v0041000 - lcp

v0041000 - lcp udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den

1. april 2004 blev af retten i sagen v-41-02 boet efter sølvsmed georg jensen (advokat esben skjernov) mod royal scandinavia a/s (advokat mette ravn steenstrup) afsagt sålydende d o m: sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger, boet efter sølv- smed georg jensen, er berettiget godtgørelse, vederlag og erstatning som følge af sagsøgte, royal scandinavia a/s’s, kommercielle brug af afdøde sølvsmed georg jensens signatur. retten har i medfør af retsplejelovens § 253 bestemt, at alle andre spørgsmål end erstatningsopgørelsen skal be- handles ved deldomsforhandling. påstande - 2 - sagsøger, boet efter sølvsmed georg jensen, har nedlagt følgende påstande
2. sagsøgte tilpligtes at anerkende at skulle betale godtgørelse for den uberettigede kommercielle an- vendelse af afdøde georg jensens signatur.
3. sagsøgte tilpligtes at anerkende at skulle betale vederlag for den uberettigede kommercielle anven- delse af afdøde sølvsmed georg jensens signatur.
4. sagsøgte tilpligtes at anerkende at skulle betale erstatning for den uberettigede kommercielle anven- delse af afdøde georg jensens signatur. overfor sagsøgtes afvisningspåstand har sagsøger påstået frifindelse. sagsøgte, royal scandinavia a/s, har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. sagens omstændigheder sølvsmed georg jensen døde den
5. oktober
6. georg jensen havde været gift 4 gange og havde 8 børn. ved sin død var han gift med agnes georg jensen. dødsboet blev behandlet som et gældsfragåelsesbo med landsretssagfører karl aage bentzen som eksekutor. boet var insolvent, og der blev ikke udlagt materielle aktiver. efter georg jensens død fortsatte en produktion af varer, hvor georg jensen-navnet blev anvendt. der skete endvide- re en videreudvikling af georg jensen-produkter. produk- tionen og videreudviklingen foregik gennem georg jensens sølvsmedie a/s og georg jensen & wendel a/s. - 3 - den
7. oktober 1985 erhvervede sagsøgte aktierne i georg jensen & wendel a/s. i 1985 fusionerede georg jensens sølvsmedie med den kongelige porcelænsfakrik med sidst- nævnte som fortsættende selskab under navnet royal copen- hagen a/s. produktionen af georg jensen-produkter pågår fortsat, og varemærket georg jensen har en betydelig bekendthedsgrad i såvel danmark som visse andre lande. i forbindelse med åbningen af en georg jensen-forretning i chicago i 1989 indførte sagsøgte et nyt logo bestående af: kongekrone, kongeligt hofprædikat, georg jensens navn og georg jensens signatur. i første halvdel af 1990’erne introducerede sagsøgte nye varer under navnet georg jen- sen, herunder penne, lædervarer, slips og tørklæder. se- nere blev yderligere varer i kunststoffer, herunder ta’ting i sort plastic, introduceret. sagsøgte begyndte at anvende georg jensens signatur i forbindelse med samt- lige varer. i perioden
8. marts til
9. april 1989 indgav sagsøgte otte registreringsansøgninger for ordmærket georg jensen, rosenkransmærket og et nyt logo bestående af georg jensen i versaler med en kongekrone ovenover og georg jensens underskrift nedenunder. ansøgningerne blev indgivet i en række klasser også udover de for tidligere registreringer anvendte. registreringerne i danmark var nødvendige for at få registreret varemærkerne i usa. i et brev af
10. september 1993 anmodede en efterkommer af georg jensen, ib georg jensen, sagsøgte om blandt an- det at ophøre med brugen af georg jensens personlige un- derskrift. der pågik de følgende år drøftelser mellem ef- terkommere af georg jensen og sagsøgte om blandt andet - 4 - omfanget af rettighederne til varemærket georg jensen. drøftelserne førte ikke til en enighed mellem parterne. den
11. juni 1997 blev varemærkerne, som sagsøgte i 1989 havde indgivet registreringsansøgninger om, registreret. samme dag registreredes figurmærket ”georg jensen” skre- vet på linie med georg jensens signatur nedenunder og en kongekrone og et kongeligt hofprædikat øverst. sidstnævn- te registrering skete i henhold til en ansøgning indgivet af sagsøgte den
12. september
13. den
14. juli 1997 blev registreringerne af de fire ordmærker og de fire figur- mærker offentliggjort i dansk varemærketidende. i oktober 1997 udtog ib georg jensen stævning mod sagsøg- te. sagen drejede sig blandt andet om omfanget af royal scandinavia a/s’ rettigheder til varemærket ”georg jen- sen” og georg jensens design samt royal scandinavia a/s’ anvendelse af georg jensens portræt og signatur. sø- og handelsretten afsagde dom i sagen den
15. juni
16. ved dommen tilpligtedes royal scandinavia a/s at anerkende at være uberettiget til at anvende afdøde sølv- smed georg jensens signatur kommercielt. royal scandina- via a/s blev frifundet for de øvrige påstande, som ib georg jensen havde nedlagt. dommen blev ikke anket af no- gen af sagens parter. af dommens præmisser, s. 105 ff., fremgår følgende om anvendelse af afdøde georg jensens signatur: ”signatur: af aftalerne mellem georg jensen på den ene side og henholdsvis georg jensens sølvsmedie og georg jensen & wendel på den anden side fremgår intet om anvendelse af georg jensens signatur. den blotte overdragelse af virksomheden, uagtet at den bærer georg jensens navn, samt at georg jensen var stifter af virksomheden, medfører ikke umiddelbart en ret til at anvende signaturen. - 5 - efter bevisførelsen må det lægges til grund, at der i georg jensens levetid kun var en begrænset kommerciel anvendelse af hans signatur, nemlig på særlige værker skabt af ham selv samt i tre kataloger. denne anvendelse kan ikke konstituere et indi- rekte samtykke til en generel anvendelse af signaturen. vedrørende spørgsmålet om, hvem der er påtaleberettiget i for- hold til en afdøds signatur, har sagsøgte gjort gældende, at sagsøger ikke opfylder kravet om lovlig adkomst til signaturen. en signatur er en personlig og unik gengivelse af et navn og udtrykker derved mere end selve navnet. signaturens karakter af et "udtryk" findes således at have mere lighed med beskyttelsen af en anden persons portræt end med en andens personnavn. da der i varemærkelovens § 14, stk. 4 er tillagt efterkommere ind- sigelsesret mod en udnyttelse af en afdød persons navn m.m., findes der at burde gives sagsøger adgang til at kunne rejse indsigelse mod brugen af signatur. det er ubestridt, at sagsøgte har ret til det registrerede ord- mærke georg jensen. efter det ovenfor anførte har sagsøgte til- lige ret til at anvende dette ordmærke for alle kunstindustri- elle varer. ved registrering af ordmærket er der givet sagsøgte mulighed for at anvende enhver form for typografi, herunder også i en håndskrevet udgave. sagsøgte har imidlertid som en del af sit varemærke valgt at anvende en form, der svarer til georg jen- sens underskrift. der er ikke ved sagsøgtes ret til at anvende ordmærket "georg jensen" i en hvilken som helst form, herved taget stilling til, hvorvidt retten indeholder en ret til også at anvende georg jensens signatur. i betænkning 199/1958 vedrørende en ny dansk lov om varemærker er i bemærkningerne til § 14, nr. 4 anført: "ved navn sigtes ikke blot til borgerligt navn, men også til pseudonym, signa- tur, artistnavn o.l. benævnelse, under hvilken nogen f.eks. en kunstner er blevet kendt." denne bemærkning om signatur findes at tage sigte på en selv- stændig registrering af en signatur som f.eks et figurmærke, - 6 - idet signaturen på samme måde som et navn eller portræt kan henvise til en person. bemærkningen findes derimod ikke umid- delbart at relatere til den situation, hvor det navn, som sva- rer til signaturen, er registreret som ordmærke. imidlertid er signaturen en særlig form, der rækker ud over navnet, hvilket derfor findes at medføre, at signaturen ikke uden samtykke kan anvendes som varemærke. georg jensens signatur kan således alene anvendes som varemærke, såfremt han anses for "forlængst afdød" jf. varemær- kelovens § 14 nr.
17. ved fortolkning af ordene "forlængst af- død" er der i betænkningen anført, at der normalt skal være forløbet 2 generationer fra dødsfaldet. da der alene er passe- ret 65 år siden georg jensens død, kan georg jensen ikke anses som "forlængst afdød" i varemærkelovens forstand. sagsøgtes an- vendelse af georg jensens signatur som varemærke eller som en del af et varemærke er derfor uberettiget. der er ikke i lovgivningen et generelt forbud mod kommerciel anvendelse af en afdøds signatur. imidlertid findes hensynet til beskyttelse af en persons integritet, hvorunder tillige hø- rer signaturen, at tilsige, at der bør gives en beskyttelse mod kommerciel brug af en afdøds signatur. beskyttelsen af en afdøds signatur findes ikke i tidsmæssig henseende at burde være kortere end den beskyttelse, der ville være givet, såfremt signaturen var søgt registreret som selv- stændigt varemærke. da georg jensen jævnfør det ovenfor anførte ikke kan anses for forlængst afdød, tages sagsøgers påstand a 1 til følge. da sagsøger ikke har dokumenteret at have lidt et tab, frifin- des sagsøgte for sagsøgers krav om erstatning. 4 dommere (mette christensen, jette gemzøe, uffe thustrup og hans jørgen nielsen): da sagsøger ikke har en personlig ret til signaturen, findes der ikke at burde tilkendes noget vederlag for den uberettigede udnyttelse. 1 dommer (vagn jacobsen): uagtet, at sagsøgte har retten til ordmærket georg jensen, fin- des sagsøgte ved anvendelsen af georg jensens signatur som en - 7 - del af sit varemærke uagtsomt at have krænket de rettigheder overfor, hvilke sagsøger/arvingerne har indsigelsesret. i man- gel af nærmere oplysninger om, hvilken betydning anvendelsen af georg jensens signatur i varemærket samt øvrige anvendelse har haft for sagsøgtes salg, findes der at burde betales sagsøger et vederlag, der skønsmæssigt fastsættes til 250.000 kr. der gives dom efter stemmeflertallet.” i et brev af
18. juni 2000 fra det sagsøgte selskab til københavns fondsbørs fremgår blandt andet følgende: ”selskabet er meget tilfreds med dommen som helhed, men uenig i rettens afgørelse på det punkt, der går selskabet imod. uanset denne uenighed vil selskabet følge rettens afgørelse og ophøre med anvendelsen af signaturen kommercielt. selskabet har alle- rede taget initiativer dertil. de første tiltag er sat iværk, og der er udarbejdet en plan for ophøret generelt, hvilket vil ske løbende og i tråd med den af selskabet oprindeligt planlag- te ændring af georg jensen-logoet.” efter dommens afsigelse foretog sagsøgte en række for- skellige tiltag med henblik på en afvikling af anvendel- sen af afdøde georg jensens signatur. produkter, markedsføringsmateriale mv. med påført signa- tur var på domsafsigelsestidspunktet dog fortsat at finde i såvel sagsøgtes egne som forhandlernes butikker, lige- som sagsøgtes produkter med signatur i hvert fald i ét tilfælde efter dommen er blevet annonceret i bladene in og sas flightshop. sagsøgtes afviklingstiltag var behæftet med et ganske om- fattende arbejde, da sagsøgtes georg jensen-produkter forhandledes gennem 13 egne forretninger og 785 forhand- lere. afviklingen pågik henover sommeren
19. ib georg jensen fandt ikke sagsøgtes tiltag tilstrækkeli- ge og indgav derfor den
20. august 2000 begæring om fo- - 8 - gedforbud mod royal scandinavia a/s. den
21. september 2000 blev sagen behandlet i fogedretten på frederiksberg. af retsbogen fremgår følgende: ”sagen forhandledes, og parterne enedes herefter om, at rekvi- renten hæver sagen og rekvisitus erklærede herefter til retsbo- gen, at ethvert salg af produkter, hvorpå afdøde sølvsmed georg jensens signatur er påført er ophørt, og at selskabet forplig- ter sig til ikke at gøre brug af emballage, brochurer og andet markedsføringsmateriale, hvorpå georg jensens signatur er på- ført.” efter dommen af
22. juni 2000 begærede arvingerne til georg jensen dennes dødsbo genoptaget. den
23. juni 2001 bestemte skifteretten i gentofte at genoptage boet efter sølvsmed georg jensen. genoptagelsesboet blev den
24. au- gust 2001 udleveret til behandling med advokat william bentzen som eksekutor. dødsboet udtog stævning i denne sag den
25. marts
26. forklaringer torben mauritzen har forklaret, at han har været advokat for ib georg jensen, og at han førte den sag, som ib georg jensen anlagde mod royal scandinavia a/s, og som der faldt dom i den
27. juni
28. da dommen var faldet, overvejede man at anke, ligesom han forsøgte at få en dialog med modparten, hvilket imidler- tid ikke lykkedes. han er bekendt med, at ib georg jensen efter dommen har haft en dialog med modparten, men han ved ikke, hvad den drejede sig om. han indgav begæring om forbud til fogedretten, da det ret hurtigt stod klart, at der mellem parterne var en diver- gens med hensyn til fortolkningen af dommen. modparten - 9 - gav indtryk af, at man ”hen ad vejen” ville efterleve dommen, mens det var hans opfattelse, at dommen skulle efterleves straks. der var mange konkrete forhold, som tilsagde, at alt var ved det gamle. det fremgik blandt andet af udsmykningen og varerne i butikkerne. modparten ville heller ikke bekræfte, at man var ved at afvikle an- vendelsen af signaturen. fogedbegæringen blev indgivet i august 2000, men sagen kunne først behandles omkring september/oktober
29. i perioden fra fogedbegæringens indgivelse og frem til sa- gens behandling i fogedretten havde modparten haft travlt med afviklingen, og signaturanvendelsen var i vidt omfang afviklet, da sagen kunne realitetsbehandles i fogedret- ten. modparten oplyste, at man ikke længere anvendte sig- naturen, og der var derfor ikke længere grundlag for et fogedforbud, hvorfor sagen som et led i et forlig blev hævet. efterfølgende bad han om en skriftlig bekræftelse på, at modparten var holdt op med at anvende signaturen. han fik ikke en sådan skriftlig bekræftelse. han er bekendt med fondsbørsmeddelelsen af
30. juni
31. han begyndte at sende breve ud til forhandlerne ultimo juli 2000, og han fortsatte korrespondancen til forhand- lerne også efter fogedsagen. baggrunden herfor var, at han ikke kunne få modparten i tale, hvorfor han rettede henvendelse direkte til forhandlerne. han kan ikke huske, om han sendte en kopi af brevene til royal scandinavia a/s og deres advokat. helt frem til medio september 2000 fik han et væld af henvendelser om, at der fortsat var produkter med signatur på i en række butikker. han er ik- ke blevet orienteret om modpartens afviklingsplaner, idet det dog ultimo august vist blev oplyst, at sagsøgte ville sende nye labels til butikkerne, så signaturen kunne overdækkes. det er hans opfattelse, at man efter dommen - 10 - formentlig fortsat har sendt varer ud med signatur, f.eks. til udlandet. det blev besluttet at forsøge at få dødsboet genoptaget, da arvingerne følte, at dommen ikke blev efterlevet, og da dødsboet vil kunne rejse et økonomisk krav. den sidste samtykkeerklæring fra arvingerne kom i foråret 2001, og boet blev genoptaget efter drøftelse med skifteretten i gentofte. i umiddelbar forlængelse af genoptagelsen blev der indgivet stævning i denne sag. baggrunden for det supplerende påstandsdokument, som blev indgivet kort før domsforhandlingen i sagen mellem ib georg jensen og royal scandinavia a/s, var, at modparten ikke fremkom med de nødvendige økonomiske oplysninger, hvorfor man måtte skønne over modpartens omsætning. der er stadig 7 nulevende grene af familien, og påstandsdoku- mentet i den gamle sag er ikke udtryk for, at kravet er gjort gældende på vegne af samtlige arvinger. han repræ- senterede kun ib georg jensen i den sag, som blev afgjort ved dommen af
32. juni
33. knud odgaard pedersen har forklaret, at han har været an- sat hos sagsøgte i knap 19 år, og at han fra 1998 og frem til sin fratræden i september 2001 var ansat som admini- strerende direktør. i det seneste regnskabsår havde sagsøgte en omsætning på mellem 2,6 – 2,7 mia. kr. omsætningen af georg jensen- produkter var på ca. 450 mio. kr., hvoraf der blev omsat for ca. 200 mio. kr. i danmark, mens den resterende del blev omsat i udlandet. ideen til at indføje signaturen i varemærket blev skabt i samarbejde med wibroe, duckert & partners, som sagsøgte gennem en længere årrække har anvendt som reklamebureau. - 11 - signaturen fandtes på flere af georg jensens produktions- tegninger, som lå i virksomheden. den blev indføjet i va- remærket i slutningen af 1989, og signaturen blev en del af varemærket bestående af de 4 elementer. signaturen blev indføjet for at give mærket en historik og person- lighed, og den blev tillagt en positiv betydning. man overvejede, om signaturen kunne have en negativ betydning for georg jensens navn, hvilket man ikke fandt. man havde i givet fald ikke anvendt signaturen som en del af vare- mærket. i midten af 1990’erne blev man klar over, at ib georg jensen ikke var alt for begejstret for, at sagsøgte an- vendte signaturen i sit varemærke, og også mette georg kjeldsen rejste indsigelser. herudover er der vist yder- ligere 2 arvinger, som har rettet henvendelse vedrørende signaturbrugen. på baggrund af henvendelser har der i hvert fald været afholdt møder med ib georg jensen og mette georg kjeldsen. møderne mundede ikke ud i noget konkret. det ærgrede ledelsen i selskabet, at dommen af
34. juni 2000 gik dem imod for så vidt angik signaturspørgsmålet, men det var dog bortset fra afviklingstempoet dybest set ligegyldigt, da man forinden havde truffet beslutning om at udvikle et nyt logo, hvor signaturen ikke skulle ind- gå. overvejelserne omkring en afvikling af signaturen på- begyndtes i foråret 2000, og det endelige koncept var færdigt i sommeren
35. det var meningen, at der heref- ter skulle ske en glidende afvikling af 4-komponent vare- mærket. han var på selskabets advokats kontor, da dommen blev af- sagt, og man besluttede sig ret hurtigt for, at man ikke ville anke dommen. modparten blev senere spurgt, om de agtede at anke dommen, hvilket sagsøgte ikke fik noget - 12 - svar på. der blev senere forsøgt en forhandlingsløsning, men parterne kunne ikke nå til enighed. der blev ført en dialog med modparten om afvikling af signaturen, og der blev i hvert fald afholdt telefonmøder. han kan ikke hu- ske, om der blev afholdt et møde mellem parterne i august
36. modparten rettede henvendelse direkte til de enkel- te forhandlere, hvilket sagsøgte af hensyn til forhand- lerne udtrykkeligt havde frabedt sig. få timer efter at dommen var afsagt, blev der taget ini- tiativ til at standse produktionen af markedsføringsmate- riale, emballage, varer mv. med påført signatur. det blev endvidere besluttet, at der også skulle foretages tiltag overfor de produkter mv., som allerede var i butikkerne. forinden en mere konkret indsats kunne påbegyndes, måtte man dog først kortlægge og koordinere indsatsen. det var ikke praktisk muligt straks at standse al udsendelse af varer, emballager m.v. han kan ikke sige, hvor meget em- ballage med signatur der blev sendt ud efter dommen, men der blev sendt emballage med signatur ud til midten af august
37. varer med indpræget signatur blev dog straks efter dommen trukket tilbage. sagsøgtes egne butikker blev først signaturfri. man lave- de herefter et ”raid” hos samtlige forhandlere. der blev oprettet 14-15 logoteams, som rejste rundt til de enkelte forhandlere for at gøre disses butikker signaturfri. der var tale om et ganske betydeligt arbejde, og indsatsen gik nærmere ud på, at facader mv. blev overmalet, at mon- trer, brochurer, emballager mv. fik påsat labels over signaturen, og de få varer, hvor signaturen direkte var påført varen såsom slips, bælter og silketørklæder, blev bortfjernet i det omfang, de ikke allerede var sendt til- bage. samtlige forhandlere blev bedt om at afgive erklæ- ring om, at forretningen var signaturfri. - 13 - den
38. september 2000 var samtlige signaturer fjernet, og han afgav en erklæring om dette i fogedretten i for- bindelse med forbudssagen. det er ikke korrekt, at der først kom skub i sagen, efter at modparten indgav for- budsbegæring til fogedretten. han har ikke brugt ordet ”overgangsordning” overfor journalister, men han har nok udtalt, at en fuldstændig fjernelse af signaturen ikke kunne ske ”over night”. han har heller ikke udtalt, at det ikke hastede med at få fjernet banneret på nordisk fjer bygningen. fondsbørsmeddelelsen af
39. juni 2000 blev udsendt for at forklare, at dommens udfald ikke ville medføre betydelige omkostninger for sagsøgte. han har ikke noget overblik over, i hvilket nærmere om- fang der er blevet destrueret materiale med signatur, men han er dog bekendt med, at der er blevet destrueret en del læderbælter, hvorpå signaturen var præget. sagsøgte har anvendt meget store summer på udviklingen af varemærket georg jensen. indsatsen har både været rettet mod indlandet og udlandet. varemærket georg jensen har en betydelig kendskabsgrad i blandt andet japan, taiwan, tyskland, england og de skandinaviske lande. signaturen har på ingen måde skadet georg jensens navn, og de har ikke hørt fra andre, at signaturanvendelsen skulle have skadet georg jensens navn. sagsøgte har aldrig fået hen- vendelser fra forbrugerombudsmanden om deres markedsfø- ring. forud for dommen gjorde sagsøgte ikke tiltag eller havde handleplaner for det tilfælde, at de skulle tabe sagen med hensyn til signaturspørgsmålet. christian christiani har forklaret, at han den
40. januar 2003 blev ansat som direktør for business development i det sagsøgte selskab, og at han tidligere var marketings- - 14 - direktør i det sagsøgte selskab. han blev ansat i koncer- nen i
41. han blev orienteret om dommens resultat den
42. juni
43. der var både en orientering til ledergruppen, lige- som medarbejdere blev orienteret ved opslag i virksomhe- den. man traf straks beslutning om at standse produktion af alt materiale, hvor signaturen indgik. der var tale om et totalt stop, og således også for de varer, hvor signa- turen var påført selve varen, herunder slips, bælter, tørklæder mv. man bad samtidig forretningerne om at ophø- re med at anvende signaturen. banneret på nordisk fjer bygningen blev fjernet den
44. juni
45. annoncen i in blev forsøgt standset, men de fik at vide af wibroe, duckert & partners, at annoncen ikke kunne standses. annoncen i sas flightshop er også forsøgt standset, men det kunne ikke lade sig gøre, idet der var over 4 måneders deadline på bladet. i foråret 2000 blev der lagt en ny strategi med et nyt logo, hvor signaturen ikke skulle indgå. beslutningen blev taget omkring marts/april 2000, men der var ikke på daværende tidspunkt udarbejdet nærmere markedsføringsma- teriale mv. den praktiske implementering af et nyt logo tager normalt op til 1 år. der er ikke noget usædvanligt i, at man fornyer sin profil med jævne mellemrum. dette sker typisk indenfor et interval af 6-8 år, og fornyelsen havde for så vidt ikke noget med den anlagte sag at gøre. da dommen faldt, bad man reklamebureauet om at forcere arbejdet med det nye logo, ligesom man bad om forslag til en foreløbig løsning. den foreløbige løsning i form af labels mv. var færdig ca. 1 uge efter dommen, hvorefter de selvklæbende labels mv. skulle produceres. der var ta- le om en midlertidig løsning, som viste sig at være gan- ske omfattende. man gjorde alt for at fremskynde proces- - 15 - sen, og efter hans opfattelse kunne man næppe have gjort det hurtigere end sket. da materialet var produceret, blev der udsendt i alt 12 logo-teams bestående af hver 2 personer, som skulle besø- ge samtlige forhandlere med henblik på at gøre butikkerne signaturfri. aktionen var planlagt til at tage 3 uger, men den blev klaret på 12 dage. der var tale om en stor opgave. de sidste hold var færdige omkring den
46. sep- tember
47. inventaret hos de enkelte forhandlere tilhører forhand- lerne, og sagsøgte har ikke nogen instruktionsbeføjelse overfor forhandlerne. forhandlerne var noget forundrede over konsekvensen og tempoet. de har ikke efterfølgende fået henvendelser fra forhandlere vedrørende signaturen bortset fra de tilfælde, hvor forhandlere har fået trus- ler om sagsanlæg mv. fra efterkommerne af georg jensen. georg jensen-varer annonceres i stort set samtlige kendte medier og har en stor kendskabsgrad i danmark. uden for danmark er varemærket kendt de steder, hvor sagsøgte har gjort en særlig indsats for at udvide kendskabet. der er navnlig tale om japan, taiwan, tyskland, england og de skandinaviske lande. varemærket anses for at være i luk- susvarekategorien. indførelsen af signaturen som en del af varemærket skete for at give mærket den personlighed, som georg jensen associerer. signaturen blev anvendt i hele produktsortimentet og skulle signalere kvalitet. man fandt ikke, at en anvendelse af signaturen ville være i strid med georg jensens ønske. i modsat fald ville man ikke have indføjet signaturen i varemærket. henvendelser fra ib georg jensen og dennes søster i blandt andet 1993 blev drøftet hos sagsøgte, men henven- delserne gav ikke sagsøgte anledning til at ændre kurs, - 16 - idet man i øvrigt var af den opfattelse, at selskabet havde ret til at anvende signaturen. sagsøgte har en central lagerfacilitet i malmø, hvor man råder over ca. 7.000-8.000 palleplaceringer. det var me- ningen, at der skulle ske en tildækning af signaturpro- dukter på centrallageret, men umiddelbart efter dommen er der gået varer ud i butikkerne, hvor der har været påført signaturer på emballage mv. han kan ikke sige, hvornår der sidst blev udsendt produkter fra centrallageret med signatur. der blev destrueret en del kataloger samt em- ballage med signatur. varer med indpræget signatur blev straks kaldt tilbage fra forretningerne. forud for dommen overvejede man ikke konkrete tiltag for det tilfælde, at man skulle tabe sagen. nina brædstrup har forklaret, at hun i dag er produktchef i det sagsøgte selskab, men at hun i marts 2000 blev an- sat som marketingkoordinator. hun fik orientering om dommens resultat den dag, dommen blev afsagt. medarbejderne blev orienteret pr. mail og ved opslag i virksomheden. medarbejderne fik meddelelse om, at signaturen ikke længere måtte anvendes, og at al igangværende produktion af materiale med georg jensens signatur skulle standses. hun kan ikke huske, om der i markedsføringsafdelingen på dette tidspunkt rent faktisk foregik en produktion af materiale med signaturen. hun blev ansvarlig for koordineringen af projektet med bortfjernelse af signaturen hos forhandlerne og i mar- kedsføringsmaterialet, som det sagsøgte selskab havde på lager. der var tale om et ret omfattende projekt, idet man først måtte finde ud af, på hvilke materialer signa- turen var placeret. projektet blev sat i gang i begyndel- - 17 - sen af juli, og det var meningen, at man skulle begynde i selskabets egne butikker. det var planen, at man herefter skulle fortsætte hos forhandlerne. forinden man kunne gå i gang med den egentlige bortfjernelse af signaturen, skulle der dog produceres labels, folier mv. der var også her tale om et ganske omfattende arbejde, og man fik hjælp af et firma, som er specialiseret i logistik. sagsøgte fandt det nødvendigt, at sagsøgte aflagde besøg i hver enkelt butik, og til dette formål blev der opret- tet 12 logo-team, som hver bestod af 2 personer. forinden de enkelte team blev sendt ud, blev der afholdt en ”kur- susdag”, hvor sagsøgte gav nærmere instruktion i de ar- bejdsopgaver, som skulle udføres. logoteamene begyndte den
48. september
49. der var ikke mulighed for at igangsætte besøgene i butikkerne på et tidligere tids- punkt på grund af det store forberedende arbejde, og da man ønskede arbejdet færdiggjort i første omgang. de en- kelte forhandlere stillede sig noget uforstående overfor, at det skulle gå så hurtigt. samtlige 785 butikker var besøgt den
50. september
51. de enkelte teams arbejde bestod nærmere i, at butikkerne blev gennemgået med henblik på dækning af signaturen. man udleverede labels, og forhandlerne deltog selv. i hver forretning blev efterladt labels mv., så også forhandle- ren kunne sætte labels på emballager mv. med signatur. besøget sluttede med, at der blev udarbejdet en besøgs- rapport, som forhandleren blev bedt om at skrive under på. i visse tilfælde genbestilte forhandlere labels mv. der blev brugt over 1 mio. labels. hun er ikke bekendt med, at det sagsøgte selskab forud for dommen havde udarbejdet handleplaner for det tilfæl- de, at dommen skulle gå dem imod. efter dommen blev der destrueret en del markedsføringsmateriale med signaturen. - 18 - hun er ikke bekendt med, om sagsøgte efter dommen er fortsatte med at sende produkter ud, hvor signaturen var påført. henrik busck har forklaret, at han gennem 3 år var direk- tør for det sagsøgte selskabs 13 retail butikker i dan- mark, og at han var direktør, da dommen blev afsagt den
52. juni
53. han er i dag administrerende direktør i magasin. enten samme dag eller dagen efter dommens afsigelse fik de ansatte en orientering om udfaldet. indenfor en uge efter dommen blev der lavet en plan om, hvordan man kunne afvikle anvendelsen af signaturen. der var tale om en vanskelig og omfattende opgave. sagsøgte påbegyndte ar- bejdet i sagsøgtes 13 egne butikker så hurtigt, som det var muligt efter dommen. signaturen blev overdækket med perlelogoet, og på montrer mv. satte man sort gaffa-tape over signaturen. alt, som bar signatur, blev overdækket eller bortfjernet. varer med signatur, herunder slips, tørklæder og bælter, blev straks fjernet, og også poser blev udskiftet til royal scandinavias almindelige poser. indsatsen i samtlige 13 egne butikker var færdig 8-10 da- ge efter dommen. facadegavlen på amagertorv, som var det sidste, som manglede, blev overmalet ved månedsskiftet juni/juli
54. omkring den
55. august 2000 erklærede han egne butikker for signaturfri. i op til et par dage efter dommen fik egne butikker fort- sat varer med påført signatur. hvis der kom ombytningsva- rer, forsøgte man at ombytte emballagen til signaturfri emballage. ham bekendt blev signaturen anvendt for at give varen et personligt præg og for at signalere alt det gode, som georg jensen stod for. han synes, at signaturen klædte - 19 - varemærket. det sagsøgte selskab har ham bekendt aldrig fået henvendelser fra forbrugerombudsmanden om markedsfø- ringen. procedure sagsøger har anført: ad den retsstridige krænkelse: det fremgår af sø- og handelsrettens dom af
56. juni 2000, at sagsøgte var uberettiget til at anvende afdøde georg jensens signatur kommercielt. sagsøgte har forud for dommen og siden 1989 anvendt sig- naturen som en del af sagsøgtes varemærke på varer, pro- dukter, emballager, annoncer mv. dommen er endelig, og sagsøgte har derfor uretmæssigt anvendt signaturen i mere end 10 år. der har været tale om en massiv anvendelse, og signaturen har også været anvendt i relation til varer, produkter, emballager, annoncer mv., som ikke har noget med georg jensen at gøre. allerede den
57. september 1993 fremkom georg jensens arvinger med indsigelser vedrørende sagsøgtes brug af georg jensens signatur, og arvingerne blev først midt i 1995 gennem aktindsigt klar over, at sagsøgte ikke havde nogen varemærkeret til signaturen. sagsøgtes anvendelse af signaturen forud for dommen er sket uagtsomt. efter dommen af
58. juni 2000 er sagsøgte fortsat med at anvende signaturen, selv om dommen har virkning fra afsi- gelsestidspunktet. der er ikke meddelt sagsøgte nogen frist til afvikling af signaturen, hvorfor dommen straks skulle efterleves. sagsøgte skulle med det samme have sørget for, at der ikke længere var produkter eller mate- rialer tilgængelige med signatur, hvilket ikke er sket. sagsøgte har derimod haft den opfattelse, at afviklingen - 20 - kunne ske i en glidende proces. sagsøgte har ikke foreta- get det tilstrækkelige for at standse varer, produkter, emballager, annoncer mv. med signatur fra sagsøgtes la- ger. hertil kommer, at sagsøgte heller ikke forud for dommen forberedte sig på, at dommen kunne gå mod sagsøg- te. sagsøgte havde ikke nogen ret til at sælge af de be- stående lagre. det er sagsøgtes risiko, at man ikke har foretaget det tilstrækkelige. det forhold, at sagsøger ikke har meddelt, om sagsøger ville anke, kan ikke medfø- re, at der må indrømmes sagsøgte en afviklingsperiode. den fortsatte anvendelse og udsendelse af signaturmateri- ale efter dommen er sket forsætligt eller groft uagtsomt. ad hjemmelsgrundlaget for økonomisk kompensation: ved sagsøgtes anvendelse af afdøde georg jensens signatur er der sket en krænkelse af afdødes integritet, og kræn- kelsen tilsvarer en uretmæssig anvendelse af en persons portræt. der er derfor grundlag for at tilkende sagsøger en godt- gørelse efter dansk rets almindelige regler herom, herun- der erstatningsansvarslovens §
59. boet er succederet i georg jensens rettigheder. det er uden betydning, at georg jensen er død. georg jensen ville aldrig have til- ladt en anvendelse af signaturen i det omfang, sagsøgte har anvendt den, og beskyttelsen bortfalder først ca. 100 år efter en persons død. den retsstridige krænkelse udgør en overtrædelse af mar- kedsføringslovens § 1, almindelige retsgrundsætninger og forbrugerombudsmandens retningslinjer, og krænkelsen er erstatningspådragende. markedsføringslovens § 1 er over- trådt, fordi sagsøgte har anvendt signaturen uden samtyk- ke fra georg jensens arvinger. sagsøgte er derfor erstat- ningsansvarlig efter markedsføringslovens §
60. det er sandsynliggjort, at der er lidt et tab, og størrelsen må - 21 - fastsættes ud fra reklameværdien og et berigelsessyns- punkt. den uberettigede anvendelse udgør en overtrædelse af va- remærkelovens § 43 eller en analogi heraf. georg jensen anvendte ikke selv signaturen i vidt omfang, men han an- vendte den dog som sit personlige varemærke i særlige tilfælde. varemærkelovens § 43 kan påberåbes af dødsboet, da man ellers ville være udelukket fra vederlag for den uretmæssige anvendelse af signaturen. finder retten ikke, at signaturen udgør et personligt varemærke, må der udbe- tales et vederlag efter en analogi til varemærkelovens § 43 på grund af sagsøgtes uberettigede registrering. ad succession: ved skifterettens beslutning om at genoptage bobehandlin- gen succederer boet i alle rettigheder og forpligtelser. det er ikke en betingelse, at kravet for at indgå i døds- bobehandlingen skal være stiftet og tillige skal være an- erkendt eller gjort gældende ved sagsanlæg inden døds- tidspunktet. den dagældende bestemmelse i erstatningsan- svarslovens § 18, stk. 2, finder ikke anvendelse i denne sag. der gælder heller ikke nogen regler om, at immateri- elle rettigheder bortfalder ved en persons død, og det forhold, at varemærket ”georg jensen” er videreudviklet efter georg jensens død, kan ikke medføre et andet resul- tat. dødsboet er indtrådt i samtlige rettigheder og forplig- telser, og det har ingen betydning, at kravet først er opstået efter dødsfaldet. at dødsboet blev sluttet som insolvent, har ikke nogen betydning, idet det afgørende er, at boet ved beslutningen om genoptagelse har partsev- ne. krav i dødsboet vil i øvrigt være forældede, men skulle der være krav, som ikke er forældede, ville disse - 22 - i givet fald blive betalt, såfremt der kommer midler i boet. den af ib georg jensen tidligere nedlagte påstand i sa- gen, som blev afgjort den
61. juni 2000, medfører ikke, at boet er afskåret fra at gøre et krav gældende, idet retten ikke tidligere har taget stilling til dødsboets krav. der er ikke noget grundlag for at afvise sagen. ad forældelse og passivitet: en forældelse skal regnes fra det tidspunkt, hvor den lø- bende retsstridige krænkelse er ophørt, hvorfor kravet ikke kan være forældet. forældelse kan derfor tidligst regnes fra domstidspunktet. det blev først ved dommen af
62. juni 2000 fastslået, at der er et krav, og eventuel passivitet skal først regnes fra dette tidspunkt. sagsøgte har ikke haft nogen beret- tiget forventning om, at der ikke ville blive rejst et krav. der er gjort indsigelser mod anvendelsen af signaturen i
63. indsigelsen er løbende fastholdt. ved dommen af
64. juni 2000 fandt retten ikke, at der forelå passivitet. der blev udtaget stævning i sagen den
65. marts 2002, og baggrunden herfor var, at der først skulle indhentes sam- tykkeerklæringer fra arvingerne, ligesom skifteretten først skulle træffe afgørelse om genoptagelse. kravet er forfulgt så hurtigt, som det var muligt, hvorfor der ikke foreligger passivitet. såfremt retten måtte komme frem til, at der foreligger passivitet, bør dette i givet fald alene få betydning på forholdene før dommen af
66. juni
67. - 23 - sagsøgtes har anført: ad afvisning: sagsøger har ikke søgsmålskompetence, da boet blev slut- tet som insolvent. det ville være i strid med hovedformå- let med skifteformen, såfremt arvingerne efterfølgende kan tillægges en kompetence ved genoptagelsen, da kredi- torerne er ufyldestgjort og heller ikke er repræsenteret ved genoptagelsen. subsidiært er det gjort gældende, at signaturen ikke er en ret, som boet kan indtræde i, da der er tale om en personlig ret, som ikke falder i arv. hertil kommer, at signaturen blev anvendt som et personligt kendetegn og ikke som et varemærke, hvortil der også ved dommen af
68. juni 2000 er taget stilling, idet det fremgår af dommen, at arvingerne ikke har nogen personlig ret, men alene en ret til at rejse indsigelse. kravet er først opstået ef- ter dødsfaldet, hvorfor det ikke kan være omfattet af bo- massen. det følger af forholdets natur, at en signatur ikke kan falde i arv, hvorfor det ikke giver mening at tale om indtræden. såfremt der foreligger et varemærke, kan et sådant falde i arv, men dette spørgsmål er der ta- get stilling til ved den tidligere dom. signaturen havde ikke nogen omsætningsværdi på dødstidspunktet, og arvin- gerne havde ikke nogen forventning om, at der skulle være en værdi knyttet til signaturen. en indtræden i krav bør følge princippet i den dagældende bestemmelse i erstat- ningsansvarslovens § 18, stk. 2, hvorfor kravet skal være stiftet og gjort gældende inden dødstidspunktet. krav om erstatning for ikke-økonomisk skade bortfalder ved døden, og sagsøger kan derfor ikke indtræde i et eventuelt krav. mere subsidiært er det gjort gældende, at rettighedshave- ren ikke bestod på tidspunktet for krænkelsen. hvis ar- - 24 - vingerne gennem dødsboet fik tillagt en adgang til at rejse et krav, ville dette stride mod dommen af
69. juni
70. ad frifindelse: til støtte for frifindelsespåstanden har sagsøgte indled- ningsvist gjort det samme gældende, som er gjort gældende til støtte for afvisningspåstanden. signaturen udgør ikke en varemærkeret. georg jensen an- vendte ikke sin signatur som varemærke, og boet er kun tillagt en ret til at rejse indsigelse mod uberettiget anvendelse, hvilket også fremgår af dommen af
71. juni
72. en signatur er i varemærkelovens § 14, nr. 4, lige- stillet med et navn, men det medfører ikke, at signaturen er et varemærke. der er derfor ikke grundlag for nogen udvidet fortolkning af varemærkebegrebet i lovens §
73. lovens § 43 beskytter varemærkeindehaveren. dødsboet er ikke varemærkeindehaver, og § 43 kan ikke anvendes ana- logt. signaturens tilknytning til varemærkeloven skyldes alene, at den af sagsøgte har været anvendt som en del af sagsøgtes varemærke. varemærkeloven hjemler ikke en ad- gang til erstatning for overtrædelse af § 14, nr.
74. der foreligger ikke nogen markedsføringsmæssig krænkelse, hvilket sagsøger har bevisbyrden for. en sådan bevisbyrde er ikke løftet. signaturen er ikke anvendt nedsættende eller misrekommanderende. markedsføringslovens § 13, stk. 2, tilsiger alene, at dansk rets almindelige regler fin- der anvendelse. de almindelige erstatningsretlige betin- gelser er ikke opfyldt. sagsøgte har ikke handlet cul- pøst, ligesom det ikke er dokumenteret, at der er lidt noget tab. sagsøger driver endvidere ikke virksomhed. sagsøger har derfor ikke lidt noget omsætningstab. - 25 - der er ikke noget grundlag for at tilkende sagsøger en godtgørelse. erstatningsansvarslovens regler om tort kan ikke finde anvendelse, da betingelserne herfor ikke er opfyldt. det er kun den forurettede selv, der kan rejse krav om tort, og et dødsbo kan ikke være udsat for en personlig krænkelse. skal efterkommere tilkendes tort- godtgørelse, må dette forudsætte, at efterkommerne har været udsat for tort, hvilket der ikke er nogen holde- punkter for at antage. der foreligger ikke nogen krænkel- se af efterkommerne, idet der netop er en betydelig pre- stige ved georg jensen-produkterne. såfremt der måtte tilkomme arvingerne et krav, ville det være tilkommet disse ved den af ib georg jensen tidligere anlagte sag. en indtræden i krav bør følge princippet i den dagældende bestemmelse i erstatningsansvarslovens § 18, stk. 2, hvorfor kravet skal være stiftet inden dødstidspunktet, hvilket ikke er sket. krav om erstatning for ikke- økonomisk skade bortfalder ved døden, og sagsøger kan derfor ikke indtræde i kravet. der skal i øvrigt indrømmes sagsøgte en frist til at op- fylde dommen. sagsøgte har gjort, hvad der var muligt for at opfylde dommen, og har endda foretaget sig mere end det, der forlanges efter dommen. spørgsmålet om afvik- lingshastigheden blev ikke drøftet under den gamle sag, og sagsøger gav ikke, uagtet at han blev bedt herom, med- delelse om, hvorvidt dommen ville blive anket. et eventuelt krav er forældet efter forældelsesloven. forældelsen må regnes fra det tidspunkt, hvor fordringen kan kræves betalt, og det strafferetlige princip om, at forældelsen skal regnes fra tidspunktet, hvor den løbende retsstridige krænkelse er ophørt, kan ikke overføres til at gælde i en sag som den foreliggende. kravet kunne være gjort gældende i 1989, og forældelsen skal derfor regnes fra dette tidspunkt, hvorfor et eventuelt krav er foræl- - 26 - det. subsidiært må der være indtrådt forældelse fra den
75. marts 1997 og bagud. sagsøger som dødsbo har forholdt sig passiv fra 1989 og frem til 2001, og der er således forløbet 12 år fra det tidspunkt, hvor sagsøgers eventuelle ret kunne have været gjort gældende. den af ib georg jensen anlagte sag kan ikke virke suspenderende. der må i hvert fald i 1993 have været en oplagt mulighed for at anlægge sag. et eventuelt krav er derfor bortfaldet ved passivitet. sagsøgte har haft en berettiget forventning om, at der ikke ville bli- ve rejst spørgsmål ved sagsøgtes rettigheder til varemær- ket georg jensen. rettens bemærkninger ved beslutningen om genoptagelse og udlevering af boet er boet tillagt partsevne. det har i den forbindelse ingen betydning, at boet i sin tid blev sluttet som insolvent. en uberettiget anvendelse af en signatur kan påtales af indehaveren af signaturen, og retten finder, at også in- dehaverens bo har en ret til at påtale en uberettiget an- vendelse. dette gælder både i tilfælde, hvor den uberet- tigede anvendelse er sket i indehaverens levetid, og hvor anvendelsen er sket efter indehaverens død. at dødsboet ikke bestod på tidspunktet for sagsøgtes anvendelse af signaturen, kan ikke føre til et andet resultat. retten finder derfor ikke, at det, sagsøgte har anført til støtte for afvisningspåstanden, kan føre til, at sa- gen bør afvises. afvisningspåstanden tages derfor ikke til følge. sagsøgtes anvendelse af georg jensens signatur har været uberettiget. - 27 - efter bevisførelsen må det lægges til grund, at der i georg jensens levetid kun var en begrænset kommerciel an- vendelse af georg jensens signatur, nemlig på særlige værker skabt af georg jensen selv samt i tre kataloger. ved georg jensens død var signaturen ikke en del af vare- mærket georg jensen. varemærkelovens § 14, nr. 4, hjemler alene en indsigel- sesret. reglen medfører ikke, at den, som berettiget rej- ser indsigelse, i sig selv har en varemærkeret, som kan gøres gældende efter varemærkelovens bestemmelser. da sagsøger ikke har nogen varemærkeret til signaturen, fin- der retten ikke, at der er noget grundlag for at tilkende sagsøger et vederlag efter reglen i varemærkelovens § 43 eller dennes analogi. retten til en signatur er efter sin karakter en personlig ret. signaturen har ikke i sig selv en økonomisk værdi, som arvingerne kan disponere over. retten finder, at dødsboet i hvert fald på nuværende tidspunkt ikke har en markedsføringsmæssig interesse i georg jensens signatur, hvorfor sagsøger allerede af den- ne grund ikke har krav på erstatning efter markedsfø- ringsloven eller ud fra almindelige retsgrundsætninger. krænkelsen er sket mere end 50 år efter georg jensens død. et eventuelt krav på godtgørelse efter erstatnings- ansvarslovens § 26 forelå derfor ikke på dødstidspunktet. allerede af den grund findes sagsøger ikke at have krav på godtgørelse, jf. den på tidspunktet for krænkelsen gældende erstatningsansvarslovs § 18, stk.
76. retten finder, at der heller ikke efter dansk rets almin- delige regler er grundlag for erstatning. - 28 - sagsøgte frifindes derfor i det hele for sagsøgers på- stande. t h i k e n d e s f o r r e t: royal scandinavia a/s frifindes. boet efter sølvsmed georg jensen betaler inden 14 dage 75.000 kr. i sagsomkostninger til royal scandinavia a/s. mette christensen jette gemzøe hans jørgen nielsen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den