afsagt den 15. april 2015 af østre landsrets 14. afdeling

dom afsagt den

1. april 2015 af østre landsrets
2. afdeling (landsdommerne rosenløv, lone kerrn-jespersen og martin broms (kst.) med domsmænd).
3. afd. nr. s-442-15: anklagemyndigheden mod t (cpr.nr. …) (advokat luise høj, besk.) holbæk rets dom af
4. februar 2015 (60-4074/2014) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet, herunder at forholdet hen- føres under straffelovens § 119, stk. 1, samt til skærpelse, herunder at straffen ikke fastsættes under henvisning til straffelovens § 82, nr.
5. domfældte har med østre landsrets tilladelse af
6. marts 2015 kontraanket til frifindelse, og har subsidiært påstået formildelse. forklaringer der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og af vidnet a, der har forklaret i det væsentlige som i byretten. der er for landsretten endvidere afgivet forklaring af f. den forklaring, som vidnet b afgav i byretten, er dokumenteret i medfør af retsplejelovens §
7. tiltalte har forklaret bl.a., at a i en e-mail, der ikke er fremlagt under straffesagen, takkede for en behagelig telefonsamtale. han hidser sig aldrig op eller smider om sig med ting. det har han heller ikke gjort under denne sag. i anledning af sagen har han talt i ganske få sekun- der med en politimand. i den forbindelse sagde han, at han ikke ville udtale sig, og at politiet - 2 - måtte henvende sig til hans advokat. han har modtaget et brev fra politiet indeholdende sig- telsen. brevet er dateret den
8. juli 2014, men han har først modtaget det i september
9. hele sagen drejer sig om hans søn c, der i november 2012 uden forudgående underretning eller drøftelse i skolen fik udleveret et nyt skema, hvorefter c fremover skulle have eneunder- visning. han er meget utilfreds med hele processen i den sammenhæng. folketingets om- budsmand har da også i en udtalelse af
10. oktober 2014 udtalt kritik af kommunen. da skolen ønskede, at c skulle på et behandlingshjem, overgik sagen til holbæk kommune. holbæk kommune har ikke villet svare på hans henvendelser i den anledning. i begyndelsen af de- cember 2013 skulle han i retten på grund af en sag om tvangsfjernelse af c. i den forbindelse overtog hans advokat og hans støtte- og kontaktperson, f, der tidligere har været eneundervi- ser for c, kommunikationen med kommunen. advokaten og f fik heller ikke svar på henven- delser om c. i ugen op til den
11. juli 2014 var han to gange blevet kontaktet på sin adresse om c. c, der da var 14 år, gik hjemme uden at gå i skole, hvilket han gentagne gange har kontaktet myndighe- derne om. ved den første henvendelse kom de sociale myndigheder og kort efter politiet. ved den anden henvendelse mødte politiet op med 5 betjente. det blev nævnt, at han havde et til- hold, men det kunne han ikke få på skrift. det var baggrunden for, at han henvendte sig til kommunen for at spørge, om han havde et tilhold. når han ringer til kommunen, får han ofte at vide, at han skal slappe af. til det svarer han, ”at der er folk, der har kørt ind i facaden på kommunens bygning, og folk, der har banket sagsbe- handlere, og den række har han ikke stillet sig i”. det kan være sådan en udtalelse, som a har misforstået. a har forklaret bl.a., at hun er kontoruddannet. tiltalte indledte telefonsamtalen den
12. juli 2014 med at sige, at han var meget vred, ligesom han også var meget højlydt. hun er bekendt med, at der har verseret en langvarig sag i … om hans søns skolegang. hun har også deltaget i møder i … som bisidder for tiltalte. i borgerservice skal personalet hjælpe borgerne, og man har således en neutral funktion. borgerservice sagsbehandler ikke, men kan f.eks. forklare en afgørelse eller hjælpe med at formulere en klage. inden tiltalte og hun afsluttede samtalen den
13. juli, talte tiltalte pænt til hende. tiltalte sagde flere gange, at han ville tage hjem til perso- - 3 - ner, som stod på en liste, og han nævnte i den forbindelse b. han sagde endvidere, at hun kunne sige det, til hvem hun havde lyst, så politiet kunne hjem til ham. derfor var han efter hendes opfattelse klar over, at der var tale om trusler. tiltalte sagen, at han ville skære halsen over på b. b er leder af … og ikke en tæt kollega. på grund af samtalens karakter følte hun ikke, at hun kunne sidde truslerne overhørig. f har forklaret bl.a., at han er støtte- og kontaktperson for tiltalte. han mødte c og tiltalte, da c fra sommeren 2012-2013 havde eneundervisning hos ham. han har været inde over kom- munikationen med holbæk kommune i sommeren 2014, og han har herunder selv forsøgt at få svar fra kommunen, ligesom han har deltaget i møder med kommunen. der har været en hård tone i kommunikationen. i marts eller april 2014 var han og tiltalte til et møde med d på holbæk kommune. denne indvilligede i, at kommunikationen fra kommunens side skulle forbedres, således at man ville svare på henvendelser inden for et par dage. det fungerede en måneds tid, hvorefter man vendte tilbage til ikke at svare. det blev tiltalte meget frustreret over. vidnets opgave var at være ”buffer” mellem tiltalte og kommunen; men han har også haft en terapeutisk rolle i forhold til tiltalte. personlige oplysninger tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at c er blevet hjemgivet til ham den
14. no- vember
15. c har imidlertid fået en dom med vilkår om, at han skal rette sig efter kommu- nens anvisninger. derfor opholder c sig nu i fredericia. retsgrundlaget straffelovens § 119 blev ved lov nr. 87 af
16. marts 1939 ændret med indsættelse af stk. 2 i bestemmelsen. af forarbejderne til denne lovændring, jf. rigsdagstidende 1938-39, tillæg a, sp. 3770-71, fremgår: ”til § 119 den nugældende bestemmelse i § 119, stk. 1, er saaledes begrænset, at den kun finder anvendelse, naar truslen om vold er fremsat direkte til den paagældende tjenestemand, hvorimod bestemmelsen ikke finder anvendelse, naar en trusel fremsættes i pressen, paa offentligt møde eller andetsteds. endvidere omfatter be- stemmelsen kun trusler om vold, mens trusler om tilføjelse af andre onder ikke kan rammes efter denne bestemmelse. - 4 - hvor det drejer sig om personer, der har myndighed til at træffe egentlig afgø- relse vedrørende retslige forhold, saaledes dommere, overordnede tjenestemænd indenfor politi og anklagemyndighed og andre overordnede administrative myn- digheder, finder ministeriet det urimeligt, at bestemmelsens rækkevidde er saa begrænset. i disse tilfælde, hvor det drejer sig om ansvarlige myndigheder, bør den i § 119, stk. 1, fastsatte kvalificerede straf kunne komme til anvendelse ikke alene, hvor det drejer sig om trusler om vold, der i det hele i denne henseende spiller en ret ringe rolle, men ogsaa hvor det drejer sig om andre trusler af en grovere karakter; f. eks. vil en trusel om skandalisering ofte kunne være mindst lige saa strafværdig som en trusel om vold. det bør endvidere ikke være afgø- rende, om truslerne er fremsat direkte overfor tjenestemanden eller paa en hvil- ken som helst anden maade. man foreslaar derfor som nyt stk. 2 at optage en bestemmelse, hvorefter den sær- lige strafferamme skal komme til anvendelse, naar der fremsættes trusel om vold, om frihedsberøvelse eller om sigtelse for strafbart eller ærerørige forhold mod nogen, der af det offentlige er tillagt domsmyndighed eller myndighed til at træffe afgørelse vedrørende retsforhold eller vedrørende haandhævelsen af sta- tens straffemyndighed, i anledning af tjenesten eller hvervet eller iøvrigt med et af de i stk. 1 nævnte formaal.” procedure anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om domfældelse efter straffelovens § 119 anført, at det er bevist, at tiltalte forsætligt har fremsat de trusler, der fremgår af anklageskrif- tet, og at han, selv om han ikke har fremsat truslerne direkte over for b, har haft forsæt til, at truslerne blev viderebragt til b. lignende trusler er i retspraksis henført under § 119, men der er også eksempler på, at sådanne forhold ikke er henført under § 119, men under § 266, jf. tfk 2013.630 v. på et møde den
17. september 2014 i et forum bestående af repræsentanter for anklagemyndigheden og forsvarsadvokaterne var der enighed om at pege bl.a. på trusler mod offentligt ansatte fremsat over for tredjemand som emne på fokusområder, som det i den kommende tid vil være hensigtsmæssigt at søge at få højesterets stillingtagen til. subsidiært skal forholdet henføres under straffelovens §
18. der er ikke grundlag for at anvende straffelovens § 82, nr. 7, ved straffastsættelsen. straffen bør fastsættes til fængsel i 30 dage, som der ikke er grundlag for at gøre betinget, heller ikke med vilkår om udførelse af samfundstjeneste. - 5 - tiltalte har til støtte for påstanden om frifindelse anført, at han må være blevet misforstået under telefonsamtalen med a, idet han ikke har fremsat trusler. hvis det findes bevist, at der har været tale om trusler, bør forholdet henføres til straffelovens § 266, og ikke til § 119, idet udtalelserne ikke er fremsat direkte over for b. tiltalte kunne ikke have nogen forventning om, at hans udtalelser fremsat over for en person i borgerser- vice, der fungerer uafhængigt af …, hvor b er ansat, ville blive viderebragt. for så vidt angår straffastsættelsen er det anført, at der bør ske formildelse, ligesom straffen under hensyn til tiltaltes personlige forhold bør gøres betinget, eventuelt på vilkår om udfø- relse af samfundstjeneste. landsrettens begrundelse og resultat landsretten tiltræder, at det er bevist, at tiltalte under telefonsamtalen den
19. juli 2014 har udtalt sig, som det er anført i anklageskriftet. landsretten har herved lagt vægt på, at a som vidne har forklaret troværdigt og detaljeret om telefonsamtalen den
20. juli 2014 mellem hende og tiltalte. landsretten har endvidere lagt vægt på as e-mail af
21. juli 2014 kl. 14.58 til til- talte, hvori hun skriver, at b har oplyst, at tiltalte ikke har polititilhold, men at det vil ske, hvis tiltalte ”fortsætter” med at fremsætte trusler. endelig har landsretten lagt vægt på, at a efter telefonsamtalen med tiltalte følte sig nødsaget til at orientere b og dennes leder om indholdet af samtalen. spørgsmålet er herefter om, dette forhold er omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, om den, der ”overfalder” en person, hvem det påhviler at handle i offentlig tjeneste eller hverv. den omhandlede trussel er ikke fremsat over for b, men over for a. landsretten finder det bevist, at tiltalte måtte indse det som overvejende sandsynligt, at hans trusler ville blive vide- rebragt til b. landsretten finder imidlertid, at tiltalte ikke ved fremsættelsen af truslerne har ”overfaldet” b, således som dette begreb efter forarbejderne til ændringen af straffelovens § 119 i 1939 må forstås. derimod er truslerne efter deres indhold omfattet af straffelovens §
22. landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af denne bestemmelse. - 6 - det forhold, at tiltalte har været frustreret over holbæk kommunes sagsbehandling i forhold til hans søn, fører ikke til, at de fremsatte trusler ved tiltaltes telefoniske henvendelse til kommunen kan anses for omfattet af straffelovens § 82, nr.
23. efter truslernes karakter og henset til, at tiltalte tidligere er straffet for overtrædelse af straffelovens § 266, forhøjer lands- retten herefter straffen til fængsel i 20 dage. på baggrund af tiltaltes personlige forhold finder landsretten det forsvarligt at gøre straffen betinget, jf. straffelovens § 56, på vilkår som nedenfor bestemt. byrettens bestemmelse om sagsomkostninger stadfæstes. thi kendes for ret: byrettens dom i sagen mod t ændres, således at han straffes med fængsel i 20 dage. fuldbyr- delsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra landsrettens dom på be- tingelse af, at tiltalte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold og at tiltalte i 1 år af prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen. statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.