højesterets dom afsagt mandag den 22. maj 2017 sag 27/2017 (1. afdeling) anklagemyndigheden mod t (advokat henrik høpner, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i nykøbing falster de

§ 82, nr.

4. der skal endvidere ved en eventuel strafudmåling tages hensyn til, at sagsbehandlingstiden ved byretten har oversteget 1½ år, og at landsretten behandlede sagen mere end to år efter, at det seneste forhold var begået, jf.

§ 82, nr.

13 og

1. endelig skal der ved en eventuel strafudmåling tages hensyn til, at straffesagen har bevirket, at der i dag foreligger en ny og opdateret branchevejledning, der i et vist omfang har fjernet den tvivl, som branchevejledningen fra 2008 efter arbejdstilsynets opfattelse kunne medføre. anklagemyndigheden har anført navnlig, at t som arbejdsgiver er ansvarlig for sin virksom- heds arbejdsmiljø, jf. arbejdsmiljølovens kapitel
2. det kan efter byrettens og landsrettens bevisresultat lægges til grund, at der ved de to episo- der, som tiltalen angår, ikke var truffet effektive foranstaltninger mod nedstyrtningsfare. det kan endvidere lægges til grund, at det i begge tilfælde var muligt at udføre arbejdet ved hjælp af den lift, som t havde til rådighed. der kan ikke støttes ret på branchevejledningen for skorstensfejerarbejde fra
3. at ar- bejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn, kan ikke føre til et andet resultat. ved den endelige udarbejdelse af vejledningen tog branchearbejdsmiljørådet for service- og tjeneste- ydelser ikke arbejdstilsynets indsigelse mod de fotografier, som t har påberåbt sig, til efter- retning. hertil kommer, at der ikke er sikkerhed for, at ændringer i arbejdsmiljølovgivningen - 5 - løbende bliver indarbejdet i vejledningen. det er endvidere flere gange fastslået i retspraksis, at en branchevejledning ikke har forrang for lovgivningen. under alle omstændigheder kan det ikke på baggrund af branchevejledningen fra 2008, her- under vejledningens fotografier, udledes, at der ikke kræves sikring mod nedstyrtning i for- bindelse med fejning af skorsten fra hus med hældende tag. desuden er de pågældende foto- grafier nu fjernet fra vejledningen. t har ikke tilrettelagt arbejdet, således at det kunne udføres lovligt og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og han har heller ikke givet de ansatte den fornødne instruktion. han skal derfor ikke fritages for bødeansvar i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk.
4. bøden – der skal fastsættes som en tillægsstraf i medfør af

§ 89– er efter forar- bejderne til arbejdsmiljøloven og højesterets domme af 3.

november 1999 (ufr 2000.293/3 og ufr 2000.295) med rette fastsat til 50.000 kr. der er ikke grundlag for at nedsætte bøden efter

§ 82, nr.

4, idet branchevejled- ningen fra 2008 ikke kan have bragt t i en undskyldelig misforståelse af retsreglerne. under alle omstændigheder kan t ikke have været i undskyldelig misforståelse af retsreglerne under arbejdstilsynets andet kontrolbesøg den

1. oktober 2014, idet han på dette tidspunkt var be- kendt med tilsynets opfattelse i forbindelse med det første kontrolbesøg den
2. august
3. der er heller ikke grundlag for at nedsætte bøden i medfør af

§ 82, nr.

1. en sagsbehandlingstid på ca. to år fra sigtelse til prøvelse i
2. instans kan efter sagens karakter ikke anses for langvarig, og der har ikke været døde perioder i sagens behandling. der er endelig ikke grundlag for at nedsætte bøden i medfør af

§ 82, nr.

14, idet der ikke er gået så lang tid siden den strafbare handling, at anvendelse af den sædvanlige straf er unødvendig. højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om to skorstensfejeres rensning af skorstene i ca. 6 og ca. 7,8 meters højde stå- ende på rygningen af et tag med en hældning på ca. 40 grader, uden at der var truffet foran- - 6 - staltninger mod fald fra taget, udgør en overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og § 13, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse. der skal i bekræf- tende fald tages stilling til, om der er grundlag for at fritage de to skorstensfejeres arbejdsgi- ver, t, for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, og om der er grundlag for straf- nedsættelse eller strafbortfald som følge af undskyldelig misforståelse af retsreglerne eller som følge af lang sagsbehandlingstid og den tid, der er gået, siden de pågældende handlinger blev foretaget, jf.

§ 82, nr.

4, 13 og

1. er arbejdsmiljølovgivningen overtrådt? det er ved byrettens bevisbedømmelse, som stadfæstet af landsretten, lagt til grund, at ts an- satte i de to forhold rensede skorstene, mens de stod på rygningen af et tag med en hældning på ca. 40 grader i en højde på henholdsvis ca. 6 og ca. 7,8 meter, uden at der var truffet foran- staltninger for at hindre nedstyrtning. arbejdstilsynets medarbejdere på de to arbejdssteder har vurderet, at arbejdet herved ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. arbejdstilsynets påbud om at standse arbejdet med rensning af skorstenen stående på tagrygningen uden sikring mod nedstyrtning blev stad- fæstet af arbejdsmiljøklagenævnet, som lagde vægt på, at der ved arbejdet på taget var over- hængende, betydelig fare for nedstyrtning. højesteret finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering. t har anført, at han og hans ansatte har fulgt branchevejledningen for skorstensfejerarbejde. en branchevejledning kan imidlertid ikke fritage en arbejdsgiver for at overholde arbejdsmil- jølovgivningen, men kan efter omstændighederne indgå ved vurderingen af, om en arbejds- metode er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig. højesteret finder, at branchevejledningen ikke kan føre til en anden vurdering end arbejdstil- synets af, hvad der var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt med hensyn til de arbejdsforhold, der er omfattet af denne sag. t har endvidere anført, at anvendelse af lift, stillads eller lignende i sagens to forhold ville stride mod arbejdstilsynets at-vejledning 2.4.2 om fald fra højden ved arbejde på tage, idet det fremgår af denne vejledning, at sikkerhedsforanstaltningerne skal vælges, så fare ved at - 7 - etablere og fjerne dem er mindre end den fare, de skal afværge. højesteret finder ikke grund- lag for at antage, at det ville være i strid med at-vejledning 2.4.2 at anvende sikkerhedsforan- staltninger. dette understøttes af, at det nu fremgår af den branchevejledning for skorstensfe- jerarbejde, der blev udarbejdet i 2016, at der under skorstensfejning på tage med hældning skal anvendes faldhindrende udstyr. højesteret tiltræder på den anførte baggrund, at de to forhold, som t er fundet skyldig i, ud- gjorde overtrædelser af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og § 13, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 559 af
2. juni 2004 om arbejdets udførelse. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3 efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, kan en arbejdsgiver, der har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om bl.a. anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder. efter arbejdsmiljølovens kapitel 4 skal ar- bejdsgiveren bl.a. føre det fornødne tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundheds- mæssigt forsvarligt, og sørge for, at de ansatte får den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. ved byrettens bevisresultat, som er stadfæstet af landsretten, er det lagt til grund, at t ikke har givet de ansatte den fornødne instruktion. efter sin egen forklaring har han ikke foretaget sig noget for at undgå at komme i en situation som ved påbuddene. højesteret tiltræder derfor, at t ikke har opfyldt sine pligter efter kapitel 4, og at han derfor ikke er fritaget for bødeansvar efter § 83, stk.
3. udgangspunktet for udmåling af bødestraffen ts virksomhed beskæftiger mindre end 10 ansatte. der skal derfor i overensstemmelse med den ændring af arbejdsmiljøloven, som blev gennemført ved lov nr. 597 af
4. juni 2011, ta- ges udgangspunkt i en bøde på 20.000 kr. for hvert forhold. højesteret tiltræder, at der fore- ligger skærpende omstændigheder, idet der i begge forhold har været fare for liv eller helbred, jf. § 82, stk. 4, nr.
5. bøden skal derfor i hvert forhold som udgangspunkt forhøjes med 5.000 kr., således at den samlede bøde som udgangspunkt udgør 50.000 kr. - 8 -

§ 82, nr.

4 højesteret lægger til grund, at der har været en langvarig tradition for, at rensning af skorstene er blevet udført uden at følge de sikkerhedsforskrifter, som gjaldt for andre branchers arbejde på tage. i 2006 blev arbejdstilsynets anvisning om skorstensfejerarbejde af

1. marts 1984 (meddelelse nr. 4.04.2) ophævet, således at skorstensfejere herefter skulle følge samme regler som andre. arbejdstilsynet har i sit påbud vedrørende sagens første forhold i august 2014 i rubrikken ”vejledning” henvist til branchevejledningen om skorstensfejerarbejde fra
2. branchevej- ledningen indeholder fotografier, der viser skorstensfejere, der står på tagryggen tilsyneladen- de uden nogen sikring mod nedstyrtning. højesteret finder, at dette har været egnet til at give det indtryk, at denne arbejdsmetode fortsat kunne anvendes. på denne baggrund finder højesteret, at t i sagens første forhold fra august 2014 (forhold a) har handlet i undskyldelig misforståelse af arbejdsmiljølovgivningen. højesteret finder derfor, at bøden i dette forhold skal bortfalde, jf.

§ 82, nr.

4, jf. § 83, 2. pkt. da sagens andet forhold (forhold b) blev begået i oktober 2014, var t af arbejdstilsynet ble- vet gjort bekendt med, at det var i strid med arbejdsmiljølovgivningen at udføre arbejde stå- ende på tagryggen på et tag som det pågældende. højesteret finder derfor ikke grundlag for strafnedsættelse efter § 82, nr. 4, i dette forhold.

§ 82, nr.

13 og 14 højesteret finder, at sagsbehandlingstiden samlet set ikke har været langvarig, ligesom der ikke har været døde perioder. højesteret finder derfor ikke grundlag for at nedsætte bøden efter

§ 82, nr.

13 eller 14. konklusion højesteret stadfæster landsrettens dom med den ændring, at bøden nedsættes til 25.000 kr. bødestraffen fastsættes som en tillægsstraf, jf.

§ 89, til retten i nykøbing fal- sters dom af 10.

december 2015. thi kendes for ret: - 9 - landsrettens dom stadfæstes med de ændringer, at bøden nedsættes til 25.000 kr., og at sa- gens omkostninger for landsretten skal betales af statskassen. statskassen skal betale sagens omkostninger for højesteret.