Obsah (5)

§ 1§ 5§ 8§ 9§ 10

højesterets dom afsagt onsdag den 5. september 2012 sag 210/2012 (2. afdeling) rigsadvokaten mod t (advokat lars henriksen, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af københavns byret den 13. s

§ 1. skat- teministeren kan ikke træffe afgørelse om ansættelse af en skat, jf.

§ 14, stk. 1, nr. 1. skatteankenævnene er kollegiale lægmandsmyndigheder, der virker regionalt. nævnene afgør klager over skats afgørelser vedrørende fysiske personer og dødsboer om en række forhold, herunder ansættelse af indkomstskat og ansættelse af underskud og tab, jf. nærmere

§ 5, stk.

1. disse afgørelser kan efter klagerens valg i stedet påklages til landsskatteretten, jf. § 5, stk.
2. skatteministeren bestemmer landets inddeling i bl.a. skatteankenævn, antallet af medlemmer i ankenævnene, samt hvilke kommuner der har indstillingsret til pladserne i ankenævnene, jf.

§ 8, stk.

1. skatteministeren har fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 1285 af
2. november
3. det fremgår heraf bl.a., at landet er inddelt i 30 skatteankenævn. den ordinære funktionsperiode for medlemmer af ankenævn er 4 år, jf. § 8, stk.
4. skattemi- nisteren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, udnævner medlemmerne af skatteanke- nævnene efter indstilling fra kommunalbestyrelserne. kun personer, der er valgbare til en kommunalbestyrelse, kan indstilles, jf. § 8, stk.
5. under særlige omstændigheder kan skatte- ministeren undlade at udnævne en indstillet person og anmode kommunalbestyrelsen om at indstille en anden person, jf. § 8, stk. 3, sidste pkt. efter forarbejderne sigtes der hermed til - 4 - situationer, hvor den indstillede person ikke har selvangivet for årene forud for indstillingen, eller hvor den pågældende har indgået en afdragsordning med skat om restancer til det of- fentlige, men har misligholdt afdragsordningen, jf. pkt. 3.1.3.2 i lovforslag nr. l 43, folke- tingstidende 2008-09, tillæg a, s.
6. personer, som indstilles til udnævnelse som medlem af et skatteankenævn, har efter § 8, stk. 5, pligt til at modtage udnævnelse, medmindre de er afskåret herfra efter §
7. efter § 15, stk. 1, kan en ansat i skat ikke være medlem af eller stedfortræder i bl.a. et skatteankenævn, og efter § 15, stk. 2, kan ingen samtidig være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motorankenævn, skatterådet eller landsskatteretten. et nævnsmedlem, som mister sin valgbarhed, skal udtræde. det samme gælder et medlem, der har været fraværende fra nævnets møder i en sammenhængende periode på over 6 måneder, og som ikke er meddelt orlov, jf.

§ 9, stk.

1. skatteministeren kan efter anmodning til- lade et medlem at udtræde af nævnet, hvis medlemmet på grund af sin helbredstilstand, vare- tagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for hvervet. skatteministeren kan endvidere meddele orlov i op til 12 måneder, jf. § 9, stk.
2. under ganske særlige omstændigheder kan skatteministeren tilbagekalde en udnæv- nelse af et medlem eller en suppleant, jf. § 9, stk.
3. efter forarbejderne sigtes der til de sær- lige forhold, som kan bevirke, at en indstillet person ikke udnævnes. der sigtes endvidere til tilfælde, hvor et medlems adfærd på eller umiddelbart i forbindelse med møderne i ankenæv- nene gør fortsat medlemskab uønskværdigt, jf. pkt. 3.1.3.5 i lovforslag nr. l 43, folketingsti- dende 2008-09, tillæg a, s.
4. et skatteankenævn vælger en formand og en eller to næstformænd blandt nævnets medlem- mer, jf. § 10, stk.
5. for at et ankenævn kan træffe afgørelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres suppleanter, herunder formanden eller næstformanden, deltage i afgø- relsen, jf. § 10, stk.
6. skat skal stille sekretariatsbistand til rådighed for ankenævnene. se- kretariatet skal organisatorisk være adskilt fra den øvrige del af skat, jf.

§ 10, stk.

7. herom hedder det i de almindelige bemærkninger i forslaget til skatteforvaltningsloven (pkt. 4.3.2 i lovforslag nr. l 110, folketingstidende 2004-05, tillæg a, s. 4245): ”det foreslås, at skatte- og vurderingsankenævnene sekretariatsbetjenes af told- og skatteforvaltningen. det er herved af retssikkerhedsmæssige grunde forudsat, at sekreta- riatsopgaven udskilles fra den øvrige told- og skatteforvaltning i en særlig enhed, men - 5 - således at denne enhed kan udføre sekretariatsbetjening for såvel skatte- som vurde- ringsnævn. sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene vil blive lokaliseret 16 steder i landet.” i de specielle bemærkninger til bestemmelsen (lovforslag nr. l 110, folketingstidende 2004- 05, tillæg a, s. 4269) hedder det: ”told- og skatteforvaltningen sekretariatsbetjener skatteankenævnene. det er hensigten, at disse sekretariater på landsplan skal samles under en ledelse, der så vidt muligt sikrer dem organisatorisk uafhængighed af den øvrige told- og skatteforvaltning, men således at sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn og vurderingsankenævn kan udføres af samme enhed i told- og skatteforvaltningen. ledelsen af sekretariatsbetjeningen vil komme til at referere til direktøren for told- og skatteforvaltningen.” skatteministeren fastsætter forretningsordenen for bl.a. skatteankenævnene og regler om ve- derlæggelse af nævnsmedlemmerne, jf.

§ 10, stk.

5 og

1. skatteministeren har i bekendtgørelse nr. 1058 af
2. november 2009 fastsat forretningsorde- nen for bl.a. skatteankenævnene. i bekendtgørelsens § 9 hedder det bl.a.: ”§
3. skat stiller sekretariatsbistand til rådighed for ankenævnene. sekretariatet skal være organisatorisk adskilt fra det øvrige skat. stk.
4. sekretariatet er til stede ved ankenævnets møder og medvirker ved ankenævnets forhandlinger, dog uden stemmeret. vurderer sekretariatet, at ankenævnet er i færd med at træffe en åbenbart ulovlig afgørelse eller en afgørelse, der er i strid med ankenævnets tidligere praksis, skal sekretariatet gøre ankenævnet opmærksom herpå. stk.
5. ankenævnet skal sikre, at den eller de sekretariatsmedarbejdere, der medvirker ved ankenævnets behandling, ikke er inhabile efter kapitel 2 i forvaltningsloven. anke- nævnet afgør eventuelle tvivlsspørgsmål herom.” efter bekendtgørelsens § 33, stk. 1, ydes medlemmer af ankenævn et fast vederlag. vederla- gets størrelse er fastsat i bilag 1 til bekendtgørelsen. heraf fremgår bl.a., at vederlaget for et menigt medlem (i niveau
6. oktober 2009) udgør 39.503 kr. højesterets begrundelse og resultat a var som et borgerligt ombud domsmand i københavns byret ved behandlingen af denne straffesag mod t, hvor der er rejst tiltale for skattesvig af særlig grov karakter. hun var samtidig som et borgerligt ombud medlem af skatteankenævn københavn. - 6 - a har ikke som medlem af skatteankenævn københavn haft noget at gøre med ts skattesag, som ikke har været behandlet af skatteankenævn københavn. spørgsmålet er alene, om hun var inhabil som domsmand i straffesagen, fordi hun på samme tidspunkt var medlem af skat- teankenævn københavn. det er ts opfattelse, at a var inhabil, fordi hun som medlem af skat- teankenævnet må anses for klagesagsbehandler og beslutningstager i organisationen skat, der må anses for forurettet i sagen. det følger af retsplejelovens § 66, at de forskrifter, der gælder for dommere, også finder an- vendelse på bl.a. domsmænd. i den foreliggende sag skal spørgsmålet om as inhabilitet af- gøres efter retsplejelovens § 61, jf. § 66, hvorefter ingen må handle som domsmand, hvis der i øvrigt – dvs. uden for de tilfælde, der er nævnt i § 60 – foreligger omstændigheder, som er egnet til at rejse tvivl om domsmandens fuldstændige upartiskhed. som anført i højesterets kendelse af
7. september 2011 (gengivet i ufr 2011 s. 3374) har bestemmelsen i § 61 et dobbelt formål, nemlig dels at undgå en reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hensyn, dels at undgå, at der hos parterne eller omverdenen opstår mistillid til upartiskheden hos bl.a. de domsmænd, der skal medvirke i sagen. det sidstnævnte indebærer, at en domsmand er inhabil, hvis der på grund af domsman- dens tilknytning til sagen eller sagens parter kan rejses tvivl om domsmandens fuldstændige upartiskhed. for at føre til inhabilitet skal tvivlen være rimeligt begrundet i objektive om- stændigheder. § 61 skal i øvrigt fortolkes i lyset af artikel 6, stk. 1, i den europæiske menne- skerettighedskonvention, hvorefter enhver har ret til rettergang for en uafhængig og upartisk domstol, og den hertil relaterede praksis fra menneskerettighedsdomstolen. medlemmerne af skatteankenævnene er lægfolk, som udpeges til hvervet efter indstilling af kommunerne. medlemmerne er ikke ansat i skat. skatteankenævnene har tværtimod til op- gave – som uafhængig administrativ klageinstans – at behandle borgernes klager over skats afgørelser om bl.a. ansættelse af indkomstskat. skat stiller sekretariatsbistand til rådighed for skatteankenævnene, men sekretariatet er organisatorisk adskilt fra den øvrige del af skat, og sekretariatet har ikke ledelses- eller instruktionsbeføjelser over for medlemmerne af skatteankenævnene og kan heller ikke ændre nævnenes afgørelser. medlemmer af skatteankenævn virker således i en uafhængig klagemyndighed, som har til opgave at kontrollere rigtigheden af skats afgørelser. den omstændighed, at a var medlem - 7 - af skatteankenævn københavn, da hun som domsmand deltog i københavns byrets behandling af denne straffesag, er derfor efter højesterets opfattelse ikke egnet til at rejse be- rettiget tvivl om hendes fuldstændige upartiskhed i straffesagen, jf. retsplejelovens § 61 og § 66 som fortolket i lyset af artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention. herefter ophæver højesteret landsrettens dom og hjemviser sagen til fornyet behandling ved landsretten. under hensyn til karakteren af det spørgsmål, som højesteret har skullet tage stilling til, skal statskassen betale sagens omkostninger for højesteret. landsretten må ved dommen i forlæn- gelse af sagens fortsatte behandling tage stilling til spørgsmålet om sagsomkostninger for den hidtidige behandling af sagen i landsretten. thi kendes for ret: landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved landsretten. statskassen skal betale sagens omkostninger for højesteret.