højesterets dom

højesterets dom afsagt torsdag den

1. januar 2012 sag 249/2009 (
2. afdeling) s1 (advokat bjarke vejby) mod a (advokat henrik oehlenschlæger) og b (advokat john petersen) i tidligere instans er afsagt dom af sø- og handelsretten den
3. september
4. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: asbjørn jensen, niels grubbe, marianne højgaard pedersen, michael rekling og oliver talevski. påstande appellanten, s1, har gentaget sine påstande. de indstævnte, a og b, har påstået stadfæstelse. anbringender s1 har yderligere anført, at a og b har kopieret den kontoplan, som s1 har udviklet, og de transaktionskoder, som er knyttet til kontoplanen. selv om kontoplanen og transaktions- koderne ikke i sig selv udgør en erhvervshemmelighed i markedsføringslovens § 19’s for- stand, indgår kopieringen heraf som et led i det samlede administrationskoncept, der er be- skyttet efter §
5. i hvert fald udgør kopiering af kontoplan og transaktionskoder en krænkelse af markedsføringslovens §
6. - 2 - a og b har heroverfor anført, at de ikke har kopieret s1s kontoplan og transaktionskoder, og at dette materiale i øvrigt ikke er en erhvervshemmelighed efter markedsføringslovens §
7. de har endvidere gentaget, at markedsføringslovens § 1 ikke omfatter ansatte i en virksom- hed. supplerende sagsfremstilling i en udateret erklæring har det tidligere bestyrelsesmedlem i a/b x, d, under overskriften ”a/b xs skift fra s1 til s2” anført bl.a.: ”på a/b xs generalforsamling i foråret 2006, bad bestyrelsen om lov til at skifte admi- nistrations firma. vi havde længe været utilfreds med den service vi fik hos s
8. vi var blevet budt mange forskellige administratorer igennem de sidste par år, hvilket gjorde, at der ikke blev ta- get varer om foreningen, på tilfreds stillende vis. flere gange oplevede vi, at det pludse- lig var en ny person, der havde overtaget foreningen, uden vi blevet varskoet om dette skifte. da jeg har klippet a i min forretning, gennem de sidste 5 år, var det naturlig at søge til ham. jeg rådførte mig med a, i efteråret
9. bragte det som sagt op på generalfor- samling i foråret 2006, og skiftede så hurtig det nu kunne lade sig gøre. altså opfyldt vores 3 måneders opsigelse og blev overtaget af s2
10. juli
11. ved vores opsigelse, til s
12. talte jeg med c i telefonen. jeg fortalte, hvorfor vi forlod s
13. han gav udtryk for, at han forstod, og beklagede meget. fra foreningens side, kan vi jo kun sige, at det er ærgerligt der opstår situationer, hvor de er nødt til hele tiden, at skifte ”mand” på vores opgaver, men det at vi ikke blev in- formeret, medførte at vi søgte nye veje.” der er for højesteret fremlagt bl.a. kontoplan fra datamann, en kontoplan for s1 og en konto- plan for s
14. endvidere er fremlagt et dokument med s1s transaktionskoder. forklaringer til brug for højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af c og a. c har supplerende forklaret bl.a., at prisen for en portefølje rettelig normalt er 1½ - 2 gange det faste administrationshonorar. s1 opkøbte, samtidig med hans indtræden, et andet ejen- domsadministrationsselskab. ud over kunderne overtog s1 selskabets standarddokumenter. - 3 - efter den tids standarder var dokumentsamlingen af meget høj kvalitet. han havde på det tidspunkt ikke megen erfaring med ejendomsadministration, men han kunne se fordelene i at overtage standarddokumenterne, eftersom han vidste, hvor stort et arbejde der lå i at udar- bejde nye standarddokumenter. de master-blanketter, s1 arbejder med i det daglige, er ikke tilgængelige over internettet. de har overvejet at sætte blanketterne til salg i en ”blanket-bank”, men har valgt ikke at gøre det. kun s1s ejendomsadministratorer har adgang til master-blanketterne, der ligger på et særligt drev i s1s edb-system, og administratorerne har kun adgang, når de er på arbejde. ud af s1s 32 medarbejdere har 8 adgang til master-blanketterne. det er it-afdelingen, der tildeler med- arbejderne adgang. det fremgår af medarbejdernes ansættelseskontrakt, at de har pligt til at hemmeligholde forretningshemmeligheder. når master-dokumenterne skal ændres, anvender de ind imellem advokatbistand, men ikke altid, idet s1 har flere jurister, herunder en advokat, ansat. ændring og tilretning af master-dokumenterne sker løbende, f.eks. ved lovændringer. omverdenen har ikke adgang til s1s master-dokumenter. dokumenter, der sendes ud til s1s kunder og samarbejdspartnere, er et produkt af et master-dokument og flettefunktionen til- knyttet den specifikke forening. master-dokumenter sendes ikke ud af huset. i s1 online kan bestyrelsesmedlemmerne i den enkelte forening se de færdige dokumenter, men ikke master- dokumenterne. bestyrelsesmedlemmerne kan f.eks. se vedtægter, forsikringspolice, referat af generalforsamlinger og budget, men ikke administrationsaftalen. det er kun oplysninger af interesse for bestyrelsen, der ligger på det eksterne drev på s1 online. andre oplysninger lig- ger på det interne drev, som bestyrelsen ikke har adgang til, f.eks. dokumenter med arbejds- notater eller tidsregistrering. bestyrelsesmedlemmernes navne, telefonnumre og e-mailadres- ser fremgår af s1 online, men kan kun ses af de andre bestyrelsesmedlemmer i samme for- ening. almindelige medlemmer i en andelsboligforening har ikke adgang til s1 online. bestyrelsesmedlemmerne får tildelt et password, der giver adgang til s1 online. i dag bliver passwords udskiftet med jævne mellemrum, men det skete ikke tidligere. hvis en administra- tionsaftale opsiges, ophører adgangen til s1 online ved administrationsaftalens udløb. b havde adgang til s1s it-system. s1s interne it-supporter har adgang til s1 online, men de eksterne it-supportere har kun adgang, når det bevilges. - 4 - den originale administrationsaftale opbevares i ét eksemplar hos s1 og i ét eksemplar hos foreningen. overdragelsesaftaler udfærdiges i to eksemplarer og sendes til køber og sælger, men skal først godkendes af foreningens bestyrelse. forespørgselsformularer sendes til ejen- domsmæglere i forbindelse med salg af f.eks. en ejerlejlighed. formularerne kan ikke down- loades fra s
15. i master-dokumenterne indflettes f.eks. oplysning om forventede huslejestigninger og væ- sentlige oplysninger fra generalforsamlingen. oplysningerne kommer fra s1s administrations- system. alle faste gældende oplysninger om foreningen flettes ind i foreningens master-do- kument. s1 har en hoved-master-dokumentsamling. ud fra et master-dokument udarbejdes der en sub-master for hver enkelt forening, idet hver forening har særlige forhold, der skal tages hensyn til. sub-masteren er forskellig for hver enkelt forening. det er korrekt, at der findes en database med oversigt over bestyrelsesmedlemmer i landets andelsboligforeninger, men databasen er meget mangelfuld. da han købte s1, havde selskabet et lille, gammeldags finanssystem. han overtog s1
16. marts 1993, men trådte ind i virksomheden
17. marts
18. i det første år arbejdede han med at op- bygge administrations- og finanssystemet unik, som s1 havde købt. han fik hjælp til kon- verteringen. det var en meget stor arbejdsopgave. s1 var medudvikler på uniks nye system sammen med fire andre selskaber. s1 valgte i sidste ende at gå over til edb-systemet wedo, idet uniks nye system ikke var godt nok og havde for mange fejl. unik har i dag en meget stor markedsandel, hvorimod wedo har en meget lille markedsandel. arbejdet med at overgå til det nye system var stort. wedo adskilte sig bl.a. ved at have en flettefunktion, som kræver en helt speciel efterudvikling. indkøringen og konverteringen til det nye system involverede både regnskabsafdelingen, administrationen og to it-folk. endvidere indtastede to eksternt ansatte over 2-3 måneder oplysningerne fra foreningerne. regnskabsafdelingen opbyggede kontoplaner og transaktionskoder. administrationsafdelingen lavede test og kontrol af syste- met. det tog dem to år at lære systemet at kende. i alt har opbygningen af systemet formentlig krævet to hele årsværk. regnskabsafdelingen opbyggede en master-kontoplan, der herefter blev tilpasset den enkelte forening. s1 har flere tusinde transaktionskoder, og alle er unikt opbygget af s
19. kun ansatte i s1 har adgang til s1s fulde transaktionskodeliste, men listen kan kopieres og kan formentlig ligge på en usb-nøgle. andre brugere af we-do vil ikke - 5 - have samme transaktionskoder som s1, medmindre de er kopieret fra s
20. transaktionskoder er et internt arbejdsredskab for s
21. når man som administrator overtager en forening fra en anden administrator, overtager man fra den tidligere administrator bl.a. afstemt balance med kontospecifikation, bilagsmapper, fysiske aftaler, generalforsamlingsreferater, forsikringspolicer og ejendomsskattebillet. af balancen fremgår foreningens saldi, men saldi, der er i 0, fremgår ikke af balancen. balancen viser derfor kun ca. 10 % af de kontonumre, der fremgår af s1s kontoplan. der er altid et samarbejde mellem den tidligere og den nye administrator f.eks. vedrørende afdragsordnin- ger, retssager, klager og forudbetalte regninger. han har spurgt s1s administrationschef, regnskabschef og en regnskabsmedarbejder om om- fanget af s2s henvendelser til s1 i forbindelse med s2s overtagelse af foreninger fra s
22. to af dem svarede, at s2s henvendelser var færre end normalt, og én af dem svarede, at der slet ikke var nogen henvendelser fra s
23. ingen henvendelser fra en ny administrator er yderst usæd- vanligt. datamann laver wedo. det er muligt at konvertere oplysninger fra unik til wedo, og man kan betale datamann for at lave et fuldt konverteringsprogram, men det er dyrt. wedo havde ingen kontoplan, hvorfor s1 selv udarbejdede en kontoplan. hvis en kollega skal overtage en forening fra s1, og kollegaen har wedo, er det muligt at konvertere oplysningerne gennem datamann, men det ønsker s1 ikke at medvirke til. a har supplerende forklaret, at han kort efter sin ansættelse hos s1, blev kontaktet af en ejen- domsmægler, idet en ejendomsadministrator hos s1 havde udfyldt en mæglerbesvarelse og ved en fejl sat kryds ud for fælles vaskeri i ejendommen. ejendomsmægleren sagde, at dette var en fejl, der ville medføre en godtgørelse i form af en vaskemaskine til køberen af lejlighe- den. på den baggrund fandt han det nødvendigt, at s1 kunne afgive mere kontrollerede oplys- ninger til ejendomsmæglerne, og det gav ham anledning til at udfærdige et standardbrev til besvarelse af ejendomsmæglerforespørgsler. standardbrevet var tiltænkt s
24. da han frem- lagde udkastet for c, sagde c uden at angive nogen form for begrundelse, at standardbrevet ikke kunne anvendes. a besluttede dog alligevel at anvende det. årsagen til, at s1s og s2s standardbreve for mæglerbesvarelser er meget ens, er, at han har udarbejdet begge standard- - 6 - breve og anvendt samme metode til opbygningen. han har ikke kopieret noget fra s1, hverken elektronisk, ved hjælp af usb-nøgle eller på anden måde. under hans ansættelse som ejendomsadministrator hos s1 og tidligere under hans ansættelse hos s3 og i s4 anvendte han edb-systemet unik. da han efter sin ansættelse hos s3 kom til- bage til s1, var s1 gået over til at anvende aspa data, hvilket han antager skete, fordi s1 overtog en kundeportefølje, hvor de anvendte aspa. han var imidlertid ikke tilfreds med aspa, som ikke fungerede godt nok. bl.a. stemte balancerne ikke altid. senere overgik s1 til at anvende edb-systemet wedo. det skete, efter at han på et erfa-gruppemøde var blevet anbefalet wedo. derfor foreslog han c og d, der var regnskabschef hos s1, at afprøve wedo, som de senere valgte at købe. før sin tiltræden hos s1 kendte han ikke wedo. når man køber wedo, medfølger en kontoplan. han ved ikke, om s1 fik en kontoplan med, da de købte wedo, eller om kontoplanen i så fald blev tilrettet af s
25. han beskæftigede sig ikke med s1s kontoplan, herunder s1s moms- og transaktionskoder. s2 anvender wedo. da han startede hos s2, overvejede han, om s2 skulle anvende unik eller wedo, men tilbuddet fra unik var for dyrt, idet unik ville have et entrance-fee på ca. 90.000 kr. derfor valgte han at købe wedo, og hertil medfulgte en standardkontoplan. standardkontoplanen er opdelt i grup- per, f.eks. er 4021-4030 bankkonti og 4310-4315 mellemregningskonti. i forhold til standard- kontoplanen har han omdøbt et par konti, f.eks. kaldes bankkontoen for bankkontonummeret i stedet for blot bankkonto, men herudover anvender s2 den standardkontoplan, der blev leve- ret af wedo. s2 anvender også de standardtransaktionskoder, der blev leveret sammen med wedo. s2 har helt sikkert ikke kopieret kontoplan og transaktionskoder fra s
26. hos s2 er det b og nina, der sidder med kontoplaner og regnskab. selv sidder han ikke med regnskaber til daglig. han er indforstået med at fremlægge en kopi af s2s kontoplan, men han er ikke be- kendt med, om han er i besiddelse af en gammel kontoplan. så vidt han husker, har han ikke elektronisk kopieret hverken papir eller datagrundlag, som han anvendte under sin ansættelse hos s
27. dog kan han under ansættelsen i enkelte tilfælde til sin private pc have sendt filer som f.eks. en køreplan for en generalforsamling eller et referat af en tidligere generalforsamling til brug for forberedelse til en generalforsamling, som han skulle deltage i om aftenen. han mener dog ikke, at han har anvendt dette materiale under sin ansættelse hos s
28. han har ikke medbragt fysiske kopier af nogen form af materiale, som pro- fessionelt anvendes i s1 til ejendomsadministration, og anvendt det i s2 sammenhæng. alt, - 7 - hvad han har lavet i s2, er baseret på hans arbejde i s2 og på hans hukommelse. han har ikke modtaget materiale fra b hverken fysisk eller elektronisk. såfremt der hos s2 og s1 er ensly- dende materiale, skyldes det en tilfældighed. når s2 overtager administrationen af en forening fra en anden ejendomsadministrator, kan der ligge f.eks. gamle ejendomsmæglerbesvarelser eller kontoplaner i sagen. s2s kontoplan er ikke opbygget på materiale, s2 har overtaget fra en tidligere ejendomsadministrator. s2 har i øvrigt ikke taget udgangspunkt i paradigmer, som s2 har overtaget fra andre ejendomsadministratorer. højesterets begrundelse og resultat a og b har været ansat i s1 og blev herefter ansat i s
29. sagen angår, om de som led i deres arbejde for s2 har handlet ansvarspådragende over for s1 gennem krænkelse af markeds- føringslovens § 10 (nu § 19) eller § 1 og derved påført s1 et tab, som de skal erstatte. s1s erstatningskrav er begrundet i, at selskabet har lidt et tab, fordi a/b y, a/b x, e/f z og a/b æ opsagde deres administrationsaftaler med s1 og efterfølgende indgik administrations- aftaler med s
30. efter de foreliggende oplysninger om baggrunden for foreningernes opsigelse af administrationsaftalerne og om deres kontakt til a lægger højesteret til grund, at a ikke på eget initiativ henvendte sig til foreningerne med henblik på, at de skulle skifte administrator, men at foreningerne henvendte sig til ham herom, navnlig fordi de ikke var tilfredse med s
31. efter bevisførelsen kan det ikke lægges til grund, at en eventuel kopiering eller efterligning af s1s formularer m.v. samt kontoplan og transaktionskoder har medvirket til eller fremskyndet de ovennævnte fire foreningers skifte af administrator. højesteret finder det herefter ikke godtgjort, at s1 har lidt et tab som følge af as og bs ad- færd. allerede som følge heraf kan s1s påstande om betaling af erstatning ikke tages til følge. højesteret stadfæster herefter dommen. thi kendes for ret: sø- og handelsrettens dom stadfæstes. - 8 - i sagsomkostninger for højesteret skal s1 betale 50.000 kr. til a og 50.000 kr. til b. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.