sø- og handelsrettens dombog

- udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den

maj 2000 blev af retten i sagen p-0064-98 taster wine a/s (advokat henning hansen) mod 1) juan bautista gargantini (advokat frants dalgaard-knudsen) 2) roberto carlos gargantini (advokat frants dalgaard-knudsen) 3) eduardo gargantini (advokat frants dalgaard-knudsen) afsagt sålydende d o m: i. indledning og parternes påstande - 2 - under denne sag, der er anlagt den
december 1998, har sagsøgeren, taster wine a/s, over for de sagsøgte, juan bautista gargantini, roberto carlos gargantini og eduardo gargantini, anfægtet anerkendelsen i konkursboet handelsselskabet af
april 1992 a/s (skifterettens sag k 525/97-a) af de sagsøgtes nedenfor beskrevne krav. sagsøgeren har nedlagt følgende påstande: principalt: de sagsøgte tilpligtes at anerkende at være uberettiget til at anmelde den i handelsselskabet af
april 1992 a/s under konkurs som gældbog 2 indførte fordring, og at anmeldelsen derfor skal trækkes tilbage. subsidiært: de sagsøgte tilpligtes at anerkende, at de alene er berettiget til at anmelde den i handelsselskabet af
april 1992 a/s under konkurs som gældbog 2 indførte fordring med et efter rettens skøn fastsat mindre beløb end 52.544.969,63 kr. de sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. sagsøgeren købte pr.
juli 1984 samtlige aktier i a/s skjold burne. sælgeren af aktierne var det spanske selskab rumasa s.a., der indgik i den meget store og vidt forgrenede rumasa- koncern, som den
februar 1983 var blevet nationaliseret af den spanske stat. koncernen drev virksomhed i mange lande, navnlig inden for vinbrancen, men havde også meget betydelige aktiviteter inden for hotalbranchen og i banksektoren. på tidspunktet for nationaliseringen havde den ca. 60.000 ansatte. efter sagsøgerens erhvervelse af de nævnte aktier blev a/s skjold burnes aktiviteter og navnerettigheder solgt fra, ligesom aktiekapitalen blev nedskrevet, og senere ændredes selskabets navn til det nuværende, handelsselskabet af
april 1992 a/s. virksomheden skjold burne drives nu i andet regi. ved begæring indgivet til skifteretten den
februar 1997 anmodede de sagsøgte i nærværende sag om, at handelsselskabet af
april 1992 a/s blev taget under kon- kursbehandling. grundlaget for begæringen var den i nærværende sag omhandlede fordring. ved østre landsrets kendelse af
oktober 1997 (
afd., kære nr. 1237/97) fastsloges, at - 3 - den nævnte fordring havde den fornødne klarhed til at danne grundlag for afsigelse af konkurs- dekret. i kendelse af
oktober 1997 konstaterede skifteretten, at de øvrige betingelser for konkurs var til stede, og konkursdekret blev afsagt samme dag. i skiftesamling den
november 1997 valgtes advokaterne steen helstrøm-møller og franz dalgaard knudsen som kuratorer. det fremgår af sagen, at rumasa-koncernen over for sagsøgeren har givet tilsagn om at erstatte det tab, som sagsøgeren måtte lide ved at blive holdt ansvarlig for de forhold, denne sag drejer sig om, og som angår tiden før sagsøgerens erhvervelse af aktierne i det daværende a/s skjold burne. garantien træder efter det oplyste først i kraft, når der foreligger "endelig dom" i forhold til kravet. ii. baggrunden for de sagsøgtes krav. som det blandt andet fremgår af juan bautista gargantinis forklaring, drev gargantinifamilien gennem mange år et større vinfirma i argentina, bodegas y vinedos gargantini s.a.i. y commercial (herefter: bodegas). gennem et mæglerfirma kom gargantinifamilien i kontakt med en ledende figur inden for rumasa-koncernen, carlos quintás, med hvem der den
april 1981 blev indgået en aftale om erhvervelse af 86 % af aktierne i bodegas. aftalen blev dog ikke ført ud i livet, men blev kort efter, den
april 1980, afløst af et senere accepteret tilbud fra de sagsøgte til fire selskaber i rumasa-koncernen om køb af aktierne. disse fire selskaber var foruden a/s skjold burne, det tyske selskab sankt augustus weinhandels g. m. b. h., det britiske augustus barnett & son ltd. samt panama- selskabet inversora iberoamericana s.a. i tilbuddet hedder det blandt andet, at købsprisen for aktierne er 8 millioner chf, hvoraf de 7.600.000 chf skulle betales i 10 årlige rater, hvert år den
april i årene 1982 til
for hver rate skulle veksel udleveres. 400 000 chf skulle tilbageholdes indtil den
april 1986 til sikkerhed for det solgte selskabs eventuelle skjulte gæld og skatterestancer. størrelsen af ak- tieposten reduceredes senere til ca. 73% (carlos quintás skrivelse af
juni 1981) af den samlede aktiekapital med deraf følgende nedsættelse af købesummen til 6.790.700 chf og - 4 - med tilsvarende nedsættelse af de 10 betalingsrater. i dokumentets pkt 8.5 hedder det: " i alle nærværende aftales forhold hæfter køberne fuldt ud solidarisk over for sælgerne og giver udtrykkeligt afkald på beneficium divisionis, beneficium ordinis og forudgående påkrav, hvorfor køberne anses for at være hovedansvarlige for opfyldelsen af de ved nærværende af- tale indgåede forpligtelser." i punkt 9 hedder det om "overdragelse": "køberne har ret til at overdrage handelen til et eksisterende eller kommende argentinsk selskab, for så vidt de fastholder de garantier og avaler, der er fastsat ved nærværende tilbud." i punkt 12 findes en værnetingsaftale, hvorved der tillægges handelsretterne i buenos aires kompetence. som såkaldt tillægsvilkår er anført, at køberne erklærer sig bekendt med, at selskabet har en gæld til firmaet bamac s.a. på 1.180.000 usd. køberne erklærer sig indforstået med, at selskabet betaler denne gæld i seks halvårlige rater og forpligter sig solidarisk til at foretage denne betaling, såfremt den ikke foretages af selskabet. det fremgår af sagen, at a/s skjold burnes danske ledelse søgte danmarks nationalbank om tilladelse til "midlertidig" erhvervelse af de aktier, som var erhvervet betinget af de involverede myndigheders tilladelse. i skrivelse af
maj 1981 fra skjold burnes advokat til nationalbanken hedder det således bl.a.: "...idet bemærkes, at de aktier, mine klienters selskab skal kø be, vil blive afkøbt mine klienters selskab inden den første betalingsdag for de anførte betalinger." ved skrivelse af
juni 1981 godkendte nationalbanken erhvervelsen, bl. a. på betingelse af at der ikke ville finde betalinger sted til eller fra danmark. under behandlingen hos de involverede myndigheder af ansøgningerne om tilladelse til erhvervelse, henvendte de sagsøgte sig den
juni 1981 til de købende selskaber med anmodning om, at der "øjeblikkeligt" præsteredes et indskud på 3.000.000 usd. - 5 - endelig aftale blev indgået den
august 1981 på grundlag af de tidligere udvekslede skrivelser og de heri indeholdte vilkår. blandt disse var som nærmere beskrevet i den endelige aftales pkt. 6.4., at køberne af de udstedte 10 veksler kunne tilbageholde tre veksler (den fjerde, syvende og tiende veksel) til sikkerhed for den tilbageholdte del af købesummen, de ovennævnte 400.000 chf. disse skulle udleveres efter henholdsvis 36, 60 og 72 måneder, medmindre der var indtrådt hændelser, som sælgerne indestod for. det fremgår af den nedenfor omtalte ændringsaftale, at en de tilbageholdte veksler, den fjerde, blev udleveret til de sagsøgte i forbindelse med underskrivelsen af aftalen. det er ikke oplyst for skifteretten, hvor de to sidste veksler findes. den nævnte ændringsaftale blev indgået den
december
af denne fremgår bl.a., at køberne erklærer at have stiftet arinvest s.a. i overensstemmelse med den oprindelige aftales vilkår 9.1., og at dette selskab således bliver ejer af de afhændede aktier. videre fremgår, at bodegas samme dag som underskrivelsen af ændringsaftalen vil indbetale sidste del af dette selskabs gæld til selskabet bamac s.a. ifølge ændringsaftalen fritages køberselskaberne for at betale de tilbageholdte 400.000 chf. endelig hedder det i forbindelse med køberselskabernes garanti for tilbagebetalingen af lånet til bamac s:a:, at "aftalen om handel med aktier af
august 1981, ... bevarer sin fulde gyldighed, ..." iii. boets prøvelse af de sagsøgtes krav kravet er prøvet af kurator sten hellstrøm-møller alene. i indstillingsskrivelse af
september 1998 til brug for skiftesamling den
september 1998 anfører kurator bl.a.: " ... kurator har til brug for prøvelsen af det anmeldte krav modtaget et særdeles omfattende bilagsmateriale fra såvel anmelderen som det nu konkursramte selskabs hidtidige advokat. ..." efter gennemgang af litteraturen og østre landsrets ovennævnte kendelse af
oktober 1997 anføres: "... - 6 - kurator må konstatere, at retten i argentina havde indirekte international kompetence, at dommene fremtræder som gyldige, at dommene fremtræder som værende rigtige, hvorved bemærkes, at der ikke for kurator er forelagt vægtige beviser for den modsatte antagelse og at dommene ikke strider mod ordre public. ..." iv. de argentinske domme ved dom af
april 1992 afsagt af retten i buenos aires dømtes bl.a. a/s skjold burne til at betale det i sagen omtvistede beløb. i dommens konklusion hedder det herefter : "bestemmelsen er gældende fra dagen efter den dag, hvor sagsøgerne i sagen har deponeret de veksler, som er omtalt i bilag 138, bagsiden" i appelrettens dom af
september 1996 er de af a/s skjold burne fremsatte indsigelser indgående behandlet. skifteretten henviser i denne forbindelse i det hele til indholdet af appelrettens præmisser. a/s skjold burne fik afslag på en ansøgning om yderligere prøvelse (via extraordinaria). v. indbetalinger fra medskyldnere fra fa. st. augustus weinhandels gmbh har de sagsøgte den
juli 1994 modtaget usd 485.
det er oplyst, at dette beløb er modtaget til fuld og endelig afgørelse. fra augustus barnett & son ltd har de sagsøgte den
november 1993 modtaget gbp 320 147,66 og den
september 1994 gbp 36.280, 91, svarende til ialt 20,4 % dividende i dette firmas likvidationsbo. vi. forklaringer - 7 - der er under sagen afgivet partsforklaring af juan bautista gargantini og eduardo gargantini samt vidneforklaring af advokat, dr. lódola de san martin, hans jørgen christensen og advokat heriberto raggio. forud for domsforhandlingen har sagsøgeren anmodet om, at skifteretten i medfør af retsplejelovens § 302, stk. 1, skulle træffe bestemmelse om at pålægge de sagsøgte roberto carlos gargantini og eduarodo gargantini at give personligt møde under domsforhandlingen. den
marts 2000 besluttede skifteretten af henskyde spørgsmålet til afgørelse under domsforhandlingen efter den øvrige bevisførelse. eduardo gargantini gav møde under domsforhandlingen og forklarede som nedenfor refereret. efter afslutningen af bevisførelsen tilkendegav skifteretten, at det ikke var fornødent at give roberto carlos gargantini pålæg om at give personligt møde. sagsøgeren nedlagde herefter påstand om, at roberto carlos gargantinis manglende personlige møde for skifteretten skal have virkning efter retsplejelovens § 344, stk. 2, in fine. skifteretten henskød dette spørgsmål til afgørelse i forbindelse med dommen. under hensyn til, at der, efter at juan bautista gargantini og eduardo gargantini har afgivet forklaring, ikke er grund til at antage, at en afhøring af roberto carlos gargantini ville have kunnet bringe væsentligt nyt frem, er der ikke grundlag for at tillægge roberto carlos gar- gantinis manglende personlige fremmøde nogen virkning til fordel for sagsøgeren. juan bautista gargantini har for skifteretten vedstået sin forklaring afgivet den
oktober 1997 for østre landsret. juan bautista gargantini har endvidere forklaret blandt andet, at selskabet bodegas, der forud for handelen havde været på markedet i ca. 80 år, var blandt de 5 største vinfirmaer i argentina, havde ca. 300 ha. vinmarker, 600 ansatte og et landsdækkende distributionsnet samt eksportvirksomhed. selskabet var derfor velegnet for en udenlandsk virksomhed, der agtede at etablere sig i argentina. den i aktieoverdragelsesaftalen fastsatte salgspris var udtryk for den værdi af virksomheden, der efter lange forhandlinger var enighed om. egenkapitalen i selskabet var på tidspunktet for aktieoverdragelsen positiv, men han kan ikke huske nærmere. den årlige omsætning var på 30 mill. usd. likviditeten var stram, ligesom - 8 - den var for andre virksomheder i argentina på daværende tidspunkt. i 1981 var der under hensyn til den daværende økonomiske situation i argentina behov for, at der blev tilført selskabet teknologi, således at det gennem vækst kunne blive på markedet. familien gargantini var ikke i stand til at foretage denne tilførsel. salget af aktierne blev foretaget gennem firmaet pedro y antonio lanusse, der i ca. 100 år havde beskæftiget sig med salg af vinfirmaer. det var derfor naturligt at rette henvendelse til dette firma. aktierne var sat til salg gennem længere tid - i hvert fald ½ år - før der blev indgået aftale med de 4 udenlandske selskaber. det var først i andet halvår af 1980, at man fik kontakt med carlos quintás og dermed rumasa s.a. med hensyn til de 3.000.000 usd, der skulle være betalt uden for købesummen, har parten forklaret, at familien aldrig har modtaget dette beløb. det var rumasa koncernen, der havde vurderet, at der skulle ske en kapitaltilførsel af denne størrelse. han kan ikke huske hvem, der ydede lånet. beløb, som blev tilført selskabet i forbindelse med købet, blev indsat på særskilt konto, som kun jaime cassas kunne disponere over. det var således de nye ejere, der disponerede over sådanne midler. det var ikke ham, der forestod forhandlingerne vedrørende aktiesalget, idet han ikke var med i selskabets bestyrelse. han deltog således heller ikke i udfærdigelsen af det første udkast til aktieoverdragelsesaftale, og han er ikke bekendt med, hvorfor denne aftale ikke blev gennemført. det under sagen fremlagte tilbud af
april 1981 er ham bekendt det første udkast, hvor de fire køberselskaber fremtræder. forhandlingerne med ruiz matheos foregik altid gennem carlos quintás. det var interne forhold hos rumasa s.a., som han ikke var bekendt med, der medførte, at de fire udenlandske selskaber skulle stå som købere. da de fire selskaber tilhørte rumasakoncernen og på grund af denne koncerns størrelse blev der ikke foretaget nogen selvstændig undersøgelse af de fire selskabers økonomiske forhold. da aktiehandlen blev gennemført, forbeholdt de fire køberselskaber sig straks at ville videreoverdrage aktierne. dette var sælgerne indforstået med, idet man dog ville fastholde køberselskaberne som parter. arinvest s.a. var ikke stiftet på salgstidspunktet. han ved ikke, hvem der ejede arinvest s.a. han var imidlertid blevet gjort bekendt med, at det formentlig var arinvest s.a., der skulle være ejer af aktierne. han ved ikke, hvem der betalte første afdrag for de købte aktier, men afdraget blev betalt med en check udstedt af en argentinsk - 9 - bank, og der blev ved betalingen udleveret en veksel til jaime cassas. det første afdrag blev betalt i april/maj 1982, og da andet afdrag skulle betales i april 1983, var rumasa s.a. blevet nationaliseret. andet afdrag blev herefter ikke betalt, hvorefter køberselskaberne i juni 1983 var i mora. med hensyn til lånet på 1.180.000,00 usd fra barmac s.a. til selskabet var forholdet det, at bamac s.a., der tilhørte familien gargantini, ejede et parkeringshus, som blev solgt, hvorefter provenuet blev anvendt til at yde bodegas det pågældende lån. salget og etableringen af lånet blev gennemført i slutningen af 1979 eller begyndelsen af
lånet havde intet med aktiehandlen at gøre, men blev alene ydet for at tilføre bodegas tiltrængt likviditet. der foreligger i bamac s.a.'s regnskab kvitteringer for lånet. det var meningen, at dette lån skulle tilbagebetales, når aktierne i bodegas skiftede hænder. tillægsaftalen, der blev underskrevet den 20.december 1982, blev udfærdiget efter flere forhandlinger. ved denne aftale skulle køberne fritages for at betale 400.000 chf. da kontrakten imidlertid blev misligholdt, vurderede han og de øvrige sælgere, at forudsætningen for denne fritagelse var bortfaldet. efter at han og den øvrige gargantinifamilie i 1983 fratrådte ledelsen af bodegas, blev selskabet tømt for midler og i 1985 erklæret konkurs. blandt andet på denne baggrund forsøgte sælgerne ikke at realisere de håndpantsatte aktier, der nu var uden værdi. sælgerne valgte således at holde sig til den oprindelige salgsaftale. appelretten var bekendt med betalingerne fra st. augustus wienhandel g.m.b.h.. derimod var appelretten ikke bekendt med betalingen fra august barnet & son ltd. dette selskab var på grund af dets konkurs ikke part i sagen under appelrettens behandling. lódola de san martin har for skifteretten vedstået sin forklaring afgivet den
oktober 1997 for østre landsret. lódola de san martin har endvidere forklaret blandt an det, at han frem til slutningen af 1982 var advokat for hele gargantini-familien. efter dette tidspunkt har han været advokat for juan bautista gargantini og roberto gargantini, og han har herunder repræsenteret dem i retssagerne i argentina vedrørende det krav, der er rejst i nærværende sag. - 10 - en af hans første opgaver var at fremsætte påkrav vedrørende skylden til bamac s.a., for hvilket der foreligger dokumentation. da almindelige inkassoskridt var forgæves, blev der anlagt retssag. tillægsaftalen af 20.december 1982 var et forlig mellem parterne, der både inkluderende vekselkravet samt de tilbageholdte 400.000,00 chf. da køberselskaberne imidlertid kom i mora, henholdt sælgerne sig til den oprindelige aftale. i denne aftale var de 400.000,00 chf afsat til dækning af skjulte passiver. idet der ikke var konstateret sådanne passiver, blev kravet på de 400.000,00 chf medtaget ved sagsanlægget. tillægsaftalen var i øvrigt en kompleks aftale, der vedrørte mange forhold, herunder udlevering af veksler, salg af vin m.v. under retssagerne i argentina, hvor han som nævnt repræsenterede juan og roberto gargantini, blev eduardo gargantini repræsenteret af blandt andre advokat gebhardt, og der var ikke mellem advokaterne enighed om påstande og anbringender. imidlertid fik han medhold i, at de 400.000,00 chf skulle medtages som en del af det samlede krav. dette fik tillige virkning for så vidt angår eduardo gargantini's krav, idet både aktiver og passiver efter argentinsk ret opgøres efter et solidarisk princip. de argentinske domstole tog særskilt stilling til beløbet, idet det udtrykkelig anføres, at der ikke er påvist skjulte passiver. med hensyn til betalingen fra st. augustus weinhandel g.m.b.h. blev appelretten i argentina informeret om denne betaling, der skete under appelrettens behandling af sagen. retten fik således forevist en skrivelse med den indgåede aftale med oplysning om, at gargantini-familien afstod fra at forfølge st. augustus weinhandel g.m.b.h., men der blev taget udtrykkeligt forbehold for så vidt angik de øvrige køberselskaber. efter argentinsk ret kan man gyldigt lave endelige aftaler med en skyldner og samtidig forbeholde sig retten til at forfølge kravet mod solidarisk hæftende medskyldnere. en sådan overenskomst med en skyldner ændrer endvidere ikke ved de øvrige skyldneres regresret. baggrunden for aftalen med st. augustus weinhandel g.m.b.h. var blandt andet oplysninger fra et internationalt oplysningsbureau. august barnett & sons ltd. var ikke part i retssagen under appelrettens behandling. der var forskellige overvejelser, der førte til, at man valgte at føre sag vedrørende købsaftalens - 11 - opfyldelse frem for at sælge de håndpantsatte aktier. ud over at man havde ret til at kræve aftalen opfyldt, havde selskabet bodegas ændret karakter, idet selskabet var blevet tømt og havde mistet sin markedsposition. dertil kom, at de håndpantsatte aktier som følge af en udvidelse af aktiekapitalen var blevet værdiløse. med hensyn til det forhold, at der ikke i de foreliggende argentinske domme er sket fradrag for så vidt angår betalingen fra st. augustus weinhandel g.m.b.h. og dividenden fra august barnett & son ltd., er forholdet det, at sådanne fradrag efter argentinsk ret først skal fore- tages efter, at endelig dom er afsagt. det er endvidere kun fornødent for retten at tage stilling til sådanne fradrag, såfremt der skal ske tvangsfuldbyrdelse. i nærværende sag har de argentinske domstole således ikke haft anledning til at tage stilling til fradrag. kreditor er forpligtet til at fradrage betalinger, men der skal af retten tages stilling til, om betalinger skal afskrives på hovedstol, renter eller omkostninger. kreditor kan altid vælge at afskrive på renter. eduardo gargantini har blandt andet forklaret i overensstemmelse med de af juan bautista gargantini og lódola de san martin afgivne forklaringer samt yderligere, at han var bestyrelsesformand i selskabet bodegas y venedos gargantini s.a. og sammen med roberto gargantini deltog i samtlige møder vedrørende aktieoverdragelsen. egenkapitalen i bodegas var på tidspunktet for aktieoverdragelsen positiv, men han erindrer ikke den nøjagtige balance. selskabet havde gennem 80 år været på markedet, hvor det havde en stærk position med egenproduktion. lånet på 3.000.000 usd blev ydet gennem tierras viejas s.a. hensigten med kapitaltilførslen var i en overgangsperiode at holde gang i virksomhedens drift og støtte teknologiudviklingen. han erindrer ikke, om det var rumasa s.a., der ønskede lånet etableret, men kapitaltilførslen var nødvendig. der var i den forbindelse kun 2 muligheder; enten at søge lån eller at sælge vin af høj kvalitet for "tidligt". beløbet blev betalt direkte til en bankkonto, som alene jaime cassas kunne disponere over. lånet fra bamac s.a. blev ydet ad flere gange, sidst i 1979 og først i 1980, og kan dokumenteres gennem bamac's regnskaber. det udaterede aftaleudkast fremlagt som bilag 3 var nærmest et notat. der var adskillige - 12 - møder med carlos quintás, hvor der blev lavet referat som det foreliggende. også juan bautista gargantinis aktier blev drøftet, uden han dog var til stede. under forhandlingsforløbet anmodede han carlos quintás om at oplyse, hvem han repræsenterede. han fik herunder oplyst, at det var de 4 udenlandske selskaber, der skulle være købere. han undersøgte kun de 4 selskabers aktiviteter, ikke deres økonomiske forhold. i oktober 1981, da tierras viejas ikke betalte andet afdrag til bamac s.a., forfaldt samtlige afdrag til betaling. man drøftede herefter en løsning, og efter svære forhandlinger blev tillægsaftalen indgået. han erindrer ikke, om der tillige blev udtaget stævning. det havde ingen interesse at realisere de håndpantsatte aktier på grund af den foretagne aktiekapitaludvidelse samt det forhold, at selskabet i øvrigt havde mistet sin værdi. hans jørgen christensen har blandt andet forklaret, at han i perioden fra begyndelsen af 1980 til begyndelsen af 1982 var administrerende direktør i skjold burne a/s, men han sad ikke i dette selskabs bestyrelse. bestyrelsen bestod af 2 medarbejderrepræsentanter og 5 medlemmer, herunder formanden, advokat carsten tvede-møller, der var udpeget af rumasa s.a., som var eneaktionær. han blev i maj/juni 1981 telefonisk kontaktet af advokat carsten tvede-møller, der oplyste, at rumasa s.a.'s hovedkontor ønskede, at skjold burne a/s sammen med 3 andre selskaber pro forma skulle være købere af et argentinsk selskab. det var hensigten at dette skulle sælges videre til et andet af rumasa s.a. ejet selskab. skjold burne a/s skulle betale 1.000.000 usd, hvilket selskabet ikke var i stand til. at skjold burne a/s ikke skulle betale det nævnte beløb, blev bekræftet skriftligt. han har ikke set denne skrivelse, men den blev omtalt af advokat carsten tvede-møller. han har underskrevet fuldmagt til erhvervelse af aktier i selskabet bodegas y venedos gargantini s.a., hvilken fuldmagt blev udfærdiget på skjold burne a/s's brevpapir. vidnet ved intet om, hvem sælgerne var. han havde ingen kontakt med sælgerne og har aldrig haft det. heriberto raggio har blandt andet forklaret, at han er advokat og procesfuldmægtig for - 13 - bodegas under konkurs, i hvilket bo han i samarbejde med kurator foretager opgørelse af passiver og inddrivelse af fordringer. der er ikke i boet fundet dokumentation for selskabets (nu boets) forpligtelse til at betale 1.180.000 usd til bamac s.a., hvilken forpligtelse er indeholdt i den kø bekontrakt, der i august 1981 blev indgået mellem de 4 udenlandske selskaber og gargantini-familien. der er af boet udfærdiget en rapport om selskabets økonomiske forhold, hvoraf fremgår, at selskabet fra begyndelsen af 1980 ikke kunne opfylde sine økonomiske forpligtelser. få dage før aktiehandlen blev der optaget et lån på 3.000.000 usd med pant i ejendomme og vinlager. lånet blev anvendt til betaling af gæld, således at der herefter kun var én kreditor, nemlig den af rumasa s.a. kontrollerede/ejede banco del atlántico. det var hensigten, at lånet på 1.180.000 usd skulle holdes uden for handlen, men kuratellet har anset dette lån som en integreret del af aftalen. boet har herefter søgt at inddrive beløbet på de 1.180.000 usd der var pantsat 73% af den samlede aktiekapital, men pantet blev aldrig realiseret. dog var der i 1983 et forsøg på at realisere aktierne. imidlertid blev aktiekapitalen i 1984 forøget, således at de pantsatte 73% af aktiekapitalen blev reduceret til under 1% af den samlede kapital, og dermed mistede de pantsatte aktier den bestemmende indflydelse. dette var baggrunden for, at gargantini-familien anlagde retssag, idet det var mere attraktivt at holde sig til aftalen med de 4 udenlandske selskaber. oprindelig var overtagelsen af bodegas meget fordelagtig for rumasa s.a. vii. procedure sagsøgeren har til støtte for påstandene nærmere anført, at nærværende tvist skal bedømmes efter dansk og ikke efter argentinsk ret. værnetingsaftalen er ikke tillige en lovvalgsklausul. østre landsret har ikke taget stilling til lovvalg, men alene til, om der var sandsynlighed for, at der forelå et krav, som kunne danne - 14 - grundlag for konkurs. sagsøgeren har gjort gældende, at der ikke foreligger en gyldig aftale om aktieoverdragelse. aftalen er ugyldig, idet den alene var et led i en større svindeltransaktion, der havde til formål at bringe aktiver fra rumasa- koncernen ud af spanien og dermed i sikkerhed for den ekspropriationstrussel, der forelå. dette er dokumenteret ved den fremlagte dom fra the high court of justice, af hvis sagsfremstilling fremgår, at de sagsøgte var en del af denne transaktion. yderligere fremgår dette af stævningen udtaget af bodegas under konkurs mod bl.a. de sagsøgte. det var i forbindelse med transaktionen ikke hensigten, at skjold burne a/s eller de øvrige tre udenlandske selskaber skulle være de reelle købere af aktierne, og det var således ikke hensigten, at skjold burne a/s skulle forpligtes i henhold til aftalen. baggrunden for etableringen af den foreliggende køberkonstruktion var således vanskeligheder ved at lade et enkelt udenlandsk selskab - arinvest s.a. - stå som køber af en argentinsk virksomhed. det fremgår således af forhandlingerne op til indgåelsen af aftalen om aktie- overdragelse, at det var en klar forudsætning, at aktierne skulle videreoverdrages. de sagsøgte var bekendt hermed, idet dette allerede var anført i aftaleudkastet af 30.april
det fremgår tillige af eduardo gargantinis forklaring, at han var bekendt med, at aktierne straks skulle videreoverdrages, og at der således var tale om en proformaaftale. hans jørgen christensens forklaring understøtter tillige dette, da det efter forklaringen må lægges til grund, at skjold burne ikke var i stand til at betale, ligesom vidnet kun havde perifert kendskab til selve aftalen. endelig dokumenterer advokat tvede-møllers erklæring overfor danmarks nationalbank samt skrivelsen af
juli 1981 fra danmarks nationalbank, at der ikke skulle udføres midler fra danmark, hvilket tillige taler for, at der ikke var tale om et reelt køb. salget af aktierne var på sælgers siden foranlediget af likviditetsproblemer, og aftalen var også usædvanlig med en 11-årig afdragsperiode, ligesom aftalen ydede sælger minimal sikkerhed. aftalen må anses for sammenkædet med et fiktivt lån fra bamac s.a. at dette lån var fiktivt, er - 15 - konstateret af kuratellet i bodegas konkursbo. de sagsøgte har trods opfordring ikke dokumenteret - eventuelt gennem bamac s.a.'s regnskaber - at lånet var reelt. dette må tillægges processuel skadevirkning. der er ikke, som anført af sagsøgte, i den argentinske dom eller i østre landsrets behandling af spørgsmålet om konkurs taget stilling til, hvorvidt lånet fra bamac s.a. er fiktivt. således er heriberto raggio ikke afhørt ved nogen af de nævnte retsinstanser. det gøres gældende, at den argentinske dom ikke kan tillægges betydning, idet den ikke kan eksekveres i danmark, jf. herved retsplejelovens § 279, ligesom der ikke iøvrigt er tillagt argentinske domme retskraft i danmark, jf. retsplejelovens § 223 a. konkret vil det være uforeneligt med grundlæggende danske retsprincipper at anerkende den argentinske dom. materielt er den argentinske dom forkert, idet der ikke i dommen er taget stilling til fradrag for allerede foretagne betalinger, ligesom en opgørelse over kravet med fradrag ikke efterfølgende har været forelagt den argentinske ret. uanset østre landsret har besluttet, at den argentinske dom kunne danne grundlag for afsigelse af konkursdekret, er det selvsagt forudsat, at der skal ske en fuldstændig prøvelse af kravet efter konkurslovens §
det bestrides, at skifteretten ud fra retskraftsbetragtninger er afskåret fra at prøve fordringen. dette følger af, at dansk lov finder anvendelse, og at bestemmelse i konkurslovens § 133 er præceptiv. det bemærkes herved, at hverken aktieoverdragelsesaftalen af
august 1981 eller ændringsaftalen af
december 1982 indeholder nogen aftale om lovvalg. der kan ikke i denne forbindelse drages sammenligning med voldgiftsafgørelser, idet voldgift er internationalt anerkendt. såfremt det fastslås, at der foreligger en gyldig aftale om aktieoverdragelse, der kan gøres gældende over for boet, gøres det særskilt gældende, at kravet er forældet efter forældelsesloven. indlevering af stævning i argentina er ikke afgørende, idet den argentinske dom ikke bør anerkendes jf. det allerede anførte. med hensyn til rentekravet gøres det særskilt gældende, at dette under alle omstændigheder er undergivet 5-års forældelse. det gøres yderligere gældende, at betalingsforpligtelsen ikke er indtrådt, idet der ikke som forudsat er foretaget deponering af de udstedte veksler. - 16 - såfremt den argentinske dom anerkendes i forbindelse med afgørelsen af nærværende sag, gøres det gældende, at de sagsøgte i ændringsaftalen af
december 1982 har accepteret en nedsættelse af kravet med 400.000 chf. det er de sagsøgte, der har bevisbyrden for, at det alene er eduardo gargantini, som har frafaldet kravet på de 400.000 chf. denne bevisbyrde er ikke løftet, uanset det af advokat san martin forklarede. det fremgår yderligere af skrivelsen af
februar 1988 fra de sagsøgtes engelske advokat til likvidationsboet august barnet & sons ltd., at de sagsøgte på dette tidspunkt opgjorde kravet til overdragelsessummen fratrukket de 400.000 chf. dette stemmer tillige med, at det ikke af ændringsaftalen af
december 1982 fremgår, at reduktionen med 400.000 chf skulle bortfalde, såfremt denne aftale blev misligholdt. af korrespondancen fra juli 1994 med sankt augustus weinhandel g.m.b.h. fremgår, at de sagsøgte til fuld og endelig afgørelse har modtaget 485.000 usd som betaling af hovedstolen og af 90.800 usd som betaling af omkostninger. af korrespondancen med bostyret i likvidationsboet august barnet & sons ltd. fremgår, at de sagsøgte har modtaget 356.428,57 gpb i dividende. det gøres gældende, at der skal ske fradrag for så vidt angår de betalinger, der således er foretaget af det tyske selskab og af det engelske selskab. yderligere skal der ske fradrag for så vidt angår kravet i henhold til den
den
samt den
veksel. vedrørende de to sidstnævnte veksler fremgår dette af ændringsaftalen. endelig skal der ske fradrag for så vidt angår det fiktive lån fra bamac s.a. sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at de sagsøgte burde have foretaget tabsbegrænsning ved at realisere de håndpantsatte aktier den
april 1983, da
afdrag i henhold til aktieoverdragelsesaftalen udeblev. det må således efter forklaringerne afgivet af advokat san martin og advokat heriberto raggio lægges til grund, at aktierne indtil september 1983 havde en værdi, og at de sagsøgte således havde kunnet dække sig ind ved salg af aktierne. - 17 - med hensyn til de sagsøgtes anmeldelsesret i handelsselskabet af
april 1992 a/s under konkurs gøres det gældende, at det følger af konkurslovens § 47, at der i denne sag ikke kan foretages fuld anmeldelse, idet en sådan fuld anmeldelsesret må kræve, at de solidarisk medhæftende debitorer har ret til at kræve deres afdrag tilbage. afdragene fra de solidarisk medhæftende debitorer skulle derfor konkret have oversteget de beløb, som de medhæftende debitorer endeligt skulle bære. særligt vedrørende betalingen fra det engelske selskab bemærkes, at dette selskab ikke var under konkurs, men i likvidation. det forhold, at sagerne mod det engelske og det tyske selskab er hævet, inden der blev afsagt endelig dom i de argentinske retssager, er uden betydning, ligesom konkurslovens § 48 ikke får betydning i den konkrete situation. endelig gøres det gældende, at de sagsøgte er uberettigede til at kræve renter, før vekslerne er deponeret. subsidiært gøres det gældende, at der alene kan kræves renter fra anlægget af nærværende sag, idet forkyndelse af stævningen vedrørende den argentinske retssag ikke er dokumenteret under nærværende sag. de sagsøgte har til støtte for deres frifindelsespåstand nærmere gjort gældende, at også selvom sagen måtte blive pådømt efter dansk ret, foreligger der tilstrækkeligt grundlag for frifindelse. sagsøgeren har således ikke ført vidner eller på anden måde dokumenteret, at aktiehandlen var en skintransaktion. det fremgår utvetydigt af ansøgningen til danmarks nationalbank af
maj 1981 fra skjold burne a/s' advokat, at skjold burne a/s skulle erhverve aktierne med henblik på videresalg. yderligere viser den af skjold burne a/s afgivne fuldmagt, der for så vidt angår hans egen underskrift er bekræftet af vidnet hans jørgen christensen, sammenholdt med protokollatet fra bestyrelsesmødet af
august 1981, at der var tale om et reelt køb af aktierne. det bestrides, at aktierne var uden værdi. der er således ikke fremlagt regnskaber eller afgivet - 18 - ekspertudtalelser, der underbygger en sådan antagelse. tværtimod er der under sagen fra juan bautista gargantini og eduardo gargantini fremkommet oplysninger om virksomhedens betydelige størrelse. endvidere skal der lægges vægt på det af heriberto raggio forklarede, hvorefter aktiekøbet oprindeligt var en god handel for rumasa. det forhold, at der blev optaget et lån på 3 mio. usd for derigennem at samle gældsposterne, var udtryk for en fornuftig og ikke en odiøs disposition. det er uden betydning, at de sagsøgte var bekendt med, at arinvest s.a. skulle overtage aktierne, idet de sagsøgte havde forbeholdt sig de oprindelige køberes hæftelse, jf. ændringsaftalen sammenholdt med den oprindelige aktieoverdragelsesaftale. af skjold burne a/s' advokats korrespondance samt af den af skjold burne afgivne fuldmagt fremgår, at man var fuldtud klar over hæftelsen i forbindelse med handlen. det gøres gældende, at bamac-lånet var reelt. imod dette er der ikke fremlagt anden dokumentation end en stævning, og herover for står de afgivne forklaringer fra juan bautista gargantini og eduardo gargantini samt forklaringen afgivet af advokat san martin samt yderligere det forhold, at køberne i aktieoverdragelsesaftalen af
april 1981 har erklæret, at de var bekendt med lånet og dettes betalingsvilkår. hertil kommer, at carlos quintás i en telex af
august 1981 oplyser, at lånet ikke udgør en del af købsprisen, men at lånet er én blandt andre af selskabets gældsposter. heriberto raggio har da også forklaret, at omstødelsessagen fortsætter uanset nærværende sag. forældelsesfristen er afbrudt allerede ved forkyndelsen af stævningen vedrørende den i argentina førte retssag. der foreligger ikke i denne sag en almindelig tabsbegrænsningspligt, idet der ikke er tale om et erstatningskrav, men om opfyldelse af en kontrakt. der er iøvrigt ikke i dansk ret en forpligtelse for en panthaver til at realisere sit pant i tilfælde af misligholdelse. den argentinske dom viser betingelserne for betalingen, idet dommen dels konstaterer, at der ikke er grundlag for fradrag og endvidere, at der skal ske opfyldelse af dommen, når vekslerne er deponerede. ifølge sagens natur relaterer dette sig kun til de 7 veksler, idet carlos quintás - 19 - uretmæssigt har beholdt 2 veksler. som følge at det anførte må de sagsøgte frifindes, såfremt sagen bedømmes efter dansk ret. imidlertid er forholdet det, at spørgsmålet om fordringernes eksistens skal bedømmes efter argentinsk ret, idet parterne ved at vælge værneting i argentina tillige har foretaget et lovvalg, jf. herved allan philip: dansk international privat & procesret 1976 side 318 f, sammenholdt med, at de argentinske domstole har taget stilling til lovvalget og anvendt argentinsk ret. skjold burne a/s har da også hidtil accepteret dette lovvalg, idet selskabet var repræsenteret under retssagerne i argentina, ligesom de appellerede den argentinske
instans dom til appelretten. skjold burne a/s har endvidere allerede under den i 1995 ved østre landsret anlagte sag påstået afvisning under henvisning til værnetingsaftalen og litis pendens. det gøres yderligere gældende, at der er sket en prøvelse af spørgsmålet om lovvalget ved østre landsrets kendelse af
oktober 1997, hvori der henvises til de argentinske domme. sagsøgeren har iøvrigt ikke påberåbt sig ordre public. der henvises endvidere til, at argentinske afgørelser anerkendes ifølge new york konventionen for så vidt angår voldgift og efter haager civilproceskonventionen for så vidt angår sagsomkostninger. indholdet af argentinsk ret er i nærværende sag dokumenteret ved de under sagen fremlagte argentinske domme. som anført af gomard: civilprocessen
udgave, side 572 f, kan en dansk ret lægge retsanvendelsen i en udenlandsk dom til grund. under henvisning til gomard, an førte sted, kan skifteretten under nærværende sag lægge de argentinske domme til grund, også for så vidt angår vurderingen af bevisspørgsmålene. de argentinske domme omtaler bamac-lånet og har således været bekendt med dette. yderligere har de argentinske domstole været fuldtud bekendt med betalingen fra sankt augustus weinhandel g.m.b.h. desuagtet gives der dom for det fulde beløb. i den forbindelse gøres det under henvisning til det af advokat san martin forklarede gældende, at der herved er sket korrekt argentinsk retsanvendelse, idet det, når henses til aktieoverdragelsesaftalens - 20 - bestemmelser om misligholdelse og solidarisk hæftelse, er naturligt at give dom for det fulde beløb. de argentinske domme må endvidere anses for eksigible i argentina, og der er ikke i øvrigt fremkommet oplysninger, hvorefter dommene kan anses for fejlagtige. det gøres herefter sammenfattende gældende, at argentinsk ret for så vidt angår nærværende sag er dokumenteret ved de argentinske domme. anmeldelsen af de sagsøgtes krav over for august barnett & son ltd. i 1988 skete før afsigelse af dommene i argentina og var alene anmeldelse af vekselkrav. de sagsøgte har således ikke herved frafaldet at gøre det fulde krav gældende i henhold til aktieoverdragelsesaftalen. spørgsmålet om forældelse vedrører selve fordringen og skal derfor afgøres efter argentinsk ret. forældelsesfristen er i den forbindelse dokumenteret afbrudt ved den argentinske domstolsbehandling. idet sagsøgte endvidere i det hele påberåber sig det af kurator, advokat sten hellstrøm-møller, i indstillingen af
september 1998 anførte, gøres det gældende, at forholdet mellem de fire køberselskaber - udsat forholdet mellem de sagsøgte og køberselskaberne - skal bedømmes efter dansk ret. de fire køberselskaber hæfter indbyrdes proratarisk med lige store andele. med hensyn til anmeldelsesretten i konkursboet gøres det gældende, at dette spørgsmål skal afgøres efter dansk ret, og at der er fuld anmeldelsesret jf. konkurslovens §
sankt augustus weinhandel g.m.b.h. og august barnett & son ltd. er solidarisk hæftende medskyldnere (vekselskyldnere). for så vidt angår afdraget fra sankt augustus weinhandel g.m.b.h. har denne skyldner principielt regresret, og de betalte afdrag er hermed omfattet af konkurslovens § 47, stk. 1, nr.
det er herunder uden betydning, om denne medskyldner ved det endelige opgør har et aktuelt krav. afdraget fra august barnett & son ltd. er omfattet af konkurslovens § 47, stk. 1, nr.1 og tillige af stk. 1, nr. 2, idet der er tale om et afdrag fra et insolvent bo. der henvises herved til niels - 21 - ørgaard: konkursret 1999 side 129 f. det gøres endelig gældende, at de sagsøgte er berettiget til at fradrage afdragene fra de solidarisk hæftende meddebitorer på efterstillede renter. der henvises herved til gomard: obligationsret,
del, 1994, side 154 med note 150 samt afgørelsen i ufr 1977, side
viii. skifterettens bemærkninger: de argentinske domme skal lægges til grund heller ikke efter den nu stedfundne bevisførelse for skifteretten er der noget grundlag for at antage, at de sagsøgte eller nogen af dem var i ledtog med de kredse inden for rumasa- koncernen, som muligvis søgte at bringe værdier uden for den spanske stats rækkevidde forud for nationaliseringen af koncernen i
tværtimod fremstår a/s skjold burne som daværende del af rumasa-koncernen som et selskab, der medvirkede til at erhverve det argentinske vinfirma på en måde og under omstændigheder, der giver anledning til mistanke om, at køberselskaberne allerede fra først af ikke havde vilje til at opfylde aftalens betalingsvilkår. dette bekræftes for så vidt af hans jørgen christensens vidneforklaring og sagsøgerens - indholdsmæssigt ubestridte - oplysninger om, at a/s skjold burnes danske ledelse medvirkede ud fra en antagelse om, at erhvervelsen og den dermed forbundne hæftelse ikke var reel. da det således kan konstateres, at de argentinske domme ikke hviler på et afgørende forkert grundlag, fastslår skifteretten i overensstemmelse med det, østre landsret har anført i kendelse af
oktober 1997 - nemlig at de argentinske domme synes begrundet i overensstemmelse med almindelige retsprincipper - at de argentinske domme skal lægges til grund efter deres indhold i forbindelse med bedømmelsen af det anmeldte krav. resultatet er i overensstemmelse med grundlæggende danske retsprincipper. de pågældende domme fremstår tillige som utvivlsomt rigtige også i forhold til grundlæggende - 22 - danske retsprincipper, ligesom det af sagsøgeren nu for skifteretten anførte ikke ville have ført til eller kan føre til noget andet resultat. det ville således efter dansk ret på ingen måde fritage det daværende skjold burne for hæftelse over for de sagsøgte, at disse var bekendt med, at skjold burne efter købersidens beslutning ikke var den endelige køber af virksomheden bodegas y vinedos gargantini s.a.i. y commercial. de sagsøgte overdrog aktierne til det af køberselskaberne anviste selskab, nemlig arinvest, som var under oprettelse, men forbeholdt sig udtrykkeligt hæftelsen for de oprindelige køberselskaber. at der internt i rumasakoncernen eller den del af den, der forestod købet, forelå en aftale om, at koncernselskabet skjold burne ikke skulle inddrages i handelen finansielt, var sælgerne uvedkommende. det af sagsøgeren nu anførte om tabsbegrænsning var ikke fremme for de argentinske domstole. bortset fra, at de håndpantsatte aktier efter en ganske kort periode blev gjort værdiløse gennem køberens dispositioner over selskabet i form af kapitaludvidelse og - som det er oplyst - muligvis gennem tømning af selskabet, ligger det efter dansk ret fast, at håndpanthaver har valget mellem at holde sig til sit pant eller at søge sig fyldestgjort i skyldnerens øvrige formue. endelig er der ikke grundlag for at antage, at de til bodegas ydede lån eller tilbagebetalingen heraf har nogen forbindelse med salgsprisen for selskabets aktier, som ville have kunnet bevirke en nedsættelse heraf. betingelserne for at kræve betaling er til stede det blev ikke belyst under domsforhandlingen, hvad der nærmere skal forstås ved den argentinske førsteinstansdoms bestemmelse om, at vekslerne skal deponeres (oversættelsen, ekstrakten s. 593). det må komme sagsøgeren til skade, at der i sagen savnes oplysninger om, hvilke formelle regler der i givet fald skulle have været iagttaget for at aktualisere betalingsforpligtelsen og dommens bestemmelse om forrentning. det må endvidere komme sagsøgeren til skade, at det ikke har været dokumenteret i nærværende sag, nøjagtig hvilke veksler, der er omfattet af dommens bestemmelse. det er således ikke godtgjort, at også de to veksler, der stadig ikke er kommet i de sagsøgtes besiddelse, skulle deponeres. - 23 - i nærværende sags sammenhæng kan det herefter i overensstemmelse med almindelige vekselretlige principper lægges til grund, at de sagsøgte - der under domsforhandlingen foreviste vekslerne bortset fra de to, der uberettiget er tilbageholdt - gennem hele forløbet har været villige til at udlevere vekslerne mod betaling, jfr. herved dansk veksellovs § 39, stk.
sagsøgerens synspunkter vedrørende dette forhold må derfor forkastes. de sagsøgte har fuld anmeldelsesret i boet efter det af advokat san-martin oplyste er der ved de argentinske domme alene taget stilling til de sagsøgtes krav mod de købende selskaber. afdragsbetalinger skulle således efter argentinsk ret afregnes i domsbeløbet i en senere fase, hvilket i givet fald måtte skulle ske også i tilfælde, hvor dommene søges fuldbyrdet i danmark. i den foreliggende sag får dette spørgsmål imidlertid kun betydning, for så vidt det kan fastslås, at anmelderne, de sagsøgte, ikke har fuld anmeldelsesret i konkursboet. der er enighed mellem parterne om, at spørgsmålet om indbyrdes regres mellem køberselskaberne i den foreliggende sammenhæng skal afgøres efter dansk ret, og skifteretten kan for sit vedkommende tiltræde dette synspunkt. tilsvarende gælder spørgsmålet om en fordringshavers anmeldelsesret i en skyldners bo. der er ikke tilvejebragt oplysninger, der viser, at der ikke var regresret i forholdet mellem køberselskaberne. det må herefter efter arten af det indbyrdes retsforhold mellem køberselskaberne lægges til grund, at disse alle har regres over for hinanden ved betalinger til fordringshaveren. de betalinger, der er foretaget fra august barnett & son's likvidationsbo og fra augustus weinhandels gmbh, nedsætter herefter ikke fordringshaverens ret til dividende af hele sin fordring i konkursboet, jfr. konkurslovens § 47, stk. 1, nr.
herefter, og idet der ikke under nærværende sag skal tages stilling til en eventuel regulering efter konkurslovens § 48, vil skifteretten i det hele - i overensstem melse med kurators - 24 - indstilling - tage de sagsøgtes påstand til følge. afsluttende bemærkninger og sagsomkostninger det omtvistede krav er fastslået ved to argentinske domstolsafgørelser og er efterfølgende af østre landsret anset for endog at have en sådan klarhed, at det har kunnet danne grundlag for afsigelsen af konkursdekret. derpå har kurator efter omhyggelig prøvelse af kravet indstillet det til godkendelse. som beskrevet ovenfor er skifteretten ganske enig med kurator og de nævnte retsinstanser. under hensyn til, at det efter det for skifteretten fremkomne ikke kan udelukkes, at det har været nødvendigt for sagsøgeren at føre sagen som sket for at opnå dækning i henhold til den af rumasa-koncernen stillede garanti, pålægges der ikke sagsøgeren eller advokat henning hansen bøde efter retsplejelovens § 324, henholdsvis § 327, jfr. §
sagsomkostningerne fastsættes som nedenfor bestemt under hensyn til, at der må antages at kunne tilvejebringes dækning i boet for en meget betydelig del af kravet, under hensyn til sagens omfang og under hensyn til, at det har været forbundet med betydelige ekstra omkostninger for de sagsøgte at føre sagen i danmark. thi kendes for ret: de sagsøgte, juan bautista gargantini, roberto carlos gangantini og eduardo gargantini, frifindes. inden 14 dage fra afsigelsen af denne dom skal sagsøgeren, taster wine a/s, betale 1.000.000 kr. i sagsomkostninger til de sagsøgte. jørgen als andersen dommer - 25 - (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.