Obsah (7)

§ 24§ 35§ 38§ 41§ 31§ 5§ 25

- mne udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 31. august 2017. h-35-16 alm. brand forsikring a/s (advokat jesper windahl) mod dsv road a/s (advokat rasmus køie) og h-49-16

§ 24

, idet skaden opstod som en følge af, at maskinen af sagsøgte eller sag- søgtes underfragtfører ikke blev surret tilstrækkeligt på traileren med henblik på den omhandlede transport. til støtte for rentepåstanden henvises til

§ 35, idet det bemærkes, at krav er rejst over for sagsøgte den 28.

oktober 2015.” alm. brand forsikring har under hovedforhandlingen endvidere anført, at der blev reklame- ret straks, da twin seam havde konstateret skaden, jf.

§ 38

. desuden er det godtgjort ved de fremlagte fotos og claus lysemoses forklaring, at skaden var opstået under transporten. vedrørende spørgsmålet om ansvarsbegrænsning er det endelig anført, at transportskaden påvirkede hele maskinens funktion, og at et begrænsningsbeløb derfor skal beregnes i for- hold til hele maskinens vægt. for sagsøgte, dsv road a/s, (h-35-16) er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af

1. maj 2017, hvoraf fremgår bl.a.: ”
2. anbringender, indsigelser og bestridelser mv.: dsv viderefører overfor alm. brand det af monolit i sag h-0049-16 anførte vedrørende sagsfremstilling og anbringender, som således også gøres gældende (mutatis mutantis) i hovedsagen. til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det følgende endvidere særskilt gæl- dende: 2.
3. vedrørende aftalen mellem alm. brands forsikringstager og dsv: det bestrides, at den som bilag 8 fremlagte e-mailkorrespondance skulle indeholde ”[…] typen af gods der skulle transporteres […]” (som anført i replikken, p. 2, afsnit 4) på en sådan måde, at dsv på forhånd skulle vide, præcis hvilke detaljerede tiltag, der skulle foretages med henblik på konkret surring og sikring af godset forinden transportens gennemførsel. det bemærkes særligt, at der intet sted i bilag 8 fremgår særlige anmod- - 16 - ninger eller instrukser vedrørende godsets håndtering i forbindelse med afhentning, læs- ning, surring eller sikring. af sagens bilag 8 fremgår netop alene en helt generisk beskri- velse af godset, hvis eneste artsbetegnelse er ”…en maskine”, som ”fylder en hel bil (13.60). ca. 10 collie. vægt total: ca 7 t.” (sic). det bestrides, at denne information på no- gen måde skulle sætte dsv i stand til på forhånd at vurdere, hvilke konkrete tiltag, der ville skulle iagttages i forbindelse med godsets konkrete surring og sikring – hvilket da heller ikke viste sig nødvendigt, idet sådanne instrukser blev givet minutiøst af sagsøgers forsikringstagers (twin seam company aps, herefter ”twin seam”) ansatte i forbindelse med godsets læsning. vel at mærke ansatte som forudsættes at have specialistviden ved- rørende netop dette gods, og som ikke blot medvirkede ved afsendelsen, men også ved modtagelsen. dsv havde ikke modtaget yderligere specifikation vedrørende karakteren af godset for den konkrete forsendelse, end hvad der fremgår af sagens bilag
4. dsv havde derfor ikke andet kendskab til godsets karakter, end hvad fremgår heraf. dette underbygges af, at dsv tilsvarende til monolit har videregivet de instruktioner, som fremgår af bilag c. alm. brand er under sagens skriftlige forberedelse blevet processuelt opfordret til at meddele om det fortsat bestrides, at der ikke var afgivet andre instrukser eller meddelel- ser vedrørende transporten end hvad der fremgår af sagens bilag 8, hvilket ikke er besva- ret af alm. brand, hvorfor dsv på denne baggrund ikke (som ellers eksplicit forbeholdt) har indkaldt den hos dsv ansatte hans nielsen til afgivelse af forklaring herom under sagens hovedforhandling, da dette forhold således må lægges til grund som ubestridt. 2.
5. vedrørende tabsopgørelsen: alm. brand har ikke lidt et erstatningsberettiget tab, idet det ikke er dokumenteret, at twin seam har lidt et køberetligt berettiget tab, idet twin seam har solgt godset efter af- tale om, at risikoen for skade under transport påhviler twin seams køber, hvilket ekspli- cit fremgår af sagens bilag
6. det bestrides derfor, at bilag 1 på nogen måde dokumenterer, at kanalmaskinen skulle være solgt af twin seam på dap-vilkår, idet det intet sted i bilaget fremgår, at handels- betingelserne for salget mellem twin seam og deres kunde skulle være på dap-vilkår. tværtimod fremgår det af selvsamme bilag – som antageligt udgør fakturaen udstedt af twin seam for salget – at maskinen er ”shipped for your account and risk/fur ihre recknung und gefahr” (sic); altså således, at twin seams schweiziske køber, men derimod ikke twin seam, køberetligt bar risikoen for godset, men dette var under transport. det bestrides derfor at alm. brand har lidt et berettiget tab vedrørende den i sagen omhandlede transport, som kan kræves erstattet af dsv. det bestrides, at alm. brands blotte oplysning i replikken om, at twin seam konkret ikke skulle have indgået aftale på vilkår, som disse eksplicit fremgår af sagens bilagsmateriale, er blot tilnærmelsesvis tilstrækkelig dokumentation for, at twin seam bar den køberetli- ge risiko for godset, mens dette beskadigedes. det bestrides endvidere, at det fremlagte bilag 7 skulle dokumentere forholdet, idet bilag 7 alene udgør twin seams faktura til alm. brand, samt en ”installations- og servicerapport”, og en række ikke nærmere defi- nerede eller på anden måde kvalificerede kvitteringer og opgørelser, som antageligvis udgør nogle rejse-, opholds- og fortæringsbilag. de håndskrevne passager, side 2 i bilag 7, er delvist ulæselige. - 17 - det ændrer ikke på ovenstående, at alm. brand har fremlagt sagens bilag 9, som alene udgør et efterfølgende udfærdiget (dateret
7. april 2017) og ensidigt tilvejebragt doku- ment, som ikke godtgør, at risikoen for godset påhvilede twin seam på det påståede skadestidspunkt. burren ag, som har udfærdiget bilag 9, har en åbenlys interesse i, at afværge risikoen for et condictio in debiti-krav mod sig, hvad forsøges undgået ved skri- velsen. i øvrigt er skrivelsen dateret på et tidspunkt, om ligger længe efter forældelsesfri- stens udløb, jfr.

§ 41, hvilken præceptive frist ikke kan ratihaberes til skade for dsv af tredjemænd.

det bemærkes, at heller ikke surveyoren har set dokumentation for, at godset skulle være solgt på dap-vilkår, jfr. sagens bilag

1. besigtigelsesrapporten fremlagt som sagens bilag 3 er endvidere helt ensidigt indhentet og udfærdiget alene efter oplysninger fra twin seam, og blandt andet har der ikke kun- net ske verifikation af ”cost for spare parts…” idet det anføres, rapporten, p. 5, næstsid- ste afsnit, at disse omkostninger hverken har kunnet kontrolleres eller bekræftes af sur- veyoren, idet disse dele angiveligt er produceret af twin seam selv. det fastholdes på den baggrund, at alm. brand ikke har dokumenteret, at der er sket behørig tabsbegræns- ning, eller at det er dokumenteret på andet grundlag, at de afholdte omkostninger har været rimelige og adækvate. 2.
2. vedrørende alm. brands manglende dokumentation for behørig tabsbegrænsning: alm. brand har ikke dokumenteret, at det påstået beskadigede gods ikke kunne have væ- ret repareret/udskiftet til en lavere pris end den påståede – hvorom bemærkes, at sur- veyoren, jfr. sagens bilag 3, har konstateret mangler ved tabsopgørelsen, således at denne nedsattes beløbsmæssigt. 2.
3. vedrørende alm. brands manglende oplysninger om den påståede vareforsik- ringspolice: alm. brand har ikke dokumenteret sin forsikringsaftale med twin seam (hvilken aftale, jfr. hvad fremgår af bilag 5, antageligt har police nr. 075 639 570), trods opfordringer til at fremlægge kopi af forsikringspolicen, samt alle betingelser knyttet hertil, herunder at op- lyse størrelsen af en eventuel selvrisiko. det gøres gældende, at den manglende doku- mentation af dette forhold må komme alm. brand bevismæssigt og materielt til skade. alm. brand er forsikringsgiver for twin seam, som, i påkommende fald, er den reelt skadelidte. imidlertid vil alm. brands tab alene kunne udgøre et beløb svarende til for- sikringspolicens dækningsbestemmelser og -summer, herunder således, at eventuel selv- risiko vil skulle fratrækkes. det bemærkes i særdeleshed herom, at alene alm. brand som forsikringsgiver – men derimod ikke twin seam – er part i sagen og har foretaget retlige skridt mod dsv. 2.
4. vedrørende ansvarsbegrænsning: det gøres gældende, at alm. brand – såfremt det måtte kunne statueres, at dsv er an- svarlig, hvad bestrides – ikke har dokumenteret størrelsen af det eventuelt konkret lidte tab, særligt idet det ikke er dokumenteret, hvad vægten af det beskadigede gods er, eller hvad den reelle reparationsomkostning har været. - 18 - det fremgår af sagens bilag 3, at alene dele af det transporterede gods kunne konstateres beskadiget ved undersøgelsen foretaget af surveyoren. det gøres herom gældende, at ik- ke alle dele af det transporterede gods (som bestod i flere separate kolli) blev beskadiget. dsv er – i påkommende fald – alene ansvarlig for værdien af de beskadigede dele. hvor- vidt delene sammen med andre dele måtte skulle betragtes som et udskilleligt hele på- hviler alm. brand at dokumentere, idet alm. brand har den fulde bevisbyrde for doku- mentation af sit tab, jfr.

§ 31, jfr.

§ 29, hvilket blandt andet indbefatter en pligt til dokumentation for værdien og bruttovægten af det beskadigede gods. dsv be- strider, at andet end det konkret beskadigede gods har lidt skade. det bemærkes i relati- on hertil, at dsv under sagens forberedelse har opfordret alm. brand til at føre fornøden dokumentation vedr. dette forhold, men at alm. brand ikke har besvaret opfordringerne fyldestgørende, hvilket må komme alm. brand bevismæssigt til skade. 2.6. vedrørende manglende overholdelse af

præceptive reklamationsfri- ster: godset blev afleveret på destinationen den

1. maj
2. som det fremgår af chaufførens forklaring i bilag a, blev der ikke gjort indsigelser eller taget forbehold af nogen art i for- bindelse med godsets aflevering. godset blev derimod aflæsset i forening med modtager (som delvist udgjordes af det samme personel, der havde forestået og/eller instrueret i godset læsning og surring mv. ved afsendelsen). først den
3. maj 2015 blev der gjort indsigelse vedrørende transportskade på godset overfor sagsøgte, altså to dage efter, at chaufføren havde afleveret godset på destinationen mod ”ren” kvittering for modtagel- sen på et medfølgende dokument. det gøres derfor gældende, at twin seam overfor dsv har reklameret for sent, idet der blev givet ren kvittering for godsets modtagelse på stedet og tidspunktet for chaufførens aflevering, og først reklameret to dage senere. endvidere gøres det gældende, at der i givet fald må have været tale synlige skader. her- om gøres det principalt gældende, at der således er sket aflevering, hvorunder godsets tilstand er undersøgt i forening uden indsigelse om skader, hvorfor efterfølgende indsi- gelse om godsets tilstand ikke kan gøres, jfr.

§ 38, stk.

2, 1. led. subsidiært gøres det herom gældende, at det påhviler alm. brand at dokumentere, at de skader, som efterfølgende har måttet kunne konstateres på modtagers faciliteter, er indtruffet under transport hos dsv – og fx ikke under behandlingen hos modtager efterfølgende, jfr.

§ 38, stk.

1. dsv har i øvrigt ikke kendskab til, at der skulle være udstedt et cmr-fragtbrev for for- sendelsen, og dsv er ikke i besiddelse af et sådant, hvorfor dsv selvsagt ikke er i stand til at fremlægge dette (hvad alm. brand har opfordret til under sagens forberedelse). det gøres herom gældende, at det ikke kan tillægges processuel eller bevismæssig betydning, at dsv ikke kan fremlægge dokumentation, som ikke findes. det bemærkes i den forbin- delse, at det følger af

§ 5

, at lovens anvendelse ikke påvirkes af, hvorvidt der er udstedt cmr-fragtbrev eller ej. 2.7. vedrørende ansvar: det bestrides, at den som sagens bilag 3 fremlagte rapport umiddelbart kan lægges til grund, herunder for så vidt både begrundelserne og konklusionen. - 19 - dsv deltog ikke i forbindelse med den i rapporten anførte besigtigelse, og dsv var ikke indkaldt til, endsige opfordret til, at deltage heri. alene repræsentanter for burren ag (modtager), twin seam company (afsender) og rieck & co. (surveyselskabet) deltog. det fremgår da også eksplicit af rapporten, at denne alene er baseret på andenhåndsin- formationer antageligt afgivet af modtager, hvilket understreges af rapportens hyppige anvendelse af ordene ”…reportedly…”, ”…as per information received…” etc. ved monolits afhentning af godset, blev dette læsset og surret i overensstemmelse med specifikke instrukser givet af personer, for hvem twin seam, i egenskab af afsender, hæf- ter. dette fremgår af sagens bilag a, en skriftlig forklaring afgivet af den pågældende chauf- før, volodya ivanov bichev, samt kontoroversættelse til engelsk heraf. vedrørende den pågældende transport fremgår det heraf blandt andet som følger: “in the loading program received from leading dispatcher there was no precise in- formation exactly what kind of load will be loaded. after my arrival at the loading address in denmark it become clear that the load is a kind of machine disassembled in several parts. because of the complexity of the load the company had prepared a team of people to load it. during loading, i was instructed by the person in charge of how and where to position the belts as well as how to much to tighten them. after the machine was loaded and secured with the participation of the company employees i continued driving towards the custom office in denmark, where i took all customs documents and continued towards switzerland. on the 26.5.2015 tuesday i did customs at the border between germany and swit- zerland and drove to the unloading address. after my arrival to my surprise there i saw the same person who was in charge of the brigade which loaded me in denmark, now personally controlled the unloading of the machine while operating a forklift and unload the machine himself. during unloading nobody there have not been any remarks for damage to cargo or something else. after unloading the machine all the documents were handed to the employees of the company. they afterwards gave me back a document that was signed and sealed af- ter which i left the company.” (sic). på den baggrund må det lægges til grund, at læsning og surring af godset på afgangsste- det foregik efter meget specifikke, detaljerede og direkte instrukser fra personer for hvem afsender hæfter. forholdet vil antageligt blive underbygget under chaufførens vidneforklaring. det gøres herom gældende, at dsv ikke bærer ansvaret for den manglende læsning, sur- ring og/eller sikring foretaget af eller efter direkte instruks fra, afsender, jfr.

§ 24, stk.

1 modsætningsvist, subsidiært at dsv er ansvarsfri jfr.

§ 25, stk.

1, litra c) idet læsning, surring mv. i forbindelse med godsets afhentning i det hele skete i henhold til afsenders instrukser og godkendelse. - 20 - modsætningsvis gøres det gældende, at risikoen for eventuel fejlagtig surring og/eller sikring i relation til godsets sikkerhed derfor påhviler twin seam og dermed også alm. brand.” for sagsøgeren, dsv road a/s (h-49-16) er der i det væsentligste procederet i overensstem- melse med påstandsdokument af

1. maj 2017, hvoraf fremgår bl.a.: ”
2. anbringender: dsv viderefører overfor monolit det af alm. brand i sag h-0035-16 anførte vedrørende sagsfremstilling og anbringender, som således også gøres gældende (mutatis mutantis) i adcitationssagen. til støtte for den nedlagte friholdelsespåstand gøres det endvidere særskilt gældende, at monolit, i henhold til aftale med dsv, udførte den i sagen omhandlede internatio- nale landevejstransport, at monolit derfor er ansvarlig for tab, som dsv måtte lide, som følge af at godset be- skadigedes under transporten, og at monolit derfor er erstatningsansvarlig og skal friholde dsv for ethvert beløb in- klusive renter og omkostninger, som dsv måtte blive tilpligtet at betale til alm. brand.
3. sagsomkostninger: det er dsv’s opfattelse, at sagen har været og er af sædvanlig karakter, hvorfor der ved fastsættelse af sagens omkostninger bør tages udgangspunkt i landsretternes vejle- dende takster for sagsomkostninger i civile sager, og med udgangspunkt i en sags- genstand, stor dkk 210.127,00, som modsvarer påstandsbeløbet i hovedsagen, for hvilket dsv hos monolit påstår friholdelse.” for den adciterede part, monolit transport ltd. (h-49-16), er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af
4. maj 2017, hvoraf fremgår bl.a. ”til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende forhold gældende:
5. det er ikke godtgjort, at der er indtrådt skade under transport der er i nærværende sag tale om en transport omfattet af

regler, og monolits transportøransvar efter

§ 24

indtræder kun, såfremt det godtgøres, at beska- digelsen er sket i perioden fra tidspunktet for overtagelse af godset og indtil aflevering af godset. - 21 - det påhviler den berettigede at føre bevis for, at skaden er indtruffet i tiden mellem god- sets overtagelse til befordring og godsets aflevering. det er i denne sag ikke godtgjort, at der er indtrådt skade på godset i perioden mellem godsets overtagelse til befordring og godsets aflevering. det forhold, at der ikke er fremlagt et decideret cmr-fragtbrev i sagen har ikke selv- stændig betydning for vurderingen af transportansvaret i forhold til eventuel beskadigel- se af godset. ved aflevering af godset modtog chaufføren ét dokument fra modtager, dette var ”certi- ficate of origin”, hvor modtager havde kvitteret for modtagelse ved at sætte sit firmas- tempel ”g. burren ag” samt underskrift på dokumentet, jf. bilag adc. b. kvitteringen på dette dokument udgør således en kvittering for levering af godset, og der er ikke anført nogle anmærkninger om godsets tilstand ved leveringen. at modtager har kvitteret for levering uden anmærkninger må anses for ubestridt, idet det fremgår af sagsøgers bilag 3 (besigtigelsesrapport) side 3, at: ”according to information received, the consignee gave receipt on the cus- toms declaration without any remarks for the damages.” *** 1.1 det er ikke godtgjort, at godset fremstod anderledes ved ankomst end afgang der er intet der understøtter, at godset var placeret anderledes på traileren ved ankomst til modtager, end det var ved afgang fra afsenders plads. det bestrides, at det fremgår tydeligt af det fremlagte foto, bilag b, at det i sagen om- handlede kolli er væltet / tippet. i henhold til udtalelse fra chaufføren fremstod godset på samme måde ved afgang fra afsender og ved ankomst til modtager. det må bemærkes, at der ikke er fremlagt fotos af det omhandlede kollo på afgangstidspunktet, hvor det ikke var væltet / tippet. det kan således ikke anses for dokumenteret, at godset fremstod anderledes - eller be- skadiget - på ankomsttidspunktet i forhold til afgangstidspunktet i nivå. dette understøttes af det faktum, at afsenders teamleder, som var til stede både under læsning og aflæsning af godset - og således havde kendskab til godsets tilstand på tids- punktet for læsning - ikke gjorde bemærkninger eller indsigelse på tidspunktet for mod- tagelse eller under aflæsning af godset. transportens faktiske udførelse gav heller ikke anledning til hændelser, som skulle kun- ne have medført skade på godset. eventuel skade må i givet fald være påført godset før eller efter transportens udførelse, herunder i forbindelse med modtagers selvstændige aflæsning af godset. - 22 - det gøres gældende, at det ikke er godtgjort, at der er indtrådt skade på godset, mens det var i monolits varetægt. 2. der er ikke reklameret rettidigt; godset skal betragtes som modtaget i samme stand som ved afsendelse det bemærkes, at såfremt godset var væltet under tranport, ville dette være en synlig skade, hvorefter det påhviler modtager at reklamere straks, jf.

§ 38

. såfremt godset således blev modtaget i anden tilstand end ved læsning, ville modtager / afsenders team (som havde deltaget ved læsning, og derved havde alle forudsætninger for at gøre indsigelser) skulle have reklameret. hverken før, under eller efter aflæsning blev der imidlertid gjort anmærkninger til god- sets tilstand eller surringsforhold. dette understøttes af sagens bilag 3, besigtigelsesrap- port, hvor det på side 3 anføres, at godset er modtaget uden noget forbehold. i henhold til cmr-loven § 38 skal det, hvis ikke andet godtgøres, lægges til grund, at godset er modtaget i den i fragtbrevet angivne tilstand. da der ikke er gjort indsigelse straks, vil der være ligefrem bevisbyrde, hvorefter godset må betragtes som modtaget i ubeskadiget stand. denne bevisbyrde kan ikke anses for løf- tet. 3. der er grundlag for ansvarsfrihed, subsidiært nedsættelse af erstatningsansvar 3.1 eventuel beskadigelse skyldes afsenders egne forhold, fejl og forsømmelse såfremt retten måtte finde, at der er indtrådt skade på godset under transport, gøres det gældende, at monolit er fri for ansvar i henhold til

§ 24og § 25, stk.

1, c, idet beskadigelsen i så fald måtte skyldes fejl fra den berettigedes side, eller de særlige farer, der er forbundet med behandling, læsning, stuvning eller aflæsning af godset udført af afsenderen eller nogen denne svare for. subsidiært gøres det gældende, at erstatningsan- svaret skal nedsættes i henhold til afsendes egen skyld, idet skade måtte skyldes den be- rettigedes egen fejl eller forsømmelse, eller idet afsenderen grundet sin sagkundskab og tilstedeværelse burde have gjort indsigelse, såfremt chaufføren ikke havde sikret godset tilstrækkeligt. en chauffør er nærmest til at vurdere godsets placering på bilen i forhold til bilens kapa- citet, opbygning og konstruktion, og sørge for kørselssikkerheden. men en sagkyndig af- sender, som i forhold til godset er professionel inden for branchen (eksempelvis produ- cent), og som er nærmest til at vurdere godsets følsomme punkter og tyngdepunkter, herunder hvor, hvordan og hvor stramt godset bør surres, kan bedst tage højde for god- sets sikkerhed. afsender har i sådanne situationer en naturlig pligt til at instruere chaufføren om, hvor- ledes og med hvilke surringsbånd godset bør surres af hensyn til godsets særlige forhold, såsom skrøbelighed, tyngdepunkt eller lignende. i denne konkrete sag, var der ikke tale om trafikmæssige farer; godset var sikret tilstræk- keligt til ikke at være til fare for trafikken. såfremt det måtte findes godtgjort, at godset er - 23 - blevet beskadiget under læsning/transport, må dette henføres til den sagkyndige afsen- ders pligt til at sørge for godsets sikkerhed. 3.1.1. specifikt sagkyndigt team til læsning / aflæsning af godset havde instruktions- beføjelsen afsender var utvivlsomt den sagkyndige part, som havde instruktionsbeføjelsen under læsning og surring. dette understøttes af, at afsender netop havde sørget for et specifikt team med en supervisor til at varetage læsse / losseprocessen. det fremgår af chaufførens skriftlige forklaring, jf. bilag adc a, at afsender havde forbe- redt et specielt sagkyndigt team til at sørge for, at godset blev læsset korrekt til transpor- tens udførelse. chaufføren var ikke orienteret specifikt om godsets art og beskaffenhed, dette stod først klart for ham ved ankomst hos afsender. da chaufføren således ikke hav- de specifikt kendskab til godset, og da afsenders team var særligt sagkyndige, blev chauf- føren følgelig instrueret af teamets supervisor i forhold til alle tiltag i forbindelse med læsning og surring af godset. eksempelvis blev chaufføren instrueret i, hvorledes og hvor surringsbånd skulle placeres, og hvor meget de skulle strammes og surringen blev heref- ter kontrolleret af teamet. at det pågældende team hos afsender var særligt sagkyndige i forhold til det konkrete gods understøttes af det faktum, at supervisoren fra teamet var til stede ved aflæsning af godset hos modtager, og derved havde rejst fra danmark til schweitz for at sørge for kor- rekt læsning / aflæsning. henset til de konkrete omstændigheder, chaufførens manglende viden om godset samt tilstedeværelsen af et sagkyndigt teammedlem fra afsender, gøres det gældende, at af- sender under alle omstændigheder har haft en pligt til at gøre indsigelse, såfremt chauf- føren ikke har læsset / sikret godset som han burde. *** såfremt surringen har været mangelfuld, må denne mangel således tilskrives afsender, og monolit må følgelig være ansvarsfri i henhold til

§ 24, stk.

2, samt § 25 stk. 1, litra c. subsidiært bør et erstatningsansvar nedsættes i forhold til egen skyld, jf. cmr-loven §

2. erstatningskravet er ikke tilstrækkeligt dokumenteret til at danne grundlag for et krav det bestrides, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for erstatningsopgørelsen. det er den berettigede, der skal bevise beskadigelsen samt værdiforringelsens omfang, og dette er ikke tilstrækkeligt godtgjort. der er eksempelvis ikke dokumenteret en værdiforringelse i henhold til

§ 31, jf.

§ 29, og der foreligger ingen dokumentation endsige oplysninger om vægten af det beskadigede gods. det bestrides endvidere, at rentebeløbet kan opkræves fra

1. oktober 2015, da det ikke er godtgjort, at krav er fremsendt til monolit på dette tidspunkt. monolit modtog krav
2. ja- nuar 2016, og følgelig kan der ikke kræves rente fra et tidligere tidspunkt. - 24 - besigtigelsesrapporten er ikke tilstrækkeligt grundlag for kravet det bestrides, at besigtigelsesrapporten (den i bilag 3 fremlagte rapport, som sagens krav alene støttes på) er tilstrækkeligt grundlag for kravet som fremsat i sagen. besigtigelsesrapporten er indhentet ensidigt fra vareinteressen. monolit var ikke indkaldt til at deltage i besigtigelse af godset eller på anden måde orienteret om besigtigelsen. rapportens konklusioner baseres på andenhånds information fra vareinteressen, og be- stridte forhold lægges uden videre til grund for konklusionerne. rapportens konklusioner er eksempelvis støttet på følgende udsagn: ”
3. cause of damage ……. according to information received, the cargo was secured on truck by carri- er/haulier. reportedly, some parts of the goods were found tilted on truck on arrival of the goods at the consignee’s premises. ….. in the opinion of the surveyor, the ascertained damages to the goods were caused du- ring transport by insufficiency of load securing on truck from denmark to switzer- land.” af dette udsagn fremgår, hvorledes bestridt fakta (hvem der sikrede godset, og om ma- skinen var væltet ved ankomst hos modtager) lægges til grund, alene på baggrund af op- lysninger fra sagsøger, og hvordan det uden videre alene på denne baggrund konklude- res, at der er indtrådt skade, og at det er sket grundet utilstrækkelig sikring af godset un- der transport. på side 4 i besigtigelsesrapporten fremgår det endvidere, at dele af maskinen var blevet fjernet inden besigtigelsen, og at synlig skade ikke kunne fastlægges, men blot at dele af maskinen ”reportedly” ikke virkede, og derfor blev udskiftet. det angives endvidere, at der ikke kunne ske verifikation af blandt andet ”cost for spare parts..”. det er alene vareinteressen selv, der har angivet, at maskinen ikke virkede, dette er ikke konstateret ved besigtigelsen. det kan på den baggrund ikke anses for tilstrækkelig godt- gjort, at maskinen var beskadiget som følge af transporten. på trods af modtagers kvittering for modtagelse - uden anmærkninger - konkluderes det i besigtigelsesrapporten, at godset ikke har været tilstrækkeligt sikret, og derfor er blevet beskadiget under transporten. denne konklusion kan på ingen måde anses for tilstrække- lig understøttet, idet den angiveligt alene støttes på fem fotos af godset på lastbilen, som ikke ses at indgå i rapporten eller i øvrigt er fremlagt i sagen, samt en besigtigelse, der blev foretaget efter godset var blevet aflæsset og delvis samlet. på trods af opfordringer er alle bilag til besigtigelsesrapporten ikke blevet fremlagt i sa- gen. - 25 - besigtigelsesrapportens konklusioner støttes således på et uklart og utilstrækkeligt grundlag, og det kan ikke anses for at udgøre tilstrækkelig dokumentation for: at der er sket skade på godset, at det er sket skade, som følge af transporten, eller at der er tale om en værdiforringelse svarende til påstandens størrelse, rapporten i bilag 3 bør således ikke tillægges bevismæssig betydning i sagen. *** monolit skal af de ovenfor nævnte grunde frifindes for den nedlagte påstand. *** adciterede gør endvidere de samme anbringender gældende overfor adcitanten som adcitanten i hovedsagen gør gældende overfor sagsøger.” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat det lægges efter bevisførelsen til grund, at twin seam har afholdt alle udgifter til udbedring af de skader, som blev konstateret, efter kanalmaskinens ankomst til kunden i schweiz. alm. brand forsikring har efterfølgende dækket dette tab og er som følge heraf berettiget til at gø- re tabet gældende over for en erstatningspligtig part. efter claus lysemoses forklaring lægger retten til grund, at han ved lastbilens ankomst til kunden i schweiz konstaterede, at en del af maskinen var væltet. han tog derfor de billeder af godset, som er fremlagt i sagen, hvor man tydeligt kan se, at en af maskindelene er tippet, og at nogle surringsbånd er løse. retten lægger endvidere efter ole hansens forklaring til grund, at han samme dag reklamerede telefonisk over transportskaden til hans nielsen fra dsv, hvilket blev fulgt op på skrift to dage senere. på baggrund af det anførte finder retten det godtgjort, at de konstaterede skader skete under transporten. det bemærkes, at der ikke er noget, som understøtter chaufførens forklaring om, at maskindelen først væltede under af- læsningen. efter forklaringerne fra ole hansen, anders uhrbrand og claus lysemose lægges det til grund, at twin seams ansatte for at undgå surringsskader instruerede chaufføren om, at han ikke måtte sætte surringsbåndene hen over maskinens sårbare dele og foreslog alternative - 26 - surringsmåder disse steder, men at de ansatte ikke generelt instruerede chaufføren om, hvordan han skulle fastgøre godset på traileren, ligesom de ikke efterfølgende kontrollerede de surringer, som chaufføren havde foretaget. det lægges under de anførte omstændigheder til grund, at det var monolits chauffør, som forestod surringen af maskinens dele på traile- ren. dsv har på denne baggrund ikke godtgjort, at der foreligger omstændigheder, som kan føre til ansvarsfritagelse efter

§ 24, stk.

2 eller § 25, stk. 1, c), og dsv er derfor som kontraherende fragtfører ansvarlig for de skete skader, jf.

§ 24, stk.

1. der findes efter bevisførelsen ikke grund til at betvivle, at det har været nødvendigt at ud- skifte de dele, som fremgår af tabsopgørelsen i surveyrapporten. da der er tale om en ma- skine, som er fremstillet af twin seam, må det endvidere antages, at det var nødvendigt at anvende specialfremstillede reservedele ved reparationen for at bringe de beskadigede ma- skindele i mangelfri stand. herefter og da surveyoren har vurderet, at de øvrige reparations- omkostninger med en mindre justering var rimelige, finder retten, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at det lidte tab kan opgøres til 27.706,02 euro. det lægges efter bevisførelsen til grund, at maskinen under transporten var adskilt i flere de- le, og at det var en af disse dele, som væltede, hvorved der skete skade på flere maskindele. det lægges endvidere til grund, at disse dele kunne repareres uden større besvær, og at der således ikke var tale om, at maskinen som sådan var totalskadet. retten finder derfor, at an- svarsbegrænsningsbeløbet efter

§ 31, jf.

§ 29, stk. 2 skal beregnes på grundlag af de beskadigede deles vægt, ikke af maskinens totalvægt. da alm. brand forsikring imidler- tid ikke er fremkommet med oplysninger om de beskadigede deles vægt, har alm. brand forsikring ikke godtgjort, med hvilket beløb dsv skal erstatte alm. brand forsikrings tab, og retten må derfor uanset det fastslåede erstatningsansvar frifinde dsv. som følge heraf frifindes også monolit. efter sagernes udfald, værdi og omfang forholdes således med hensyn til sagsomkostninger: - 27 - i h 35-16 skal alm. brand forsikring a/s betale dsv road a/s sagsomkostninger med 43.222,50 kr., hvoraf 5.360 kr. dækker retsafgift, 7.862,50 kr. dækker udgiften til oversættelse og resten dækker dsvs rimelige udgifter til advokatbistand. i h 49-16 skal dsv road a/s betale monolit transport ltd. sagsomkostninger med 32.611 kr., hvoraf 2.611 kr. dækker udgiften til tolkebistand m.v., og resten dækker monolits rimeli- ge udgifter til advokatbistand. thi kendes for ret: dsv road a/s og monolit transport ltd. frifindes. alm. brand forsikring skal betale dsv road a/s 43.222,50 kr. i sagsomkostninger. dsv road a/s skal betale monolit transport ltd. 32.611 kr. i sagsomkostninger. sagsomkostningsbeløbene skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8a. kaj flemming nielsen mette skov larsen flemming werner jensen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den