lukkede døre

lukkede døre højesterets dom afsagt onsdag den

1. marts 2010 sag 251/2009 (
2. afdeling) m (advokat dorthe fuglsang, beskikket) mod f (advokat lone falkenberg, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten på frederiksberg den
3. maj 2009 og af østre landsrets
4. afdeling den
5. juli
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: per sørensen, poul søgaard, jytte scharling, poul dahl jensen og jens peter christensen. påstande appellanten, m, har påstået stadfæstelse af byrettens dom, således at den fælles forældremyn- dighed over a ikke ophæves og således, at a skal have bopæl hos hende. subsidiært har hun påstået, at den fælles forældremyndighed over a ophæves, og at forældremyndigheden til- lægges hende alene. indstævnte, f, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. subsidiært har han påstået, at den fælles forældremyndighed over a ikke ophæves, og at a skal have bopæl hos ham. supplerende sagsfremstilling i notat af
7. september 2009 fra statsforvaltningen hovedstaden om børnesamtale med a hedder det bl.a.: - 2 - ”indtryk a på 6 år fremtræder umiddelbart som en alderssvarende dreng. han følger trygt med ind i lokalet og der er en god kontakt. det er indtrykket, at a har en oplevelse af, at have 2 hjem og at han trives begge ste- der med en god tilknytning til begge forældre. han giver klart udtryk for, at han øn- sker at fortsætte den nuværende deleordning, da han holder lige meget af sin far og mor. samtidig giver han udtryk for, at han savner den af forældrene han ikke er sammen med. det er indtrykket, at a godt kunne tænke sig, at have lidt kontakt med den af forældrene, han ikke aktuelt er sammen med. a fortæller om 2 perioder, hvor han bedre har kunnet lide den ene forældre end den anden. det er vigtigt i denne sammenhæng at påtænke, at a med en alder på kun 6 år er meget påvirkelig og kon- kret tænkende og at hans oplevelser af savn og tilknytning jævnligt vil kunne skifte indenfor kortere perioder.” siden a var 2 år, har forældrene praktiseret en deleordning for samvær, således at hver af forældrene havde a 7 dage ad gangen. f ændrede i midten af december 2009 ensidigt samvæ- ret til at være hver anden weekend fra fredag til søndag. den
8. februar 2010 har statsforvalt- ningen hovedstaden truffet afgørelse om midlertidigt samvær, således at a indtil videre har ret til samvær med m i ulige uger fra fredag til fredag syv dage senere (den såkaldte 7-7 ord- ning). forklaringer m har supplerende forklaret bl.a., at parterne ikke havde haft en egentlig drøftelse om skole- valg, da hun i foråret indskrev a på x-skole. hun havde fået at vide af kommunen, at hun skulle skrive ham ind uanset parternes uenighed, hvorfor hun indskrev ham på x-skolen. hvis bopælen tildeles hende, vil hun lade a fortsætte på y-skole, hvor han går nu. hun har ingen indvendinger mod skolen, som hun synes fungerer godt. hun vil rigtig gerne have fælles forældremyndighed, og at a har bopæl hos hende. hun vil også gerne fortsætte en 7-7 ordning for as skyld, fordi hun mener, han trives med ordningen. det er klart, at de skal blive bedre til at samarbejde, og at de må bruge nogle kræfter herpå, men det vil hun også være indstillet på. f har supplerende forklaret bl.a., at hvis han får forældremyndigheden, eller hvis parterne til- deles fælles forældremyndighed, skal a fortsætte på y-skole. han tvivler dog på, at a kan få lov til at fortsætte på y-skole, hvis forældremyndigheden flyttes over til m. - 3 - han var selv mødt op til skolens juleklippe-klisterdag i december 2009 kl. ca. 7.
9. a kom ind kort efter og så skræmt og forvirret ud. a oplyste, at han var blevet væk fra sin mor på cykelturen, og at han havde kørt ca. 2-3 lyskryds alene. f er bekendt med cykelvejen og ved, at der ikke er mange cykelstier. m ankom ca. 15 minutter senere, hvor hun irettesatte a, fordi han havde skræmt hende. derefter forsvandt hun ud ad døren igen. a kom til at føle sig meget skyldig, og f talte derfor meget med ham om det. han ville ikke have, at a skulle føle sig ansvarlig for hændelsen. senere samme aften sendte han m en sms, hvor han stillede hende tre spørgsmål: hvorfor hun ikke tog ham til fodbold? hvorfor hun igen var flyttet til kartof- felrækkerne? og hvorfor hun og a var blevet væk fra hinanden på cykelturen? m ville imid- lertid ikke svare, når kommunikationen skulle være på den måde. den manglende kommuni- kation gjorde, at han fandt det nødvendigt at sikre a ved, at m ikke længere skulle køre ham i skole – kun om mandagen. derfor endte det med, at han ændrede samværet. parterne har tid- ligere haft mange drøftelser om sikkerheden. han har oplevet, at m er kørt i taxa og i bil med a uden at sikre ham i et børnesæde eller ved sele. han er principielt imod fælles forældremyndighed, fordi han ikke mener, at parterne kan sam- arbejde. det er ikke hans opfattelse, at deleordningen med 7 dage hvert sted – som har kørt, siden a var to år – er en ordning, a trives med. det er hans opfattelse, at hvis der skal fast- sættes samvær, skal det være en 9-5 ordning, da det kan give mere ro i as liv. højesterets begrundelse og resultat a er født i 2003, og indtil anlæggelsen af denne sag i 2009 havde forældrene fælles forældre- myndighed, og a havde bopæl hos moderen, m. efter forældreansvarslovens § 11,
10. pkt., kan retten kun ophæve den fælles forældremyndig- hed, hvis der foreligger tungtvejende grunde. højesteret finder, at der ikke er oplyst om sådanne tungtvejende grunde, at der er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed. det bemærkes herved, at en uenighed om skolevalg ikke i sig selv kan anses for at være udtryk for svære og uovervindelige samarbejdsvanskelig- heder, og at der efter forældrenes forklaringer til brug for højesteret er enighed mellem dem om, at a skal fortsætte sin skolegang på y-skole, hvor han går nu. - 4 - højesteret finder endvidere, at det er bedst for a at have bopæl hos m, hos hvem han havde bopæl indtil sommeren
11. højesteret tager herefter ms principale påstand til følge. thi kendes for ret: byrettens dom stadfæstes, således at den fælles forældremyndighed over a ikke ophæves og således, at a skal have bopæl hos m. ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byret, landsret eller højesteret til den an- den part.