afsagt den 11. marts 2016

dom afsagt den

1. marts 2016 rettens nr. 1-3284/2015 politiets nr. 1900-90270-00021-15 anklagemyndigheden mod t cpr-nummer … anklageskriftet, der er berigtiget under hovedforhandlingen, er modtaget den
2. juli
3. t er tiltalt til straf for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, og stk. 2, jf. § 82, stk. 6 og stk. 4, nr. 1 [dagældende § 82, stk. 4 og stk. 5, nr. 1], jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 559 af
4. juni 2004 om arbejdets udførelse, med senere ændringer § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 13, nr. 1, a. ved den
5. august 2014 på adressen ...vej 25, 4760 vordingborg, at have været ansvar- lig for arbejdet med rensning af skorstenen ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet ansatte b, stående i ca. 6 meters højde på ryg- ningen af taget, som havde en hældning på ca. 40 grader, rensende husets skorsten, uden at der var truffet effektive foranstaltninger mod nedstyrtningsfare, alt hvorved der blev fremkaldt fare for personskade, og b. ved den
6. oktober 2014 på adressen ...gade 21, 4760 vordingborg, at have været an- svarlig for arbejdet med rensning af skorstenen ikke var planlagt, tilrettelagt og blev ud- ført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet ansatte lærling a, stående i ca. 7,8 meters højde på rygningen af taget, som havde en hældning på ca. 40 grader, rensende husets skorsten, uden at der var truffet effektive foranstaltninger mod nedstyrtningsfare, alt hvorved der blev fremkaldt fare for personskade. påstande anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. tiltalte har nægtet sig skyldig. sagens oplysninger ad anklageskriftets pkt. a af en besøgsrapport af
7. august 2014 (bilag 4) fremgår, at repræsentanter fra arbejdstilsy- net samme dag udstedte et strakspåbud til den af tiltalte drevne skorstensfejervirksomhed. grunden hertil var beskrevet som: der fejes skorsten fra tagryg i ca. 6 m's højde uden til- strækkelig sikring mod nedstyrtning. - 2 - af skrivelse af
8. august 2014 (bilag 5a) fra arbejdstilsynet til tiltalte fremgår, at påbuddet betød, at virksomheden skulle standse arbejdet med rensning af skorsten stående på rygnin- gen uden nogen form for sikring mod personnedstyrtning. af et bilag til skrivelsen fremgår følgende beskrivelse af de faktiske forhold: "... grunden til besøget var at der kunne konstateres en skorstensfejer stående på rygnin- gen af et hus i gang med rensning af husets skorsten. arbejdstilsynet standsede, præ- senterede sig og bad den ansatte om at standse arbejdet, dette blev straks efterkommet. ...vej 25 er et ældre byhus hvor tag hældningen anslås til ca. 40 grader. taget er belagt med tegl sten. tagfods højden blev målt til 2,70 meter og rygningen i en højde på ca. 6.00 meter. den ansatte på stedet kunne oplyse arbejdstilsynet om at han var kommet op til skor- stene via trin på husets bagside, hvilket også blev anvendt da den ansatte kom ned fra taget. den ansatte oplyste at han godt kunne have renset skorstenen fra de fast monterede trin på taget, men grundet den sod der kommer op når kosten renser skorstenen havde han valgt at stille sig på rygningen for at undgå indånding af sod partikler. den ansatte oplyste over for arbejdstilsynet at han mente han arbejde på lovligvis idet han var gået op af de faste trin og derefter stillet sig på rygningen. den ansatte kunne endvidere fremvise branchevejledningen for skorstensfejer. nedenfor på husets facade mod ...vej stod to kasser ca. en meter fra husets facade og en højde på 70 cm x bredde på 25 cm. den ene kasse stod lige under hvor den ansatte befandt sig på rygningen. ved telefonisk kontakt til skorstensfejermesteren oplyste han at sådan havde man jo altid renset skorstene, men at man naturligvis skulle overholde gældende lovgivning der var på området. han oplyste samtidig at virksomheden hvert år havde en udefra kommende arbejdsmil- jøkonsulent der havde et møde med de ansatte. han var ikke helt klar over, hvad der blev drøftet på disse møder. begrundelse for forbud det er arbejdstilsynets vurdering, at rensning af skorstenen ikke er udført sikkerheds- mæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte står på rygningen uden nogen form for sik- ring mod person nedstyrtning. - 3 - forbud virksomheden påbydes at standse arbejdet med rensning af skorstenen stående på ryg- ningen uden nogen form for sikring mod person nedstyrtning. påbuddet skal efterkommes straks. ..." tiltalte klagede over arbejdstilsynets afgørelse til arbejdsmiljøklagenævnet, der den
9. februar 2015 fastholdt afgørelsen. af begrundelsen fremgår følgende: "... arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at der på tilsynstidspunktet den
10. august 2014 var en overhængende, betydelig fare ved arbejdet på taget, da arbejdstilsynet konstaterede, at en af virksomhedens medarbejdere stod på rygningen af et hus i ca. 6 meters højde i gang med at rense husets skorsten uden at være sikret mod nedstyrt- ningsfare. nævnet har lagt til grund, at arbejdstilsynet den
11. august 2014 konstaterede, at virk- somhedens medarbejder stod på rygningen af et hus i gang med at rense husets skor- sten. nævnet har desuden lagt til grund, at arbejdstilsynet konstaterede, at der var tale om et ældre byhus, hvor taghældningen anslås til cirka 40 grader, tagfodshøjden blev målt til 2,70 meter og rygningen i en højde på ca. 6 meter. det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdstilsynet, såfremt tilsynet skønner det nød- vendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan påbyde, at faren straks imødegås, herunder at de tilstede- værende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen, eller at arbejde i øvrigt standses. bemærkninger til klagen: skorstensfejermester t har i klagen anført, at den ansatte udførte arbejdet i fuld over- ensstemmelse med gældende lovgivning og den udarbejdede branchevejledning for skorstensfejerarbejde, samt at skorstensfejere har lært på sikker og forsvarlig vis at begå sig ved udførelse af arbejde på et tag. - 4 - virksomheden har desuden i brev af
12. september 2014 til arbejdsmiljøklagenævnet anført, at arbejdet på taget har en varighed på 3-5 minutter, og at der i branchen ikke anvendes faldsikring, når der er tale om arbejde af så kort varighed. virksomheden har i brev af
13. november 2014 endvidere oplyst, at der er tale om mangeårige anerkendte og indarbejdede arbejdsmetoder aftalt af kommunernes landsforening og skorstensfejerlauget. virksomheden har videre oplyst, at det fremgår af at-vejledning a.2.
14. om nedstyrt- ning- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser, at "sikkerhedsforanstalt- ninger kan dog undlades ved kortvarige arbejdsopgaver, hvor faren ved sikkerhedsfor- anstaltningernes etablering, brug og fjernelse er større end den fare, de skal afværge". virksomheden har ydermere henvist til, at der er tale om en medarbejder, der via sin uddannelse er særligt trænet og instrueret i at bevæge sig sikkert og fornuftigt, og han ved, hvornår han skal sig fra og stoppe arbejdet af sikkerhedsmæssige grunde. dertil er medarbejderen iført egnet fodtøj og arbejder alene på taget. virksomheden har endelig anført, at branchevejledning for skorstensarbejde bør have betydning for afgørelsens resultat, da den er udarbejdet af fagets arbejdstagerorgani- sation og arbejdsgiverside. arbejdsmiljøklagenævnet skal bemærke, at nævnet vurderer, at der forelå en overhæn- gende betydelig fare for at virksomhedens medarbejder, som stod på rygningen af et hus i cirka 6 meters højde, kunne styrte ned med alvorlig personskade eller død til føl- ge. nævnet skal desuden bemærke, at det ikke har betydning for sagen, om der er tale om en kortvarig arbejdsopgave på 3-5 minutter eller længere, da virksomhedens medar- bejder på intet tidspunkt under arbejdet på taget var sikret mod nedstyrtning. nævnet skal endvidere bemærke, at der ikke er truffet afgørelse efter reglerne om byg- ge- og anlægsarbejde. arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. - 5 - ... " ad anklageskriftets pkt. b af en besøgsrapport af
15. oktober 2014 (bilag 13) fremgår, at en repræsentant fra arbejdstil- synet udstedte et forbud til den af tiltalte drevne skorstensfejervirksomhed. grunden hertil var beskrevet som: der arbejdes med rensning af skorsten i en højde på ca. 7,8 meter fra terræn, uden at der er truffet foranstaltninger mod nedstyrtningsfaren ved tagfod. der benyt- tes ingen form for faldsikring. af skrivelse af
16. oktober 2014 (bilag 14) fra arbejdstilsynet til tiltalte fremgår, at forbudet betød, at virksomheden blev påbudt straks at standse arbejdet, indtil der var truffet foranstalt- ninger mod nedstyrtningsfare fra tagryg. af et bilag til skrivelsen (bilag 15) fremgår følgende beskrivelse af de faktiske forhold: "... her var en medarbejder fra virksomheden i gang med at rense skorstenen på huset. arbejdet foregik stående på tagryggen af husets tag. medarbejderen benyttede et ren- sebånd (håndspole) hvor der i enden af dette er monteret en børste. medarbejderen benyttede begge hænder til at holde rensebåndet og udføre arbejdet med rensning af skorstenen. arbejdstilsynet konstaterer at medarbejderen både står frit på tagryggen og læner sig med det ene ben op ad skorstenen under arbejdet. arbejdstilsynet præsenterede sig og bad medarbejderen om at komme ned. medarbejderen oplyste, at hun var lærling i virksomheden, og at hun var i gang med
17. år af læretiden. arbejdstilsynet kontaktede herefter arbejdsgiver t, som kom til stedet umiddelbart ef- ter. ved besøget var vejret solrigt og tørt og en del blæsende. det blev ved opslag på dmi's hjemmeside oplyst at det blæste med omkring 11 meter i sekundet i området. huset hvorfra arbejdet foregik, er en 1½ plansvilla med en taghældning på ca. 40 gra- der. tagfladen består af "decra tagplader", som er en metal plade belagt med keramisk farvet stengranulat. rygningen er en "decra buet rygning" som er ca. 20 cm bred og - 6 - rund på overfladen. på tagfladen er der fra tagfod og op til skorstenen monteret "tag- trin". afstand fra terræn til tagfod blev målt til 3,6 meter. højde fra terræn til tagryg blev skønnet til at være mellem 7,8 og 8 meter af medarbejderen og af arbejdsgiveren. un- derlaget mod nord, i indkørslen hvor stigen var opstillet, består af stampet stabilgrus. mod syd, på den modsatte side af huset, består underlaget af jord. adgang til arbejdsstedet foregik via en opstillet aluminiumstige som var stillet op ad tagrenden på huset, og rakte ca. 20 cm op over tagfod. stigen var udstyret med et be- slag som var lagt ned i tagrenden, og gør at stigen står nogenlunde stabilt. herfra fo- regik færdslen videre op ad tagfladen på de påmonterede tagtrin. medarbejderen oplyste, at hun var kravlet op ad stigen, videre op på tagtrinene og herefter stillet sig op på tagryggen for at udføre arbejdet med rensning af skorstenen. endvidere blev det oplyst, af medarbejderen, at hun i snit havde 3 til 8 skorstene om ugen som hun rensede på denne måde, hvor det foregik fra taget, stående på tagryg- gen. der var ikke truffet nogen form for sikring mod nedstyrtningsfaren på stedet i form af rækværk, brug af stillads, personløfter eller faldsikring. arbejdsgiveren oplyste at virksomheden selv rådede over en personløfter, men han havde vurderet, at skorstene som på dette arbejdssted, godt kunne renses stående fra tagryggen, og uden brug af nogen form for sikring mod nedstyrtning. der blev optaget fotos på stedet. ... begrundelse for forbud det er arbejdstilsynets vurdering, at arbejdet med rensning af skorstenen ikke er ud- ført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. dette begrunder arbejderstilsynet med, at medarbejderen står på en tagryg og udfører arbejde uden at der er truffet nogen form for sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrt- ningsfaren på stedet. - 7 - arbejdstilsynet lægger særligt vægt på følgende: medarbejderen står i ca. 7,8 meters højde medarbejderen står på en meget smal tagryg, ca. 20 cm bred som har rund overflade medarbejderen benytter begge hænder til at udføre arbejdet medarbejderen står frit eller lænende op ad skorstenen med det ene ben uden at kunne holde sig forsvarligt fast det blæser omkring 11 sek/m forbud virksomheden påbydes at standse arbejdet indtil der er truffet effektive foranstaltnin- ger til at forebygge risikoen for nedstyrtning i forbindelse med skorstensrensning. påbuddet skal efterkommes straks. ..." tiltalte klagede over arbejdstilsynets afgørelse til arbejdsmiljøklagenævnet, der den
18. april 2015 fastholdt afgørelsen. af begrundelsen fremgår følgende: "... arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at der på tilsynstidspunktet den
19. oktober 2014 var en overhængende, betydelig fare ved arbejdet på taget, da arbejdstilsynet konstaterede, at en af virksomhedens medarbejdere stod på tagrygningen af et hus i ca. 7,8 meters højde i gang med at rense husets skorsten uden at være sikret mod nedstyrt- ningsfare. nævnet har lagt til grund, at arbejdstilsynet den
20. oktober 2014 konstaterede, at virk- somhedens medarbejder stod på tagrygningen af et hus i gang med at rense husets skorsten. nævnet har desuden lagt til grund, at arbejdstilsynet konstaterede, at der var tale et 1½ plansvilla, hvor taghældningen var ca. 40 grader, tagfodhøjden 3,6 meter og tag- rygningen i en højde på ca. 7,8 meter. det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdstilsynet, såfremt tilsynet skønner det nød- vendigt for at afværge en overhængende, betydeligt fare for de ansattes sikkerhed eller sundhed, kan påbyde, at faren straks imødegås, herunder at arbejdet i øvrigt standses. - 8 - bemærkninger til klagen: skorstensfejermester t har i klagen anført, at den ansatte udførte arbejdet i fuld over- ensstemmelse med den udarbejdede branchevejledning for skorstensfejerarbejde, samt at skorstensfejere har lært på sikker og forsvarlig vis at begå sig ved udførelse af ar- bejdet på et tag. virksomheden anfører i den forbindelse, at der er tale om en medarbejder, der via sin uddannelse er særligt trænet og instrueret i at bevæge sig sikkert og fornuftigt. dertil er medarbejderen iført egne fodtøj. virksomheden har desuden i brev af
21. november 2014 anført, at arbejdet på taget har en varighed på 3-5 minutter, og at der i branchen ikke anvendes faldsikring, når der er tale om arbejde af så kort varighed. virksomheden har videre oplyst, at det fremgår af at-vejledning a.2.1, om nedstyrt- ning - og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser, at sikkerhedsforanstalt- ninger kan undlades ved kortvarige arbejdsopgaver. virksomheden anfægter i brev af
22. november 2014, arbejdstilsynets beskrivelse af vejrforholdene, på tidspunktet for tilsynsbesøget. virksomheden anfører, at medarbej- deren er i stand til at afgøre om vejret giver anledning til at skulle indstille arbejdet, hvilket det på dagen for tilsynsbesøget ikke gjorde. virksomheden anfører, at stigen var opstillet forskriftsmæssigt korrekt, idet stigen var opstillet lige under de fast monterede trin på taget. disse trin udgør et fuldt forsvarligt punkt at holde i for medarbejderen, når der trædes fra stigen og videre op på taget. arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at nævnet vurderer, at der forelå en overhængende betydelig fare for at virksomhedens medarbejder, som stod på tagryg- ningen af et hus i ca. 7,8 meters højde, kunne styrte ned og med alvorlig personskade eller død til følge. nævnet skal desuden bemærke, at det ikke har betydning for sagen, om der er tale om en kortvarig arbejdsopgave på 3-5 minutter eller længere, da virksomhedens medar- bejder på intet tidspunkt under arbejdet på taget var sikret mod nedstyrtning. - 9 - nævnet skal endvidere bemærke, at der ikke er truffet afgørelse efter reglerne om byg- ge- og anlægsarbejde, og at afgørelsen drejer sig om adgangsforholdene til taget. arbejdsmiljøeklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. ..." der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af tilsynsførende henning pedersen og tilsynsførende jan søe. tiltalte har forklaret, at han kan bekræfte, at det er ham, der har skrevet klagerne over ar- bejdstilsynets påbud i bilag 9 og bilag
23. han var uenig i påbuddene, men har efterkommet dem, således som det fremgår af klagen i bilag 9 anden sidste afsnit. det har han gjort på den måde, at han har efterkommet påbuddet vedrørende den pågældende ejendom, idet de ikke senere har fejet skorstenen der. de har imidlertid 6.000 individuelle arbejdspladser, og han har ikke fået noget påbud vedrørende de øvrige arbejdspladser. han har således ikke foreta- get sig noget for at undgå at komme i en situation som ved påbuddene, og det skyldes, at han bestemt mener, at det er den enkelte medarbejder, der skal vurdere, hvad der er sikkerheds- mæssigt forsvarligt. der er ingen, der er bedre til at vurdere, hvad der er farligt for en skor- stensfejer, end skorstensfejeren selv. de har arbejdet på samme måde i de seneste 240 år, og der er ingen skorstensfejere, der er kommet til skade i den pågældende arbejdssituation. han har i hvert fald ikke selv kunne finde nogen tilfælde. han henholder sig til den den branche- vejledning, der foreligger. den mener han, de følger. efter påbuddene fra arbejdstilsynet har han afventet en afgørelse. hvis afgørelsen går bran- chen imod, så skal de have etableret noget med nogen faldsikringer på de enkelte ejendom- me. hvis man skal anvende faldsikring, så skal man have et fæstningspunkt, der er højere oppe end personen. der skal således etableres en mast omkring skorstenen for at kunne etab- lere et fæstningspunkt korrekt. et sådant punkt skal endvidere kunne tåle et træk på 1.200 - 1.250 kg. han finder det derfor helt urealistisk, at man skal kunne anvende faldsikringsud- styr. han mener ganske bestemt, at påbuddene beror på en fejlvurdering fra de tilsynsførende fra arbejdstilsynet. han har ikke efter det sidste påbud haft nogen drøftelser med a om, hvordan hun skal hånd- tere en opgave som den på ejendommen ...gade
24. det er rigtigt, at hvis man pludseligt får et ildebefindende, er der ikke noget, der beskytter skorstensfejeren mod at falde ned fra taget, men man har ikke et eneste tilfælde, hvor det er sket. man kan også få et blackout på alle mulige andre tidspunkter, for eksempel når man kører bil. det kan ingen gardere sig imod. - 10 - gennemstyrtningsfaren er ikke særlig stor. de steder på taget, hvor der er etableret tagtrin, er der lægter under, og derfor er der ingen fare for, at man træder igennem. han havde på et tidspunkt henvendt sig til kommunen og bedt om tilladelse til at lægge et ekstra gebyr på tagrensningen, hvor det var nødvendigt for dem at bruge tagstiger, således at man kunne mo- tivere husejerne til at etablere tagtrin på taget, men det havde han ikke fået lov til. det er rigtigt, at firmaet har en personlift. det er også rigtigt, at den fik a ikke med, da hun udførte opgaven. hun mente ikke, at der var behov for det, og ingen er bedre til at bedømme det end medarbejderen selv. a vurderede således, at det var forsvarligt at udføre opgaven, som hun gjorde, og den vurdering er han enig med hende i. hun klarede i øvrigt også opga- ven fint. den eneste panik der skete var, da medarbejderen fra arbejdstilsynet kom. han var en lille smule i panik, og det kunne have skabt en farlig situation. det er baggrunden for, at han har klaget over den pågældende medarbejder. efter påbuddet vedrørende ejendommen ...gade 21 kontaktede han en arbejdsmiljøkonsulent, der havde en snak med a, og det var i den forbindelse, at a gav udtryk for, at jan søe havde skabt en utryghed i forbindelse med nedstigningen fra taget. skorstenen på ejendommen ...gade 21 kunne ikke renses indefra. det er derfor, at der var etableret tagtrin på denne ejendom. udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han har 4 - 5 ansatte. for en del år siden havde skorstensfejerne et møde med arbejdstilsynet omkring sikkerheden ved udførelsen af deres arbejdsopgaver. kort efter blev en af hans ansatte antastet af en fra arbejdstilsynet i forbin- delse med, at han skulle udføre en skorstensfejning, og i den forbindelse blev der også udar- bejdet en tilsynsrapport. tiltalte henvendte sig herefter til arbejdstilsynet i nykøbing falster, hvor han gjorde opmærksom på, at nu havde arbejdstilsynet orienteret dem om, hvordan de skulle udføre arbejdet, og at det ikke var i orden, at en anden medarbejder fra arbejdstilsynet mente, at de skulle gøre det på en anden måde. det tog man til efterretning på arbejdstilsy- net, og han hørte ikke mere til sagen. der er således ikke faste regler indenfor arbejdstilsy- net, men det er individuelle vurderinger fra de enkelte tilsynsførende. senere havde de et møde på udby kro sammen med arbejdstilsynet. der var to medarbejde- re fra arbejdstilsynet, der instruerede dem. samtlige skorstensfejersvende i amtet var til sted ved det møde. senere havde han en af de pågældende medarbejdere til at gå rundt sammen med en skorstensfejersvend for at se, hvordan arbejdet foregik, og der var ingen indvendinger eller påtaler imod den måde, han udførte arbejdet på. en håndspole er en nylonwire, der sidder på en spole, og med en børste i enden. man kan holde spolen med den ene hånd samtidig med, at man holder hånden på skorstenen, og med - 11 - den anden hånd kan man rense skorstenen med børsten. det er ikke sikkert, at en skorsten vil kunne klare et pludseligt træk på 1.200 - 1.250 kg, hvis man havde monteret en faldsikring enten på selve skorstenen eller omkring skorstenen. der er en risiko for, at skorstenen derved kan vælte, så ville der opstå en meget farlig situation. der er stor forskel på skorstenenes beskaffenhed. men faldsikring er slet ikke realistisk, allerede fordi sikringspunktet skal være opsat højere op, end personen er. som skorstensfejer har han ikke mulighed for at pålægge husejeren at etablere for eksempel tagtrin. hvis han ikke kan snakke sig tilrette med husejeren, skal han underrette kommunen om, at skorstensfejningen ikke kan ske på forsvarlig vis på den pågældende ejendom, hvoref- ter kommunen så er nødt til at nedlægge et forbud mod brug af ildstedet på ejendommen. skorstensfejningen er yderst vigtig, idet man for det første skal undgå skorstensbrande, og for det andet skal man undgå kulilteforgiftning, som kan indtræde i forbindelse med, at fug- lene bygger reder i skorstenen. skorstensfejeruddannelsen er en 4-årig uddannelse. arbejds- miljøkonsulenten allan kofoed har udarbejdet en liste over de skader, der er konstateret i 2014 og 2015 i forbindelse med skorstensfejernes arbejde. han kan ikke præcis sige, i hvor mange tilfælde man renser skorstenen stående på taget, som i de omhandlede tilfælde, men det er en hel del ud af de 6.000 arbejdsopgaver, de har om året. i en hel del tilfælde er skorstenene længere nede på taget og ikke oppe på toppen af ta- get som i nærværende tilfælde, og i andre tilfælde kan man rense indefra. han vil tro, at ca. 3.000 arbejdsopgaver bliver udført udefra og af dem er der ca. 1.500, der renses stående på rygningen af taget. det er navnlig i ældre huse fra før 1950'erne, at skorsten sidder på tag- ryggen. vidnet henning pedersen har forklaret, at det er ham, der foretog kontrolbesøg på ejen- dommen ...vej 25, vordingborg, den
25. august
26. han var sammen med en kollega. det er kollegaen, der har udfyldt besøgsrapporten fremlagt som bilag 4, men det er ham, der har skrevet bilag 5a med underbilag
27. han kan vedstå den beskrivelse, han har givet i bilaget af de faktiske forhold. det var ikke et planlagt kontrolbesøg. de var kommet kørende fra en anden opgave og havde set, at der stod en skorstensfejer på taget. de foto, der er taget, som er vedhæftet bilag 5a, er taget af ham. de kunne konstatere, at skorstensfejeren stod på ryg- ningen af taget i gang med at rense skorstenen. da skorstensfejeren kom ned, havde de spurgt ham, hvorfor han stod på selve rygningen, og han havde forklaret, at det var for at undgå sod og røg, at han havde stillet sig ud på selve - 12 - rygningen for at foretage skorstensfejningen. han havde ikke anvendt nogen hjælpeforan- staltningen for at sikre sig mod nedstyrtning. den pågældende ejendom var en privat ejen- dom og ikke en byggeplads. foreholdt, at det er anført i bilag 5a, at de har tilsynsbesøg på en byggeplads forklarede vidnet, at det er fordi, at sekretæren har anvendt et forkert koncept. hans vejledning til arbejdsgiveren bestod i, at han oplyste ham om, at man enten skulle feje skorstenen inde fra, eller at man skulle anvende tekniske hjælpemidler for at sikre sig mod nedstyrtning. det er rigtigt, at han i påbuddet har henvist til branchevejledningen. han fore- tog en opmåling med en to meters tommestok af højden op til tagfoden, som blev målt til 2,70 og højden op til rygningen blev skønnet til ca. 6 meter. han kender godt stigevejlednin- gen. det er rigtigt, at man godt må stå på en høj stige, når man udfører vinduespudserarbejde. det er sådan, at man altid skal anvende det bedst mulige tekniske hjælpemiddel, og hvad det er afhænger af en vurdering af den konkrete situation. det er en vurdering, som arbejdsgive- ren bør foretage. de ansatte kan også gøre det. han kender godt branchevejledningen for skorstensfejerarbejder. der er ingen foto af skor- stensfejeren i branchevejledningen, hvor man står på selve rygningen og fejer skorstenen. der er billeder af, hvor skorstensfejeren står med en fod på tagsten og en anden på rygnin- gen, men ikke med begge fødder på tagrygningen. han kunne godt på den afstand, han så skorstensfejeren fra i nærværende tilfælde, vurdere, at han stod med begge fødder på tagryg- ningen. der er væsentlig forskel på, om man står med en fod på tagtrinet og en anden fod på rygningen og så den situation, hvor man står med begge fødder på rygningen, og således ikke har fast underlag under sig. det er hans vurdering. vidnet jan søe har forklaret, at det er ham, der har lavet den besøgsrapport, der er fremlagt som bilag
28. han kan også bekræfte, at det er rigtigt, det der er anført i besøgsrapporten. det er også ham, der har udarbejdet påbuddet, der er fremlagt som bilag
29. han har ligeledes udarbejdet beskrivelsen af de faktiske forhold i bilag
30. han kan også bekræfte de oplysnin- ger, der står i beskrivelsen. han målte højden op til tagfoden, men han havde ikke mulighed for at måle helt op til tagryggen, derfor spurgte han medarbejderen og arbejdsgiveren, og de anslog begge, at der var mellem 7,8 og 8 meter op til tagryggen. det er rigtigt, at medarbejderen stod på tagryggen og anvendte en håndspole med begge hænder. han var kommet kørende forbi ejendommen og havde set, at en person stod på tag- ryggen. han standsede op og steg ud af bilen og kunne konstatere, at det var en skorstensfe- jer. hun var i gang med at trække rensebåndet op af skorstenen. hun bekræftede også, at hun - 13 - var i gang med at rense skorstenen med rensebåndet. hun anvendte ingen form for sikker- hedsforanstaltning i forhold til nedstyrtningsfaren. det blæste en del på det pågældende tids- punkt, og derfor tjekkede han hos dmi, hvad vindstyrken havde været. han så her hos dmi på vordingborg om omegn og det var ca. 1 1½ time efter, at han havde besøgt arbejdsstedet, og her kunne han så konstatere, at vindhastigheden var 11 meter pr. sekund. han vurderede, at vindhastigheden var en ekstra risiko i forhold til den måde, den ansatte udførte arbejdsop- gaven på. han havde en samtale med a, og han spurgte hende direkte, hvordan hun vurderede arbejds- situationen, og hun fortalte selv, at hun ikke var specielt utryg ved arbejdssituationen. han talte også med arbejdsgiveren og denne gav udtryk for, at han ikke mente, at arbejdssituatio- nen var farlig, og at det, under de forhold som forelå, var normalt at rense skorstenen fra tag- ryggen. da a kom ned fra taget, fortalte hun, at hun var bekendt med, at en kollega var ble- vet stoppet af arbejdstilsynet ved en tilsvarende skorstensfejning ca. en måned tidligere. det var vidnet ikke bekendt med på det tidspunkt. det var helt tilfældigt, at han kom forbi den pågældende ejendom. der var således ikke tale om en koordineret indsats mod den pågæl- dende arbejdsgiver. det er rigtigt, at han i beskrivelsen bilag 15 side 2 har givet den vejledning, at påbuddet kan efterkommes ved, at der monteres en renselem på skorstenen inde i huset, eller at der kan anvendes faldsikringsudstyr under arbejdet eller at skorstenen kan renses fra en personlift. han havde talt med a om det, og hun havde oplyst, at der ikke i den ejendom var mulighed for at rense skorstenen indefra, idet der ikke var en renselem på loftet. hun oplyste også, at der var nogen kunder, som simpelthen ikke ønskede, at skorstensfejeren kom ind. han fik oplyst af arbejdsgiveren, at de havde en personlift i virksomheden, og det er vidnets vurde- ring, at den helt klart kunne være blevet anvendt ved denne opgave. arbejdstilsynet ville også kunne acceptere, hvis der også blev anvendt faldhindrende udstyr. de opererer med begreberne faldhindrende udstyr og faldstoppende udstyr. hvordan et for- ankringspunkt skal etableres afhænger af leverandørens vejledning, og det kan være forskel- ligt fra de enkelte typer af udstyr. om man må slynge udstyret rundt om skorstenen, afhæn- ger af, om det står i brugsanvisningen for det pågældende udstyr, at man kan det. er der tale om faldhindrende udstyr, er der ikke krav om, at det skulle klare et træk på 1.200 kg. hvis der er tale om faldstoppende udstyr skal forankringspunktet sættes en meter over personen, og det er ikke muligt på en skorsten, der ikke er højere. - 14 - det omhandlede forbud vedrører ikke nedstigningsforholdene, men at der skulle træffes for- anstaltninger mod nedstyrtningsfare fra tagryggen. når det er anført i arbejdsmiljøklage- nævnets afgørelse, bilag 19, at afgørelsen drejer sig om adgangsforholdene til taget, er han ret sikker på, at der er tale om en skrivefejl. rettens begrundelse og afgørelse det må efter vidnet henning pedersens forklaring lægges til grund, at en skorstensfejersvend, der var ansat hos tiltalte, stod med begge fødder placeret på rygningen af taget i gang med at rense skorstenen på den under pkt. a nævnte ejendom. det må endvidere lægges til grund, at taget havde en hældning på ca. 40 grader, og at tagrygningen var ca. 6 m over terræn, og at der ikke var truffet effektive foranstaltninger mod nedstyrtningsfare, hvorved der fremkaldtes fare for personskade. det må efter vidnet jan søes forklaring lægges til grund, at at en skorstensfejerlærling, der var ansat hos tiltalte, stod med begge fødder placeret på rygningen af taget i gang med at rense skorstenen på den under pkt. b nævnte ejendom. det må endvidere lægges til grund, at taget havde en hældning på ca. 40 grader, og at tagrygningen var ca. 7,8 m over terræn, og at der ikke var truffet effektive foranstaltninger mod nedstyrtningsfare, hvorved der fremkaldtes fare for personskade. arbejdsgiveren er efter arbejdsmiljøloven hovedansvarlig for virksomhedens arbejdsmiljø. han er efter lovens kapitel 4 ansvarlig for at planlægge og tilrettelægge arbejdet, således at det kan udføres lovligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, ligesom han gennem instruktion og effektivt tilsyn er ansvarlig for, at arbejdet også rent faktisk udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. tiltalte har anført, at arbejderne er udført i overensstemmelse med branchevejledningen for skorstensfejerarbejde. branchevejledning har imidlertid ikke forrang for lovgivningen, og det er heller ikke påvist, at branchevejledningen anbefaler, at et arbejde som de pågældende ud- føres, uden at der er truffet effektive foranstaltninger mod nedstyrtningsfaren. de ansatte kunne endvidere være sikret mod nedstyrtning f.eks. ved brug af personløfter, der var til stede i virksomheden. under disse omstændigheder findes arbejderne ikke at have være planlagt, tilrettelagt og ud- ført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. der foreligger således en overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og bekendtgørelsens § 13, nr.
31. - 15 - det må lægges til grund, at tiltalte ikke har sørget for, at arbejdet blev planlagt og tilrettelagt, således at det kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, ligesom han ikke har givet de ansatte den fornødne instruktion. tiltalte findes herefter skyldig i overens- stemmelse med anklageskriftet. straffen fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, og stk. 2, jf. § 82, stk. 6 og stk. 4, nr. 1 [dagældende § 82, stk. 4 og stk. 5, nr. 1], jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 559 af
32. juni 2004 om arbejdets udførelse, med senere ændringer § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 13, nr. 1, til en bøde på 50.000 kr. retten har ved bødefastsættelse lagt vægt på, at der er tale om to tilfælde af overtrædelse af arbejdsmiljøloven, og at der ved begge overtrædelser har været fare for nedstyrtning, og at der herefter er grundlag for at idømme en skærpet bøde i medfør af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4, nr.
33. der fastsættes ingen forvandlingsstraf jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, sidste pkt. thi kendes for ret: t skal betale en bøde på 50.000 kr. tiltalte skal betale sagens omkostninger.