højesterets dom

højesterets dom afsagt onsdag den

1. maj 2013 sag 204/2012 (
2. afdeling) verdo produktion a/s (advokat lotte eskesen) mod skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat kim lundgaard hansen) i tidligere instans er afsagt dom af vestre landsrets
3. afdeling den
4. juni
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: jytte scharling, thomas rørdam, jon stokholm, hanne schmidt og kurt rasmussen. påstande appellanten, verdo produktion a/s, har gentaget sine påstande. indstævnte, skatteministeriet, har påstået stadfæstelse. anbringender verdo produktion a/s har for højesteret yderligere gjort gældende, at afgørelsen af
6. okto- ber 2001 fra told- og skatteregion randers om efterbetaling af afgift hviler på et forkert grundlag, da der er anvendt en elvirkningsgrad på 37,38 %, hvilket er urealistisk højt. dette er bl.a. bekræftet ved det syn og skøn, der blev iværksat i forbindelse med en tidligere sag mel- lem parterne, hvor vestre landsret afsagde dom den
7. september 2006 (skm 2006.735) vedrørende beregning af afgift i perioden fra
8. september 1998 til
9. februar
10. på bag- grund af skønsrapporten i denne sag, var parterne enige om, at afgiftsberegningen skulle ske på grundlag af et stipuleret referenceværk med en elvirkningsgrad på 31 % og en varmevirk- ningsgrad på 236 % ved kombineret produktion. afgiftsforhøjelsen må som følge heraf under alle omstændigheder anses for at være sket med urette. - 2 - skatteministeriet har heroverfor anført, at der intet grundlag er for, at afgiften skal opgøres som hævdet af verdo, hvorefter den såkaldte midtkraftmodel skal anvendes med en modifice- ret elvirkningsgrad på 31 %. verdo ønsker herved at anvende den elvirkningsgrad, der blev lagt til grund i landsretssagen fra 2006, men verdo ønsker ikke at anvende de øvrige elemen- ter, der er indeholdt i dommen. den ”begunstigende lovudfyldende formålsfortolkning” af bestemmelserne om afgiftsfritagelse, som myndighederne har accepteret, kan ikke udstrækkes længere end tilladt. midtkraftmodellen er herved tilladt anvendt med de forudsætninger, der var indlagt heri. supplerende sagsfremstilling i afgørelsen af
11. oktober 2001 fra told- og skatteregion randers hedder det i sagsfremstil- lingen bl.a.: ”1.2.4 produktion og varmevirkningsgrader efter ”den anvendte fynsværksmetode”. på vedlagte bilag 2 har told- og skatteregion randers for perioden
12. januar 1996 –
13. december 1998 foretaget en beregning af såvel forholdet mellem den fysiske el- og varmeproduktion samt de el- og varmevirkningsgrader som fremkommer efter energi randers produktion a/s’ oprindelige afgiftsbetalinger. … udover de rent fysiske forhold imellem el- og varmeproduktion har told- og skattere- gion randers på bilag 2 beregnet de virkningsgrader for el- og varmeproduktion, som fremkommer ud fra det energiforbrug i kullene, der i henhold til afgiftsberegningen er henført til henholdsvis el- og varmeproduktion. resultatet heraf er, at der fremkommer endog meget store svingninger i de virknings- grader der konstateres hen over året, jf. nedenstående skema, der viser elvirkningsgra- den og varmevirkningsgraden for januar, juli og november for årene 1996, 1997 og 1998: elvirkningsgrad varmevirkningsgrad 1996 januar 28,28% 1200,78% juli 35,12% 115,54% november 31,41% 121,69% 1997 januar 29,49% 465,02% juli 38,03% 94,93% november 31,84% 195,27% 1998 januar 31,12% 237,39% juli 36,15% 107,31% november 32,40% 182,95% - 3 - specielt er der i vintermånederne nogle urealistisk høje varmevirkningsgrader, mens der i sommerhalvåret er nogle meget lave varmevirkningsgrader. modsat forholder det sig med elvirkningsgraderne, hvor der i januar måned for de ud- valgte år er virkningsgrader mellem 28,28% og 31,12%, mens der for sommermåne- derne er virkningsgrader imellem 35,12% og 38,03%. herudover skal en del af forklaringen søges i, at den af værket anvendte ”fynsværks- metode” indebærer en slags ”multiplikatoreffekt”. i vintermånederne er elproduktion relativ høj i forhold til varmeproduktion. de brændsler, der henføres til elfremstilling, ganges med en faktor 2,3, og herefter henføres der yderligere brændsler til elfremstilling, beregnet som den virkningsgrad hvormed den kombinerede produktion overstiger 100% jf. tabellen i afsnit 2.2.
14. når elproduktion er høj i forhold til varmeproduktionen vil der blive henført forholds- mæssigt mere brændsel til elproduktion. den anvendte metode forstærker denne effekt yderligere gennem de multiplikationer der finder sted i beregningerne. effekten er således jf. bilag 2, at der f.eks. i januar 1997 henføres 2.237 tons kul til varmesiden ud af i alt 18.481 tons indfyret kul, svarende til at 12,1% af kullene afgifts- berigtiges, selvom det fysiske output af energi fordeler sig med 68,33% til varmesiden og 31,67% til elsiden. for juni måned 1997 er der tilsvarende henført 1.808 tons kul til varmesiden ud af i alt 3.853 tons indfyret kul, svarende til at 46,9% af kullene afgiftsberigtiges, og det fysiske output af energi fordeler sig med 77,49% til varmesiden og 22,51% til elsiden. samlet set finder told- og skatteregion randers, at den ”anvendte fynsværksmetode” i perioder resulterer i nogle helt urealistiske el- og varmevirkningsgrader. endvidere er forholdet imellem den fysiske produktion af el- og varme og den kulmængde, der be- regningsmæssigt henføres til henholdsvis el- og varmefremstilling, meget varierende og uden indre sammenhæng. 1.2.5 den faktiske fynsværksmetode. … told- og skatteregion randers kan ikke se, at der er nogen sammenhæng mellem den opgørelsesmetode, som faktisk er anvendt af fynsværket på daværende tidspunkt, og den opgørelsesmetode, som randersværket faktisk har anvendt i perioden
15. januar 1996 –
16. august 1998.” for højesteret har verdo udarbejdet opgørelser over afgiftstilsvaret for perioden fra
17. okto- ber 1996 til
18. august 1998 under anvendelse af den beregningsmodel, der var gældende frem til
19. december 1995 (midtkraftmodellen), dog med en elvirkningsgrad på 31 % i stedet for 37,38 %. opgjort på denne måde udgør de beregnede afgifter et beløb, der er ca. 2,6 mio. - 4 - kr. mindre end de afgiftsbeløb, som verdo med sin beregningsmodel rent faktisk har betalt i den nævnte periode. højesterets begrundelse og resultat højesteret tiltræder, at verdo produktion a/s ikke har godtgjort, at told- og skatteregion randers under møder eller ved korrespondance mellem parterne i efteråret 1995 har givet verdo tilladelse til at overgå fra midtkraftmodellen til den opgørelses- og afregningsmodel, som verdo har anvendt ved afgiftsberegningen i perioden fra
20. januar 1996 til
21. august
22. verdos henvendelse til elprisudvalget i december 1995 og januar 1996 og udvalgets svar kan endvidere ikke anses som en godkendelse af en ny kalkulation af elprisen som nævnt i told- og skatteregion randers’ brev af
23. december
24. skattemyndighederne har herefter været berettiget til at opkræve afgiftstilsvaret for perioden fra
25. oktober 1996 til
26. august 1998 i overensstemmelse med den godkendte midtkraftmo- del. der er således ikke grundlag for verdos anbringende om, at opgørelsen af afgiftstilsvaret skal ske efter en modificeret midtkraftmodel, og højesteret tiltræder derfor, at efterbetalings- kravet er fastsat til 34.191.154,12 kr. af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder højesteret, at det ikke er godtgjort, at der har været sådanne fejl forbundet med vejningen af kul, at der er grundlag for verdos tilbage- betalingskrav. højesteret stadfæster herefter dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal verdo produktion a/s betale 750.000 kr. til skattemi- nisteriet. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.