østre landsrets dombog

udskrift af østre landsrets dombog ____________ dom afsagt den

oktober 2012 af østre landsrets
afdeling (landsdommerne finn morten andersen, kaspar linkis og gry berdiin (kst.)).
afd. nr. b-2562-09: 1) a 2) b (begge ved advokat j) mod advokatsamfundets erstatningsfond (advokat martin lavesen) denne sag, der er anlagt ved københavns byret ved stævning af
april 2008, er ved ken- delse af
september 2009 henvist til behandling ved østre landsret i medfør af retsplejelo- vens § 226, stk.
sagen drejer sig om, hvorvidt advokatsamfundets erstatningsfond er forpligtet til at yde a og b erstatning for et økonomisk tab i anledning af et strafbart forhold begået af en advokat. sagsøgerne, a og b, har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, advokatsamfundets erstat- ningsfond, tilpligtes at betale 2.569.167,30 kr. til a og b med tillæg af renter fra den
sep- tember 2001, subsidiært at advokatsamfundets erstatningsfonds afgørelse af
maj 2008 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved advokatsamfundets erstatningsfond. - 2 - sagsøgte, advokatsamfundets erstatningsfond, har nedlagt påstand om frifindelse. advokatsamfundets erstatningsfond nedlagde for østre landsret påstand om afvisning af sagen under henvisning til, at bestemmelsen i vedtægten for det danske advokatsamfund § 48, stk. 5, (nu § 66, stk. 5) afskar a og b fra at få prøvet erstatningsfondens afslag på at yde erstatning ved domstolene. spørgsmålet om afvisning blev i medfør af retsplejelovens § 253 udskilt til særskilt behandling. østre landsret traf ved kendelse af
maj 2011 afgørelse om, at advokatsamfundets erstat- ningsfonds påstand om afvisning ikke blev taget til følge. sagsfremstilling den
december 1993 afgik c, boende -by, frankrig, ved døden. c efterlod sig en ægtefælle og særbørnene a og b. a og b underskrev den
januar 1994 sædvanlige skiftefuldmagter til advokat d. den
februar 1995 henviste justitsministeriet boet til behandling ved skifteretten i tårnby for vidt angik boets aktiver her i landet. den
april 1995 tog skifteretten boet under offent- lig skiftebehandling, og advokat d blev antaget som skifterettens medhjælper. der er ikke fremlagt korrespondance mellem advokat d og a og b i perioden fra den
ja- nuar 1994 til den
januar
der er fremlagt en række breve udvekslet i perioden fra den
januar 1997 til den
okto- ber 2000 mellem advokat d og a og b. der er navnlig tale om breve fra advokat d med op- lysninger om boets status og svar på henvendelser fra arvingerne. parterne er enige om, at advokat d begik underslæb, idet han overførte et forsikringsbeløb, der var indsat på en konto i luxembourg tilhørende arvingerne, til sin egen private konto og konti tilhørende det advokatfirma, han var tilknyttet. de overførte midler er ikke tilgået arvin- - 3 - gerne. den sidste overførsel af midler fandt sted den
december 1997, hvorved kontoen i luxembourg endeligt blev tømt. den danske del af boet efter c blev afsluttet den
juli
den
december 2000 døde advokat d, og boet efter ham blev taget under bobestyrerbe- handling ved advokat g. under et møde den
august 2001 mellem bobestyreren ved advokat f og a blev advokat ds underslæb opdaget, og et krav blev anmeldt i advokatens dødsbo. af en udateret e-mail, som må antages at være sendt den
august 2001, til bobestyreren fra ad- vokat f fremgår det: ”ved møde med en arving i boet i går blev der konstateret underslæb på ca. 5.000.000,00 kr. det må betragtes som anmeldt i går. jeg udarbejder en redegø- relse og anmelder overfor adv.samfundet.” advokat f udarbejdede på vegne af a og b en skadesanmeldelse til advokatsamfundets er- statningsfond. anmeldelsen er dateret den
august
det fremgår af anmeldelsen, som er underskrevet af a, blandt andet: ”
hvornår er tabet lidt? i perioden 11-4-1995 til 2-12-1997
hvornår er de blevet bekendt med tabet? den 8-8-2001 i forbindelse med møde på advokat fs kontor ved gennemgang af boets bilag.” af et brev af
januar 2003 fra advokat h på vegne af arvingerne i boet efter c til advokat- samfundets erstatningsfond fremgår det, at bobestyreren, advokat g, indstillede, at a og bs krav i boet efter advokat d skulle afvises som for sent anmeldt. ved brev af
februar 2003 fra advokatsamfundets erstatningsfond til advokat h blev a og bs anmeldelse afvist af advokatsamfundets erstatningsfond. det fremgår af brevet blandt andet: ”erstatningsudvalget har besluttet at afvise anmeldelsen. erstatningsudvalget har i denne forbindelse lagt vægt på de i anmeldelsen indeholdte oplysninger om, at den konto, hvorfra midler uretmæssigt angives at være trukket fra af nu afdøde advokat d, er endelig tømt i forbindelse med et udtræk den
december 1997, og - 4 - at der ikke trods opfordring hertil er fremlagt nærmere dokumentation for såvel det danske som det franske bo, jf. erstatningsfondens skrivelse herom af
ja- nuar
erstatningsudvalget har særligt lagt vægt på, at der er hengået et meget lang peri- ode uden der er blevet iværksat tiltag til en endelig afklaring.” ved brev af
juni 2003 med bilagsmateriale anmodede advokat h om erstatningsfondens revurdering af sagen. a og b anlagde sag mod e d advokataktieselskab med påstand om erstatning, idet advokat d havde været partner og medejer af advokataktieselskabet e d og partnere, der var overtaget af det sagsøgte advokataktieselskab. af københavns byrets skriftlige tilkendegivelse af
marts 2004 efter hovedforhandling i sagen fremgår blandt andet: ”efter resultatet af bevisførelsen lægges det til grund, at sagsøger a opdagede det af advokat d begåede underslæb, da han gennemsøgte papirerne i farens bo for at finde et skøde under et møde den
august 2001 hos advokat f, at kravet straks blev anmeldt i advokat ds bo, at anmeldelsen skete efter proklamafristens udløb, og at kravet er indstillet prækluderet som anmeldt for sent. det lægges endvidere til grund, at der ligeledes straks blev indgivet anmeldelse til advokatsamfundets erstatningsfond, der har modtaget flere tilsvarende anmeldelser, og at fondens af- gørelse i denne sag afventer udfaldet af retssagen. … efter resultatet af bevisførelsen findes det ikke godtgjort, at sagsøgerne ved egen uforsigtighed eller passivitet har muliggjort kravets opståen eller medvirket til, at underslæbet forblev skjult så længe, at kravet først blev anmeldt i dødsboet efter proklamafristens udløb eller, at sagen er blevet forsinket og fyldestgørelsesmulig- hederne forringet eller, at der er noget andet grundlag for at lade sagsøgernes krav bortfalde eller nedsætte.” retten foreslog sagen forligt ved, at det sagsøgte advokataktieselskab tog bekræftende til genmæle, hvilket skete. det sagsøgte advokataktieselskab betalte 960.000 kr. til a og b. ved brev af
april 2005 til advokat h meddelte advokatsamfundets erstatningsfond blandt andet: ”det kan meddeles, at erstatningsudvalget har besluttet ikke at yde deres klient boet efter c erstatning i forbindelse med afdøde advokat d. - 5 - det er erstatningsudvalgets beslutning, at afvise deres klients krav om erstatning idet, der af deres klient er udvist betydelig passivitet samt sket for sent anmel- delse i erstatningsfonden. den af erstatningsfonden tidligere meddelte afvisning af
februar 2003 fastholdes dermed.” ved brev af
oktober 2006 fra advokat j blev advokatsamfundets erstatningsfond igen an- modet om at revurdere afslaget i sagen. den
december 2006 besvarede advokatsamfundets erstatningsfond anmodningen om gen- optagelse. det fremgår af brevet blandt andet: ”deres anmodning om genoptagelse har nu været forelagt erstatningsudvalget, der har besluttet at afvise at udbetale erstatning til deres klient. begrundelsen herfor er, at der er udvist passivitet i form af manglende kontrol i perioden fra 1995-2001, idet deres klient ikke har modtaget nogen opgørelser el- ler konkrete informationer om kontoen i luxembourg. telefonisk kontakt af gene- rel karakter kan ikke opfylde dette krav om kontrol. det følger direkte af vedtægten for det danske advokatsamfund § 48, stk. 2,
pkt., at anmodning skal indgives senest 6 måneder efter det tidspunkt, da skade- lidte blev eller ved sædvanlig agtpågivenhed burde være blevet bekendt med det tab, der påstås at være lidt. i dette tilfælde finder erstatningsudvalget således, at deres klient ved almindelig kontrol, tidligere burde have opdaget det manglende beløb på kontoen. fristen for anmeldelse i erstatningsfonden begynder således allerede i denne periode, hvorfor anmeldelsen afvises som værende for sent anmeldt i erstatningsfonden. det bemærkes endvidere, at erstatningsudvalget ved afgørelsen har været op- mærksom på, at dommeren i sin tilkendegivelse af
marts 2004 angiver, at ret- ten ikke finder, at deres klient har nogen form for egen skyld for den sene anmel- delse i dødsboet i forhold til erstatningskravet mod advokatfirmaet, hvor afdøde advokat d arbejdede i en del af den periode beløbene blev hævet på kontoen.” ved brev af
januar 2008 anmodede advokat k på vegne af a og b igen advokatsamfun- dets erstatningsfond om at revurdere afslaget. advokatsamfundets erstatningsfond afviste også denne anmodning om genoptagelse. af et brev af
maj 2008 fremgår blandt andet: ”deres anmodning om genoptagelse har nu været forelagt erstatningsudvalget, der har besluttet at fastholde den seneste afvisning af sagen. - 6 - i forhold til deres nye anbringende om den udviste passivitets irrelevans bemær- kes det, at erstatningsfonden først og fremmest ser sig forpligtet til at vurdere de anmeldte sager ud fra de relevante vedtægtsbestemmelser, og alene herunder ind- drage almindelige erstatningsretlige principper og retsregler. erstatningsudvalget har i overensstemmelse hermed valgt at fastholde relevansen af den udviste passi- vitet.” der er mellem parterne enighed om, at advokatsamfundets erstatningsfond ikke er en fond i fondslovens forstand, men at der er tale om en hensat kapital i advokatsamfundet. der er under sagen fremlagt et notat af
august 2012 fra advokatsamfundets sekretariat med oversigt over anmeldelser i og afgørelser truffet af advokatsamfundet erstatningsfond vedrø- rende advokat d samt kopi af de enkelte afgørelser i anonymiseret form. retsgrundlaget i den dagældende vedtægt for det danske advokatsamfund af
maj 1983 er det om an- svarsforsikring, garanti og erstatningsfonden bestemt blandt andet: ”§ 44 stk.
ethvert medlem har pligt til at tegne ansvarsforsikring i henhold til en af advokatrådet godkendt police til dækning af det erstatningsansvar, det som advo- kat måtte ifalde for formueskade påført tredjemand ved enhver form for uagtsom handling eller undladelse, der skyldes advokaten eller advokatens personale. for- sikringssummen skal andrage mindst 2,5 millioner kroner. … § 44 a stk.
ethvert medlem har pligt til gennem en erklæring fra et forsikringsselskab eller et pengeinstitut at stille garanti i henhold til en af advokatrådet godkendt ga- rantiformular om, at vedkommende som selvskyldner hæfter direkte overfor en advokats klient for dækning af tab, som klienten har lidt ved, at advokaten eller dennes personale uretmæssigt har forbrugt midler, der var advokaten betroet i dennes egenskab af advokat. garantisummen skal andrage mindst 5 millioner kroner. … § 45 stk.
fondens navn er det danske advokatsamfunds erstatningsfond. stk.
fondens formål er at sætte advokatrådet i stand til efter et frit skøn at yde erstatning til hel eller delvis dækning af tab, som ikke dækkes af den i § 44 nævnte ansvarsforsikring eller den i § 44 a nævnte garanti, og som er lidt som følge af 1) en advokats eller dennes personales fejl, forsømmelse eller andet an- svarspådragende forhold i forbindelse med advokatvirksomhed, eller 2) en advo- - 7 - kat eller dennes personales uretmæssige forbrug af midler, der var advokaten be- troet i dennes egenskab af advokat. ... § 48 stk.
der nedsættes et udvalg – erstatningsudvalget – bestående af 5 advokater udpeget af advokatrådet til at afgøre om og i hvilke tilfælde og med hvilke beløb, erstatning skal ydes. ... stk.
anmodning om erstatning af advokatsamfundets erstatningsfond frem- sættes skriftligt over for advokatsamfundets sekretariat, bilagt fornøden doku- mentation. anmodningen må indgives senest 6 måneder efter det tidspunkt, da skadelidte blev eller ved sædvanlig agtpågivenhed burde være blevet bekendt med det tab, der påstås at være lidt. ... stk.
erstatningsudvalget afgør endeligt, om der skal ydes erstatning af fonden, og spørgsmål herom kan ikke indbringes for domstolene. ... § 51 ... stk.
som vejledende for afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt tabet bør erstat- tes og i bekræftende fald i hvilket omfang, fremhæves følgende momenter: arten af og omstændighederne ved det foreliggende tab, det af skadelidte udviste for- hold, beskaffenheden af klientforholdet, eventuelt slægtskabs-, svogerskabs- eller venskabsforhold mellem advokaten og skadelidte, samt skadelidtes alder, stilling og økonomiske forhold. ...” vedtægten blev i medfør af den dagældende retsplejelovs § 143, stk. 4, godkendt af justitsmi- nisteriet ved bekendtgørelse nr. 285 af
juni 1983 om godkendelse af vedtægt for det dan- ske advokatsamfund. ved lov nr. 520 af
juni 2007 om ændring af retsplejeloven blev retsplejelovens § 143, stk. 1, affattet således: ”det danske advokatsamfund udgøres af alle danske advokater.” af forarbejderne til loven fremgår af folketingstidende 2006-07, tillæg a, s. 5430 blandt andet: ”lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter: - 8 - - reguleringen af advokatsamfundet ændres ved, at advokatsamfundet ikke frem- over skal have karakter af en forening, men omdannes til en ved lov oprettet og reguleret institution, der udgøres af alle advokater, og som fortrinsvis varetager tilsyns- og disciplinærfunktioner i forhold til alle advokater.” det fremgår videre samme sted af s. 5468-5469 blandt andet: ”til nr. 20 (§ 143, stk. 1) med ændringen af bestemmelsen præciseres det, at advokatsamfundet ikke er en forening, men en ved lov oprettet og reguleret institution, som varetager de ved lov fastsatte samfundsmæssige og almennyttige opgaver i forhold til advokaterne. hovedaktiviteten for advokatsamfundet vil efter forslaget være at sikre overhol- delse af de særlige advokatpligter gennem et udvidet tilsyn og et effektivt og mo- derniseret disciplinærsystem. tilsynet vil navnlig bestå i udfærdigelse af og kon- trol med overholdelse af de advokatetiske regler og klientkontoreglerne, kontrol med forsikring og garantistillelse m.v., så klienterne er sikret, hvis advokaten gi- ver forkert rådgivning eller misbruger klientkontoen. … advokatsamfundet, herunder advokatrådet, er efter gældende ret ikke en del af den offentlige forvaltning. det betyder bl.a., at offentlighedsloven og forvalt- ningsloven ikke gælder for advokatsamfundet. derimod anses advokatnævnet for en del af den offentlige forvaltning, og som følge heraf gælder offentligheds- loven og forvaltningsloven for nævnets virksomhed. det forudsættes ved dette lovforslag, at advokatsamfundet, herunder advokatrå- det, heller ikke fremover skal betragtes som en del af den offentlige forvaltning, og at advokatnævnet – som hidtil – udgør en del af den offentlige forvaltning.” af betænkning nr. 1479/2006 om retsplejelovens regler om advokater fremgår det af side 37 blandt andet: ”erstatningsfondens formål begrænses herefter som følge af, at ansvarsforsikrin- gen udvides til også at dække grov uagtsomhed, og at der indføres en individuel garantiordning. hvis skadelidtes krav ikke dækkes af en ansvarsforsikring eller garanti, sikres det, at skadelidte, hvis kravet ikke kan fås dækket hos den ansvar- lige advokat, med visse begrænsninger kan få dækket sit tab af erstatningsfon- den.” det fremgår videre af betænkningens s. 215 blandt andet: ”udvalget finder, at heller ikke det danske advokatsamfund kan anses for at være en forening i sædvanlig privatretlig forstand. hvor en privatretlig forening er baseret på den aftale, som medlemmerne har indgået ved foreningsvedtægten, vir- ker advokatsamfundet inden for de regler, der følger af retsplejeloven. det frem- går heraf, af advokatsamfundets vedtægter samt nogle af dets regler (herunder om sikring af betroede midler) skal godkendes af justitsministeren. ligeledes tillæg- - 9 - ger retsplejeloven advokatsamfundet en række opgaver i forbindelse med bl.a. til- syn og klagesagsbehandling. da denne retlige regulering har til formål at varetage hensyn til almenheden (herunder klienterne og retsvæsenet), kan man sige, at ad- vokatsamfundet herved udfylder en offentligretlig funktion.” endelig fremgår det af betænkningens s. 225 blandt andet: ”justitsministeriet skal i medfør af retsplejelovens §§ 127 og 143, stk. 4, god- kende ændringer i advokatsamfundets klientkontovedtægt samt vedtægt for det danske advokatsamfund. herved opnås en fornuftig balance mellem på den ene side advokatsamfundets selvbestemmelse i form af, at det er advokatmødet, der vedtager ændringer i vedtægten, og på den anden side justitsministeriets mulighed for at udøve en vis form for kontrol med advokatsamfundet – som jo er tillagt of- fentligretlige beføjelser – idet justitsministeriet skal godkende ændringer i ved- tægterne.” i vedtægt for det danske advokatsamfund som vedtaget på advokatmødet den
oktober 2008 er det om ansvarsforsikring, garanti og erstatningsfonden bestemt blandt andet: ”§ 61 stk.
enhver advokat har pligt til at tegne ansvarsforsikring i henhold til en af advokatrådet godkendt police til dækning af det erstatningsansvar, som personen som advokat måtte ifalde for formueskade påført tredjemand ved enhver form for uagtsom handling eller undladelse, der skyldes advokaten eller advokatens perso- nale. forsikringssummen skal andrage mindst 2,5 millioner kroner. … § 62 stk.
enhver advokat har pligt til gennem en erklæring fra et forsikringsselskab eller et pengeinstitut at stille garanti i henhold til en af advokatrådet godkendt ga- rantiformular om, at vedkommende som selvskyldner hæfter direkte over for en advokats klient for dækning af tab, som klienten har lidt ved, at advokaten eller dennes personale uretmæssigt har forbrugt midler, der var advokaten betroet i dennes egenskab af advokat. garantisummen skal andrage mindst 5 millioner kroner. … § 63 stk.
fondens navn er det danske advokatsamfunds erstatningsfond. stk.
fondens formål er at sætte advokatrådet i stand til efter et frit skøn at yde erstatning til hel eller delvis dækning af tab, som ikke dækkes af den i § 61 nævnte ansvarsforsikring eller den i § 62 nævnte garanti, og som er lidt som følge af 1) en advokats eller dennes personales fejl, forsømmelse eller andet ansvarspå- dragende forhold i forbindelse med advokatvirksomhed, eller 2) en advokats eller dennes personales uretmæssige forbrug af midler, der var advokaten betroet i den- nes egenskab af advokat. ... - 10 - § 66 stk.
der nedsættes et udvalg – erstatningsudvalget – bestående af 5 advokater udpeget af advokatrådet til at afgøre om og i hvilke tilfælde og med hvilke beløb, erstatning skal ydes. ... stk.
anmodning om erstatning af advokatsamfundets erstatningsfond frem- sættes skriftligt over for advokatsamfundets sekretariat og skal være bilagt fornø- den dokumentation. anmodningen skal indgives senest 6 måneder efter det tids- punkt, da skadelidte blev eller ved sædvanlig agtpågivenhed burde være blevet bekendt med det tab, der påstås at være lidt. ... stk.
erstatningsudvalget afgør endeligt, om der skal ydes erstatning af fonden, og spørgsmålet herom kan ikke indbringes for domstolene. ... § 69 ... stk.
erstatningsfonden lægger i sine afgørelser om erstatning navnlig vægt på følgende forhold: arten af og omstændighederne ved det foreliggende tab, det af skadelidte udviste forhold, beskaffenheden af klientforholdet, eventuelt slægt- skabs-, svogerskabs- eller venskabsforhold mellem advokaten og skadelidte samt skadelidtes alder, stilling og økonomiske forhold. ...” vedtægten er i medfør af retsplejelovens § 143, stk. 5, godkendt af justitsministeren ved be- kendtgørelse nr. 1131 af
november 2008 om godkendelse af vedtægt for det danske ad- vokatsamfund. forklaringer a har forklaret blandt andet, at han er selvstændig erhvervsdrivende og derudover underviser på hærens officersskole. advokat d blev antaget til bobehandlingen, fordi der var behov for en advokat med fransk- kundskaber og med indsigt i fransk ret og bobehandling. as søster, b, havde arbejdet på et advokatkontor og havde fået advokat d anbefalet som en person med de pågældende faglige kompetencer. advokat d fremstod som et fint og respektabelt menneske. c døde i schweiz på et skisportssted. bobehandlingen måtte i lang tid afvente en dødsårsags- attest fra den læge, som havde konstateret dødens indtræden. det tog lang tid og var årsagen til, at bobehandlingen først blev indledt i
- 11 - når han talte med advokat d, fik han altid gode forklaringer på, at bobehandlingen ikke var kommet videre. han havde ikke nogen mistanke om, at advokat d kunne finde på at foretage sig noget kriminelt. han og hans søster var klar over, at der eksisterede en særlig livsforsikring i luxembourg, idet de begge havde bidraget med lægeerklæringer, da deres far tegnede forsikringen. han var af den opfattelse, at han og hans søster hver ville få et beløb i størrelsesordenen 2,7 mio. kr. ved deres fars død. i starten var det hans opfattelse, at de ville få udbetalt forsikringen, når det danske bo var afsluttet, men han fik senere oplyst af advokat d, at de måtte afvente afslutnin- gen af det franske bo. han var ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at han ville få forsikringen udbetalt. han spurgte ikke, om de kunne få pengene fra forsikringen udbetalt på et tidligere tidspunkt. der var det franske bo, det danske bo og forsikringen i luxembourg. han og b havde ingen kontakt med den franske notar, som varetog det franske bo. den kontakt stod advokat d for. han bad ikke på noget tidspunkt advokat d om at udarbejde en egentlig talmæssig opstilling over aktiverne i det samlede bo, for han var bekendt med de forholdsvis få aktiver, der var. det var arten af aktiverne, der komplicerede boet. bobehandlingen blev også forsinket af, at cs enke ikke mente, at hun havde fået den rette andel af boet. advokat d informerede i den forbindelse om, at der havde været en uafhængig fransk advokat inde over sagen med henblik på at vurdere, om boet var opgjort korrekt. i januar 2001 forsøgte han at kontakte advokat d, men forgæves. han hørte først senere, at advokat d var død på det tidspunkt. han undrede sig ikke over, at han ikke hørte fra advokat d i lang tid, for advokat d havde netop skrevet til ham, at der ville gå noget tid. endvidere begyndte der i april 2001 at komme breve fra den franske notar, hvorfor han tænkte, at så skete der nok noget. det var under et møde den
august 2001 med advokat f, at han blev klar over, at advokat d havde begået underslæb. - 12 - advokat f foretog anmeldelse af kravet i advokat ds dødsbo, og herefter var det advokat h, som varetog deres interesser over for advokatens dødsbo. han kender ikke noget nærmere til advokat hs bestræbelser i den forbindelse og heller ikke noget til baggrunden for, at bobesty- rerens afvisning af anmeldelsen ikke blev anfægtet. l har forklaret blandt andet, at han er afdelingschef i advokatsamfundet. advokatsamfundets erstatningsfond blev oprettet af advokaterne selv for at dække tab, som klienter har lidt ved kontakt med en advokat, hvor tabet ikke er dækket af en forsikring eller garanti, og hvor erstatningsfonden finder det rimeligt, at der ydes erstatning. erstatningsudvalget består af 5 medlemmer, der er udpeget af advokatrådets bestyrelse. sagsbehandlingen af anmeldte sager forestås i første omgang af sekretariatet, der søger sa- gerne faktuelt oplyst med henblik på en vurdering af, om det er rimeligt, at erstatningsfonden dækker klientens tab. klienter har ikke ret til at få dækket deres tab. det beror på en konkret rimelighedsvurdering, som erstatningsudvalget foretager på baggrund af et oplæg fra sekreta- riatet. han husker i dag ikke meget om den konkrete sag, men det var ham, der underskrev erstat- ningsfondens afgørelser af
april 2005,
december 2006 og
maj
han har udarbejdet oversigten over afgørelser i andre sager, hvor erstatningsfonden har modtaget anmeldelser fra personer, der har været klienter hos advokat d. som det fremgår af oversigten, har erstatningsfonden i 4 tilfælde afvist kravene og i 2 tilfælde udbetalt beløb, der med forskellige begrundelser er blevet reduceret i forhold til de anmeldte beløb. erstatnings- fonden har ikke villet imødekomme en anmodning fra a og b om at fremlægge de underlig- gende bilag i de øvrige anmeldte sager, fordi de indeholder private oplysninger, som man ikke finder det passende at udlevere. der har ikke været andre sagsanlæg mod erstatningsfonden end a og bs. - 13 - oprindeligt indbetalte advokaterne som medlemmer af advokatsamfundet særskilte bidrag til erstatningsfonden, men det har ikke været tilfældet i mange år. det kan godt passe, at erstat- ningsfondens formue i 2003 udgjorde ca. 35 mio. kr. procedure a og b har navnlig gjort gældende, at de ikke har udvist passivitet eller uforsigtighed i for- bindelse med tabets opståen, herunder i perioden fra den
december 1997 til den
august 2001, idet de som arvinger på helt sædvanlig vis har betroet advokat d behandlingen af deres fars dødsbo og herunder betroet ham at foretage økonomiske dispositioner. spørgsmålet om passivitet eller uforsigtighed i forbindelse med tabets opståen er allerede blevet prøvet af domstolene, idet københavns byret ved tilkendegivelse af
marts 2004 afviste, at en sådan passivitet eller uforsigtighed var udvist på tidspunktet for anmeldelsen af kravet i dødsboet efter advokat d den
august
ingen af de hensyn, der ligger bag reglerne om retsforta- bende passivitet, taler for at lade a og bs krav mod advokatsamfundets erstatningsfond bort- falde. tværtimod taler hensynene bag erstatningsfonden for at yde a og b erstatning i denne sag. advokat d har løbende såvel mundtligt som skriftligt holdt a og b orienteret om bobe- handlingens status, og advokatsamfundets erstatningsfond har ikke oplyst eller dokumente- ret, hvilke faktiske omstændigheder der bevirker, at a og b i perioden fra den
december 1997 til den
august 2001 havde mulighed for og anledning til at opdage advokat ds un- derslæb. advokatsamfundets erstatningsfond har endvidere ikke godtgjort, at der består en pligt for klienter til at føre tilsyn med deres advokat i en sag som denne, og at en sådan even- tuel pligt skulle være tilsidesat af a og b, ligesom advokatsamfundets erstatningsfond ikke har godtgjort, at anmeldelse af a og bs krav er sket for sent. endelig er det gjort gældende, at uanset om advokatsamfundets erstatningsfond er en del af den offentlige forvaltning, en institution af offentligretlig karakter eller en organisation af mere privat karakter, skal almindelige retsgrundsætninger finde anvendelse på fondens virk- somhed. fonden kan ikke udøve et fuldstændigt frit skøn uafhængigt af almindelige offentlig- retlige og erstatningsretlige retsgrundsætninger, og det gøres gældende, at advokatsamfun- dets erstatningsfond har tilsidesat sådanne grundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen, i forbindelse med afgørelsen af
maj 2008, idet det må lægges til grund, at andre fysiske og - 14 - juridiske personer i samme faktiske og retlige situation som a og b efter anmeldelse har modtaget erstatning fra advokatsamfundets erstatningsfond. advokatsamfundets erstatningsfond skal i medfør af rentelovens § 3, stk. 2, betale renter af kravet 30 dage efter anmeldelsen den
august
advokatsamfundets erstatningsfond har navnlig gjort gældende, at a og b ikke har et rets- krav på erstatning fra advokatsamfundets erstatningsfond og herunder, at udenforstående ikke kan træffe afgørelse om, til hvem eller hvorvidt der skal ske udbetaling af erstatnings- fondens midler. advokatsamfundet er ikke en del af den offentlige forvaltning og er følgelig ikke underlagt forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen. uanset at de forvaltningsmæssige betragtninger ikke finder anvendelse, så er lighedsgrund- sætningen ikke blevet tilsidesat af advokatsamfundets erstatningsfond ved behandlingen af a og bs anmodning om erstatning og ved det efterfølgende afslag – snarere tværtimod. advo- katsamfundets erstatningsfond afviste i alt fem af de syv anmeldte krav vedrørende forhold begået af advokat d, heraf tre med grundlæggende samme begrundelse som er givet a og b. endelig er det gjort gældende, at advokatsamfundets erstatningsfonds afgørelse er truffet på baggrund af et skøn i overensstemmelse med reglerne herom i advokatsamfundets vedtægt. det følger af den dagældende vedtægts § 45, stk. 2, at erstatning ydes efter et frit skøn til hel eller delvis dækning af et tab. behandlingen af anmodningen er sket i overensstemmelse med vedtægtens forskrifter, og erstatningsfondens anvendelse af vedtægten er ikke gået ud over rammerne for det skøn, som fonden efter vedtægten skal udøve. a og b har i øvrigt ikke do- kumenteret eller sandsynliggjort, at advokatsamfundets erstatningsfond ved behandlingen har skønnet forkert. a og b har udvist en uforsigtighed og passivitet, der berettiger advokat- samfundets erstatningsfond til ikke at imødekomme deres anmodning. rettens begrundelse og resultat - 15 - i forbindelse med ændringen af retsplejelovens regler om advokaters virksomhed i 2007 blev det i forarbejderne præciseret, at advokatsamfundet ikke er en forening, men en ved lov op- rettet og reguleret institution, som varetager de ved lov fastsatte samfundsmæssige og almen- nyttige opgaver i forhold til advokater. advokatsamfundet er tillagt en særlig rolle, idet advokatsamfundet gennem tilsyn og kontrol skal sikre overholdelse af de pligter, som advokaterne er pålagt. i medfør af retsplejelovens § 127 udfærdiger advokatsamfundet blandt andet regler om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler og om sikkerhed mod økonomisk ansvar, som kan pådrages under udøvelse af advokatvirksomhed, samt regler om iværksættelse af de fornødne kontrol- foranstaltninger. sådanne regler findes den dagældende vedtægt for advokatsamfundet §§ 44 og 44a (nugældende vedtægts §§ 61 og 62), hvoraf det fremgår, at alle advokater har pligt til at tegne ansvarsforsikring og til at stille garanti. det fremgår af den dagældende vedtægts § 45, stk. 2, (nugældende vedtægts § 63, stk. 2), at erstatningsfondens formål er at sætte advokatrådet i stand til efter et frit skøn at yde erstat- ning til hel eller delvis dækning af tab, som ikke dækkes af ansvarsforsikringen eller garan- tien. anmodningen om erstatning skal være indgivet senest 6 måneder efter det tidspunkt, da skadelidte blev eller ved sædvanlig agtpågivenhed burde være blevet bekendt med det påstå- ede tab, jf. dagældende vedtægt § 48, stk. 2, (nugældende vedtægt § 66, stk. 2). i den dagæl- dende vedtægts § 51, stk. 3, (nugældende vedtægt § 69, stk.4) er der angivet en ikke udtøm- mende række af forhold, som tillægges betydning ved afgørelsen af, om erstatning skal ydes og i givet fald i hvilket omfang. erstatningsfonden er etableret af advokaterne selv, og der findes ingen lovgivningsmæssige krav til etableringen heraf eller til erstatningsfondens virksomhed. erstatningsfonden er såle- des kun reguleret i vedtægten. landsretten finder allerede af denne grund, at advokatsamfun- dets erstatningsfond ikke er en del af den offentlige forvaltning, hvorfor almindelige forvalt- nings- og offentligretlige regler og retsgrundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen, ikke umiddelbart finder anvendelse på erstatningsfondens virksomhed. det forhold, at vedtægten ved bekendtgørelse er godkendt af justitsministeren i medfør af retsplejeloven § 143, kan ikke føre til et andet resultat. - 16 - advokatsamfundets erstatningsfonds afgørelser af
februar 2003,
april 2005,
de- cember 2006 og
maj 2008 er efter begrundelserne i afgørelserne truffet efter en vurdering af forhold, som er indeholdt i de overnævnte bestemmelser i vedtægten, og som indebærer et betydeligt element af skønsudøvelse. fonden har således ved afgørelserne holdt sig inden for rammerne af vedtægten. landsretten finder herefter, at der ikke er grundlag for at foretage en nærmere prøvelse af det udøvede skøn. advokatsamfundets erstatningsfonds påstand om frifindelse tages derfor til følge. a og b skal betale sagsomkostninger for landsretten til advokatsamfundets erstatningsfond med 100.000 kr. beløbet omfatter udgifter til advokatbistand. ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der taget hensyn til sagens omfang, varighed og karakter og herunder til, at sagen er henvist til landsretten i medfør af retsplejelovens § 226, stk.
der er ligeledes taget hensyn til, at der har været afholdt særskilt procedure af en dags varighed om spørgsmålet om afvisning af sagen samt afgørelsen vedrørende dette spørgsmål. thi kendes for ret: advokatsamfundets erstatningsfond frifindes. i sagsomkostninger for landsretten skal a og b inden 14 dage betale 100.000 kr. til advokat- samfundets erstatningsfond. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.