Obsah (5)

§ 1008§ 912§ 880§ 933§ 884

højesterets dom afsagt onsdag den 11. maj 2016 sag 30/2016 (1. afdeling) anklagemyndigheden mod 1) t1 (advokat andreas medom madsen, beskikket), 2) t2 (advokat hanne reumert, beskikket), 3) t3 (advoka

§ 1008, stk.

2. - 7 - t5 har navnlig anført, at landsretten har begået en rettergangsfejl, jf.

§ 912, stk.

1, nr. 1, ved ikke i tilstrækkeligt omfang at have objektiveret domsbegrundelsen. lands- rettens dom bærer præg af at være baseret på et for stort skøn, og afgørelsen er i strid med grænserne for den fri bevisbedømmelse i

§ 880, 2.

pkt. han kan derfor kun dømmes for sit erkendte salg af i alt ikke over 4 kg hash. sanktionsfastsættelsen for ham og t6 er den samme, uagtet at t6 er blevet dømt for salg af mere end to gange så stor en mængde hash, som han er dømt for, og uagtet at omstændighe- derne har været identiske, herunder særligt hvad angår forstraffe. hans straf bør derfor udmå- les på et lavere niveau. uagtet at der ved domfældelser, hvor det solgte kvantum hash er over ca. 100 kg, i praksis sker en vis udjævning af strafstørrelserne, bør der på grund af den bety- delige kvantumforskel ved straffastsættelsen ske en reduktion af hans straf på ikke under 1/

1. han er ikke dømt for medvirken, og det forhold at han i 2004 er dømt for ligeartet kriminali- tet, bør kun i meget begrænset omfang have indflydelse på straffens fastsættelse. t6 har navnlig anført, at generelle vurderinger af den samlede kriminalitet i et område og kendskab til, at andre begår samme type kriminalitet fra samme lokalitet i området, ikke med- fører medvirkensansvar for andres kriminalitet efter straffelovens §
2. for at dømme hende for medvirken til t7s og t8s salg af hash fra bod ..., kræves der beviser for, at hun ved en eller anden form for aktivitet, der kan anses for tilskyndelse, råd eller dåd har haft forsæt til at medvirke til deres salg af hash fra boden – og da sådanne beviser ikke er ført, kan hun ikke dømmes for medvirken. hverken skønnet over, hvor meget en typisk hashkunde måske køber af forskellige cannabis- produkter i en bod på christiania, eller optællingen af kunder på udvalgte dage til nogle boder på christiania, angår bod .... uanset de mange fejlkilder, der er ved beregningen, kan en gen- nemsnitsberegning af andres kriminalitet i en given periode aldrig anvendes som bevis eller danne grundlag for domfældelse af nogen, der ikke er omfattet af beregningsgrundlaget. hun kan derfor kun dømmes for sit erkendte salg af i alt ca. 4-5 kg hash. - 8 - landsretten har ikke tillagt det betydning for strafudmålingen, hvilken type stof og hvilket kvantum de pågældende er blevet dømt for salg af – endsige i hvilket omfang der alene har været tale om medvirken osv. hun kan alene idømmes en straf udmålt i forhold til de almin- delige strafudmålingsprincipper og straffelovens § 80, således at hun straffes i forhold til stoftype, kvantum og grad af kriminel aktivitet samt en eventuel forhøjelse af denne straf som følge af gentagelsesvirkning. t7 har navnlig anført, at den foretagne skønsmæssige gennemsnitsberegning ikke har kunnet danne grundlag for fastsættelse af det kvantum, han er dømt for, og at der i øvrigt ikke ud fra bevisresultatet er hjemmel til i medfør af straffelovens § 23 at statuere et medvirkensansvar for andres salg i bod ..., og at såvel straffen som konfiskationsbeløbet som følge heraf skal nedsættes. han er på intet tidspunkt observeret sammen med andre sælgere i boden, og der er i det hele taget ikke ført beviser for et samvirke mellem de tiltalte sælgere i boden. han kan derfor kun dømmes for sit erkendte salg af i alt 8,2 kg uforarbejdet hash med et udbytte på maksimalt 82.000 kr. strafudmålingen er ikke i overensstemmelse med gældende udmålingspraksis eller med lands- rettens opremsning af udmålingsparametrene, som bl.a. angives at være, hvilket udbytte den enkelte har haft af aktiviteten. straffene er grundlæggende udmålt ens for alle og uafhængigt af det kvantum, den enkelte er dømt for, og det udbytte, man antager, at den enkelte har haft af salget. strafudmålingen for hans vedkommende står i kontrast til strafudmålingen og kon- fiskationsbeløbene for de øvrige domfældte sælgere i sagen. subsidiært skal den del af kvantum, som må henføres til et medvirkensansvar, på samme måde, eller i hvert fald kun i begrænset omfang, have indflydelse på strafudmålingen. t8 og t9 har navnlig anført, at det er en rettergangsfejl, at sagerne overordnet er blevet be- handlet som én samlet sag. hvis sagerne om salg fra alle boder i pusherstreet rettelig skal an- ses for én sag, er det udtryk for rettergangsfejl at behandle og beramme sagen adskilt i seks delsager, herunder på sammenfaldende dage. bevisførelsen om solgte hashmængder er i væsentlig grad baseret på gennemsnitslignende betragtninger om hashsalg i boder, der ikke har været omfattet af den bevisførelse, der har - 9 - fundet sted i denne delsag. bevisførelsen har i væsentligt omfang fundet sted uden for retten – i andre retssale i andre delsager – og det er i strid med princippet i

§ 880at lægge vægt på sådan bevisførelse.

landsrettens dom er endvidere udtryk for en fejlagtig anvendelse af medvirkensbestemmelsen i straffelovens §

1. det bestrides, at det – uden individuel, aktiv deltagelse i koordinering – udgør individuel strafferetlig medvirken, at der inden for en gruppe findes at være sket koor- dinering. at være del af noget, der er koordineret, er ikke udtryk for tilskyndelse, råd eller dåd, hvorimod det kan være strafferetlig medvirken at foretage koordineringen. landsrettens dom angiver imidlertid herom alene, at der er sket en koordinering, ikke den enkelte dømtes aktive involvering eller handlinger i forhold til en sådan koordinering. det er endvidere i strid med uskyldsformodningen at vende bevisbyrden ved vurderingen af betydningen af pauser i deltagelse i hashsalget på grund af bortrejse eller lignende. der foreligger ikke individuel tilskyndelse, råd eller dåd udført af henholdsvis t8 eller t9 i forhold til det hashsalg, der er sket på andre tidspunkter end dem, hvor de pågældende kon- kret er konstateret at have deltaget aktivt, subsidiært har været til stede. de har endvidere anført, at der i den gennemsnitlige mængde hashprodukter, som blev be- slaglagt hos knap 2.000 formodede købere, indgik såvel hash som pot og skunk, hvorfor det beregnede gennemsnitlige køb af hashprodukter på 4,1 g ikke kan anvendes i forhold til de boder, som udelukkende solgte hash. strafudmålingen er i strid med gældende udmålingspraksis, og det er endvidere i strid med straffelovens § 80 at udmåle straffen ensartet uden differentiering efter omfang af salg. konfiskationen er reelt ubegrundet og støttet på et ubegrundet gæt, hvilket ikke opfylder de retsplejemæssige krav, der må stilles til begrundelsen for et skøn udøvet efter straffelovens §
2. t10 har navnlig anført, at landsrettens dom vedrørende kvantum baserer sig på observationer af andre boder på christiania og ikke på, hvad der konkret er solgt fra bod .... ligeledes base- - 10 - rer domfældelsen for den mængde hash, der er solgt på aktionsdagen, sig på gennemsnitsbe- regninger og optællinger på andre dage og i andre boder. der har ikke været ført bevis for, hvilken mængde hash der konkret er solgt fra bod ... eller i forbindelse med aktionsdagen den
3. januar 2014, og der skal derfor allerede af den grund ske frifindelse. domfældelse for medvirken til salget på de dage, hvor han ikke selv har været til stede, forud- sætter, at det bevises, at han har deltaget i en form for planlægning eller koordinering eller lignende vedrørende disse dage, og et sådant bevis er ikke ført. hans rolle har i øvrigt været så underordnet og delvis passiv, at der ikke er et medvirkensansvar de dage, hvor han ikke er til stede. der har ikke været nogen bevisførelse om, hvorvidt han har haft et udbytte, og konfiskationen baserer sig på en formodning, hvilket er i direkte strid med beviskravene i en straffesag. der gælder ikke nogen bevislettelse i forhold til, om der har været et udbytte af en strafbar hand- ling, og herefter kan det ikke ud fra landsrettens egne præmisser anses for bevist ud over en- hver rimelig tvivl, at der har været et udbytte. subsidiært har han anført, at der ingen bevisførelse har været vedrørende størrelsen af et eventuelt udbytte. selv om straffelovens § 75, stk. 1, giver adgang til at træffe en skønsmæs- sig afgørelse, er der ikke hjemmel til at træffe en vilkårlig afgørelse. landsretten har ikke an- givet nogen begrundelse for et beløb på 800 kr. om dagen, og landsrettens afgørelse herom bliver dermed så vilkårlig, at den er i strid med fundamentale retsprincipper om, at der også i relation til skønsmæssige afgørelser skal være en vis forudsigelighed. der bør derfor ske fri- findelse for konfiskation, subsidiært konfiskeres et mindre beløb. alle de tiltalte har i det væsentlige henvist til det, som de øvrige tiltalte har gjort gældende. anklagemyndigheden har navnlig anført, at straffelovens § 23 indebærer, at alle, der virker sammen om en forbrydelse, kan straffes – også udtrykt sådan, at strafansvaret omfatter alle, der har ”deltaget i en forbrydelse”. generelt gælder, at det afgørende er, om personen virker sammen med andre om et handlingsforløb, som tilsigtes afsluttet med en fuldbyrdet forbry- delse. - 11 - på baggrund af landsrettens bevisresultat kan det bl.a. lægges til grund, at den økonomisk indbringende hashhandel på christiania, der fandt sted fra de mange hashboder i det såkaldte green light district omkring pusherstreet, havde en velorganiseret og professionel karakter, som byggede på og forudsatte et samvirke mellem de involverede personer eller grupper af personer, der således udgjorde et kriminelt netværk. der er tale om organiseret, systematisk og kontinuerlig hashhandel fra de enkelte boder og om, at de tiltalte har virket sammen med andre i en gruppe eller som samarbejdende aktører om hashhandlen i den enkelte bod. med- virkensansvaret efter straffelovens § 23 omfatter dermed alle, der virker sammen om hashsal- get fra den enkelte bod, herunder det salg, som er foregået på tidspunkter, hvor den enkelte tiltalte ikke har været til stede. de tiltaltes tilknytning til de respektive hashboder har haft en fast karakter, og der har været tale om kontinuerlig hashhandel, hvor de tiltalte efter periodisk fravær har genoptaget deres aktivitet. medvirkensansvaret omfatter derfor også perioder, hvor de tiltalte måtte have været bortrejst eller lignende. efter landsrettens bevisresultat må det lægges til grund, at salget af hash mv. på aktionsdage er foregået helt koordineret mellem de få boder, der har været åbne, herunder således at over- skuddet fra aktionsdagene gik til fælles formål. de tiltalte, der har medvirket til salg af hash mv. på aktionsdagene (t1, t6, t8, t9 og t10), er med rette dømt for medvirken til det sam- lede salg på den pågældende aktionsdag. spørgsmålet om medvirken omfatter ikke t5, idet det efter landsrettens bevisresultat må læg- ges til grund, at hashsalget fra bod nr.... ikke er foregået i forening med eller efter fælles for- udgående aftale med andre. efter landsrettens bevisresultat må det endvidere lægges til grund, at der med hensyn til bod nr. … (t4) har været en adskillelse mellem personer og grupper, der anvendte boden på klart adskilte tidspunkter. t4 kan således kun dømmes for medvirken i relation til den gruppe, som han har været tilknyttet. højesterets vurdering af sagen må ske på grundlag af det bevisresultat, som er fastlagt ved landsrettens dom, jf.

§ 933, stk.

2, jf. § 912, stk.

1. landsretten har ved fast- læggelsen af den solgte mængde hash mv. foretaget en helt konkret bevisvurdering ud fra de oplysninger, som har været fremlagt under sagen. de tiltaltes bemærkninger om fastlæggelsen af den solgte mængde hash mv. er reelt rettet mod landsrettens bevisresultat og er udtryk for, at landsretten efter de tiltaltes opfattelse har bedømt sagens beviser fejlagtigt og ikke har haft - 12 - tilstrækkeligt grundlag for at bedømme beviserne som sket. landsretten har angivet en detal- jeret begrundelse for sin bevisvurdering i forhold til mængden af solgt hash mv. og dermed de omstændigheder, som er anset for bevist og er lagt til grund for domfældelsen, jf. retsplejelo- vens § 884, stk.
2. landsretten har med rette anset en joint som et cannabisholdigt produkt som sådan, således at det er den samlede mængde af hashmix i en joint – og ikke alene vægten af den udskilte hash – der skal indgå ved straffastsættelsen for en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. dette svarer til, hvad der gælder med hensyn til andre euforiserende stoffer, jf. ufr 2006.1411 h og ufr 2006.3016 h. der bør ske en skærpelse af straffene. der skal ved strafudmålingen lægges betydelig vægt på, at der er tale om systematisk, kontinuerligt og velorganiseret salg af hash mv. gennem en længere periode. der skal endvidere blandt andet lægges vægt på den mængde hash, der er solgt, og den rolle, som den enkelte tiltalte har haft, herunder således at straffen for en bod- medarbejder alt andet lige bør fastlægges lavere end straffen for f.eks. en sælger. der er med rette sket konfiskation hos de tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk.
3. det kan ud fra landsrettens bevisresultat lægges til grund, at der for sælgerne har været en betydelig fortjeneste, som bør konfiskeres hos den enkelte tiltalte. der er i overensstemmelse med straf- felovens § 75, stk. 1, foretaget en skønsmæssig vurdering af størrelsen af det udbytte, som bør konfiskeres hos den enkelte. der er med rette sket konfiskation i medfør af straffelovens § 76 a hos t2 og t
4. der er tale om grov narkokriminalitet, som har givet betydeligt udbytte, jf. straffelovens § 76 a, stk. 1, og de tiltalte har ikke efter landsrettens bevisresultat sandsynliggjort, at de pågældende aktiver er erhvervet for lovlige midler, jf. § 76 a, stk.
5. betingelserne for udvisning af t8 er opfyldt. de tiltalte er med rette pålagt at betale sagens omkostninger for både byret og landsret. der kan blandt andet henvises til landsrettens nærmere begrundelse for omkostningsafgørelsen, - 13 - herunder om nødvendigheden af bevisførelse om blandt andet omfanget og karakteren af hashhandlen på christiania og fra de enkelte boder. der er ikke grundlag for at hjemvise landsrettens dom, idet der ikke er begået rettergangsfejl under sagens behandling i byret og landsret. højesterets begrundelse og resultat sagens baggrund og problemstillinger de tiltalte – t1, t2, t3, t4, t5, t6, t7, t8, t9 og t10 – er i landsretten idømt fængsels- straffe på mellem 1 år og 9 måneder og 2 år og 9 måneder ved som sælgere eller bodmedar- bejdere i en periode på ca. 1 år at have taget del i organiseret handel med hash og andre hash- produkter fra hashboder på christiania. hovedspørgsmålene i sagen er, om de tiltalte med rette er dømt for medvirken til salg af hash mv. foretaget i en hashbod på tidspunkter, hvor de ikke selv har været til stede, og om de med rette er dømt for de angivne mængder af hash mv. herudover er der spørgsmål om hjemvis- ning, navnlig på grund af en rettergangsfejl ved at sammenlægge sagerne, om strafudmåling, om udvisning af t8 samt om konfiskation og sagsomkostninger. medvirken højesteret kan ikke efterprøve den konkrete bevisbedømmelse vedrørende skyldspørgsmålet, jf.

§ 933, stk.

2, sammenholdt med § 912, stk. 1, nr. 4, modsætningsvis. høje- steret kan imidlertid tage stilling til, om landsretten har anvendt straffelovens § 23 om med- virken urigtigt, og om de faktiske omstændigheder, som er lagt til grund af landsretten, kan begrunde, at de tiltalte, bortset fra t5, dømmes for medvirken til salg af hash mv., som de ikke selv har foretaget, herunder på tidspunkter, hvor de ikke selv har været til stede i hashbo- den. tilsvarende gælder for spørgsmålet, om nogle af de tiltalte som sælgere eller bodmedar- bejdere på de såkaldte aktionsdage på christiania har medvirket i forhold til det samlede salg af hash mv. på disse dage. efter straffelovens § 23, stk. 1, omfatter den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. som anført af landsretten - 14 - er det generelt afgørende for strafansvaret, om en person virker sammen med en anden eller flere andre om et handlingsforløb, som afsluttes eller tilsigtes afsluttet med en fuldbyrdet for- brydelse. landsretten har efter bevisførelsen overordnet lagt til grund, at hashhandlen på christiania havde en velorganiseret og professionel karakter, som byggede på og forudsatte et samvirke mellem de involverede personer eller grupper af personer, der således tilsammen udgjorde et kriminelt netværk. der er bl.a. foregået en koordinering af åbningstider (herunder lukkedage og lukkeuger) og prissætning. der har endvidere været et beredskab i forhold til at imødegå politiets aktioner i form af en evakueringsstrategi og alarmeringssystemer. landsretten har vurderet, at denne organisering vedrørende blandt andet åbningstid og pris- sætning sikrede en kontinuerlig kundesøgning, idet den fælles tilrettelæggelse skabte en for- udsigelighed for kunderne, der altid eller meget ofte ville kunne købe et stort udvalg af hash og hashprodukter på christiania. landsretten har vedrørende de enkelte hashboder anset det for bevist bl.a., at boderne i al væ- sentligt var hierarkisk opbygget med en klar fordeling af arbejdsopgaverne og en koordinering af hashhandlen mellem de personer, der på forskellige tidspunkter bemandede dem, at de til- talte har været så involveret i den pågældende bods drift, at de var bekendt med omfanget af den hashhandel, der er foregået fra boden, at deres egen omfattende deltagelse i den vedva- rende og meget systematiske hashhandel fra boden har bidraget til at opretholde bodens kon- tinuerlige drift og tillige tilskyndet til og gjort salget af den samlede mængde hash mv. muligt, og at de tiltalte har handlet som en del af en gruppe eller samarbejdende aktører tilknyttet en bestemt hashbod – for t4s vedkommende dog alene i en bestemt del af åbningstiden for en hashbod. landsretten har endvidere anset det for bevist, at de tiltaltes tilknytning til de respektive hash- boder har haft en fast karakter, og at de har genoptaget deres aktivitet i forbindelse med hash- handlen efter perioder, hvor de har oplyst at have været bortrejst eller lignende. særligt for så vidt angår de såkaldte aktionsdage har landsretten anset det for bevist, at salget af hash mv. er foregået koordineret mellem de få boder, der var åbne. - 15 - højesteret finder, at der ikke er grundlag for at fastslå, at landsretten ikke har foretaget en konkret og objektivt funderet bevisbedømmelse, som er nærmere begrundet, eller at landsret- ten med de anførte bevisresultater har anvendt straffelovens § 23 urigtigt ved at dømme de tiltalte, bortset fra t5, for medvirken som sket. stofmængde ved fastlæggelsen af mængden af hash mv., der er blevet solgt i de fem boder, sagen angår, har landsretten gennemgået de forskellige beviser i sagen. beviserne har omfattet kundeop- tællinger i begrænsede perioder, fortrinsvis i boder, der ikke er omfattet af denne sag, samt oplysninger om den gennemsnitlige mængde hashprodukter beslaglagt hos knap 2.000 formo- dede købere, der inden for en periode er blevet standset af politiet i et nærmere angivet om- råde tæt på christiania. beviserne har endvidere omfattet optagelser fra stationære videoka- meraer i begrænsede perioder (herunder på seks aktionsdage), observationsrapporter og vi- deooptagelser fra politiagenter, der købte hashprodukter i boderne, samt forklaringer fra de tiltalte selv og fra politipersonale. på grundlag af en samlet vurdering af disse beviser har landsretten fastslået, hvor stor en mængde hash og hashprodukter hver enkelt af de tiltalte har medvirket til at sælge. højesteret finder, at landsretten herved – i overensstemmelse med princippet om den frie be- visbedømmelse i

§ 880, 2.

pkt. – har foretaget en konkret og objektivt funderet bevisbedømmelse. bevisbedømmelsen er begrundet, jf.

§ 884, stk.

1. der er ikke tale om, at landsretten ved den beskrevne bevisbedømmelse har tilsidesat regler for sa- gens behandling eller har anvendt loven urigtigt, jf.

§ 912, stk.

1, nr. 1 og 3. bevisbedømmelsen kan ikke efterprøves af højesteret, jf.

§ 933, stk.

2, jf. § 912, stk. 1, nr. 4, modsætningsvis. det er gjort gældende, at der i den gennemsnitlige mængde hashprodukter, som blev beslag- lagt hos knap 2.000 formodede købere, indgik såvel hash som pot og skunk, og at det bereg- nede gennemsnitlige køb af hashprodukter på 4,1 g derfor ikke kan anvendes i forhold til de boder, som udelukkende solgte hash. højesteret bemærker hertil, at det ikke er i strid med principperne for bevisbedømmelse, at landsretten ved den skønsmæssige fastlæggelse af - 16 - stofmængden for disse boder i lyset af det beregnede gennemsnitlige køb af hashprodukter har lagt til grund, at den enkelte hashkunde købte gennemsnitligt 4,1 g hash. landsretten har anset en joint for et cannabisholdigt produkt og ladet den samlede vægt af hashmixet i jointen indgå ved beregningen af den solgte mængde hash mv. højesteret bemær- ker herved, at den manglende adskillelse af tobak og hash i hashmixet ikke ændrer ved, at salget af joints er omfattet af straffelovens § 191. rettergangsfejl ved sammenlægning af sager? højesteret finder, at der ikke er grundlag for at fastslå, at det er i strid med

bestemmelser, herunder § 705, stk. 1, om sammenlægning af straffesager, at straffesagerne vedrørende de enkelte hashboder blev lagt sammen i seks sager. det er heller ikke i strid med bestemmelsen, at man undlod at sammenlægge de seks sager til én sag under henvisning til, at man anså det for praktisk umuligt at gennemføre en så stor samlet sag, der ville have omfattet mere end 70 tiltalte. det er heller ikke godtgjort, at de tiltalte er dømt på grundlag af beviser, som i strid med

§ 880, 1.

pkt., ikke er ført under hovedforhandlingen i deres straffesag. højesteret finder herefter, at der ikke er sket rettergangsfejl ved afgrænsningen eller behand- lingen af denne sag. strafudmåling højesteret tiltræder, at der som anført af landsretten ved strafudmålingen – i overensstem- melse med landsrettens bevisresultat – er lagt vægt på, at der er tale om systematisk og orga- niseret handel med hash mv., som kontinuerligt har stået på over en længere periode, og at der herudover er taget hensyn til, hvilken mængde af hash mv. der er solgt, til den enkeltes rolle og udbytte, samt til tidligere straffe for ligeartet kriminalitet. højesteret bemærker herved, at ved graduering mellem de enkelte tiltalte kan forskelle i kvantum tillægges forholdsvis mindre vægt, når det som her for alle de tiltalte drejer sig om store mængder, og der som nævnt er tale om en systematisk og organiseret handel med hash mv., som kontinuerligt har stået på over en længere periode. højesteret bemærker endvidere, at det i hvert fald under de nævnte omstændigheder ikke har betydning for strafudmålingen, at - 17 - der i de fastslåede mængder af cannabisholdige produkter ud over hash indgår pot, skunk og hashmix. særligt for t4 og t5 bemærkes, at der ud over de mængder, som de er dømt for, må henses til udbyttet samt karakteren og omfanget af den tidligere kriminalitet, de er dømt for. for t4s vedkommende må det endvidere indgå, at de nu pådømte forhold er begået under udeblivelse fra afsoning af tidligere idømt straf. højesteret finder ikke grundlag for at fastslå, at landsretten ikke har fastsat straffene for de enkelte tiltalte efter en individuel bedømmelse på grundlag af de anførte kriterier. højesteret finder herefter ikke grundlag for at ændre de fængselsstraffe, som landsretten har fastsat. udvisning højesteret tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at t8 alene er udvist betinget, jf. udlændingelovens § 24 b. konfiskation højesteret finder ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens skønsmæssigt idømte udbytte- konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 1, eller for at tilsidesætte konfiskationen af formuego- der efter straffelovens § 76 a. sagsomkostninger højesteret tiltræder af de grunde, som landsretten har anført, fastsættelsen af sagsomkostnin- ger for byretten. efter

§ 1008, stk.

3, skal udgifter, der er foranlediget ved anke, udredes af til- talte, når anken er iværksat af tiltalte og ikke har ført til en forandring til tiltaltes fordel. højesteret tiltræder af de grunde, som landsretten har anført, fastsættelsen af sagsomkostnin- ger for landsretten for t2, t3, t5, t6 og t

1. - 18 - de øvrige tiltalte er af landsretten idømt en uændret fængselsstraf, men der er konfiskeret et lavere beløb hos dem end i byretten. hos t1 har landsretten konfiskeret 500.000 kr. mod 1 mio. kr. i byretten, hos t4 og t8 300.000 kr. hos hver mod 1 mio. kr. i byretten samt hos t9 og t10 80.000 kr. hos hver mod 300.000 kr. i byretten. højesteret finder, at disse ændringer – der indebærer en forandring til disse tiltaltes fordel – ikke kan anses for at være uvæsentlige eller at angå mindre beløb. statskassen skal derfor betale sagsomkostningerne for landsretten for disse tiltalte. konklusion med den anførte ændring vedrørende sagsomkostningerne for landsretten stadfæster højeste- ret herefter landsrettens dom. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at statskassen skal betales sagsomkostnin- gerne for landsretten for t1, t4, t8, t9 og t
2. t1, t2, t3, t4, t5, t6, t7, t8, t9 og t10 skal betale sagens omkostninger for højesteret.