Obsah (4)

§ 415§ 218§ 413§ 414

act.global a/s (advokat anders michael poulsen) mod sbt instruments aps (advokat mogens dyhr vestergaard) denne afgørelse er truffet af dommerne peter juul agergaard, poul høg andersen og peter indahl

§ 415

. mere subsidiært et i medfør af sagsøgers påstande nedlagt forbud tidsbegrænses til den 28. marts 2019, og et forbud gøres betinget af, at sagsøger deponerer en sikkerhedsstillelse på ikke mindre end kr. 5.000.000, jf.

§ 415

. yderligere subsidiært et i medfør af sagsøgers påstande nedlagt forbud tidsbegrænses til den 28. marts 2019, og et forbud gøres betinget af, at sagsøger deponerer en sikkerhedsstillelse fastsat efter rettens skøn jf.

§ 415

. kendelsen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf.

§ 218b. oplysningerne i sagen nærmere om sagens parter 3 act blev stiftet den 1.

februar 2013. selskabets formål er at drive virksomhed med salg af nanoprodukter og anden dermed beslægtet virksomhed, herunder ved ejerskab af datterselskaber både i og udenfor danmark, som udøver samme form for virksomhed. act beskæftiger sig med forskning, udvikling, produktion, markedsføring og salg af produkter til brug for selvdesinficering af overflader, herunder coatingen act cleancoat. sbt blev stiftet den 25. marts 2014 under navnet sbt aqua aps. sbt fik sit nuværende navn den 7. august 2017. virksomhedens formål at udvikle, kommercialisere, producere og sælge produkter til sikring af hygiejne blandt andet indenfor vandindustrien, samt enhver anden aktivitet, der står i forbindelse hermed. sbt arbejder særligt med realtidsmåling af bakterieniveau. den første korrespondance act rettede ved e-mail af 27. oktober 2016 henvendelse til sbt: ”dear gustav, my name is diego gardini and i´m working at act.global together with christopher lüscher, who made me aware of the technology you have developed at sbt aqua. we work with photocatalytic coatings for microbial control and of course we are very interested in a device that could count rapidly the concentration of bacteria in a given solution. we would like to invite you and your team for an informal meeting here at act headquarters, so to discuss together in front a cup of coffee the way your product works and if it could be helpful for our research. …” ved e-mail af 4. november 2016 besvarede sbt ovennævnte henvendelse således: ”dear diego 4 sorry for not getting back to your sooner. :) our system is targeted permanent installations where it continuously measure bacteria in water – it does not work with “single” samples at the moment. however, i would love to come by and have a chat with you. we have discussed developing a single sample instrument, but we have had a hard time finding the right market fit. the two next weeks are incredibly bad for me in terms of available time, are you available in three weeks time? …” der blev herefter afholdt et møde mellem act og sbt den 25. november 2016. som opfølgning på mødet fremgår det af en e-mail af samme dato fra sbt til act, at sbt var åben over for ideen om at fremstille et håndholdt produkt, der kunne måle det præcise bakterieniveau i en given prøve, men at sbt så udfordringer i mekanikken i forhold til deres nuværende teknologi. det fremgik endvidere af e-mailen, at sbt ville kunne lave hele det færdige produkt på under 6 måneder, men at de skulle have en bedre forståelse for markedsmulighederne, hvilket act havde viden om. af act´s e-mails af 25. og 28. november 2016 til sbt fremgår det, at forretningspotentialet baserede sig på hospitaler og fødevareproducenter, og at det blev estimeret, at et færdigt produkt ville kunne sælges for 10.000 kr. pr. stk. yderligere fremgår det, at act gerne ville sende 17.000 enheder af det færdige produkt ud i deres distributørnetværk inden for 18 – 24 måneder, og at salgspotentialet i denne sammenhæng på baggrund af ovennævnte pris ville udgøre 170.000.000 kr. endelig bemærkede act, at de skulle forhandle om, hvordan provenuet fra dette salg skulle deles imellem act og sbt. i en e-mail af 29. november 2016 til act beskrev sbt den prototypeopstilling på produktet, som de foreløbig havde lavet. der blev herefter afholdt endnu et møde mellem parterne. efterfølgende blev forretningsmulighederne og prisen på produktet drøftet yderligere. der fremgår følgende af en e-mail af 2. december 2016 fra sbt til act: ”… 5 vi er positivt stemt overfor at gå ind i et samarbejde omkring at udvikle en håndholdt tpc sensor baseret på vores teknologi, og vi er i fuld gang med at forhøre os i vores eget netværk omkring muligheder, design, produktion m.m. når vi er overbeviste, udover mavefornemmelse, om at det både kan lade sig gøre forretningsmæssigt og teknologisk vil vi trykke på ”go”. det teknologiske feasibility study skal vi nok selv styre, men vi/jeg vil have behov for lidt input på det forretningsmæssige fra jeres side for at kunne træffe en god beslutning – deraf ovenstående spørgsmål. …” udveksling af oplysninger mellem act og sbt sbt forespurgte ved mails af 2. og 5. december 2016 act om blandt andet act´s målinger af kim i swap-prøver samt excel-data på typiske prøver. der blev afholdt yderligere møder mellem parterne i december 2016. af den efterfølgende e-mailkorrespondance mellem sbt og act den 19. – 20. december 2016 fremgår det, at act forventede at indkøbe 400 stk. af produktet i løbet af de efterfølgende 6 måneder, hvilket ifølge sbt var et godt udgangspunkt. ved e-mailkorrespondance den 9. januar og 3. februar 2017 blev der mellem parterne udvekslet yderligere data, målinger, forsøgsresultater og metoder. sbt sendte ved e-mail af 22. februar 2017 et billede af det foreløbige produkt til act: 6 sbt´s kontakt til tredjeparter i en e-mail af 5. december 2016 sendte sbt en beskrivelse af deres virksomhed samt idéen om et håndholdt instrument til måling af bakterier på overflader til statens serum institut. sbt korresponderede ligeledes med zealand care, som i en e-mail af 16. marts 2017 modtog en pamflet om produktet. efter et møde med zealand care sendte sbt den 27. marts 2017 ligeledes et ”technical white paper” om produktet. indgåelse af mutual confidentiality agreement den 28. marts 2017 underskrev sbt og act en “mutual confidentiality agreement” (herefter nda). om baggrunden for indgåelsen af nda’en fremgik følgende: ”… the parties intend to enter into discussions relating to the purpose which will involve the exchange of confidential information between them…” uddybende om formålet (the purpose) fremgik det af punkt. 1.1: 7 ”purpose: the parties are discussing potential cooperation in commercialising sbt aqua’s technology. other possible cooperation between the parties may also derive under this nda.” i punkt 2.1 og 2.2 blev fortrolig information (confidential information) afgrænset henholdsvis positivt og negativt: ”2.1 confidential information means all confidential information relation to the purpose which the discloser or its representatives or its group company, or their representatives directly or indirectly discloses to the recipient or its representatives or its group company, or their representatives, before or after the date of this agreement. this includes: (

1. a)the fact that discussions and negotiations are taking place concerning the purpose and the status of those discussions and negotiation; (
2. b)the existence and terms of this agreement; (
3. c)all confidential or proprietary information relating to: (
4. i)the business, affairs, customers, clients, suppliers, or or plands, intentions, or market opportunities] of the discloser or of the discloser’s group company; and (
5. j)the operations, processes, product information, know-how, technical information, design, trade secrets or software of the discloser, or of the disclosers group company: (
6. d)any information, findings, data or analysis derived from confidential information; and (
7. e)any other information that is identified as being of a confidential or proprietary nature; (
8. f)but excludes any information referred to in clause 2.2. ”2.2 information is not confidential information if: (
9. a)it is, or becomes, generally available to the public other than as direct or indirect result of the information being disclosed by the recipient or its representatives in breach of this agreement; (
10. b)it was available to the recipient on a non-confidential basis prior to disclosure by the discloser, (
11. c)it was, is, or becomes available to the recipient on a non-confidential basis from a person who, to the recipient’s knowledge, is not under any confidentiality obligation in respect of that information; (
12. d)it was lawfully in the possession of the recipient before the information was disclosed by the discloser; (
13. e)the parties agree in writing that the information is not confidential.” modtageren af den fortrolige information blev efter aftalens pkt. 3.1 forpligtet til blandt andet at: 8 ”… (
14. a)keep the confidential information secret and confidential; (
15. b)not use or exploit the confidential information in any way except for the purpose…” ifølge aftalens punkt 10.2 havde nda’en en varighed af 2 år fra aftalens indgåelse. endelig fremgik det eksplicit af nda’en, at den ikke samtidig udgjorde en etablering af et partnerskab eller lignende mellem act og sbt: “11. nothing in this agreement is intended to, or shall be deemed to, establish any partnership or joint venture between the parties, constitute any party the agent of another party, or authorize any party to make or enter into any commitments for or on behalf of any other party. 11.2 each party confirms it is acting on its own behalf and not for the benefit of any other person.” udkast til distributøraftale efterfølgende blev parternes forskellige forventninger til salgstal og omsætningsmål samt produktudviklingen drøftet. i en e-mail af 19. juni 2017 fra sbt til act fremkom sbt med input til vilkårene for et partnerskab: ”… vi har flere gange diskuteret, at de rigtige partnerskaber er essentielle i fht. at vi får lavet en god forretning, og jeg tror at et partnerskab mellem act og sbt kunne være særdeles gavnligt for begge parter i den lange ende. vi er dog stadig i en situation, hvor vi ikke kender potentialet af vores produkt, og som virksomhed bliver vi nødt til at have komplet frihed til at udforske dette potentiale. jeg erkender, at dette kan koste os nogle ”kultiveringsmåneder” efter produktlancering, men dette er en kalkuleret risiko vi løber. angående vores samarbejdsmuligheder, så vil jeg stadig tilbyde følgende tiltag: kultiverer og påbegynder act salg til en multinational kunde som f.eks. iss; radison, mcdonald’s etc., vil act have førsteret til at sælge til denne kunde i andre regioner verden over. med dette mener jeg, at hvis en af kundens afdelinger 9 henvender sig til sbt, så vil vi tilbyde act at agere mellemmand i den givne region. hvis ikke i har aktiviteter i regionen, vil i alligevel blive tildelt en mindre avance pr. solgt enhed grundet i oprindeligt kultiverede kunden. i sådan en aftale skal vi selvfølgelig have sørget for, at hverken sbt eller andre distributører kan underbyde act hos en eksisterende kunde. i thailand og indien vil jeg gerne tilbyde jer 1 års eksklusivitet, med meget favorable muligheder for genforhandling, fra vi lancerer vores første produkt. såfremt salgstallene er positive, vil i selvfølgelig få mulighed for at beholde og evt. udbrede jeres territorium, men jeg foreslår at vi reviderer aftalen primært på en kvalitativ baggrund, da vi ikke har data for hvad gode salgstal indebærer – vi kan derfor holde salgstallene lave til f.eks. 100 stk. inden for det første år i de to lande for at åbne op for en genforhandling. …” ved e-mail af 14. juli 2017 sendte act et udkast til ”supply and distribution agreement” (herefter distributøraftalen), der er dateret den 11. juli 2017. det fremgik overordnet heraf, at act skulle tildeles en eksklusiv ret til at distribuere sbt´s produkter inden for visse angivne territorier samt en ”first- mover ret” inden for samme, og at sbt ejede og bevarede alle rettigheder til produkterne. distributøraftalen blev imidlertid aldrig endelig indgået mellem parterne grundet uenigheder. efter yderligere forsøg på drøftelser om et samarbejde mellem parterne, herunder via e-mails fra act´s direktør carsten jensen den 18. september og 4. december 2017, meddelte sbt i en e-mail af 21. december 2017, at sbt ikke længere ville forfølge et samarbejde med act. det fremgår af en udskrift fra sbt´s hjemmeside, at bactobox nu er til salg via hjemmesiden. act indgav forbudsbegæring til sø- og handelsretten den 19. februar 2018. sbt sendte den 8. marts 2018 et forligstilbud til act, hvorefter sbt ville forpligte sig til ikke at anvende bactobox til måling af bakterier på overflader coated med act cleancoat eller med tilsvarende photocatlic coatings i nda’ens resterende løbetid. dette forligstilbud afviste act i e-mail af 9. marts 2018. forklaringer 10 der er under sagen afgivet forklaring af christopher james lüscher, gustav erik skands, diego gardini, mikkel bech diemer og christian vinther bertelsen. christopher james lüscher har forklaret bl.a., at han er cto hos act og uddannet nanoteknolog fra dtu. han fik sin ph.d.-grad i 2013. han startede i 2014 som konsulent hos act og er senere blevet teknisk direktør. han er derfor ansvarlig for det strategiske og tekniske område samt driftsansvarlig for alt i koncernen. han har et kernehold bestående af tre udviklere: en kemiingeniør, en bioteknolog og en materialeforsker. act er en serviceorganisation til sikring af hygiejne hos kunderne ved hjælp af teknologi i form af blandt andet coatings, måleudstyr til validering af coatings og vurdering af rengøringsderivater. deres coating er et nanoprodukt, der anvendes på overflader, så de bliver selvrensende, og man er dermed sikret et højt hygiejnisk niveau. validering af coatings består i måling af den hygiejniske standard på overflader gennem standardiserede protokoller, herunder måling af atp eller mikrobiologisk aktivitet på overflader. atp er et energimolekyle og et indirekte mål for bakterieniveau. fordi der er foderstof, er det ikke sikkert, at der er bakterier. til måling af atp har de et håndholdt apparat kaldet unimeter, som bliver sat på overfladen og herefter i et reagensglas. ved at sende lys igennem kan man se, hvor meget atp der er til stede. det kan gøres på 16 sekunder. produkterne kom oprindeligt fra hygiena og senere fra 3m, da 3m har et større og internationalt distributionsnetværk. de har givet input til 3m´s udvikling af et nyt unimeter. tpc står for total plate counts, og den vedrører måling af bakterier. tpc er en meget gammel teknologi, hvor bakterier bliver overført og bagt i en ovn et par dage, hvorefter de gror og kan tælles. alle bakterier samles, og der bliver udarbejdet en rapport på baggrund heraf. denne måling tager nogle dage. act udvikler både egne produkter og produkter i samarbejde med andre. igennem samarbejdet med statens serum institut og iss har de fået dyb indsigt 11 i, hvordan mikrobiologien udvikler sig på overflader set i forhold til, hvordan rengøring foregår. denne indsigt har de implementeret og kommercialiseret på verdensmarkedet. der er tale om sikker anvendelse af teknologi til håndtering af risikoen ved forkert hygiejne. han har selv særlig viden om produktudvikling. hans egen uddannelse var rettet mod kommercialisering af produkter, og han var blandt andet med til at stifte dtu skylab, hvor de studerende kan komme og videreudvikle deres projekter til kommercielle produkter. idéen var at forkorte de tre dage, som bakteriemålingen tager i dag, så resultatet i stedet kunne ses med det samme. sbt´s teknologi er kendt, men der er ikke nogen, der har udviklet på det. af lærebøgerne fremgår, at det er muligt, men det er ikke kommercielt anerkendt eller tilgængeligt. de havde i sin tid rettet henvendelse til flere virksomheder om udvikling af det nye produkt. en af dem var radiometer, som anvender den teknologi, som sbt har udviklet. act rettede derfor henvendelse til sbt, da de hellere ville have et samarbejde med en mindre virksomhed. han kender gustav erik skands personligt fra studiet på dtu. samarbejdet skulle styrke act som serviceleverandør, og de skulle oprindeligt være distributør. det startede med et indledende møde, hvor deres ønsker og indsigt blev afdækket i forhold til kommercialisering af produktet. der blev afholdt 5 – 6 møder, hvoraf 3 møder var specifikke udviklingsmøder vedrørende de tekniske tiltag. det første møde var et udviklingsmøde, hvor gustav blev inviteret ud til dem den 25. november 2016. her blev deres koncept drøftet, samt hvilke tekniske tiltag der skulle til for, at de kunne realisere et produkt på baggrund af deres erfaring med markedet og sbt´s teknologi. han skrev ikke i e-mailen, hvad de specifikt skulle tale om på første møde, da det ville være uansvarligt forretningsmæssigt. ugen efter havde de det andet udviklingsmøde i sbt´s laboratorium på dtu. her gennemgik sbt, hvad de kunne. der var på det tidspunkt lavet en grov prototype. act havde ikke haft ansvar for at bygge noget. 12 de drøftede, hvad sbts daværende platform gjorde, og hvad der kunne anvendes i overgangen til det nye produkt helt ned til funktionaliteter, indpakning og sammensætning. han havde opsamlet data og delt oplysninger med sbt´s teknologidirektør om blandt andet fortynding af bakterier og udarbejdelse af en filteralgoritme. fortolkning af bakteriedata var ikke kendt hos sbt, og act skulle derfor sende en reference til sbt. act fremviste et standard-unimeter og viste, hvordan man anvendte det, da sbt ikke kendte til dette. de bidrog ligeledes til fortolkning af opsamlingen. drøftelserne om markedspotentialet medførte nogle estimerede salgstal, der var lavet på baggrund af et færdigt produkt, som kunne sælges globalt. det afspejlede deres ambitionsniveau, men det var ikke en forpligtelse, som de ville påtage sig. baggrunden for, at act skulle indkøbe atp-sensorer, var for det første, at sbt mente, at de med det nye produkt kunne erstatte de eksisterende atp-sensorer og for det andet, at det var act´s ambition at anvende sensorerne i en symbiose. han tog initiativ til nda’en. formålet var at sikre en forhandlingsperiode til samarbejdsaftalen. møderne var blevet meget konkrete, og produktet var ved at blive udformet på det tidspunkt. nda´en var for at beskytte act´s kommercielle interesse. nda’en burde være indgået før. den afspejler, hvad der var blevet delt før af oplysninger, ligesom oplysninger om forretningsmuligheder også fremgår heraf. de vidste ikke, at sbt havde delt oplysninger med zealand care. det eneste, som de havde drøftet med sbt, var, at der skulle bruges underleverandører til at bygge produktet. gustav havde sagt, at det var act, der skulle indsamle ”business intelligence” bl.a. hos iss, som gustav tog kontakt til parallelt med kontakten med act. udkastet til distributionsaftalen var et resultat af e-mails frem og tilbage. han havde oprindeligt forventet mere af aftalen, men på grund af modstanden havde han tilpasset aftalen i forhold til sidste e-mail fra gustav. 13 de skrev i aftalen, at sbt har rettighederne til teknologien, men ikke den kommercielle interesse eller retten til at sælge. der er forskel på teknologien - en microchip til måling af bakterier – og selve produktet. act er medejer af den kommercielle interesse. de sagde ok til overdragelse af ip-rettighederne til sbt, så de kunne bruges til andre anvendelser, men act ville i stedet have de kommercielle rettigheder. de har ikke modtaget betaling for det udviklingsarbejde, som de har bidraget med. det er svært at se, hvorfor aftalen aldrig blev indgået, men det havde nok noget at gøre med, at sbt vurderede, at den kommercielle up-side var større for sbt ved at komme ud af samarbejdet med act. sbt havde skrevet i en mail, at de troede mere på produktet, og derfor forhandlede de hårdere med act. på den måde fraveg sbt den oprindelige intention om et samarbejde, som han ser det. de havde drøftet ejerskabet til den oprindelige teknologi, og det var blevet nævnt, hvordan kagen skulle deles, men de havde aldrig konkretiseret det. de har indgået en distributøraftale med 3m, hvori de er tildelt den kommercielle interesse, men de har ikke ophavsret til produktet. de har i lignende aftaler delt ophavsretten. gustav erik skands, har forklaret bl.a., at han er ceo hos sbt og uddannet civilingeniør i fysik og nanoteknologi fra dtu, hvor han blev færdig i 2014. han stiftede sbt sammen med blandt andre christian vinter bertelsen, som han har lavet mange projekter sammen med, herunder om biosensorer. de blev i 2012/2013 bekendt med den teknologi, som de anvender i dag. de videreudviklede teknologien til hurtig måling af bakterier, som ingen andre rigtigt kan i dag. de vandt nogle iværksætterkonkurrencer, og derefter besluttede de sig for at starte egen virksomhed. virksomhedens navn var oprindeligt sbt aqua, fordi de har udviklet den første teknologi, der kan måle bakterier i alle slags væsker med fokus på at hjælpe vandværker. de havde ikke tidligere beskæftiget sig med måling af bakterier på overflader med konventionelle metoder, men det er der mange andre, der har. det var fra dag et intentionen og ambitionen at få patenter på teknologien. første patentansøgning indgav de i januar 2015. teknologien heri, blandt andet i form af kvantificering af bakterier i væsker og drikkevand, er relevant for bactobox. 14 de har aldrig solgt et produkt. det eneste produkt, som de havde under udvikling inden kontakten med act, var sensoren til kontinuerlig måling af bakterier i drikkevand. de havde ingen single samples på det tidspunkt, da der ligger meget udvikling i det. prototypen til vandværkerne kunne være blevet til et produkt, men det er svært at sælge noget til offentlige forsyningsvirksomheder, da disse ikke har så mange penge. at lave et produkt til kontinuerlig måling er teknisk set meget sværere end at lave et produkt, der måler en enkelt prøve ad gangen. i laboratoriet har de altid lavet enkeltprøver. de har tidligere overvejet, om de kunne lave et produkt, der kunne måle en enkelt prøve, men de var i tvivl om, hvorvidt kunderne var interesseret i dette. bactobox er et single sample instrument, som kan måle bakterier i væskeprøver på 5 min. der er ingen i verden, der har lavet et instrument som bactobox, som kan måle bakterier så hurtigt. det fungerer sådan, at svaber-kittet åbnes, svaberpinden tages ud og sættes ned i væsken. dette er beskrevet i en iso-standard. man tager herefter en prøve fra eksempelvis bordet og sætter svaberen ned i røret med væske igen, som eventuelt skal rystes lidt. bakterierne fra overfladen bliver så frigivet i væsken, som skal sættes i bactobox med henblik på måling. de forskellige steps er derfor for det første at fugte vatpinden og skrabe over en overflade, herefter kommes vatpinden i væsken, hvori bakterierne som trin 3 bliver frigivet i væsken. det fjerde trin er der, hvor deres teknologi kommer i spil ved at sætte væskeprøven i bactoboxen og trykke på start, hvorefter det femte trin er resultatet af bakteriemålingen. i bactobox bliver de faktiske totale antal bakterier målt ved hjælp af deres teknologi, så deres dataoutput er mange gange større, end det man ser ved en tpc-måling, som er den typiske metode til måling af bakterier i dag. tpc er måling af alle de dyrkbare bakterier på en overflade, som eksempelvis i en urinprøve til vurdering af en urinvejsinfektion. bactobox består af deres kerneteknologi, som er identisk med deres teknologi fra 2013 udover lidt med nogle flowceller. de havde kun diskuteret deres kerneteknologi med act på et principielt niveau. de værnede meget om den, da de vidste, hvor meget potentiale der var i den. de mente ikke, at de kunne patentere produktet som helhed, dvs. både teknologien og boxen, da selve 15 boxen ikke i sig selv er innovativ. den blev designet af en industriel designer. metoden er heller ikke innovativ, da den fremgår af iso-standarden. de havde fundet ud af, hvilken væske de skulle bruge. det er den væske, som de har brugt siden deres første målinger på universitetet i 2013. de fandt også ud af, at det er bedre og billigere at bruge en polyesterpind i stedet for en vatpind. de havde aldrig set en svaber før. frederik aalund fra sbt havde fundet på navnet bactobox. samarbejdet med act opstod ved, at han og christopher james lüscher mødtes tilfældigt på falkoner allé i efteråret 2016, hvor de talte om, hvad de hver især lavede. act´s hovedvirksomhed er at sælge deres produkt cleancoat og service til opretholdelse af hygiejne. han ved ikke, om act sælger atp- måleinstrumenter direkte, som er de instrumenter, som sbt gerne vil erstatte i hele verden, men de konkurrerer ikke med deres service. sbt er således en instrumentvirksomhed, der laver instrumenter til kunderne. hans interesse i act og christopher james lüscher var i første omgang rent på det personlige plan, men på det første møde fik han virkelig interesse i et samarbejde. der blev afholdt 3 udviklingsmøder, hvor han deltog. der var nogle møder, hvor christopher og christian vinter bertelsen tog prøver. møderne derudover var udelukkende af kommerciel natur. de havde ikke mødt kunder eller distributionspartnere tidligere, der havde behov for et instrument som bactobox, og derfor havde de ikke kendskab til markedet. act var den første virksomhed, der henvendte sig med behovet for måling af bakterier på overflader med et single sample produkt. det var altså første gang, at de blev præsenteret for den problemstilling, som de ville kunne løse med deres teknologi. de laver ikke selv produkter ud fra behov, som de selv finder på. de får altid henvendelser eller præsenteret behov fra kunder, og derefter udvikler de produkterne. et eksempel på dette er, at rigshospitalet henvendte sig til dem omkring måling af bakterier i urinprøver. markedspotentialet for bactobox var udfordrende for sbt, men ikke teknologien i sig selv. de fik afdækket det mulige marked både igennem feedback fra act, men også efter input fra kunderne, som det fremgår af bilagene. de kan ikke kun lave et produkt til en enkelt kunde. 16 act havde aldrig set en prototype før den 26. november 2016, og act var ikke med til at udvikle prototypen. de lavede en prototype allerede efter kaffemødet med christopher. de ville med det samme se, om de kunne lave et produkt, der imødekom behovet. mange af komponenterne i prototypen er ikke i bactobox i dag. act ved, hvordan en atp-måler virker. det satte en masse tanker i gang hos sbt. sbt skulle udvikle hele produktet. act havde ikke kompetencerne hertil, men havde nævnt, at de kendte en mekanikingeniør, der kunne hjælpe. sbt stod for alt det teknologiske, udviklingen og alt omkring produktet. dertil kom håndteringen af fluidsystemet, forfilter, bubble sensor, designs, computer, analyse og algoritme. alt dette udgjorde den ingeniørmæssige indpakning. act´s input vedrørte alene markedet, deres kunder og kundernes behov. de kunne ikke udvikle et produkt i blinde, så de var nødt til at tale med act om disse ting. sbt har brugt 10.000 timer på at udvikle produktet, og de har afholdt alle udgifterne hertil. act har alene brugt på 2-3 timer på møder. han har aldrig haft til hensigt, at act skulle bidrage til udviklingen. act bidrog med den gængse proces, som de anvender i dag, og til hvordan produktet fungerede bedst. dette kunne de drage inspiration fra. atp-målerne i dag er meget forskellige fra bactobox. de sendte deres design af produktet til act i en mail. det skulle bruges af nogle kunder, og act skulle derfor sige, om det så godt ud. de kunne så vælge at tage det til efterretning. det er sådan sbt gør; de viser produktet, kunderne giver deres input og de går hjem og udvikler det. de havde en kæmpe interesse i at holde act´s interesse høj, da act mente at kunne sælge produktet for næsten 1 mia. kr. act kendte således afsætningskanalerne. forud for indgåendelsen af nda’en havde sbt lavet teknologiske gennemførelsesundersøgelser, og de havde talt med iss og 3m. de var herefter meget sikre på, at de kunne lave produktet, og de begyndte derfor at diskutere kommercialisering. 17 han troede, at act ville tale med dem om distributionen. han har aldrig vidst, at nda’en ville blive brugt til at kræve ejerskab til bactobox. så havde han aldrig indgået den. act har givet dem markedsinformation, herunder priser, og spurgt iss om, hvad en prøve skulle koste. men sbt har ikke brugt denne information eller givet den videre. i august 2017, hvor forhandlingerne brød sammen, vidste han, at nda’en ville blive gjort gældende. han følte, at det var uberettiget. han forstod ikke anklagerne fra act. medejerskabskravet til bactobox mener han først, at act gjorde krav på efter carstens jensens e-mail. han ville ikke indgå i et samarbejde på sådan en baggrund. de har kun ét produkt; bactobox. hvis der bliver nedlagt et forbud, kan de ikke overleve som virksomhed. de har ingen andre indtægter. de har indtil videre solgt 2 prototyper af bactobox til hver 70.000 kr. den model, der blev vist under retssagen i dag, var klar i december 2017. de har brugt de seneste 6 måneder på at fjerne fejl i en tung udviklingsproces. de regner med et betydeligt salg af bactobox. de er i kontakt med investorer, som vil investere mellem 5 og 10 mio. kr., men de kan ikke komme videre på grund af forbudssagen. de har også forhandlet et samarbejde med en større virksomhed om indskud på 14,5 mio. kr. til videreudvikling af produktet mod salg begrænsede steder. derudover har de en verserende ansøgning hos innovationsfonden om tilskud på 3,8 mio. kr. der er således stort et potentiale i denne teknologi. diego gardini har bl.a. forklaret, at han material scientist hos act. han er fra italien, hvorfra han har en bachelorgrad i materiel science. han flyttede til danmark for at læse en master i fysik på dtu, hvor han fortsatte og opnåede en ph.d.-grad inden for fysik. efter sin ph.d. arbejdede han på statens serum institut. han kender til måling af bakterier derfra, herunder at tælle bakterier på en overflade, og læren om hvordan bakterierne kommer af en overflade. han begyndte at arbejde hos act i februar 2016. størstedelen af hans opgaver bestod dengang i at være en del af kvalitetskontrolteamet vedrørende udvikling 18 af alle deres løsninger og produkter. herigennem har han indirekte arbejdet med bakteriemåling. han skal sikre, at act´s service med produkterne virker. nu arbejder han mest med produktudvikling. act har udviklet flere produkter til intern brug, men også produktionssystemer. sammen med et andet selskab har han udviklet en sensor, som er et klistermærke, der ved farveskifte direkte kan fortælle, hvordan deres coating-løsning virker. han er bekendt med kalibrering, som er en stor del af hans arbejde i dag. han deltog i tre møder med sbt. på det første indledende møde, hvor de inviterede sbt til deres hovedkvarter i kastrup, introducerede de sbt for deres behov for et nyt instrument til måling af bakterier på overflader. det havde en direkte forbindelse til deres arbejde i dag, da det var vigtigt forud for påføring af deres produkter i form af coatings samt til validering af deres produkter. det var en stor forretningsmulighed. de viste ligeledes, hvordan de lavede bakterietælling på overflader med tpc samt måling af atp med et håndholdt instrument. det andet møde blev mere teknisk og handlede om praktiske ting, herunder hvordan man fik bakterierne af overfladen og talte dem, som sbt´s teknologi kunne i vandsystemer. på det tredje møde præsenterede sbt deres system i deres laboratorium, som var en maskine, der kontinuerligt målte bakterier i vand. han havde aldrig set en forudgående prototype. de drøftede udfordringerne forbundet med en lancering af produktet, herunder hvordan instrumentet eksempelvis kunne rengøres indvendigt, og hvor nemt instrumentet skulle være at bruge. det skulle kunne måle on demand. de kom med deres indsigt i de mulige problemstillinger. foreholdt bactobox forklarede han, at det er første gang, at han ser den i virkeligheden. den er nu lavet til at tage med og indeholder et reservoir samt en rensefunktion til at fjerne tidligere bakterier. det var en idé, som de sammen udviklede under møderne, da det var en udfordring i overgangen fra kontinuerlig måling til måling on demand. der er også en svaber til opsamling af bakterierne. skærmen er hele pointen med instrumentet; at få svaret med det samme. hvor nemt det kan gøres, var en af hovedproblemstillingerne under deres drøftelser. 19 mikkel bech diemer har forklaret bl.a., at han er biolog hos act og uddannet inden for bioteknologi fra københavns universitet i 2015. hos act står han for prøvetagning og biologiske prøver samt rapportering heraf og udvikling af standard operation procedures for prøvetagningen. prøvetagning er ikke almen viden. de har et akademi på hovedkvarteret, hvor en tekniker underviser i den daglige rengøring hos kunder samt oplæring i prøvetagning. man skal tage prøven så ens som muligt fra gang til gang. det kræver træning og erfaring. han har lavet meget analysearbejde i laboratorier inden for forskellige emner. han deltog på tre møder med sbt; et hos act, et på dtu og et i ballerup. på første møde demonstrerede act deres teknikker, herunder hvordan de tog biologiske prøver og atp-prøver. det virkede ikke som om, at sbt havde set en atp-måler før. på dtu demonstrerede sbt en prototype, der ikke var færdiggjort som produkt. det var en prototype, som sbt havde været i gang med at bygge, før de mødtes. den prototype, som de så, var åbne tuber og rør, der blev kørt vand igennem, og som gav udslag, når der var noget i. mødet i ballerup handlede om den fortsatte udvikling. sbt viste, hvad de havde lavet indtil da, og de talte om, hvordan de kom videre. han har ikke indtryk af, at sbt har ansatte med samme kompetencer, som de har hos act. sbt er bedre til at programmere mv., men de har ikke biologisk erfaring. sbt ville kunne have lavet produktet over lang tid afhængigt af, hvem de ellers samarbejdede med. men de ville ikke kunne lave det på egen hånd. christian vinther bertelsen har forklaret bl.a., at han er stifter og medejer af sbt. han er uddannet civilingeniør fra dtu i fysik og nanoteknologi sammen med gustav erik skands. han har også taget nogle kurser i biofysik. de stødte på teknologien til måling af bakterier, som de skrev speciale om. han skrev om måling af bakterier ved antibiotika, og gustav skrev om måling af bakterier i drikkevand. de vandt en pris for opgaven, og derefter startede de deres virksomhed. 20 de er tre stiftere af firmaet. hans titel var dengang cto, og han står mest for det tekniske. gustav er ceo, og det er derfor ham, der står for forretningen. selve teknologien i produktet er en flowcelle, der sidder i en lille glaschip, som måler bakterierne. de har ansøgt om patent på chippen - et microfluid device til måling af partikler, herunder bakterier i væsker. patentet handler om håndteringen af væskerne på mikrofluid niveau. de har arbejdet med denne teknologi siden 2013, og patentansøgningen blev indgivet ca. halvandet år efter. bactobox virker ved, at man sætter strøm til apparatet, og den tilsatte væske i røret kan enten indeholde eller tilsættes bakterier. røret bliver herefter sat fast til slangesystemet, og ved tryk på start suger bactoboxen så væsken ind forbi chippen, og der foretages en koncentrationstælling af bakterierne. herefter bliver væsken pumpet ud, og det er muligt at foretage en ny prøve. det er et single sample instrument. hvor bakterierne kommer fra er lige meget, men væsentligt er, at de kan komme fra overfladen. selve det at opsamle bakterierne er ikke innovativt. de har tidligere i forbindelse med deres studieprojekt lavet enkeltprøver. langt de fleste laboratorietests bliver lavet enkeltvist. de havde ikke anvendt teknologien til udvikling af et sådant produkt før, fordi de endnu ikke havde fundet kunder, der ville betale mange penge for det. de havde tidligere lavet forsøgsopstillinger med single samples, men de havde ikke noget produkt. de har beskæftiget sig generelt med måling af baktier, men ikke med måling af bakterier på bordoverflader før samarbejdet med act. teknologien er den samme, men der er ikke noget produkt til måling af bakterier på bordoverflader. deres hidtidige prototype er en fast installation til kontinuerlig måling af bakterier i vand. kontinuerlig måling kan dog både foretages i en fast installation og i en single sample model. han deltog i tre møder – to egentlige møder og et, hvor han mødtes med christopher på dtu i lyngby, hvor de begge tog prøver med. de præsenterede til intromødet, hvordan deres teknologi generelt virkede, men han kan ikke huske alle detaljerne. derefter fik møderne mere forretningsmæssig karakter vedrørende bl.a. forhandling af distributionsaftalen. derfor deltog alene gustav. der var vist i alt 8 møder mellem parterne. han husker ingen telefonmøder, hvor produktet blev diskuteret, men der blev udvekslet e-mails. 21 hans første bekymring var markedspotentialet. det var derfor, at de satte gang i markedsundersøgelser samt tekniske undersøgelser. gustav satte markedsundersøgelserne i gang, mens han selv stod for de tekniske undersøgelser. han husker ikke act´s idé. sbt havde medbragt en simpel prototype på deres andet møde. act bidrog ikke til denne, og der var ingen dialog med act herom. der havde været drøftelser, men ingen møder om produktets tekniske funktioner og opbygning. han husker en samtale om behovet for desinficering af systemet. act nævnte et produkt til brug for desinfektion, men de bruger sprit i dag, som virker bedre. deres tidligere prototype kunne kontinuerligt måle bakterier. der var ikke plads til rensning eller en rengøringsfunktion. de desinficerede den selv. atp og tpc-målinger er kendte, ligesom svaber-metoden fremgår af en iso- standard. svaberen var oprindelig en almindelig vatpind. de fandt ud af, at de ikke kunne bruge den, og de har nu fundet en anden type. udviklingen af bactobox startede med deres udvikling af kerneteknologien. det har handlet meget om, hvordan de kunne få tingene til at passe sammen, hvordan produktet skulle se ud samt valget af knapper og slanger til prøver. det er ingeniør- og designarbejde. de havde lige inden andet møde talt med et mekanikhus til brug for udvikling af slangesystemet i bactoboxen, og de fik industrielle designere til at designet udseendet. de har afholdt alle udgifterne hertil. parternes synspunkter act har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres sammenfattende processkrift af 9. maj 2018, hvoraf følgende bl.a. fremgår: ”… 2 betingelser for midlertidigt forbud det følger af

§ 413

, at den part, der anmoder om meddelelse af forbuddet, skal godtgøre eller sandsynliggøre: 1) at parten har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet eller påbuddet, 22 2) at modpartens adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud eller påbud, og 3) at partens mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis parten henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse. det følger endvidere af

§ 414, stk.

1, at forbud ikke kan meddeles, når det skønnes, at lovens almindelige regler om straf og erstatning og eventuelt en af modparten tilbudt sikkerhed yder parten tilstrækkeligt værn. denne bestemmelse har et særdeles begrænset anvendelsesområde, jf. karnovs noter (ms5). efter

§ 414, stk.

2, kan retten i øvrigt nægte at meddele forbud eller påbud, hvis det vil påføre modparten skade eller ulempe, der står i åbenbart misforhold til partens interesse i meddelelse af forbuddet eller påbuddet. dette er ligeledes en undtagelsesregel, der alene bør anvendes i de få tilfælde, hvor der består en betydelig forskel mellem parternes interesser, jf. karnovs noter (ms5). 2.1 den ret, der søges beskyttet (§ 413, nr. 1) det gøres gældende, at de handlinger, der søges forbudt, strider mod act.globals ret, jf.

§ 413, stk.

1, nr. 1. 2.1.1 primært anbringende til støtte for primære påstande 1 og 2 - bactobox er ejet i sameje sbt's oprindelige teknologi fokuserede udelukkende på kontinuerlig måling af bakterieniveau i væsker. dette fremgår af blandt andet af følgende forhold: i sbt hed oprindeligt sbt aqua aps, der fortsat er selskabets binavn ii sbt's oprindelige patentansøgning af den 21. januar 2015 fokuserer på kontinuerlig måling i væsker, eftersom det i field of invention angives: "[0001] the present invention relates to a microfluidic particle analysis device and to a method of detecting a particle in a fluid using the microfluidic particle analysis device. the device is useful for detecting and quantifying bacteria in drinking water, industrial process streams and in other liquids of similar viscosity." 23 iii sbt's oprindelige svar til act.global af 4. november 2016 (e124, bilag 1), hvori sbt oplyser: "our system is targeted permanent installations where it continuously measures bacteria in water – it does not work with "single" samples at the moment." iv den omstændighed, at sbtunder sagens skriftveksling endnu ikke har fremlagt dokumentation for at have påbegyndt udviklingen af et produkt til måling af bakterier på overflader, før de modtog den første henvendelse fra act.global. selve opsamlingen af bakterier fra overflader er en kendt metode, men kombinationen med sbt's eksisterende teknologi er ny. sagt med andre ord kunne sbt måle elektriske signaler på vand, mens act.global kunne måle på bakterier på overflader. kombinationen af denne knowhow er ny, og denne innovative tanke og idé stammer fra act.global, der desuden løbende har hjulpet sbt med at tilpasse deres grundlæggende teknologi til denne nye innovative løsning. det udviklede produkt, bactobox, er således både et resultat af parternes informationsudveksling samt den specifikke idé, knowhow og løbende feedback fra act.global. der findes ikke regler for, hvor væsentlig en persons bidrag til en opfindelse skal være, for at personen kan anses som medopfinder. retspraksis viser imidlertid, at det i flere tilfælde er tilstrækkeligt blot at komme med selve idéen til opfindelsen. se hertil ufr 1988.991h og ufr 2004.1018h (ms123-134). som følge heraf gøres det gældende, at act.global har et delvist ejerskab til bactobox, og at dette produkt derfor ikke kan markedsføres og sælges uden samtykke fra act.global. 2.1.2 subsidiært anbringende til støtte for primære påstande 1 og 2 – bactobox er baseret på act.globals erhvervshemmeligheder markedsføringslovens § 23, stk. 2 beskytter erhvervsdrivendes erhvervshemmeligheder imod ubeføjet benyttelse fra parter, der har fået kendskab hertil som led i et samarbejdsforhold. det gøres gældende, at en stor del af de oplysninger, som act.global har bidraget til sbt under parternes møder, er beskyttet som erhvervshemmeligheder. ifølge rådets direktiv 2016/943 om beskyttelse af 24 fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger, defineres "forretningshemmeligheder" meget bredt. ifølge artikel 2 skal de således være "hemmelige i den forstand, at de ikke i deres helhed eller i den præcise konfiguration eller sammensætning af deres komponenter er almindeligt kendt blandt eller umiddelbart tilgængeligt for personer i de kredse, der normalt beskæftiger sig med den pågældende type oplysninger" (ms26). objektiv, global nyhed kræves ikke (ms25). følgende fremgår endvidere af den kommenterede markedsføringslov (ms75): "hemmelighedsbegrebet forudsætter ikke, at de pågældende informationer objektivt er nye eller eksklusive for virksomheden i den forstand, at de ikke i en eller anden form er tilgængelige i andre virksomheder, eller at andre virksomheder ikke råder over en tilsvarende eller mere avanceret teknik. blot må det kræves, at de ikke er alment eje." det bemærkes i den forbindelse, at erhvervshemmeligheder tillige kan bestå af indvundne erfaringer af praktisk karakter, jf. ufr 2006.1209h (ms135), ufr 1980.717h (ms117) og ufr 1975.1049h (ms111). på den baggrund gøres det gældende, at det endelige produkt bactobox er baseret på act.globals erhvervshemmeligheder og allerede som følge heraf ikke vil kunne produceres, markedsføres, sælges eller på anden vis benyttes af sbt uden tilladelse fra act.global, jf. markedsføringslovens § 23, stk.2. 2.1.3 anbringende til støtte for subsidiære påstande 1 og 2 – sbt handler i strid med parternes nda subsidiært gøres det gældende, at det udviklede produkt bactobox som følge af den nævnte informationsudvikling frem til den 28. marts 2019 alene kan benyttes kommercielt af sbt i forbindelse med et samarbejde med act.global. ifølge den indgåede nda, må den delte "confidential information" alene anvendes til "the purpose"(pkt. 3.1(b)), der defineres som et kommercielt samarbejde mellem parterne. ifølge aftalens pkt 2.1 er sådan "confidential information" enhver fortrolig oplysning, som er delt mellem parterne før, under eller efter aftalens indgåelse, herunder eksempelvis, "plans, intentions or market opportunities […], processes, product information, know-how, technical information, designs, trade secrets or software […]". 25 hele idéen om et produkt til måling af bakterieniveau i overflader kommer fra act.global. selve denne idé er således beskyttet af den indgåede nda, jf. "plans, intentions or market opportunities". hertil har act.global under parternes møder løbende delt en lang række fortrolige oplysninger med sbt, jf. ovenfor. denne udveksling af informationer vil blive belyst under vidneafhøringen af sagens parter. på den baggrund gøres det gældende, at det udviklede produkt bactobox er et resultat af ovennævnte informationsudveksling, idé og løbende feedback fra act.global, og at dette produkt som følge heraf og i overensstemmelse med punkt 3.1.(

1. b)i den indgåede nda alene kan benyttes kommercielt af sbt i forbindelse med et samarbejde med act.global. 2.1.3.1 sbt's offentliggørelse af information til tredjeparter det faktum, at sbt – dagen inden parterne underskrev deres fælles nda – uden samtykke fra act.global offentliggør fortrolige oplysninger for zealand care, kan ikke uden videre fritage sbt for det ansvar, de påtog sig i forbindelse med den indgåede nda. denne offentliggørelse udgør en grov overtrædelse af sbt's ulovbestemte loyalitetspligt, der etableres allerede under forhandlinger om et samarbejde (ms29). formålet med den indgåede nda var naturligvis at beskytte den fortrolige og værdifulde information, som parterne havde delt – og ville dele – med hinanden i forbindelse med udviklingen af det nye produkt. sbt kan naturligvis ikke blive bedre stillet ved direkte at bryde deres loyalitetspligt. 2.2 sbts adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud (§ 413, nr. 2) som det fremgår af udskriften fra sbt's hjemmeside (e278, bilag 22), er sbt pt. i færd med at markedsføre og sælge produktet, der er udviklet i samarbejde med act.global. sbt har endvidere med sit brev af 7. februar 2018 afvist ethvert krav fra act.global (bilag 12). sbt's efterfølgende tilbud af den 8. marts 2018 (e282, bilag
2. p)var begrænset til bactobox til brug for overflader, der er coatet med act.cleancoat. da den udviklede teknologi langt fra er begrænset til overflader med denne coating, er tilbuddet og act.globals afvisning er af samme grund fuldstændig irrelevant for act.globals rettigheder og sbt's overtrædelse af den indgåede nda, samt det begærede forbud. 26 på denne baggrund gøres det gældende, at sbt's adfærd nødvendiggør, at der meddeles midlertidigt forbud. 2.3 act.global's mulighed for at opnå sin ret forspildes (§ 413, nr. 3) denne betingelse er som udgangspunkt opfyldt i forbindelse med immaterialretskrænkelser. det skyldes, at det er afgørende for rettighedshaveren at hindre, at de krænkende produkter bringes på markedet for at undgå de store skadevirkninger ms64). act.global har ageret over for sine eksisterende kunder ud fra den forudsætning, at sbt ville respektere nda'en, og at en kommercialisering af produktet således ville ske i samarbejde med act.global. såfremt act.global skal afvente udfaldet af en almindelig retssag, vil sbt i løbet af denne periode kunne indgå aftaler med adskillige større kunder på globalt plan (herunder flere af act.globals nuværende kunder) og i det hele taget "sætte sig" på markedet. act.global vil desuden risikere, at deres fortrolige knowhow deles yderligere af sbt med tredjemand, herunder medflere af act.globals konkurrenter. for hver dag sbt's overtrædelser af parternes nda står på, øges risikoen for, at den allerede skete skade bliver uoprettelig. sbt har gjort gældende, at act.global ikke har mulighed for at udnytte markedet uden en distributionsret til sbt's produkter. dette bestrides. act.global kan naturligvis sagtens udnytte markedet uden en distributionsret til sbt's produkter. act.global er som nævnt netop i færd med egen udvikling af produkter til brug for samme formål. act.global vil naturligvis ikke lancere og kommercialisere sådanne produkter før den 28. marts 2019, da det –som tilfældet er med sbt's lancering af bactobox –vil være i direkte konflikt med den indgåede nda. på den baggrund gør act.global gældende, at muligheden for at opnå deres ret forspildes, såfremt act.global henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse ved en almindelig rettergang. det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er et krav, at forringelsen af act.globals retsposition er uoprettelig. selv om retstabet vil kunne kompenseres gennem erstatning, kan betingelsen herom således være opfyldt. 2.4 lovens almindelige regler om straf og erstatning 27 sbt's markedsføring og salg af produkterne uden om act.global udgør en overtrædelse af den af parterne indgåede ndasamt af markedsføringslovens § 23, stk. 2. henset hertil og til, at sbt's ageren påfører act.global en skade, der vanskeligt kan genoprettes, gøres det gældende, at lovens almindelige regler om straf og erstatning ikke yder act.global et tilstrækkeligt værn imod sbt's overtrædelser. ovenstående understøttes af, at muligheden for at nægte forbud som følge af lovens almindelige regler om straf og erstatning har et meget snævert anvendelsesområde, der ikke ses relevant i nærværende sag. 2.5 åbenbart misforhold henset til sbt's åbenbare overtrædelse af den indgåede nda og markedsføringslovens § 23, stk. 2, og henset til at punkt 8 i nda'en specifikt giver parterne adgang til forbud i tilfælde af aftalens krænkelse, gøres det gældende, at nedlæggelse af forbud ikke vil påføre sbt skade eller ulempe, som står i et åbenbart misforhold til act.globals interesse i meddelelse af forbud. 3 sikkerhedsstillelse sbt kræver, at et evt. midlertidigt forbud skal gøres betinget af en sikkerhedsstillelse på dkk 25 mio. til støtte herfor angiver sbt, at dette beløb svarer til sbt's estimerede omsætning vedsalg af bactobox og hertil knyttede varer samt investeringer. det bemærkes, at såfremt act.global godtgør sin ret, skal forbuddet ikke betinges af en sikkerhedsstillelse. act.global gør gældende, at denne ret samt krænkelsen heraf vil blive godtgjort under sagens vidneafhøring. såfremt retten mod forventning måtte finde, at forbuddet skal betinges af en sikkerhedsstillelse, bemærker act.global, at formålet hermed er at dække det evt. tab, som sbt måtte lide, indtil sagen er endelig afgjort, såfremt forbuddet ophæves under hovedsagen. dette vil typisk svare til sbt's forventede fortjeneste over de næste 12 måneder. sbt's estimerede omsætning er således irrelevantfor sikkerhedsstillelsens størrelse. det er tabet, der er afgørende. for at lide et tab forudsætter det, at virksomheden har et betydeligt salg af de relevante produkter. sbt har ikke dokumenteret hverken en tabt 28 omsætning eller en forventet tabt indtjening. eftersom bactobox pt. alene udbydes som "a prototype edition in limited numbers", har sbt langt fra dokumenteret at ville lide tab af den størrelsesorden, der lægges op til.” sbt har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokument af 9. maj 2018, hvoraf bl.a. følgende fremgår: ”… 2. anbringender til støtte for de af sagsøgte nedlagte påstande gøres det gældende, 2.1 ad betingelse 1: sagsøgers ret er godtgjort eller sandsynliggjort 2.2.1 om sagsøgtes rettigheder at bactobox er udviklet udelukkende for sagsøgtes midler, know-how, kompetencer og ip; at bactobox' funktion bortset fra teknologien, består af alment kendte processer; at sagsøgte besidder alle rettigheder over teknologien, herunder patentrettigheder; at sagsøger har erkendt at bactobox og teknologien bag udelukkende tilhører sagsøgte, jf. den af sagsøger udarbejdede nda og dennes formålsbestemmelse, jf. sagsøgers bilag 9, samt det af sagsøger udarbejdede udkast til distributionsaftale punkterne 2.1.4, 9 og 10 jf. sagsøgers bilag 15; at sagsøgtes teknologi aldrig har været begrænset til måling af bakterier i drikkevand; 2.1.2 om sagsøgers rettigheder at sagsøger ikke besidder ip eller know-how, der har bidraget til udvikling af sagsøgtes teknologi eller til bactobox - herunder har sagsøger ikke har bidraget med nogen fortrolig information i form af planer, intentioner eller markedsmuligheder i henhold til nda´ens ordyd; 29 at sagsøgte ikke har udnyttet nogen information, som er modtaget af sagsøger; herunder har sagsøgte eksempelvis ikke anvendt, udnyttet eller delt nogen fortrolig information omkring sagsøgers act cleancoat; at sagsøger ikke har oplyst, hvilken beskyttet information, der konkret påstås udnyttet; at sagsøgers bilag 3-7 ikke udgør beskyttet information hverken efter nda'en eller markedsføringslovens regler om erhvervshemmeligheder; at sagsøgers bilag 4, lt, l2 og 13 slet ikke vedrører nærværende sag, men henholdsvis et tilbud om et projekt hos dtu og en testbrugererklæring til markedsmodningsfonden; at sagsøgers forslag om at lade sagsøgers teknologi udføre en alment kendt procedure (at måle bakterier på overflader), ikke kan give medejerskab i teknologien; ligesom at de ikke kan beskyttes som en erhvervshemmelighed efter markedsføringsloven § 23; at sagsøgte i øvrigt ikke har bidraget med nogen information, der beskyttes af markedsføringsloven § 23; at parternes generelle valideringsforsøg ikke kan medføre, at sagsøger opnår medejerskab til bactobox; at det er normalt, at parterne i forbindelse med kommercielle forhandlinger om særligt tekniske produkter foretager valideringsforsøg, samt at dette aldrig medfører et delt ejerskab for genstanden for forsøget; at den begrænsede tekniske sparring, der har været i sagen, primært er baseret på inputs fra sagsøgte og at den er sket med henblik på at opretholde sagsøgers interesse for et distributionssamarbejde; at det i øvrigt ville stride mod enhver rimelighed, hvis sagsøger på baggrund af parternes generelle faglige sparring skulle medføre medejerskab til bactobox; 2.1.3 særligt om den af parterne indgåede nda 30 at det på tidspunktet for indgåelsen af nda'en var offentligt kendt, at sagsøgte lavede bakteriesensorer til måling af bakterier på overflader, jf. bilag j-m; at sagsøgtes forpligtelser i henhold til ndaen under ingen omstændigheder kan udstrækkes til at vare længere end til den 28. marts 2019; at hvorimens nda'en regulerer information udvekslet før, under og efter tiltrædelsestidspunktet, kan en overtrædelse af nda'en ingenlunde forekomme før datoen for underskriften af nda'en (den 28. marts 2017); at det havde været nærliggende om sagsøger havde søgt sin påståede ret til bactobox sikret ved indføjelse af en bestemmelse herom i nda'en, idet der allerede på tidspunktet for indgåelsen af denne forelå en prototypeopstilling hertil; at der med denne undladelse må gælde en meget stærk formodning mod at nda'ens bestemmelser pålægger sagsøgte nogen begrænsninger i relation til den af denne på daværende tidspunkt udviklede prototype; 2.1.4 særligt om sagsøgers udkast til distributionsaftale at parternes drøftelser i gennem hele forløbet har omhandlet sagsøgers distribution af sagsøgtes bactobox; at sagsøgers vedtægtsbestemte formål tilsiger, at dennes virksomhed beskæftiger sig med distribution, ligesom at sagsøgtes formål tilsiger at dennes virksomhed beskæftiger sig med udvikling af teknologier; at det aldrig har været parternes intentioner, at sagsøger skulle opnå ejerskab til bactobox, hvilket også følger tydeligt af udkast til distributionsaftale afsnit 4.1 og 10 (jf. bilag 15); at det altid har været parternes intentioner, at sagsøger alene skulle agere som distributør for bactobox, hvilket også følger tydeligt af udkast til distributionsaftale; 2.1.5 særligt om sagsøgers passivitet 31 at sagsøger ikke på noget tidspunkt før sammenbruddet af kontraktforhandlingerne vedrørende den potentielle distributionsaftale har gjort gældende, at sagsøger skulle have medejerskab i sagsøgtes teknologi eller produkter; at det har ligget sagsøger frit for at søge at sikre dennes påståede medejerskab ved kontrakt - både i nda'en og i distributionsaftalen; at sagsøger ikke har gjort hvad en bonus pater part ville have gjort for at sikre en sådan påstået ret; at sagsøger, selv hvis denne på noget tidspunkt måtte have haft en sådan ret, har fortabt denne ved passivitet. 2.2 ad betingelse 2: sagsøger har godtgiort eller sandsynligglort, at sagsøgtes adfærd nødvendiggør forbuddet at sagsøgte under alle omstændigheder ikke har anvendt information modtaget af sagsøger i strid med nda'en eller beskyttet af markedsføringslovens $ 23, hvorfor sagsøgtes adfærd ikke nødvendiggør et forbud; at sagsøgte har tilbudt at afstå fra at bruge sagsøgtes teknologi til at måle overflader behandlet med act cleancoat og photocatlic coatings, hvilket sagsøger har afslået; 2.3 ad betingelse 3: sagsøger har godtgiort eller sandsynliggiort, at sagsøgers ret forspildes, hvis ikke forbuddet fremmes at sagsøger slet ikke har nogen markedsmulighed at udnytte uden en distributionsret til sagsøgtes produkter; at sagsøgte mulighed for at opnå den påståede ret ikke vil forspildes hvis man henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse ved de almindelige domstole; at sagsøgte har tilbudt at afstå fra at bruge sagsøgtes teknologi til at måle overflader behandlet med act cleancoat og photocatlic coatings, hvilket yderligere understreger at sagsøgers angivelige ret ikke forspildes hvis der ikke meddeles forbud; 2.4 ad et forbud vil medføre skade for sagsøgte der står i misforhold til sagsøgers interesse i at forbuddet meddeles 32 at forbuddet medfører alvorlige konsekvenser for sagsøgte, idet sagsøgte afskæres muligheden for at anvende sagsøgtes teknologi til det mest oplagte anvendelsesområde; at forbuddet ultimativt kan medføre en konkurs for sagsøgte, idet dennes økonomi udelukkende er baseret på et fremtidigt salg af den udviklede teknologi, hvorfor nedlæggelse af forbud derfor står i åbenbart misforhold til den ret, sagsøger søger at fremme; at sagsøger ikke opnår nogen fordel ved sø- og handelsrettens meddelelse af et forbud, da denne ikke har ret til at forhandle bactobox eller andre produkter baseret på sagsøgtes teknologi; at den skade et forbud påfører sagsøgte følgelig står i misforhold til enhver interesse som sagsøger måtte have i at der meddeles forbud, jfr. således

§ 414, stk.

2; 2.5 ad sikkerhedsstillelse at i tilfælde af en forbudsnedlæggelse vil en sikkerhedsstillelse af en meget betydelig størrelse være nødvendig for at imødegå de konsekvenser, som sagsøgte vil blive mødt med som følge af forbuddet.” rettens begrundelse og resultat retten lægger på baggrund af sagens oplysninger, herunder bl.a. den afsendte e-mail af

1. oktober 2016 fra diego gardini til gustav erik skands, til grund, at ideen til udvikling af det produkt, der endte med at blive til bactobox, kom fra act. retten lægger videre på baggrund af sagens oplysninger til grund, at act under udviklingsforløbet af bactobox bidrog med oplysninger omkring markedspotentiale, ligesom act gav forskellige input til sbt´s udformning af bactobox, herunder bl.a. til udformningen af rensefunktionen. det var dog sbt, der stod for den faktiske udformning af bactobox, hvilket sbt efter gustav erik skands forklaring brugte 10.000 timer på. det var ligeledes sbt, der afholdt alle omkostninger hertil. retten lægger videre til grund, at bactobox ikke er søgt patenteret, og at den chip, der ligger i bactobox, er udviklet af sbt. 33 det fremgår af punkt 11 og 12 i den indgåede nda, at aftalen ikke udgjorde en aftale om partnerskab eller joint venture mellem parterne. på den baggrund finder retten det hverken godtgjort eller sandsynliggjort, uanset act kom med ideen til udvikling af bactobox og i øvrigt bidrog med viden undervejs, at det færdige produkt bactobox kan anses for at være ejet i lige sameje mellem parterne, ligesom act heller ikke i øvrigt har godtgjort eller sandsynliggjort et grundlag for at tage de nedlagte principale påstand til følge. retten lægger til grund, at den mellem parterne indgåede nda blev udfærdiget på initiativ af act for at beskytte act´s kommercielle interesser, indtil der kunne indgås en egentlig samarbejdsaftale med sbt. det fremgår af punkt 10.2., at den indgåede nda skal gælde i 2 år, altså til den
2. marts
3. retten finder, at act under forløbet med udformningen af bactobox har delt fortrolige oplysninger med sbt, jf. punkt 2.1 i den indgåede nda. det fremgår af punkt 3.1, at sbt ved aftalen forpligtede sig til ikke at anvende eller udnytte de fra act modtagne fortrolige oplysninger kommercielt på nogen måde udover gennem et samarbejde med act i aftalens løbetid. retten finder, at sbt´s færdige produkt bactobox i hvert fald i et vist omfang må anses for at være resultatet af bl.a. de modtagne fortrolige oplysninger fra act. på den baggrund finder retten, at act har sandsynliggjort, at sbt i henhold til indgåede nda ikke uden samtykke fra act kan udnytte bactobox kommercielt, jf.

§ 413, nr.

1, ligesom betingelserne for nedlæggelse af forbud i

§ 413, nr.

2 og 3, må anses for at være opfyldt. da

§ 414

ikke hindrer nedlæggelse af forbud, tager retten på den baggrund act´s subsidiære påstande til følge. som følge af, at act alene har sandsynliggjort, at der sker en krænkelse af deres ret, skal et forbud betinges af sikkerhedsstillelse for den skade og ulempe, der kan påføres sbt, hvis ikke act kan godtgøre sine påstande under en hovedsag. sikkerhedsstillelsen fastsættes skønsmæssigt til 1 mio. kr. som følge af sagens resultat skal sbt betale sagsomkostninger til act med 25.000 kr. i udgift til advokatbistand og 300 kr. til retsafgift. sagsomkostningerne er fastsat under henvisning til forbudssagens karakter, resultat og omfang samt dens økonomiske værdi. 34 thi bestemmes: såfremt act.global a/s senest den

1. juni 2018 stiller sikkerhed på 1.000.000 kr., vil der blive nedlagt følgende forbud: sbt instruments aps forbydes uden act.global a/s´ samtykke indtil den
2. marts 2019 at producere, markedsføre, sælge, distribuere, importere eller eksportere instrumentet til brug for måling af bakterieniveau på overflader, benævnt bactobox, som er omtalt i bilag
3. sbt instruments aps forbydes uden act.global a/s´ samtykke indtil den
4. marts 2019 at producere, markedsføre, sælge, distribuere, importere eller eksportere håndholdte instrumenter eller bordinstrumenter til brug for måling af bakterieniveau på overflader, som sbt instruments aps ikke allerede producerede, markedsførte eller solgte inden den
5. oktober
6. sbt instruments aps skal inden 14 dage betale 25.300 kr. i sagsomkostninger til act. global a/s. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. poul høg andersen peter juul agergaard peter indahl jensen publiceret til portalen d. 14-06-2018 kl. 10:00 modtagere: (l) anders michael poulsen, advokat (l) mogens dyhr vestergaard, sagsøgte sbt instruments aps, sagsøger act.global a/s