højesterets dom

højesterets dom afsagt mandag den 16. februar 2015 sag 222/2014 (1. afdeling) anklagemyndigheden mod t (advokat steffen thorborg, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i holbæk den 17. september 2013 og af østre landsrets 11. afdeling den 8. maj 2014. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: poul søgaard, niels grubbe, marianne højgaard pedersen, thomas rørdam og jens kruse mikkelsen. påstande dommen er anket af t med påstand om frifindelse i forhold 1, subsidiært formildelse. anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. anbringender t har anført, at de bestemmelser, der er citeret i anklageskriftet, alene finder anvendelse på erhvervsvirksomheder. som fastslået af landsretten blev transporten foretaget af ham som privatperson, og sagen skal derfor bedømmes efter bestemmelserne om private personers transport af farligt gods i § 9, stk. 2 og 3, i bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods. sådan som anklageskriftet er formuleret, er betingelserne ikke opfyldt for at henføre forholdet under disse bestemmelser, jf. retsplejelovens § 834, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3, sammenholdt med § 883, stk. 4, og der skal derfor ske frifindelse. anses betingelserne for opfyldt, kan han under alle omstændigheder som privatperson kun dømmes for at overtræde bestemmelserne i adr- - 2 - konventionen om at anvende godkendte beholdere, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2, og for at transportere en større mængde farligt gods end tilladt, jf. § 9, stk. 3, nr. 1, hvilket efter de dagældende vejledende bødetakster medfører en samlet bøde på 2.500 kr. anklagemyndigheden har anført, at undtagelsesbestemmelsen i § 9 i bekendtgørelsen om vej- transport af farligt gods ikke finder anvendelse i en situation som den foreliggende, og at for- holdet derfor med rette er henført under bekendtgørelsens § 4, stk. 1, jf. adr-konventionens punkt 1.4.2.1.1 (a), (

1. b)og (c). betingelserne i § 9, stk. 1 – hvorefter bekendtgørelsen som ud- gangspunkt ikke finder anvendelse, hvis godset er emballeret til detailsalg, og når det er be- regnet til de pågældendes personlige eller hjemlige brug eller fritids- eller sportsaktiviteter – er kumulative. de øvrige stykker i § 9 må forstås som yderligere betingelser knyttet til trans- port foretaget af private. bestemmelsen i § 9, stk. 2, er således ikke et alternativ til § 9, stk. 1, men forudsætter tværtimod en indledende konstatering af, at samtlige betingelser i § 9, stk. 1, er opfyldt, jf. herved også adr-konventionens punkt 1.1.3.1 (a). hvis højesteret finder, at forholdet skal bedømmes efter bekendtgørelsens § 9, opfylder anklageskriftet også ved denne subsumption betingelserne i retsplejelovens § 834, sammenholdt med § 883, stk. 4, herunder at t har haft tilstrækkelig mulighed for at tilrettelægge sit forsvar. retsgrundlag af bekendtgørelse nr. 818 af 28. juni 2011 om vejtransport af farligt gods, som var gældende på gerningstidspunktet, fremgår bl.a.: ”§ 1. bekendtgørelsen gælder for transport af farligt gods ad vej, som benyttes til al- mindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. stk. 2. … stk. 3. ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse skal definitionerne i adr samt følgende definitioner lægges til grund: 1) adr: 2011-udgaven af den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej med bilag og supplementer. konventionen fremgår af bilag 1. 2) … … § 4. vejtransport af farligt gods skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse med bilag og adr med de særlige aftaler, som danmark måtte have indgået i henhold hertil, jf. dog stk. 2 og 3 samt §§ 5-12, 17, 18 og 27. stk. 2. ... … - 3 - § 9. med undtagelse af § 2 og § 3, stk. 1, og § 37, finder bestemmelserne i denne be- kendtgørelse ikke anvendelse på vejtransport af farligt gods foretaget af private personer med et køretøj registreret i danmark, når godset er emballeret til detailsalg, og når det er beregnet til de pågældendes personlige eller hjemlige brug eller fritids- eller sportsakti- vitet. stk. 2. genopfyldelige beholdere påfyldt af eller for private personer må anvendes til transport efter stk. 1 af brandfarlige væsker, når beholderne er godkendt i henhold til adr. den enkelte beholder må højst indeholde 60 liter uanset beholderens størrelse. stk. 3. vejtransport af farligt gods foretaget af private personer efter stk. 1-2 skal i øv- rigt ske på følgende betingelser: 1) den samlede mængde farligt gods må højst udgøre 80 kg (brutto) pr. transporteren- de enhed, dog højst 5 kg nettoeksplosivstofmængde (nem) fyrværkeri, jf. dog nr. 4. ved transport af komprimerede ikke-brandfarlige, ikke-giftige gasser må den sam- lede mængde dog udgøre op til 70 liter (vandkapacitet). 2) brandfarlige væsker med flammepunkt på under 23° c, herunder benzin, må højst udgøre 60 liter pr. transporterende enhed. 3) ved transport af fyrværkeri må der ikke samtidig transporteres andet farligt gods. 4) i stor personbil (bus), hvortil der kræves kørekort til kategori d, må der medbringes indtil 5 kg (brutto) farligt gods pr. person. er der tale om fyrværkeri, må der højst medbringes 0,5 kg nettoeksplosivstofmængde (nem) pr. person. … § 37. overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 2 og 3, § 4, stk. 1-2, § 9, stk. 2 og 3, §§ 10- 12, § 13, stk. 1, § 14, § 16, stk. 1-3, §§ 17 og 18, § 20, stk. 1, § 24, stk. 1, §§ 26 og 27, § 28, stk. 1, 3, og 4, § 30, stk. 1, de tekniske forskrifter, der følger af § 40, og bilag 3 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. på samme måde straffes den, som overtræder regler og vilkår fastsat i medfør af § 29, stk. 1 og 3. stk. 2…” bestemmelserne er uændret i den nugældende bekendtgørelse nr. 788 af 27. juni 2013 om vejtransport af farligt gods, idet straffebestemmelsen dog nu findes i § 38, og henvisningen i § 1, stk. 3, nr. 1, nu er til 2013-udgaven af adr-konventionen. af den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (adr), gæl- dende fra 1. januar 2011, fremgår bl.a.: ”artikel 1 i denne konvention forstås ved: (
2. a)… (
3. b)farligt gods: stoffer og genstande, som ifølge bilag a og b ikke, eller kun på visse betingelser, må gøres til genstand for international vejtransport. (
4. c)… artikel 2 - 4 - 1. international transport af farligt gods, som ifølge bilag a er udelukket fra transport, er ikke tilladt, jvf. dog bestemmelserne i artikel 4, stk. 3. 2. international transport af andet farligt gods er tilladt, hvis følgende betingelser er opfyldt: (
5. a)betingelserne i bilag a for de pågældende former for gods, specielt med hensyn til emballering og etikettering, og (
6. b)betingelserne i bilag b for det køretøj, der transporterer det pågældende gods, specielt med hensyn til dettes konstruktion, udstyr og kørsel, jf. dog bestemmel- serne i artikel 4, stk. 2. artikel 3 bilagene til denne konvention skal udgøre en integreret bestanddel af konventionen. … bilag a generelle bestemmelser og bestemmelser for farlige stoffer og genstande … kapitel 1.1 omfang og anvendelsesområde … 1.1.3 undtagelser 1.1.3.1 undtagelser vedrørende transportens karakter bestemmelserne i adr finder ikke anvendelse for: (
7. a)transport af farligt gods foretaget af private personer, når det pågældende gods er emballeret til detailsalg og er beregnet til deres personlige eller hjemlige brug eller til deres fritids- eller sportsaktiviteter, forudsat at der er truffet foranstaltninger til forebyg- gelse af udslip af indholdet under normale transportforhold. hvis det pågældende gods består af brandfarlige væsker emballeret i genopfyldelige beholdere påfyldt af, eller for, private personer, må den samlede mængde ikke overskride 60 liter pr. beholder og 240 liter pr. transporterende enhed. farligt gods i ibc’s [intermediate bulk containers], stor- emballager eller tanke anses ikke for at være emballeret til detailsalg. … kapitel 1.4 parternes sikkerhedsforpligtelser … 1.4.2 de vigtigste parters forpligtelser anm. 1: flere parter, som pålægges sikkerhedsforpligtelser i henhold til dette afsnit, kan være en og samme virksomhed. ligeledes kan flere virksomheder påtage sig en parts aktiviteter og tilhørende sikkerhedsforpligtelser. … 1.4.2.1 afsender 1.4.2.1.1 afsenderen af farligt gods må kun overdrage forsendelser til transport, der op- fylder bestemmelserne i adr. hvad angår 1.4.1, skal afsenderen navnlig - 5 - (
8. a)kontrollere, at det farlige gods er klassificeret og tilladt at transportere i overens- stemmelse med adr, (
9. b)give transportøren oplysninger og data og om nødvendigt de påkrævede transport- og ledsagedokumenter (tilladelser, godkendelser, notifikationer, attester osv.), især un- der iagttagelse af kravene i kapitel 5.4 og tabellerne i del 3, (
10. c)udelukkende benytte emballager, storemballager, ibc’s og tanke (tankvogne, afta- gelige tanke, batterikøretøjer, megc’s, un-tanke og tankcontainere), der er godkendt og egnet til transport af de pågældende stoffer og mærket ifølge adr, (
11. d)opfylde kravene vedrørende forsendelsesmåde og -restriktioner og (
12. e)…” bestemmelserne er i det væsentlige uændret i 2013-udgaven af adr-konventionen. højesterets begrundelse og resultat sagen angår i første række, om t kan straffes for overtrædelse af reglerne om vejtransport af farligt gods ved at transportere 641 liter fyringsolie fra frederikssund mod sjællands odde i en gammel husstandsolietank, der kunne rumme i hvert fald 700 liter, og som han havde anbragt på en påhængsvogn (sagens forhold 1). der er herunder spørgsmål, om forholdet er omfattet af den almindelige bestemmelse i § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods eller af de særlige regler for privatpersoners transport af farligt gods i bekendtgørelsens § 9. der er i anden række spørgsmål, om den idømte bøde på 25.000 kr. for dette forhold skal nedsættes. efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, skal vejtransport af farligt gods ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen og den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (adr). § 4, stk. 1, omfatter både national og international vejtransport i danmark. bekendtgørelsens § 9, stk. 1, fastslår, at bekendtgørelsen, bortset fra enkelte bestemmelser, ikke finder anvendelse på vejtransport af farligt gods foretaget af private personer med et kø- retøj registreret i danmark, når godset er emballeret til detailsalg, og når det er beregnet til de pågældendes personlige eller hjemlige brug eller fritids- eller sportsaktivitet. bestemmelsen i § 9, stk. 2, fastslår, at genopfyldelige beholdere påfyldt af eller for private personer må an- - 6 - vendes til transport efter stk. 1 af brandfarlige væsker, når beholderne er godkendt i henhold til adr. den enkelte beholder må højst indeholde 60 liter uanset beholderens størrelse. højesteret finder, at begrebet ”genopfyldelige beholdere” i bekendtgørelsens § 9, stk. 2, må forstås som beholdere, der er beregnet til transport, og således ikke omfatter en gammel hus- standsolietank med en kapacitet på i hvert fald 700 liter. der er enighed om, at fyringsolien ikke var ”emballeret til detailsalg”, jf. § 9, stk. 1. højesteret tiltræder derfor, at forholdet er henført under bekendtgørelsens § 4, stk. 1. bestemmelserne i adr-konventionens bilag a, punkt 1.4.2.1.1 (a), (
13. b)og (c), findes i afsnit 1.4.2.1, som indeholder overordnede regler om afsenderens forpligtelser. højesteret tiltræder, at t har overtrådt punkt 1.4.2.1.1 (a), hvorefter afsenderen af farligt gods skal kontrollere, at godset er klassificeret og tilladt at transportere i overensstemmelse med adr, og punkt 1.4.2.1.1 (c), hvorefter afsenderen udelukkende må benytte emballager mv., der er godkendt og egnet til transport af de pågældende stoffer og mærket ifølge adr. højesteret bemærker, at det havde været at foretrække, at anklageskriftet havde angivet de specifikke forskrifter i bilagene til adr-konventionen, som blev overtrådt ved den pågældende transport. efter punkt 1.4.2.1.1 (
14. b)skal afsenderen af farligt gods give transportøren oplysninger og data og om nødvendigt de påkrævede transport- og ledsagedokumenter. der foreligger ikke oplys- ning om, at transporten krævede udstedelse af transport- og ledsagedokumenter, og da der endvidere er personsammenfald mellem afsenderen og transportøren, frifinder højesteret t for overtrædelse af punkt 1.4.2.1.1 (b). efter en samlet vurdering finder højesteret, at bøden i forhold 1 bør fastsættes til 5.000 kr. sagens forhold 2 er ikke omfattet af anken, og bøden på 1.500 kr. for dette forhold skal sam- menlægges med bøden i forhold 1, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 2. - 7 - herefter stadfæster højesteret dommen med den ændring, at bøden fastsættes til 6.500 kr., og at forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 10 dage. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden fastsættes til 6.500 kr., og at for- vandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 10 dage. statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og højesteret.