- 2 - sagsøgeren har protesteret imod en afvisning af sagen og har påstået sagsforberedelsen udsat. sagsøgte har protesteret imod en udsættelse af sagen. spørgsmålene om, hvorvidt sagen skal afvises eller udsættes er med parternes samtykke udskilt til særskilt behandling og pådømmelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1 og 2, og på skriftlig grundlag, jf. retsplejelovens § 366, stk.
3, androg boets passiver ca. 2,9 mio. kr. heraf anslået 300.000 kr. i henhold til
, mens der under aktiver var registreret et kontant indestående på knap 16.000 kr. samt et muligt erstatningskrav for ledelsesansvar på 850.492 kr. det hedder herom i redegørelsen bl.a.: ”… boet har foretaget en række regnskabsmæssige undersøgelser mv. omkring driften og hændelsesforløbet … i månederne op til konkursens indtræden med henblik på vurdering af et eventuelt ledelsesansvar mv. … efterfølgende er der nu udtaget stævning ved retten i lyngby med en påstand om den tidligere bestyrelses betaling af kr. 850.
februar
1. sagsøgte har i et svarskrift herom bl.a. anført: ”… til støtte for den nedlagte formalitetspåstand om afvisning gør sagsøgte det hovedanbringende gældende, at sagsøgerens søgsmål om berettigelsen af sagsøgerens i stævningen nævnte fordring i konkursboet foreningen virum‐sorgenfri håndboldklub under konkurs må afvises allerede fordi, sagsøgeren ikke er kreditor i konkursboet og dermed ikke berettiget til efter
sagsøgtes interesse i konkursboets godkendelse af sagsøgerens fordring er således udelukkende begrundet i den om‐ stændighed, at fordringens berettigelse er et præjudicielt spørgsmål af betydning for afgørelsen af den af konkursboet mod sagsøgere og andre medlemmer af foreningen virum‐sorgenfri håndboldklubs bestyrelse ved retten i lyngby … anlagte retssag, ... efter bestemmelsen i kon‐ kurslovens § 135 skal krav, der rejses af konkursboet afgøres ved, at kurator på konkursboets vegne anlægger retssag om kravet ved de almindelige domstole og ikke ved et søgsmål efter
. - 4 - hertil kommer imidlertid til overflod, at sagsøgeren også åbenbart savner den fornødne retlige interesse i at få afgjort spørgsmålet om berettigelsen af lønmodtagernes garantifond i sagen omhandlede fordring ved et selvstændigt søgsmål mod lønmodtagernes garantifond anlagt ved sø‐ og landsretten i københavn, fordi sagsøgeren er part i den af konkursboet mod sagsøgeren og de øvrige medlemmer af bestyrelsen for foreningen virum‐sorgenfri håndboldklub ved retten i lyngby anlagte retssag, under hvilken retten som et præjudicielt spørgsmål for afgørelsen af konkursboets erstatningskrav skal tage stilling til berettigelsen af lønmodtagernes garantifond i stævningen omhandlede regreskrav for lønmodtagerfordringer i konkursboet. rigtigheden af det anførte fremgår uden videre af den omstændighed, at sagsøgeren allerede ved det … fremlagte svarskrift … som sagsøgt i konkursboets erstatningssag har gjort stort set alle de samme indsigelser mod berettigelsen af lønmodtagernes garantifonds fordringer i konkursboet gældende til støtte for sagsøgtes påstand om frifindelse for konkursboets erstatningskrav som de indsigelser, sagsøgeren under nærværende retssag gør gældende som anbringender til støtte for lønmodtagernes garantifond ikke er berettiget til at få den omtvistede fordring godkendt som fordring i konkursboet. som part i erstatningssagen ved retten i lyngby har sagsøgeren således alle de partsbeføjelser, der er nødvendige for, at sagsøgeren kan opnå en fuldgyldig juridisk afgørelse af spørgsmålet om lønmodtagernes garantifond har været berettiget til at få de pågældende lønmodtagerkrav godkendt i konkursboet. det følger da også af reglerne og grundsætningerne om litispendensvirkning af anlagte retssager, at et nyt søgsmål af samme indhold mellem samme parter må afvises efter, at en retssag herom er anlagt. … det bemærkes ex tuto, at sagsøgerens begæring om udsættelse af den nu mod lønmodtagernes garantifond anlagte retssag må afvises som meningsløs. …” sagsøgeren har i en replik bl.a. anført: ”… 1. sagsøgeren er berettiget til at anlægge retssagen mod sagsøgte. uanset at sagsøgeren ikke er kreditor i virum sorgenfri håndboldklubs konkursbo, er sagsøgeren berettiget til under nærværende retssag at anfægte den af kurator meddelte indstilling om godkendelse af sagsøgtes fordring i konkursboet. det fremgår udtrykkeligt af
1 (ʺ..må den, der ikke kan anerkende indstillingen, anlægge sag ved skifteretten..ʺ), at - 5 - andre end en kreditor kan anfægte kurators indstilling ved at anlægge retssag herom. først og fremmest skyldneren selv har adgang til at gøre indsigelse og anlægge retssag, men også den der i øvrigt har en retlig interesse i at gøre indsigelse og anlægge retssag er berettiget hertil – eksempelvis den, som i øvrigt hæfter eller kan komme til at hæfte for de krav, der gøres gældende overfor konkursboet. som følge af, at det af sagsøgte anmeldte krav gøres gældende overfor sagsøgeren gennem den af konkursboet anlagte retssag, har sagsøgeren retlig interesse i og sagsøgeren er tilsvarende berettiget til at gøre indsigelse og at iværksætte nærværende retssag, …
ʺ. … nærværende retssag blev iværksat af hensyn til at undgå risikoen for, at de sagsøgte bestyrelsesmedlemmer lider retstab i forbindelse med den verserende retssag anlagt af konkursboet med krav om erstatning, idet de sagsøgte bestyrelsesmedlemmer (og heriblandt sagsøgeren under nærværende retssag) ønskede at bevare adgangen til at fremsætte indsigelser også overfor berettigelsen og størrelsen af det af lønmodtagernes garantifond anmeldte krav. forud for iværksættelse af nærværende retssag har der været en korrespondance med sagsøgte, hvor der blev fremsat anmodning om (og givet) suspension af fristen i
for at iværksætte retssag, og hvor det indledningsvis blev tilkendegivet … overfor sagsøgte, at der … ville ʺvære behov for, at de tidligere bestyrelsesmedlemmer iværksætter retssag overfor lønmodtagernes garantifond med henblik på at få prøvet indsigelserne overfor det anmeldte kravʺ. fra sagsøgtes side blev der givet meddelelse om suspension af fristen … uden nogen indsigelse eller bemærkning angående relevansen eller nødvendigheden af at iværksætte en sådan retssag. heller ikke ved en efterfølgende anmodning om suspension af - 6 - fristen … har sagsøgte ved sin meddelelse om suspension … fremkommet med nogen bemærkning om relevansen eller nødvendigheden af at iværksætte retssag mod sagsøgte. ved den seneste anmodning om suspension af fristen … hvor det udtrykkeligt blev tilkendegivet, at ʺen særskilt retssag mod lønmodtagernes garantifond angående fordringsprøvelsen vil blive relevantʺ fremkom sagsøgte heller ikke med anden meddelelse til sagsøgeren end den anmodede suspension … efter fremkomsten af sagsøgtes svarskrift er der ligeledes meddelt accept fra konkursboet af, at de tidligere bestyrelsesmedlemmer (og herunder sagsøgeren) under den ved retten i lyngby verserende retssag kan fremsætte og få prøvet indsigelserne overfor det af sagsøgte anmeldte krav. ved forespørgsel … overfor kurator om hvorvidt det også på et tidligere tidspunkt var tilkendegivet fra konkursboets side, at der kunne ske prøvelse under den ved retten i lyngby verserende retssag af indsigelserne angående størrelsen af sagsøgtes krav, er det meddelt … at ʺen sådan meddelelse ikke foreliggerʺ. …” sagsøgeren har endvidere i et processkrift supplerende anført: ”… at den ved retten i lyngby verserende retssag er iværksat som følge af ønske herom fra sagsøgte, som har stillet sikkerhed for omkostningerne ved den ved retten i lyngby verserende sag, at prøvelsen af fordringer i virum sorgenfri håndbolds konkursbo er foranlediget af sagsøgtes anmeldelse i konkursboet, at sagsøgte til stadighed under behandlingen af den ved retten i lyngby verserende sag har været bekendt med de sagsøgte bestyrelsesmedlemmers indsigelser overfor kravet gjort gældende under den ved retten i lyngby verserende sag og derigennem overfor det af sagsøgte anmeldte krav i konkursboet, at sagsøgte til stadighed siden iværksættelsen af fordringsprøvelsen har været bekendt med indsigelserne heroverfor fra de sagsøgte bestyrelsesmedlemmers side uden at sagsøgte har reageret herpå, at sagsøgte til stadighed har været bekendt med kurators meddelelse om at det i overensstemmelse med
ville være nødvendigt for de sagsøgte bestyrelsesmedlemmer at iværksætte retssag mod sagsøgte for at bevare de fremsatte indsigelser uden at sagsøgte har reageret herpå, at sagsøgte til stadighed har været bekendt med de sagsøgtes bestyrelsesmedlemmers opfattelse af nødvendigheden af at - 7 - iværksætte retssag i overensstemmelse med
for at bevare adgangen til at fremsætte indsigelser uden at sagsøgte forud for iværksættelsen af nærværende retssag – på en for sagsøgeren kendelig måde – har tilkendegivet nogen mulighed for i stedet at fremsætte indsigelserne under den ved retten i lyngby verserende sag, og at kurator ikke forud for iværksættelsen af nærværende sag har tilkendegivet nogen mulighed for at fremkomme med indsigelser under den ved retten i lyngby verserende sag, men i stedet udtrykkeligt tilkendegivet at prøvelsen af sagsøgtes krav ʺskal ske ved skifteretten og ikke under den ved retten i lyngby anlagte sagʺ. til støtte for påstanden om udsættelse af nærværende retssag i overensstemmelse med retsplejelovens § 345, indtil der er truffet afgørelse i
oktober 2006 i henhold til
3 for konkursboet …, at omkostnin‐ gerne ved konkursboets behandling på daværende tidspunkt blev anslået til kr. 300.
1 om adgangen til at anlægge retssag mod konkursboet til prøvelse af kurators indstilling om anerkendelse af fordringer i konkursboet vedrører alene parter, der er lodtagere i konkursboet og ikke udenforstående tredjemand, hvis retsstilling ikke berøres af indstillingen, så som konkursboets debitorer. actio popularis anerkendes ikke i dansk ret, hverken inden for konkursloven eller på andre retsområder.
, fordi det måtte vise sig, at der ikke er midler, udover hvad der medgår til dækning af bobehandlingsomkostningerne, vil sø‐ og handelsretten som et nødvendigt præjudicielt spørgsmål for afgørelsen af retssagens omkostninger være nødt til at tage stilling til, om sagsøger overhovedet har opfyldt de processuelle betingelser for at kunne anlægge retssag mod sagsøgte. …” sagsøgeren har i et yderligere processkrift bl.a. anført: ”… retssag i forbindelse med fordringsprøvelsen, i overensstemmelse med
1, kan være den eneste mulighed til rådighed for at fremsætte indsigelse for en part, som ellers hæfter eller kan komme til at hæfte for et konkursbos gæld. retssager af en sådan art er også gennemført i praksis, … sagsøgte er flere gange … blevet forespurgt om suspension af fristen i
for at iværksætte retssag, og sagsøgte har uden afstandtagen til sagsøgerens retlige interesse i at iværksætte retssag meddelt udsættelse af fristen … sagsøgte har herigennem anerkendt sagsøgers interesse i at iværksætte retssagen, og sagsøgte kan ikke herefter fremsætte indsigelse overfor sagsøgers retlige interesse i at gennemføre retssagen. … konkursboets anerkendelse af, at der under retssagen verserende ved retten i lyngby kan fremsættes indsigelse overfor berettigelsen og størrelsen af sagsøgtes krav, er først fremkommet efter iværksættelsen af nærværende retssag og svarskriftet på sagsøgtes vegne. i modsætning hertil havde konkursboet forud for iværksættelsen af nærværende retssag tydeligt tilkendegivet … ʺ... således, at de sagsøgte eventuelt kan - 10 - henvises til at anfægte kurators indstilling ved sagsanlæg mod lønmodtagernes garantifondʺ og … ʺprøvelse af disse kreditorers krav skal ske ved skifteretten og ikke under den ved retten i lyngby anlagte sagʺ), at berettigelsen af det af sagsøgte anmeldte krav skal afklares under en retssag direkte mellem bestyrelsesmedlemmerne og sagsøgte. henset til at sagsøgte har stillet sikkerhed for omkostningerne ved den af konkursboet anlagte retssag, må det antages, at sagsøgte løbende har været orienteret om konkursboets retsskridt og konkursboets tilkendegivelser. sagsøgte har ikke taget afstand herfra eller grebet ind heroverfor. … i relation til sagsøgtes anbringende om retssagers litis pendens virkning bemærkes, at sagsøgte lader til at have overset, at der i
er indeholdt en frist for iværksættelse af retssag som betingelse for at kunne gøre indsigelse gældende. …” skifteretten skal udtale: forud for lovændringerne i konkursloven i 1996 fremgik det af den dagældende konkurslovs § 133, stk. 1, omkring fordringsprøvelsen, at hvis der ikke fremsættes indsigelser mod indstillingen, var denne endelig godkendt. det hedder i bet. 606/1971 s. 219 om denne bestemmelse (udkastets § 128) bl.a.: ”… har hverken kurator, skyldneren eller fordringshavernes rejst nogen indsigelser mod en anmeldt fordring eller taget forbehold, kan der efter skiftesamlingen ikke mere rejses nogen indsigelse mod fordringen. …” i forbindelse med lovændringerne i 1996 blev fordringsprøvelsen i et vist omfang overladt til kurator, men såfremt der fremsættes og opretholdes en indsigelse mod kurators indstilling, må den, der ikke kan anerkende indstillingen, anlægge sag ved skifteretten, jf. § 133, stk. 1. det hedder om denne bestemmelse i bet. 1273/1994 s. 66 f bl.a.: ”… den pågældende bestemmelse udtaler sig ikke om, hvem det påhviler at tage initiativ til indbringelse af en tvist for skifteretten i de tilfælde, hvor tvisten ikke består mellem boet og anmelderen, men indsigelsen fremsættes af en anden fordringshaver i boet. … ved udkastet præciseres det, at initiativet til at indbringe en tvist for skifteretten påhviler den, der ikke vil acceptere kurators endelige indstilling. …” - 11 - det er således forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, at initiativet til indbringelse af tvister for skifteretten, normalt kommer fra kurator, skyldneren eller fordringshaverne, hvilket hænger naturligt sammen med, at det er denne kreds, der har en retlig interesse i fordringsprøvelsen. da sagsøgeren ikke tilhører denne kreds, og da der i det foreliggende tilfælde heller ikke i øvrigt er grundlag for at tillægge denne en søgsmålsinteresse, finder skifteretten, at sagen bør afvises. skifteretten finder herefter ikke grundlag for at tage stilling til spørgsmålet om udsættelse. thi kendes for ret: denne sag afvises. sagsøgeren, peer sjødahl, betaler inden 14 dage til lønmodtagernes garantifond sagens omkostninger med 25.000 kr. torben kuld hansen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.