- alj udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ kendelse afsagt den 27. marts 2017 a-37-16 epdpp aps (advokat johan løje) mod therkildsen development aps (advokat michael hansen) sagens bag

kapitel 40 handler om, hvorvidt therkildsen development aps’ salg og markedsføring af parkeringsskiven nanopark fs30 udgør en krænkelse af rettighederne til patenterne dk/ep 1639556 t3 (neu- bauer-patentet) eller dk/ep 2384495 t3 (needit-patentet), som administreres af epdpp aps. forbudssagen er anlagt den

1. juli 2016 ved retten i sønderborg og er ved kendelse af
2. september 2016 henvist til behandling ved sø- og handelsretten. -2- sagsøger, epdpp aps, har endeligt nedlagt følgende påstande:
3. principalt sagsøgte forbydes at sælge og markedsføre, herunder importere eller eksportere, herunder udlevere til sine kunder eller kunders købere, par- keringsindretningen benævnt nanopark fs30 (gengivet i bilag 3), så læn- ge dansk patent nr. dk/ep 1639556 t3 er i kraft. subsidiært sagsøgte forbydes at sælge og markedsføre, herunder importere og eks- portere, herunder udlevere til sine kunder eller kunders købere, parke- ringsindretningen benævnt nanopark fs30 (gengivet i bilag 3), så længe dansk patent nr. dk/ep 2384495 t3 er i kraft.
4. sagsøgte pålægges at tilbagekalde eventuelt solgte eller udleverede eksemplarer af det af anmodning 1 omfattede produkt fra markedet.
5. sagsøgtes eventuelle varelager af det af påstand 1 omfattede produkt beslaglægges. epdpp har tillige anmodet om at få tillagt sagsomkostninger på ikke under 300.000 kr. sagsøgte, therkildsen development aps, har nedlagt følgende påstande: principalt anmodningen om midlertidigt forbud og påbud og beslaglæggelse tages ikke til følge. subsidiært der stilles en sikkerhed på ikke under 2.000.000 kr. therkildsen development har tillige nedlagt selvstændig påstand om, at epdpp skal betale sagsomkostninger til sagsøgte. -3- epdpp har over for therkildsen developments påstand om sikkerhedsstillelse påstået, at der ikke skal stilles sikkerhed, subsidiært at sikkerheden fastsættes til ikke over 200.000 kr. oplysningerne i sagen sagens parter epdpp epdpp aps (epdpp) blev stiftet den
6. januar 2015 af bent neubauer holding aps og nee- dit aps, som efter det oplyste begge beskæftiger sig med at producere og sælge parkerings- skiver, og som hver ejer halvdelen af selskabet. det er oplyst, at epdpp blev stiftet med henblik på at administrere rettighederne til neu- bauer-patentet og needit-patentet, der indehaves af henholdsvis bent neubauer holding aps og needit aps. i forbindelse med stiftelsen af epdpp blev der indgået licensaftaler mel- lem epdpp og bent neubauer holding aps henholdsvis needit aps. af uddrag af disse af- taler fremgår, at de to ejer-selskaber til epdpp har overdraget en eksklusiv brugsret i dan- mark til deres respektive patenter samt en ret for epdpp til at forfølge tredjemands krænkel- se af de to patenter, og at epdpp modtager royalty fra ejer-selskaberne af selskabernes salg af parkeringsskiver. det er oplyst, at bent neubauer holding aps blandt andet sælger den såkaldte ”jacob jensen-parkeringsskive”, som kom på markedet i 2010, og at needit aps blandt andet sælger en parkeringsskive benævnt ”parkone”, der kom på markedet i
7. therkildsen development therkildsen development aps (therkildsen development) blev stiftet den
8. januar
9. henning therkildsen er registreret direktør i selskabet, som han også ejer. selskabet beskæf- tiger sig med udvikling og produktion af elektronik, herunder parkeringsskiver. -4- neubauer- og needit-patenterne neubauer-patentet krav 1 i neubauer-patentet, dk/ep 1639556 t3, har følgende ordlyd: ”
10. parkeringsskive

§ 413, nr.

1 det gøres gældende, at sagsøger i medfør af

§ 413

alene skal ’sandsynlig- gøre’, at de sagsøgte krænker sagsøgers patentrettigheder. det fremgår af forarbejderne til

§ 413

(lff1988-1989.1.12, punkt 31 om beviskravet), at: ”retsplejerådet finder ikke, at man bør opstille et krav om, at rekvirenten allerede under forbudssagen fuldt ud skal kunne godtgøre sin ret som betingelse for nedlæggelse af forbud. et sådan krav ville berøve forbuddet dets effektivitet som retsmiddel mod en truende rets- krænkelse, og i øvrigt ville det i mange sager medføre en bevisførelse, der ligger uden for fo- gedrettens nuværende rammer.” at der alene skal ske en sandsynliggørelse og ikke en godtgørelse er en afgørende son- dring, som de sagsøgte synes at overse, idet de sagsøgte i højere grad lægger op til, at der skal ske en reel dokumentation af sagsøgers rettigheder, hvilket ikke er tilfældet i forhold til de krav, der stilles, for at retten kan tillade nedlæggelsen af et forbud i henhold til

§ 413

. endvidere fremgår det af litteraturen, at retten ved sin bevisafgørelse kan indrømme re- kvirenten en vis bevislettelse, således at kravene til at bevis for retsfaktum foreligger, gø- res lavere end det beviskrav, der ville være stillet i en civil retssag om samme spørgsmål, jf. clement salung pedersen m.fl., judicielle forbud/påbud og immaterialretsproces, 1. udgave, 2015, side 163 … 3.2.2 kravet om sandsynliggørelse af krænkelse i relation til forbud, jf.

§ 413

, sva- rer til sandsynliggørelse af krænkelse i relation til bevissikring, jf.

§ 653

det følger af forarbejderne til

§ 653

, retspraksis samt den juridiske littera- tur, at kravet om sandsynliggørelse af en krænkelse, jf.

§ 653

, svarer til kravet om sandsynliggørelse af en krænkelse, jf.

§ 413

. af forarbejderne til

§ 653

, betænkning 1385 (bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder mv.) følger under bemærkningerne til lovudkastets § 1 …: ”kravet om sandsynliggørelse svarer til beviskravet ved fogedforbud, jf.

§ 642

. der stilles ikke krav om sandsynliggørelse af, at krænkelsen eller overtrædelsen er af en sådan karakter, at der er grundlag for at pålægge strafansvar eller erstatningsansvar. ud- trykket ”har krænket en immaterialret eller begået en overtrædelse” omfatter således enhver krænkelse eller overtrædelse i objektiv forstand.” … idet fogedretten i sønderborg allerede har fastslået, at sagsøger har sandsynliggjort en krænkelse, gør sagsøger gældende, at dette udgør en stærk formodning for, at sagsøgte også har opfyldt betingelsen om sandsynliggørelse af en krænkelse, jf.

§ 413, nr.

1. - 31 - 3.2.3 sagsøgers patenter er gyldige og kan håndhæves sagsøger gør både neubauer- og needit-patentet gældende til støtte for sine påstande. det gøres gældende, at sø- og handelsretten skal lægge neubauer- og needit-patentet til grund som værende gyldige, idet det er prøvet og udstedt af de relevante myndigheder. det forhold, at domstolene skal lægge prøvet og udstedte patenter til grund som væren- de gyldige i forbudssager er senest bekræftet i sø- og handelsrettens dom sh2016.a-28- 15 (quetiapin ii-dommen). … … i relation til neubauer patentet henviser sagsøgte til en tysk brugsmodel (kossack) som modhold … og anfører, at denne brugsmodel medfører, at neubauer-patentet ikke op- fylder nyhedskravet, og derfor ikke er [gyldigt]. sagsøger afviser, at dette skulle medfø- rer, at neubauer-patentet ikke opfylder nyhedskravet, herunder at den tyske brugsmodel skulle indeholde sagsøgers teknik. som sagsøger skriver, indgik denne i ansøgningspro- ceduren. af denne årsag har myndighederne allerede taget stilling til denne brugsmodel. i relation til needit-patentet gør sagsøgte også gældende, at needit-patentet ikke adskil- ler sig fra kendt teknik som følge af et påstået kombinationsmodhold i form af de indle- dende krav fra siega-patentet (ep 0 522 350 a2) og de kendetegnende krav fra battista- patentet (us 2007/0057779 a1). spørgsmålet om patentets gyldighed skal afgøres efter patentlovens § 2, som fortolkes i overensstemmelse med epc-konventionens regler og, mere specifikt, konventionens art. 56: … for at et kombinationsmodhold skal være relevant, fremgår det af guidelines, at … krav skal være opfyldt: … det fremgår således, at det skal være åbenlyst for en fagmand, at kombinere disse to skrifter. dette har det ikke været. det gøres i den forbindelse gældende, at det er afgørende for anvendelse af kombinati- onsmodhold, at en fagmand ikke bare ’kunne men ville’ have forsøgt at kombinere de to skrifter. der skal således foreligge en tilskyndelse til at foretage kombinationen. en sådan tilskyndelse foreligger ikke i de to patenter, der omhandler vidt forskellige tekniske og praktiske problemer. det er de sagsøgte, som har bevisbyrden for, at det er nærliggende for en fagmand at kombinere de to modhold, og det gøres gældende, at de sagsøgte ikke har løftet deres bevisbyrde ved de fremlagte udtalelser. det kan på baggrund af overstående ikke fast- slås, at sagsøgers patenter skulle være ugyldige. selv hvis sagsøgte rent faktisk skulle anfægte sagsøgers patenters gyldighed, skulle sag- søgte anlægge sag med påstand herom mod patenthaverne, jf. patentlovens §
2. - 32 - sagsøgte gør endvidere gældende, at sagsøgers patenter har et meget begrænset beskyt- telsesomfang. sagsøgte har ikke løftet sin bevisbyrde og bevist, at sagsøgers patent skulle have et mindre beskyttelsesomfang. sagsøgte anfører både i forhold til neubauer- og needit-patentet, at disse skulle have et yderst begrænset beskyttelsesomfang under henvisning til, at patentkravene er blevet præciseret. det forhold, at yderligere præciseringer er foretaget i forbindelse med be- handlingen af neubauer-patentet for patent- og varemærkestyrelsen og ankenævnet skal ikke tillægges betydning for afgørelse af en forbudssag. hverken sø- og handelsretten eller vestre landsret har da heller i de tidligere afgørelser vedrørende det omtvistede patent taget hensyn til disse anbringender. i den forbindelse henvises til, at de har været gjort gældende af sagsøgtes advokat på vegne en anden part, hvilket fremgår af de som bilag 20 og 21 fremlagte påstandsdokumenter … 3.2.4 sagsøger har i det mindste sandsynliggjort, at der foreligger en krænkelse til støtte for sagsøgtes krænkelse af sagsøgers rettigheder, gøres det gældende, at den udarbejdede tekniske erklæring fra ipu … sandsynliggør, at den omtvistede parkerings- skive udnytter den patenterede teknologi, og således krænker sagsøgers rettigheder. det er således ipu’s vurdering, at de gennemførte målinger sandsynliggør, at den omtvi- stede p-skive foretager en omskiftning, når de målte accelerationsdata ligger over en vis tærskel, i samme retning i forud fastsat tidsrum. ipu’s testrapport vil blive nærmere gennemgået i forbindelse med hovedsagen, men det fremgår blandt andet meget klart af de gengivne udskrifter, at den omtvistede p-skive omskifter fra parkeret til kørende efter en ganske konstant tidsperiode, efter at p-skiven har været udsat for en accelerationspåvirkning af en vis størrelse, mens at den ikke om- skifter ved påvirkninger i henholdsvis sidevers retning eller ved tryk på kofanger, som ellers indebærer en ændring af p-skivens vinkel i forhold til vandret. konklusionen i ipu-erklæringerne understøttes endvidere af de af aleksandra instituttet udarbejdede erklæringer i sagens bilag 10 og 15 … den første erklæring omtaler dels de indledende træk i sagsøgtes p-skive. den seneste erklæring er udarbejdet på grundlag af en faktisk udlæsning af den af sagsøgte anvendte programkode i den omtvistede p-skive. denne erklæring viser, hvorledes den omtvistede p-skive fungerer. på grundlag af denne erklæring har patentingeniør henrik pedersen udtalt sig i det fremlagte bilag 16 og 18-19 … sagsøger kan konstatere, at sagsøgtes sagkyndige repræsentant børge lindberg i den fremlagte erklæring dateret
3. december 2016 på side 4 … konkluderer, at han er enig med alexandra instituttet i, hvordan nanopark-parkeringsskiven virker, når der ta- ges hensyn til den udprintede kildekode. det kan således lægges til grund, at alexandra instituttets forståelse af, hvorledes na- nopark parkeringsskiven virker, kan lægges til grund. børge lindberg argumenterer herefter på side 5 i sin erklæring for, at denne virkemåde ikke skulle ligge indenfor beskyttelsesområdet for nogle af de af sagsøger administrerede - 33 - patenter. denne erklæring forsøges støttet af patentgruppen i deres erklæring dateret
4. november 2016 …, på side
5. det kan konstateres, at for begge erklæringers vedkommende er argumentationen i rela- tion til spørgsmålet om krænkelse af neubauer-patentet særdeles tynd. det gøres således fortsat gældende fra sagsøgers side, at den fremfundne virkemåde åbenbart falder indenfor neubauer-patentets beskyttelsesområde. til støtte herfor fremlægges kravsmatrix udarbejdet af patentagent henrik pedersen fra patrade a/s … af denne matrix fremgår, at den konstaterede virkemåde falder indenfor krav 1 af neubauer patentet. det er af sagsøgte i øvrigt gjort gældende, at nanopark-skiven ikke viser aktuel tid under kørsel, og at den således ikke opfylder alle krav anført i den første del af krav 1 i neubauer patentet. hertil bemærkes, at denne ’funktion’ er aldeles uden betydning for den patenterede fremgangsmåde, som alene forholder sig til, under hvilke betingelser en parkeringsskive omskifter fra parkeret til kørende. allerede af den grund gøres det gæl- dende, at denne del af kravet er irrelevant og derfor ikke kan have indflydelse på spørgsmålet om krænkelse. subsidiært gøres det gældende, at nanopark parkerings- skivens anvendte fremgangsmåde krænker patentet som følge af ækvivalens. sagsøger gør tillige gældende, at det forhold, at de omtvistede parkeringsskiver er ud- formet med henblik på at løse samme tekniske problem som sagsøgers patenter er tænkt til at løse, skaber en formodning for, at de omtvistede parkeringsskiver krænker sagsø- gers patenter. sagsøger gør tillige gældende, at de sagsøgte ikke ved fremlæggelse af diverse erklærin- ger har formået at skabe reel tvivl om holdbarheden af de beviser, sagsøger har fremlagt. 3.3 sagsøgers mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, jf.

§ 413, nr.

3 sagsøgte gør gældende, at formålet ikke vil forspildes ved at afvente rettens stillingtagen til hovedsagen. sagsøgte anfører, at det forhold, at hovedsagen er anlagt, bevirker, at sag- søgers ret ikke vil forspildes. sagsøger afviser dette argument fuldstændigt, idet der ved sagsøgtes markedsføring og salg sker krænkelser, som er tabsgivende for sagsøger. sagsøger henviser i den forbindel- se til ”judicielle forbud/påbud og immaterialretsproces” af clement salung petersen, pe- ter møgelvang-hansen, thomas riis,

1. udgave, karnov group denmark a/s, 2015, s. 177-178 … … 3.4 sikkerhedsstillelse det gøres gældende, at eftersom sagsøger allerede har godtgjort sagsøgtes krænkelse af sagsøgers patentrettigheder, skal der ikke stilles nogen sikkerhed. … … - 34 - sagsøgte har gjort gældende, at der som betingelse for nedlæggelse af forbud skal kræves en sikkerhed på minimum kr. 2.000.
2. dette baserer sagsøgte på de oplysninger, der fremgår af den fremlagte ’samarbejdsaftale’ … indledningsvis bemærkes, at det er sagsøgte, der har bevisbyrden for, at sagsøgte vil lide et tab, såfremt der nedlægges et forbud. det bemærkes herefter, at den fremlagte aftale ikke er underskrevet, hvorfor det bestrides at den har nogen værdi for vurderingen af størrelsen af en sikkerhedsstillelse. hirschholm group er en personligt ejet virksomhed tilhørende elsebeth bach larsen, som har til huse belle colle parken
3. endvidere gøres det gældende, at det er stærkt tvivlsomt, om der vil kunne sælges et så stort antal p-skiver, som påstået af sagsøgte. 3.5 sagsomkostninger sagsøger anmoder om at få tillagt sagsomkostninger på ikke under kr. [300.000] fra de sagsøgte. det bør ved afgørelse af sagens omkostninger tages hensyn til, at sagen har været sat til 3 dage. sagsøger vil desuden under sagens hovedforhandling fremlægge oversigt over de omkostninger, sagsøger har haft ved sagens førelse i fogedretten og for sø- og handels- retten. …” therkildsen development har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstands- dokumentet af
4. februar 2017, hvoraf fremgår blandt andet: ”…
5. beskyttelsesomfanget af stridspatenterne både neubauer-patentet og needit-patentet (samlet herefter ”stridspatenterne”) blev først udstedt efter, at der var blevet tilføjet begrænsende og kendetegnende træk i paten- terne, jf. nedenfor. uden disse begrænsende træk, adskilte patenterne sig ikke fra allerede kendt teknik. disse træk er derfor helt afgørende ved vurderingen af beskyttelsesomfan- get i stridspatenterne. 2.1 neubauer patentet neubauer patentets krav 1 har følgende ordlyd: træk neubauer-patentets krav 1 a parkeringsskive til montering på et køretøj, b hvor parkeringsskiven er anbragt synligt udefra, c hvor parkeringsskiven indeholder midler til mindst udvendigt at angive et tidspunkt for parkerin- gens begyndelse, d hvor midler til angivelse af tidspunktet består af et elektronisk display, som under normal kørsel er tilkoblet et elektronisk ur, e hvor displayet under normal kørsel viser aktuelt tidspunkt, og f hvor en standsning af køretøjet medfører en omkobling af displayet, g hvor displayet under parkering konstant viser et tidspunkt, som indikerer parkeringens begyndel- - 35 - se, og h hvor displayet ved genoptagelse af kørsel omkobles til visning af aktuel tidspunkt, i hvor omkobling af displayet ved genoptagelse af kørsel sker på basis af et elektrisk signal fra mindst en detektor, som fastlægger en faktisk relativ bevægelse af køretøjet, j hvor omkoblingen af displayet sker efter fastlæggelse af en minimumsværdi for køretøjets bevæ- gelse, k hvor omkoblingen af displayet sker på basis af l en detektors detektering af en minimumsacceleration m under bevægelse af køretøjet, kendetegnet ved, at n omkoblingen af displayet sker på basis af 1) en minimumsacceleration, 2) der fastlægges i en ensartet retning 3) i en forudfastlagt tid. det fremgår af den oprindelige ansøgning om neubauer-patentet … samt af ansøgerens patentrådgivers korrespondance med det europæiske patentkontor …, at neubauer- patentet blev først udstedt efter, at det blev tilføjet og præciseret, at omkoblingen af dis- playet sker på basis af træk n). desuden fremgår følgende af ankenævnet for patenter og varemærkers kendelse af
6. august 2012 …: ”efter en samlet vurdering af sagen, herunder blandt andet patentkravet om at nulstilling af p-skiven sker ved en minimumsacceleration, der er fastlagt i en ensartet retning i en fast- lagt tid, finder ankenævnet, at opfindelsen både har tilstrækkelig nyhed og udviser væsent- lig adskillelse i forhold til de fremlagte modhold, der alle benytter en anden teknologi og/eller anviser andre løsninger til nulstilling af p-skiven. patentet opretholdes derfor i uændret form.” (vores fremhævning) nødvendiggjort af den allerede kendte teknik på tidspunktet for ansøgningens indleve- ring blev neubauer-patentets beskyttelsesomfang således afgrænset til ovenstående ken- detegnende træk. beskyttelsesomfanget af neubauer-patentet er derfor stærkt begrænset og beskytter alene den teknik, som er indeholdt i de kendetegnende træk. det er afgørende for, at neubauer-patentet opfylder nyhedskravet, at der er tale om en acceleration i en ensartet retning, hvilket derfor ligeledes er afgørende for vurdering af, hvorvidt therkildsens parkeringsskive krænker neubauer-patentet. i forbindelse med neubauer-ansøgningens behandling blev fremlagt en tysk brugsmodel (kossack) som modhold … i kossack-brugsmodellen anvendes der et accelerometer til måling af vibrationerne, som måler på en x, y og z-akse. begrebet ”ensartet retning” i neubauer-patentet kan derfor ikke forstås således, at målinger af accelerationer i tre for- skellige retninger, x, y, z, kan sidestilles med målinger i en ”ensartet retning”, idet neu- bauer-patentet da ikke opfylder nyhedskravet. en indskrænkende fortolkning af beskyttelsesomfanget er ligeledes støttet af epdpp’s li- censgivers tilkendegivelser i forbindelse med den administrative omprøvning. som bilag g … fremlægges brev fra patrade til patent- og varemærkestyrelsen af
7. august 2011, hvoraf det om begrebet ensartet retning fremgår: ”argumentationen for manglende klarhed i hovedkravets kendetegnende del afvises, fordi enhver person, der beskæftiger sig med fysik og har lidt kendskab til almindelig drift af køre- - 36 - tøjer, ved, hvad en acceleration i en bestemt retning vil sige for et køretøj. det vil således være klart for de fleste, at der vil være tale om, at køretøjet kører enten forlæns eller baglæns startende fra en holdende position og opnår en eller anden minimumshastighed, idet der gennemføres en acceleration. denne acceleration vil under alle omstændigheder være i køre- tøjets køreretning, selvom køretøjet eventuelt svinger vil der stadigvæk være køreretning, som er den altafgørende retning.” (min understregning) af samme bilag g, side 2 …, fremgår: ”det udstedte patent dk/ep 1 639 559 adskiller sig ved på ingen måde at benytte både po- sitive og negative accelerationer til vurdering af om et køretøj er i bevægelse. til gengæld måles konstant acceleration i en konstant retning, før man accepterer at køretøjet er i bevæ- gelse.” (min understegning) therkildsen gør gældende, at epdpp i det hele er bundet af de udtalelser, som fremgår af bilag g … udtalelser, som er fremsat af patenthaver i forbindelse med en ugyldighedssag eller en sag om administrativ omprøvning, er bindende for patenthaveren i forbindelse med fastlæggelse af patentets beskyttelsesomfang, jf. u 2014.488 h … og jf. juridisk litte- ratur … efter epdpp’s patentrådgivers eget udsagn skal den kendetegnende del i neubauer pa- tentet forstås således, at et køretøj ”kører enten forlæns eller baglæns startende fra hol- dende position og opnår en eller anden minimumshastighed, idet der gennemføres en ac- celeration.” desuden udtaler epdpp’s patentrådgiver, at neubauer-patentet alene be- skytter en omskiftning, som sker ved en konstant acceleration i en konstant retning – og dette angiver patenthaver selv er i modsætning til at benytte både positive og negative accelerationer til at vurdere, om køretøjet er i bevægelse. 2.2 needit patentet needit patentets krav 1 har følgende ordlyd: træk needit-patentets krav 1 a automatisk parkeringsskive b med en forside til betragtning fra ydersiden af et landfartøj og en bagside til betragtning fra indersi- den af det nævnte landfartøj, c hvilken automatiske parkeringsskive omfatter: d en processor, e et accelerometer, som er forbundet med processoren for tilvejebringelse af et signal, f et kronometer til tilvejebringelse af en referencetid til processoren, og g en autonom effektforsyningskilde til at forsyne den automatiske parkeringsskive med elektrisk ef- fekt, h hvor processoren er konfigureret til at bestemme ændringer imellem tilstandene for et landfartøj fra parkeret til kørende og fra kørende til parkeret, i eksemplering af signalet, som tilvejebringes af accelerometret, j idet signalet har en signalparameter, som repræsenterer kørebevægelserne for landfartøjet, k idet accelerometret er et flerakseaccelerometer, som måler hastighedsændringer i adskillige retnin- ger samtidigt, kendetegnet ved, at l processoren er konfigureret til: m filtrering af det eksemplerede signal for at undertrykke signalet uden for et frekvensvindue, n integrering af det filtrerede signal over et tidsinterval, med henblik på at tilvejebringe en integreret signalparameter, og o bestemmelse af en ændring fra parkeret til kørende, hvis den nuværende tilstand er parkeret og hvis den integrerede signalparameter er større end en øvre tærskel, - 37 - eller alternativt p bestemmelse af en ændring fra kørende til parkeret, hvis den nuværende tilstand er kørende og hvis den integrerede signalparameter er mindre end en nedre tærskel. therkildsen gør gældende, at needit-patentet er ugyldigt, idet krav 1 i needit patentet beskriver en teknik, der ikke adskiller sig væsentligt fra den teknik, der allerede var kendt ved needit patentets prioritetsdato den
8. maj
9. den opfindelse, der beskrives i needit-patentets krav 1, adskiller sig ikke væsentligt i pa- tentlovens § 2’s forstand, idet det vil være nærliggende for en fagmand at komme frem til needit-patentet ved en kombination af det indhold, der kan udledes af europæisk pa- tentansøgning nr. 0522350 (carlo siega) … og us patentansøgning nr. 2007/0057779 (bat- tista) … therkildsen gør således gældende, at needit-patentet ikke har fornøden opfindelseshøj- de, og at needit patentet derfor er ugyldigt. såfremt retten måtte finde, at needit-patentet ikke er ugyldigt, gør therkildsen gælden- de, at needit-patentet har et stærkt begrænset beskyttelsesomfang. det fremgår af den oprindelige ansøgning om needit-patentet … samt af ansøgerens patentrådgivers korre- spondance med det europæiske patentkontor …, at needit-patentet først blev udstedt ef- ter, at de kendetegnende træk l)-p) blev præciseret. 2.3 bemærkning i forhold til tidligere afsagte kendelser om parkeringsskiver therkildsen bestrider, at sø- og handelsretten skal lægge de udstedte patenter til grund som værende gyldige. en kendelse i bevissikringssagen mellem epdpp og selskaberne norgo m.fl. … har ikke retskraft under denne sag, og sø- og handelsretten er ikke bun- det af landsrettens bevisvurderinger i disse sager. ligeledes gøres det gældende, at sø- og handelsretten ikke er bundet af kendelserne af- sagt af sø- og handelsretten i sagerne a-28-32/15, hvor therkildsen for det første ikke var involveret i sagen, og for det andet idet sagen var konkret begrundet og således baseret på en afvejning af de i den pågældende sag konkrete fremlagte erklæringer om de om- handlede parkeringsskivers virkemåde. therkildsen bestrider ligeledes, at kendelsen … skal tillægges særligt vægt af den grund, at vestre landsret er kæreinstans i relation til denne sag. uanset det ovenfor anførte, bemærker therkildsen, at retten hverken for så vidt angår needit eller neubauer-patentet udtaler sig om gyldigheden og/eller beskyttelsesomfan- get af stridspatenterne i forhold til den allerede kendte teknik i kendelsen … for needit- patentet fremgår det endda direkte af den pågældende kendelse, at landsretten ikke fin- der anledning til at tage stilling til spørgsmålet om patentets gyldighed, idet epdpp ikke har sandsynliggjort en krænkelse. derimod udtalte sø- og handelsretten sig generelt om beskyttelsesomfanget af stridspa- tenterne i forhold til tidligere kendt teknik i afgørelserne a-29-15 og a-31-15, hvor epdpp ligeledes var sagsøger, og hvor sagerne tillige omhandlede krænkelse af stridspa- tenterne … - 38 - for så vidt angår neubauer-patentet udtaler retten følgende …: ”efter det foreliggende kan det lægges til grund, at minimumsaccelerationen var kendt tek- nik, allerede da neubauer-patentet blev indgivet, og at det væsentlige og nye i patentet der- imod er sætningen tilføjet efter ordet minimumsaccelerationen: ”der fastlægges i en ensar- tet retning i en forud fastlagt tid”, jf. patentkrav 1, linje 17.” for så vidt angår needit-patentet udtaler retten følgende …: ”det kan endvidere lægges til grund, at netop integrering af accelerationssignalet udgør en væsentlig del af needit-patentet.” therkildsen gør gældende, at retten skal lægge vægt på ovenstående indskrænkende for- tolkning af patenterne.
10. nanoparks virkemåde nanopark fungerer overordnet set efter et vaterpas princip, som måler tyngdekraftens retning. hældninger og ujævnheder på vejen påvirker tyngdekraftens retning, når bilen kører. ved parkering er tyngdekraftens retning stabil, og efter et bestemt tidsinterval om- skifter displayet som følge heraf til parkeret. teknologien bag nanopark er, at omskiftning sker ved hjælp af en tre-aksede tyngde- kraftssensor, som måler signalerne (g-kraften) fra hver af tyngdesensorretningerne, x, y og z. gennemsnittet af disse målinger af g-kraften i 3 forskellige retninger, sammenlignes med gennemsnittet af en række tidligere målinger. hvis der er en forskel mellem de to gennemsnit – altså en forskel mellem gennemsnittet af de tidligere målinger og gennem- snittet af de nye målinger – så skifter parkeringsskiven til omskiftet tilstand. holder bilen derimod stille, vil gennemsnittet af de tidligere målinger og gennemsnittet af de nye må- linger være ens, og parkeringsskiven skifter til parkeret tilstand. det afgørende for omskiftning er altså, om der er en differens mellem de to gennem- snitsmålinger. med denne virkemåde, kan man sige, at nanopark fungerer som et slags vaterpas, da enhver vinkeldrejning vil udløse en differens mellem de gamle og de nye målinger. 3.1 rapport fra børge lindberg … i rapporten fra børge lindberg … er nanoparks virkemåde beskrevet ud fra softwaren i parkeringsskiven. det fremgår, at der foretages en dataopsamling fra parkeringsskivens tyngdekraftssensor hvert andet sekund. målingerne sker i alle tre retninger, x, y og z. de opsamlede data fra målingerne fra de tre retninger lagres og anvendes til at bestemme om parkeringsskiven skal skifte fra parkeret til omskiftet tilstand (eller vice versa). for hver retning anvendes de 16 seneste opsamlede dataværdier til at foretage en bereg- ning. denne beregning sker hvert andet sekund. - 39 - i alt er der tale om et tidsforløb på 32 sekunder, da dataopsamlingen sker hvert andet se- kund, og der skal indsamles
11. for hver retning vil der blive dannet en sum af de opsamlede værdier for dels de nyeste 8 værdier og dels de ældste 8 værdier. i rapporten er disse betegnet henholdsvis x_newest og x_oldest for x-akse værdierne og tilsvarende for y- og z-aksen. disse sumværdier, eksempelvis x_newest og x_oldest, er summen af de opsamlede data- værdier i hver af de to perioder, dvs. den ”ældste” periode på 16 sekunder og den ”nye- ste” periode på 16 sekunder (de to sumværdier kan også ses som et mål for den gennem- snitlige værdi af de opsamlede data for hver af de to perioder). differensen mellem de to nævnte sumværdier, eksempelvis (x_oldest - x_newest), er et mål for den ændring, der er sket inden for det betragtede tidsforløb mellem den første (”æld- ste”) periode på 16 sekunder og den anden (”nyeste”) periode på 16 sekunder. ved softwaren beregnes den numeriske værdi af denne differens, dvs. abs(x_oldest - x_newest). tilsvarende beregnes den numeriske værdi af de tilsvarende differenser for de to andre retninger (y og z), og disse tre numeriske værdier (x,y,z) summeres til dannelse af summen sum_xyz. ved summering af dataværdierne går alt information om retningen af målingerne tabt, og der skelnes derfor ikke mellem i hvilken retning ændringerne sker … denne sum sum_xyz anvendes ifølge softwaren til at bestemme parkeringsskivens til- stand, idet der for hver beregning (som sker hvert andet sekund) bestemmes, om en tæl- ler skal tælle op eller ned. tælleren tæller op, hvis sum_xyz er over en forudbestemt vær- di (hvis ikke, tæller tælleren ned). når tælleren er nået op på et forudbestemt niveau (taeller_max

§ 413

. uanset spørgsmålet om gyldigheden af needit-patentet, gør therkildsen gældende, at epdpp ikke har påtaleretten til stridspatenterne. de fremlagte licensaftaler … er ekstra- heret og ulæselige i en sådan grad, at det ikke er muligt for therkildsen at vurdere, om aftalerne har et reelt indhold. hertil bemærkes særligt, at størrelsen af royaltyforpligtel- sen er ekstraheret. det skal tillægges processuel skadesvirkning, at epdpp ikke har efterkommet therkild- sens opfordringer til at fremlægge licensaftalerne i deres helhed. - 40 -

1. betingelserne for midlertidigt forbud – ad ”formålet forspildes ved almindelig rettergang” therkildsen gør gældende, at formålet ikke vil forspildes ved at afvente rettens stilling- tagen til hovedsagen. det bemærkes i den forbindelse, at hovedsagen allerede er anlagt, og at therkildsen indleverede svarskrift i sagen den
2. december
3. det må derfor forventes, at en afgørelse i hovedsagen vil kunne foreligge inden for nær- meste fremtid, og det gøres gældende, at adgangen til at få en afgørelse om midlertidigt forbud ikke er til stede som følge af sagens manglende hastende karakter.
4. betingelserne for midlertidigt forbud – ad ”sandsynliggørelse af krænkelse” det følger af

§ 413, nr.

1, at sagsøgeren skal godtgøre eller sandsynliggøre, at sagsøgeren har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet eller påbuddet, og at der fo- religger en aktuel eller potentiel krænkelse af den påberåbte immaterielrettighed. det skal således ikke alene være sandsynliggjort, at sagsøgte har foretaget de handlinger, som påberåbes af sagsøgeren, men også at disse handlinger udgør en krænkelse af sagsø- gerens rettigheder. det fremgår af betænkning nr. 1530/2012 om midlertidige afgørelser om forbud og på- bud, at de gældende betingelser for at nedlægge forbud i

§ 642

– med en- kelte sproglige ændringer – videreføres … ifølge lovbemærkningerne til 1989-reformen er kravet om godtgørelse eller sandsynliggø- relse omtalt som et ”beviskrav”, jf. betænkning nr. 1530/2012 … dette indebærer at retten kan indrømme sagsøgeren en bevislettelse i den forstand, at beviset for, at retsfaktum fo- religger, er lavere end ved en ordinær retssag om det samme spørgsmål. det er sagsøge- ren, der har bevisbyrden for at sandsynliggøre krænkelse, og der kan ikke indrømmes en større bevislettelse, end at det fortsat skal være mere sandsynligt at betingelserne i rets- plejelovens § 413 er opfyldt end det modsatte … 6.1 epdpp’s erklæring indhentet hos ipu … sagsøger har til støtte for sin påstand om krænkelsen fremlagt en ensidigt udarbejdet er- klæring fra ipu … (”ipu erklæringen”), uanset at erklæringen ikke direkte sammenlig- ner teknologien i nanopark med stridspatenterne, men alene har foretaget en måling af, hvordan nanopark reagerer og på den baggrund foretaget en vurdering. 6.1.1 generelle kommentarer til ipu erklæringen therkildsen henviser i det følgende til sagens bilag m …, som er en erklæring fra patent- gruppen vedrørende ipu erklæringen. i forhold til det anvendte måleudstyr ved testene bemærkes, at den anvendte gps også af ipu antages at have en høj måleusikkerhed. desuden var parkeringsskiven ved testkørs- len placeret udvendigt på bagruden i stedet for indvendigt på forruden som parkerings- skiver normalt er ved almindeligt brug. herved er hældningen af parkeringsskiven an- derledes, idet en placering i bagruden gør, at parkeringsskiven hælder fremover, i for- hold til i en forude, hvor placeringen af parkeringsskiven gør, at den hælder bagover. - 41 - endvidere har placeringen indvendigt i stedet for udvendigt den betydning, at sædvanli- ge påvirkninger fra vind og turbulens ikke medtages, hvilket ligeledes kan have betyd- ning. i tillæg til ovenstående har ipu fravalgt at registrere accelerationer sideværts og i vertikal retning. dermed er der ikke observeret en sammenhæng mellem disse acceleratio- ner/vibrationer og parkeringsskivens opførsel. det er uklart, hvad ipu mener med, at parkeringsskiven har tre niveauer; lav, mellem og høj. så vidt det kan ses, har parkeringsskiven alene to niveauer; lav, hvor parkeringsski- ven er i ”parkeret mode”, og ”høj”, hvor parkeringsskiven har registreret kørsel. endvidere er der indikationer for, at der eventuelt er fejl i måleudstyret, idet der i test 13 ved skub sideværts på bilen tilsyneladende sker en max. acceleration i køreretningen, som er konstant i et længere tidsrum, og som er af ikke ubetydelig størrelse. dette må be- ro på en fejl ved måleudstyret. samlet betyder ovenstående, at de af ipu foretagne test giver så usikre målinger, at ther- kildsen gør gældende, at de ikke kan danne grundlag for konklusioner. da testmaterialet desuden ikke oplyser om de ruter, som har været anvendt ved testkørslerne, er en efter- prøvning af resultaterne ikke mulig. therkildsen gør gældende, at retten skal se bort fra ipu erklæringen, idet testene er mangelfulde og ikke opfylder sædvanlige krav til sådanne tests. 6.1.2 needit-patentet for så vidt angår needit-patentet bemærkes det, at det i indledningen af ipu erklærin- gen, under afsnittet ”baggrund” fremgår, at knud h. finken og klaus schütt hansen er blevet anmodet om at vurdere nanopark i forhold til både needit-patentet og neubauer- patentet. det er med dette formål, at erklæringerne er blevet lavet. under afsnittet ”pa- tenternes beskyttelsesomfang” nævnes ligeledes de kendetegnende krav for needit pa- tentet. imidlertid konkluderer knud h. finken og klaus schütt hansen slet ikke på de foretagne tests i forhold til needit-patentet, men kun i forhold til neubauer-patentet. det kan alene forstås således, at ipu ikke mener, at therkildsens parkeringsskive kræn- ker needit-patentet. 6.1.3 neubauer-patentet ipu har set bort fra kravet om, at alle tre betingelser

1. i)en minimumsacceleration,
2. ii)der fast- lægges i en ensartet retning, iii) i en forud fastlagt tid skal indgå i parkeringsskivens teknolo- gi. dette er afgørende, og må ikke sidestilles med, at der muligvis af andre grunde sker omskiftning ved en overskridelse af en bestemt tærskelværdi. derudover sidestiller ipu kriteriet ”i en forud fastlagt tid” i neubauer patentet med ter- men ”i et vist tidsrum”. begrebet ”i et vist tidsrum” er mere uklart og indeholder ikke umiddelbart kravet om, at tidsrummet er fastlagt på forhånd, hvilket netop er et af de kendetegnende træk i neubauer-patentet. - 42 - der er i de 14 test registreret mindst et omskifte i alle test med undtagelse af test 12, 13, og 14, hvor bilen holder stille. af patentgruppens erklæring fremgår i afsnit 6 ”en fortolk- ning af disse resultater kunne således være, at p-skiven omskifter ved enhver test, hvor testbilen blot ruller hen ad eksempelvis en vejbane” … imidlertid har ipu ikke foretaget tests som afprøver, hvorvidt dette er tilfældet. desuden tyder ipu’s tests på, at ipu på forhånd har lagt sig fast på, at det er acceleratio- nen, som bevirker omskiftning, hvilket bl.a. fremgår af, at ipu antager, at der for at par- keringsskiven kan måle accelerationer, er indbygget et accelerometer i parkeringsskiven. ipu erklæringen angiver hverken hvilken tærskel for accelerationen, eller hvilken tærskel for et ”vist tidsrum” der skal overskrides, for at der sker omskiftning. i forhold til test 5 og 6 bemærker ipu, at omskiftning i disse test skyldes ”sandsynligvis at den periode, hvor accelerationen skal være over et vist niveau er forholdsvis kort før der omskiftes fra parkeret til kørende.” i så fald burde der været sket tidligere omskifte i test 7, test 8 og test 11, hvor der er konstateret samme accelerationsniveauer som i test 5 og 6. ipu’s hy- potese til forklaring af omskiftene er ikke underbygget ved de foretagne tests. det påvises eller sandsynliggøres således ikke ved testkørslerne, at den patenterede tek- nologi rent faktisk benyttes, hvilket også understøttes af, at det ikke er testet, hvorvidt den teknologi, der allerede var kendt på tidspunktet for stridspatenternes udstedelse, ville have givet samme handlemønster i de pågældende tests. uanset dette konkluderes der i ipu erklæringen, at nanopark ”med stor sikkerhed skifter mellem ’parkeret’ og ’omskiftet’ netop når de målte accelerationsdata ligger over en vis tærskel, i samme retning, i samme tidsrum” – og at dette af ipu tolkes som sammenfaldende med det kendetegnende krav i neubauer patentet. det gøres gældende, at epdpp med de pågældende tests fra ipu alene har vist et typisk handlemønster for elektroniske parkeringsskiver. dette handlemønster er nødvendigt for, at parkeringsskiverne opfylder de krav i lovgivningen, der er til elektroniske parke- ringsskiver. 6.2 epdpp’s erklæringer indhentet hos alexandra instituttet epdpp har til støtte for sin påstand om krænkelsen fremlagt ensidigt udarbejdet erklæ- ringer fra alexandra instituttet, jf. bilag 10 … og bilag 15 … (”alexandra erklæringerne”). 6.2.1 den tekniske vurdering – bilag 10 … af patentgruppens erklæring jf. bilag n …, fremgår, hvilke træk, som alexandra institut- tet tilsyneladende har konstateret ved deres tekniske vurdering af nanopark. det frem- går heraf, at i forhold til needit-patentet, så har alexandra instituttet ikke konstateret, at træk j), l), m), n),
3. o)og
4. p)er til stede. det bemærkes, at træk
5. l)–
6. p)er de kendetegnende træk i needit-patentet. - 43 - i forhold til neubauer-patentet har alexandra instituttet ikke konstateret, at træk e), f), g), h), j), k),
7. l)og
8. m)og
9. n)er til stede, hvoraf træk
10. n)er det kendetegnende træk i neubauer-patentet. i den tekniske erklæring er det således alene visse træk i henholdsvis neubauer- og nee- dit-patentets patentkrav, der konstateres af alexandra instituttet. for at der er tale om en krænkelse, skal samtlige træk i et krav være at genfinde i nanopark. for så vidt angår needit-patentet konstateres det yderligere af jacob andersen i afsnit 3.3 i bilag 10 …, at ”en videre analyse af signalbehandlingen vil kræve inspektion af den software, der afvikles på p-skivens mikrocontroller”, hvilket ikke er sket, men på trods heraf konklude- rer jakob andersen, at det er særdeles sandsynligt, at nanoparks software er opbygget efter algoritmen i patentet. 6.2.2 software analysen – bilag 15 … den algoritme som alexandra instituttet har beskrevet, og som efter alexandra institut- tets undersøgelse indgår i den undersøgte nanopark fs30 p-skive, omfatter ikke en vir- kemåde svarende til træk j), l), m), n),
11. o)og
12. p)fra needit-patentet og træk e), f), g), h), j), k),
13. l)og
14. m)og
15. n)neubauer-patentet. følgelig kan p-skiven nanopark fs30 ikke medføre en krænkelse af disse to patenter. særligt i forhold til needit-patentet bemærkes, at der ved algoritmen ikke dannes en in- tegreret signalparameter, der sammenlignes med en tærskel, men at der i stedet for ved algoritmen dannes to sumværdier for hver akse, hvor forskellen mellem disse to sum- værdier bestemmes og den numeriske værdi dannes. den numeriske værdi for hver af de tre akser lægges sammen og værdien anvendes ved bestemmelse af, om der skal ændres i det nævnte register, der er bestemmende for p-skivens tilstand. særligt i forhold til neubauer-patentet bemærkes, at der ved algoritmen ikke foretages nogen bestemmelse af, at en minimumsacceleration er involveret, men at samtlige sam- plede g-signaler (indenfor den nævnte periode på 16 samples) indgår i bestemmelsen af de to sumværdier, der trækkes fra hinanden. endvidere anvendes der ved algoritmen heller ikke et kriterium rettet mod en ensartet retning. de samplede g-signaler fra alle tre akser anvendes på lige fod, og tillige sker der til sidst en sammenlægning af de numeri- ske delta-værdier, således at retningerne er uden indflydelse på p-skivens funktion. der henvises desuden i det hele til bilag n …, erklæring fra patentgruppen vedrørende alexandra erklæringerne. 6.3 nanoparks virkemåde – sagens bilag 18 … henrik pedersen fra patrade a/s kommenterer i bilag 18 … på visse led i patentkrav 1 i neubauer-patentet. therkildsen har udvidet bilag 18 med en kolonne som sammenligner med prior art og en kolonne med patentgruppens kommentarer. den udvidede kravs matrice fremgår af sagens bilag q … henrik pedersen anfører i sin første kommentarboks på side 3 i bilag 18… ”tyngde accele- rationen indgår i alle tre udtryk med både positiv og negativt fortegn, ved summation forsvinder tyngde accelerations bidrag fra formlen, og kun den faktiske acceleration for et køretøj måles. til- bage er den acceleration som et køretøj gennemfører”. - 44 - beskyttelsesomfanget af neubauer-patentets krav 1 kan ikke fortolkes til at omfatte både positive og negative accelerationer i tre retninger, jf. herved citatet under afsnit 0 ovenfor fra side 2 i bilag g …, hvorefter neubauer efter patenthavers eget udsagn på ingen måde benytter både positive og negative accelerationer til at vurdere, om køretøjet er i bevæ- gelse. desuden henviser vi til patentgruppens bemærkninger til henrik pedersens kommentar, hvoraf det fremgår ”det er således ikke korrekt, at der i formlen kun sker bidrag fra den faktiske acceleration, som køretøjet udsættes for.” jf. bilag q, side 7 … 6.4 påstået krænkelse af stridspatenterne samlet gør therkildsen gældende, at epdpp hverken har godtgjort eller sandsynliggjort, at der foreligger en krænkelse i forhold til needit-patentet eller neubauer-patentet. beskyttelsesomfanget bestemmes af patentkravene, jf. patentlovens § 39, og idet flere træk i stridspatenterne er fraværende, gøres det gældende, at nanopark parkeringsski- ven ikke udgør en krænkelse af stridspatenterne. det bestrides endvidere, at der skulle være sandsynliggjort krænkelse ved ækvivalens, herunder at betingelserne herfor er opfyldt. 6.4.1 needit-patentet det gøres gældende, at needit-patentet er ugyldigt, og at epdpp således ikke har sand- synliggjort at have en gyldig ret som forudsat i

§ 413

. såfremt retten måtte finde, at needit-patentet ikke er ugyldigt, gøres det gældende, at needit-patentet har et stærkt begrænset beskyttelsesomfang … det kendetegnende ved needit-patentet er, at der sker en integrering af det filtrerede signal med henblik på at tilvejebringe et signalparameter. dette adskiller sig fra nanoparks algoritme, hvor det af- gørende er, om der er en differens mellem gennemsnittet af henholdsvis de ældre og de nye målinger. epdpp har ikke har fremlagt dokumentation som sandsynliggør, at nanopark krænker needit patentet. hertil bemærkes det særligt, at det tillige følger af ipu erklæringen, fremlagt af epdpp, at therkildsens parkeringsskive ikke krænker needit patentet. ligeledes fremgår det af patentgruppens erklæring om alexandra erklæringerne, at na- nopark ikke indeholder alle trækkene i needit-patentet, herunder de kendetegnende træk. 6.4.2 neubauer patentet samlet gøres det gældende, at neubauer-patentet har et stærkt begrænset beskyttelses- omfang som følge af den allerede kendte teknik på tidspunktet for patentets udstedelse … neubauer-patentets beskyttelsesomfang er således afgrænset til det kendetegnende træk; at omskiftning sker på basis af en minimumsacceleration, der fastlægges i en ensar- tet retning, i en forudfastlagt tid. - 45 - therkildsen gør gældende, at de tre led i det kendetegnede træk er kumulative betingel- ser, idet en omskiftning på grund af en acceleration alene ikke i sig selv opfylder nyheds- kravet. det er derfor helt afgørende for neubauer-patentet, at der er tale om omskiftning på grund af en minimumsacceleration i en ensartet retning i en forudfastlagt tid. det afgørende for omskiftning i nanopark er, om der er en differens mellem gennemsnit- tet af henholdsvis de ældre og de nye målinger. der er således ikke en minimumaccelerati- on, der skal overskrides, før der sker omskiftning. ligeledes har retningen ikke betydning i nanopark. for det første foretages der dataopsamling i 3 retninger – og altså ikke i en ensartet retning – og for det andet går enhver information om retningen tabt, når sum- men af de enkelte opsamlede dataværdier beregnes. dette står i modsætning til et krav om, at der skal være en acceleration i en ensartet retning. for nanopark er der ikke tale om, at omskiftning sker på basis af en minimumsaccelera- tion i en ensartet retning. omskiftning i nanopark sker på grund af en sumværdi af må- linger af g-kraften, som foretages i tre forskellige retninger. gennemsnittet af disse må- linger af g-kraften i tre forskellige retninger, sammenlignes med gennemsnittet af en række tidligere målinger. hvis der er en forskel mellem de to gennemsnit – altså en for- skel mellem gennemsnittet af de tidligere målinger og gennemsnittet af de nye målinger – så skifter parkeringsskiven til omskiftet tilstand. therkildsen gør gældende, at patentkravene skal fortolkes ud fra en naturlig sproglig forståelse … i forlængelse heraf gør therkildsen gældende, at sum_xyz ikke kan forstås som en minimumsacceleration og henviser her til patentgruppens bemærkning jf. bilag q, side 8 …: ”som anført ovenfor er sum_xyz ikke udtryk for den faktiske acceleration, som et kø- retøj udsættes for, men er et udtryk for, i hvor høj grad, der er sket ændringer i de summerede mål- te data for de tre akser af g-sensoren (heri inkluderet ændringer i tyngdepåvirkninger for de re- spektive akser).” selv såfremt retten måtte finde, at sumværdien i nanopark skal sidestilles med en mini- mumsacceleration, gør therkildsen gældende, at dét at en minimumsacceleration har be- tydning for omskiftet, allerede er kendt teknik. dette følger af rettens udtalelser om neubauer-patentet i a-29-15 og a-31-15, bilag p, … samt af sammenligningen med prior art i bilag q, side 8, kolonne 5 … som en konsekvens heraf, gør therkildsen gældende, at neubauer-patentet alene opfylder nyhedskravet, idet minimumsaccelerationen er fastlagt i en ensartet retning og i en forud fastlagt tid. kravet om ensartet retning er ikke opfyldt, idet: 1) der sker målinger i tre forskellige retninger, hvilket er i modsætning til en ensartet retning, og 2) ved summeringen af de enkelte målinger til sumværdien er enhver information om retning tabt. therkildsen gør desuden gældende, at testene foretaget af ipu er stærkt kritisable og mangelfulde, og at ipu testene ikke påviser, eller sandsynliggør, en krænkelse af neu- bauer-patentet. testene illustrerer og afprøver ikke forskellene mellem teknologien i - 46 - neubauer-patentet og teknologien i nanopark. ipu erklæringen viser i bedste fald et handlemønster, som er nødvendigt, for at parkeringsskiver kan blive godkendt. endvidere fremgår det af alexandra erklæringerne, at nanopark ikke indeholder alle trækkene i neubauer-patentet, herunder det kendetegnende træk. følgelig krænker na- nopark ikke stridspatenterne.

1. sikkerhedsstillelse såfremt retten mod forventning måtte imødekomme anmodningen om forbud og påbud gøres det gældende, at dette alene kan ske mod sikkerhedsstillelse. det bemærkes i den forbindelse særligt, at epdpp er et til formålet oprettet selskab i ja- nuar 2015, hvor der ikke må forventes at være aktiver udover eventuelle royaltybetalin- ger i forbindelse med forvaltning af stridspatenterne i sagen, og sikkerhedsstillelsen må derfor forventes at udgøre therkildsens eneste mulighed for at søge sig fyldestgjort for et erstatningskrav. therkildsens kontrakt med hirschholm group om salg af nanopark parkeringsskiven tildeler hirschholm group en eksklusiv salgsrettighed … hirschholm groups omsæt- ningskrav i kontrakten er, at de som minimum skal sælge 30.000 stk. parkeringsskiver i hvert kalenderår, som aftalen løber. for de første 70.000 stk. parkeringsskiver skal hirschholm group betale 36,30 kr. pr. stk. til therkildsen. herefter er prisen 29,30 kr. pr. stk. det gøres gældende, at en passede sikkerhedsstillelse som minimum skal svare til værdien af et år af kontrakten. det gøres gældende, at salgstallene i fakturaerne, jf. bilag r, … understøtter de omsætningstal, der fremgår af samhandelsaftalen i bilag a … der er tale om en sag af betydelig kompleksitet, der kræver vurderinger, undersøgelser og analyser fra en række forskellige rådgivere. herudover har epdpp’s anmodning om forbud og påbud, såfremt den tages til følge, som konsekvens, at hovedparten af ther- kildsens virksomhed forbydes indtil hovedforhandling i hovedsagen, hvormed væsentlig omsætning vil være tabt, ligesom der vil ske en ikke ubetydelig markedsforstyrrelse. så- fremt anmodningen tages til følge på denne brede og indgribende måde, gøres det gæl- dende, at sikkerhedsstillelsen skal være ikke under kr. 2.000.
2. …” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat betingelserne for nedlæggelse af midlertidigt forbud, påbud og beslaglæggelse påtaleret indledningsvis bemærkes, at epdpp ved at fremlægge uddrag af de med de stiftende selska- ber indgåede licensaftaler, som indeholder bestemmelser vedrørende brugen og håndhævel- - 47 - sen af rettighederne til neubauer- og needit-patentet, har dokumenteret at have påtaleretten til de omhandlede patenter. neubauer-patentet epdpp har som grundlag for anmodningen om nedlæggelse af midlertidigt forbud og påbud samt påstanden om beslaglæggelse principalt henvist til, at therkildsen developments par- keringsskive, nanopark fs30, krænker neubauer-patentet. det afgørende spørgsmål i relation til neubauer-patentet er, om de kendetegnende træk i pa- tentets krav 1, hvorefter omskiftning skal ske på basis af en ”minimumsacceleration, der fast- lægges i en ensartet retning i en forudfastlagt tid”, også genfindes i nanopark fs
3. der er efter det foreliggende ikke tilvejebragt tilstrækkelig sandsynlighed for, at nanopark fs30 krænker neubauer-patentet, idet det ikke er sandsynliggjort, at patentets krav om, at omskiftning sker på basis af en minimumsacceleration, der fastlægges i en ensartet retning, er opfyldt i nanopark fs
4. retten finder, at algoritmen i nanopark fs30 ved at summere de numeriske værdier af differenserne for accelerometrets tre akser (x, y og z) opnår et signal i form af en sumværdi (sum xyz), som ikke længere indeholder retningsinformation. som det fremgår af flere af de under sagen afgivne forklaringer, er det efter summationen ikke muligt at bestemme, fra hvilken retning der er sket påvirkning af accelerometret. også resultaterne fra ipu’s testkørsler 5 og 6 tyder på, at patentkravets træk vedrørende ”en ensartet retning” ikke genfindes i nanopark fs
5. neubauer-patentets krav om, at omskiftning sker på basis af en minimumsacceleration, der fastlægges i en ensartet retning, er derfor ikke opfyldt, og allerede af denne grund frifindes therkildsen development for epdpp’s principale påstand. - 48 - needit-patentet epdpp har som grundlag for anmodningen om nedlæggelse af midlertidigt forbud og påbud samt påstanden om beslaglæggelse subsidiært henvist til needit-patentet. therkildsen development har rejst indvending mod gyldigheden af needit-patentet, idet det gøres gældende, at patentet ikke har den fornødne opfindelseshøjde. therkildsen develop- ment har til støtte herfor henvist til en kombination af patentskrift ep 0 522 350 a2 (siega) og patentskrift us 2007/0057779 a1 (battista). de to modhold omhandler forskellige problem- stillinger og forskellige tekniske løsninger, og retten finder, at den rejste gyldighedsindven- ding ikke giver grundlag for at tilsidesætte den gyldighedsformodning, som følger af myn- dighedsprøvningen af patentet. retten finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at needit- patentet er ugyldigt. retten finder heller ikke, som anført af therkildsen development, grundlag for at fastslå, at needit-patentet skulle have et særligt begrænset beskyttelsesom- fang. efter det foreliggende er det sandsynliggjort, at de indledende træk i needit-patentets krav 1 genfindes i nanopark fs
6. spørgsmålet er herefter, om de kendetegnende træk i patentkra- vet også genfindes i nanopark fs
7. det første af de kendetegnende træk i needit-patentet er, at processoren er konfigureret til at foretage en ”filtrering af det eksemplerede signal for at undertrykke signalet uden for et fre- kvensvindue”. efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra jacob andersen og børge lindberg, finder retten det sandsynliggjort, at den cirkulære buffer i mikroprocessoren i na- nopark fs30 fungerer som et båndpasfilter, idet beregningen af oldsum og newsum medfø- rer bortfiltrering af høje frekvenser, hvilket fungerer som et lavpasfilter, mens beregningen af differencen mellem oldsum og newsum medfører bortfiltrering af lave frekvenser, hvilket fungerer som et højpasfilter. retten finder det herefter sandsynliggjort, at der i mikroproces- soren i nanopark fs30 sker en filtrering af det samplede (eksemplerede) signal for at under- trykke frekvenser uden for et frekvensvindue, og at denne kendetegnende del af needit- patentet således anvendes i nanopark fs
8. - 49 - det andet kendetegnende træk i needit-patentet er, at processoren er konfigureret til at fore- tage en ”integrering af det filtrerede signal over et tidsinterval med henblik på at tilvejebrin- ge en integreret signalparameter”. efter bevisførelsen, herunder erklæringerne og forklarin- gerne fra jacob andersen og børge lindberg, lægger retten til grund, at register 0x0183 i mi- kroprocessoren fungerer således, at registret inden for intervallet 0-4 tæller en op eller en ned afhængig af påvirkningen fra det filtrede signal og opsummerer disse parametre. denne funktion kan ikke anses for en integration af et filtreret signal over et tidsinterval med hen- blik på at tilvejebringe en integreret signalparameter. det er derfor ikke sandsynliggjort, at den anden kendetegnende del af needit-patentet anvendes i nanopark fs
9. det findes endvidere, således som sagen er forelagt, heller ikke sandsynliggjort, at krænkelse kan statu- eres ud fra en ækvivalensbetragtning. på denne baggrund finder retten det ikke sandsynliggjort, at therkildsen developments na- nopark fs30 krænker needit-patentet, jf.

§ 413, nr.

1. betingelserne for at tage epdpp’s subsidiære påstand til følge er derfor ikke opfyldt. sagsomkostninger epdpp skal efter sagens udfald betale sagsomkostninger til therkildsen development. efter sagens karakter, værdi, omfang og forløb, herunder med hovedforhandling på tre dage, fast- sættes sagsomkostningerne til i alt 200.000 kr., idet der er taget hensyn til therkildsen deve- lopments udgifter til advokat og udgifter til teknisk og patentsagkyndig bistand. særligt vedrørende udgifterne til teknisk og patentsagkyndig bistand bemærkes, at de afholdte og estimerede udgifter til patentgruppen og børge lindberg er opgjort til i alt 89.930 kr. thi bestemmes: therkildsen development aps frifindes. - 50 - epdpp aps skal i sagsomkostninger inden 14 dage betale i alt 200.000 kr. til therkildsen de- velopment aps. beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. peter indahl jensen b. vollmond hans henrik bjørstrup (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den