Obsah (5)

§ 7§ 14§ 53§ 54§ 56

højesterets dom afsagt fredag den 31. marts 2017 sag 100/2016 (1. afdeling) frode sejr hansen (advokat jørgen iversen, beskikket) mod esbjerg kommune (advokat hans peter storvang) og vejdirektoratet (

§ 7, stk.

1, lyder således: ”§ 7. kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan påklages til transportmini- steren, for så vidt angår retlige spørgsmål.”

§ 14, stk.

5, lyder således: ”afsnit ii. private fællesveje på landet … stk. 5. private fællesveje kan nedlægges eller omlægges efter reglerne i kapitel 9.”

§ 53, stk.

1-3, lyder således: ”kap.

1. nedlæggelse af private fællesveje §
2. vejmyndigheden skal tage stilling til spørgsmålet om nedlæggelse eller omlæg- ning af en privat fællesvej, såfremt der fremsættes anmodning herom fra en grundejer, der har den fornødne interesse i spørgsmålet. vejmyndigheden kan af egen drift tage stilling til det nævnte spørgsmål. stk.
3. vejen skal helt eller delvis opretholdes som privat fællesvej, hvis den efter ma- trikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang, eller hvis vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejen- dom med vejret til vejen. stk.
4. beslutning om omlægning af en privat fællesvej eller fremskaffelse af anden vej- adgang i forbindelse med nedlæggelse af privat fællesvej kan gennemføres ved ekspro- priation efter reglerne i lov om offentlige veje, kapitel 5, i områder omfattet af reglerne i afsnit iii tillige ved vejudlæg.”

§ 54, stk.

3, lyder således: ”stk. 3. såfremt vejmyndigheden afviser en indsigelse efter stk. 2 om, at vejen skal op- retholdes i medfør af § 53, stk. 2, kan afgørelsen kræves indbragt for de taksationsmyn- digheder, der er nævnt i lov om offentlige veje, §§ 57 og 58, inden 8 uger efter, at afgø- relsen er meddelt de pågældende”

§ 56, stk.

2, lyder således: ”stk.

1. vejmyndigheden sørger for, at omlægning, udlæg eller nedlæggelse af private fællesveje i henhold til beslutningen noteres i matriklen og berigtiges i tingbogen.” - 4 - højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om der er grundlag for at annullere esbjerg kommunes afgørelse af
2. maj 2012 om nedlæggelse af en privat fællesvej over matrikel nr. 1k, rebelsig, vejrup, og vejdirektora- tets afgørelse af
3. juni 2013, hvorefter kommunens afgørelse af
4. maj 2012 er lovlig. frode sejr hansen har gjort gældende, at afgørelserne er ugyldige på grund af retlige mangler, navn- lig fordi kommunen fortsat er bundet af retten i esbjergs dom af
5. juni 2008, hvorefter den private fællesvej ikke nedlægges, og fordi der ikke er hjemmel i privatvejsloven til det eks- propriative indgreb, som det efter hans opfattelse vil være at nedlægge fællesvejen i strid med en gyldig færdselsret. sagsforløbet ved retten i ribes dom af
6. november 2003, der blev stadfæstet af vestre landsret den
7. marts 2005, blev det fastslået, at frode sejr hansen havde vundet hævd på færdsel i forbin- delse med landbrugsdrift på det omhandlede vejstykke, der ligger på hans lage hansens ejendom. frode sejr hansens færdselsret blev tinglyst. den daværende bramming kommune traf i 2005 afgørelse i medfør af lov om private fælles- veje (privatvejsloven) om, at den pågældende vej skulle nedlægges som privat fællesvej. denne afgørelse blev efter at være blevet stadfæstet af overtaksationskommissionen og fun- det lovlig af vejdirektoratet indbragt for domstolene. retten i esbjergs dom af
8. juni 2008 gik ud på, at hans lage hansen skulle anerkende, at den omhandlede vej opretholdes som privat fællesvej, og at esbjerg kommune som vejmyndighed efter privatvejsloven skulle an- erkende, at den private fællesvej ikke nedlægges. dommen blev anket til vestre landsret af grundejeren hans lage hansen, men ikke af esbjerg kommune. vestre landsret ændrede ved dom af
9. oktober 2009 byrettens dom således, at hans lage hansen ikke skal anerkende, at den omhandlede vej opretholdes som privat fællesvej. hans lage hansen anlagde på denne baggrund en ny sag ved domstolene med påstand om, at frode sejr hansen skulle aflyse den tinglyste færdselsret. retten i esbjergs dom af
10. januar 2011, som blev stadfæstet af vestre landsret ved dom af
11. oktober 2011, gik ud på, at færd- selsretten ikke kunne kræves aflyst, idet den private fællesvej ikke var gyldigt nedlagt ved en afgørelse truffet af vejmyndigheden. - 5 - hans lage hansen anmodede derefter esbjerg kommune om at træffe afgørelse i medfør af privatvejslovens § 53 om at nedlægge den private fællesvej, og kommunen traf herefter den
12. maj 2012 den første afgørelse, som denne sag angår, hvorefter den private fællesvej nedlæg- ges. afgørelsen blev indbragt for vejdirektoratet, som den
13. juni 2013 traf den anden afgø- relse, som denne sag angår, hvorefter esbjerg kommunes afgørelse af
14. maj 2012 er lovlig. kommunens afgørelse blev endvidere indbragt for taksationskommissionen, som den
15. maj 2014 stadfæstede kommunens afgørelse om at nedlægge den private fællesvej. taksations- kommissionens afgørelse blev ikke indbragt for overtaksationskommissionen. retskraft af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder højesteret, at hverken retten i esbjergs dom af
16. juni 2008 eller vestre landsrets dom af
17. oktober 2011 er til hinder for, at es- bjerg kommune som vejmyndighed efter anmodning fra grundejeren hans lage hansen i 2012 traf afgørelse i medfør af privatvejslovens § 53 om at nedlægge den omhandlede fæl- lesvej på grundlag af bl.a. de oplysninger, der fremgik af vestre landsrets dom af
18. oktober
19. ophævelse af frode sejr hansens færdselsret efter privatvejslovens § 2 foreligger der en privat fællesvej, hvis en anden end grundejeren har en ret til at færdes på en ikke offentlig vej. efter

§ 53

skal kommunen efter an- modning fra en grundejer træffe afgørelse om, hvorvidt en sådan vej skal nedlægges som pri- vat fællesvej, hvis betingelserne herfor er opfyldt. efter

§ 56, stk.

2, skal nedlæggelse af private fællesveje berigtiges i tingbogen. højesteret finder, at det følger af disse regler om nedlæggelse af en privat fællesvej, at retten for en anden end grundejeren til at færdes på ve- jen ophører, hvis vejen nedlægges. spørgsmålet om at nedlægge en privat fællesvej beror efter privatvejslovens § 53, stk. 1, på en skønsmæssig afgørelse med afvejning af de modstående interesser. efter § 53, stk. 2, må en vej dog ikke nedlægges, hvis den er af vigtighed for en ejendom med ret til at færdes på vejen. det vil således være i strid med privatvejsloven at nedlægge en sådan vej. højesteret finder, at en vejmyndigheds skønsmæssige afgørelse om at nedlægge en privat fæl- lesvej ikke udgør ekspropriation, hvis privatvejslovens betingelser er opfyldt, idet nedlæggel- - 6 - se af den private fællesvej da ikke vil gå ud over, hvad man må tåle som erstatningsfri regule- ring. spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i

§ 53, stk.

2, for at kunne nedlægge den om- handlede vej som privat fællesvej er opfyldt – herunder bl.a., om vejretten er af vigtighed for frode sejr hansens ejendom – er som nævnt afgjort af taksationsmyndighederne i medfør af

§ 54. denne sag angår ikke dette spørgsmål.

henset hertil og i øvrigt til oplysningerne i vestre landsrets dom af 27. oktober 2009, hvoref- ter den private fællesvej er uden nævneværdig betydning for driften af frode sejr hansens landbrugsvirksomhed, tiltræder højesteret, at der ikke er grundlag for at antage, at nedlæggel- sen af den private fællesvej er et indgreb, der har karakter af ekspropriation. på den anførte baggrund kan frode sejr hansen ikke få medhold i, at esbjerg kommunes afgørelse om at nedlægge den private fællesvej og dermed ophæve hans færdselsret ikke har hjemmel i privatvejsloven. øvrige spørgsmål højesteret tiltræder, at der ikke i øvrigt er påvist mangler ved kommunens og vejdirektoratets sagsbehandling eller afgørelser, der kan medføre, at afgørelserne er ugyldige. konklusion højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. sagsomkostninger det er oplyst, at retshjælpsforsikringens dækningssum er opbrugt efter landsretssagen. efter sagens karakter og udfald skal statskassen i sagsomkostninger for højesteret betale 50.000 kr. til esbjerg kommune og 50.000 kr. til vejdirektoratet. sagsomkostningsbeløbene er til dækning af udgifter til advokatbistand. thi kendes for ret: - 7 - landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal statskassen betale 50.000 kr. til esbjerg kommune og 50.000 kr. til vejdirektoratet. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.