retten i holbæk udskrift af dombogen dom afsagt den 5. februar 2015 rettens nr. 60-4074/2014 politiets nr. 1200-70311-00055-14 anklagemyndigheden mod t cpr-nummer … der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. anklageskrift er modtaget den 29. december 2014. t er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, subsidiært § 266, ved den 9. juli 2014 ca. kl. 11.00, ved telefonisk henvendelse til borgerrådgivningen i holbæk kommune, over for administrativ medarbejder a, flere gange at have fremsat trusler mod … af … b, idet han bl.a. udtalte, at "ville finde hende og skære halsen over på hende", samt flere gange ud- talte, at han ville slå b ihjel eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde frygt for liv eller helbred hos b. påstande anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. tiltalte har nægtet sig skyldig. sagens oplysninger der er afgivet forklaring af tiltalte t og af vidnerne b og a. forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. tiltalte er tidligere straffet senest ved dom og bøde af 13. april 2010 med fængselsstraf i 30 dage med betingelser indtil den 13. april 2011 samt bøde på 1.000 kr., forvandlingsstraf i 10 dage, for overtrædelse af straffe- lovens § 266 og (
- nu)bekendtgørelse af lov nr. 704 af 22. juni 2009 om våben og eksplo- sivstoffer (våbenloven) § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. (
- nu)bekendtgø- relse nr. 997 af 19. oktober 2009 om våben ammunition med videre § 15 (tidligere § 14), stk. 1, nr. 3 og 5, jf. våbenloven § 4, stk. 2, nr. 1. i medfør af straffelovens § 56, stk. 2 mod 1 års prøvetid fra endelig dom. i medfør af straffelovens § 75, stk. 2 konfiskation af 1 jugo- - 2 - slavisk militærriffel mærket crvena zastava, kaliber 7, 62x39 maskinpistol, 1 springkniv, 1 butterflykniv og 3 enhåndsbetjente foldeknive. kriminalforsorgen har den 4. november 2014 oplyst, at "såfremt retten finder at sagen kan afgøres med en betinget dom, skønnes t egnet til at mod- tage en sådan afgørelse. der skal dertil forslås vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen i 1 år. t skønnes mindre egnet til at modtage en dom med vilkår om udførelse af samfundstjeneste. dette begrundes i hans fysiske helbredsforhold." tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han gennem flere år har forsøgt at få hjælp fra kommunen til sin søns skolegang, hvilket stadig ikke er lykkedes. det har frustreret ham meget. der har også været nogle problemer med sønnens adresse, som uden hans samtykke er flyttet til moderens adresse, selvom han har forældremyndigheden. rettens begrundelse og afgørelse det fremgår af tiltaltes forklaring, at han erkender d 9. juli 2014 at have ringet til borgerråd- givningen i holbæk kommune og talt med a. han gav - som ofte før - udtryk for at have brug for kommunens hjælp, og få afklaret om han havde et politi tilhold i forhold til kommunen. han var frustreret, men nægter at have udtalt som anført i anklageskriftet. a skrev senere på dagen en mail, hvor hun bla. skrev "tak for behagelig samtale" og oplyste, at han ikke havde politi tilhold. stemningen var ikke anderledes under samtalen end i den efterfølgende mail. han har et dybt stemmeleje og kan derfor nemt opfattes som "vred". retten lægger på baggrund af as forklaring til grund, at tiltalte d 9. juli 2014 sidst på formid- dagen ringede til holbæk kommune og talte med a og under denne samtale, hvor han ifølge vidnet var tydeligt frustreret og vred bla sagde, at han ville finde b og skære halsen over på hende og derudover flere gange sagde, at han ville slå hende ihjel. det lægges endvidere til grund, at tiltalte under telefonsamtalen har sagt, at a "kunne gå til hvem hun ville - så kan politiet komme hjem til mig" denne forklaring støttes af b, der bla. har forklaret, at hun via en mail d. 9. juli 2014 fra a blev bekendt med, at tiltalte var fremkommet med trusler mod hende. a fortalte hende senere på dagen det konkrete indhold af truslerne, bla at han havde truet med at skære halsen over på hende, hvilket gjorde hende bange. retten finder det herefter bevist, at tiltalte under en telefonsamtale med a d 9. juli 2014 har udtalt som anført i anklageskriftet, og at han har været bevidst om, at truslerne ville blive vi- deregivet til b, mod hvem de var rettet. da truslerne således ikke er fremsat direkte over for den truede, finder retten det imidlertid betænkeligt at henføre forholdet under straffelovens §119 stk. 1. jf. tfk 2013.630, hvor der bla. er henvist til forarbejderne til denne bestem- melse. retten vurderer, at truslerne har et sådant indhold, at de er omfattet af straffelovens § 266, hvorfor forholdet henføres under denne bestemmelse. straffen fastsættes til fængsel i 14 dage, jf. straffelovens § 266, jf. § 82, nr. 7. retten har ved strafudmålingen lagt vægt på at udtalelserne, sådan som sagen foreligger op- lyst, er fremkommet under stor sindsbevægelse/ i frustration over ikke at føle sig forstået af holbæk kommunes personale og efter bla. at have udtalt "jeg kan ikke klare mere - jeg vil have hjælp" - 3 - retten finder på baggrund af sagens karakter og udtalelsernes indhold ikke grundlag for at gøre straffen betinget. thi kendes for ret: tiltalte t skal straffes med fængsel i 14 dage. tiltalte skal betale sagens omkostninger.