højesterets dom

højesterets dom afsagt torsdag den

1. januar 2017 sag 209/2016 (
2. afdeling) anklagemyndigheden mod t (advokat anders skaaning mathiesen, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i næstved den
3. juli 2015 og af østre landsrets
4. afdeling den
5. februar
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: lene pagter kristensen, marianne højgaard pedersen, hanne schmidt, lars hjortnæs og lars apostoli. sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 930 a, jf. § 936, stk.
7. påstande parterne har samstemmende nedlagt påstand om, at landsrettens og byrettens dom ophæves, og at sagen hjemvises til fornyet behandling i byretten, subsidiært at højesteret konverterer straffen i medfør af § 3, stk. 2, i lov om international fuldbyrdelse af straf. anbringender parterne har anført, at kapitel 6 a om fuldbyrdelse af afgørelser om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning, der blev indsat i eu-straffuldbyrdelsesloven ved lov nr. 347 af
8. maj 2008, ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfælde. fuldbyrdelsen af den polske straffedom skal i stedet ske efter reglerne i lov om international fuldbyrdelse af straf, og efter § 3, stk. 2, i denne lov skal straffen omsættes efter reglerne i artikel 11 i europarådets konvention fra 1983 om overførelse af domfældte. - 2 - årsagen til, at eu-straffuldbyrdelsesloven ikke finder anvendelse, er polens forbehold i medfør af artikel 28, stk. 2, i rådets rammeafgørelse 2008/909/ria af
9. november
10. dette forbehold indebærer, at de hidtil gældende regler i lov om international fuldbyrdelse af straf finder anvendelse på polske straffedomme, som er afsagt før den
11. december
12. den polske anmodning om fuldbyrdelse af den betingede dom af
13. august 2009, der som følge af vilkårsovertrædelse blev gjort ubetinget ved kendelse af
14. juli 2010, er da heller ikke fremsat på grundlag af rammeafgørelsen. ved afgørelsen af
15. marts 2014 har justitsministeriet lagt til grund, at overtagelsen af fuldbyrdelsen af den polske straffedom skal ske efter reglerne i eu-straffuldbyrdelsesloven, og byretten og landsretten har lagt denne forudsætning til grund. det må antages, at fejlen har væsentlig betydning for resultatet, idet en omsætning af den polske fængselsstraf efter reglerne i § 3, stk. 2, i lov om international fuldbyrdelse af straf vil indebære en betydeligt mildere straf end 1 års fængsel under de omstændigheder, der er tale om i det foreliggende tilfælde. fristreglerne i udleveringslovens § 16, jf. § 18 b, stk. 5,
16. pkt., angår beslutningen om udlevering og afskærer ikke den pågældende fra at fremføre indsigelser om valget af fuldbyrdelsesregler under den efterfølgende behandling af sagen om fuldbyrdelse af straffen for domstolene. en afgørelse i overensstemmelse med den principale påstand indebærer hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved byretten, hvilket må foretrækkes af hensyn til muligheden for behandling af spørgsmålet om sanktionsfastsættelsen i to instanser. supplerende sagsfremstilling i et brev af
17. oktober 2014 fra regionalretten i poznan til justitsministeriet hedder det bl.a.: [dansk oversættelse] ”bortset fra ovennævnte bemærker vi at de bestemmelser, der gennemføres i forbindelse med rådets rammeafgørelse nr. 2008/909/jha af den
18. november 2008, hvad angår begæringen om princippet om gensidig anerkendelse af domme i kriminelle sager hvori der idømmes fængselsstraffe eller foranstaltninger der indebærer frihedsbe- røvelse med retshåndhævelse i den europæiske union, ikke anvendes på domme afsagt - 3 - i republikken polen før den
19. december 2011, og eftersom dommen fra distriktsretten poznan-stare miasto i poznan, reference viii k 632/09 blev afsagt over for t den
20. august
21. det er også af denne årsag at den attest der beskrives i rådets rammeafgørelse nr. 2008/909jha ikke kan udstedes.” i justitsministeriets brev af
22. januar 2015 til sydsjællands og lolland-falsters politi er bl.a. anført følgende: ”ved vedlagte brev af
23. oktober 2014 har de polske myndigheder anmodet de danske myndigheder om at fuldbyrde den fængselsstraf på 1 år, som t blev idømt ved dom af
24. august 2009 afsagt af retten i poznan. i den anledning skal justitsministeriet anmode sydsjællands og lolland-falsters politi om snarest muligt at foranstalte, at straffuldbyrdelsen påbegyndes. det bemærkes, at overtagelse af straffuldbyrdelsen i henhold til udleveringslovens § 10 b, stk. 3, sker efter reglerne i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i den europæiske union (lovbekendtgørelse nr. 213 af
25. februar 2013). af sidstnævnte lovs § 54, stk. 2, følger, at afgørelsen om fuldbyrdelse i danmark af den i polen idømte straf træffes ved dom, hvorfor sydsjællands og lolland-falsters politi anmodes om at foranledige sagen indbragt for retten. indbringelsen sker efter reglerne i lovens § 54 a.” retsgrundlag rådets rammeafgørelse 2008/909/ria af
26. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller friheds- berøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i den europæiske union er gennem- ført i dansk ret ved lov nr. 347 af
27. maj
28. ved denne lovændring blev bl.a. kapitel 6 a om fuldbyrdelse af afgørelser om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning indsat i eu-straffuldbyrdelsesloven. artikel 28 i rammeafgørelsen af
29. november 2008 har følgende ordlyd: ”artikel 28 overgangsbestemmelse
30. anmodninger, der modtages inden den
31. december 2011 skal fortsat være omfattet af eksisterende retsakter om overførelse af domfældte. anmodninger, der modtages efter nævnte dato, vil være omfattet af de regler, som medlemsstaterne har vedtaget i henhold til denne rammeafgørelse. - 4 -
32. enhver medlemsstat kan dog i forbindelse med vedtagelsen af denne rammeafgørelse fremsætte en erklæring om, at den i tilfælde, hvor den endelige dom er afsagt før den deri angivne dato, som udstedelses- og fuldbyrdelsesstat fortsat vil anvende de eksiste- rende retsakter om overførelse af domfældte, der gælder inden den
33. december
34. fremsættes en sådan erklæring, finder de nævnte retsakter anvendelse i disse tilfælde i forhold til alle andre medlemsstater, uanset om de har fremsat samme erklæring. den pågældende dato må ikke ligge senere end den
35. december
36. nævnte erklæring offentliggøres i den europæiske unions tidende. den kan til enhver tid tilbagekaldes.” polen har afgivet en erklæring som nævnt i artikel 28, stk. 2, i rammeafgørelsen af
37. november 2008, således at reglerne i rammeafgørelsen ikke finder anvendelse på polske domme, der er afsagt før den
38. december
39. højesterets begrundelse og resultat af de grunde, som parterne har anført, tager højesteret deres samstemmende principale påstand til følge. thi kendes for ret: byrettens og landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved byretten. statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og højesteret.