← Danmark

afsagt den 14. oktober 2013 i sag nr. bs 6-1616/2008:

Obsah (4)§ 11§ 10§ 2§ 16

dom afsagt den 14. oktober 2013 i sag nr. bs 6-1616/2008: a c/o m 9850 hirtshals mod topdanmark forsikring a/s borupvang 4 2750 ballerup indledning denne sag, der er anlagt ved retten i hjørring den 2

§ 11

er opfyldt, og i givet fald længden af den periode, hvor der kan beregnes tabt arbejdsfortjeneste samt beregningen af tabt arbejdsfortjeneste. parternes påstande sagsøgeren, a, har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, topdanmark forsikring a/s, skal tilpligtes at betale 1.665.655,62 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 37.778,35 fra 01.06.07 kr. 37.778,35 fra 01.07.07 kr. 37.778,35 fra 01.08.07 kr. 37.778,35 fra 01.09.07 kr. 37.778,35 fra 01.10.07 kr. 37.778,35 fra 01.11.07 kr. 37.778,35 fra 01.12.07 kr. 37.778,35 fra 01.01.08 kr. 37.561,35 fra 01.02.08 kr. 37.561,35 fra 01.03.08 kr. 37.561,35 fra 01.04.08 kr. 37.561,35 fra 01.05.08 kr. 37.561,35 fra 01.06.08 kr. 37.561,35 fra 01.07.08 kr. 37.561,35 fra 01.08.08 kr. 37.561,35 fra 01.09.08 kr. 37.561,35 fra 01.10.08 kr. 37.561,35 fra 01.11.08 kr. 37.561,35 fra 01.12.08 kr. 37.561,35 fra 01.01.09 kr. 37.323,35 fra 01.02.09 kr. 37.323,35 fra 01.03.09 kr. 37.323,35 fra 01.04.09 kr. 37.323,35 fra 01.05.09 kr. 37.323,35 fra 01.06.09 kr. 37.323,35 fra 01.07.09 - 2 - kr. 37.323,35 fra 01.08.09 kr. 37.323,35 fra 01.09.09 kr. 37.323,35 fra 01.12.09 kr. 37.323,35 fra 01.11.09 kr. 37.323,35 fra 01.12.09 kr. 37.323,35 fra 01.01.10 kr. 37.030,35 fra 01.02.10 kr. 37.030,35 fra 01.03.10 kr. 37.030,35 fra 01.04.10 kr. 37.030,35 fra 01.05.10 kr. 37.030,35 fra 01.06.10 kr. 37.030,35 fra 01.07.10 kr. 37.030,35 fra 01.08.10 kr. 37.030,35 fra 01.09.10 kr. 37.030,35 fra 01.12.10 kr. 37.030,35 fra 01.11.10 kr. 37.030,35 fra 01.12.10 kr. 37.030,35 fra 01.01.11 kr. 20.448,01 fra 01.02.11, subsidiært med sædvanlig procesrente af 471.598,00 kr. fra

  1. oktober 2008, og af 1.194.057,60 kr. fra påstandsdokumentets modtagelse i retten. a har subsisiært nedlagt påstand om, at topdanmark forsikring a/s skal tilpligtes at betale et mindre beløb, fastsat efter rettens skøn samt renter fordelt pr. måned som angivet overfor, eller subsidiært sædvanlig procesrenter af 471.598,00 kr. fra
  2. oktober 2008, og af et af retten fastsat beløb fra påstandsdokumentets modtagelse i retten. topdanmark forsikring a/s har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. as påstandsdokument, hvor påstanden hæves fra 471.598 kr. til 1.665.655,62 kr. er modtaget i retten i hjørring den
  3. august
  4. sagsfremstilling den
  5. december 2004 var a udsat for et færdselsuheld, og af slutattest udarbejdet den
  6. marts 2005 af as egen læge flemming pedersen til topdanmark forsikring a/s fremgår, at a ved ulykken pådrog sig skade på nyre, milt, tyndtarm og lunge samt forvridning i ryg og hofte. af slutattesten fremgår endvidere, at a, der igen var sygemeldt på grund af smerter, havde smerter midtthoracalt. efter journaltilførsel samme dag bestilles i følge journaludskrift røntgen. af journaltilførsel hos hirtshals kommunen den
  7. marts 2005 fremgår, at as mor har oplyst, at a havde forsøgt at starte på arbejde den
  8. februar 2005 og den
  9. februar 2005, men at han måtte opgive på grund af rygsmerter, at det var konstateret, at smerterne skyldtes muskelinfiltrationer, og at han fik behandlinger hos fysioterapeut. af statusattest udarbejdet den
  10. juni 2005 af læge flemming pedersen og sendt til hirtshals kommune fremgår blandt andet: - 3 - "ved genundersøgelsen den 10.03.05 findes påny generelt svage nakke-skulder- rygmuskler og meget spændte muskler i specielt højre side i relation til scapula. jeg finder indikation for fysioterapi behandling, i starten bløddelsbehandling men senere m.h.p. i instruks i optrænende øvelser for nakke-skulder-rygmuskulaturen. jeg har ikke set patient siden den 10.03.05 og kender ikke hans aktuelle tilstand. det er mit skøn, at pt.s klager fra ryg-skulderregionen er af forbigående og vil bedres efter optræning. men som sagt har jeg ikke set pt. siden den 10.03.
  11. jeg skønner ikke at de indre kvæstelser (milt, tyndtarm og flækket nyre) har nogen betydning for pt.s erhvervsvalg." af journaltilførsel hos hirtshals kommune den
  12. juni 2005 fremgår, at as mor telefonisk havde oplyst, at "det går godt, idet a fortsat har meget mod på uddannelsen. han føler sig dog meget træt og slap fortsat. har lært at bruge andre muskler. han har en familiesvaghed v. lænderyggen, men det er ikke der, hvor smerterne sidder, idet de sidder mellem skulderbladene." af journaltilførsel hos hirtshals kommune den
  13. juni 2005 fremgår, at a har genoptaget arbejdet på fuld tid den
  14. maj
  15. på foranledning af topdanmark a/s undersøgte specialist i ortopædisk kirurgi hans peter larsen den
  16. september 2005 a. samme dato udarbejdede hans peter larsen en speciallægeerklæring, hvoraf blandt andet fremgår: "resumé og konklusion 18-årig tidligere rygrask tømrerlærling, som ved højenergitraume i forbindelse med trafikulykke 20 1 04 pådrog sig thoraxkontusion, milt- og tyndtarmsruptur samt nyrekontusion. udviklede efter splenektomi og jejunumsutur pneumoni. generes fortsat af tendens til smerter mellem skulderbladene, når armene holdes frem eller op. objektivet findes upåfaldende forhold fraset smerteudløsning ved rotation i col thoracolumbalis og nedsat fga. der er overensstemmelse mellem anamnese, klager og fund. der har foreligget en kontusion og/eller distorsion af brysthvirvelsøjlen i skadeøjeblikket, som vil kunne give gener i et år eller mere efter ulykken. der er ikke behov for behandling, der kan påregnes spontan bedring." efter modtagelse af speciallægeerklæringen vurderede topdanmark forsikring a/s den
  17. september 2005 as varige mén til 10 %, og at as tab af erhvervsevne udgjorde mindre end 15 %. denne vurdering accepterede a den
  18. november
  19. af journaltilførsel hos hirtshals kommune den
  20. oktober 2006 fremgår, at a med sin mor var til samtale den
  21. oktober
  22. det er tilført, at "kan ikke klare arbejdet pga. skader efter trafikuheldt. der henvises til sdp. sag." jobcenter hjørring, linda skov udarbejdede den
  23. januar 2007 en ressourceprofil vedrørende a. af profilen fremgår blandt andet: "... - 4 - primært forelå status fra egen læge (juni 2005) og ortopædisk speciallægeerklæring (september 2005) ved overlæge hans larsen. heri beskrivelse efter trafikulykke december 2004, hvor kl. pådrog sig bl.a. læsion af bl.a. milt og nyrer. det vedvarende generende dog smerter i ryggen dels ved belastning dels længere tids stillesidden og endelig ved arbejde med armene over hovedhøjde. ... undertegnedes konklusion vedr. as arbejdsevne 15.1.2007 sagen drejer sig om en 20-årig ung mand, der aktuelt er i gang med at gennemføre tømreruddannelsen til marts
  24. han var i 2004 indblandet i færdselsuheld, hvor tiden efterfølgende har vist at han pådrog sig varige følger. han har vedvarende skånebegrænsninger i forhold til beskæftigelse, som er tungt monotont belastende sv.t. kl.s ryg. ... 19.2.2007 sagsbehandlers indstilling sagsbehandler vurderer at pgl. jf. ovenstående er omfattet at målgruppen for revalidering jf. kap. 6 i las / målgruppe 4 i § 2 lab. hvis der skal tages hensyn til pgls. alder, hans interesser/motivation og de vanskelige strukturer på arbejdsmarkedet, herunder også byggebranchen, vurderer sagsbehandler at pgl. bedst stillet med den 4- årig bygningskonstruktøruddannelse. sagsbehandler vurderer, at uddannelsen som bygningskonstruktør også skal tilgodese den at der ske ændringer i strukturerne inden for byggebranchen igen, og at pgl. også i sådanne periode kan få sine skånehensyn tilgodeset." den af
  25. april 2007 sendte hjørring kommune en jobplan for a. i følge planen skulle a starte på den 3½ årige bygningskonstruktøruddannelse med opstart den
  26. august 2007, og indtil opstart skulle han være i virksomhedspraktik i relation til bygningskonstruktørfaget. efter godkendelse af revalideringen fremsendte a på et ukendt tidspunkt et udfyldt skema til topdanmark forsikring a/s. den
  27. januar 2008 udarbejdede speciallæge i neurokirurgi ole fedders en speciallægeerklæring. af erklæringen fremgår blandt andet: "... aktuelle: ... i efterforløbet har der vedvarende været smerter i brystryggen samt mellem skulderbladene. smerterne forværres ved fysiske aktiviteter ikke mindst i forbindelse med tømrerarbejdet. han kommer til fysioterapeutbehandlinger og er sygemeldt i alt ca. 4 mdr. efter ulykken. efter den tidl. udarbejdede erklæring får han tilkendt 5% mén for ryggenerne og 5% mén for fjernelse af milten. efter den nævnte speciallægeerklæring fortsætter han med at gå hos fysioterapeut, hvor han dels har fået behandlinger dels er instrueret i øvelser og endelig har han prøvet træning også vejledt og instrueret af fysioterapeut. der er ikke noget der har haft nogen varig virkning, højst et par dage, hvorefter tilstanden er den samme som før. senest var han hos fysioterapeut i begyndelse af 2007 og stoppede så. - 5 - nogenlunde samtidig var han så færdig med sin tømreruddannelse og når han ikke belaster ryggen for voldsomt provokerer han heller ikke så mange rygsmerter. han føler dog ikke at der i øvrigt er sket nogen ændring af ryggenerne i retning bedring el. forværring efter han stoppede hos fysioterapeuten. efter han var færdiguddannet tømrer begyndte han i praktik indenfor bygningskonstruktørfaget og var der i godt 3 mdr. således at han kunne vurdere om det var noget og efter dette er han altså påbegyndt uddannelsen under revalidering. han angiver i dag følgende aktuelle klager: - han har smeter i brystryggen hver dag. smerterne udvikles især op af dagen og forværres endv. ved brug el. belastning af ryggen ligesom der kan tilkomme nogen pludselige voldsomme jag uden at han selv kan udpege den udløsende årsag til disse. smerterne er fortsat lokaliseret i brystryggen specielt mellem skulderbladene og kan stråle ud til begge sider herfra. negativt: der er ikke smerter fra hvirvelsøjlen i nakken el. i lænden. der er ikke udstrålede smerter til arme el. ben, der er ikke tilbøjelighed til hovedpine eller svimmelhed og han har ikke problemer med kontrol over lukkemuskler til tarm og blære. funktionsniveau: passer sin uddannelse som medfører at han almindeligvis har 8 lektioner dgl. og når han kommer hjem lektier der varer 1½-2 timer. han har ikke efter han startede i august 2007 haft sygedage p.gr.a ryggenerne. i fritiden prøver han at leve så normalt som muligt med sine gener. ... konklusion: undersøgtes ryggener er startet i forbindelse med den nævnte hændelse der må skønnes at være årsag til generne. der kan ikke længere påregnes bedring ved nogen form for behandling som derfor ikke kan anbefales. som sådant må tilstanden altså skønnes blivende, hvilket vil sige at de beskrevne gener må opfattes som et varigt mén ligesom generne giver anledning til funktionsindskrænkning overfor specielt rygbelastende arbejde og skadelidte har taget konsekvensen af dette og videreuddanner sig nu fra tømrer til bygningskonstruktør. det er mit skøn at han vil kunne gennemføre den uddannelse og efterfølgende også anvende den." den
  28. april 2008 afviste topdanmark forsikring a/s at genoptage sagen. af meddelelse af
  29. oktober 2007 fra forbundet træ-industri-byg danmark vedrørende lønstatistik 2006 fra dansk arbejdsgiverforening fremgår, at "eksempel 1"... "tømrer- og snedkerarbejde, byggeri" har gennemsnit kr. pr. time 219,89 kr. as læremester tømrermester b har ved skrivelse af
  30. marts 2009 oplyst, at lønniveauet i virksomheden "for en tømrersvend med as anciennitet er 165 kr. pr. time. hertil kommer virksomhedens pensionsbidrag på 8% af gagen, feriepenge 12,5 % af gagen samt sh-bidrag på 6,65 % af gagen. i forbindelse med akkordarbejder, ville det i perioder have været muligt at oppebære en gennemsnitlig timeløn i niveauet 175,00 kr. til 200,00 kr." - 6 - af mail af
  31. august 2011 fra teknisk landsforbund ved saskia madsen-østerbye fremgår " i forlængelse af dit brev af den
  32. juli 2011 til teknisk landsforbund, hvori du anmoder om oplysninger om bygningskonstruktør- og byggeteknikeruddannelserne til brug i en verserende sag vedr. et spørgsmål over "overrevalidering", skal jeg oplyse, at vi af vores statistikker kan læse, at teknisk landsforbund har 25 byggeteknikere, der blev uddannet i 2003, ud af dem er 6 ledige (24%). vi har 24 bygningskonstruktører, ud af dem er 3 ledige (12,5%). suppleret med aktuelle ledighedstal for begge uddannelser. i juni 2011 havde tl 8,8 % ledighed blandt vores byggeteknikere. ledigheden for tl's bygningskonstruktører er markant lavere og var i juni 2011 på 6,8 %. ledighedstallene anses for valide, da vi har over 1.000 medlemmer indenfor hver af de to uddannelser." der er til brug for sagen foretaget beregninger af tabt arbejdsfortjeneste under forskellige forudsætninger. tabt arbejdsfortjeneste ved: i. uddannelsen til bygningskontruktør timeløn 219,89 kr./årsindtægt 542.128,26 kr. 1.665.655,62 kr. timeløn 165,00 kr./årsindtægt 408.513,88 kr. 1.169.271,02 kr. ii. uddannelsen til byggetekniker timeløn 219,89 kr./årsindtægt 542.128,26 kr. 902.256,52 kr. timeløn 165,00 kr./årsindtægt 408.513,88 kr. 635.027,75 kr. disse opgørelser er beregningsmæssigt ubestridte. arbejdsskadestyrelsen har i medfør af

§ 10afgivet en 2 udtalelse af 12.

februar

  1. af udtalelserne fremgår, at a i 2012 havde en indtjening på 356.968 kr. og af begrundelserne for vurderingen af erhvervsevnetab fremgår blandt andet: "... det er vores vurdering, at a, såfremt ulykken ikke var sket, ville have fået fuldtidsarbejde som tømrer efter endt uddannelse. vi har ved denne vurdering lagt vægt på, at tømrerfirmaet x har tilkendegivet, at de ville have tilbudt a fuldtidsansættelse, såfremt skadens følger ikke havde forhindret ham i at arbejde som tømrer. de har samtidig oplyst, at a ville have haft en timeløn på 165,00 kr. i periode med akkord mere, svarende til 345.000 - 365.000 kr. det vurderes dog, at disse lønoplysninger - afgivet 2 år efter, at a var ophørt i virksomheden - må anses behæftet med nogen usikkerhed. ..." - 7 - af den ene udtalelse (bygningskontruktør) fremgår herefter videre: "... i følge oplysninger fra jobindex vil en nyuddannet tømrer have en årsløn på cirka 325.000 kr. tilsvarende vil en nyuddannet bygningskonstruktør i følge jobindex have en årsløn på ca. 372.000 kr. vi er opmærksomme på, at begge tal er gennemsnitsberegninger. vi har endvidere lagt vægt på, at a afsluttede revalideringen til bygningskonstruktør i januar
  2. vi har lagt vægt på, at bygningskonstruktøruddannelsen er en uddannelse i planlægning og koordinering af bygge- og anlægsopgaver, der giver mulighed for ansættelse ved blandt andet arkitektfirmaer, rådgivende ingeniørfirmaer og entreprenørvirksomheder. det er vores vurdering, at a ved uddannelse til bygningskonstruktør vil kunne få arbejde uden rygbelastende arbejdsfunktioner. vi finder det på den baggrund sandsynligt, at a trods skadens følger vil kunne arbejde i fuldt omfang og uden væsentlige skånehensyn indenfor dette nye fagområde. henset til as uddannelsesforløb både før og efter ulykken, hans nuværende indtjening samt lettere skånehensyn indenfor rygbelastende arbejde er det vores vurdering, at a vil kunne opnå arbejde med en indtjening, der ikke er min-dre end den indtjening, han ville kunne have opnået som tømrer. ..." af den anden udtalelse (byggetekniker) fremgår videre: "... vi har lagt vægt på, at byggetekniker uddannelsen er en uddannelse i teknisk administrative opgaver indenfor bygge- og anlægsarbejde samt industrielt fremstillede byggekomponenter. byggeteknikere ansættes typisk i byggebranchen, på tegnestuer, i det offentlige samt i entreprenørbranchen med ansættelse som bygge-pladsleder med funktioner som arbejdsplanlægning, arbejdsledelse, styring af byggepladser, kalkulation og tilbudsafgivelse. uddannelse til byggetekniker løber over 2 år med ialt 4 semestre. de første tre semestre er ens med bygningskonstruktøruddannelsen. det er vores vurdering, at a ved uddannelsen til byggetekniker vil kunne få arbejde uden rygbelastende arbejdsfunktioner. det er således vores vurdering, at a, såfremt han havde gennemført uddannelsen til byggetekniker, trods skadens følger ville have kunne bestride et arbejde i fuldt omfang og uden væsentlige skånehensyn indenfor dette fagområde. - 8 - ifølge oplysninger om løn via jobindex ville en nyuddannet byggetekniker med ansættelse i nordjylland have kunnet opnå en årlig indtjening på cirka 350.000 kr. mens en tilsvarende ansættelse som tømrer ville have givet en årlig indtjene på cirka 325.000 kr. vi er opmærksomme på, at begge tal er gennemsnitsberegninger. ..." syn og skøn af syns- og skønserklæring af
  3. august 2011 udarbejdet af cand.psych.aut bente øhrstrøm fremgår: "... syns- og skønstema i brev fra retten i hjørring anmodes undertegnede om at vurdere følgende spørgsmål: "hvilke uddannelsesmæssige, revalideringsmæssige og/eller jobmæssige tiltag eller lignende, der er nødvendige for at bringe sagsøgeren a tilbage på nogenlunde samme lønniveau som forud for uheldet den
  4. december 2004" "i hvilket omfang sagsøger kunne have opnået en indtægt svarende til den indtægt sagsøger havde forud for uheldet, ved andre og mindre indgribende uddannelsesmæssige, revalideringsmæssige og/eller jobmæssige tiltag eller lignende inden for ernæringsbranchen i forhold til den af kommunen igangsatte revalidering." generelt om uddannelserne til bygningskonstruktør og byggetekniker uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landmålingstekniker var i 2007 reguleret af den samme lovgivning, bekendtgørelse nr. 630 af 18/6 2007 om bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker (ak) og kort- og landmålingstekniker (ak). bygningskonstruktøruddannelsen er en professionsbachelor uddannelse, der er normeret til 7 semestre eller 3½ år, hvor af det ene semester er og var et praktiksemester, mens byggeteknikeruddannelsen er og var normeret til 4 semestre eller 2 år. formålet med bygningskonstruktøruddannelsen var i bekendtgørelsen som følger: § 1 formålet med bygningskonstruktøruddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændig at kunne varetage teknisk og administrativt arbejde inden for bygge- og anlægsområdet, herunder give mulighed for løsning af kort- og landmålingstekniske opgaver. ved afstigning, jf. § 3, stk. 2 og 4, til byggetekniker ak og kort- og landmålingstekniker ak gælder dog formål som fastsat i stk.
  5. stk.
  6. den uddannede bygningskonstruktør skal på et teoretisk og praktisk grundlag kunne 1) planlægge og lede opgaver på bygge- og anlægstekniske område, 2) gennemføre registrering og opmåling samt teknisk prioritering af bygninger og anlæg, - 9 - 3) kommunikere med bygherrer, rådgivende, projekterende og udførende om teknisk projektering, udbud og gennemførelse af bygge- og anlægsopgaver, 4) varetage administrative opgaver og projektstyring på bygge- og anlægsområdet og 5) indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. formålet med byggetekniker uddannelsen er i samme bekendtgørelse formuleret på følgende måde: 1) byggeteknik være kvalificeret til i samarbejde med andre at kunne planlægge og styre opgaver på det bygge- og anlægstekniske område, medvirke ved projektering af mindre byggerier og præfabrikation af byggekomponenter, tilrettelægge produktion og montage på en byggeplads, kommunikere specielt med rådgivende, projekterende og udførende om præfabrikation af byggekomponenter, montage og produktion på byggeplads samt besidde erhvervskompetence som byggetekniker ak. sammenlignes de to målformuleringer ses det, at bygningskonstruktøren efter afsluttet uddannelse skal kunne varetage planlægning og ledelse samt teknisk projektering af hele byggeriet, mens byggeteknikeren primært skal kunne indgå i produktionsprocessen på dele af byggeriet samt skal kunne medvirke i projektering. denne målsætning afspejles også i den senere beskæftigelse, hvor bygningskonstruktøren bl.a. finder beskæftigelse indenfor projektering på arkitekttegnestuer, tekniske rådgivere og sagsbehandlere i f.eks. teknisk forvaltning og som projektledere indenfor projektering og udførelse, mens byggeteknikere i langt højere grad bliver beskæftiget som arbejdsledere og teknikere i produktionen eller i tilknytninger hertil med f.eks. planlægningsopgaver og tilbudsarbejde. som det fremgår af bekendtgørelsens titel er byggetekniker uddannelsen en afstigning på bygningskonstruktør uddannelsen. praktisk betyder det, at de studerende undervises samlet de første 3 semestre, hvor-efter de studerende, der ønsker at blive byggeteknikere, udskilles på et særligt hold i
  7. semester. i de senere år har de fleste studerende valgt at tage bygningskonstruktøruddannelsen med den konsekvens, at byggetekniker holdene ofte er meget små - i nogle tilfælde reelt består af en enkelt eller to studerende. i den situation er det svært at etablere egentlig holdundervisning for byggeteknikerne, og disse studerende vil derfor ofte blive undervist sammen med de bygningskonstruktørstuderende. undervisningen tilrettelægges i disse situationer sådan, at byggetekniker studerende arbejder på andre projekter end bygningskonstruktørerne. dette kan gøres, fordi uddannelsen har været og er tilrettelagt med en meget stor andel projektarbejde. uddannelsen til bygningskonstruktør blev i 2007 udbudt i ålborg, horsens, odense, københavn og haslev mens byggetekniker uddannelsen blev udbudt samme steder samt i holstebro, århus og esbjerg. koordinering mellem uddannelsens udbydere - 10 - for at sikre en ensartet strukturering og et ensartet indhold i uddannelserne uanset, hvor de studerende gennemfører deres uddannelse, er der nedsat et skoleudvalg med repræsentanter for de uddannelsesinstitutioner, som udbyder uddannelserne. dette udvalg mødes regelmæssigt og udarbejder blandt andet statistikker over optag og antal studerende på hvert semester fordelt på bekendtgørelsens 3 uddannelser. spørgsmål 1: skønsmanden anmodes om at vurdere, om det var muligt for sagsøgeren a at på begynde uddannelsen til byggetekniker i stedet for uddannelsen til bygningskonstruktør på det tidspunkt, hvor sagsøgeren a blev bevilliget revalidering til bygningskonstruktør. som ovenfor beskrevet var uddannelsen til byggetekniker ifølge bekendtgørelse nr. 630 af 18/6 2007 en afstigningsmulighed på uddannelsen til bygningskonstruktør. afstigningen skete i
  8. semester ved et særligt tilrettelagt
  9. semester. der blev ifølge statistik udarbejdet af skoleudvalget for bygningskonstruktøruddannelsen i efteråret 2007 optaget 92 studerende på bygningskonstruktøruddannelsen på noea (nordjyllands erhvervsakademi) i ålborg, som vurderes at være den meste relevante skole for a. da der var fælles optag på de to uddannelser, var det altså muligt på det tidspunkt at påbegynde uddannelsen til byggetekniker. da afstigningen til byggetekniker først finder stede efter 3 semestres studie, i dette tilfælde i foråret 2009 - under forudsætning af at uddannelsen gennemføres indenfor normeret tid - er det interessant at se, hvor mange byggeteknikerstuderende, der var i ålborg i foråret
  10. af statistikken fra skoleudvalget over optag og antal studerende i foråret 2009 fremgår, at der på dette tidspunkt var indskrevet 1 byggeteknikerstuderende på noea i ålborg i
  11. semester. det var i altså i foråret 2009 muligt at gennemføre byggeteknikeruddannelsen i et specielt tilrettelagt 4 semester, men afstigningsmuligheden til byggetekniker var ikke et almindeligt valg på noea på dette tidspunkt. spørgsmål 2 skønsmanden anmodes om at vurdere, om der er oplysninger i sagen, der taler imod, at sagsøgeren kunne have påbegyndt byggetekniker uddannelsen på nogenlunde samme tidspunkt, som sagsøgeren påbegyndte bygningskonstruktøruddannelsen. da der som ovenfor nævnt er fælles start på bygningskonstruktør og byggetekniker uddannelserne og uddannelsen blev udbudt på noea i ålborg i efteråret 2007, er der ikke nogle praktiske hindringer for, at a kunne have påbegyndt uddannelsen med henblik på at blive byggetekniker i stedet. - 11 - imidlertid kan det ved gennemgang af sagens akter, specielt udskrifter fra virksomhedsservice, konstateres, at uddannelsen til byggetekniker kun er blevet perifert berørt. a har fra første henvendelse udtrykt ønske om at uddanne sig til bygningskontruktør, hvilket er blevet accepteret af jobcenter hjørring og kommunen. af sagsakterne fra kommunen fremføres endvidere, at a tilsyneladende er godt begavet (9 gl skala ressourceprofil 15.1.2007). dette indikerer, at a har gode muligheder for at gennemføre en bacheloruddannelse frem for en uddannelse til byggetekniker, som er på lavere niveau. af sagsakterne fremgår endvidere, at der er indhentet oplysninger fra tib om beskæftigelsesmulighederne som bygningskonstruktør alternativt byggetekniker: "tib oplyser, at der pga. højkonjunktur aktuelt og gode muligheder for at opnå arbejde i begge brancher, men når den situation vender, vil det være andre betingelser, som gør sig gældende. i den situation er det byggeteknikkerne, som først ryger ud, og for a som næsten blot er startet i hans branchen inden for håndværk med træ, ses det både lidt længere, men også på langt sigt at være den bedste løsning med den 4-årige bygningskonstruktøruddannelse." ovenstående må betragtes som en påstand, der i region nordjylland ikke synes at være belæg for. således beskrives beskæftigelsesmuligheder for bygningskonstruktører i juli 2011 som "mindre gode" i region nordjylland, mens de beskrives som "gode" for byggeteknikere (kilde www.ug.dk og arbejdsmarkedsstyrelsen). af dagsorden for udvalgsmøde, hvor godkendelse gives den 29.3.07, anføres i indstillingen, at "hvis der tages hensyn til pgls. alder, hans interesser/motivation og de vanskelige strukturer på arbejdsmarkedet, herunder også byggebranchen, vurderer sagsbehandleren, at pgl. er bedst stillet med den 4-årige bygningskonstruktøruddannelse. sagsbehandleren vurderer, at uddannelsen som bygningskonstruktør også skal tilgodese det, at der sker ændringer i strukturerne inden for byggebranchen igen, og at pgl. også i sådanne periode kan få sine skånehensyn tilgodeset". samlet kan det konkluderes, at der med hensyn til uddannelsestilbud i området ikke var noget til hinder for, at a kunne have startet på uddannelsen med det mål at blive byggetekniker. imidlertid fremgår det at sagens akter, at der i jobcentret og kommunens behandling af sagen og i disse instansers vejledning af a fra første færd blev sat fokus på bygningskonstruktøruddannelsen, mens mulighederne omkring byggeteknikeruddannelsen ikke blev særlig godt belyst til trods for, at beskæftigelsesmulighederne for byggeteknikeren i regionen må have været og fortsat er gode - og måske endda bedre en bygningskonstruktørens. spørgsmål 3 skønsmanden anmodes om at oplyse, hvad den normerede studielængde for en byggeteknikeruddannelse var på det tidspunkt, hvor sagsøgeren blev bevilliget revalidering til bygningskonstruktør. den normerede studielængde på byggeteknikeruddannelsen var i efteråret 2007 4 semestre eller 2 år, hvilket fremgår af bekendtgørelse nr. 630 af 18/6
  12. - 12 - spørgsmål 4 skønsmanden anmodes om at oplyse, hvad den normerede studielængde for en bygningskonstruktøruddannelse var på det tidspunkt, hvor sagsøgeren blev bevilliget revalidering til bygningskonstruktør. den normerede studielængde på bygningskonstruktøruddannelsen var i efteråret 2007 7 semestre eller 3½ år, hvilket fremgår af bekendtgørelse nr. 630 af 18/6
  13. spørgsmål 5 skønsmanden anmodes om at redegøre for, hvilken årsløn sagsøgeren kunne have påregnet som byggetekniker i sin bopælskommune/eller i nær geografisk tilknytning hertil, såfremt det lægges til grund, at sagsøgeren var påbegyndt byggeteknikeruddannelsen den 27.8.2007 og havde færdiggjort uddannelsen på normeret tid. der spørges således til, hvilket årsløn sagsøgeren, under forudsætning af ansættelse som byggetekniker kunne have påregnet på tidspunktet for færdiggørelsen af byggeteknikeruddannelsen i efteråret
  14. til besvarelse af dette spørgsmål kræves statistik med oplysning om de faktiske lønforhold indenfor byggeteknikerens beskæftigelsesområde i det geografiske afgrænsede område region nordjylland i efteråret
  15. en henvendelse til danmarks statistik, der udarbejder sådanne analyser, har ikke givet de ønskede nøjagtige tal. imidlertid viser et udtræk fra danmarks statistik, at teknikerarbejde udført af 25-29 årig mand (2-årig videregående uddannelse) ved bygning og anlæg i gennemsnit på landsbasis blev honoreret med en timeløn på kr. 245,27 pr. præsteret arbejdstime i
  16. regnes med 1640 arbejdstimer på årsbasis, vil årslønnen i 2009 have udgjort 405.523 i gennemsnit på landsbasis. (se bilag 1). fortjenesten omfatter alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle bidrag til pensionsordninger og indtægter i form af a-skattepligtige personalegoder (se bilag 4). et udtræk fra danmarks statistik viser desuden, at lønniveauet generelt lå 7 % under landsgennemsnittet. (se bilag 3) spørgsmål 6 skønsmanden anmodes om at redegøre for, hvilken årsløn sagsøgeren kunne have påregnet som tømrer på tidspunktet for færdiggørelsen af byggeteknikeruddannelsen. dette spørgsmål forstås således, at det drejer sig om lønnen som tømrer i
  17. kvartal 2009, som er tidspunkt for færdiggørelse af byggeteknikeruddannelsen på normeret tid. - 13 - i stævning af 22.10.2008, hvor topdanmark forsikring indstævnes af advokat m, anføres, at a som tømrer, kunne have oppebåret en løn på kr. 35.254,96 pr. md. (kilde forbundet træ-industri-byg den
  18. oktober 2007). til besvarelse af dette spørgsmål kræves en statistik med oplysning om de faktiske lønforhold indenfor byggeteknikerens beskæftigelsesområde i det geografiske afgrænsede område region nordjylland i efteråret
  19. en henvendelse til danmarks statistik, der udarbejder sådanne analyser, har ikke givet de ønskede nøjagtige tal. imidlertid viser udtræk fra danmarks statistik, at tømrerarbejde udført af 25-29 årig mand i gennemsnit på landsbasis blev honoreret med kr. 242,70 pr. præsteret arbejdstime. regnes med en fuld beskæftigelse på 1640 timer på årsbasis, vil lønnen for en 25 - 29 årig tømrer i 2008 have udgjort kr. 398.
  20. (se bilag 2) fortjenesten omfatter alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle bidrag til pensionsordninger og indtægter i form af a-skattepligtige personalegoder. et udtræk fra danmarks statistik viser desuden, at lønniveauet i region nordjylland generelt lå 7 % under landsgennemsnittet (se bilag 3). forklaringer a har forklaret, at det var tilfældigt, at han kom i lære som tømrer. efter
  21. klasse var han tvivl og fortsatte på produktionsskole, hvor han kom ud i praktik som tømrer. han fik herefter tilbudt en læreplads i virksomheden. arbejdet som tømrer faldt ham naturligt. ved sin svendeprøve fik han en bronzemedalje. han ville på sigt have været selvstændig tømrer. den
  22. december 2004 var han udsat for et færdselsuheld. han forstod ikke, hvor alvorligt han var kommet til skade. han ringede til sin mester 10 dage efter uheldet. han var bekymret for, om han ved en langvarig sygemelding ville miste sin læreplads, da der var travlt i firmaet. hans mester var meget forstående og sagde, at han ikke ville miste sin plads. han var efter uheldet mørbanket, og han fik i lang tid efter smertestillende. nyren gav også store smerter. han havde kontakt med kommunen i forbindelse med, at han gerne ville starte på arbejde igen. han husker ikke, hvornår han startede igen. det var nok efter 3-4 måneder. da han startede igen, havde han svært ved løft over skulderhøjde. han fik smerter som syle i mellem skulderbladene. han havde kontakt til lægen, og han blev henvist til fysioterapeut. fysioterapeuten behandlede hans muskelspændinger, men virkningen aftog altid efter en dagstid. han var bekymret for fremtiden, men alle sagde, at der intet var på skanningerne. han fik oplyst, at ribbenene var blev trykket. det var ikke alvorligt, men det kunne tage lang tid. han husker undersøgelsen hos speciallæge hans peter larsen. han kunne ikke se, hvad der var galt, men han vurderede, at smerterne ville forsvinde i løbet af 1 - 1½ år. a havde en god aftale med sine kollegaer, der hjalp ham, og han var ikke i tvivl om, at han nok skulle komme ovenpå igen. han skrev derfor under på topdanmark forsikring a/s vurdering. der ville jo - 14 - kunne ske genoptagelse, hvis der skete yderligere. han skrev under, selvom hans mor sagde, at han ikke skulle. han fortsatte som lærling. han fik brystrygsmerter, når han arbejdede i samme stilling, og han skulle passe på tunge løft. de første 2 måneder efter han kom tilbage, malede han hegnsbrædder. han havde ondt hver dag. på et tidspunkt sagde fysioterapeuten til ham, at han syntes, at han skulle lave noget andet. der blev derfor taget kontakt til kommunen med henblik på revalidering. da han blev undersøgt af speciallæge i neurokirurgi ole fedders havde a de samme helbredsgener, som ved hans peter larsens undersøgelse. a opfattede undersøgelsen i 2005 som en formalitet, hvorimod at han i 2008 var klar over, at hans smerter var varige. han var fortsat hos sin læremester som udlært tømrer, hvis han havde kunnet. i virksomheden var der mellem 15 - 30 ansatte. der var rimelig gode muligheder for akkordarbejde efter færdiguddannelsen. han ville have påtaget sig akkordarbejde, da han godt kunne bruge pengene. som lærling var han ikke på akkord. han blev godkendt til revalidering til bygningskonstruktør. han havde inden talt med studievejleder om mulighederne under hensyn til hans behov for skånehensyn, og han havde fra sin fagforening modtaget pjecer. studievejlederen rådede også til, at han valgte bygningskonstruktøruddannelsen. han arbejder i dag på en tegnestue, hvor han projekterer vedrørende produktion af træelementer. han ville ikke kunne varetage dette job med en uddannelse som byggetekniker, da han ikke ville have haft de nødvendige kompetencer. han var lige efter uddannelsen ansat i et typehusfirma, men det gik konkurs. han ville ikke i dag have kunne arbejde som byggetekniker, da de ville have været for fysisk belastende med mindre man har meget erfaring. der er ikke ret mange uddannede byggeteknikere. denne uddannelse blev først og fremmest valgt af studerende, der havde dumpet et semester. som byggetekniker får man ansættelse som pladsmand eller som formand for forskellige sjak med indrapportering til byggeledelsen. anni storm madsen har forklaret, at hun er afdelingsleder inden for sygedagpengeområdet. hun har gennemgået as revalideringssag. sagsbehandlingen i sagen er efter hendes vurdering sket i overensstemmelse med reglerne på området. der er kortfattede notater på sagen, hvilket nok skyldes, at der ikke var tvivl om, hvad der var den rette hjælp til a. efter henvendelse fra a, hans mor og en fra fagforeningen er der indhentet lægelige oplysninger. på baggrund heraf blev det vurderet, at han ikke kunne fortsatte som tømrer. a ønskede revalidering til bygningskonstruktør, hvilket ønske blev fulgt. formålet med revalideringen var, a af kortest og sikreste vej fik tilknytning til arbejdsmarkedet resten af sit liv med de funktionsbegrænsninger, der var en følge af færdselsuheldet. den forventede fremtidige løn var ikke et væsentlig parameter. de helbredsmæssige forhold vejer tungest i kommunens vurdering. det primære mål var, at a blev selvforsørgende uden yderligere hjælp. tib oplyste, at der var større risiko for, at as skånehensyn ikke kunne tilgodeses som byggetekniker - særligt i perioder med lavkonjunktur. i perioder med lavkonjunktur udfyldt byggetekniker i højere grad regulære håndværksmæssige opgaver. iøvrigt vurderedes - 15 - byggeteknikerens arbejdsopgaver som mere fysisk prægede. vidnet kan ikke se, om man under sagsbehandlingen har søgt i databaser. efter en principafgørelse fra ankestyrelsen fra 2005 skal der ved revalideringsvurderingen lægges større vægt på arbejdsmarkedets behov. syns- og skønsmand bente øhrstrøm har forklaret, at hun kan vedstå indholdet af syns- og skønserklæringen af
  23. august
  24. hun har i 4 år været studierektor for uddannelserne, og hun har i 15 år derudover været tilknyttet uddannelserne. hun har i 2 år været medlem af koordinationsudvalget. hun har i 10 år været personalechef i en stor entreprenørvirksomhed. bygningskonstruktør uddannelsen og byggetekniker uddannelsen er 2 sammenhængende erhvervsakademi uddannelser. en uddannet byggetekniker skal kunne arbejde med gængse metoder og have kendskab til praksis og teori og vil hovedsageligt arbejde med projektering og praktisk udførelse på byggepladser. bygningskonstruktør uddannelsen er en bachelor uddannelse. under uddannelsen går man dybere i teorien, og man skal selv finde og udvikle metoder. det er en mere teoretisk uddannelse, og arbejdsopgaverne vil være mere selvstændige. bygningskonstruktører vil primært udføre skrivebordsarbejde og mindre fysisk hårdt arbejde. det vil hovedsageligt bestå af projektering og rådgivning. i entreprenørvirksomheder vil bygningskonstruktøren have lidt mere ansvar end byggeteknikeren. en del byggeteknikere er ansat i produktionsvirksomheder som arbejdsledere og produktionsledere. her varetager de administrative ledelsesopgaver. der er også ansat byggeteknikere i entreprenørvirksomheder, hvor de arbejder som konduktører eller besigtiger, vejleder og tilrettelægger arbejdet. de arbejder ikke som håndværkere. hun ville ikke selv have betænkeligheder ved at ansætte en byggetekniker med as skånebehov med mindre det drejede sig om et job som byggepladsleder. hun ser både nyuddannede og erfarne byggeteknikere ansat på kontorer. hun hører fra de studerende, at byggeteknikerne ansættes som en form for konduktører, at de laver tilbudsopgaver, og at de planlægger og fører tilsyn med arbejdet. der er uddannet meget få byggeteknikere siden
  25. beskæftigelsesforholdene for byggeteknikere var i 2011 bedre end for bygningskonstruktører. i dag er beskæftigelsen i nordjylland for begge uddannelser gode. der er på landsplan ikke stor forskel på timelønnen for en byggetekniker og for en tømrer. der er heller ikke stor forskel mellem en byggetekniker og en bygningskonstruktør. en bygningskonstruktør har bedre muligheder for løn-udvikling. lønstatistikker opgøres på mange forskellige måder. udtrykket smalfortjeneste er inkl. feriepenge m.v. hun forsøgte at efterprøve lønoplysningen fra da, men hun kunne ikke få at vide, hvad tallene indeholdt. parternes synspunkter a, der i det væsentligste har procederet i overensstemmelse hermed, har i påstandsdokumentet gjort gældende: - 16 - - at der ved sagens afslutning – arbejdsskadesstyrelsens oprindelige vurdering - blev lagt til grund, at sagsøger havde genoptaget arbejdet i samme omfang som før ulykken den
  26. december 2004, - at sagsøger grundet ulykkens følger ikke kunne bestride et fuldtidsjob og derfor må ophøre med at virke som tømrer - at sagsøger grundet ulykkens følger er bevilliget revalidering til bygningskonstruktør - at sagens faktiske omstændigheder således har ændret sig væsentligt i forhold til de, der blev lagt til grund ved sagens afslutning - at en afsluttet sag om erstatning kan genoptages, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold de, der blev lagt til grund ved sagens afslutning – jævnfør

§ 11, - at sagsøger ville have været beskæftiget som tømrer, såfremt ulykken den 20.

december 2004 ikke var indtrådt, - at sagsøger ville have opnået en indtægt svarende til gennemsnitsindtægten for en tømrer, - at sagsøger modtog revalideringsydelse frem til den

  1. januar 2011 - at sagsøgeren ikke ville kunne påregne en succesfuld revalidering – egen forsørgelse ved 37 timers job på normale vilkår, ved en revalidering til byggetekniker - at kompetencen til vurdering af relevante revalideringsmuligheder ligger i det lokale jobcenter - at sagsøgeren ikke i et job som byggetekniker med samme sikkerhed som i et job som bygningskonstruktør ville have fået tilgodeset sine skånebehov - at sagsøger er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jævnfør erstatningsansvarsloven § 2, frem til de fremtidige arbejdsmuligheder er afklaret, hvilket de blev med afslutningen af revalideringen - at sagsøger er berettiget til den af sagsøger opgjorte erstatning. i relation til rentepåstanden gøres det gældende, at sagsøgte fra anmodningen om genoptagelse var fuld i stand til at beregne den tabte arbejdsfortjeneste og udbetale den måned for måned, hvorfor sagsøgeren har krav på at få forrentet sin tabte arbejdsfortjeneste måned for måned med 30 dages forskydning jfs. eal §
  2. topdanmark forsikring a/s, der i det væsentligste har procederet i overensstemmelse hermed, har i påstandsdokumentet gjort gældende, at det påhviler sagsøger at bevise, at betingelserne i

§ 11er opfyldte.

det gøres gældende, at sagsøger ikke har løftet sin bevisbyrde herfor, idet de forhold, der danner baggrund for sagsøgers begæring om genoptagelse, alle var til stede forud for sagens afslutning i ultimo 2005, hvilket sagsøger processuelt har erklæret sig enig i. videre gøres det gældende, at sagsøgte i givet fald alene er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i perioden frem til en revalidering som byggetekniker og ikke i perioden til endt bygningskonstruktør. det gøres gældende, at sagsøger har tabsbegrænsningspligt og dermed skal begrænse kravets størrelse og udstrækning ved at påtage sig andet arbejde, jf. princippet i

§ 2

. i den forbindelse gøres det gældende, at efterfølgende eventuel udsigt til arbejdsløshed er uden betydning for periodiseringen af kravet, jf. fed2002.2040v, og at der er tale om et usagligt hensyn, der kolliderer med grundprincipperne i erstatningsansvarsloven om - 17 - tabsbegrænsning. der henvises til at syns- og skønsmanden har vurderet, at sagsøger ville kunne have gennemført uddannelsen til byggetekniker og have haft gode muligheder for at opnå beskæftigelse. det gøres videre gældende, at kommunen ikke som hensyn har tillagt det vægt, at sagsøger ikke ville have været i stand til at gennemføre uddannelsen som byggetekniker i øvrigt. ydermere gøres det gældende, at sagsøger ikke behørigt har dokumenteret at kunne have opnået en højere timeløn end kr. 212,34, jf. sagsøgers replik, punktet ”vedrørende erstatningskravets størrelse”, idet det gøres gældende, at der for periodiseringen kan ske fradrag af modtagne sociale ydelser, jf.

§ 2

. i den forbindelse gøres det gældende, at den af sagsøger højere anvendte timeløn ligger markant over senere lønninger for nyudlærte tømrere jf. print fra ”uddannelsesguiden” og lønstatestik.dk, og at det også af denne grund er usandsynligt, at den af sagsøger højere anvendte årsløn er korrekt. endelig gøres det gældende, at der alene kan kræves forrentning for fremsatte og forfaldne krav, jf.

§ 16

, idet der ikke kan ske forrentning, før kravene er fremsat, da

§ 16er en påkravsregel.

... på denne baggrund gøres det gældende, at sagsøgte skal frifindes subsidiært frifindes mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte. topdanmark forsikring a/s har under hovedforhandlingen vedrørende renter gjort gældende, at renter tidligst kan beregnes fra den

  1. oktober 2008 af 471.598 kr. og af et restbeløb fra den
  2. august
  3. rettens begrundelse og afgørelse i statusattest af
  4. juni 2005 vurderede praktiserende læge flemming pedersen, at as klager fra ryg-skulderregion var forbigående, og i speciallægerklæring af
  5. september 2005 udarbejdet af speciallæge i ortopædisk kirurgi hans peter larsen er det vurderet, at "der kan påregnes spontan bedring". a, der fik fysioterapibehandlinger med begrænset og kortvarig effekt, gennemførte tømreruddannelsen i 2007, men måtte på grund af fortsatte rygsmerter opgive fastansættelse som tømrersvend. i speciallægeerklæring af
  6. august 2008 har speciallæge i neurokirurgi ole fedders vurderet, at der "ikke længere kan påregnes bedring ved nogen form for behandling". den lægelige prognose for as smerter er således ved den sidste speciallægerklæring ændret væsentligt. under hensyn hertil finder retten, uanset at as smerter ikke er forværret siden sagens afslutning hos topdanmark forsikring a/s i november 2005, at betingelser for genoptagelse efter

§ 11er opfyldt.

det er ubestridt, at a som følge af rygsmerter efter færdselsuheldet ikke kunne fortsætte med at arbejde som tømrer, og at han var berettiget til revalidering. det fremgår af den i april 2007 gældende § 47 i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen tilrettelægger en revalidering i samarbejde med revalidenden således, at tilbuddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til revalidendens egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. af samme lovs § 49 fremgår, at revalideringen skal tilrettelægges således at den gennemføres på så kort tid som muligt, og således, at revalidendens behov - 18 - tilgodeses. afgørelsen af, hvilke revalideringsforanstaltninger en revalidend skal tilbydes, beror således på en konkret vurdering af samtlige foreliggende oplysninger. efter behandling af as anmodning om revalidering bevilligede hjørring kommune den

  1. april 2007 a revalidering til uddannelsen til bygningskonstruktør. a gennemførte uddannelsen på de normerede 3½ år, hvorefter han har haft ansættelse som bygningskonstruktør. efter en samlet vurdering af oplysningerne vedrørende arbejdet som byggetekniker, der er fremkommet gennem det afholdte syn og skøn - og herunder afhjemlingen af syns- og skønsmanden - samt ved arbejdsskadestyrelsens udtalelse af
  2. februar 2013 sammenholdt med as funktionsindskrænkning som følge af rygsmerter samt efter oplysningerne om beskæftigelsesforholdene finder retten, at a efter en revalidering til byggetekniker ville have været i stand til at genoptage arbejdet i væsentligt samme omfang som tidligere. a er således alene berettiget til tabt arbejdsfortjeneste i en periode svarende til revalidering til byggetekniker, jf.

§ 2, stk.

1,

  1. pkt. retten finder ikke, at det på grundlag af den fremlagte lønstatistik fra 2006 fra dansk arbejdsgiverforening kan lægges til grund, at a ved ansættelse som tømrer i 2007 kunne have oppebåret en timeløn på 219,89 kr. med tillæg af ferie- og søgnehelligdagsbetaling og pension. as tidligere arbejdsgiver har oplyst, at lønniveauet hos denne for en svend med as anciennitet ville have været 165 kr. i timen med tillæg af pension, feriepenge og søgnehelligdagsbetaling, og at der i perioder ville være mulighed for akkordarbejde med højere timeløn. denne timeløn afviger ikke væsentligt fra den af syns- og skønsmanden oplyste timeløn, når der er korrigeret for lavere lønniveau i region nordjylland. herefter, og da retten ikke har grundlag for nærmere at opgøre et krav under hensyntagen til muligheden for akkordarbejde, skal as krav på tabt arbejdsfortjeneste opgøres på grundlag af en timeløn på 165 kr. herefter, og idet det opgjorte krav på tabt arbejdsfortjeneste ved en timeløn på 165 kr. beregningsmæssigt er ubestridt, tages as påstand til følge med 635.027,75 kr. det er i sagen uoplyst, hvornår det udaterede, udfyldte skema er modtaget hos topdanmark forsikring a/s, og det fremgår ikke af skemaet, hvilket krav der er fremsat. a har således tidligst fremsat erstatningskrav ved indgivelse af stævning den
  2. oktober
  3. ved stævningens indgivelse var der krav på tabt arbejdsfortjeneste for 2007 med 213.150,88 kr. og for januar - september 2008 med 237.841,38 i alt 450.992,26 kr., der forrentes fra sagens anlæg. den resterende del af kravet er først fremsat ved as fremsendelse af påstandsdokument, der er modtaget i retten den
  4. august 2013, hvorfor denne del af kravet først forrentes fra dette tidspunkt. topdanmark forsikring a/s skal under hensyn til udfaldet af sagen betale sagsomkostninger til a med 46.514 kr. sagsomkostningerne er fastsat under hensyn størrelsen af det vundne beløb, sagens tvistepunkter og sagens omfang - herunder at der har været afholdt syn og skøn. det er ligeledes tillagt betydning, at der under sagen har været to formelle tvister, som a ikke har fået medhold i. sagsomkostningerne skal dække as udgift til retsafgift af det vundne beløb med 15.560 kr. samt udgift til passende advokatbistand med 75.000 kr. inkl. moms. i beløbet skal der ske fradrag af topdanmark forsikring a/s's udgift til syn og skøn med 35.546 kr. og til gebyr til arbejdsskadestyrelsen med 9.500 kr., således at de samlede omkostninger udgør 46.514 kr. thi kendes for ret: - 19 - sagsøgte, topdanmark forsikring a/s, skal inden 14 dage til sagsøgeren a, betale 635.027,75 kr. med tillæg af procesrenter af 450.992,26 kr. fra den
  5. oktober 2008, og af 184.035,49 kr. fra den
  6. august
  7. topdanmark forsikring a/s skal inden 14 dage til a betale sagens omkostninger med 46.514 kr.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.