(det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl for nogen af de i dommen nævnte personer eller på anden

(det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl for nogen af de i dommen nævnte personer eller på anden måde at offentliggøre deres identitet) højesterets kendelse afsagt onsdag den

1. august 2018 sag 24/2018 journalist a (ved advokat asger bagge-jørgensen) kærer afgørelse om navneforbud i sagen: anklagemyndigheden mod t (advokat henrik stagetorn) i tidligere instanser er afsagt kendelse af københavns byret den
2. oktober 2017 og af østre landsrets
3. afdeling den
4. november
5. i påkendelsen har deltaget tre dommere: michael rekling, kurt rasmussen og jens kruse mikkelsen. påstande kærende, journalist a, har principalt nedlagt påstand om, at navneforbuddet ophæves, subsidiært ophæves delvist, således at alene offentlig gengivelse af ts navn forbydes. anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. - 2 - t har påstået stadfæstelse. anbringender a har anført navnlig, at det er sagens omstændigheder på tidspunktet for landsrettens kendelse, der skal lægges til grund ved højesterets bedømmelse af sagen. det er uklart, hvad anklagemyndigheden mener med, at sagen ”fortsat” er under efterforsk- ning, idet der ikke var foretaget efterforskningsskridt på tidspunktet for sagens behandling i landsretten. ved vurdering af, om navneforbuddet skal ophæves, skal det ifølge forarbejderne bl.a. tillæg- ges betydning, at sagen er på et tidligt stadium i efterforskningen. lovgivningsmagten har herved forudsat, at navneforbud kun kan nedlægges, når sagen faktisk er under efterforskning. den omstændighed, at sagen er på sit indledende stadium, kan derfor ikke tillægges betydning i en situation som den foreliggende, hvor der alene er indgivet politianmeldelse, men hvor efterforskningen endnu ikke er påbegyndt, og hvor der ikke er rejst sigtelse eller tiltale. alene i helt ekstraordinære tilfælde kan der nedlægges navneforbud i en sag, hvor der kun foreligger en politianmeldelse. denne sag er ikke ekstraordinær. sagen er atypisk, bl.a. idet den journalitiske research blev foretaget lang tid forud for, at a blev bekendt med, at der forelå en politianmeldelse. denne research havde derfor ikke straffesagen som sit omdrejningspunkt. rækkefølgen mellem den mediemæssige interesse og det straffeprocessuelle forløb er således byttet rundt i forhold til normalsituationen, hvor mediernes interesse i en sag udspringer af politiets efterforskning, sigtelser mv. sagens karakter og omstændigheder taler klart imod at opretholde navneforbuddet. offentlig- hedens interesse i præcis information om betydningsfulde samfundsspørgsmål skal ifølge for- arbejderne tillægges afgørende betydning. dette gælder særligt i en sag som denne, der drejer sig om en person, der har indtaget en høj placering i en væsentlig samfundsinstitution, som overvejende er finansieret af offentlige midler, og hvor de forhold, der søges belyst, har klar tilknytning til den pågældendes stilling. der er ikke private hensyn af nogen art, der taler for det modsatte. - 3 - den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 10 indebærer, at det, selv hvis betin- gelserne i retsplejelovens § 31 er opfyldt, skal vurderes, om et navneforbud udgør en konven- tionskrænkelse ved at udelukke en fyldestgørende pressedækning af sagen. det forhold, at et emne efter en retlig vurdering kan dækkes fyldestgørende uden angivelse af navn og stilling, medfører ikke i sig selv, at et navneforbud bør opretholdes. et navneforbud kan uanset dette – ud fra en rent redaktionel vurdering – være til hinder for, at der kan gives en dækkende omtale af sagen. det er tilfældet her, hvor navneforbuddet medfører, at sagen om xs administration af midler ikke kan dækkes tilfredsstillende, da t havde en central rolle heri. hvis den blotte anmeldelse af en lovovertrædelse kan føre til, at der kan nedlægges et navne- forbud, vil det medføre risiko for misbrug. en politianmeldelse vil således kunne anvendes til at fremskynde et forbud, hvor alternativet ville være en civilprocessuel forbudssag efter rets- plejelovens kapitel
6. anerkendelse af, at en anmeldelse alene kan udgøre grundlaget for et navneforbud, vil ligele- des være betænkeligt i forhold til den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 10, idet det i tilfælde af, at anmeldelsen viser sig at være grundløs, er tvivlsomt, om det i navne- forbuddet iboende indgreb i pressefriheden vil kunne retfærdiggøres. hvis navneforbuddet ikke ophæves fuldstændigt, bør det ophæves delvist således at oplysnin- gerne om ts stilling og dispositioner kan offentliggøres. anklagemyndigheden har anført bl.a., at det følger af forarbejderne til retsplejelovens § 31, at der kan nedlægges navneforbud på dette tidlige stadium af en sag, hvor der er indgivet en po- litianmeldelse, og sagen er under efterforskning. om der er grundlag for et navneforbud beror altid på en konkret afvejning af den enkeltes interesse i at få nedlagt et navneforbud over for det offentliges interesse i at kunne få oplyst den pågældendes identitet. efter praksis lægges der ved denne afvejning vægt på sigtelsens grovhed, sagens samfundsmæssige betydning, den sigtedes placering i samfundet, samt om - 4 - efterforskningen befinder sig på et tidligt stadium, eller om der er tale om en færdigefterfor- sket sag, hvor tiltale er rejst eller er nært forestående. det tillægges endvidere betydning, om sigtedes navn forud for anmodningen om navneforbud har været nævnt i offentligt tilgængeli- ge medier vedrørende forhold, som har tilknytning til sigtelserne. en afvejning af disse modstående hensyn i denne sag fører til, at navneforbuddet bør opret- holdes, idet offentlig gengivelse vil udsætte t for unødvendig krænkelse, jf. retsplejelovens § 31, stk. 1, nr.
7. der skal i den forbindelse navnlig lægges vægt på, at sagen er på et meget tidligt stadium i efterforskningen, og at t endnu ikke er sigtet, og således heller ikke har haft lejlighed til at udtale sig til politiet. trods sagens alvor og utvivlsomme samfundsmæssige betydning, må det endvidere tillægges en vis betydning, at der er tale om økonomisk kriminalitet i forhold til et, i sammenligning med andre sager, mindre beløb. den krænkelse, som gengivelse af ts navn, vil medføre, hvis det gengives på dette tidlige stadium af sagen, er af væsentlig betydning for ham. den omstændighed, at ts navn tidligere har været nævnt i pressen, kan ikke tillægges afgørende betydning, jf. ufr 2010.1427 h. navneforbuddet er i øvrigt ikke til hinder for en efter omstændighederne tilstrækkelig dæk- kende presseomtale af sagen, jf. ufr 2015.2008 h. t har anført bl.a., at retsplejelovens § 31 også bør kunne anvendes på et tidligt stadium af en mulig straffesag, hvor der er indgivet en politianmeldelse, og hvor sagen er under efterforskning. det er i den forbindelse uden betydning, at der endnu ikke er fremsat en formel sigtelse. ved afvejning af, om der er grundlag for navneforbud, skal der lægges vægt på den enkeltes interesse i navneforbuddet over for det offentliges interesse i oplysningen om den pågældende identitet. der lægges i den forbindelse vægt på sigtelsens grovhed, sagens samfundsmæssige betydning, den sigtedes stilling og efterforskningens stadium. anmeldelsen mod ham angår mindre beløb, og han er fratrådt sin stilling. - 5 - det er almindeligt antaget, at hensynet til den mistænkte/sigtede er størst i det tidlige stadium af en straffesag. ophævelse af et navneforbud sker ofte først, når der foreligger et anklage- skrift, eller når efterforskningen er afsluttet. ingen af delene er tilfældet her, idet han end ikke er blevet afhørt endnu. der er således et betydeligt hensyn at tage til hans interesse i ikke at få sit navn offentliggjort. det forhold, at han tidligere har været omtalt i medierne kan ikke tillægges betydning, idet han ikke selv har ønsket at medvirke, jf. ufr 2011.1285/2 h og ufr 2010.1427 h. han har ikke tidligere været kædet sammen med en strafbar handling, hvorfor det vil være krænkende, hvis navneforbundet ophæves, jf. ufr 2014.223 ø. højesterets begrundelse og resultat efter retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, kan der nedlægges navneforbud i en straffesag, når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. retten skal ved afgørelsen om navneforbud bl.a. tage hensyn til lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning, jf. § 31, stk.
8. afgørelse om navneforbud forudsætter således en konkret afvejning af hensynet til den pågældende over for hensynet til offentligheden i strafferetsplejen. højesteret tiltræder, at der på tidspunktet for landsrettens kendelse var rettet en sådan mistan- ke mod t om strafbart forhold, at retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, finder anvendelse. den omstændighed, at der endnu ikke var rejst nogen sigtelse mod ham, kan ikke føre til et andet resultat. herefter, og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder højesteret, at betingel- serne for navneforbuddet var opfyldt på tidspunktet for landsrettens kendelse. højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes.