h0008000 - ols

h0008000 - ols udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den

1. juni 2004 blev af retten i sagen h-8-03 j. poulsen shipping a/s (advokat lars bøgh mikkelsen) mod 1) raffel & co. a/s (advokat henrik hornsleth) 2) dfds dan transport a/s (advokat ulla fabricius) afsagt sålydende d o m: indledning og påstande denne sag drejer sig om hvem der endeligt skal bære ansvaret for betaling af et bøde- forelæg på 25.000 usd til de amerikanske luftfartsmyndigheder og 7.050,39 usd i - 2 - advokatomkostninger. kravene er opstået i forbindelse med forsendelsen af en pakke fra københavn til atlanta, usa, som almindelig luftfragt, en pakke som rettelig skulle være sendt som farligt gods. j. poulsen shipping a/s har nedlagt påstand om at de sagsøgte dømmes til princi- palt solidarisk, subsidiært alternativt, at betale modværdien i dkk efter kursen på betalingsdagen af 32.050,39 usd med tillæg af procesrente af 25.000 usd fra
2. november 2002 og af 7.050,39 usd fra sagens anlæg den
3. januar 2003 til betaling sker. raffel & co. a/s har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod be- taling af et mindre beløb. dfds dan transport a/s har nedlagt påstand om frifindelse. sagens omstændigheder j. poulsen shipping a/s (j. poulsen) driver speditør- og shippingvirksomhed og står for driften af et antal skibe. i begyndelsen af 2000 kom der meddelelse fra et af ski- bene, m/v star bird, som befandt sig i mobile, usa, om at man manglede et repara- tionssæt til en redningsbåd, et ”repair kit for mob-boat”. j. poulsen bestilte et repara- tionssæt hos raffel & co. a/s (raffel) i herlev som importerede sættet fra en produ- cent i tyskland. af j. poulsens bestilling af
4. februar 2000 (spare part order) til raffel fremgår at leverancen er til m/v star bird, og at leveringsadressen er dan- transport a/s, ladegårdsvej 6-12, 2770 kastrup, denmark, att. torben lauridsen. den bestilte vare betegnes som 1 stk. „repair kit for mob-boat” det oplyses at ordren er “til brug ombord i ovennævnte skib, og derfor momsfritaget i henhold til momslo- vens § 34.” raffel sendte den
5. marts 2000 en faktura på 1.279,75 kr. for reparationssættet til j. poulsen. beløbet er uden moms. da raffel havde modtaget reparationssættet, blev det pakket i en kasse som tidligere havde været benyttet i anden forbindelse, og hvorpå der sad forskellige faremærkater, bl.a. et rombeformet, orange mærke med påskriften ”explosives”. reparationssættet - 3 - er på grund af sit indhold af lim brandfarligt og dermed farligt gods og kan derfor ikke sendes som almindelig luftfragt med passagerfly, men det er ikke et produkt der kan betegnes som eksplosivt. raffel fik pakken med reparationssættet sendt med vognmand fra herlev til dfds dan transport a/s (dfds) i kastrup som skulle sørge for at pakken blev sendt til star bird i mobile. dfds var på det tidspunkt fast speditør for j. poulsen vedrørende skibsdele m.v. til j. poulsens skibe. j. poulsen havde sit eget område på dfds´ ter- minal med et lager af skibsdele m.v. efter aftale kunne dfds underskrive luftfragt- breve (air waybills, awb) på j. poulsens vegne. dfds sendte pakken sammen med 15 andre pakker til samme skib med lufthansa via köln og frankfurt til atlanta med henblik på videre forsendelse til mobile. ved ankomsten til atlanta den
6. april 2000 foretog de amerikanske luftfartsmyndighe- der, federal aviation administration (faa) en nærmere undersøgelse af pakken med reparationssættet. ved skrivelse af
7. maj 2000 underrettede faa j. poulsen om det passerede, og om at lufthansa måtte påregne en bøde. i brev af
8. maj 2000 til j. poulsen meddelte statens luftfartsvæsen bl.a. at man havde fået underretning om en forsendelse fra københavn til mobile, usa, bestående af i alt 16 pakker, hvoraf én indeholdt farligt gods. der var tilsyneladende følgende mangler:
9. awb var fejlag- tigt udfyldt,
10. transportdokument for farligt gods (dangerous goods transport do- cument, dgdt) manglede,
11. pakken var forsynet med ukorrekt fareklassemærke, indholdsangivelse og handlingmærke. statens luftfartsvæsen anmodede om en redegørelse. om forsendelsen fremgår i øvrigt følgende af brev af
12. august 2000 fra statens luft- fartsvæsen til j. poulsen: ”forsendelsen, der indeholdt 16 kolli, blev indleveret til dfds dan transport a/s, ladegårdsvej 6-12, 2770 kastrup, til forsendelse som luftfragt til modtager m.v. ”star bird” in transit, c/o richard murray & co. inc., 109 n. conception street, 36602 mobile, alabama, u.s.a. for- sendelsen blev af dfds dan transport a/s den
13. april 2000 videre- sendt til sas cargo i københavns lufthavn, kastrup, til ekspedition som luftfragt med lufthansa. - 4 - i atlanta, u.s.a., blev det opdaget, at 1 kolli var forsynet med faremær- kat (hazard label) 1.4g, der indikerer, at indholdet er eksplosiver i en be- stemt forenelighedsgruppe (g). forsendelsen blev taget ud og undersøgt, og i det faremærkede kolli fandtes følgende farligt gods, der indeholdtes i et ”rubber dinghie repair kit”: 2 dåser ætylacetat, un no. 1173, un packing group ii, fareklasse 3, vægt 50 gr. net./stk. og 2 dåser med ikke nærmere angivet, let antænde- ligt indhold. indholdet af kolli var i air waybill 020-4496 6972 beskrevet som ”ship spares in transit”, og i medsendte invoice som ”spares for main engi- ne”. det var ikke udfyldt, underskrevet og til luftfartsforetagendet indle- veret transportdokument for farligt gods (dangerous goods transport document). rapport om forsendelsen fremsendtes fra lufthansa cargo, kastrup, til statens luftfartsvæsen ved brev af
14. april 2000 til videre foranstalt- ning. endvidere har federal aviation administration (faa) fremsendt anmeldelse hertil i form af kopi af faa´s brev til dem af
15. maj
16. endelig har vi modtaget rapport fra sas cargo, ground safety, dange- rous goods, copenhagen. da fa. j. poulsen shipping a/s var anført som afsender på ovennævnte air waybill, anmodede vi dem ved brev af
17. maj 2000 om en redegø- relse. da vi ikke havde hørt fra dem den
18. juli 2000, henvendte vi os telefonisk den
19. juli og aftalte, at vi skulle modtage redegørelsen senest den
20. august
21. denne ses stadig ikke modtaget, hvorimod vi har modtaget deres brev af den
22. august 2000, hvori de kort meddeler, at de fralægger dem ethvert ansvar. det fremgår af ovenstående, at godset ikke var korrekt klassificeret, em- balleret, mærket og ledsaget af de fornødne, korrekt udfærdigede trans- portdokumenter for farligt gods. - 5 - af sagen fremgår det endvidere, ref. air waybill, at j. poulsen shipping a/s, batterivej 7-9, 4240 korsør, var afsender. det er afsenders pligt for- ud for indlevering af forsendelsen at sikre sig, at godset er korrekt klassi- ficeret, emballeret, mærket og ledsaget af de fornødne, korrekt udfærdi- gede transportdokumenter for farligt gods, jf. bestemmelser for civil luftfart, bl 5-21, bekendtgørelse om lufttransport af farligt gods, udga- ve 3 af
23. januar 1990, kapitel
24. de har meddelt, at de fremover ikke vil sende følsomme forsendelser (farligt gods) som luftfragt, men som skibsfragt. da statens luftfartsvæsen ikke er bekendt med, at de tidligere har over- trådt bestemmelser for civil luftfart, bl 5-21, bekendtgørelse om luft- transport af farligt gods, skal vi hermed indskærpe, at den til enhver tid gældende udgave af bestemmelserne ubetinget skal overholdes. vi anser hermed sagen for afsluttet.” ved skrivelse af
25. april 2002 sendte faa j. poulsen et krav om betaling af 72.000 usd for overtrædelse af en række amerikanske luftfartsbestemmelser i anledning af forsendelsen ca. 2 år tidligere. efter forhandlinger med de amerikanske myndigheder, hvor j. poulsen og raffel var repræsenteret ved amerikanske advokater, lykkedes det at få kravet nedsat til 25.000 usd. j. poulsens udgifter til sin advokat under forhand- lingerne andrager 7.050,39 usd, og det er disse to beløb som j. poulsen kræver be- talt af raffel og dfds. ved skrivelse af
26. oktober 2002 fremsatte j. poulsen krav over for raffel om beta- ling af kravet på 25.000 usd med renter i henhold til renteloven. forklaringer henrik maarlev har forklaret at han i de sidste 6 år har været ansat som nautisk in- spektør hos j. poulsen. - 6 - star bird sendte en fax om at man manglede et reparationssæt til mob-båden. vidnet gav faxen videre til deres rekvisitionsafdeling til videre foranstaltning. raffel kender j. poulsen, og det står i spare part order at skibet er i udenrigsfart, og at leveringsstedet er hos dan transport i kastrup. j. poulsen er herefter gået ud fra at raffel var klar over at reparationssættet skulle sendes til udlandet som luftfragt. når j. poulsen skal have sendt gods af sted af dfds, sendes godset dertil sammen med de fornødne papirer, hvorefter dfds foretager vejning og opmåling af godset som herefter placeres i j. poulsens område i dfds´ terminal. hvis der er tale om farligt gods, tager dfds kontakt til et særligt firma, dangerous goods management, som sørger for det videre fornødne i form af papirarbejde, emballering mv. hovedparten af det gods j. poulsen skal have sendt til sine skibe, bliver som det fore- liggende rekvireret fra en leverandør og sendt direkte til dfds. j. poulsen reagerede ikke på den første henvendelse fra faa. man opfattede det som en orienterende skrivelse, og at det var lufthansa der var synderen. j. poulsen er som shippingfirma specialister i søtransport, og man håndterer også farligt gods. det er typisk skibsførerne der er certificerede til at håndtere farligt gods. når man har kendskab til at en forsendelse indeholder farligt gods, meddeler man det til de relevante led. han vidste ikke at reparationssættet var farligt gods. finn poulsen der er indehaver af firmaet, deltog i forligsforhandlingerne med de amerikanske luftfartsmyndigheder. christian raffel har forklaret at han er direktør i raffel & co. a/s som driver han- dels- og agenturvirksomhed inden for det maritime område. reparationssættet som sagen drejer sig om, indeholder lapper, lim, hærder og sandpapir. raffel importerede sættet fra producenten i tyskland. han opfatter ikke produktet som farligt gods. han har ikke været ude for at skulle sende reparationssæt med fly. da spare part order af
27. februar 2000 kom, bestilte han et reparationssæt hos pro- ducenten i tyskland. han vidste ikke hvor skibet der skulle have sættet, befandt sig. - 7 - han fik ingen specifikationer fra den tyske producent om det nærmere indhold af reparationssættet. limen sælges af producenten uden faremærkning. sættet var sam- let da raffel modtog det. raffel har i nogle tilfælde med farligt gods at gøre, bl.a. nødblus. dette gods sendes som landevejstransport. den kasse som reparationssættet blev pakket i, havde tidlige- re været brugt til emballering af nødblus. efter at reparationssættet var pakket i kas- sen, blev den lukket med raffels hvide tape hvorpå der står ”sikkerhed til søs”. første gang han hørte at der havde været problemer med forsendelsen, var i begyn- delsen af juli
28. hverken han eller hans medarbejdere deltog i forligsforhandlin- gerne med de amerikanske myndigheder. virksomheden kræver ikke særlig certificering for håndtering af farligt gods, og per- sonalet har ingen uddannelse heri. torben lauridsen har forklaret at han er ansat som speditør og chef i den afdeling hos dfds som tog sig af den pågældende forsendelse. man har samarbejdet med j. poulsen i en årrække. den normale procedure er at en vare bestilles af j. poulsen hos en leverandør som herefter sender den til dfds. normalt ankommer varen med en fragtmand som afleverer papirer og vare hvorefter varen anbringes på det lager j. poulsen har hos dfds. j. poulsen ringer til dfds når der er noget fra dette lager der skal sendes. hvis det er farligt gods, fremgår det af fragtpapirerne. man registrerer gods som farligt på grundlag af papirerne, ikke på grundlag af inspektion af godset. når dfds modtager gods, checkes det ind samtidig med at det vejes og måles. hvis det er farligt gods, overgives det til dangerous goods management som er speciali- ster i farligt gods. dfds må godt tage imod farligt gods og have det på sin terminal, men man må ikke udstede fragtbreve og andre dokumenter, foretage emballering mv., det er alene kunden selv eller en specialist på området der må dette. de dfds-ansatte der håndterer farligt gods, er uddannet hertil, og uddannelsen er i henhold til iata´s krav. - 8 - i det foreliggende tilfælde var der intet i dokumenterne der angav at det var farligt gods. betegnelsen skibsudstyr viser naturligvis ikke at det er farligt gods. da dfds modtog forsendelsen fra raffel, var der sat en bred tape over samlingerne på kassen hvorfor den person hos dfds der modtog forsendelsen, nok ikke har kunnet konsta- tere at der var faremærkater på kassen. der er mange der har haft pakken i hænderne inden den nåede atlanta, så faremærkaterne må have været meget lidt synlige. det var vidnet der udstedte luftfragtbrevet. bogstaverne zxf på luftfragtbrevet viser at det er en ekspresforsendelse. farligt gods er tidskrævende og kan derfor ikke sen- des som ekspresforsendelse. reparationssættet blev sammen med 15 andre forsen- delser til skibet indleveret til sas cargo i kastrup lufthavn. speditørerne må ikke åbne gods man modtager, hvorfor man er nødt til at have besked fra afsenderen om at der er tale om farligt gods. på et tidspunkt blev dfds kontaktet af lufthansa om sendingen der var blevet stop- pet i atlanta. han deltog sammen med bo svensson i et møde med lufthansa hvor de bl.a. fik forevist de billeder de amerikanske myndigheder havde taget. senere fik dfds af lufthansa forbud mod i en periode at benytte dette flyselskab til fragt af farligt gods. dfds er ikke blevet kontaktet af de danske eller de amerikanske luftfartsmyndighe- der i anledning af sagen. de 1.350 kr. i ”various dangerous goods check” som er på fakturaen til j. poulsen, vedrører et beløb, dfds blev afkrævet af lufthansa. lufthansa havde betalt beløbet til et amerikansk firma som havde foretaget undersøgelser i forbindelse med at for- sendelsen blev stoppet i atlanta. dfds over for j. poulsen lagt et gebyr på ca. 10% oveni. der er således ikke tale om et gebyr som dfds tager for kontrol af farligt gods. bo svensson har forklaret at han var ansat hos dfds da reparationssættet blev af- sendt. han var chef for torben lauridsens afdeling. første gang han hørte om sagen, var dagen efter godsets ankomst til atlanta. han blev kontaktet af lufthansa som bad ham komme til et møde med det samme. på - 9 - mødet fik han forevist billeder af kassen. faremærkaterne på kassen må have været dækket af tape, og man kan også se på nogle af billederne at fjernelsen af tapen har medført at der er blevet revet i faremærkaterne. dfds blev ikke indberettet til statens luftfartsvæsen, men han har talt uformelt med luftfartsvæsenet. det var kun lufthansa der greb til sanktioner over for dfds. man er aldrig blevet kontaktet af faa. han har hørt at sas og lufthansa har måttet beta- le bøder til de amerikanske myndigheder, men han kender ikke beløbenes størrelse. hverken j. poulsen eller raffel opfordrede dfds til at deltage i forhandlingerne i usa. parternes procedure j. poulsen shipping har til støtte for sin påstand i forhold til raffel gjort gældende at man indgik aftale med raffel om levering af et reparationssæt. denne aftale inde- bar en biforpligtelse for raffel til emballering mv. det var fuldt påregneligt for raf- fel at godset skulle videresendes, og at der ville kunne opstå bødekrav hvis den rette emballering ikke fandt sted. der var intet i bestillingen der viste at j. poulsen var klar over at reparationssættet var farligt gods. den fareklasse der fremgik af den kasse raffel pakkede varen i, var en anden end den rigtige. raffel sendte godset til kastrup som vejstransport. for vejtransport i danmark gælder reglerne i adr-konventionen hvorefter raffel var forpligtet til at emballere og mærke det farlige gods korrekt. efter cmr-konventionen havde raffel samme forpligtelse. raffel har ikke overholdt nogen af disse forpligtelser. raffel kunne ikke undgå at vide at godset skulle sendes ud af danmark, idet der i spare part order er en henvisning dels til et skib, dels til momsfritagelse efter moms- lovens §
29. denne henvisning kan ikke være til momslovens § 34, nr. 9, om repara- tion eller vedligeholdelse af skibe, hvad enten disse er i danmark eller i udlandet, for sikkerhedsudstyr er ikke omfattet af denne bestemmelse. leveringen skete til dfds’ adresse i kastrup. raffel havde derfor grund til at tro at videre forsendelse skulle ske som luftfragt. raffel og j. poulsen har haft et samarbejde igennem mange år, så alt i alt burde det have stået raffel klart at pakken skulle med luftfragt. - 10 - det var påregneligt at der kunne opstå problemer som følge af den forkerte mærk- ning og manglende deklaration. havde raffel foretaget behørig mærkning af kassen, var dfds blevet opmærksom herpå ved modtagelsen, og så havde der ikke været nogen sag. skrivelsen af
30. maj 2000 fra faa er alene en orientering om hvad faa havde til hensigt at foretage sig over for lufthansa, så det kan ikke lægges j. poulsen til last at man ikke foretog sig noget i den anledning. efter statens luftfartsvæsens brev af
31. august 2000 gik j. poulsen ud fra at sagen var afsluttet. først i foråret 2002 kom der nyt i sagen. j. poulsen antog herefter straks en amerikansk advokat, og det viste sig at være pengene værd, for det oprindelige krav på 72.000 usd blev forhandlet ned til 25.000 usd. omkostningerne til den amerikanske advokat er afholdt med rette, da det lykkedes advokaten at få forhandlet kravet væsentligt ned. skrivelsen af
32. oktober 2002 er at betragte som et rentepåkrav i henhold til rentelo- ven hvorfor rentekravet for så vidt angår beløbet på 25.000 usd er berettiget. j. poulsen har i forhold til dfds gjort gældende at dfds har misligholdt sin ekspe- ditionsopgave. dfds har ved blot at henholde sig til fragtbrevet undladt at handle med den omhu som en ordentlig speditør skal. dfds har tilmed afkrævet j. poulsen gebyr for ”various dangerous check” uden at foretaget et check. dfds kendte til transportforløbet og var klar over at pakken skulle med passagerfly. j. poulsen har aldrig haft godset i hænde eller udstedt fragtpapirer mv. tværtimod har man bedt dfds om at ordne dette, og det medfører en forpligtelse til at udvise den fornødne omhu. dfds kan ikke smyge ansvaret af sig ved at henvise til at det følger af art. 16 i warszawa-konventionen, jf. luftfartslovens § 99, at ansvaret hviler på afsenderen. j. poulsen har ikke udvist passivitet, og der er heller ikke i bødeforelægget anført noget om at passivitet har haft betydning for størrelsen af bøden. - 11 - j. poulsens krav støttes ikke på bestemmelserne i warszawa-konventionen eller i luftfartsloven da der ikke er tale om skade på eller bortkomst af gods. forældelses- reglerne i disse regelsæt finder således ikke anvendelse. i modsat fald ville kravet fra faa også være forældet allerede da j. poulsen blev præsenteret for det. hvis det lægges til grund at warszawa-konventionen eller luftfartsloven finder anvendelse, kan forældelsesfristen tidligst regnes fra april 2002 hvor j. poulsen fik kendskab til kravet. en forældelsesfrist tidligst kan regnes fra det tidspunkt hvor man bliver be- kendt med kravet. da stævning er udtaget den
33. januar 2003, er der således ikke indtrådt forældelse, heller ikke efter den etårige forældelsesfrist i nsab 2000 §
34. raffel og dfds må hæfte solidarisk for kravet da begge har været årsag til det op- ståede tab. raffel har til støtte for sin påstand gjort gældende at man ikke har begået fejl ved forsendelsen af reparationssættet i henhold til j. poulsens ordre. efter cmr-lovens § 13 skal afsenderen ved transport af farligt gods give fragtføreren nøjagtig oplysning om hvori faren består, og om fornødent angive sikkerhedsforskrifter. det har j. poul- sen undladt, og det er ikke godtgjort at raffel på anden måde havde kendskab til be- skaffenheden af den pågældende fare, jf. cmr-lovens § 13, stk. 1,
35. pkt. raffel anså ikke reparationssættet som farligt gods, i hvert fald ikke ved landevejstransport. den skade sagen vedrører, er en skade som følge af lufttransport og ikke landtransport, og raffel har kun haft med indkøb og, som noget sekundært, landtransport at gøre. raffel vidste ikke og havde intet grundlag for at vide at godset skulle med lufttrans- port. dfds kan i den sammenhæng ikke siges at være en kendt lufttransportør. der står ganske vist på spare part order at sættet er til et skib, og at leveringen er moms- fri efter momslovens §
36. efter § 34, nr. 7 er nødvendigt udstyr til skibe i udenrigs- fart imidlertid fritaget for moms, og et skib i udenrigsfart kan godt befinde sig i danmark midlertidigt. efter nr. 9 er der ligeledes momsfritagelse for så vidt angår reparation og vedligeholdelse af skibe. dette omfatter også vedligeholdelse af skibes sikkerhedsudstyr. det forhold at godset oplyses at være momsfrit, er således ikke i sig selv udtryk for at det er til et skib i udlandet. angivelsen af momsfrihed m.v. vi- ser heller ikke at godset skulle med luftfartøj. - 12 - j. poulsen vidste at godset skulle sendes som luftfragt. efter luftfartslovens § 99 er j. poulsen som afsender ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger som afsenderen eller nogen, som har handlet på afsenderens vegne, har givet i luftfragtbrevet. er op- lysningerne om godset urigtige eller ufuldstændige, er afsenderen ansvarlig for skade som derved er påført befordreren eller nogen over for hvem befordreren er ansvarlig. dette ansvar har raffel ikke påtaget sig. der er ikke årsagssammenhæng imellem raffels ekspedition af godset som vejtrans- port og den indtrufne skade, dvs. bødekravet i anledning af lufttransporten. j. poul- sen accepterede i øvrigt bødeforelægget uden forhandling med raffel eller dfds. det er ufuldstændigt eller misvisende i luftfragtdokumenterne at anføre 16 colli ”ships spares”. det er raffel naturligvis uden ansvar for. j. poulsen har drevet shippingvirksomhed i mange år og har indgående kendskab til international transport, herunder også af farligt gods. j. poulsen havde også viden om hvad forsendelsen nærmere indeholder. det rigtige for j. poulsen havde været at un- derrette dfds om at der var tale om farligt gods, men det undlod man. der forelig- ger således ikke omstændigheder der medfører at j. poulsen kan vælte ansvaret over på raffel. j. poulsens skrivelse af
37. oktober 2002 kan ikke anses som et rentepåkrav. dfds burde have været opmærksom på faremærkaterne idet dfds har både målt og vejet pakken. det er uafklaret om mærkaterne har været dækket af tape og i givet fald i hvilket omfang. at mærkaterne er overset under de forskellige ekspeditioner frem til ankomsten til atlanta er ikke bevis for at de har været tildækket. dfds har til støtte for sin påstand gjort gældende at det følger af luftfartslovens § 99 at afsenderen af godset er ansvarlig for skaden. efter luftfartslovens § 105, stk. 2, har befordreren end ikke pligt til at undersøge om de oplysninger man modtager, er korrekte. befordreren skal kunne stole på afsenderens oplysninger. det var således j. poulsens pligt at give dfds de nødvendige oplysninger til brug for lufttransporten, og denne pligt har j. poulsen tilsidesat. der var en aftale mellem dfds og j. poulsen - 13 - om at dfds kunne underskrive air waybills på j. poulsens vegne, men der var in- gen aftale vedrørende farligt gods, og der foreligger ingen aftale om at ansvaret for deklaration af gods som farligt m.v. i kraft af bemyndigelsen til underskrift air way- bills var overgået til dfds. en speditør må ikke selv åbne forsendelserne. hvis der er noget der springer speditø- ren i øjnene, tager han kontakt til afsenderen, men der var ikke noget påfaldende ved forsendelsen der kom som en mindre pakke med fragtmand. i papirerne var blot an- ført at det var skibsudstyr. intet angav at det var farligt gods, og j. poulsen har heller ikke på noget tidspunkt givet besked herom, således at dfds kunne have overladt forsendelsen til dangerous goods management. honoraret på 1.350 kr. for ”various dangerous check” viser som forklaret ikke at der var en aftale om at dfds skulle foretage en undersøgelse af pakkens indhold. at kassen bar gamle faremærkater, kan ikke tillægges betydning. der er i sagen in- gen sikker viden om hvordan kassen så ud under forsendelsen. det må være j. poul- sen der skal bevise at pakken bar synlige faremærkater, og det bevis er ikke ført. det eneste der er sikkert, er at kassen blev brudt op i atlanta. faa har naturligvis været nødt til at afrive tapen, som kan have været i flere lag og baner, for at undersøge va- ren og indpakningen. hvis faremærkaterne har været delvist synlige, er de blevet overset en række gange inden ankomsten til atlanta. dfds er enig med j. poulsen i at der foreligger skødesløshed hos raffel, men dette kan ikke komme dfds til skade. j. poulsen må hæfte for raffels eventuelle fejl. der er i øvrigt ikke tilstrækkelig årsagsforbindelse mellem skaden og dfds´ hand- linger. en række af punkterne i faa’s skrivelse af
38. april 2002 vedrører det forhold at j. poulsen har fået transporteret farligt gods og vedrører ikke emballagen. andre punkter vedrører j. poulsens manglende dokumentation af instruktion, uddannelse og træning af personalet i håndtering af farligt gods. det er i hvert fald forhold der er dfds uvedkommende. j. poulsen har ikke gjort tilstrækkeligt for at begrænse skaden. undladelsen af at rea- gere har sandsynligvis medført at bødeforelægget blev så stort som 72.000 usd. det - 14 - kunne givetvis være startet på et langt lavere niveau og tilsvarende endt på et lavere niveau hvis j. poulsen havde svaret med det samme. herved kunne man muligvis også have sparet en del af advokatomkostningerne. i øvrigt mangler man en nærmere beskrivelse af hvad advokaten har foretaget sig for det honorar han har oppebåret. det må komme j. poulsen til skade at dfds ikke blev underrettet om møder, for- handlinger mv. med de amerikanske myndigheder. kravet er forældet efter § 118 i luftfartsloven da der ikke blev rejst sag inden 2 år efter luftfartøjets ankomst til atlanta. bestemmelsen er ikke begrænset til skader, men omfatter også andre krav. rettens afgørelse j. poulsen har som afsender af godset ansvaret for at fragtpapirer mv. er korrekt ud- fyldt, og at der er foretaget den tilstrækkelige emballering, i begge henseender med angivelse af eventuel farlighed. det gælder såvel i forholdet til luftfartsmyndigheder som i forholdet til de øvrige aktører i transportprocessen. det privatretlige ansvar for følgerne af mangelfuld eller ukorrekt angivelse af farlighed kan overføres til andre ved en aftale med disse om at de påtager sig emballering og mærkning m.v. en sådan aftale forelå ikke mellem sagens parter. raffel påtog sig at levere godset på den af j. poulsen angivne adresse hos dfds, men påtog sig ikke at gøre godset klart til lufttransport. det kan efter de oplysninger der foreligger om godsets udseende ved indlevering til dfds ikke anses for godt- gjort at godset fremtrådte på en måde der burde få dfds til at reagere over for det og undergive det en nærmere undersøgelse eller eventuelt rette henvendelse til j. poul- sen der foreligger således ikke dokumentation for fejl eller forsømmelser fra raffels eller dfds’ side der kan få betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om hvem der skal bære det endelige ansvar for bøden m.v. som følge af at godset som sket blev sendt i strid med reglerne om lufttransport af farligt gods. raffel & co. a/s og dfds dan transport a/s må herefter frifindes. - 15 - thi kendes for ret: raffel & co. a/s og dfds dan transport a/s frifindes for den af j. poulsen ship- ping a/s nedlagte påstand. inden 14 dage skal j. poulsen shipping a/s til hver af de sagsøgte raffel & co. a/s og dfds dan transport a/s betale 18.000 kr. i sagsomkostninger. kai frederiksen jens feilberg jørn hansen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den