dom afsagt den 10. oktober 2012 i sag nr. bs 10b-3980/2010: a … mod topdanmark forsikring a/s borupvang 4 2750 ballerup sagens baggrund og parternes påstande denne sag, der er anlagt den 24. september

§§ 5-7, at hele dette erhvervsevnetab skal tilskrives skaden den 17.

maj 2005 at sagsøger ved sagens afslutning i 2006 ikke havde et erhvervsevnetab, at der siden er indtrådt væsentligt ændrede faktiske omstændigheder, at et erhvervsevnetab tidligst kunne konstateres da sagsøger fratrådte x i 2008, at sagsøger med arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse har dokumenteret, at han nu har et erhvervsevnetab på 15 %, at sagsøger først i forbindelse med den endelige afslutning af arbejdsprøvning m.v. reelt fik kendskab til, at han havde et erhvervsevnetab, at sagsøger tidligst burde have haft kendskab hertil, da han stoppede hos x mejeri, alternativt x pillefabrik i 2009 henholdsvis 2008 og at han i hvert fald frem til dette tidspunkt har været i utilregnelig uvidenhed om sit krav, at at dette krav, dvs. tabet, tidligst er opstået da det står klart, at han ikke længere er i stand til at passe et fuldtidsjob i 2010 og at sagen derfor ikke er forældet, hverken efter 1908-loven eller forældelsesloven, - 6 - at sagen skal genoptages efter erstatningsansvarslovens § 11 at sagsøgers årsløn, jf. erstatningsansvarslovens § 7, i 2008 var kr. 417.132, at han som minimum kunne have bibeholdt en tilsvarende løn hvis skaden ikke var sket, og at sagsøger således har lidt et erhvervsevnetab og er berettiget til erstatning herfor som opgjort med renter, jf.

§ 16

." sagsøgte har i overensstemmelse med sit påstandsdokument gjort følgende gældende: "anbringender:

§ 11

det gøres gældende, at der er tale om en afsluttet sag, at genoptagelse alene kan finde sted, hvis betingelserne i

§ 11, stk.

1 er opfyldt, at sagsøger skal bevise, at betingelserne er opfyldt, at det er en betingelse for genoptagelse af den afsluttede sag, at der efter at sagen er afslut- tet, er sket en ændring, væsentlig, af de rette faktiske omstændigheder, der er lagt til grund ved sagens afslutning, at sagsøger således skal bevise, at de faktiske omstændigheder har ændret sig væsentligt i forhold til de der blev lagt til grund eller kunne have været lagt til grund ved sagens af- slutning, at sagsøger ikke kan føre dette bevis. til støtte herfor gøres det gældende, at sagsøger allerede på tidspunktet for sagens afslutning i forsommeren 2006 led af funk- tionshindrende gener, der påvirkede hans evne til at arbejde på ordinære vilkår i negativ retning, at sagsøger og sagsøgers advokat var opmærksomme derpå, og at sagsøgers og sagsøgers advokat gjorde gældende, at der forelå et tab af erhvervsevne og ikke fragik dette standpunkt men blot ”gav op”. det gøres herefter gældende, at de omstændigheder, at sagsøger i dag påberåber sig til støtte for genoptagelse allerede forelå i forsommeren 2006, hvilket bestyrkes af arbejdsskadestyrelsens seneste begrun- delse for vurderingen, idet styrelsen anfører, at der er tale om en vurdering ” af de op- rindelige gener efter skaden”. - 7 - det gøres gældende, at dette tillige bestyrkes af retslægerådets svar, hvoraf fremgår, at der ikke er indtrådt en forværring i tiden efter uheldet. det gøres således sammenfattende gældende, at sagsøger ikke kan bevise, at der som følge af færdselsuheldet i maj 2005 i tiden efter sagens afslutning er indtrådt en væsentlig ændring af de faktiske omstændigheder, der dannede grundlag for sagens afslutning. forældelse det gøres gældende, at forældelseslovens § 30 indebærer, at sagsøgers eventuelle krav i anledning af uheldet forældede den

1. maj 2010, og at der ikke er sket suspension af forældelsesfristen inden da, i medfør af 1908-loven eller 2008-loven. til støtte herfor gøres det gældende, at forældelsesfristen for sagsøgers eventuelle krav i anledning af tilskadekomsten løb se- nest fra
2. maj 2005, jf. 1908-lovens § 2 og 2008-lovens § 2, stk. 4, idet sagsøger i umiddelbar tilknytning til uheldet indså eller burde have indset, at der på grund af ska- dens følger var gener, der påvirkede hans funktionsniveau, at sagsøgers helbredsmæssige situation ikke er forbedret i tiden derefter, og at hans er- hvervsmæssige situation var påvirket af generne, at der ikke er indtrådt en forandring ej heller en forværring, for så vidt angår den helbreds- mæssige situation i tiden derefter, at forældelse efter de dagældende regler herefter indtrådte 5 år efter dette tidspunkt, nem- lig den
3. maj 2010, at forældelse efter de nugældende regler herefter indtrådte 3 år efter et tidspunkt, nemlig den
4. maj 2008, at det herefter af 2008-lovens § 30 følger, at forældelse, med mindre der er sket suspen- sion, indtrådte
5. maj 2010, at retssagen er anlagt med stævning dateret
6. september 2010 og dermed efter udløbet af forældelsesfristen, at der ikke er sket suspension, at der ikke er meddelt suspension, at der ikke er forhandlet og - 8 - at der ikke foreligger utilregnelig uvidenhed." rettens begrundelse og afgørelse på baggrund af sagens lægelige akter og as forklaring lægges til grund, at han allerede i umiddelbar forbindelse med uheldet fik gener i form af navnlig hovedpine og nakkesmerter. det viste sig også kort efter uheldet, at han havde problemer med at løfte armen, og at fysisk aktivitet forværrede generne. disse gener er beskrevet konstant gennem sagsforløbet, og retslægerådet har udtalt, at der ikke er objektive holdepunkter for, at generne er blevet for- værret. generne, som må anses for påregnelige i forbindelse med et uheld som det, a var udsat for, og som a må have været bekendt med allerede fra uheldstidspunktet eller kort derefter, med- førte en arbejdsmæssig funktionsnedsættelse. efter sygemelding og arbejdsprøvning som pe- del lykkedes det knap et år efter uheldet a selv at finde et job, der tog højde for hans særlige skånebehov. a har således lige siden trafikuheldet været bekendt med de pådragne gener og de deraf føl- gende jobmæssige begrænsninger. det må derfor allerede dengang have stået ham klart, at han kunne have et krav mod topdanmark vedrørende tab af erhvervsevne. da a ikke har været i utilregnelig uvidenhed om sit krav på erhvervsevnetabserstatning, og der ikke i øvrigt ses at foreligge forhold, der kan medføre suspension af forældelsesfristen, løber forældelsesfristen uden afbrydelse fra uheldstidspunktet. kravet er derfor forældet den
7. maj 2010 og forud for nærværende sagsanlæg, jf. forældel- seslovens § 30, jf. den tidligere forældelseslov (1908-loven) § 1, nr. 5 og §
8. topdanmarks frifindelsespåstand tages herefter til følge. henset til sagens resultat skal a betale sagens omkostninger, herunder 80.000 kr. i sagsom- kostninger til topdanmark. beløbet er inklusive moms og dækker udgiften til advokatbistand. der er ved fastsættelsen taget udgangspunkt i landsretspræsidenternes vejledende takster og lagt vægt på sagens karakter, forløb og omfang, herunder at der under forberedelsen er fore- lagt spørgsmål for retslægerådet. thi kendes for ret: sagsøgte, topdanmark a/s, frifindes. sagsøgeren, a, skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale 80.000 kr. til topdanmark a/s. beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.