dom afsagt den 24. november 2017 af østre landsrets 20. afdeling (landsdommerne henrik bitsch, janni christoffersen og chr. ankerstjerne rønneberg (kst.) med domsmænd). 20. afd. nr. s-515-17: anklagem

§ 124, stk.

4, § 244, jf. § 247, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, § 261, stik. 2, og lov om euforiserende stoffer, endvidere betinget udvist med en prøvetid på 2 år indtil den

1. september
2. han er efterfølgende straffet - ved østre landsrets dom af
3. januar 2014 med fængsel i 60 dage og bøde på 6.000 kr. samt førerretsfrakendelse for overtrædelse af

§ 293

a, lov om euforiserende stoffet og færdselsloven - ved helsingør rets udeblivelsesdom af

1. februar 2014 med bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer - 7 - - ved hillerød rets dom af
2. januar 2015 med fængsel i 10 dage for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer - ved hillerød rets udeblivelsesdom af
3. oktober 2015 med bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer - ved helsingør rets udeblivelsesdom af
4. august 2016 med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. tiltalte t har om sine personlige forhold forklaret, at han kom til danmark som 4-årig. han har aldrig efterfølgende været i libanon og har ikke kendskab til familiemedlemmer der. hans forældre og 8 søskende samt andre familiemedlemmer bor i danmark. han venter barn med sin kæreste gennem 8 år med termin den
5. december
6. de er ikke gift. han har gået i folkeskole i danmark. fra han var ca. 15 til han var18 år, lavede han snedkerarbejde. han har ikke nogen uddannelse efter folkeskolen. han har derefter haft perioder med forskelligt forefaldende arbejde i restaurationsbranchen og ellers har han fået kontanthjælp. siden sin løsladelse har han fået kontanthjælp. han taler dansk med sine forældre, og han kan kun meget lidt arabisk. han kan ikke læse eller skrive arabisk. han husker ikke, at han er blevet spurgt af politiet om at udtale sig i forbindelse med en afhøring efter udlændingelovens §
7. han var ikke til stede under hele sagen i byretten og husker ikke, at han der blev spurgt om sine personlige forhold. landsrettens begrundelse og resultat forhold 1 tiltalte t4 har i landsretten forklaret, at han, der er medlem af en bandegruppering, sammen med en større gruppe venner, herunder nogle af de medtiltalte, besøgte f på rigshospitalet den
8. februar
9. på denne baggrund og efter vidneforklaringerne om, hvem der i øvrigt deltog i besøget, findes det bevist, at de tiltalte omfattet af denne ankesag som en del af en større gruppe, hvori også t6 indgik, var til stede den
10. februar 2016 på hospitalsstuen på rigshospitalet, hvor f lå efter at være blevet knivstukket dagen før. - 8 - efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes endvidere, at de tiltalte under de af byretten anførte omstændigheder har gjort sig skyldige i overtrædelse af

§ 123over for f i forbindelse med deres tilstedeværelse på hospitalsstuen.

ud over det af byretten anførte har landsretten lagt særlig vægt på, at de tiltalte uden varsel mødte op i en større gruppe på en hospitalsstue på et tidspunkt, hvor f befandt sig sengeliggende i en særdeles sårbar situation, og at de som forklaret af flere vidner, herunder en tilstedeværende sygeplejerske, skabte utryghed ved deres aggressive og intimiderende adfærd. hertil kommer, at de tiltaltes forklaringer om besøget, herunder at ”f græd af glæde” forekommer åbenbart utroværdige. endelig må det ved den upåankede dom vedrørende t6 anses for godtgjort, at han er fremkommet med en truende udtalelse som forklaret af f. som følge af de anførte forhold, der underbygger den detaljerede forklaring, som f har afgivet i byretten, har landsretten ikke fundet, at fs manglende afgivelse af forklaring for landsretten, fører til en anden vurdering af skyldsspørgsmålet. herefter, og da landsretten tiltræder, at de tiltalte ved at møde frem og agere som en samlet flok som forklaret af a og b har haft en fælles forståelse om formålet med besøget og har indset, at f ved deres samlede tilstedeværelse under de anførte omstændigheder blev forulempet, findes de tiltalte skyldige i at have handlet i forening. forhold 4 f har i byretten forklaret, at det ud over tiltalte t4 var t6 og t3, der tog ham med ud og køre, og at t6 tyssede på tiltalte t4, da denne fremkom med trusler mod fs kæreste, hvis f ikke gjorde, som der blev sagt. t6 er ved upåanket dom fundet skyldig i den rejste tiltale. b har forklaret om optakten til køreturen, herunder den dokumenterede sms-korrespondance, og, at der var tre personer i den bil, der hentede f, hvilket stemmer overens med hans forklaring. hun har endvidere forklaret, at f var tydeligt ked af det og påvirket efter køreturen. det lægges endvidere til grund, at f dagen efter det passerede rettede telefonisk henvendelse til politiet og oplyste, at han var blevet opsøgt og truet. fem voterende tiltræder på baggrund af det anførte sammenholdt med tiltalte t4s forklaring om, at han under hospitalsbesøget genkendte fs kæreste, og da forholdet må ses i - 9 - sammenhæng med det under forhold 1 pådømte, at tiltalte t4 er fundet skyldig i den rejste tiltale. en voterende finder det under de anførte omstændigheder og mod tiltalte t4s benægtelse ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte t4 er skyldig i den rejste tiltale, hvorfor denne voterende stemmer for at frifinde ham i dette forhold. skyldsspørgsmålet afgøres i overensstemmelse med stemmeflertallet. strafudmåling landsretten tiltræder, at der ved straffastsættelsen skal lægges vægt på de hensyn, der af byretten er anført som skærpende omstændigheder. straffen for de tiltalte t5 og t7, der begge er fundet skyldige i forhold 1, fastsættes herefter til fængsel i 3 måneder, jf.

§ 123

. straffen for tiltalte t4, der er fundet skyldig i forhold 1 og forhold 4 fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf.

§ 123

. for så vidt angår tiltalte t, hvis anke ikke har omfattet skyldsspørgsmål, findes den af byretten fastsatte straf på fængsel i 8 måneder for forhold 1, 3 og 5, jf.

§ 123og § 281, stk.

1, nr. 1, passende udmålt. udvisning tre voterende finder efter en samlet vurdering af tiltalte t’ tidligere og aktuelle kriminalitet sammenholdt med det oplyste om hans personlige forhold, at en udvisning af ham med et indrejseforbud i 6 år må anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro eller forbrydelse, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, jf. § 32, stk.

1. da udvisningen dermed ikke er i strid med danmarks internationale forpligtelser, finder disse voterende betingelserne for udvisning opfyldt. disse voterende har navnlig lagt vægt på, at tiltalte, der er 29 år, gennem de seneste 10 år er mange gange straffet, herunder gentagne gange for vold og trusler, og at to af de aktuelt - 10 - pådømte forhold er begået i prøvetiden efter den betingede udvisning, som skete ved dom af
2. december
3. dette er sammenholdt med, at tiltalte efter folkeskolen ikke har gennemført nogen uddannelse og kun i meget begrænset omfang har været i beskæftigelse samt, at han ikke etableret egen familie. tre voterende tiltræder af de af byretten anførte grunde, at der ikke som følge af de aktuelt pådømte forhold er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise tiltalte t, hvorfor disse voterende stemmer for at stadfæste byrettens bestemmelse om betinget udvisning. efter udfaldet af stemmeafgivningen gælder det for tiltalte gunstigste resultat, jf. retsplejelovens § 216, stk. 1,
4. pkt. herefter stadfæstes byrettens bestemmelse om, at tiltalte t udvises betinget af danmark, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, på vilkår, at han i en prøvetid, der udløber 2 år efter tidspunktet for løsladelse, ikke begår strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter udlændingelovens §§ 22-
5. tortgodtgørelse af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsrettens juridiske dommere afgørelsen om tortgodtgørelse. thi kendes for ret: byrettens dom i sagen mod t stadfæstes i det omfang, den er påanket, herunder således at han udvises betinget af danmark. byrettens dom i sagen mod t5, t4 og t7 stadfæstes med de ændringer, at t5 straffes med fængsel i 3 måneder, t4 straffes med fængsel i 4 måneder og t7 straffes med fængsel i 3 måneder. t skal betale sagens omkostninger for landsretten. statskassen skal for så vidt angår t5, t4 og t7 betale sagens omkostninger for landsretten.