sø- & handelsrettens dombog

- evh udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ kendelse afsagt den

1. juli 2009 h 91-06 dan-sun europe a/s (advokat michael clemmensen) mod
2. gaiacare as
3. vip s.r.l. (advokat p.r. meurs-gerken v/advokat maria fontanet) indledning afgørelsen tager stilling til om der i henhold til ef-domskonvention art. 5, nr. 3, og art. 6, nr. 2, er værneting i danmark for krav rejst af sagsøgeren, dan-sun europe aps (dan-sun), mod vip s.r.l. (vip), torino. kravet angives at skyldes dan-suns tab i anledning af at selskabet, der købte hårfjerningsapparater gennem vip’s forhandler for skandinavien, det norske selskab gaiacare as (gaiacare), måtte betale erstatning til danske købere af apparatet. -2- påstande dan–sun har nedlagt påstand om at vip tilpligtes at anerkende at der i forhold til gaiacare og vip er gyldigt værneting i danmark. vip, har nedlagt påstand om afvisning. der er mellem sagens parter enighed om at der efter lugano-konventionen er værneting i danmark for kravet mod gaiacare. oplysningerne i sagen dan-sun købte i perioden fra 2002 til 2004 5 stk. hårfjerningsapparater af mrk. gaia epil flash af gaiacare, norge. af forhandlerkontrakt af den
4. oktober 2002 mellem gaiacare og vip fremgår bl.a. : ”… 2) by the present agreement the company grants to the distributor, who accepts, the exclusive sale and distributorship rights in the territory for all the products with ”e.j.” trademark” … 21) …in case of controversy both parties acknowledge that the law court of torino (italy) shall have jurisdiction in any action arising out of or in connection with the present agreement. ...” dan-sun videresolgte apparaterne til danske købere der senere anlagde sag mod selskabet ved sø- og handelsretten med krav om erstatning på grund af mangler. sagen er afgjort for tre køberes vedkommende som ved sø- og handelsrettens dom af
5. juli 2007 i sagen h 80-04 fik medhold i at apparaterne var mangelfulde, og at dan-sun skulle betale erstatning på i alt 758.887,50 kr. gaiacare og vip var procestilvarslet under sagen og var til stede ved det under sagen afholdte syn og skøn. dan-sun søgte under sagen at adcitere gaiacare og vip for et eventuelt regreskrav hvilket køberne af apparaterne modsatte sig. ved beslutning af
6. juli 2006 afviste retten adcitationen i medfør af retsplejelovens § 250, stk.
7. dan-sun anlagde herefter den
8. november 2006 sag mod gaiacare og vip med påstand om regres for beløb som dan-sun måtte blive tilpligtet at betale køberne. -3- argumenter dan-sun har til støtte for sin påstand anført at værnetingsaftalen i kontrakten mellem gaiacare og vip ikke begrænser dan-suns adgang til anlægge sag i danmark mod vip, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. det gøres primært gældende at ef-domskonventionens art. 6, nr. 2, om inddragelse af tredjemand finder anvendelse. der er tale om en formel værnetingsbestemmelse, der ikke forudsætter en bedømmelse af sagens materielle indhold. i medfør af denne bestemmelse kan begge parter fra sagens start kan inddrage tredjemand, jf. u 2007.377 h. der sondres således ikke mellem sagsøgers og sagsøgtes adgang til at inddrage tredjemand eller mellem oprindelig og efterfølgende subjektiv kumulation. det er derfor ikke afgørende om inddragelse af vip er foretaget af dan-sun, eller om inddragelsen er sket samtidig eller efter indstævningen af gaiacare. det er derimod afgørende at der mellem kravene er en sådan sammenhæng at det er hensigtsmæssigt og ønskeligt at de undergives en samlet, ensartet bedømmelse. kravene udspringer af vip’s produktion og salg af samme produkt og vedrører samme oprindelige mangler som blev bedømt i sagen h 80-
9. til støtte for dan-suns synspunkt taler også at vip har været procestilvarslet i erstatningssagen mellem køberne og dan-sun og har deltaget i det under sagen afholdte syn og skøn. der er dermed en sådan sammenhæng mellem kravene at de bør behandles samlet, uanset at dan-suns krav mod gaiacare er stiftet på grundlag af et kontraktforhold mens kravet mod vip rejses efter reglerne om erstatning uden for kontrakt. gaiacare og vip hæfter efter dansk ret solidarisk for kravene. der er ikke tale om at sagen mod vip er anlagt for at unddrage selskabet dets bopælsværneting. der er derfor værneting for kravet mod vip efter domskonventionens art. 6, nr.
10. sekundært gøres det gældende at der er værneting efter ef-domskonventionen art. 5, nr. 3, da dan-suns krav mod vip er et krav om erstatning uden for kontraktforhold. vip har handlet ansvarspådragende over for dan-sun ved gennem gaiacare at sælge virkningsløse apparater og må derfor regne med at der opstår et tab for de endelige aftagere og disses sælger, dan-sun. dan-sun kan derfor som skadelidt anlægge sag med krav på erstatning hvor skadetilføjelsen er sket. da salget af apparaterne er foregået i danmark, og formuetabet er lidt her, kan sagen behandles her. der er intet hensyn at tage til vip som må have været -4- klar over at apparaterne ville ende hos købere i skandinavien. efter dansk rets regel om springende regres kan dan-sun gøre krav gældende mod vip. dette krav er uden for kontrakt, og art. 5, nr. 3, finder derfor anvendelse jf. bl.a. u 2004.114 h. begge de påberåbte bestemmelser i ef-domskonventionen fører således til at der er værneting ved sø- og handelsretten for kravet mod vip. vip har til støtte for sin påstand anført at hovedværnetinget i henhold til ef-konventionens art. 2 er sagsøgtes hjemland. det kræver derfor noget særligt at statuere værneting efter konventionens øvrige bestemmelser. vip enig i at både sagsøger og sagsøgte kan inddrage tredjemand efter art. 6, nr. 2, og at dette kan ske efter den oprindelige sags anlæg. vip er i ligeledes enig i at krav der hører naturligt sammen efter bestemmelsen, kan behandles samtidig og af samme ret for at undgå uforenelige afgørelser. i afgørelsen i u 2007.377 h hvor højesteret tillod inddragelsen af tredjemand efter art. 6, nr. 2, var det nødvendigt at inddrage tredjemand for at afklare om denne havde handlet i egenskab af fuldmægtig eller indkøbskommissionær. det er ikke tilfældet i den foreliggende sag. vip har alene indgået kontrakt med eneforhandleren gaiacare, og der er ingen kontraktlig relation mellem vip og dan-sun. gaiacare har således handlet med dan-sun på egen hånd. der er derfor ikke er en sådan naturlig sammenhæng mellem kravene mod henholdsvis gaiacare og vip at det er hensigtsmæssigt at behandle dem samlet. uanset at apparaterne eventuelt er mangelfulde i forholdet mellem gaiacare og dan-sun, er dette ikke nødvendigvis tilfældet i forholdet mellem vip og gaiacare. kriterierne for anvendelse af art. 6, nr.2, er dermed ikke opfyldt. for så vidt angår konventionens art. 5, nr. 3, gøres det gældende at der er en klar adskillelse mellem værneting der følger af henholdsvis kontraktansvar, jf. art. 5, nr. 1, og af deliktansvar, jf. art. 5, nr.
11. af stævningen i den aktuelle sag fremgår at dan-sun har nedlagt påstand om erstatning for misligholdelse i kontraktforhold hvilket ansvar kan ikke udvides til at omfatte vip. det af dan-sun anførte om springende regres på grundlag af retsbrud kan heller ikke tillægges vægt; et sådant ansvar er i henhold til teori og praksis er betinget af at vip har handlet groft uagtsomt. dette er ikke godtgjort. det er end ikke godtgjort på en måde der bindende mellem denne sags parter, at apparaterne lider af oprindelige mangler. -5- der er endelig indgået en værnetingsaftale mellem vip og gaiacare. ef-domstolen har i sagen c-288/92, custom made commercial, truffet afgørelse om at princippet om kontraktværneting og forudsigelige kompetenceregler har fortrinsret frem for princippet om processuel tilknytning. vip har dermed en berettiget forventning om at søgsmål vedrørende det skandinaviske marked alene sker i henhold til værnetingsaftalen i eneforhandleraftalen med gaiacare. samlet set er det derfor ikke rimeligt at etablere værneting efter art. 5, nr.
12. rettens afgørelse parterne er enige om at det i hvert fald i denne sag ikke har betydning for afgørelsen at domskonventionens art. 6, nr. 2, vedrører krav mod tredjemand hvor den ”oprindelige” sag er anlagt. retten er enig heri: særlig i den foreliggende situation hvor dan-sun i den nu afgjorte sag h 80-04 har søgt at adcitere vip, må inddragelse af vip kunne ske ved en selvstændig sag. parterne er også enige i at subjektiv kumulation kan foretages såvel af sagsøger (som i det foreliggende tilfælde) som af sagsøgte. også dette kan retten tiltræde. der er efter lugano-konventionen værneting i danmark for dan-suns krav mod gaiacare. dan-sun har i den foreliggende sag, i fortsættelse af det under sagen h 80-04 rejste krav, nedlagt påstand om at vip erstatter dan-sun det tab som dan-sun har lidt ved at sælge angiveligt mangelsbehæftede apparater til købere i danmark. efter den ovennævnte forståelse af domskonventionens art. 6, nr. 2, er der herefter som udgangspunkt værneting for dan-suns krav mod vip. undtagelsesbestemmelsen i art. 6, nr. 2, finder ikke anvendelse. der er tværtimod flere grunde der positivt taler for at tillade kumulation: vip var leverandør af de apparater som dan-sun solgte til aftagere i danmark hvilke salg førte til at dan-sun i sagen h 80-04 blev dømt til at betale erstatning til køberne. det var påregneligt for vip at eventuelle mangler ved maskinerne kunne føre til erstatningsansvar for sælgerne, dan-sun. vip var procesunderrettet i sagen h 80-04 og deltog i det syn og skøn der fandt sted i denne sag. betingelserne for kumulation efter domskonventionens artikel 6, nr. 2, er derfor til stede. -6- samme resultat følger af art. 5, nr. 3: det krav som dan-sun gør gældende mod vip, følger ikke af en kontraktlig forpligtelse. dan-suns kontrahent er gaia, ikke vip. skaden består i et økonomisk tab indtruffet i danmark og er gjort gældende mod sælgeren i danmark, dan-sun. betingelserne for kumulation efter konventionens artikel 5, nr. 3, foreligger derfor også. dan-sun skal følgelig have medhold således at sagen mod vip fortsætter ved sø- og handelsretten. derfor bestemmes: vip s.r.l. skal anerkende at der i nærværende sag i forhold til vip s.r.l. er værneting i danmark. jens feilberg (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den