindelse med projektet tilbudt ejerne af de ejendomme, der ligger indenfor 1 kilometer i afstand fra nærmeste vindmølle enten et antal gratis vindmølleanparter eller et antal vindmølleanparter til kostpris. anne-mette poulsen er - 8 - tilbudt 174 anparter til kostpris eller 50 gratis. der er enighed mellem parterne om, at det ikke har nogen indflydelse på ejernes adgang til at få betaling for værditab efter ve-lovens regler. den 27. august 2013 traf taksationsmyndigheden afgørelse om værditab vedrørende anne- mette poulsens ejendom. taksationsmyndigheden havde været samlet på herningvej 120 den 28. maj 2013. der var til sagens belysning fremlagt nærmere angivet materiale. afgørelsen blev meddelt annemette poulsen ved brev af 29. august 2013, hvoraf fremgår følgende: "... taksationsmyndigheden har vurderet, at der vil være et værditab på 50.000 kr., som i kan kræve erstattet, hvis der opstilles vindmøller i overensstemmelse med det fremlagte orienteringsmateriale. taksationsmyndigheden har herved vurderet, at jeres ejendom er 1.050.000 kr. værd, og at værditabet dermed overstiger 1 procent af ejendomemns værdi, jf. lovens § 6, stk. 3. ... baggrunden for taksationsmyndighedens afgørelse: ... der blev foretaget en besigtigelse af de dele af ejendommen, som har betydning for fastsættelsen af værditabet, og i tilknytning hertil fik parterne mulighed for fremføre deres synspunkkter. ejeren har gjort gældende, at støj fra de nye vindmøller forventes væsentlig mere generende, da nærmeste mølle opstilles 604 m fra ejendommen og er større end de eksisterende møller. i forbindelse med udvidelen af en hovedvej a15, vil den nuværende beplantning blive fjernet langs vejen og der vil være frit udsyn til møllerne fra alle husets daglige opholdsrum samt terrasser. ... ved etableringen af nørhede-hjortmose-projektet nedtages seks eksisterende vindmøller. de eksisterende vindmøller er placeret i to grupper af tre møller på hver 1,75 mw og med en totalhøjde på 99,9 meter. møllerne er opstillet i to ligesidede trekanter. de seks møller blev opstillet i 2000 (hjortmose) hhv. 2002 (nørhede), og har 8 hhv. 10 år tilbage af den tekniske levetid på 20 år. det følger af vvm-redegørelsen, at den faktiske levetid for de eksisterende møller formentlig er længere. de eksisterende møller har ikke været omfattet af værditabsordningen. ... taksationsmyndighedens afgørelse: ... taksationsmyndigheden har ved denne vurdering lagt vægt på, at afstanden fra boligen til nærmeste vindmølle i projektet er ca. 604 meter. møllerne er i forhold til boligen placeret i østligste møller (nummer 1 og 12) nord for boligen, og de resterende møller i to nordvestgående linjer fra mølle nummer 1 og 12. nærmeste mølle i forhold til boligen er mølle nummer 1. landskabet omkring boligen er præget af opdyrkede marker brudt af levende hegn. fra ejendommen er der udsyn til de eksisterende vindmøller ved nørhede, som nedtages i forbindelse med realiseringen af dette projekt. fra terrassen og haven er der et vist udsyn til vindmøllerne i projektet. udsynet skærmes i nogen grad af bevoksning, men henset til møllernes antal og størrelse, vil stå dominerende ved såvel ankomst til som - 9 - ophold på ejendommen. fra boligens stueetage er der udsyn til møllerne fra opholdsstue, spisestue samt spiseplads i køkken. disse steder er udsynet ligeledes i nogen grad skærmet af bevoksning. fra førstesalen er der udsyn til møllerne fra soveværelset. samlet set vurderes den visuelle påvirkning fra vindmøllerne i projektet at have en vis betydning for ejendommens værdi. opstillingen af vindmøllerne i projektet vil ikke medføre støjgener på ejendommen. støjpåvirkningen er beregnet til 39,7 db(
13. a)ved en vindhastighed på 6 m/s og 41,4 db(
14. a)ved 8 m/s. den lavfrekvente støj er 13,6 db ved 6 m/s og 14,8 db ved 8 m/s. dette skal ses i forhold til, at støjniveauet fra eksisterende vindmøller er angivet til 42,1 db(
15. a)ved 6 m/s og 43,6 db(
16. a)ved 8 m/s. nedtagningen af eksisterende vindmøller og opstillingen af vindmøllerne i projektet resulterer således i en samlet reduktion af den vindmøllerelaterede støj på ejendommen. i henhold til beregningerne vil opstillingen af vindmøllerne i projektet ikke medføre gener i form af skyggekast på ejendommen. ..." anne-mette poulsen har forud for sagens anlæg indhentet en vurdering fra statsautoriseret ejendomsmægler, mde, dse, alfred berg, boligcenter vestjylland aps. alfred berg, der har besigtiget ejendommen den 7. januar 2014, har i vurdering af 14. januar 2014 anført følgende: "... vurdering ud fra den nuværende markedssituation for salg af ejendomme samt min erfaring indenfor ejendomsmarkedet, vil jeg vurdere, at den kontante handelspris ville have lagt mellem kr. 850.000 og kr. 900.000, hvis ikke ejendommen var blevet nabo til/havde fået en, stor vindmøllepark i "baghaven". ejendommen er beliggende i landlige og naturskønne omgivelser med åbne vidder/marker mod både nord, syd, øst og vest. ejendommen er beliggende ca. 8 - 10 km fra ringkøbing centrum, børnehaver, skoler, rofi, svømmehal, idrætsanlæg m.v. desværre er idyllen og de naturskønne omgivelser, blevet mere eller mindre totalt ødelagt af de mange vindmøller, der netop er blevet opsat meget tæt på huset. den nærmeste vindmølle står faktisk 604 meter fra ejendommen, hvilket kun er 4 - 5 meter mere end loven tillader. havde der kun været maximalt 600 meter, så skulle ejendommen havde været købt og fjernet efter samme vilkår, som de andre ejendomme der har lagt med under 600 meter fra nærmeste mølle til ejendommen. erfaringsmæssigt ved jeg, at ejendomme som er beliggende meget tæt op af en vindmøllepark falder voldsomt i værdi og er generelt i det hele taget meget svære at sælge, idet kreditforeningerne ikke vil give ejerskiftelån til ejendomme der ligger så tæt op af en vindmøllepark, som denne ejendom gør. min vurdering af ejendommen med de nuværende forhold og under hensyntagen til vindmølleparken, vil jeg vurdere til et sted mellem kr. 550.000 og kr. 600.000, men selvom ejendommen vil blive udbudt til denne pris, så vil den erfaringsmæssigt blive meget vanskelig at få solgt både p.g.a. af den konstante støj fra møllerne og p.g.a. at der sandsynligvis ikke kan opnås finansiering i en kreditforening og -/eller bank. til trods for at jeg besigtigede ejendommen i forholdsvis stille vejrforhold, kunne jeg tydeligt både inde og ude høre en konstant summen ikke mindst i køkken/alrummet, stuen og soveværelset. jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det støjer, hvis det bare er en - 10 - jævn vind. møllerne er desuden placeret sådan, at de støjer mest når vinden er i sydvest, hvilket den på vores kanter jo er minimum 3/4 af året. ..." nørhede-hjortmose vindudvikling aps har rekvireret støjmålinger, efter vindmøllerne er stillet op, og delta har den 26. august 2014 udarbejdet en rapport om ""miljømåling - ekstern støj", dokumentation af støj fra nørhede-hjortmose vindudvikling aps". af resuméet fremgår, at der er foretaget måling af støjemission for 3 ud af 22 vestas v112 3,3 mw vindmøller øst for ringkøbing. der er foretaget målinger af vindmøllerne 1, 11 og 22, der i rapporten er benævnt t1, t11 og t22. lydeffektniveauet bestemt i henhold til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1284 (støjbekendtgørelsen) ved referencevindhastighederne 6 m/s og 8 m/s er for t1 henholdsvis 100,7 og 103,5, for t11 henholdsvis 101,1 og 104,0 og for t22 henholdsvis 99,8 og 103,8. det er i rapporten anført, at der ikke er identificeret tydeligt hørbare toner fra vindmøllerne i referenceafstanden, og at der ud fra de bestemte støjbelastninger ikke for vindmølleparken kan konstateres overskridelse af grænseværdierne angivet i støjbekendtgørelsen. det er videre anført, at prøvningsresultaterne udelukkende gælder for de prøvede emner. det er i rapporten anført, at målingerne er foretaget i overensstemmelse med retningslinjerne i støjbekendtgørelsen, og at støjen fra vindmøllerne blev målt i læsiden i en vandret afstand på 125-155 meter til rotorcentrum. det er anført, at der er foretaget beregninger af støjbidraget i 54 immissionspunkter rundt om vindmøllerne, og det er anført, at der er foretaget beregninger af det lavfrekvente støjbidrag i de samme 54 immisionspunkter. det er i rapporten anført, at ubestemtheden ved beregning af støjniveauet i omgivelserne lpa er +/- 2 db ved 90 % dobbeltsidet konfidens i henhold til støjbekendtgørelsen. det er ved fotos i rapporten vist, hvordan målingerne er foretaget. sagsøgeren har fremlagt en amerikansk rapport benævnt "bruce mcphersons undersøgelse af infralyd og lavfrekvent støj. sundhedsskadelige virkninger af store industrielle vindmøller er bekræftede" af 14. december 2011 udarbejdet af stephen e. ambrose og robert w. rand, ince. det fremgår af rapporten, at undersøgelsen blev bestilt gennem en privat filantropisk pengebevilling oprettet for at finde ud af, hvorfor der var så mange voldsomme klager over tab af trivsel og lidelse oplevet af folk, der bor i nærheden af store industrielle vindmøller, der drives i fallmouth massachusetts. det drejer sig om en vestas v82 vindmølle. det er i rapporten konkluderet, at infrastøjen og den lavfrekvente støj påvirker hjernen sundhedsskadeligt, og sagsøgerne har på grundlag af den amerikanske rapport gjort gældende, at der er helbredsmæssige risici ved at bo tæt på store vindmøller. sagsøgeren har videre fremlagt kopi af en artikel fra jyllandsposten fra den 6. januar 2015 med overskriften "naboer flygter fra lavfrekvent støj fra kæmpevindmøller" og yderligere to artikler fra 16. december 2014. sagsøgte har fremlagt kopi af en artikel fra "energi" nr. 13 november 2014 med overskriften "canadisk undersøgelse afliver myter om vindmøller og støj". i artiklen er beskrevet et canadisk studie af 1.238 ud af 1.570 mulige husholdninger i det sydvestlige ontario og på prince edwards island. de canadiske myndigheder har registreret støj og andre påvirkninger fra vindmøller i disse to områder og holdt disse data op mod hvilke helbredseffekter, beboere/læger har indrapporteret. ifølge artiklen er konklusionen, at der ikke er konstateret sammenhænge mellem lydene fra vindmøllerne og f.eks øget brug af sovemedicin eller svimmelhed, tinnitus og migræne endsige hjertesygdomme, højt blodtryk eller diabetes. - 11 - der er fremlagt materiale fra vestas wind systems a/s om etablering af skyggestop/skyggestyring. der er etableret skyggestop på alle 22 vindmøller pr. den 7. november 2014. der er under sagen afholdt syn og skøn. skønsmanden ejendomsmægler, valuar mde, finn jacobsen har afgivet skønserklæring af den 17. marts 2015. af skønserklæringen fremgår, at synsforretningen blev afholdt på ejendommen den 10. februar 2015 kl. 14.15 til ca. kl. 15.00. af erklæringen fremgår følgende om synsforretningen og beskrivelse af ejendommen: "... ejer oplyser at møllerne er meget hørbare inde og ude og generende særligt ved vejrskifte. de giver reflekser i glaslåger og skabe, og skygger på træer i læbælter nord for ejendomen. ejer oplyser at de ikke har været generede af de tidligere møller. møllerne var i drift - nordvestlig vind og ifølge dmi byvejr vind 4 - 9 m/s. skyet - let skyet vejr. ejendommen er besigtiget udendørs den 27.2.2015 kl. ca. 10.30 hvor møllerne var i drift - nordvestlig vind og ifølge dmi byvejr vind på 2 - 4 m/s. sol - let skyet. ejendommen er besigtiget udendørs den 13.3.2015 kl. ca. 14.10, hvor møllerne var i drift - østlig vind og ifølge dmi byvejr 5 - 7 m/s. sol let skyet. ejendommen er besigtiget udendørs den 16.3.2015 kl. ca. 14.25, hvor møllerne, på nær mølle 1, var i drift - østlig vind og ifølge dmi byvejr 9 - 10 m/s. sol. diset. mølle 1 er nærmeste mølle. ... beskrivelse: ejendommen er en nedlagt landbrugsejendom, med stuehus, stald og lade opført 1950. boligareal iflg. bbr 140 m2. boligen er løbende moderniseret bl.a. med køkken/alrum i 2009. boligen fremstår velholdt og i god håndværksmæssig stand. stald- og ladebygning på ca. 430 m2 er indrettet med garage, værksted/gildesal, fyrrum og lade. bygningen er velholdt og i god håndværksmæssig stand. haven er velanlagt, med gamle frugttræer, terrasser og bålplads - orienteret mod syd. mellem stuehus og udhusbygning dejlig gårdhave. ejendommen er beliggende med god udsigt mod syd over de åbne marker, særligt fra haven. fra boligen udsigt mod vest, nord og øst. trafikstøjen fra herningvej høres tydeligt i gårdhave og have. de nye vindmøller er opstillet nord for ejendommen med nærmeste mølle ca. 605 m fra boligen. møllerne er opstillet i to parallelle rækker mod øst-syd-øst. møllerne er synlige fra soveværelse på 1. sal, fra køkken/alrum og fra stue, samt ude fra terrassen mod vest, fra gårdhaven og fra dele af haven. - 12 - den 10. februar var møllerne hørbare på terrassen vest for stuen og fra gårdhaven. den 27. februar kunne møllerne ikke høres. den 13. marts var møllerne tydeligt hørbare i gårdhaven. den 16, marts kunne møllerne ikke høres - overdøves af vinden. ..." der har været stillet følgende spørgsmål til skønsmanden. "1. kan ejendommen betegnes som en ejendom med såkaldt "herlighedsværdi"? 2. har muligheden for udendørs aktiviteter i området i form af gåture,løbeture, ridning, fiskeri, jagt og iagttagelse af fugle og dyrevildt betydning for ejendommens værdi? 3. skønsmanden bedes vurdere ejendommens handelsværdi inden opstillingen af vindmøllerne i andet halvår 2013 og uden hensyn til den af ringkøbing-skjern kommune på det tidspunkt gennemførte planproces for projektet. skønsmanden bedes beskrive ejendommen og begrunde sit svar. 4. skønsmanden bedes vurdere ejendommens handelsværdi i efteråret2013 efter opstillingen af vindmøllerne samt redegøre for, hvilke kriterier han har lagt vægt på ved bedømmelsen, herunder det visuelle indtryk af vindmøllerne, deres støjudsendelse og skyggekast. 5. vil det forhold, at de støjmålinger, der er fremlagt som sagens bilagc, kun er foretaget for 3 ud af de i alt 22 vindmøller og ikke er foretaget hverken inde på sagsøgerens ejendom eller inde i deres bolig, kunne påvirke ejendommens værdi i en salgssituation? i bekræftende fald på hvilken måde, herunder med angivelse af den beløbsmæssige vægt." skønsmanden har besvaret spørgsmålene således: "1. herlighedsværdi defineres oftest som en iboende kvalitet i sted eller miljø, f.eks i form af særlig natur, stilhed, udsigt o.l. ejendommen kan i et vist omfang siges at have herlighedsværdi i kraft af beliggenheden i forhold til omgivelserne. 2. ejendommen er beliggende i et vestjysk blandet landbrugsområde,hvor der er rige muligheder for at færdes i naturen og opleve denne. mange potentielle købere vil sætte pris på disse muligheder. 3. ejendommen vurderes til kr. 1.100.000,00. der henvises til beskrivelsen ovenfor. prisen er vurderet ud fra erfaring med salg af lignende ejendomme i lokalområdet. 4. ejendommen vurderes til kr. 975.000,00 ejendommen er som foran beskrevet beliggende i et vestjysk blandet landbrugsområde, hvor potentielle købere bl.a. vil lægge vægt på naturoplevelsen og kvaliteterne i forbindelse hermed. - 13 - som følge af de nu opstillede vindmøller vil naturoplevelse blive forstyrret af såvel synbarheden, som støjen og periodiske skyggekast. synbarheden og støjen har jeg beskrevet foran, medens skyggekast ikke er oplevet. jfr. fremlagte vvm rapport er skyggekast på denne ejendom beregnet til henholdsvis 10 timer 50 minutter udendørs og 8 timer 44 minutter indendørs. disse forhold vil medføre at visse potentielle købere vil fravælge ejendommen, medens andrre fortsat vil være interesserede, såfremt de kompenseres for ulemperne. 5. bilag c er en rapport vedr. udførte støjmålinger omfattende tre af de nye møller. målingerne er foretaget i en afstand på 125 - 150 m fra de enkelte vindmøller, hvorefter der er foretaget beregninger af støjniveau på de enkelte målepunkter. der er således ikke tale om konkrete målinger på den enkelte ejendom ud fra den enkelte ejendoms forhold m.h.t. bygninger, beplantning m.v., men alene teoretiske beregninger. det er min erfaring at potentielle købere vælger selv at vurdere forholdene på stedet. spørgsmålet kan således besvares benægtende ..." der har været fremlagt 24 stk fotos fra ejendommen, optaget af anne-mette poulsen. retten har den 16. september 2015 foretaget besigtigelse af ejendommen herningvej 120, 6950 ringkøbing. geopartner landinspektører a/s har den 29. september 2015 udarbejdet et oversigtsfoto over området, hvor både de 22 nye møller og de seks gamle, der er taget ned, er markeret. det fremgår heraf, at ejendommen herningvej 120 er beliggende 408 meter fra den nærmeste af de seks gamle møller, der er taget ned. forklaringer asger holm thomsen har forklaret, at han er med i bestyrelsen i nørhedehjortmose vindudvikling aps. han har et deltidslandbrug på novej 28 med produktion af slagtekyllinger, og ved siden af arbejder han ved politiet. kommunen har oprindelig udpeget området som egnet til opsætning af vindmøller. kort efter var der to "projektmagere" fra lemvigegnen, der tog rundt og skrev kontrakter med specielt de store lodsejere om opsætning af vindmøller. der var de seks vindmøller, der stod der i forvejen i to klynger af tre, og lodsejerne begyndte at tale om, om man ikke selv lokalt kunne løfte et vindmølleprojekt. det blev der arbejdet videre med, og der blev oprettet et selskab. han kom på daværende tidspunkt ind i det som lokal lodsejer. de var i alt 17 lodsejere, herunder ejerne af de seks gamle vindmøller, der var lokalt forankret, som blev enige om, at de ville arbejde videre med projektet. de havde et ønske om at tilgodese lokale hensyn og var enige om, at de ville prøve at gøre noget, der var anderledes i forhold til det, man havde set andre steder. de skulle jo bo både med møllerne og deres naboer. ud over at de har holdt de møder, de skulle holde som opstillere, holdt de på et tidligt tidspunkt informationsmøder til sognene, specielt i no og i ølstrup, og til de lokale idrætsforeninger/sogneforeninger. de har sagt, at de er klar over, at møllerne påvirker området, og at de derfor vil give 220.000 kr. hvert år til hvert sogn, så længe møllerne står der, og det er tinglyst på møllerne. - 14 - i erkendelse af at dem, der har størst gene af møllerne, er dem, der bor tættest på, lavede de en ordning, hvor de tilbød dem, der boede indenfor 1.000 meter fra møllerne enten gratis mølleandele eller andele til kostpris. dem, der boede helt inde på 600 meter, fik tilbudt 50 gratis mølleandele, eller man kunne regne om, hvis man gerne ville købe mølleandele til kostpris, ud over det, der kunne købes under ve-køberetsordningen. de håbede på, at det kunne give de pågældende en årlig indtægt. bare 20 anparter skulle kunne dække en normal husstands elforbrug. de håbede, at det fremadrettet ville være med til at mildne påvirkningerne. på daværende tidspunkt kunne en mølleandel handles til 4.500 kr. pr. andel. i realiteten kunne 50 mølleandele da realiseres til 225.000 kr. nu er strømprisen faldet. aftalerne blev udfærdiget sådan, at en fortjeneste ville være skattefri. en anpart er en mølleanpart i det i/s, der ejer en mølle. han ved ikke, hvad andelene senest er handlet til. de lokale har også kunnet købe ve-andele. selv om de havde 44.000 veandele til salg til kostpris, som var 3.250 kr., var de revet væk af dem, der bor indenfor 4½ kilometer. de kunne have solgt dobbelt eller tredobbelt så mange. dem, der ønskede flest, kunne maksimalt få 178 eller 179 til kostpris. de opfordrede på møderne til, at dem, der kunne, købte ve- andele, både for at få dem med på projektet, og fordi de gerne ville viderebringe den økonomiske gevinst, som de selv så i det. de ville gerne, at de 20 procent, som de skulle udbyde i ve-andele blev solgt til deres nærmeste naboer. der er nogle, der har store andele. svend aage damgaard er med i en 10-mands mølle. der er ca. 10.000 andele i én mølle. projektet gav desuden godt 6 mio. kr. i den "grøn ordning", som efter ve-loven skal sættes til side. pengene er faldet primært til ølstrup og no sogn og i lidt mindre portioner til de andre sogne. han mener, at ølstrup fik 2 mio. kr. og no ca. 1½ mio. kr. møllerne er vestas møller. de har primært brugt lokale entreprenører til arbejdet. der er virkelig lavet meget - veje, udgravninger, fundamenter, støbning mv. efterfølgende har vestas ansat 2-3 montører på vindmølleparken. de har opkøbt 12 ejendomme i området, som de har nedlagt for at kunne få lov at lave den store vindmøllepark. de aftalte en frivillig køberetsordning, hvor de generelt betalte 50 procent over det, en ejendomsmægler havde vurderet. for de pågældende mener han, at de er kommet af med deres ejendomme til en god pris i et område, hvor der står mange ejendomme, der er svære at sælge. morten præstegaards ejendom var "på finalen", og han "spillede sine kort godt" og fik 100 procent oveni vurderingen, der var 625.000 kr. de betalte 1,25 mio. kr. for hans ejendom. han har selvfølgelig debatteret fagligt og sagligt om vindmøllerne med de personer, han skal møde i retssagen her. da byggetilladelsen var givet, var det dog også sådan, at claus bødtker, der fra start var modstander af møllerne, kontaktede ham, om de nu ikke "skulle slå en streg over det". claus bødtker ville gerne være med til at tegne deres besøgscenter. da han er en dygtig arkitekt, har claus bødtker tegnet besøgscenteret, og han har tegnet et rigtigt fint hus. de ville også gerne holde det lokalt. planenergi rådede dem til at få udfærdiget den supplerende vvm, der er fremlagt som bilag a, som i sagen her er kaldt en mini-vvm. de hyrede planenergi til det, fordi de har kompetencerne. der blev skrevet ud til folk om, at planenergi gerne ville komme, og de blev opfordret til at være hjemme, og de kunne også få indflydelse på, hvor billederne skulle tages fra. han var ikke med, da taksationsmyndigheden var rundt. det var to andre fra bestyrelsen, vagner jeppesen og lars christian rejkjær. efter deres udsagn blev der lyttet, så længe folk - 15 - havde noget at sige. der udover var taksationsmyndighederne selvfølgelig meget målrettede og effektive. der er betalt værditabserstatning til 34 ejendomme. der er disse 12 tilbage, der ikke er afklaret med. han var selv skeptisk, før de fik møllerne op. bagefter har han ikke følt, at de har nogle gener. de kan høre møllerne af og til, og de har udsyn til alle 22 møller. han har novej lige ved siden af og vil hellere have en vindmøllepark. han har vænnet sig til novej. mølleparken er noget nyt, og i forhold til naboerne kan han selvfølgelig godt se, at det er meget iøjnefaldende. i deres husstand er der ikke nogle, der har haft de gener, andre har forklaret om med hovedpine og sygdom. de kan høre møllerne om aftenen, når vinduet er åbent, og vinden er i den retning. husdyrene er heller ikke påvirket. der er kommet skrappere krav til lavfrekvent støj. til at starte med kunne vestas ikke overholde de krav, der var i deres område, men det fik de løst. lem kær møllerne har ikke været undergivet de samme krav. reglerne er skærpet i forhold til, da de blev sat op. på hans ejendom har de også oplevet skyggekast i forårs- og efterårsmånederne. det har været om morgenen inde i deres soveværelse, men efter skyggestoppet er sat op, har han ikke mærket det. han har nogle morgener set skyggen komme ind over græsplænen og stoppe, når den var 10-15 meter fra terrassen. efter en 20 minutter, når solen havde passeret, startede møllen igen. han mener, at det er et 100 procents skyggestop, der er sat op. lyset i toppen af vindmøllerne er to lamper, der lyser konstant. det er svagt lys. det er klart, at hvis man kigger ind, hvor vingerne kører foran, vil det se ud som blink. han mener, at lysene skal være stærkere, hvis det er tættere på en lufthavn eller ud over vand. han har ikke mærket forandringer i dyrelivet af kronvildt og rådyr. novej 8 er blevet solgt, efter møllerne er kommet op. på nettet så han, at ejendommen var til salg for 1,595 mio. kr. og var solgt til 1,52 mio. kr. på kun 57 dage i marts 2014. han kender ikke ejendommens stand, men mener umiddelbart at det er en flot pris. anne-mette poulsen har forklaret, at hun ikke er enig med taksationsmyndigheden i, at opstillingen af vindmøllerne ikke medfører støjgener på ejendommen. hvor der før var stille og roligt og skøn natur, er det nu som at bo "midt i kastrup lufthavn", når det er værst. de har ikke klaget i forbindelse med projekteringen af de nye møller, fordi der stod i materialet, at det ikke ville støje mere end de gamle møller, og dem var de ikke generet af. de kunne kun høre dem f.eks i en november storm og kun udenfor. de kunne ikke høre dem inde. de lagde ikke mærke til dem. de gamle møller generede dem ikke. nu oplever de støj 24 timer i døgnet. udendørs på den store terrasse ud mod haven, som de går ud på fra stuen, bliver støjen ligesom fanget ind mod husmuren, og møllerne er meget synlige fra den terrasse. der skal ikke være ret meget vind, før støjen er meget hørbar. de bruger ikke den terrasse som før. beplantningen ud mod herningvej skærmer ikke for støjen. det er meget generende. nogle gange vælger de at gå ind. på den anden terrasse på den anden side af huset fanges støjen af det "u", der er i deres gårdsplads og går ind mellem husene, så støjen bliver meget hørbar. de vælger at gå om i haven, men det er ikke altid der solen er. de har, før der kom vindmøller, lavet mange terrasser, for at kunne være der, hvor solen var. nu bruger de terrasserne og haven sådan, at opholder sig der, hvor de kan holde ud at være i forhold til støjen. - 16 - indenfor kunne de ikke høre de gamle møller, med mindre de åbnede et vindue, og det blæste, så kunne de måske høre dem. oktober/november er det eneste tidspunkt, hun kan huske, de har kunnet høre de gamle møller, hvis der var storm. nu kan de høre møllerne indenfor stort set hele tiden. der er den der lave brummen og nogle gange er der en meget trykkende fornemmelse. man bliver drænet for al energi og har bare lyst til at gå ud, fordi man ikke kan tænke på andet end den der trykken. man bliver træt i hovedet og bliver ukoncentreret. for ikke så lang tid siden havde de været på weekendtur, hvor de havde været væk to nætter. om mandagen undrede hendes datter sig over, at hun ikke havde ondt i hovedet, for det plejer hun at have om mandagen. det er også rigtigt, men det havde hun ikke den mandag, og forskellen var, at de havde været væk hjemmefra i to nætter. normalt er de kun hjemmefra i en nat. efter de havde været hjemme en time, fik hun så ondt i hovedet, at hun måtte gå i seng. hun kan huske det, fordi hendes datter sagde det anførte. der har nok været andre gange, hvor det er sket, men hvor hun ikke har tænkt over, at det var på grund af møllestøjen. det er ikke hver dag, det er lige generende, men brummen er der stort set hver aften, når der bliver stille i huset. når der er aktivitet i huset, og emhætten og tørretumbleren f.eks. går, lægger man ikke mærke til det. trafikstøjen er der ikke om aftenen og natten. om natten er de meget generet af møllestøjen. når den der brummen er der, vågner de. den mindste på 8 år kommer nogle gange ind og siger, at der er en uhyggelig lyd. det lyder, som om der står en lastbil og brummer i gårdspladsen. de har i mange år haft vognmandsfirma, og den mindste har også en gang, hvor vinden skiftede retning, troet, at hendes far kom hjem, fordi det lød som en lastbil, der stod i gården. hun sover ikke godt om natten, når det brummer. hvis det brummer, når hun går i seng, har hun i modsætning til tidligere svært ved at falde i søvn. når hun har sovet i fire timer, bliver hun vækket af støjen. hun kan heller ikke have, at der er lukkede døre, fordi støjen ligesom runger inde i deres soveværelse. hun har også prøvet at sove på et af børnenes værelser, der ligger længere væk fra møllerne, men det var det samme. det er i hele huset, at støjen er. de har også måttet fjerne en lampe, der stod på kommoden i deres soveværelse, fordi den stod og vibrerede ovenpå kommoden. det var, da møllerne blev startet. når hun lægger sig på puden, bliver lyden forstærket nede i madrassen. hendes ægtefælle sover med trykapparat og oplever det ikke, som hun gør, men de kan se på sygehuset, at han ikke sover så meget, som han har gjort tidligere. hun oplever oftere, at ægtefællen vågner, eller han tager apparatet af i søvne. de kan se 17 vindmøller inde fra huset af, uanset hvor de står. nogle af dem kan de kun se en halv vinge af, der svinger over naboens hus. det er hele horisonten, der er fyldt med møller. udenfor er de eneste steder, de ikke kan se dem, omme i haven bag staldbygningen og for enden af stuehuset, men lyden kommer rundt om huset alligevel. når man sidder på terrassen om mod bålpladsen, kan man se møllerne dreje rundt i køkkenvinduet. længere nede fra haven, kan man se vingerne oppe over staldbygningen, og fra bålpladsen kan man se dem for enden af ladebygningen. møllerne er det første, de møder, når de kommer hjem. de to første fotos på bilag 8 er taget, lige når man kommer ud på gårdspladsen fra værkstedet. det tredje foto er taget ud af glasdøren i stuen, hvor der er udgang til terrassen. man kan se, der også er møller, over naboens tag. det fjerde foto er taget fra døråbningen ud mellem garagen og gårdhaven. foto 1 på bilag 9 er der, hvor hendes mand holder med lastbilen. skyggen er af ladebygningen. foto 2 er taget, når man går ud fra huset af og over til garagen. hvis man sidder ved sandkassen, kan man se fem møller, og det er her, hvor lyden også bliver fanget mellem to bygninger, og møllerne spejler sig i vinduerne. foto 3 er fra deres køkkenvindue. hun mener, at man herfra kan se fem møller. man kan se flere, hvis man sidder til den anden - 17 - side. med ryggen til kan man selvfølgelig ingen se. foto 4 på bilag 9 er et billede, de har taget ned, fordi to møller spejlede sig i det. det er svært at se på fotoet, fordi møllerne er hvide. der er flere billeder, de har taget ned, fordi møllerne spejlede sig i glasset, også fotografier af børnene har de flyttet. det, der spejler sig, spejler sig videre, f.eks over i ovndøren. det er til at blive skør af. på fotoet står de stille, men i virkelighedens verden drejer de rundt. en stor del af tiden er de møller, man kan se på fotoene bilag 10, vendt hen mod huset. det første foto er taget næsten helt henne ved sandkassen. hun mener, at de kunne se én af de gamle møller mellem husene. hun husker det ikke, for de generede hende ikke. den af de gamle møller, de kunne se, stod "lige midt i det hele", hvor de to står på det første foto på bilag 10. den var ikke støjende, og der var kun én. det generede ikke som de flere, der er nu, for de arbejder ikke synkront. foto 2 er taget ude ved hækken lige under træet. foto 4 er fra stuen. man kan se, at der kun er en række med tynde træer. foto 3 på bilag 11 viser det, man ser, når man kommer fra gårdspladsen ind til gårdhaven. hvis man kunne se panoramaet på fotoet, kunne man se flere møller. foto 2 er fra stuen op mod vejen. på fotoet træder træerne i forgrunden, men når man står i huset, ser man tydeligt vindmøllerne. foto 1 og 4 er taget ind i deres vitrineskab, hvor man kan se, de spejler sig. det er ligegyldigt, hvor man sidder rundt om bordet, så kan man se vindmøller i glasset. det er også i dette rum og i stuen, de har valgt ikke at have loftslamper. på foto 2 på bilag 12 kan man se, hvordan møllerne spejler sig i køkkenlampen. på foto 1 på bilag 12 kan man se, hvordan møllerne træder frem, selv om træet foran køkkenvinduet er der. det er det eneste træ. der er ikke væsentlig forskel på, om der er løv på. man kan stadig se møllerne, men selvfølgelig mindre end på billedet. foto 2 på bilag 13 er fra terrassen, som man går ud på fra stuen. foto 1 på bilag 13 er taget på den anden side af træerne. i virkeligheden kan man se møllerne tydeligere gennem træerne, end det fremgår af fotoet. der er planer om at udvide herningvej enten til tre vognbaner eller med en cykelsti. hvis det bliver tre vognbaner, ryger hele bevoksningen. hvis det kun er en cykelsti, kommer den til at gå ind til den inderste række træer. før gik de tit tur op til de gamle møller. lyden fra de nye møller gør deres datter bange. de cykler ikke tur i området mere. der er nu en helt anderledes naturoplevelse i området. den 19. september 2015 sov hun længe og vågnede ved, at der kom blink fra vindmøllerne ind i soveværelset. vingen skygger ind på stammen. det giver blink/flimmer, når vingerne drejer rundt, og det kommer på forskellig tid på de forskellige vindmøller. al den her uro gør, at hun ikke sover så godt, og at hun ikke er den, som hun ellers er, fordi hun ikke sover så godt. der er menneskelige omkostninger. de har taget imod de 50 gratis andele og har købt ve-andele. fra gårdspladsen kunne de se alle tre gamle vindmøller. hun kunne ikke se de gamle møller fra sin seng. nu kan hun se de nye møller. hun kunne ikke se de gamle møller fra køkkenet. hun har ikke lagt mærke til dem fra haven. i vvm-rapporten fra de første tre vindmøller, står der, at man skal op på 610 db, før man kan høre forskel. det menneskelige øre kan ikke høre en forskel på 2 db. det. hun føler inde i - 18 - huset, er trykket. hun kan høre de nye møller meget højt. hun kan høre meget forskel på de gamle og de nye. de beregninger, der er, passer ikke med det, hun oplever i virkeligheden. hun er meget generet af den lave brummen. den har hun ikke på noget tidspunkt været generet af fra de gamle møller. hun hører de nye møller meget, meget tydeligt. skønsmand finn jacobsen har forklaret, at han har været skønsmand i en hel del sager om værditab på grund af vindmøller. det er individuelt for hver eneste ejendom, hvordan han vægter skyggekast, støj og det visuelle. møllerne står forskelligt i forhold til de enkelte ejendomme. nogle er orienteret mod møllerne, hvor man tydeligt kan se møllerne f.eks. fra terrassen, haven eller indefra, andre ligger, så man ikke kan se vindmøllerne, men hvor det er støjen, der er problemet. jo flere ting, der påvirker en ejendom, jo mere vil han vurdere, at der er risiko for, at ejendommen falder i værdi. han kender obicon-rapporten. han baserer sit skøn på de erfaringer, han har med de ejendomme, de har haft til salg og solgt i vindmølleområder. der er sagt og skrevet meget for og imod vindmøller, men der har efterhånden været en del handler, og han baserer sit skøn på de handler, som han kender. han har haft vvm-redegørelsen, mini-vvm-redegørelsen, lokalplaner og det andet materiale, han har fået til sagerne, med ved vurderingerne. der er en skrivefejl i skønserklæringen vedrørende herningvej 120. han har skrevet, at der er skyggekast på den ejendom. det er en skrivefejl, der ikke er blevet rettet, inden det er fremsendt. han vil præcisere, at skyggekast ikke er indgået i hans vurdering. han opdagede det først dagen før, han skulle afgive forklaring i retten. skrivningen af rapporten er et stykke af vejen kopiering, men selve vurderingen er ikke. han har brugt meget tid ude på hver enkelt ejendom. skyggekast har ingen indflydelse haft på hans vurdering. han har skrevet rapporten til sidst. han kan i øvrigt vedstå sig erklæringen. han har lagt kortet, hvor de gamle møller var tegnet ind, over kortet, hvor de nye møller var på, og her ud fra har han kunnet se, hvor de gamle møller stod i forhold til de enkelte ejendomme. forevist det kort, sagsøgtes advokat havde tegnet over placeringen af de gamle møller, oplyste finn jacobsen, at det var næsten sammenfaldende med det, han havde målt ud. han har set de gamle møller på fotoet på side 140 i vvm-redegørelsen, hvor de gamle møller står i ca. 1,3 kilometers afstand. han har set de gamle møller mange gange, når han er kørt forbi. de gamle møller har stået tættere på ejendommen herningvej 120 end de nye, og efter beregningerne har de gamle møller også støjet mere end de nye. han har også forsøgt at vurdere synbarheden. de gamle møller var ca. 100 meter høje og de nye ca. 150 meter høje. han forestiller sig, at de for den enkelte mølle størrelsesmæssigt har forekommet næsten lige store, for selv om de stod tættere på, var de knap så høje. rotordiameteren har formentlig forekommet mindre for de små. der er flere af de nye møller. ejendommen ligger tæt på vejen, så der er også vejstøj. hans vurdering er mest baseret på det visuelle for denne ejendom. på den her ejendom er det ikke støjen, der har bevirket værditabet. ejendommen ligger i et område, hvor der er en del støj i forvejen fra vejen, og vurderet ud fra det, de tekniske beregninger viser, vil der ikke være den store forskel på støjen før og nu. han har ikke tidligere vurderet i sager, hvor der som her er beregninger på de møller, der er blevet taget ned i nærområdet ved opsætningen af vindmøllerne. han har ikke tidligere haft sager, hvor der har stået møller indenfor en afstand af 2 kilometer, der er taget ned. vindmøllestøjen er for ham neutral i vurderingen af ejendommen herningvej 120, også meget baseret på, at der er vejstøj. han har svært ved ud fra et beregnet tal at vurdere, - 19 - hvordan støjen er. derfor bruger han tid på at gå derude og lytte til støjen. det er også det en køber vil gøre. der er ikke skyggekast på ejendommen. det er det visuelle, der bevirker værditabet. de tre gamle møller har været synlige fra ejendommen, men der er flere af de nye møller, og de forekommer større end de gamle, når man ser dem. de nye fylder en større del af horisonten. han har vurderet værditabet til 125.000 kr., forstået på den måde, at han mener, at ejendommen bliver lidt sværere at sælge, og derfor vil prisen blive lavere. hvis man sidder i haven om sommeren, vil man ikke kunne se møllerne, fordi der er blade på træerne. det samme gælder fra stuevinduerne om sommeren. som han har skrevet i skønserklæringen, kunne han høre møllerne, men som han også har skrevet, kunne han også tydeligt høre vejstøjen. man hører begge typer støj på ejendommen. støjen har ikke talt væsentligt for ham. som han har skrevet, oplyste anne-mette poulsen, at møllerne var meget hørbare både ude og inde og generende særligt ved vejrskifte. det kan hun sagtens have ret i. det vil helt sikkert interessere en køber, hvis der er reflekser og spejlinger i glas på billeder og låger. det er en helhedsvurdering. han har været opmærksom på de ting, der er frembragt, og hvad ejeren har oplyst om reflekser i glaslåger og skabe og skygger på træer i læbælter. han har forsøgt at inddrage det hele i sit skøn. han har ikke været udsat for købere, der har interesseret sig for, om der forelå støjmålinger fra selve ejendommen i de handler, han har været involveret i. når han har været på ejendommen, har han kunnet høre vindmøllestøj både i haven og i gårdhaven, men han har samtidig også kunnet høre trafikstøjen. der er beregninger, der viser, at også de tidligere møller har støjet, så hans samlede vurdering er, at støjbelastningen ikke er blevet højere i forhold til tidligere, også fordi der i forvejen er støj fra landevejen. han har været derude i dagtimerne. han kan godt huske, at anne-mette poulsen fortalte, at de havde svært ved at sove om natten. han har prøvet at lade alle oplysninger indgå i den samlede vurdering. beregninger viser ikke hele støjbilledet. når han har vurderet støjen neutral, er det ud fra de beregninger, der ligger på de nye og de gamle møller, og hans egen oplevelse af støjen på ejendommen, hvor han kunne høre vejstøjen. søren plagborg har forklaret, at han er uddannet el-ingeniør. han har været ansat i vestas siden 1998. han er i dag i en stilling som global chef for teknisk support til drift. han er chef for folk, der beskæftiger sig med skyggestyring, og han var i sine tidlige ingeniørdage med til at udvikle den første skyggestyring i danmark. skyggestyringen fungerer på den måde, at der ud fra solens bane og gennemsnitlige vejrdata er foretaget en geofysisk beregning af, hvornår der er en teoretisk chance for, at møllen kaster skygge på en given lokation. beregningerne er programmeret ind i en styringsenhed, der sidder i møllen. uden på møllen sidder der to sensorer, en der peger i østlig retning og en i vestlig retning. når der er sammenfald mellem beregningerne og lysindfaldet på sensorerne, siger sensoren til møllen, at den skal gå på pause. der går nogle minutter, inden møllen er tæt på nul i omdrejningstal. møllen skal koble af nettet, den kinetiske energi i rotoren skal "løbe ud", og man drejer vingerne, så de bremser ned. hvis møllevingerne f.eks "kører forbi" et vindue, og der kommer sol, så de kaster skygge, kan der godt gå lidt tid, inden man oplever, at - 20 - de stopper. skyggekastet for de enkelte ejendomme er beregnet ud fra alle de møller, der muligt kan give skyggekast på den pågældende ejendom. windpro version 2.9.278 systemet er det værktøj, der primært bruges i danmark til at beregne produktion, støj og skyggekast. det er udviklet af et firma, emd. dokumentet er grundlag for det, de har programmeret ind i hver enkelt vindmølle. kunden er kommet med oplysninger fra en landinspektør om de skyggefølsomme områder. der kan godt være behov for justeringer efterfølgende. generelt oplever de ikke store efterjusteringer. det er ikke vestas´ oplevelse, at styringen ikke virker. foreholdt, at ejerne af ejendommen hjortmosevej 5 har forklaret, at de har oplevet et skyggekast på 9 timer det første år, hvor det beregnede er 7 timer og 18 minutter ude og 5 timer og 33 minutter inde, har søren plagborg forklaret, at det er 250 sider, der er programmeret ind i en computer. han vil ikke udelukke, at noget er programmeret forkert, og er det tilfældet, skal det korrigeres. foreholdt at møllerne er kommet op i slutningen af 2013, og skyggestoppet først færdigetableret i november 2014 har søren plagborg forklaret, at de først fik de sidste landmålerdata om lokationerne i august 2014. derudover tog det et par måneder at få det helt beregnet, programmeret, produceret og uploaded ude i møllen. man kunne godt have beregnet det, før møllerne var sat op. han har ingen erfaring med, om det er sædvanligt. de har haft mest fokus på at få møllerne i drift. skyggestoppene er sat op, så møllerne stopper, når der er skyggekast. de trækker ikke 10 timer fra, men der ryger nogle minutter i nedlukningsprocessen. det er sat op til at stoppe, for eksempel når skyggen rammer et vindue, men så vil der i de efterfølgende 2-3 minutter være en skyggepåvirkning af vinduet på grund af nedlukningsprocessen. sådan vil det være hver gang den starter og stopper. hen over året vil det aldrig komme over 10 timer. der er også steder, hvor det er terrassen, der er lagt ind som et punkt. det er landmåleren, der har defineret de skyggefølsomme områder. vestas har leveret skyggestyring/hardware til alle møller. de har ikke programmeret skyggestop i de møller, der ikke rammer naboer. han mener, at der er aktiv skyggestyring på 14 møller. han har ikke lavet beregningerne i vvm-redegørelsen. han vil mene, at de beregninger, der er redegjort for på side 162 og 163 er beregninger, uden der er opsat skyggestyring. han kan ikke svare på, hvor arealet på de 15 gange 15 meter, der er beregnet ud fra, er beliggende, men han vil antage, at det er på den pågældende nabomatrikel. det er beregninger, ikke målinger. inputdataene i vvm-redegørelsen kommer fra en landmåler. han ved ikke, hvordan landmåleren har indsamlet de data. vestas har modtaget en datafil fra landmåleren, som definerede "et hvidt lagen", der skulle definere en have, et hus eller et vindue. det er de data, der er puttet ind i deres beregninger. det er som nævnt landmåleren, der har defineret de skyggefølsomme områder. det typiske i forhold til for eksempel en nabo og en vindmølle er, at der i en periode vil være en skyggepåvirkning i de tidlige morgentimer eller sen aften, hvor man vil have en halvbue over horisonten. den første dag vil det måske være tre minutter, næste dag fem minutter, og så vokser det typisk op til 1/2 - 3/4 time og aftager så igen. perioden er måske på 15 dage i januar. summen af det forløb, og måske et lignende forløb i oktober er det programmet har beregnet. når der er etableret skyggestop, varer skyggekastet kun de 2-3 minutter, det tager at lukke ned. hvis for eksempel det beregnede skyggekast i de 15 dage er 7 timer og 18 minutter, vil der efter skyggestoppet er sat op, være en skyggepåvirkning på samlet 1/2 - 3/4 - 21 - time i den omhandlede periode. der er yderligere lavet det, at er der en dag med vandrende skyer i en periode, hvor møllen ved sol skulle være lukket ned i 1/2 time, så genstartes den ikke, selv om der bliver skyet efter 10 minutter. lyset i toppen af møllen er et markeringslys i forhold til fly. så længe det ikke er i nærheden af en lufthavn er det et 10-kantet rødt lys, der lyser konstant. han husker ikke, om det skifter til hvidt om dagen. der er i prismen en afskærmning nedad, men man kan se det fra jorden. det kan måske blinke, hvis der roterer en vinge foran. det er som nævnt ikke ham, der har lavet beregningerne i vvm-redegørelsen. heller ikke i mini-vvm-redegørelsen. han har heller ikke personligt haft noget at gøre med windpro beregningerne og programmeringen og heller ikke servicerapporterne for de 22 vindmøller. lars søndergaard har forklaret, at han er ansat i delta som specialist indenfor støj. han arbejder med bygningsakustik og vindmøllestøj. han har været i delta i 9 år. de har udført målinger ved vindmøllerne. det er ikke ham, der har foretaget målingerne i testrapporten af 26. august 2014. det er en kollega, som ikke er hos delta længere. de kan godt lave de indledende støjberegninger, men det plejer de ikke, for "ikke at have for mange kasketter på". de indledende støjberegninger foretages på kendte data for den samme vindmølletype. typisk er det målte værdier for den samme vindmølle eller en tilsvarende, der indgår i de beregninger. deres opgave er typisk at foretage målinger på vindmøllerne, når de er kommet op. de beregner en kildestyrke, som alle beregninger bliver lavet på baggrund af, og så laver de en ny beregning svarende til den indledende, for at se om støjen holder sig indenfor det tilladte område. i det åbne land er støjgrænsen 44 db ved 8 m/s og 42 db ved 6 m/s. i støjfølsomme områder er det 39 db og 37 db. den nugældende støjbekendtgørelse, nr. 1284/2011, er den 3. version af den måde, man regulerer støj fra vindmøller på i danmark. den primære forskel til den tidligere gældende, nr. 1518/2006, er, at man også nu laver en lavfrekvent støjberegning. før var der ikke en lavfrekvent støjgrænse. støjbekendtgørelsen definerer, at tre eller flere vindmøller, der står sammen, er en park. hvis møllerne er ens, behøver man kun at måle på tre af vindmøllerne. for de resterende anvender man en middelværdi for de tre målte. her er målt mølle 1, mølle 11 og mølle 22. deres erfaring er, at hvis møllerne er ens, er der ikke den store forskel fra den ene mølle til den anden. det er også det, man kan se f.eks. af resultaterne side 2. der er ikke specielt store udsving i kildestyrken ved de to vindhastigheder for hver af de tre vindmøller. der er målt på tre møller, fordi det er det, lovgivningen har fastsat som det nødvendige. når de måler, laver de en måling i en afstand, der svarer til totalhøjden på vindmøllerne. her er det ca. 150 meter. ud fra de beregningsmetoder, der også fremgår af bekendtgørelsen, kan man regne sig op til en kildestyrke. ud fra det kan man beregne, hvilken støjbelastning, der er hos naboerne. det, der fremgår af skemaet side 2 i testrapporten, er en total kildestyrke fra hver af de tre vindmøller. tallene er ret ens. han vil mene, at der ikke er hørbar forskel. i bilag 1 i rapporten på side 18 kan man se støjens udvikling ved de forskellige vindhastigheder. det er det støjniveau, der er målt i 150 meters afstand. støjen fra møllerne er "krydserne". man kan se, at støjen er støt stigende op til 8 m/s, og herefter er det ca. jævnt. det er det sædvanlige billede for moderne vindmøller i danmark. resultaterne her og også de næste par kurver, er blevet brugt til at beregne en kildestyrke, som er den værdi, der skal bruges til at beregne støjbelastningen. cirklerne er baggrundsstøjen. den måles, medens den mølle, de måler på, er slukket. bilag 4 på side 21 viser noget af målingen for mølle 11, men - 22 - da de ikke nødvendigvis er målt i lige nøjagtig samme afstand, kan de målinger ikke sammenlignes. det, der kan sammenlignes, er den beregnede kildestyrkeværdi. efter bekendtgørelsen skal støjen bestemmes ved 6 m/s og 8 m/s. støjmålinger bliver altid lavet i medvindsretning, fordi man vil have en "worst case" situation. det er også det, man gør i beregningerne, man anser, at der hele tiden er medvind til alle naboer. der vil være mest støj i medvindsretningen. ved højere vindhastigheder end 8 m/s stiger støjen ikke for de nye vindmøller. det samme gælder den lavfrekvente støj. ved nogle af de gamle vindmøller kunne støjen godt stige ved højere vindhastigheder end 8 m/s. man er blevet bedre til at få energi ud af vinden, og det har haft den effekt, at støjen ikke stiger ved de højere vindhastigheder. det giver ekstra støjbelastning, at der står flere møller end én. man er ovre i logaritmiske værdier. det er sådan, at hvis man har en mølle, der støjer, og der så er én ved siden af, så støjer de ikke dobbelt. rent regnemæssigt vil det svare til en støjforøgelse på 3 db. des flere møller, des mere støj, men ikke aritmetisk. hvis en mølle siger 41 db, er det ikke sådan, at to møller er 82db. det vil nærmere være 44 db for de to møller. tommelfingerreglen er, at man skal have 10 ens støjkilder for at få en forøgelse på 10 db. alle beregningerne er lavet ud fra en sum af støjen fra alle relevante vindmøller i området. det er reguleret i bekendtgørelsen, hvilke vindmøller der skal med. de relevante er medtaget i beregningerne. så vidt han kan se, er det 42 vindmøller, der indgår i beregningerne her. det er den samlede støj, der er fra de omhandlede 22 og 20 andre relevante, der indgår i den støj, der er beregnet for den enkelte ejendom. som ved al måling er der en usikkerhed. når de måler, kan man se det som en stikprøve. man har udregnet, at der ved denne målemetode vil være en usikkerhed på +/- 2 db. hvis man har en værdi på 41 db, ligger den sande værdi mellem 39 og 43 db. det sædvanlige er, at man lader ejeren af støjkilden få gavn af de 2 db. det vil sige, at man reelt skal have en støjbelastning over 46 db, før man vil sige, at der er en signifikant overskridelse, der kræver reduktion af støjen. det sædvanlige er, at når man ansøger, skal man holde sig strengt til støjgrænsen, dvs. at den vvm-beregning, der ligger til grund, skal holde sig strengt indenfor grænsen på f.eks. 41 db, men ved den efterfølgende måling skal man reelt op på 46 db, før kommunen skrider ind. her mener han, at variationen er ret lille. ved nogle er der lidt mere støj end beregnet, ved andre lidt mindre. i forhold til vvm-redegørelsen side 156 har de beregnet støjen ud fra målingerne. ved nabobolig 3 - trehedevej 14 - er den tidligere beregnet til 40,4 ved 6 m/s. den har de beregnet ud fra målingen til 39,4 db. det fremgår af rapporten side 13, punkt c. ved 8 m/s, vvm-redegørelsen side 157, her er den forud beregnede støj ved 8 m/s ved nabobolig 3 - trehedevej 14 - 41,0 db. resultatet af deres opdaterede beregning giver 42, 2 db. han ved ikke præcist, hvilke vindmøller der er brugt i vvm-redegørelsen. ved 6 m/s (vvm-redegørelsen side 156) er den tidligere beregnede støj ved nabobolig 20 - herningvej 120 - 39,9 db(
17. a)og deres opdaterede er 38,9. der er stadig en usikkerhed på +/- 2 db. ved 6 m/s ligger værdierne generelt lavere. det kan også skyldes, at det var en anden vindmølletype den forudgående beregning blev lavet på. de har også udført målingerne på lem kær møllerne. - 23 - ved 8 m/s (vvm-redegørelsen side 157) er den tidligere beregnede støj ved nabobolig 20 - herningvej 120 - 40,4 db(
18. a)og deres opdaterede er 41,7. vedrørende lavfrekvent støj. den ligger generelt lavere end grænseværdien, selv med en usikkerhed på 2 db. vindmøllerne ved bindesbøl er også en vestas mølle, men en anden model. de har også udført målinger og beregninger for den sag. det var et af de projekter, der kom op før den nye bekendtgørelse. lige præcis den vindmølletype, der står ved bindesbøl er problemvindmøllen, når man taler om lavfrekvent støj. den stilles ham bekendt ikke længere op i danmark af samme årsag. ved de 22 møller, der er stillet op i nærværende sag, har man fundet problemet og fået reduceret den lavfrekvente støj. man kunne godt måle på flere vindmøller end de tre, man skal efter bekendtgørelsen. det, der er problemet, er, at de er afhængig af vejret. hvis de vidste, hvornår der var den rigtige vindhastighed, ville det være nemmere. teoretisk kunne målingen være ovre på en time, men i realiteten bruger de en halv til to-tre dage, hvis de er uheldige med at få ramt de rigtige vindhastigheder. det er ikke så meget det at få flyttet måleudstyret, der tager tid. hvis vindmøllerne havde været sat op, så der skulle måles flere, havde de gjort det. efter bekendtgørelsen skal der måles ved både 6 m/s og 8 m/s. strategien ved målingerne er lidt forskellig. typisk går de efter, hvor der er en flanke, hvor de kan kigge på forskellige vindhastigheder, men det er ikke altid det lykkes. han vil skyde på, at hver af målingerne har stået for 1/4 af den tid, der er brugt, og beregningerne så den sidste 1/4. måling af en mølle mere ville måske være 1/4 oveni prisen. de måler altid kun på en mølle ad gangen. de andre møller i nærheden, der på det tidspunkt bliver set som en del af baggrundsstøjen, bliver slukket. det er tilfældigt, hvilke møller der udtages til måling. det er oftest parkens layout, der afgør det. han har ikke været med til at vælge møllerne ud ved de målinger, der er foretaget i denne sag, derfor kan han kun udtale sig om det overordnede. hvis der har været specifikke klager, vil de ofte prøve at vælge møller i nærheden af de ejendomme. han tror valget af de møller, der er målt på her, har været økonomi. hvis de havde valgt nogle i midten af parken, ville der have været mange møller rundt omkring, de skulle have slukket, og som så ikke havde produceret, medens de målte. de måler på én vindmølle ad gangen for lige præcis at kunne bestemme støjen fra en vindmølle. hvis der er flere ad gangen, bliver det mudret. grunden til, at de måler tæt på, er, at jo bedre kan støjen bestemmes. jo længere væk der måles, jo større bliver usikkerheden. der skal desuden gerne være forskel på det, de måler, og det, der er rundt omkring. det er en beregning, hvor stor støjbelastningen er henne på den enkelte ejendom. det er ikke en måling. det er defineret i bekendtgørelsen, hvordan man skal beregne lavfrekvent støj. beregning ud fra målinger er den måde, man har valgt at gøre det på i danmark, hvad enten det er vindmøllestøj, flystøj, togstøj, bilstøj eller andet. man laver målinger tæt på støjkilden, hvor man kan få en god bestemmelse af støjen. usikkerheden ved at gøre det på denne måde er meget mindre, end hvis man laver en måling ude ved naboen. den lavfrekvente støj udbreder sig ikke længere end almindelig støj. det er det modsatte, der er tilfældet. hvis man har stået på afstand af en rockkoncert, er det bassen, man kan høre. grunden til det er, at luftaffusionen "sluger" de høje frekvenser. jo længere man kommer væk, jo mere dæmpet er de høje frekvenser. det kan godt have den sideeffekt, at man lægger mere mærke til bassen, men der er ikke mere af den. en bygning fungerer på samme måde, den er bedst til at dæmpe de høje frekvenser. man har lavet nogle målinger på huse, som man bruger i beregningen. i øjeblikket - 24 - har miljøstyrelsen et projekt ude, idet man ønsker et forbedret datagrundlag til bestemmelse af huses lavfrekvente lydisolation. vedrørende det, der er anført side 3 i testrapporten af 26. august 2014, er det vindmølleparken med de 22 vindmøller, som prøvningsresultatet gælder for. med hensyn til, om det er støjfølsomme områder eller ej, følger de det opdrag, de får fra deres kunde. de har ikke selv nogen holdning til, hvordan områderne skal klassificeres. parternes synspunkter anne-mette poulsen har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sin påstand: "anbringender: anne-mette poulsens krav baseres på 2 forskellige regelsæt, nemlig dels ve-lovens regler om betaling af værditab som følge af nørhedehjortmose vindudvikling aps' opstilling af 22 store vindmøller i umiddelbar nærhed af hendes ejendom og dels de naboretlige regler om betaling af erstatning, når generne ved opstilling og drift af disse vindmøller går ud over, hvad naboer bør tåle. ve-lovens regler om betaling for værditab det gøres gældende, at anne-mette poulsen ikke med det af taksationsmyndigheden udmålte beløb på 50.000 kr. for værditabet på ejendommen herningvej 120 (bilag 4) har fået fuld betaling for værditabet, som hun har krav på efter ve-loven, der berettiger hende til fuld betaling for ethvert tab på ejendommen efter en individuel vurdering. det gøres gældende, at taksationsmyndighedens arbejdsgrundlag var uholdbart, fordi denne myndigheds vurdering af de visuelle forhold alene var computergenererede billeder i miljørapporten (bilag 1), ligesom grundlaget for myndighedens vurdering af støjudsendelse og skyggekast var de computergenererede beregninger og dermed af hypotetisk karakter. det fremgår af bilag a, "at den endelige vindmølletype varierer fra typen i vvm-redegørelsen", men de summariske beregninger i bilag a er fortsat på hypotetisk grundlag og giver ikke et betryggende billede af de faktiske forhold. det gøres gældende, at taksationsmyndighedens arbejdsform med besøg på mange ejendomme inden for samme arbejdsdag og med ophold af kun 20 minutters varighed på hver ejendom rejser tvivl med hensyn til overholdelse af de almindelige forvaltningsretlige krav om grundig sagsbehandling og specielt ve-lovens krav om individuel vurdering af denne ejendom. teksten til afgørelsen (bilag 4) fremtræder, når den sammenholdes med afgørelser i andre sager, i høj grad standardiseret og med et beskedent indhold alene vedrørende anne-mette poulsens ejendom. det noteres at ejeren har gjort gældende, at støjen vil blive væsentlig mere generende, da nærmeste mølle opstilles 604 m fra ejendommen og er større end de eksisterende møller samt at i forbindelse med udvidelsen af hovedvejen vil den nuværende beplantning langs vejen blive fjernet, så udsynet fra huset og terrasserne til møllerne vil blive frit, men taksationsmyndigheden afviser i det væsentlige helt denne problematik. taksationsmyndigheden skriver (side 4, 1. afsnit), at "opstillingen af vindmøller i projektet vil ikke medføre støjgener på ejendommen", og man henviser til de - 25 - beregninger, der fremgår af bilag a, men beregningerne i miljørapporten (bilag 1, side 156, side 157 og side 158) viser højere tal for støjen, som taksationsmyndigheden ikke fremdrager. uanset om tallene i miljørapporten eller i bilag a anvendes, så er det sagligt forkert at postulere "at der ikke vil være støjgener på ejendommen". meningen med disse beregninger - som taksationsmyndigheden burde have forstået - er at påvise, hvorvidt grænseværdierne i støjbekendtgørelsen for vindmøller er overskredet. tallene siger ikke, at støjpåvirkningen er 0, men at den er under de lovlige grænseværdier. fjernelse af beplantningen langs herningvej vil markant forværre vindmøllernes visuelle dominans set fra husets opholdsrum og terrasser, og det vil forøge støjgenerne og skyggekastet både inde i huset og på terrasserne. taksationsmyndighedens vurdering forekommer i så henseende overfladisk ved sit postulat (side 4, 2. afsnit" om at "i henhold til beregningerne vil opstillingen af vindmøllerne i projektet ikke medføre gener i form af skyggekast på ejendommen." det gøres gældende, at meningen med taksationsmyndighedens besigtigelse netop var at tilvejebringe et individuelt indtryk på stedet, og at væsentligt og generende skyggekast allerede inden beplantningen langs herningvej er fjernet dokumenteres med de fotografier, som anne-mette poulsen har fremlagt som bilag 9, 11og 15. taksationsmyndighedens udmåling ligger væsentligt under det beløb på 125.000 kr., som skønsmand finn jacobsen nåede frem til i sin skønserklæring af 17. marts 2015 under nærværende retssag, en erklæring der specielt bekræfter støjgener på ejendommen. boligcenter vestjylland ved statsaut. ejendomsmægler alfred berg har i den som bilag 6 fremlagte erklæring af 14. januar 2014 vurderet, at ejendommen før vindmølleopstillingen ville kunne sælges for mellem 850.000 kr. og 900.000 kr., men "min vurdering af ejendommen med de nuværende forhold og under hensyntagen til vindmølleparken, vil jeg vurdere til et sted mellem 550.000 kr. og 600.000 kr., men selvom ejendommen vil blive udbudt til denne pris, så vil den erfaringsmæssigt blive meget vanskelig at få solgt både på grund af den konstante støj fra møllerne og på grund af, at der sandsynligvis ikke kan opnås finansiering i en kreditforening og/ eller bank". det gøres gældende, at begrebet værditab som udgangspunkt må måles i forhold til en salgssituation for ejendommen, og at vanskeligheder med realkredit- eller bankbelåning kan medføre et væsentligt værditab. under alle omstændigheder gøres det gældende, at værdien af ejendommen i en salgssituation vil være væsentligt forringet på grund af det voldsomme visuelle indtryk af de 22 store vindmøller, af deres vedvarende støjudsendelse, af skyggekast fra vindmøllerne samt af trykbølger i vindmøllernes nærhed. om natten afløses skyggekastet af det flimrende røde lys fra de lamper, der er opsat i toppen af vindmøllerne for at advare lavtgående fly. det røde lys er tændt konstant, men flimrer med rotorernes passage. livskvaliteten ved at bo på ejendommen er både indendørs og udendørs væsentligt forringet. - 26 - de fleste købere, der efterspørger en ejendom med moderne bolig og store og velholdte bygninger i tilslutning hertil samt udendørs arealer i den åbne og frie natur i det vestlige jylland vil nok køre videre og se på andre ejendomme i stedet, når de har set og hørt vindmøllerne. for de købere, der måske vil acceptere synet og lyden fra vindmøllerne, vil det påvirke prisen særdeles negativt. sagsøgte har i sit svarskrift af 4. april 2014 (side 5) bemærket, at "ejendommen ligger i forvejen tæt på en stor trafikeret vej (herningvej)", hvilket er korrekt, men det gøres gældende, at netop dette forhold taler for, at vindmølleopstillingen er yderligere værdiforringende for sagsøgerens ejendom. trafikstøjen fra herningvej er mærkbar et par timer om morgenen og et par timer sidst på eftermiddagen, men ikke meget resten af dagen og slet ikke om natten. vindmøllestøjen er derimod permanent hele døgnet. specielt vedrørende støjudsendelse fra vindmøllerne gøres det gældende, at reglerne i støjbekendtgørelsen for vindmøller (bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011) ikke er dokumenteret overholdt, og at sagsøgtes bevisbyrde med hensyn til dette forhold ikke er opfyldt med fremlæggelsen af bilag c af 26. august 2014 med målinger foretaget af vindmøllelindustriens eget analyseinstitut delta. det gøres gældende, at følgende mangler ved denne målingsrapport må antages at påvirke ejendommens værdi negativt: 1) det forhold at støjmålingerne kun er foretaget for 3 ud af de 22 vindmøller, 2) det forhold, at støjmålingerne ikke er foretaget inde på sagsøgerensejendom, 3) samt det forhold, at målingerne specielt af den lavfrekvente støj ikke er foretaget inde i boligen på trods af reglen i bekendtgørelsens § 4, stk. 2: "den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s" vedrørende infralyd hedder det i vvm- og miljørapporten (bilag 1) side 153: "selv tæt på møllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd betragtes således ikke som et problem", men det standpunkt bestrides i nyere amerikansk forskning, jfr. bilag 5 og bilag 5a. man går i beregningerne så tæt på grænseværdierne for støj, at blot en lille usikkerhed i målinger og beregninger kan komme til at indebære, at driften af vindmøllerne bliver ulovlig i større eller mindre tidsrum. specielt for anne-mette poulsens ejendom burde den korte afstand på kun 604 meter til den nærmeste vindmølle have ført til mere indgående og individuelle målinger. hvis vindmøllerne havde været blot 10 cm højere og dermed 150 meter, ville hele projektet falde uden for den kompetence, der tilkommer ringkøbing-skjern kommune, for projektet ville i så fald høre under statens kompetence med hensyn til miljøgodkendelser og vvm-tilladelser m.v. - 27 - det gøres gældende, at den usikkerhed vil påvirke værdien af ejendommen negativt. specielt vedrørende skyggekast fra vindmøllerne bemærkes, at skønstemaet af 16. oktober 2014 i spørgsmål 3 beder skønsmanden vurdere ejendommen handelsværdi inden opstilling af vindmøllerne i andet halvår 2013 og i spørgsmål 4 ejendommens handelsværdi i efteråret 2013 efter opstillingen af vindmøllerne, men at det af sagsøgte fremlagte bilag f dokumenterer, at det såkaldte skyggestop først blev etableret på de 22 vindmøller i november 2014. retten bør således principalt ved sin vurdering af værditabet på ejendommen lægge til grund, at der ikke var etableret skyggestop på det relevante tidspunkt for vurderingen af værditabet. subsidiært bør retten lægge til grund, at etableringen af det såkaldte skyggestop er uden betydning for værditabet på ejendommen også ved en efterfølgende vurdering af værditabet, som det anføres af skønsmand leif stephansen i hans supplerende skønserklæringer af 8. juli 2015 i sagerne om stampevej 2, trehedevej 14, flytkær 16 og novej 4. retten bør lægge dette til grund tillige i nærværende sag, også fordi sagsøgtes advokat i retsmødet den 9. juli 2015 erklærede, at besvarelsen af de supplerende spørgsmål i de fire sager også vil have betydning i de øvrige sager. disse problemer med visuel dominans, støjudsendelse og skyggekast er ikke blot relevante bedømt fra selve ejendommen herningvej 120, men også fordi en sådan ejendom placeret op ad et i øvrigt smukt og uberørt naturområde i høj grad havde - og nu efter vindmølleopstillingen i mindre grad har - værdi som følge af muligheden for at nyde den omkringliggende natur ved trave- eller løbeture, cykelture, jagt og fiskeri. hertil gøres det gældende, at den offentlige debat om de helbredsmæssige langtidsvirkninger af støj fra store vindmøller (bilag 16) og foreløbige videnskabelige undersøgelser (f.eks. bilag 5 og 5a), der også er offentligt tilgængelige, vil påvirke køberinteressen – og dermed værditabet – væsentligt. det gøres gældende, at anne-mette poulsen har opfyldt den bevisbyrde, der påhviler hende som sagsøger for, at hun ikke ved taksationsmyndighedens afgørelse er tilkendt fuld betaling i overensstemmelse med ve-loven, men at beløbet er i hvert fald som det påståede. de naboretlige regler om erstatning når tålegrænsen er overskredet i den ulovbestemte udvikling af naboretten er igennem mange års retspraksis udviklet den tese, at naboer som udgangspunkt må leve med de gener som samfundsudviklingen medfører, når opstilling af diverse tekniske anlæg besluttes af offentlige myndigheder eller på grundlag af offentlige myndigheders accept. imidlertid er tesen, at selv om sådanne tekniske anlæg er lovlige, d.v.s. efterlever alle offentlige forskrifter om f.eks. sikkerhed og miljø, så kan der udløses erstatningspligt for opstilleren og driftsherren, hvis ”tålegrænsen” er overskredet, d.v.s. grænsen for, hvad naboer bør tåle af selv lovlige anlæg, der måske tjener en generel samfundsinteresse. det gøres principalt for anne-mette poulsen gældende, at nørhedehjortmose vindudvikling aps ikke har løftet den for en opstiller og driftsherre påhvilende - 28 - bevisbyrde for at opstilling og drift har efterlevet og fortsat efterlever lovgivningens krav med hensyn til støjpåvirkning af naboer og skyggekast. det er alene sagsøgte, der har teknisk mulighed for at føre sådant bevis. sagsøgte har alene underbygget sine standpunkter med utilstrækkeligt dokumentbevis. det gøres subsidiært gældende, at også under forudsætning af lovlig opstilling og lovlig drift af vindmøllerne, så er den naboretlige tålegrænse væsentligt overskredet af nørhede-hjortmose vindudvikling aps i forhold til anne-mette poulsen og hendes ægtefælle og hjemmeboende børn. denne vindmøllepark er med antallet 22 og højden på næsten 150 meter den største landbaserede vindmøllepark i danmark. vindmøllerne er visuelt dominerende og skadelige for trivsel og sundhed i det daglige for sagsøgeren og hendes husstand, og støjen skader specielt også nattesøvnen, så de ikke kan finde hvile med åbne vinduer. det gøres gældende, at vindmøllernes visuelle dominans, støj og skyggekast medfører en reduktion af anne-mette-poulsens og hendes husstands livskvalitet og udsigt til muligvis varige helbredsmæssige skader, hvilket i sig selv begrunder en væsentlig erstatning for overskridelse af den naboretlige tålegrænse. det gøres gældende, at anne-mette poulsen har opfyldt den bevisbyrde, der påhviler hende som sagsøger for, at hun er berettiget til erstatning i hvert fald op til det påståede beløb som følge af sagsøgtes overskridelse af den naboretlige tålegrænse. ... sagsomkostninger anne-mette poulsens behov for advokatbistand har været betydeligt og væsentligt udover, hvad en sagsgenstand på 200.000 kr. i sig selv tilsiger. det retlige indhold af ve-lovens regler om værditab og betaling herfor er endnu ikke fuldt prøvet ved domstolene, og grænsedragningen over for den traditionelle erstatningsret og den naboretlige tålegrænse har hidtil stort set været uprøvet. sagsforberedelsen har siden sagens anlæg den 4. februar 2014 strakt sig over mere end 1½ år og indebåret ikke mindre end 5 telefonretsmøder, hvilket i usædvanlig grad skyldes sagsøgtes fremføring af juridisk uholdbare standpunkter. (der sigtes herved til standpunkter som at man ikke i sådanne sager kan have syn og skøn, at taksationsmyndigheden kan inddrages i sagen, at sagsøger ikke kunne fremlægge fotografier som bilag eller vurderinger indhentet før sagens anlæg og fremlægge den som bilag 5 fremlagte rapport fra amerikanske forskere). dette har fremtvunget et ekstraordinært tidsforbrug for sagsøgerens advokat, som ikke er rimeligt begrundet og bør afspejles i rettens afgørelse om sagsomkostninger. oplysning om sagsøgerens direkte udgifter til retsafgifter samt syn og skøn m.v. vil foreligge ved hovedforhandlingens begyndelse. - 29 - omkostningerne til syn og skøn bør bæres alene af sagsøgte, idet udgifterne hertil har været nødvendige for sagens forsvarlige førelse, jfr. højesterets afgørelse som refereret i ufr 2013 107/1 h, og specielt udgifterne til supplerende skønserklæringer og til afhjemling i retten bør også bæres af sagsøgte, da det alene er sagsøgte, der har ønsket dette. anne-mette poulsen er ikke momsregistreret." anne-mette poulsen har i forbindelse med hovedforhandlingen oplyst, at hun har betalt retsafgift med i alt 5.100 kr. og honorar til skønsmanden på 15.566,75 kr., i alt 20.666,75 kr. anne-mette poulsen har i supplerende påstandsdokument anført følgende til støtte for påstandene i forhold til sagsøgtes subsidiære påstande: "anbringender: til støtte for anne-mette poulsens principale påstand, afvisningspåstanden, gøres det gældende, at ve-loven ikke hjemler mulighed for en domstolsafgørelse om hjemvisning. taksationsmyndigheden er ikke et selvstændigt forvaltningssubjekt, der på sædvanligvis kan retsforfølges, og sagsøgtes "supplerende anbringender" er ikke af en karakter, der kan bruges i en dom om hjemvisning, herunder i givet fald med påpegning af, hvad taksationsmyndigheden skal forholde sig til og med stillingtagen til, hvorledes det kan influere på en allerede anlagt retssag om betaling for værditab. til støtte for anne-mette poulsens subsidiære påstand, påstanden om at hjemvisningspåstanden ikke tages til følge, gøres det gældende, at allerede fordi taksationsmyndigheden ikke er part i sagen, kan der ikke ved dom træffes en sådan afgørelse. under sagsforberedelsens brevveksling og telefonretsmøder har undertegnede advokat henledt sagsøgtes advokats opmærksomhed på, at han for at følge dette tankesæt i hvert fald burde søge at procestilvarsle taksationsmyndigheden, men det har han alligevel ikke gjort. sagsøgtes advokat har ej heller orienteret retten og sagsøgerne om indholdet af sine kontakter med taksationsmyndigheden. når man hverken kender indholdet af henvendelsen fra sagsøgtes advokat til taksationsmyndigheden eller taksationsmyndighedens svar, så er det ikke muligt for retten eller for sagsøger at se, hvilken sammenhæng en hjemvisningspåstand skal indgå i. det fremgår hertil udtrykkeligt af ve-lovens § 12, stk. 2 at "taksationsmyndighedens afgørelser kan af ejeren eller af opstilleren indbringes for domstolene som et søgsmål mellem disse", og modsætningsvis fremgår det, at taksationsmyndigheden ikke kan være part i en sådan retssag. i bemærkningerne til § 12 hedder det da også, at "taksationsmyndigheden kan således ikke sagsøges". til spørgsmålet om taksationsmyndigheden af egen drift kan beslutte at genoptage en sag bemærkes, at med formuleringen af ve-loven og forarbejderne hertil er den retlige ramme for en sådan indtræde i allerede verserende retssager for taksationsmyndigheden da også særdeles tvivlsom." - 30 - anne-mette poulsens advokat har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med det, der er anført i påstandsdokumenterne. vedrørende støjudsendelse fra vindmøllerne er det yderligere anført, at det er den faktiske benyttelse, der er afgørende for, om der er tale om et område til støjfølsom arealanvendelse. her, hvor ejendommen tjener til bolig, og hvor støjværdierne er så tæt på grænseværdierne, er der en sådan usikkerhed, at bevisrisikoen påhviler nørhede-hjortmose vindudvikling aps. i hvert fald ejendommen her, der er beliggende ved herningvej burde have været kategoriseret som støjfølsomt område på samme måde som ejendommene herningvej 126 142. nørhede-hjortmose vindudvikling aps har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sine påstande: "anbringender: til støtte for den af sagsøger nedlagte primære påstand gøres det gældende, at de opstillede møller er opstillet og drives i overensstemmelse med alle gældende regler, at bevisbyrden for det modsatte påhviler sagsøgeren, herunder fordi sagsøgte i forbindelse med opsætning og drift er underlagt offentlig kontrol, at der ved fastsættelsen af værditabserstatningen skal tages hensyn til det etablerede skyggestop, at den af taksationsmyndigheden udmålte erstatning, er i overensstemmelse med det værditab, der skal udmåles efter ve-loven, at taksationsmyndighedens arbejde har været grundigt og uden fejl, at det materiale, som taksationsmyndigheden har truffet sin afgørelse på baggrund af, har været retvisende og fyldestgørende, at området for værditabserstatning er reguleret i ve-loven, og at der ikke foreligger nogen ”tålegrænseoverskridelse” for disse lovligt opsatte og drevne møller, der kan udløse yderligere erstatning, til støtte for den af sagsøger nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at sagsøger anfægter taksationsmyndighedens vurderingsforretning som yderst mangelfuld og usikker, hvilket bestrides af sagsøgte, at hjemvisning af sagerne derfor vil give taksationsmyndigheden lejlighed til, at besigtige ejendommene på ny eller fremkomme med en supplerende udtalelse, således at det kan fastslås, at taksationsmyndigheden har inddraget samtlige relevante oplysninger i vurderingen, at en hjemvisning af sagerne til taksationsmyndigheden ikke er i strid med ve-loven, - 31 - idet det i henhold til ve-loven er forudsat, at værditabsordningen skal udmåles af taksationsmyndigheden, idet årsagen til, at der ikke i henhold til ve-loven er en administrativ ankeadgang, alene skyldes hensynet til vindmølleopstilleren og at betalingsspørgsmålet kan afklares inden for en overskuelig tidshorisont, idet ve-loven ikke afskærer taksationsmyn- dighedens mulighed for en genvurdering af afgørelserne, ... sagens omkostninger ved fastsættelse af sagens omkostninger, bedes retten tage hensyn til, at de 12 sager (oprindelig 13 sager) processuelt er behandlet samlet – både under forberedelsen og hovedforhandlingen. herudover er størstedelen af bilagsmaterialet det samme for alle 12 sager, ligesom lovgrundlag, domme mv. også er det samme. " nørhede-hjortmose vindudvikling aps´ advokat har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med det, der er anført i påstandsdokumentet. rettens begrundelse og afgørelse efter lov om fremme af vedvarende energi (ve-loven) § 6, stk. 1, og forarbejderne hertil har en ejer af en ejendom krav på at få dækket det fulde værditab, som opstilling af vindmøller påfører ejendommen. taksationsmyndigheden har i afgørelsen af den 27. august 2013 truffet afgørelse om, at der er et værditab på 50.000 kr. på den omhandlede ejendom, og det er anne- mette poulsen, der har bevisbyrden for, at hun ikke ved denne afgørelse har fået betaling for det fulde værditab. taksationsmyndigheden har truffet afgørelsen efter en besigtigelse af ejendommen og på baggrund af det materiale, der er udarbejdet i forbindelse med den kommunale planproces, herunder vvm-redegørelsen, og den yderligere vvm-redegørelse (mini-vvm-redegørelsen) med visualiseringer og støj- og skyggekastberegninger, som nørhede-hjortmose vindudvikling aps har fået udarbejdet til brug for erstatningssagerne. anne-mette poulsen var til stede ved taksationsmyndighedens besigtigelse af ejendommen og havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger. det er efter bevisførelsen om taksationsmyndighedens behandling af sagen ikke bevist, at taksationsmyndigheden ikke har truffet afgørelsen efter en individuel vurdering af forholdene ved ejendommen, således som det er foreskrevet i ve- lovens § 7, stk. 1. efter bevisførelsen, herunder rettens besigtigelse af ejendommen, fremstår vindmøllerne mere dominerende, end det fremgår af visualiseringsmaterialet, som ikke viser, at der er udsyn til flere vindmøller fra gårdhaven, der er et primært udendørs opholdsareal. på baggrund heraf og efter skønsmandens erklæring og forklaring, finder retten, at det er bevist, at der er grundlag for at tilkende anne-mette poulsen et yderligere værditab som følge af de visuelle gener, selv om taksationsmyndigheden har lagt til grund, at vindmøllerne efter deres antal og størrelse vil stå dominerende ved såvel ankomst til som ophold på ejendommen. - 32 - efter bevisførelsen lægges det til grund, at de beregninger og målinger, der er foretaget af støjen, er i overensstemmelse med lovgivningens krav herom, og efter resultaterne er det ikke bevist, at støjgrænserne i bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011 ikke er overholdt. retten finder det ikke bevist, at der er usikkerhed om, hvorvidt ejendommen rettelig er beliggende i et område til støjfølsom arealanvendelse, og det anne-mette poulsen har anført herom, kan derfor ikke føre til andet resultat. ved vurderingen af støjpåvirkningen finder retten, at der som sket ved taksationsmyndighedens afgørelse skal tages hensyn til den støjpåvirkning, der har været fra de vindmøller, der er nedtaget. det er også indgået i skønsmandens vurdering. både efter de beregninger, der er i mini-vvm-redegørelsen om støjpåvirkningen fra de omhandlede vindmøller, og de beregninger, der er lavet på baggrund af målingerne af støjen fra vindmøllerne 1, 11 og 22, som lars søndergaard har oplyst om, er værdierne også med usikkerheden på 2 db under eller næsten svarende til beregningerne for støjniveauet for de vindmøller, der er taget ned. under hensyn hertil og efter skønsmandens forklaring om, at vindmøllestøjen i hans vurdering har været neutral, finder retten, at anne- mette poulsen ikke har løftet bevisbyrden for, at støjgener kan begrunde et yderligere værditab, også selv om anne-mette poulsen oplever støjen fra de nuværende vindmøller helt anderledes end fra de vindmøller, der er nedtaget. der er ikke skyggekast på ejendommen, og retten finder, at der ikke er grundlag for yderligere værditab på grund af spejlinger og reflekser, udover hvad der må anses for indeholdt i skønsmandens vurdering af betydningen af de visuelle gener. efter anne-mette poulsens forklaring har der også været udsigt til i hvert fald én af de tre vindmøller ved nørhede, der er nedtaget i forbindelse med opstilling af de omhandlede vindmøller. efter skønsmandens forklaring lægges det til grund, at hans vurdering af værditabet alene er baseret på de visuelle gener. han har besigtiget ejendommen fire gange, og han har i sin vurdering også inddraget synbarheden af de tre vindmøller ved nørhede, der er taget ned. under hensyn hertil fastsættes værditabet til 125.000 kr., som fastsat af skønsmanden, og anne-mette poulsen tilkendes herefter yderligere 75.000 kr. i værditab på ejendommen. efter bevisførelsen lægges det til grund, at vindmølleparken er lovligt opstillet, og at driften af den er lovlig, idet alle lovgivningens krav ses opfyldt. der er heller ikke påvist andre forhold, der kan begrunde, at den naboretlige tålegrænse er overskredet. der er derfor ikke grundlag for at tilkende annemette poulsen beløb på naboretligt grundlag. i øvrigt har anne-mette poulsen ikke dokumenteret et økonomisk tab ud over værditabet på ejendommen, og allerede som følge heraf har anne-mette poulsen ikke krav på yderligere erstatning i henhold til de naboretlige regler. ved den ordning, der er indført med ve-loven, er det forudsat, at taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værditabet forud for opstillingen af vindmøllerne på grundlag af det materiale, der er udarbejdet i forbindelse med den kommunale planproces, herunder vvm- materialet og visualiseringerne, hvor påvirkningerne fra vindmøllerne på de omkringliggende ejendomme er søgt fastlagt, og andre oplysninger, som parterne ønsker inddraget. taksationsmyndighedens afgørelser kan indbringes for domstolene, og der er ikke ved ve- loven forudsat særlige begrænsninger i domstolsprøvelsen, selv om den først sker efter, vindmøllerne er sat op. under hensyn hertil, og da der ikke er påvist sådanne fejl eller mangler ved taksationsmyndighedens afgørelse, at det efter forvaltningsretlige regler kan begrunde, at afgørelsen er ugyldig eller, at den skal genoptages, er der ikke grundlag for at hjemvise sagen til ny behandling ved taksationsmyndigheden. - 33 - det har været nødvendigt for anne-mette poulsen at anlægge sagen, og hun har ved nærværende dom fået medhold for over 1/3 af det påstævnte beløb. under hensyn hertil skal nørhede-hjortmose vindudvikling aps godtgøre udgiften til retsafgift i forhold til det beløb, anne-mette poulsen har fået medhold for, svarende til 2.100 kr. der er under sagen afholdt syn og skøn. honorar for skønserklæringen, 15.566,75 kr., er foreløbigt betalt af annemette poulsen, og honorar til skønsmanden for afhjemling i retten, 3.074 kr., er foreløbig betalt af nørhede-hjortmose vindudvikling aps. efter sagens udfald og under hensyn til den betydning, skønsmandens erklæring og forklaring har haft, skal udgifterne hertil endeligt betales af nørhedehjortmose vindudvikling aps, der derfor skal godtgøre anne-mette poulsen udgiften på 15.566,75 kr. nørhede-hjortmose vindudvikling aps skal endvidere betale 20.000 kr. til anne-mette poulsens udgift til advokatbistand. beløbet indeholder moms. retten har ved fastsættelsen af dette beløb lagt vægt på, at anne-mette poulsen har fået medhold i over 1/3 af påstanden. retten har desuden på den ene side lagt vægt på sagens forløb, herunder at der har været syn og skøn, og på den anden side, at sagen har været behandlet sammen med andre lignende sager, der har involveret de samme problemstillinger og i vidt omfang samme bilagsmateriale. retten har endvidere på den ene side taget hensyn til, at anne-mette poulsen ikke har fået medhold i, at der er krav på erstatning efter de naboretlige regler og på den anden side, at nørhede-hjortmose vindudvikling aps ikke har fået medhold i påstanden om hjemvisning. nørhede-hjortmose vindudvikling aps skal herefter betale sagsomkostninger til anne-mette poulsen med 37.666,75 kr. thi kendes for ret: sagsøgte, nørhede-hjortmose vindudvikling aps, skal inden 14 dage til sagsøgeren, anne- mette poulsen, betale 75.000 kr. med procesrente fra den 4. februar 2014 samt sagsomkostninger 37.666,75 kr.