langt over 900 personer, der deltog i en demonstration under klimatopmødet i københavn i
- 12 - københavns politi har gjort gældende, at der i den konkrete situation var tale om et opløb, jf.
. det gøres af klagerne gældende, at der ikke var tale om et opløb, og der var derfor ikke hjemmel til politiets i
22. der er således forløbet ca. 2 timer, før politiet iværksætter indgreb mod forsamlingen. det må derfor lægges til grund, at der i hvert fald forud for politiets indgreb har været tale om en forsamling, der samlet set ikke havde karakter af et opløb. som det ligeledes fremgår at sagens materiale, er der fra kl. 22 til kl. 24 tale om en forsamling på et par hundrede mennesker som er samlet inden for et relativt afgrænset område. at enkelte personer foretager strafbare handlinger som at kaste flasker og kanonslag mod politiet, bør ikke føre til, at en ellers fredelig samling at mennesker anses for at udgøre et opløb, og at samtlige deltagere kan frihedsberøves. hjemmel til frihedsberøvelsen af klagerne kan derfor ikke findes i
efter
1, har politiet til opgave at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentliges sikkerhed. med henblik på at afværge en sådan fare kan politiet efter bestemmelsens stk. 2-4 foretage en række indgreb, herunder frihedsberøvelse, jf. § 5, stk. 3. efter
1, kan politiet gribe ind over for deltagere i forsamlinger under åben himmel, der giver anledning til fare for betydelig forstyrrelse at den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. også i denne situation kan politiet for at afværge en sådan fare foretage en række indgreb, herunder frihedsberøvelse, jf. § 8, stk. 4. af politikommissionens betænkning 1410/2002 side 168 ff. fremgår, at den fare, der skal foreligge, før indgrebsmulighederne kan bringes i anvendelse, skal være “konstateret konkret og nærliggende”. derved skal faren udgøre en reel risiko for forstyrrelse at den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. om der foreligger den til et indgreb fornødne fare, afhænger af en konkret vurdering af situationen. det bemærkes, at eftersom der er tale om tilfælde, hvor politiet skal afværge en fare, kan indgrebene ikke iværksættes bagudrettet, dvs. når farerisikoen er enten realiseret eller afværget. eventuelle efterfølgende bagudrettede indgreb må foretages efter strafferetsplejens regler. er der tale om en allerede realiseret strafbar gerning, må der således skrides frem efter retsplejelovens regler, så indgreb efter
bestemmelser ikke anvendes på en måde, der bevirker, at de strafprocessuelle betingelser og regler omgås. af politikommissionens betænkning nr. 14 10/2002 side 164 fremgår om indgrebsmuligheder i
følgende: - 13 - “en del af de indgreb, der kan finde sted efter bestemmelsens stk. 2 og 3, f.eks. legemsbesigtigelse, fratagelse af genstande og frihedsberøvelse, kan minde om straffeprocessuelle indgreb. endvidere indebærer politiets opgaver efter bestemmelsen, at disse indgreb kan foretages med henblik på at forhindre strafbare forhold. der kan derfor opstå spørgsmål om, hvorvidt hjemlen for et konkret indgreb skal søges i denne bestemmelse eller i retsplejeloven. vurderingen af dette spørgsmål afhænger i første omgang af formålet med indgrebet. indgreb efter denne bestemmelse har først og fremmest til formål at afværge fare for de i bestemmelsen nævnte beskyttelsesinteresser, mens indgreb efter retsplejeloven sker med henblik på strafforfølgning. indgreb efter stk. 2 og 3 må ikke anvendes på en måde, så de straffeprocessuelle betingelser for legemsindgreb, ransagning, beslaglæggelse og anholdelse omgås” (mine fremhævninger). det gøres således gældende, at der i den her omhandlede situation ikke var tale om en konkret og nærliggende faresituation, der kunne begrunde indgreb efter politiloven mod samtlige forsamlingsdeltagere. allerede derfor er frihedsberøvelsen af klagerne ulovlig. krav om individuel vurdering. af
2 fremgår, at politiet med henblik på at afværge fare som nævnt i stk. i kan foretage indgreb over for den eller de personer, der giver anledning til indgrebet. i det tilfælde, hvor der foreligger en konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentlige orden mv., er det således et krav, at netop den person, som indgrebet retter sig mod, giver anledning til fare. det gøres gældende, at politiet i forbindelse med iværksættelsen af frihedsberøvelsen ikke som krævet foretog en individuel vurdering af, om den enkelte person udgjorde en sådan fare, der kan begrunde frihedsberøvelse i det konkrete tilfælde. det gøres endvidere gældende, at ingen af de enkelte klagere har givet anledning til en konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. også derfor er frihedsberøvelsen af klagerne ulovlig. krav om proportionalitet. af § 5, stk. 2-4 fremgår som nævnt en række indgreb, som politiet kan foretage over for en eller flere personer i tilfælde af at de giver anledning til en konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentlige orden mv. i bestemmelsens stk. 2 er bl.a. nævnt påbud, visitation og fratagelse af genstande. bestemmelsens opregning af indgrebsmidler er ikke udtømmende. efter § 5, stk. 3, kan politiet, såfremt mindre indgribende midler ikke findes tilstrækkelige, om nødvendigt foretage frihedsberøvelse. af politikommissionens betænkning 1410/2002 side 169 er det om indgrebsmidlerne i
anført: "politiet skal efter bestemmelsen om muligt anvende det mindst indgribende middel i en given situation. kan en faresituation afværges ved, at politiet udsteder et påbud, er politiet - 14 - således afskåret fra at gennemføre en frihedsberøvelse. vurderingen af, hvilke indgreb der bør iværksættes, vil i øvrigt afhænge af en konkret vurdering af situationen." således skal politiet i den konkrete situation foretage en proportionalitetsvurdering. vurderingen skal foretages dels i forhold til, om indgrebet er proportionalt i forhold til den fare, der ønskes afværget, dels i forhold til, om mindre indgribende midler, som f.eks. at udstedelse et påbud om at forlade området, ville være tilstrækkelige til at afværge faren. det gøres gældende, at frihedsberøvelsen af klagerne var uproportional, og at frihedsberøvelsen også derfor var ulovlig. frihedsberøvelsens tidsmæssige udstrækning. i forhold til den subsidiære del af påstand 2 skal det påpeges, at det af
3,2. pkt. fremgår, at en frihedsberøvelse skal være så kortvarig og skånsom som mulig. dette indebærer bl.a., at et indgreb altid skal ophøre, når begrundelsen for indgrebet ikke længere er til stede. af politikommissionens betænkning side 113 fremgår, at "behovet for en (fortsat) frihedsberøvelse dermed som udgangspunkt ophører samtidig med, at den konkrete faresituation er afværget". såfremt retten ikke finder, at iværksættelsen af frihedsberøvelsen var ulovlig, gøres gældende, at politiet burde have løsladt klagerne på et tidligere tidspunkt. københavns politi burde hurtigst muligt og løbende have foretaget en vurdering af, hvorvidt de enkelte klagere (fortsat) udgjorde en fare for forstyrrelse af den offentlige orden mv. således burde der for det første hurtigt være foretaget en vurdering med henblik på en udskillelse af unødigt frihedsberøvede personer fra eventuelle uromagere. for det andet burde politiet have foretaget den individuelle farevurdering løbende, for derved så tidligt som muligt at løslade personer, der ikke længere udgjorde en fare. det gøres gældende, at københavns politi ikke har foretaget en sådan løbende vurdering. erstatning. efter rigsadvokatens meddelelse nr. 1/2014 ydes der en takstmæssig erstatning på kr. 2.500 for frihedsberøvelser op til 5 timer. til støtte for erstatningspåstanden, hvorefter der bør meddeles godtgørelse ud over den takstmæssige, henvises til de omstændigheder, som frihedsberøvelsen foregik under. frihedsberøvelsen blev foretaget uden en præcis begrundelse for frihedsberøvelsens iværksættelse, opretholdelse og ophør. der eksisterede ikke en fare af en sådan karakter eller af et sådant omfang, som der forudsættes efter
bestemmelser herom. endvidere er det almindelige proportionalitetsprincip krænket, eftersom politiet ikke søgte at anvende mindre indgribende midler som f.eks. et påbud om at forlade stedet. herudover foretog politiet ikke en løbende vurdering af, om de enkelte personer kunne løslades, inden politiet slap det samlede følge. dette førte til, at frihedsberøvelserne blev forlænget unødigt, hvilket må anses for en skærpende omstændighed. - 15 - det må endvidere anses som en skærpende omstændighed, at de frihedsberøvede ikke blev oplyst om årsagen til frihedsberøvelsen og visitationen, samt at de frihedsberøvede ikke blev oplyst om, hvor politiet i forbindelse med turen følget mod nørrebro mere specifikt ville føre de frihedsberøvede hen. yderligere blev klagerne ikke forinden indgrebets iværksættelse advaret eller på anden måde orienteret om det forventede indgreb. endvidere må det anses for særligt belastende, at klagerne med massiv politiopdækning og til offentlig skue blev eskorteret gennem byen. det gøres gældende, at den ovennævnte unødige og uforholdsmæssige forlængelse af frihedsberøvelserne, den mangelfulde håndtering af elementære processuelle forhold samt den nævnte “offentlige stillen til skue” samlet set udgør så skærpende omstændigheder, at det bør føre til udmåling af godtgørelse ud over de normale takster. ..." københavns politi har til støtte for de nedlagte påstande i processkrift af 17. juni 2015 anført følgende: "i relation til afvisningspåstanden har københavns politi følgende indledende bemærkninger om politiloven og dens anvendelse. politiloven det følger af
, at politiet har til opgave at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed. i den anledning kan politiet med henblik på at afværge denne fare foretage indgreb over for den eller de personer, der giver anledning til faren, herunder udstede påbud, under visse betingelser besigtige en persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande mv., fratage personer genstande og om nødvendigt frihedsberøve den eller dem, der giver anledning til faren. opløb det følger endvidere af
, at politiet har til opgave at afværge opløb, der indebærer fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. ved ”opløb” forstås en tilfældig og helt uorganiseret sammenstimlen af mennesker, og at situationen har en tumultarisk/kaotisk karakter på grund af de tilstedeværende, jf. politiloven med kommentarer af ib henrieson, 3. udgave, s. 81. det følger ligeledes af bemærkningerne, at de indgreb, som politiet efter
2-5, kan foretage overfor forsamlingsdeltagere for at afværge fare, svarer til de indgreb, der kan foretages efter den almindelige bestemmelse om afværgelse af fare for orden og sikkerhed, jf.
2-
5, at “politiet kan sprede et opløb, hvis de tilstedeværende tre gange i kongens og lovens navn forinden forgæves er opfordret til at spredes. angribes politiet, kan et opløb spredes, uden at de tilstedeværende forinden er opfordret hertil. politiet kan anvende magt for at sprede et opløb”. politiet skal om muligt anvende det mindst indgribende middel i en given situation, hvor der er behov for at afværge fare. anbringender: 1. til støtte for påstanden om afvisning af sagen gøres det gældende, at der i den konkrete situation den 17. oktober2014 fra ca. kl. 22.00 i området omkring amagertorv i københavn var tale om et opløb, jf.
200 personer, der ikke var undergivet nogen ansvarlig ledelse, og hvor situationen havde en tumultarisk/kaotisk karakter. der var efter københavns politis opfattelse tale om en sammenstimlen af mennesker, der ikke havde til formål at give udtryk for/demonstrere en mening eller en holdning. det gøres gældende, at der var tale om forstyrrelse at den offentlige fred og orden, ligesom opløbet var til fare for sikkerheden. der blev flere gange anvendt ”grønt laserlys” mod gæsterne på café norden ligesom politiet af personer i opløbet gentagende gange blev angrebet med kasteskyts i form af bl.a. fyrværkeri, flasker og fyldte dåser. på baggrund af den betydelige forstyrrelse at den offentlige fred og orden og fare for enkeltpersoner og den offentlige sikkerhed, som opløbet gav anledning til, samt de angreb, der blev rettet mod politiet, forsøgte politiet ca. kl. 00.10 at give opløbsformularen, hvilket affødte et massivt angreb mod politiet med flasker, dåser og fyrværkeri. det bemærkes, at opløbsformularen blev forsøgt givet, uagtet at politiet blev angrebet og det således jf.
9, stk. 5, var muligt at sprede opløbet uden at de tilstedeværende forinden var opfordret hertil. det gøres endvidere gældende, at politiet var berettiget til at følge deltagerne ud af byen (optisk følge) i henhold til
5, idet politiet i den konkrete situation lidt over midnat den
1, at det er politiets opgave, at afværge opløb, der indebærer fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. det fremgår af politiloven med kommentarer s. 45, at forstyrrelse af den offentlige orden er et dynamisk begreb, som må forstås i lyset at hvad der må anses for almindelig accepteret adfærd i samfundet. som eksempler på forstyrrelse af den offentlige orden nævnes blandt andet støjende adfærd, slagsmål og uroligheder og situationer, hvor støjen er egnet til at forulempe en flerhed af personer. udtrykket enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed beskrives samme sted som fare for borgernes liv, helbred eller ejendom. i den konkrete situation blev der fra ca. kl. 22.30 udover den højlydte musik og adfærd fra opløbsdeltagerne endvidere gentagne gange kastet med bl.a. flasker, fyrværkeri og fyldte dåser mod politipersonalet, hvilket tillige udgjorde en fare for eventuelle forbipasserende. på den baggrund gøres det gældende, at urolighederne udgjorde en forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt en fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. af politiloven med kommentarer fremgår det på s. 80, at der i de situationer, hvor et opløb er til fare for sikkerheden, må antages at gælde en pligt for politiet til at gribe ind. den ovenfor - 18 - beskrevne adfærd og urolighederne medførte, at politiet også af sikkerhedsmæssige årsager havde en pligt til at gribe ind. det gøres gældende, at mindre indgribende midler end frihedsberøvelse ikke var tilstrækkelige til at afværge den igangværende forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, og ej heller var tilstrækkelig til at afværge fare for yderligere forstyrrelser af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, jf.
. det gøres endvidere gældende, at der ikke i forbindelse med iværksættelse af indgreb over for et opløb skal foretages en konkret og individuel vurdering af den enkeltes rolle i forstyrrelsen af den offentlige fred og orden eller sikkerhed, men at der kan foretages indgreb overfor samtlige deltagere i opløbet, hvis der foreligger en konkret og nærliggende fare for en ordensfor-styrrelse eller for sikkerheden, jf. politiloven med kommentarer s. 82. det gøres herudover gældende, at politiet ligeledes kan foretage indgreb overfor mere passive deltagere. dette støttes af det i politiloven med kommentarer, s. 8l, anførte, hvoraf det fremgår, at der efter
5, ”…. kan skrides ind mod menneskemængden som sådan og dermed også overfor personer, der udviser en fredelig adfærd, men som dog må anses som en del af opløbet, idet de har tilsluttet sig dette”. det understøttes endvidere af fortolkningen af det strafferetlige medvirkensbegreb, jf. straffelovens § 23, hvorefter der kan straffes for råd, dåd eller tilskyndelse, herunder passiv medvirken, hvis der i den konkrete situation har været tale om en fælles forståelse af at forbrydelsen skulle begås. i forhold til den konkrete situation må det lægges til grund, at politiets langvarige, massive og synlige tilstedeværelse i området omkring amagertorv samt flere af opløbsdeltagernes anvendelse af kasteskyts, herunder antændt fyrværkeri, må føre til, at en person, der på det tidspunkt befandt sig i området omkring amagertorv, ikke kan have været i tvivl om, at menneskemængden udgjorde en forstyrrelse af den offentlige fred og orden og fare for enkeltpersoners eller den offentliges sikkerhed. ved at forblive i området og være placeret umiddelbart i nærhed af mere højlydte og aktive deltagere i opløbet, må de pågældende anses - 19 - for at være en del af opløbet og have tilsluttet sig forstyrrelsen af den offentlige fred og orden og fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. det gøres i den forbindelse gældende, at måtte der være frihedsberøvede personer, der ikke direkte, eller ved råd, dåd eller tilskyndelse, kan anses for at have været medvirkende til en forstyrrelse af den offentlige fred og orden og fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, må disse ved at opholde sig i området have anset det som en påregnelig følge, at de ville kunne blive udsat for indgreb af politiet, herunder frihedsberøvelse, og have forholdt sig accepterende hertil (egen skyld). det gøres endvidere gældende, at måtte der, udover de ovenfor nævnte, være frihedsberøvede personer, der ligeledes ikke direkte, eller ved råd, dåd eller tilskyndelse, kan anses for at have været medvirkende til en forstyrrelse af den offentlige fred og orden og fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, er der for disse vedkommende alene tale om et begrænset antal i forhold til det samlede opløb (bifangst), hvilket ikke i den konkrete situation kan lægges københavns politi til last. på den baggrund påstår københavns politi frifindelse, idet der er tale om en lovlig frihedsberøvelse. ..." parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. rettens begrundelse og resultat det er efter de af klagerne, der har afgivet forklaring i retten og efter de afgivne skriftlige erklæringer ubestridt, at klagerne - med undtagelse af … og … - var til stede om aftenen på amagertorv og/eller under det efterfølgende optiske følge frem til blågårdsgade. efter handlingsforløbsrapporten og forklaringerne fra vicepolitiinspektør jens jespersen og kriminalkommissær henrik svejstrup lægger retten til grund, at københavns politi på baggrund af et opslag på facebook om en fest på et ukendt sted, der senere blev oplyst at være amagertorv, sendte styrker til amagertorv, og at henrik svejstrup (delta 11-01) kom til stede kl. 21.43. klokken 22.03 var der samlet 30 personer ved storkespringvandet, og kl. 22.09 fik henrik svejstrup kontakt til en person ved navn x, der ville fungere som kontaktperson for de forsamlede. klokken 22.19 forsøgte politiet, hvilket er bekræftet af henrik sveistrup, forgæves at få de forsamlede til at afholde arrangementet et andet sted. henrik svejstrup har forklaret, at politiet af x blev meddelt, at hvis politiet forsøgte at flytte de forsamlede, kunne de ikke stå inde for konsekvenserne. henrik svejstrup fik oplyst, at politiet burde have hyskenstræde-episoden in mente. der kom flere og flere, der tilsluttede sig forsamlingen. efter handlingsforløbsrapporten kastedes klokken 22.34 det første kanonslag mod politiet, og kl. 22.48 blev ligeledes kastet et kanonslag mod politiet og "skudt" med grøn laser mod cafégæster. klokken 22.56 og 22.59 blev kastet henholdsvis nødblus og nødblus samt kanonslag mod politiet, tilsvarende kl. 23.01. klokken 23.20 blev kastet en flaske mod politiet. klokken 23.33 og kl. 23.35 meldtes om grafitti på illum og louis vuitton. klokken 23.39 kastede to maskerede personer to nødblus mod politiet. i tidsrummet fra kl. 23.46 til kl. 00.10 blev der kastet flere kanonslag og glas/flasker mod politiet. politikomissær henrik svejstrup har forklaret, at han i megafon påbød de forsamlede at ophøre med at kaste mod - 20 - politiet. klokken 00.10 forsøgte politikommisær amir rashid at give opløbsformularen, hvilket ifølge hans og kriminalkommissær henrik svejstrups forklaringer resulterede i meget høje råb og yderligere kast mod politiet. retten finder på baggrund af ovenstående, at forsamlingen på amagertorv har haft karakter af et opløb, jf.
, navnlig henset til hemmeligholdelsen af stedet for festen indtil kort tid før starten, fraværet af ansvarlige for forsamlingen og tilstrømningen af deltagere, sammenholdt med at forsamlingen ikke efterkom politiets anvisning om at ophøre med at kaste mod politiet. den omstændighed, at politiet som anført neden for først omkring midnat indledte indgrebet, kan ikke føre til, at forsamlingen ikke kan anses for at være et opløb. efter handlingsforløbsrapporten og forklaringerne fra politikommissær amir rashid og politikommissær henrik svejstrup lægger retten endvidere til grund, at politiet efter forsøget på at give opløbsformularen kl. 00.10 begyndte at presse de forsamlede op ad østergade imod en etableret sluse. efter forklaringerne fra blandt andre klagerne …, b og samt politikommissær henrik svejstrup lægges det til grund, at de forsamlede efter en mere overfladisk visitation herefter blev lukket igennem slusen ind i et aflukket område - en "firkant"- etableret af politiet. efter forklaringerne lægger retten til grund, at det ikke var muligt at forlade det aflukkede område. efter handlingsforløbsrapporten og forklaringen fra politikommissær amir rashid lægger retten til grund, at politiet kl. 00.41 forsøgte at anholde en person i det lukkede område, men at dette blev opgivet på grund af de forsamledes massive modstand. klokken 00.53 iværksattes optisk følge af gruppen, efter at gruppen havde fået påbud om ikke at kaste mod politiet og at lade sig føre mod nørrebro. efter forklaringer fra flere af klagerne samt fra vicepolitiinspektør jens jespersen lægger retten til grund, at det ikke var muligt at forlade det optiske følge undervejs til nørrebro, og at et forsøg på at slippe følget på gothersgade ifølge kriminalkommissær henrik svejstrup blev opgivet på grund af ballade fra mindre grupper. klokken 01.43 blev der åbnet for det optiske følge ved blågårdsgade. retten finder, at opholdet i det aflukkede område efter slusen - "firkanten" - var en frihedsberøvelse af de forsamlede, jf. herved
3, ligesom det efterfølgende optiske følge ligeledes var en frihedsberøvelse. retten lægger herved afgørende vægt på de samstemmende forklaringer om, at det ikke var muligt at forlade "firkanten"efter slusen eller det efterfølgende optiske følge, ligesom retten har lagt vægt på den tidsmæssige udstrækning. klagernes anmodning om prøvelse afvises derfor ikke. på baggrund af forsamlingens adfærd forud for forsøget på at give opløbsformlaren, herunder afvisningen af at flytte arrangementet, henvisningen til hyskenstræde-episoden, reaktionen i forbindelse med forsøget på at give denne, og oplysningerne om hærværk i form af grafitti, finder retten, at der har været en konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentlige orden. henset til at de forsamlede ikke efterkom anvisningen om at flytte arrangementet til et andet sted og reaktionen i forbindelse med politikommissær amir rashids forsøg på at give opløbsformularen, findes anvendelse af mindre indgribende midler end frihedsberøvelse ikke at have været mulig. idet politiet undervejs mod nørrebro ved gothersgade forsøgte at slippe det optiske følge men måtte opgive dette, er der ikke grundlag for at anse indgrebet opretholdt længere end nødvendigt. det må efter en samlet vurdering af det passerede på amagertorv ved flere lejligheder have stået klagerne klart, at de skulle forlade området. det bemærkes i den forbindelse at politikommissær amir rashid har forklaret, at en del af de forsamlede gik, da politiet - 21 - begyndte at stille op. det må lægges til grund, at der blev kastet med romerlys, glas/flasker eller kanonslag mod politiet fra personer inde i mængden. på den baggrund findes den omstændighed, at der ikke er sket præcis identifikation af de personer, der kastede, ikke at kunne føre til, at politiets frihedsberøvelse ikke kan anses for at have været rettet mod de personer, der gav anledning til faren for forstyrrelsen af den offentlige orden. … og … har ikke godtgjort, at de var til stede på amagertorv og under det efterfølgende optiske følge. det er dermed ikke godtgjort, at de pågældende har været frihedsberøvet, hvorfor deres klager afvises. retten finder herefter, at den skete frihedsberøvelse af de øvrige klagere var lovlig. thi kendes for ret: … og … klager afvises. frihedsberøvelsen af a m.fl. 17. og 18. oktober 2014 i tidsrummet fra ca. kl. 00.10 til 01.45 var lovlig. ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparten eller til statskassen.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.