højesterets kendelse afsagt onsdag den 29. april 2015 sag 15/2015 sonnich fryland og tove fryland (advokat jacob schall holberg for begge) mod fredensborg kommune (advokat kurt bardeleben) i tidligere

§ 345

. af en udskrift af retsbogen fremgår bl.a.: ”landsdommeren bemærkede, at sagen er berammet til hovedforhandling den 21. april 2015, og at parterne ikke har kunnet opnå enighed om, hvorvidt hovedforhandlingen bør afvente overtaksationens afgørelse om værdifastsættelse. landsdommeren bestemte, at hovedforhandlingen om nødvendigt (jf. nedenfor) udsættes på overtaksationens afgørelse, jf.

§ 345

. ved denne afgørelse er der lagt vægt på dels, at byrettens dom, der fastslår, at ekspropriati- onen er ugyldig, ikke er endelig, dels at yderligere oplysninger om værdifastsættelsen må anses for så centrale for den afgørelse, som landsretten skal træffe, jf. byrettens begrun- delse, at det er påkrævet, at overtaksationens afgørelse foreligger, før sagen forhandles i retten. der er imidlertid fortsat knap seks måneder til hovedforhandlingen, hvorfor udsættelse af denne ikke sker nu, idet det pålægges fredensborg kommunes advokat senest den

1. fe- bruar 2015 at meddele, hvorledes sagen står. …” ved beslutning af
2. april 2015 udsatte østre landsret hovedforhandlingen den
3. april 2015, idet overtaksationskommissionen endnu ikke havde truffet afgørelse. anbringender sonnich fryland og tove fryland har til støtte for påstanden navnlig anført, at der ikke er grundlag for at sætte sagen i bero på overtaksationskommissionens afgørelse om erstatnings- udmålingen, da hverken byretssagen eller ankesagen handler om erstatningens størrelse, men derimod om ekspropriationsbeslutningens gyldighed, og da der ingen sammenhæng er mellem vurderingen af ekspropriationsbeslutningens gyldighed og erstatningsfastsættelsen. da den indankede dom fastslår, at ekspropriationsbeslutningen er ugyldig, vil en udsættelse betyde, at overtaksationskommissionen tvinges til at træffe afgørelse om erstatningens stør- relse på et hypotetisk grundlag. endvidere er det sædvanlig praksis at stille verserende sager ved taksations- eller overtaksationskommissionen i bero, hvis en retssag om ekspropriationens gyldighed verserer ved domstolene, hvilket er en ganske naturlig følge af det forhold, at tak- sationsmyndighederne ikke kan tage stilling til erstatningsudmålingen, før der foreligger en endelig afgørelse, som fastslår ekspropriationsbeslutningens gyldighed. det går derfor direkte - 7 - imod sædvanlig praksis, at retssagsbehandlingen udsættes på en afgørelse fra overtaksations- kommissionen. såfremt overtaksationskommissionens afgørelse indbringes for domstolene – med yderligere udsættelse af den verserende landsretssag til følge – vil domstolene være nød- saget til at afsige dom vedrørende erstatningens størrelse, uanset at ekspropriationsbeslutnin- gen er kendt ugyldig, og før det materielle spørgsmål om ekspropriationens gyldighed er ble- vet endeligt afgjort. det forhold, at der under byretssagen blev gennemført syn og skøn, ændrer ikke ved, at retssagen udelukkende vedrører stillingtagen til ekspropriationens gyldig- hed. det har på intet tidspunkt været hensigten, at der med gennemførelse af syn og skøn un- der byretssagen skulle tages endeligt stilling til erstatningsfastsættelsen. skønsmandens tabsangivelser er alene indhentet med henblik på, at retten, inden for rammerne af bevisbe- dømmelsesfriheden i

§ 344, stk.

1, kan anvende disse i overvejelserne om, hvorvidt proportionalitetsprincippet er overholdt. skønsmandens konklusioner kan således ikke direkte danne grundlag for fastsættelse af ekspropriationserstatning, såfremt landsretten i den materielle sag skulle finde, at ekspropriationen er gyldig. endelig er vejlovens § 65, stk. 2, alene udtryk for, at spørgsmålet om fastsættelsen af størrelsen af en ekspropriationserstat- ning ikke kan indbringes for domstolene, før overtaksationskommissionen har haft anledning til at tage stilling hertil. fredensborg kommune har heroverfor navnlig anført, at man sideløbende med landsrettens behandling af ankesagen bør fuldføre ekspropriationsprocessen i forhold til erstatningsudmå- lingen, og at overtaksationskommissionen derfor bør inddrages i sagen. efter vejlovens § 65, stk. 2, jf. § 54, kan en afgørelse, der kan påklages til overtaksationskommissionen, ikke ind- bringes for domstolene, før muligheden for overtaksationskommissionens prøvelse er udnyt- tet. retten i helsingør har derfor tilsidesat taksationssystemet ved at tage udgangspunkt i an- tagelser om størrelsen af erstatningsbeløbene uden at afvente overtaksationskommissionens prøvelse. samtidig er det en naturlig konsekvens af vejlovens § 65, stk. 2, at sagen må fær- digbehandles af overtaksationskommissionen, før østre landsret kan tage stilling til spørgs- målet om ekspropriationens gyldighed. under alle omstændigheder er der en så nær sammen- hæng mellem overtaksationskommissionens erstatningsfastsættelse og spørgsmålet om eks- propriationens gyldighed, at en udsættelse er påkrævet, jf.

§ 345

. det er såle- des centralt for østre landsrets bedømmelse af ekspropriationens proportionalitet og dermed gyldighed, at der foreligger en opgørelse af erstatningens størrelse, især fordi retten i helsin- gør baserede sin proportionalitetsvurdering på skøn vedrørende erstatningsopgørelsen. - 8 - østre landsrets vurdering af ekspropriationens gyldighed vil således indebære en vurdering af og stillingtagen til ekspropriationserstatningens størrelse. det forhold, at erstatningens stør- relse ikke er sagens genstand, kan ikke føre til andet resultat, idet det afgørende må være, om en domstol tager stilling til ekspropriationserstatningens størrelse, uden at der er truffet ende- lig administrativ afgørelse herom. højesterets begrundelse og resultat efter

§ 345

kan retten udsætte behandlingen af en sag, når dette findes påkræ- vet, herunder for at afvente en administrativ eller retlig afgørelse, der vil kunne få indflydelse på sagens udfald. da vurderingen af værdiforringelsen for de af ekspropriationen berørte ejendomme kan have betydning for landsrettens stillingtagen til, om fredensborgs kommunes ekspropriationsbeslutning strider mod kravet om proportionalitet, stadfæster højesteret lands- rettens afgørelse, jf. herved

§ 345. thi bestemmes: landsrettens afgørelse stadfæstes.

i kæremålsomkostninger for højesteret skal sonnich fryland og tove fryland inden 14 dage efter afsigelsen af denne højesteretskendelse betale 8.000 kr. til fredensborg kommune. be- løbet forrentes efter rentelovens § 8 a.