h0059000 - ks

h0059000 - ks udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den

1. februar 2005 blev af retten i sagen h-59-03 regner grasten teaterproduktion aps (advokat ingrid brix jensen) mod komponist jesper winge leisner (advokat niels m. andersen) afsagt sålydende d o m: sagens spørgsmål er, om sagsøgte, jesper winge leisner,0 har krav på synkroniseringsvederlag, og i bekræftende fald hvorledes dette vederlag skal beregnes i anledning af, at musik, komponeret af ham, er anvendt i spillefil- men ”askepop – the movie”. der er endvidere spørgsmål om, hvorvidt sagsøgeren, regner grasten teaterproduktion aps, har søgsmålskompetence. - 2 - påstande. efter at sagsøgeren efter domsforhandlingen har frafaldet
2. led i sine under domsforhandlingen nedlagte påstande, er sagsøgerens endelige påstande følgende: sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke skal beta- les synkroniseringsvederlag for anvendelsen af den af ham komponerede musik i spillefilmen ”askepop – the movie”. subsidiært tilpligtes sagsøgte at anerkende, at synkroni- seringsvederlaget for anvendelsen af den af ham kompone- rede musik i spillefilmen ”askepop – the movie” udgør hans overenskomstmæssige andel af ncb's takster for be- stillingsmusik. mere subsidiært tilpligtes sagsøgte at anerkende, at syn- kroniseringsvederlaget for anvendelsen af den af ham kom- ponerede musik i spillefilmen ”askepop – the movie” udgør et af retten fastsat mindre beløb end 150.000 kr. sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. indledende sagsfremstilling. regner grasten er filmproducent og ejer af og direktør i det sagsøgende selskab (herefter benævnt: teaterproduk- tion), regner grasten rettigheder a/s og regner grasten filmproduktion a/s. regner grasten betegner også sig selv under pseudonymet torkild lervad. sagsøgte jesper winge leisner (herefter winge leisner) er komponist og har komponeret et betydeligt antal populær- melodier og leveret musik til spillefilm. trust - 3 - soundtrack a/s og jwl 2001 a/s er/var selskaber, ejet af winge leisner. michael hardinger er musiker og komponist og ejer af sel- skabet starhouse aps. ”askepop” er en musical, et teaterstykke, der havde premiere i glassalen i tivoli i oktober
3. regner grasten var manuskriptforfatter til musicalen, og winge leisner og michael hardinger var komponister til den største del af musikken. ligeledes i oktober 2001 udkom soundtracket til musicalen på cd på musikforlaget ”trustsoundtracks”. på cd’en figu- rerede følgende fire melodier med tekst og musik, kompo- neret af winge leisner: ”et lillebitte magisk øjeblik”, ”følg din drøm”, ”lys for mig” og ”ensomme hjerter”. i april 2002 blev der indgået en ”konsortieaftale” mellem teaterproduktion/torkild lervad alias regner grasten på den ene side og starhouse aps/michael hardinger og jwl 2001 a/s/winge leisner på den anden side. i februar 2003 havde spillefilmen ”askepop - the movie” premiere i danske biografer. i 2003 udkom endvidere soundtracket fra spillefilmen på cd på forlaget cmc re- cords. på cd’en figurerede fem melodier med tekst og mu- sik, komponeret af winge leisner, nemlig de fire fra mu- sicalen samt ”følg dit hjerte”. ”ensomme hjerter” fra mu- sicallen er på coveret til cd’en fra spillefilmen beteg- net som ”mit ensomme hjerte”. aftalegrundlag. yderligere sagsfremstilling. - 4 - af et oplæg til en aftale mellem ”regner grasten film” og trust soundtracks a/s om ”askepop”, underskrevet af winge leisner på vegne trust soundtracks a/s den
4. marts 2001, fremgår bl.a.: ”trust og regner grasten film finansierer produktio- nen af soundtracket til musicalen ”askepop” 50/
5. budgettet er estimeret til 450.000 kr. ... trust sørger for tilvejebringelse af alle kompositio- ner ... sangene skal opfylde helt definerede dramatiske krav i historien og altså være nøje knyttet til musicalens manus ... trust soundtracks og regner grasten film recouper sammen, hvorefter nettoprovenuet splittes 50/50 ... trust udarbejder en enkel kontrakt til erstatning for denne shortform agreement.” af en e-mail af
6. april 2001 fra winge leisner til reg- ner grasten fremgik bl.a.: ”... omkring projekterne vil jeg foreslå en helt enkel af- tale, som kan være en skabelon for alt hvad vi laver sammen: trust står for al finansiering af musik- ken/soundtracks, dvs. at forslaget om, at regner grasten film skal 50%-finansiere musikken til askepop falder bort. trust påtager sig altså finansieringen af de projekter vi vil gøre sammen – og efter breake- ven splitter vi 50/
7. dette ændrer naturligvis ikke på dine rettigheder. ved filmene har du alle synkroniseringsrettigheder vederlagsfrit, altså også i forbindelse med en senere filmudgave af askepop. ... jeg er også sikker på, at du og jeg kan skabe både god/sjov kreativitet – og god forretning sammen, når vi får et samarbejde op at køre ...” - 5 - ”regner grasten film” og trust soundtracks a/s indgik ef- terfølgende – i 2001 – en ”bindende aftale vedr. musical- projektet: askepop”. af aftalen (bilag 8) fremgik bl.a.: ”trust soundtracks finansierer produktionen af soundtracket til musicalen ”askepop”. budgettet er estimeret til 450.000 kr. ... sangene skal opfylde helt definerede dramatiske krav i historien og altså være nøje knyttet til musicalens manus ... salg og distribution af soundtrack udgivelse. ... økonomi. parterne deler nettoprovenuet 50:50 efter at indspil- ningsomkostninger, initialomkostninger og udgifter til promotion er recoupet. ... som en del af denne aftale overdrager trust soundtracks vederlagsfrit regner grasten film alle synkroniseringsrettigheder til de producerede sange i forbindelse med en senere filmversion. rettighederne gælder for hele verden. ...” i efteråret 2001 – omkring tidspunktet for premieren for musicalen i tivoli – pågik der forhandlinger mellem par- ternes advokater om en konsortieaftale. regner grastens advokat michael havemann sendte den
8. september 2001 en e-mail til winge leisners advokat niels m. andersen med udkast til konsortieaftale til brug for et møde mellem parterne dagen efter, og advokat niels m. andersen kom- menterede i en e-mail af
9. september 2001 i punktform aftaleudkastet. blandt advokat niels m. andersens forslag til aftaletekst var: ”... overdragelsen af komponisternes rettigheder sker dog med respekt af den overdragelse, som komponisterne har foretaget vedrørende administration af deres ret- tigheder til musikforlag og ncb/koda for så vidt an- går de mekaniske rettigheder og den offentlige frem- førelse af de underliggende musikværker. ... - 6 - kunstnerkonsortiet kan uden begrænsning udnytte og lade andre udnytte deres rettigheder i henhold til nærværende aftale. for så vidt angår de underliggende musikværker, som indgår i musical’en, skal kunstnerkonsortiet indgå sædvanlige aftaler med ncb/koda og tilsvarende andre organisationer i udlandet og betale de sædvanlige ve- derlag herfor (synkroniseringsvederlag, mekanise- ringsvederlag, lydfæstningsvederlag m.v.) i henhold til de angivne organisationers sædvanlige regler og tariffer. sådanne vederlag betales enten af kunstner- konsortiet eller den fonogramproducent, filmproducent eller anden tredjemand, som skal udnytte rettighe- derne til musical’en og fordeles af de pågældende or- ganisationer direkte til komponisterne og/eller dis- ses forlag og holdes således uden for kunstnerkonsor- tiet. ...” den
10. april 2002 blev konsortieaftalen underskrevet. af aftalen fremgår, at teaterproduktion ejer 50 % af kon- sortiet, og at starhouse aps og jwl 2001 a/s ejer 25 % hver. det fremgår af aftalens præambel, at winge leisner og mi- chael hardinger har komponeret de angivne musikstykker, at regner grasten har skrevet historien, dialogen og ma- nuskriptet, og at komponisterne og forfatteren hver især bekræfter at have overdraget deres rettigheder til deres respektive 100% ejede selskaber. det fremgår endvidere af præamblens punkt 1.4, at ”parterne er på denne baggrund enige om at indskyde parternes store rettigheder til såvel musikken og tek- sterne som historien, dialogen og manuskriptet til mu- sicalen i et konsortium i henhold nærværende aftale. ophavsmændenes små ophavsrettigheder, dvs. mekanisering og offentlig fremførelse, er dog ikke omfattet af over- dragelsen til konsortiet. sådanne rettigheder er over- draget til ncb/koda og/eller musikforlag på sædvanlige vilkår; for så vidt angår forfatteren medfører dette, at denne modtager sædvanligt/markedsmæssigt vederlag i form af honorar, royalties og eventuelt copy-dan midler - 7 - vedrørende manuskript for udnyttelse udenfor musicals (:udenfor store rettigheder).” af konsortieaftalen fremgår endvidere bl.a.:
11. musikken og historien 3.
12. musikken og musikteksterne i musicalen består hovedsageligt af nye kompositioner. 3.
13. komponisterne indestår for, at komponisterne i sin helhed har ophavsretten til de ... nævnte værker, at musikken (kompositionen og teksterne) i sin helhed er originale ...
14. øvrige rettigheder 4.
15. regner grasten teaterproduktion aps har indgået de som bilag 4 vedhæftede aftaler (herunder følgende: instruktør, koreograf, scenografer, udøvende kunst- nere – herunder skuespillere, sangere, musikere og dansere, dirigent og kapelmester) om overdragelse af disses rettigheder til musicalen. 4.
16. i det omfang, aftalerne er indgået med regner grasten teaterproduktion aps, videreoverdrages – i det omfang aftalerne med tredjemand tillader det – rettighederne og stilles vederlagsfrit til rådighed for konsortiet med henblik på konsortiet’s ejerskab og/eller udnyttelse heraf mod opfyldelse af aftalerne ... 4.
17. såfremt torkild lervad og/eller grasten har fået overdraget rettigheder, som måtte tilkomme belys- ningsmester [etc.] ... videreoverdrages disse tilsva- rende til konsortiet. 4.
18. konsortiet respekterer den mellem tivoli og reg- ner grasten teaterproduktion aps indgåede aftale, hvorefter der betales 5 % i royalty. 4.
19. på baggrund af ovenstående rettighedsoverdragel- ser samles alle rettigheder således så vidt muligt til musicalen hos konsortiet med henblik på, at par- terne i fællesskab gennem konsortiet kan udnytte disse. musicalens samlede originalmateriale ejes af konsortiedeltagerne i deres indbyrdes ejerforhold.
20. konsortiet’s udnyttelse af rettigheder - 8 - 5.1 parterne har således overdraget alle rettigheder til konsortiet med – undtagelse af små rettigheder tilhørende ophavsmændene, jf. § 1.4 – efter ophavs- retslovens til at udnytte og lade andre udnytte ret- tighederne (herunder hel eller delvis udnyttelse, og udnyttelse af senere, ændrede, bearbejdede og over- satte versioner) og alle tilknyttede immaterielle rettigheder, herunder merchandising, varemærker, ret- tigheder efter markedsføringsloven m.v. 5.
21. som følge af overdragelsen skal udnyttelsen af rettighederne ske i fællesskab gennem konsortiet ... 5.
22. parternes ideelle rettigheder (droit morale), som ikke kan overdrages efter ophavsretsloven, tilhø- rer hver af de respektive ophavsmænd og skal respek- teres af konsortiet. parterne giver dog på forhånd konsortiet samtykke til at foretage rimelige ændrin- ger i musicalen, herunder i de underliggende værker, og ret til at foretage videreoverdragelse af rettig- heder til musicalen og de underliggende værker samt giver samtykke til rimelig udnyttelse af deres ret- tigheder, hvilket samtykke i relation til fx reklamer og i andre lignende sammenhænge ikke kan nægtes uden saglig grund hertil. 5.4 de ovenfor nævnte rettigheder omfatter – uden at begrænse det generelle i det foregående – eneret- tighederne til uden tidsmæssige, territoriale eller andre begrænsninger:
23. at sammenstille musikken ... og musicalen i alle formater, farver og versioner efter alle i dag kendte og i fremtiden kommende optagelsesmetoder, ...
24. at fremføre, vise sælge og udleje musicalen med kompositionerne/musikken (eller dele heraf) med eller uden tekster eller eftersynkroniseret på ethvert sprog ... såvel som til
25. at kopiere og på anden måde fremstille eksempla- rer af musicalen med musikken. ... 5.
26. konsortiet kan uden begrænsning udnytte og lade andre udnytte deres rettigheder i henhold til nærvæ- rende aftale. for så vidt angår de små rettigheder til underliggende musikværker, som indgår i musica- len, skal konsortiet indgå sædvanlige aftaler med ncb/koda og tilsvarende andre organisationer i udlan- det og betale de sædvanlige vederlag herfor (synkro- niseringsvederlag, mekaniseringsvederlag, lydfæst- ningsvederlag m.v.) i henhold til de angivne organi- sationers sædvanlige regler og tariffer, hvilke ve- - 9 - derlag tilgår ophavsmændene og holdes udenfor konsor- tiet. konsortiet og/eller den producent (fonogrampro- ducent, filmproducent eller anden tredjemand, som skal udnytte rettighederne til musicalen) betaler endvidere royalties til de øvrige rettighedshavere ... for så vidt angår første opsætning inde i tivoli er det dog særskilt aftalt, at der ikke skal betales sædvanlige royalties for store rettigheder til kompo- nisterne og /eller forfatteren, idet der i stedet til fordeling mellem disse skal betaltes i alt 15 % af overskuddet ved første opsætning i tivoli defineret som nettoindtægterne ved billetsalget efter recoup- ment af udgifterne til markedsføring og udgifterne til produktion og afvikling af første opsætning.” det fremgår af konsortieaftalens pkt. 6, at konsortiet skulle indgå aftaler med relevante producenter om udnyt- telsen af rettighederne til musicalen og de underliggende værker på sædvanlige markedsvilkår. der var blandt andet enighed om, at konsortiet skulle indgå aftale med teater- produktion som produktionsselskab om selve opsætningen af musicalen i tivoli, trust soundtracks om produktion og udgivelse af musicalens musiknumre på fonogram og med et filmproduktionsselskab kontrolleret af regner grasten om en eventuel filmatisering. det fremgår videre af pkt. 6, at teaterproduktion skulle aflægge behørigt regnskab for førsteopsætningen af tivoliproduktionen og afregne 15 % af overskuddet til konsortiet. det fremgår endelig, at væsentlige beslutninger om udnyttelse af rettighederne og indgåelse af aftaler med tredjemænd skulle træffes i fæl- lesskab og i enighed, således at en part ikke usagligt skulle kunne modsætte sig beslutninger, som de to øvrige parter var enige om. der er til sagen fremlagt en udateret ”kontrakt” mellem ”regner grasten filmrettigheder as” som køber og ”kunst- nerkonsortiet v/regner grasten teaterproduktion aps” som sælger om overdragelse af filmrettighederne til musicalen askepop. kontrakten er – efter det oplyste i 2002 - un- derskrevet for begge parter af regner grasten. prisen for filmrettighederne var 150.000 kr. samt en del af netto- - 10 - overskuddet ved salg og visning af filmen, beregnet efter nogle i aftalens § 9 nærmere angivne retningslinier. kon- trakten omtaler ikke spørgsmålet om rettighederne til mu- sicalens musikkompositioner eller afregning af eventuelt synkroniseringsvederlag. forud for spillefilmens premiere i biograferne i februar 2003 opstod der mellem parterne uenighed om, hvorvidt winge leisner havde krav på synkroniseringsvederlag for brugen af den af ham komponerede musik i spillefilmen. af en e-mail af
27. november 2002 fra winge leisners advokat til regner grastens advokat fremgik bl.a.: ”med hensyn til de små rettigheder er disse holdt uden for konsortiet, og deres klient må endvidere indhente tilladelse til anvendelse af både min klients og mi- chael hardingers musikværker i filmen og betale normalt synkroniseringsvederlag herfor. deres klient bliver nødt til at foretage denne rettighedsclearing, da det er en betingelse for overhovedet at kunne anvende mu- sikværkerne i filmen ...” i en e-mail af
28. december 2003 fra winge leisners advo- kat tilbød winge leisner at give tilladelse til synkroni- sering af musikværkerne mod et vederlag på 150.000 kr., svarende til 30.000 kr. pr. sang, som skulle anvendes i spillefilmen. tilladelsen omfattede skandinavien. foranlediget af betalingskrav fra ncb (nordisk copyright bureau) på 150.000 kr. på vegne winge leisner, stilet til ”regnar grasten film”, umiddelbart op til spillefilmens premiere blev beløbet deponeret hos ncb, efter at ncb i en rykkerskrivelse af
29. februar 2003 til ”regner grasten film” havde truet med fogedforbud mod visning af spille- filmen. af ncb’s tariffer for anvendelse af musik i audiovisuelle produktioner pr.
30. juli 2002 fremgår, at der med hensyn til synkroniseringsvederlag for de forskellige produkti- - 11 - onstyper, herunder spillefilm, skelnes mellem allerede eksisterende musik og bestillingsmusik. synkroniserings- vederlag for brug af eksisterende musik, der er defineret som ”musik, der tidligere har været indspillet og udgivet fx på cd”, forhandles individuelt. synkroniseringsveder- lag for bestillingsmusik, der defineres som ”ny musik skrevet specielt til den pågældende produktion”, beregnes efter tarifferne som udgangspunkt til 26.183 kr. for eu- området og for resten af verden til 39.274,50 kr. af ta- rifmaterialet fremgår endvidere bl.a.: ”... ingen regel uden undtagelse på trods af faste priser i tarifferne findes der und- tagelser hvor rettighedshaveren forbeholder sig ret- ten til selv at fastsætte prisen i hvert enkelt til- fælde. kontakt ncb når du har besluttet dig for hvil- ken musik du vil anvende – så tjekker vi om der er muligt, og hvad det koster. ... synkroniseringsvederlag synkroniseringsvederlaget er det beløb du skal betale for at få tilladelse til at bruge ncb-beskyttet musik i en av-produktion. tilladelsen gælder kun for den angivne produktion til det angivne anvendelsesformål. ...” i en e-mail af
31. september 2003 fra lene børglum fra ”zentropa” til winge leisner bekræfter lene børglum, at ”zentropa” betalte 150.000 kr. til winge leisner for syn- kroniseringsrettigheder ”and all other rights” til at bruge musikken, som var 5 sange/kompositioner, i spille- filmen ”open hearts”, ”and in derivative works for marke- ting use according to our agreement.” der er fremlagt en ikke underskrevet ”soundtrackaftale” mellem trust soundtracks v/aller international a/s og regner grasten rettigheder a/s vedrørende spillefilmen ”anja & viktor”. der er endvidere fremlagt en ”licensaf- tale” mellem ”trust & soundtracks v/aller intl. a/s og - 12 - regner grasten film produktion aps, tillige vedrørende spillefilmen ”anja & viktor”. aftalen fremstår som under- skrevet den
32. april 2002 af winge leisner på vegne ”trust & soundtracks”. forklaringer regner grasten har forklaret, at han har lavet film i mange år. han har skrevet en del manuskripter under pseu- donym. ideen til musicalen askepop opstod i slutningen af 1999, hvor han aftalte projektet med tivolis underhold- ningschef til opførelse i glassalen i tivoli. han fik tilsagn fra michael hardinger til produktion af musik til musicalen. i forbindelse med produktionen af en anden film, bertram, fik vidnet en henvendelse fra winge leis- ner, som vidnet kendte af navn. winge leisner havde et sound track-selskab, der havde haft stor succes med soundtracket til filmen ”den eneste ene”. der blev holdt et møde mellem vidnet, hardinger og winge leisner, og da kemien var god, enedes parterne om et samarbejde om musi- calen. vidnet havde også et samarbejde med winge leisner i forbindelse med filmen anja & victor. der kom ikke no- get samarbejde i stand i forbindelse med ”bertram”. den langsigtede strategi var, at musicalen efter forhå- bentlig at være blevet en succes i tivoli skulle ”ekspor- teres” til udlandet, f.eks. england og usa, hvilket kunne give et godt indtægtsgrundlag. musicalen skulle endvidere produceres i en spillefilmudgave. det var vidnet, der skulle stå for produktionen af filmen, og det var menin- gen, at han vederlagsfrit skulle kunne disponere over mu- sikken. winge leisner skulle så oppebære indtægterne ved at udgive soundtracket med egne og andres kompositioner på cd. sådan var også aftalen i forbindelse med filmen - 13 - ”anja & viktor”. vidnet har aldrig betalt noget beløb til winge leisner for musikrettigheder. vidnet foreslog winge leisner, at de skulle starte et joint venture, hvor alt blev samlet i én hat med henblik på at være sikret på lang sigt. de blev enige om strate- gien, og en joint venture aftale, konsortieaftalen, blev efter et roligt forhandlingsforløb indgået efter premie- ren på musicalen. det var aldrig på tale, at der skulle betales synkroniseringsvederlag til en konsortiedeltager. det var meningen, at konsortiet skulle være indehaver af alle rettigheder, og det er en fejl, at ordet ”synkroni- sering” har sneget sig ind i aftalen. hvis vidnet havde gjort sig dette klart, havde han aldrig skrevet aftalen under. regner grasten filmproduktion betalte i overensstemmelse med den fremlagte aftale 150.000 kr. til konsortiet for retten til at producere film over musicalen askepop. 150.000 kr. var markedsprisen. det var alle rettigheder, som blev overdraget, også rettighederne til musikken, som der ikke skulle betales særskilt synkroniseringsvederlag for. en musical er et værk, hvor det ikke giver mening at adskille handling og musik. det fremgår også af soundtrack-aftalen, at synkroniseringsrettighederne blev overdraget til filmselskabet, som ikke har givet afkald herpå. denne overdragelse var forudsætningen for winge leisners pladerettigheder til soundtracket. hvis regner grasten filmproduktion skal betale yderligere for filmrettighederne til askepop, vil selskabet gå vi- dere til konsortiet med kravet. han har i givet fald ikke fået det, som han har betalt for. michael hardinger har ikke rejst noget krav i anledning af filmatiseringen af askepop. - 14 - rettighederne placeres i forskellige regner grasten-sel- skaber. det er noget, som revisor eller advokat tager sig af. det kan måske virke lidt forvirrende. man kan jo se, at ncb har taget fejl. jesper winge leisner har forklaret, at han er komponist og har komponeret omkring 500 sange. han har en tidligere karriere som udøvende musiker bag sig. han har vundet priser for sin musik og har haft 2 sange på den engelske top
33. han har skrevet musik til flere film, dels som særlige opgaver, dels ved at levere en enkelt eller en- kelte sange til en film. han stiftede selskabet trust soundtracks for at tjene penge på udgivelse af filmmusik. konceptet var, at film- producenten skulle gøre vederlagsfri brug af musikken, mens trust soundtracks tjente penge på pladerettighe- derne. det gik godt i starten, men da dette ikke fort- satte, solgte han selskabet. da der var brug for nogle hits i musicalen askepop, blev han opfordret til at deltage i konsortiet. det var en del af konsortieaftalen, at kunstnerne skulle indskyde deres store rettigheder, hvilket er usædvanligt. det normale er, at kunstnerne får del i billetindtægterne, men ved konsortieaftalen ville han kun få penge ud af det, hvis projektet i sin helhed gav overskud. det var en forudsæt- ning, at de små rettigheder blev holdt uden for. da han gik med i konsortiet, håbede han, at pladeudgivelsen kunne give en indtægt. musicalen blev set af 72.000 men- nesker og blev således en stor succes. hvis han ikke havde indskudt sine store rettigheder, ville han have op- pebåret 650.000 kr., men resultatet blev, at han ikke fik noget beløb overhovedet. - 15 - forhandlingsforløbet op til konsortieaftalen var lang- strakt. der var ingen misforståelser: han forærede ikke sine små rettigheder væk. han og michael hardinger sagde direkte til advokat michael havemann, at retten til at oppebære synkroniseringsvederlag skulle bibeholdes, og det kom så også med i aftaleteksten. det er mange år si- den, at han havde tariffer for sin musik. de små rettigheder blev holdt udenfor som en slags sik- ring, da de store rettigheder blev skudt ind. de små ret- tigheder giver også kun mindre indtægter. trust soundtracks/aller international havde masterrettig- hederne til musikken, men ikke komponistrettighederne, der indehaves af komponisten selv. som komponist afgiver man ikke sine komponistrettigheder. de rettigheder, som omtales i hans mail af
34. april 2001 til regner grasten, vedrører ikke komponistrettighederne. han blev ikke inddraget i salget af filmrettighederne til musicalen - han modtog blot en besked om, at salget havde fundet sted. han hørte efterfølgende, at filmproduktionen af askepop var påbegyndt. han havde krav på synkronise- ringsvederlag for anvendelsen af musikværkerne, som ikke var lavet til filmen, men til musicalen. 150.000 kr. er et rimeligt vederlag for 5 sange til en film. han fik 150.000 kr. for fire brudstykker af sine musikværker til en spillefilm af susanne bier, ”elsker dig for evigt”, og for ca. 1½ år siden 135.000 kr. for et musikstykke til en engelsk spillefilm. trine skytte holm har forklaret, at hun de sidste 7 år har været ansat hos ncb (nordisk copyright bureau). ncb er en nordisk non profit organisation, der forvalter me- - 16 - kaniske rettigheder i musikverdenen. ncb har gensidig- hedsaftaler med andre, udenlandske forvaltningsbureauer. mekaniseringsrettigheder omfatter al sammenstilling af lyd og billeder, f.eks. på film, video, tv-programmer etc. synkroniseringsvederlaget dækker fremstilling af det første eksemplar. herefter beregnes kopivederlag. masterrettigheder er rettighederne til at foretage ind- spilning af musikværkerne, mens ophavsmanden, kunstneren, råder over komponistrettighederne til selve musikværket. masterrettighederne giver dermed ikke rettighederne til selve musikværket. såfremt et medlems musikværk ønskes anvendt i en sammen- stilling med billeder, skal der ske en rettighedsclea- ring. forvaltes rettighederne af ncb, skal producenten kontakte ncb. clearingen skal være gennemført før produk- tionens premiere, for at produktionen er lovlig. i det foreliggende tilfælde rettede regner grasten ikke henven- delse til ncb med henblik på clearing. det var winge leisner, der gjorde ncb opmærksom på filmproduktionen. der sondres mellem præeksisterende musik og bestillings- musik. ved præeksisterende musik er prisfastsættelsen in- dividuel. for bestillingsmusik, der er bestilt særligt til den pågældende produktion i henhold til aftale mellem kunstneren og producenten, findes faste tariffer. det var ncb's skøn, at synkroniseringsvederlaget for an- vendelse af winge leisners musikværker skulle beregnes som præeksisterende musik, fordi musikværkerne allerede var udgivet på cd, og fordi det var det, som winge leis- ner selv oplyste. opnås der ikke enighed om prisen, kan musikken ikke benyttes. man kan ikke lave film, hvis man ikke vil betale, hvad det koster. - 17 - procedure teaterproduktion har anført, at parternes aftalegrundlag er soundtrack-aftalen fra 2001 (bilag 8) og konsortieaf- talen. ifølge soundtrack-aftalen, som blev indgået forud for både musicalens opsætning i tivoli og konsortieafta- len, blev synkroniseringsrettighederne til sangene over- draget vederlagsfrit til regner grasten film til en se- nere filmversion af ”askepop”. dette var i overensstem- melse med den måde, som parterne i øvrigt havde samarbej- det på: winge leisner lagde synkroniseringsrettighederne ind, både masterrettighederne og de personlige, og fik til gengæld pladerettighederne. regner grasten har ikke frafaldet sine rettigheder i henhold til aftalen, der heller ikke på noget senere tidspunkt er blevet ændret, eller blot reforhandlet. meningen med konsortieaftalen var da også, at konsortiet skulle være indehaver af alle rettigheder, herunder de store rettigheder, således at konsortiet kunne disponere på den forudsatte måde. ret- tighederne skulle være samlet. winge leisner kunne have fået indføjet i aftalen, at han forbeholdt sig rettighe- derne til soundtracket i filmen, men den aftalte ordning blev en anden, nemlig at winge leisner som konsortiedel- tager skulle have 25 % af alle indtægter, når der var overskud i konsortiet. projektet var langsigtet, og dette havde winge leisner accepteret. de omhandlede synkronise- ringsrettigheder var altså forlods overdraget til regner grasten film. michael hardinger har da heller ikke rejst noget krav i anledning af filmatiseringen. det kan undre, at winge leisner ikke har indkaldt michael hardinger som vidne under sagen. såfremt retten kommer frem til, at winge leisner har krav på et synkroniseringsvederlag, gøres det subsidiært gæl- - 18 - dende, at vederlaget skal beregnes efter tarifferne ved- rørende bestillingsmusik. musicalen er et samlet værk, der ikke kan adskilles i handling og musik. det fremgår af konsortieaftalen, at winge leisners musiknumre var be- stilt til en række sammenhænge. ifølge aftalens pkt. 5.
35. skulle konsortiet have ret til at sammenstille musikken i en række relationer. det stod alle klart, at der var et større antal anvendelsesmuligheder for musikken. det var på forhånd meningen, at musikken skulle anvendes i alle de nævnte medier, og det kan kun meget vanskeligt hævdes, at musikken ikke også var bestilt til den planlagte film- produktion. et eventuelt synkroniseringsvederlag må der- for beregnes med udgangspunkt i ncb’s tarif for bestil- lingsmusik, hvilket også vil være i overensstemmelse med konsortieaftalens henvisning til ncb/kodas sædvanlige ”regler og tariffer”. der er ingen tariffer for præeksi- sterende musik, hvor prisen fastsættes individuelt. en fri forhandlingsret for winge leisner strider mod formå- let med og ordlyden af konsortieaftalen, og kunne gøre konsortiets udnyttelse af de overdragne rettigheder illu- sorisk. winge leisner ville ved at kræve et uforholdsmæs- sigt højt honorar, f.eks. en mio. kr., for sin musik kunne ødelægge konsortiet. winge leisner må endvidere an- ses for koncipist af aftalen, der med få undtagelser er skrevet af efter advokat niels m. andersens koncept. såfremt retten måtte finde, at der ikke er tale om be- stillingsmusik, finder principperne i købeloven anven- delse, således at synkroniseringsvederlaget skal fastsæt- tes som et rimeligt og sædvanlig niveau. det er ubilligt og i strid med aftalerne i parternes samarbejde i øvrigt at kræve et vederlag på 150.000 kr. winge leisner har ikke godtgjort, at et vederlag på dette niveau er sædvan- ligt eller rimeligt. størrelsen af vederlaget må derfor fastsættes til et væsentlig lavere beløb. - 19 - teaterproduktion har som konsortiedeltager den fornødne retlige interesse i sagsanlægget til at kunne være sagsø- ger. regner grasten vil rette krav mod konsortiet, hvis han skal betale mere end de 150.000 kr. for filmrettighe- derne. det var en forudsætning for ham, at musikken var omfattet af købet. når der er tale om en musical, kan mu- sik og handling ikke meningsfuldt adskilles. winge leisner har anført, at han efter ophavsretslovens § 1 har rettighederne til egne kompositioner og tekster. disse rettigheder forvaltes af ncb. aftalen fra 2001 (bi- lag 8) mellem regner grasten filmproduktion og trust soundtracks vedrører masterrettighederne. det blev af- talt, at trust soundtracks skulle have rettighederne til udgivelse af musikken på cd, mens regner grasten filmpro- duktion skulle kunne anvende soundtracket i sin film. de rettigheder, der her er på tale, er omfattet af ophavs- retslovens §§ 65 og
36. trust soundtracks kunne ikke di- sponere over winge leisners personlige komponistrettighe- der, og winge leisner var ikke selv part i aftalen. gan- ske som det ville være tilfældet, hvis det drejede sin om musik, komponeret af lennon&mccartney, skal filmproducen- ten rette henvendelse til ncb for at afklare komponist- rettighederne med winge leisner, når musik, komponeret af ham, ønskes benyttet i en film. synkroniseringsrettighe- derne, nævnt i winge leisners mail af
37. april 2001 til regner grasten, vedrørte alene masterrettighederne. afta- len om spillefilmen anja & viktor var af tilsvarende ka- rakter og havde intet med winge leisners rettigheder som autor at gøre. der er i øvrigt ikke grundlag for at hen- vise til, hvad parterne plejede at gøre. udover ”askepop” havde parterne alene haft et samarbejde om anja & viktor. det er ubestridt, at de såkaldte store rettigheder blev skudt ind i konsortiet. de små rettigheder blev holdt udenfor, hvilket var vigtigt for winge leisner. når der i - 20 - aftalens pkt. 5.
38. henvises til betaling af de ”sædvan- lige vederlag”, er meningen, at typen af vederlag, der skal betales, afhænger af, hvilket medie der er tale om. meningen var, at de små rettigheder skulle følge ncb-sy- stemet, hvilket i det foreliggende tilfælde betød, at ve- derlagets størrelse skulle forhandles. koncipistreglen er uden betydning for fastsættelsen af vederlaget, allerede fordi konsortieaftalen indeholder klare regler, men også fordi aftalen blev indgået mellem to professionelle par- ter efter forhandlinger. ncb's system sondrer mellem eksisterende musik og bestil- lingsmusik. i nærværende sag var musikværkerne allerede indspillet på cd i 2001 i forbindelse med opførelsen af musicalen. der er derfor tale om anvendelse af eksiste- rende musikværker i forbindelse med filmversionen af askepop. det er uden betydning, at konsortieaftalen inde- holder en bestemmelse om, at et produktionsselskab kon- trolleret af regner grasten skulle lave en eventuel film- version af askepop, fordi de små rettigheder er holdt uden for aftalen. der skulle derfor betales synkronise- ringsvederlag i forbindelse med produktionen af filmver- sionen af askepop for brugen af de eksisterende musikvær- ker. winge leisner kendte ikke konkret til regner grastens filmplaner et vederlag på 150.000 kr. for anvendelsen af fem musik- stykker komponeret af en anerkendt komponist må betegnes som rimeligt. det er ikke godtgjort, at vederlaget skulle være urimeligt. teaterproduktion kunne have begæret syn og skøn, men har undladt dette. winge leisner har loyalt opfyldt sine forpligtelser i henhold til aftalen, hvilket regner grasten eller hans selskaber ikke gjorde. en hvil- ken som helst filmproducent skulle have rettet henven- delse til ncb. - 21 - aftalen mellem regner grasten filmproduktion og trust soundtracks, der ikke er parter i denne sag, vedrører ma- sterrettighederne. betaling af synkroniseringsvederlag for brug af de af winge leisners kompositioner påhviler regner grasten filmproduktion. konsortiet ved teaterpro- duktion og regner grasten filmproduktion indgik aftale om overdragelse af filmrettighederne, uden at winge leisner blev inddraget som forudsat i konsortieaftalen. konsor- tiet kunne ikke overdrage de små rettigheder til filmsel- skabet, allerede fordi konsortiet ikke var rettighedsha- ver. regner grasten filmproduktion skal som filmproducent betale for de små rettigheder og har derfor ikke krav på tilbagebetaling af synkroniseringsvederlaget. teaterpro- duktion er ikke rette sagsøger. rettens bemærkninger uanset at spørgsmålet om betaling af synkroniseringsve- derlag til winge leisner som komponist af musikken til spillefilmen ”askepop the movie” efter det foreliggende konkret er et retligt anliggende mellem ham og regner grasten filmproduktion aps, der som producent af filmen blev afkrævet betaling af ncb og foretog deponering af det krævede beløb på 150.000 kr. som synkroniseringsve- derlag til winge leisner, finder retten, at teaterproduk- tion har fornøden retlig interesse i at få påkendt de spørgsmål, som er indeholdt i teaterproduktions endelige påstande, der således alene kan angå retsforholdet mellem retssagens parter. retten har herved lagt afgørende vægt på, at parterne begge er aftaleparter i konsortieaftalen, der efter sit indhold bl.a. regulerer et spørgsmål om synkroniseringsvederlag til musikkens ophavsmænd. det fremgår af konsortieaftalen pkt. 1.4., at parternes store rettigheder blev indskudt i konsortiet, mens de små - 22 - ophavsrettigheder ikke var omfattet af overdragelsen, idet disse for musikkens vedkommende i stedet var over- draget til ”ncb/koda og/eller musikforlag på sædvanlige vilkår.” af aftalens pkt. 5.
39. fremgår, at parterne har overdraget alle rettigheder til konsortiet ”med undta- gelse af små rettigheder”. af pkt. 5.
40. fremgår, at kon- sortiet uden begrænsning kan udnytte og lade andre ud- nytte deres rettigheder, for så vidt angår de små rettig- heder til underliggende musikværker dog således, at kon- sortiet skal indgå sædvanlige aftaler med ncb/koda og be- tale ”de sædvanlige vederlag herfor (synkroniseringsve- derlag ...) i henhold til de angivne organisationers sæd- vanlige regler og tariffer, hvilke vederlag tilgår op- havsmændene og holdes udenfor konsortiet.” retten finder, at det følger af de anførte bestemmelser i konsortieaftalen, der blev indgået i april 2002 efter mu- sicalens premiere i efteråret 2001, sammenholdt med sa- gens oplysninger i øvrigt, at der skulle betales synkro- niseringsvederlag til winge leisner som komponist, når de af musicalens musikværker, der var komponeret af ham, blev anvendt i den efterfølgende spillefilm ”askepop – the movie”. den af teaterproduktion påberåbte soundtrack- aftale fra 2001 (bilag 8) mellem ”regner grasten film” og trust soundtracks a/s, der ikke er parter i nærværende sag, kan ikke føre til et andet resultat, hvorved bemær- kes, at det ikke fremgår af aftalen, at winge leisners komponistrettigheder var omfattet af den i aftalens to sidste afsnit omhandlede overdragelse. efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder og ef- ter regner grastens og winge leisners forklaringer finder retten, at der allerede fra et tidligt tidspunkt forud for musicalens premiere var en fælles forståelse af, at musical-udgaven af ”askepop” alene skulle være starten på et langsigtet projekt, som fremtidigt - udover opførelsen - 23 - af musicalen andre steder i verden - også skulle omfatte snarlig produktion af en spillefilmudgave af musicalen. dette forhold afspejler sig såvel i konsortieaftalen som i de forud herfor stedfundne forhandlinger, der illustre- res af e-mailen af
41. april 2001 fra winge leisner til regner grasten og den senere indgåede aftale (bilag 8). under de således foreliggende omstændigheder, sammenholdt med ordlyden af konsortieaftalens pkt. 5.6., ”synkroni- seringsvederlag ... i henhold til de angivne organisatio- ners sædvanlige regler og tariffer”, finder retten – uan- set at der allerede var udgivet en cd med soundtracket fra musicalen – ikke, at winge leisner har godtgjort grundlag for, at det ham tilkommende synkroniseringsve- derlag skal fastsættes på andet grundlag end efter tarif- ferne for bestillingsmusik, dvs. på grundlag af fri for- handling. som følge af det anførte tages teaterproduktions subsidi- ære påstand til følge som nedenfor bestemt. thi kendes for ret: sagsøgte, jesper winge leisner, tilpligtes overfor sagsø- geren, regner grasten teaterproduktion aps, at anerkende, at synkroniseringsvederlaget for anvendelse af den af ham komponerede musik i spillefilmen ”askepop – the movie” udgør hans overenskomstmæssige andel af ncb’s takster for bestillingsmusik. ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part. - 24 - claus forum petersen svend emil nielsen hans havsager (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den