højesterets kendelse afsagt torsdag den 5. november 2015 sag 142/2015 a

b (advokat phillipp n. quedens) mod finansiel stabilitet (tidligere finansiel stabilitet a/s) (advokat lotte eskesen) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i hjørring den 16. august 2013

kendelse af vestre landsret den

1. april
2. i påkendelsen har deltaget tre dommere: jens peter christensen, michael rekling

oliver talevski. påstande de kærende, a

b, har nedlagt påstand om, at landsrettens kendelse af 17. april 2015 ophæ- ves

sagernes behandling genoptages. retsafgift

berammelsesafgift fastsættes til 2.000 kr. i hvert tilfælde, i alt 4.000 kr. den af landsretten den 7. maj afsagte dom om afvisning af anken ophæves som konsekvens heraf. indkærede, finansiel stabilitet, har påstået stadfæstelse. sagsfremstilling a

b er ved retten i hjørring blevet idømt hver at betale 2.150.000 eur med tillæg af pro- cesrente samt sagens omkostninger til finansiel stabilitet. - 2 - a

b har anket denne dom. i juli 2014 blev ankesagen berammet til hovedforhandling i maj

1. afgiftsberegningen for hovedforhandlingen blev fremsendt ved brev af
2. juli
3. den
4. marts 2015 rykkede rettens kassererkontor for betaling af berammelsesafgiften,

ved brev af

1. marts 2015 afslog kassererkontoret at udsætte fristen for betaling af beram- melsesafgiften. den
2. marts 2015 klagede a

b over afgiftsberegningen

påstod, at der alene skal betales 2.000 kr. i berammelsesafgift, jf. retsafgiftsloven § 2, stk. 3, 2. pkt. den 17. april 2015 afsagde landsretten kendelse om, at a

bs klage over retsafgiften ikke skulle tages under behandling, idet landsretten fandt, at sagerne ikke angår prøvelse af myndigheds- udøvelse, jf. retsplejelovens § 11, stk. 4, 2. pkt.,

§ 2, stk.

3,

1. pkt., hvorfor der ikke var grundlag for at ændre beregningen, jf. retsafgiftslovens § 66, stk.
2. procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at landsrettens kendelse af
3. april 2015 kan indbringes for højesteret, jf. retsafgiftslovens § 64, stk. 6, jf. retsplejelovens § 392, stk., 3, 1.

1. pkt., hvilket er sket ved indlevering af kæreskrift modtaget i landsretten den
2. juni
3. den
4. maj 2015 blev der afsagt dom i sagen, hvorved sagen blev afvist, da a

b ikke trods påkrav havde betalt retsafgiften inden udløbet af den fastsatte frist, jf. retsafgiftslovens § 62, stk. 3, 2. pkt. anbringender a

b har navnlig anført, at finansiel stabilitet er omfattet af lov om restrukturering

af- vikling af visse finansielle virksomheder (lov om finansiel stabilitet)

er 100 % ejet af den danske stat. uanset at finansiel stabilitet formelt er en juridisk person omfattet

reguleret af selskabslovene, skal finansiel stabilitet reelt betragtes som en statslig myndighed, da finan- siel stabilitet alene agerer på statens vegne

efter statens instruks. a

bs modkrav udspringer af finansiel stabilitets administration af lov om finansiel stabi- litet, samt af hvordan finansiel stabilitet løbende har valgt at gennemføre afviklingen af ebh bank a/s uden hensyntagen til a

bs interesse som kautionister. deres modkrav har derfor en sådan særlig tilknytning til varetagelsen af finansiel stabilitets forpligtelser efter lov om finansiel stabilitet, at sagen angår prøvelse af myndighedsudøvelse. finansiel stabilitet har navnlig anført, at finansiel stabilitet ikke foretager myndighedsud- øvelse i retsafgiftslovens forstand. - 3 - finansiel stabilitet afleder sine rettigheder over for a

b fra ebh bank a/s,

aftalerne, som der støttes ret på, er privatretlige aftaler. sagen vedrører således en privatretlig håndhæ- velse af kautionserklæringer, som ikke er afgivet i tilknytning til nogen offentlig myndigheds opgaver eller forpligtelser,

som ikke er afgivet overfor en offentlig myndighed. de dispositioner, som finansiel stabilitet har foretaget i forbindelse med afviklingen af ebh bank a/s, har ikke karakter af forvaltningsretlige indgreb

er ikke på anden måde udtryk for særlige forvaltningsmæssige beføjelser, som ebh bank a/s ikke selv havde, hvorfor der ikke er reale grunde, der bør medføre, at retsafgiftslovens § 1, stk. 4, 2. pkt.,

§ 2, stk.

3, 2. pkt., skal finde anvendelse. finansiel stabilitet har gennem fusioner overtaget ebh bank a/s,

såfremt a

b får medhold, vil det medføre, at den tilfældige omstændighed, at ebh bank a/s ikke selv har været i stand til at anlægge sagen, udløser en rabat i retsafgiften. en sådan situation er ikke omfattet af retsafgiftslovens § 1, stk. 4, 2, pkt.,

§ 2, stk.

3, 2. pkt. højesterets begrundelse

resultat sagen angår beregning af retsafgift i to sager, hvor a

b hver især har nedlagt påstand om frifindelse for betaling af 2.150.000 eur til finansiel stabilitet. finansiel stabilitets krav er en følge af to selvskyldnerkautioner, som a

b hver især har afgivet til ebh bank a/s. banken er efterfølgende opløst ved spaltning,

aktiviteterne er overdraget til fs finans a/s, der senere er opløst i forbindelse med en fusion med finansiel stabilitet. fs finans kaldte selvskyldnerkautionerne forinden fusionen med finansiel stabili- tet. højesteret tiltræder, at der ikke er tale om sager, der angår prøvelse af myndighedsudøvelse, jf. retsafgiftslovens § 1, stk. 4, 2. pkt.,

§ 2, stk.

3, 2. pkt., idet finansiel stabilitets omtvi- stede dispositioner ikke er udslag af særlige forvaltningsmæssige beføjelser, men alene af be- føjelser, der

så ville have tilkommet ebh bank a/s. herefter

i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster højesteret kendelsen. - 4 - thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes.