Obsah (7)

§ 245§ 81§ 123§ 244§ 93§ 266§ 94

højesterets dom afsagt torsdag den 12. januar 2012 sag 128/2011 (2. afdeling) rigsadvokaten mod t (advokat michael juul eriksen, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i esbjerg den

§ 245, stk.

1, og § 260, stk. 1, nr. 1. an- klagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om skærpelse af straffen samt om udvisning af tiltalte med indrejseforbud, subsidiært betinget udvisning. t har påstået formildelse samt stadfæstelse af frifindelsen for udvisning. anbringender anklagemyndigheden har navnlig anført, at den begåede vold for så vidt angår slagene med bælte i sig selv må henføres til

§ 245, stk.

1, som vold af særlig rå og brutal ka- rakter. endvidere må den begåede vold samlet set anses for at være mishandling omfattet af § 245, stk. 1. ved vurderingen heraf må der lægges vægt på både volden og forholdene vedrø- rende ulovlig tvang samt på, at volden er udøvet vilkårligt og mange gange i en lang periode, der må antages at omfatte størstedelen af drengenes opvækst. det forhold, at der har været - 2 - længere perioder, hvor t ikke har udøvet vold mod drengene, kan ikke begrunde, at volden ikke anses som mishandling. der må endvidere lægges vægt på, at t har haft en overlegen stilling i forhold til drengene, og at han som deres far har været en af de primære omsorgsper- soner. mishandlingen og forholdene vedrørende ulovlig tvang må anses for en fortsat forbrydelse med den virkning, at der ikke er indtrådt forældelse for nogen del af overtrædelserne. ved strafudmålingen må der ud over voldens og tvangens karakter, omfang og varighed tages hensyn til

§ 81, nr.

11, til at drengene har overværet vold begået mod deres brødre, og til den påvirkning, volden har medført for drengene. endvidere må overtrædelserne af

§ 123og § 266 tages i betragtning.

der bør efter karakteren og alvoren af kriminaliteten ske udvisning i medfør af udlændingelo- vens § 49, stk. 1, jf. § 22, stk. 6, idet de i § 26, stk. 1, nævnte forhold ikke taler afgørende derimod. udvisning er endvidere bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed og vil derfor ikke stride mod de regler, der gælder for en statsborger fra et andet eu-land, der har haft ophold her i de 10 forudgående år, jf. eu-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, jf. artikel 27. t har navnlig gjort gældende, at afgørelsen af, om de begåede voldshandlinger er omfattet af

§ 244eller af § 245, stk.

1, er et integreret led i bevisvurderingen, der ikke kan prøves af højesteret. de enkelte voldsforhold indebærer isoleret set ikke overtrædelse af

§ 245, stk.

1, og der er ikke udøvet vold med en sådan kontinuitet og grovhed, at der foreligger mishand- ling, jf. samme bestemmelse. der kan derfor alene dømmes for vold i medfør af

§ 244

. der er ikke tale om en fortsat forbrydelse, og forhold vedrørende vold og tvang er derfor for- ældet i medfør af

§ 93, stk.

1, nr. 2, i det omfang de er begået før den

1. juni
2. det samme gælder forhold vedrørende trusler mod hustruen, h, jf.

§ 266

. - 3 - straffen for overtrædelserne af

§§ 244, 123 og 266 bør formildes, subsidiært stadfæstes.

der må ske frifindelse for udvisning i medfør af både udlændingelovens § 26 og § 2, jf. eu- opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, jf. artikel

1. supplerende sagsfremstilling i en udtalelse af
2. juli 2010 fra udlændingestyrelsen hedder det bl.a.: ”den
3. marts 1991 blev t meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, efter den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, gyldig indtil den
4. februar
5. denne opholdstilladelse blev den
6. marts 1996 meddelt tidsubegrænset. … t har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i danmark i ca. 19 år og 3 måneder.” højesterets begrundelse og resultat den begåede vold og tvang (forhold 1) højesteret tiltræder, at de forhold af vold, som landsretten har fundet bevist, ikke isoleret set er omfattet af

§ 245, stk.

1, da de ikke er af særlig rå, brutal eller farlig karakter. selv om voldsforholdene således isoleret set er omfattet af

§ 244, finder høje- steret, at der har foreligget mishandling, jf.

§ 245, stk.

1. der er herved lagt vægt på, at faren mange gange har slået drengene med flad hånd i ansigtet og på kroppen, revet dem i ørene og i nakken, skubbet hårdt til dem og revet dem ned af en stol, at han i nogle tilfælde har slået dem med knyttet hånd på kroppen og i ansigtet og med bælte på kroppen, som afstraffelse har givet dem peber i munden og i flere tilfælde har tvunget a til at sidde med sine knæ oven på sine hænder på et flisegulv med voldsomme smerter til følge. det er endvidere taget i betragt- ning, at volden og tvangen er udøvet af faren i hjemmet gentagne og mange gange i en lang periode frem til anholdelsen i
2. landsretten har ikke angivet, hvor lang perioden har va- ret, men efter bevisresultatet og de forklaringer, der ligger til grund herfor, må perioden anta- ges at have været på i hvert fald 10 år og har således omfattet størstedelen af drengenes op- vækst. det kan på denne baggrund ikke føre til en anden bedømmelse, at volden generelt har haft en karakter, der ikke gav anledning til andet end røde mærker og rifter. det samme gæl- - 4 - der det forhold, at der – også ud over ferier og efterskoleophold – har været længere perioder, hvor der ikke er udøvet vold, idet voldsudøvelsen har været fast tilbagevendende i hele perio- den. fortsat forbrydelse og forældelse højesteret finder, at den begåede mishandling og tvang, jf.

§ 245, stk.

1, og § 260, stk. 1, nr. 1, omfatter en række ensartede og – uanset de længere perioder uden vold – kontinuerlige handlinger med en sådan indre sammenhæng, at de må anses for en fortsat for- brydelse begået indtil anholdelsen den 7. juni 2010 med den virkning, at ingen del af overtræ- delserne er forældet, jf.

§ 94

. strafudmåling straffen skal herefter fastsættes efter

§ 245, stk.

1, § 260, stk. 1, nr. 1, § 123 og § 266. mishandlingen i form af simpel vold og tvang overvejende tiltænkt som afstraffelse med henblik på opdragelse har indebåret hyppig vold mod alle tre drenge begået af deres far i en meget lang periode, der har omfattet størstedelen af deres opvækst. højesteret finder, at straf- fen bør fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder. udvisning t er portugisisk statsborger og har haft lovligt ophold her i landet i mere end 10 år. højesteret finder, at udvisning af ham ikke er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed og derfor vil være i strid med eu-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a. allerede af denne grund tiltræder højesteret, at han er frifundet for påstandene om udvisning. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder. t skal betale sagens omkostninger for højesteret.