højesterets kendelse afsagt fredag den 14. januar 2011 sag 82/2010 foranstaltning under efterforskning i straffesag (advokat poul helmuth petersen, beskikket) i tidligere instanser er afsagt kendelser

§ 193

. for så vidt angår g-20 kan sms’erne ikke danne grundlag for en mistanke om overtrædelse af straffelovens §

1. det samme gælder samtalerne vedrørende g-06, g-18, g-08 og g-15 og en ukendt mand g-
2. for så vidt angår g-14 vedrører samtalerne alene opsætning af bannere. for så vidt angår g-05 indeholder samtalen, der fandt sted den
3. december 2009 (en uge før indgrebet i meddelelseshemmeligheden blev iværksat), ikke oplysninger, som kan medføre, at en iværksættelse af aflytningen var berettiget. for så vidt angår g-03 tyder kommunikationen alene på planlægning af almindelige demon- strationer. det fremgår af sms-beskeden, hvor et banner roses. for så vidt angår g-02 fremstår det klart ved gennemlæsning af samtalen, at der er tale om rent gætteri fra anklagemyndighedens side, når man anfører, at samtalen tyder på en planlagt overtrædelse af straffelovens §
4. der er således intet belæg for at antage, at der tales om, at f4 skal deltage i en aktion, der kan medføre 1 eller 3 måneders fængsel. - 4 - for så vidt angår g-04 gives der udtryk for et møde på rainbow warrior, uden at der fremgår noget som helst om planlagte aktioner i strid med straffelovens §
5. for så vidt angår g-25 omhandler samtalerne alene transport af nogle rygsække. ej heller disse samtaler kan skabe nogen berettiget mistanke om overtrædelse af straffelovens §
6. anklagemyndigheden har navnlig anført, at de påkærede kendelser er afsagt med rette, da der var en rimeligt begrundet mistanke om, at greenpeace-aktivister ville udføre en eller flere aktioner i forbindelse med den amerikanske præsidents ankomst til klimatopmødet, og at en eller flere af disse aktioner kunne indebære

§ 193

. mistanken rettede sig mod greenpeace som organisation og dermed mod ledende medlemmer af organi- sationen. mistankegrundlaget var på baggrund af greenpeaces aktioner og demonstrationer forud for den

1. december 2009 og på baggrund af de aflyttede telefonsamtaler vedrørende de 5 cen- trale personer konkret og rimeligt begrundet. henset til den korte tid fra politiet blev klar over risikoen for greenpeaces aktioner til en mu- lig aktion, evt. i forbindelse med den amerikanske præsidents ankomst den
2. december 2009 om morgenen, var aflytningerne af afgørende betydning for efterforskningen, og indikations- kravet var således også opfyldt. anklagemyndigheden har i øvrigt henvist til københavns politis kæresvarskrift af
3. januar 2010, som er gengivet i landsrettens kendelse. højesterets begrundelse og resultat fire dommere – thomas rørdam, vibeke rønne, michael rekling og oliver talevski – be- mærker: det er ubestridt, at kriminalitetskravet i retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3, var opfyldt, da mistanken angik overtrædelse af straffelovens §
4. - 5 - § 781, stk. 1, nr. 1, indeholder ikke nærmere angivelser af kravene til mistankens styrke, men det fremgår af betænkning nr. 1023/1984 om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter side 97, at ikke enhver løs formodning er tilstrækkelig, og at mistan- ken skal være rimeligt og konkret begrundet i de foreliggende oplysninger. af de grunde, der er anført af landsretten, finder vi, at der forelå en rimeligt og konkret be- grundet mistanke om, at de personer med tilknytning til greenpeace, som indgrebene vedrø- rer, ville begå en eller flere overtrædelser af straffelovens § 193 i forbindelse med klimatop- mødet cop 15 i københavn i december
5. vi tiltræder derfor, at mistankekravet i retsple- jelovens § 781, stk. 1, nr. 1, var opfyldt. vi tiltræder endvidere, at indikationskravet i § 781, stk. 1, nr. 2, var opfyldt, da de påkærede indgreb i meddelelseshemmeligheden måtte antages at være af afgørende betydning for efter- forskningen. herefter stemmer vi for at stadfæste landsrettens kendelse. dommer peter blok bemærker: til støtte for, at mistankekravet i retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 1, var opfyldt, har anklage- myndigheden henvist til den redegørelse, der er givet i svarskriftet af
6. januar 2010 for lands- retten. der er heri navnlig lagt vægt på telefonsamtalen den
7. december 2009 mellem den i forvejen aflyttede f3 og en person ved navn g-24, hvor der tales om indkøb af 15 pandelam- per og om et møde med ”metro volunteers”, og på telefonsamtalen den
8. december 2009, hvor en person ved navn g-02 spørger den i forvejen aflyttede f4, om han må rive en måned ud af dennes kalender, idet han tilføjer, at han ikke kan garantere, at det ikke bliver 3 måne- der. anklagemyndighedens udlægning af disse samtaler bygger imidlertid efter min opfattelse på løse formodninger. hverken disse samtaler eller de øvrige oplysninger, der er beskrevet i svarskriftet for landsretten, gav efter min opfattelse – vurderet i lyset af den sædvanlige ka- rakter af greenpeace´s aktioner – grundlag for en rimeligt og konkret begrundet mistanke om, at greenpeace som sådan eller enkeltpersoner med tilknytning til greenpeace ville iværksætte aktioner, som indebar

§ 193

om fremkaldelse af omfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler m.m. - 6 - ved vurderingen af, om betingelserne for at iværksætte telefonaflytning m.m. var opfyldt i de tilfælde, der er omfattet af kæremålet, kan der efter min opfattelse ikke lægges vægt på, at københavns byret på et tidligere tidspunkt havde godkendt telefonaflytning af fem centrale personer med tilknytning til greenpeace, idet der ikke er fremlagt nærmere oplysninger om grundlaget herfor. efter det anførte finder jeg, at betingelserne for telefonaflytning m.m. i retsplejelovens § 781 ikke var opfyldt i nogen af de påkærede tilfælde, og jeg stemmer derfor for at tage de kæren- des påstand til følge. afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes.