højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt fredag den

1. marts 2017 sag 302/2016 advokatfirmaet keld parsberg (advokat keld parsberg) mod a (selv) i tidligere instanser er afsagt kendelse af fogedretten i roskilde den
2. juli 2016 og af østre landsrets
3. afdeling den
4. august
5. i påkendelsen har deltaget tre dommere: jytte scharling, jon stokholm og hanne schmidt. påstande advokatfirmaet keld parsberg ved advokat keld parsberg har nedlagt påstand om, at det til- lades, at han deltager i et fogedretsmøde pr. telefon. anbringender advokatfirmaet keld parsberg har anført bl.a., at der er tale om en simpel fogedsag, hvor fo- gedretten skal være behjælpelig med at eksekvere en endelig dom. det er uden betydning, at a har bestridt rigtigheden af dommen, idet der er tale om en endelig dom, hvorfor dette ikke kan gøres gældende under tvangsfuldbyrdelse af dommen. der er uoverensstemmelser mellem ham og a, men det vil formentlig føre til yderligere kon- flikter, såfremt han deltager fysisk i fogedretsmødet. - 2 - a har ikke udtalt sig om spørgsmålet om rekvirentens fremmøde i fogedretten. vedrørende den udeblivelsesdom, som fogedsagen angår, har han anført, at han er syg efter at have været udsat for seksuelle overgreb. mens sagen var i byretten i roskilde i 2015, skulle han opereres, men det skete først i 2016, og han mangler stadig flere operationer. desuden var hans far syg. endelig er han nu ved at flytte fra sit hjem. højesterets begrundelse og resultat sagen angår spørgsmålet, om fogedretten skal tillade en rekvirent, advokat keld parsberg, at deltage i et retsmøde om fuldbyrdelse af en udeblivelsesdom hos a ved anvendelse af tele- kommunikation, jf. retsplejelovens § 506, stk. 1 eller stk.
6. ifølge udeblivelsesdommen, der er afsagt af retten i roskilde den
7. marts 2015, skal a til advokatfirmaet keld parsberg betale 46.881,79 kr. med tillæg af renter og sagsomkostninger. retten i roskilde har ved kendelse af
8. juli 2015 afvist en anmodning fra a om genoptagelse af dommen i medfør af retsplejelovens §
9. a har herefter fremsat indsigelser mod tvangs- fuldbyrdelse af dommen, herunder med henvisning bl.a. til, at han var syg i forbindelse med rettens behandling af sagen. det fremgår af retsplejelovens § 501, stk. 2, at indsigelser mod rigtigheden af domme og ken- delser ikke kan gøres gældende under tvangsfuldbyrdelsen. på denne baggrund og under hen- syn til karakteren af as indsigelser mod dommen finder højesteret, at der ikke i retsmødet skal være mundtlig forhandling om et omtvistet spørgsmål. fogedretten kan herefter tillade advokat keld parsbergs deltagelse i retsmødet ved telekommunikation, medmindre en sådan deltagelse er uhensigtsmæssig, jf. retsplejelovens § 506, stk.
10. det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 506, stk. 1, at retten efter en konkret vurde- ring har mulighed for at afslå en anmodning om anvendelse af telekommunikation, hvis der i den enkelte sag er forhold, der gør, at parten eller dennes rettergangsfuldmægtig bør være til stede i retten. der kan bl.a. lægges vægt på, at anvendelse af telekommunikation kan spare rejsetid, og at mødet typisk kan afholdes hurtigere, ligesom der kan lægges vægt på, om par- ten eller andre skal afgive forklaringer. - 3 - ved den konkrete vurdering må der efter højesterets opfattelse endvidere lægges vægt på rettens mulighed for at udøve en neutral og hensigtsmæssig retsledelse, hvis kun den ene part deltager i retsmødet ved telekommunikation. derimod må sikkerhedsmæssige hensyn vareta- ges af retten ved den praktiske tilrettelæggelse i øvrigt af sagens behandling og bør normalt ikke være af afgørende betydning for spørgsmålet om deltagelse i retsmødet ved telekommu- nikation. i den foreliggende sag har fogedretten efter en konkret vurdering og med et indgående kend- skab til sagens hidtidige forløb skønnet, at det vil være uhensigtsmæssigt, såfremt advokat keld parsberg eller en for ham mødeberettiget person ikke møder personligt i retten. højeste- ret finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte fogedens vurdering af, at deltagelse ved anvendelse af telekommunikation er uhensigtsmæssigt. højesteret stadfæster herefter landsrettens afgørelse. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes. ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.