sø- og handelsrettens dombog

- udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den

1. marts 2003 blev af skifteretten i sagen p-0031-01 ledernes hovedorganisation s.m.f. x (advokat niels nehrkorn) mod alima a/s under konkurs (advokat karl s. stephensen) afsagt sålydende d o m: under denne sag har anmelderen, ledernes hovedorganisation s.m.f. x, nedlagt påstand om, at boet, alimas a/s under konkurs ved kurator, - 2 - advokat karl stephensen, tilpligtes at anerkende det af anmelderen an- meldte krav på 76.500 kr. som priviligeret med tillæg af rente 5% over nationalbankens diskonto fra den
2. marts 2001 til betaling sker, subsidiært med tillæg af den til enhver tid gældende procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. subsidiært har anmelderen nedlagt påstand om, at boet tilpligtes at anerkende det af anmelderen anmeldte krav på 76.500 kr. som simpelt med tillæg af rente 5% over nationalbankens diskonto fra den
3. marts 2001 til betaling sker, subsidiært med tillæg af den til enhver tid gældende procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. boet har påstået frifindelse. sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt bortvisningen af anmelderen den
4. november 2000 er berettiget. sagens nærmere omstændigheder er følgende: anmelderen blev pr.
5. januar 1999 ansat i alimas a/s som regnskabschef. alimas a/s drev på agenturbasis virksomhed med salg og service af særlige entreprenørmaskiner inden for bl.a. mærkerne hitachi og fiat-hitachi. ledelsen i selskabet bestod af direktør axel ibsen, bestyrelsesformand ole linnemann-schmidt og bestyrelsesmedlem rolf petersen. aktierne i selskabet ejedes af axel ibsen, ole linnemann-schmidt og rolf petersen holding a/s, der formodentlig ejes af rolf petersen. på et tidspunkt kom ledelsen i alimas i kontakt med direktør per sørensen fra runge & sørensen a/s, idet denne var interesseret i at overtage virksomheden eller aktierne i alimas. den
6. september 2000 blev der afholdt et møde mellem per sørensen og personer fra ledelsen i alimas, hvor spørgsmålet om overdragelse af aktierne i alimas blev drøftet. anmelderen var til stede på mødet og - 3 - fik i den forbindelse af ledelsen at vide, at han i et eller andet omfang skulle udlevere oplysninger om alimas til per sørensen, hvilket anmelderen efterkom. på mødet blev der underskrevet en betinget aftale om overdragelse af aktierne i alimas til runge & sørensen. overdragelsesaftalen er ikke blevet fremlagt under sagen, og anmelderen har aldrig set aftalen. i samme periode førte først og fremmest direktør axel ibsen forhandlinger med nogle englændere om overdragelse af aktierne. den
7. oktober 2000 sendte anmelderen en mail på 4 sider til ole linnemann-schmidt og rolf petersen. mailen blev ikke sendt til axel ibsen. det fremgår af mailen bl.a.: "da vi ikke er kommet ret meget længere med en eller anden form for løsning omkring alimas i de seneste 2-3 uger, skal jeg hermed fremkomme med min helt personlige holdning til situationen samt hvordan vi kommer videre. jeg har naturligvis forståelse for at i gerne vil holde begge muligheder åbne (ps [per sørensen] samt den engelske løsning) for at kunne vælge den løsning, som ud fra en økonomisk synsvinkel er bedst for jer. omvendt, hvis i ikke har fået et oplæg fra den engelske løsning, må vi se at fremme en afslutning af sagen med ps. det er nu snart 7 uger siden at englænderne var her, uden at det virker som om, der er sket ret meget mere i den sag. ... hovedproblemet er, at fh [fiat-hitachi] ikke har ret travlt med at forholde sig til sagen, og man kan så undre sig over, hvorfor dette er tilfældet. ... - 4 - hvis nogen har givet fh det indtryk, at det der kunne ske med ps og alimas har karakter af at være et forsøg på at snyde/stjæle ali mas fra familien ibsen, så kunne vi godt have et problem med en snarlig afslutning på sagen, hvis ikke den engelske løsning hurtigt bringer et acceptabelt tilbud på bordet. en ting er i hvert fald tilfældet og det er, at aei [axel ibsen] ikke støtter løsningen med ps, da aei benytter enhver lejlighed til at nedgøre ps med udtryk som, at ps hverken har salgsstyrke eller kunder. ... hvis jeg har ret i min formodning om, at den engelske løsning ikke længere er en mulighed, da de hele tiden kun forsøger at vinde tid ved gang på gang at udsætte en tidsfrist, så tror jeg at familien ibsen vil forsøge at køre videre så længe det er muligt i håbet om at finde en mulighed for at få jer købt ud. ... for at det ikke skal forbigå jeres opmærksomhed, kan i være sikre på én ting og det er, at udover undertegnede, som snarest bliver fyret hvis ibsen's kan fortsætte, er der mange andre som samtidig vil søge nye udfordringer, hvorfor ikke mange medarbejdere kan tilslutte sig f.eks. den engelske løsning. hvis medarbejderne i den situation bliver spurgt af den engelske køber, vil de melde klart ud med at de ikke ønsker at fortsætte, såfremt ibsen's er involveret i alimas. afslutningsvis kan jeg oplyse, at jeg ikke tror der vil gå ret mange dage, før end nogle af vore leverandører mister - 5 - tålmodigheden med vor manglende betalingsevne." anmelderen sendte samme dag en kopi af den pågældende mail til per sørensen, hvilket han ikke gav besked om til ole linnemann-schmidt og rolf petersen. den
8. oktober 2000 indgik alimas a/s og runge & sørensen a/s en ny betinget overdragelsesaftale. denne aftale er heller ikke blevet fremlagt, men anmelderen har i modsætning til aftalen af
9. september 2000 set den seneste aftale. det er ikke oplyst under sagen, hvorfor der blev indgået en ny betinget aftale. det var i hvert fald ifølge den seneste aftale en forudsætning for, at runge & sørensen ville overtage aktierne, at man kunne overtage fiat-hitachi agenturet. den
10. november 2000 var rolf petersen og per sørensen til møde hos fiat-hitachi i italien, hvor fiat-hitachi meddelte, at man ikke ville acceptere, at runge & sørensen overtog agenturet. den
11. november 2000 hævede per sørensen herefter den betingede aftale med alimas om køb af aktierne. der blev heller ikke indgået nogen aftale med englænderne om salg af aktierne. den
12. november 2000 om aftenen blev axel ibsen ved et tilfælde bekendt med, at anmelderen havde sendt den i sagen omhandlede mail til ole linnemann-schmidt og rolf petersen, og at per sørensen havde modtaget kopi af denne mail. axel ibsen var den følgende dag i telefonisk kontakt med både ole-linnemann schmidt og rolf petersen herom. ole linnemann-schmidt og rolf petersen blev først på dette tidspunkt klar over, at per sørensen havde modtaget kopi af mailen. de var alle tre enige om herefter at bortvise anmelderen. den
13. november 2000 blev anmelderen bortvist af direktør axel ibsen på grund af illoyalitet. anmelderen fik i første omgang ikke meddelelse om, at illoyaliteten vedrørte den omhandlede mail. - 6 - den
14. november 2000 anmeldte selskabet betalingsstandsning. advokat troels tuxen blev beskikket som tilsyn. dagen forinden sendte ole linnemann-schmidt en mail til anmelderen med anmodning om at være til stede på arbejde den efterfølgende dag kl. 13.00, hvor advokat troels tuxen ville være til stede. anmelderen og ole linnemann-schmidt havde endvidere været i telefonisk kontakt herom, inden ole linnemann- schmidt sendte den pågældende mail til anmelderen. anmelderen var til stede på mødet med tilsynet den
15. november 2000 kl. 13.
16. anmelderen forlod efter kort tid mødet, da han afviste at gå ind på tilsynets krav om, at han ikke måtte tage kontakt til per sørensen som betingelse for at trække bortvisningen tilbage. anmelde- ren afviste at gå ind på tilsynets krav på grund af eventuelle fremtidige jobsamtaler med per sørensen. den
17. december 2000 blev der afsagt konkursdekret over selskabet. advokat karl stephensen blev udpeget som kurator. boet har efter domsforhandlingen taget bekræftende til genmæle for så vidt angår anmelderens krav på løn for perioden
18. -
19. november 2000, hvilket i stævningen er opgjort til 5.667 kr. samt feriepenge 12,5% af beløbet, i alt 6.375,50 kr. boet har endvidere anerkendt, at kravet har status i henhold til konkurslovens §
20. for så vidt angår rente af det anerkendte beløb har boet taget bekræftende til genmæle over for anmelderens påstand om, at kravet tillægges rente 5% over nationalbankens diskonto fra den
21. marts 2001 og til betaling sker. boet har dog alene kunnet anerkende, at rentekravet har status i henhold til konkurslovens § 98, nr.
22. partsforklaring: x har bl.a. forklaret, at han er uddannet cand. oecon., og at han forud for ansættelsen pr.
23. januar 1999 i alimas a/s havde arbejdet i rumænien. - 7 - alimas drev agenturvirksomhed med tungere entreprenørmaskiner i prisklassen 1/2 - 3 mio. kr. i efteråret 1998 havde selskabet haft økonomiske problemer, i hvilken forbindelse man havde fået en akkordordning med told og skat. den
24. december 1998 blev aktiekapitalen udvidet med 2 mio. kr., som blev indskudt af ole linnemann- schmidt og rolf petersen holding a/s, idet selskabet manglede penge til at overholde akkordaftalen. ole linnemann-schmidt og rolf petersen indtrådte herefter i bestyrelsen. direktør axel ibsen havde forevist nogle budgetter for ole linnemann-schmidt og rolf petersen om et forventet overskud i selskabet på 2,5 mio. kr. for 1998, men resultatet viste sig senere at blive et underskud på 90.000 kr. der blev herefter en misstemning i bestyrelsen mellem axel ibsen på den ene side og ole linnemann-schmidt og rolf petersen på den anden side. efterhånden blev det kendt i branchen, at alimas var i økonomiske problemer, og i december 1999 rettede direktør per sørensen fra runge & sørensen a/s henvendelse til alimas og foreslog et samarbejde. der var et møde mellem parterne herom, men samarbejdet blev dog ikke til noget. senere aftaltes imidlertid et nyt møde til den
25. september
26. umiddelbart forud for den
27. september 2000 fik han af ole linnemann-schmidt besked om, at han ville blive kontaktet af per sørensen eller dennes rådgiver med anmodning om at få tilsendt noget materiale vedrørende alimas til brug for mødet. forud for mødet havde han endvidere af ole linnemann-schmidt fået at vide, at han skulle svare på de spørgsmål, per sørensen måtte have. på mødet den
28. september 2000 var foruden ham selv, per sørensen, leo gilling og ole linnemann-schmidt til stede. ole linnemann-schmidt var ikke med til mødet i starten. på mødet fik han at vide af ole linnemann-schmidt, at han skulle stå til rådighed for per sørensen med oplysninger. på mødet gennemgik de en række ting vedrørende alimas, herunder såvel regnskabsmæssige som ikke-regnskabsmæssige. det eneste, han ikke var involveret i, var fastsættelsen af prisen på aktierne. han har aldrig set den betingede aftale, der blev udfærdiget i forbindelse med mødet, - 8 - men han fik en kort gennemgang af den af ole linnemann-schmidt. axel ibsen ønskede ikke kontakt med per sørensen. axel ibsen tog sig derimod af nogle potentielle købere fra england, som var nogle, familien ibsen kendte. englænderne var på besøg på et tidspunkt efter den
29. september 2000, men inden den
30. oktober 2000, hvor han på tilsvarende måde besvarede spørgsmål under et møde. det blev ikke til nogen handel med englænderne. han er ikke klar over, hvorfor der ikke kom en handel i stand med englænderne. mailen af
31. oktober 2000 er sendt på hans eget initiativ. den er ikke sendt til axel ibsen, idet denne var kørt ud på et sidespor, efter at den dårlige stemning i bestyrelsen var opstået på grund af underskuddet. han var ligeglad med, om salget skete til englænderne eller til runge & sørensen, blot alimas blev reddet. han var jævnligt i kontakt med per sørensen i dette forløb, og da per sørensen hørte om mailen, som var blevet sendt til ole linnemann-schmidt og rolf pe- tersen, bad han om at få en kopi af den. det er hans opfattelse, at per sørensen allerede på forhånd kendte til alt, hvad der stod i mailen. den betingede aftale af
32. oktober 2000 frigjorde axel ibsen for nogle forpligtelser, som han havde i henhold til aftalen af
33. september 2000, hvorfor aftalen af
34. oktober var bedre for aktionærerne. han har set aftalen af
35. oktober
36. den
37. november 2000 blev han kaldt ind på axel ibsens kontor, hvor han fik at vide, at han var bortvist p.g.a. illoyalitet. han fik ikke at vide, hvad illoyaliteten bestod i. senere samme dag fik han at vide af ole linnemann-schmidt, at det var mailen, det drejede sig om. han talte også med rolf petersen samme dag, og det var hans indtryk, at både ole linnemann-schmidt og rolf petersen var imod bortvisningen. disse to ville gerne have, at han mødte på arbejde mandag den
38. november 2000 til et møde kl. 13.00, hvorfor han bad ole linnemann- schmidt om at sende en mail herom, hvilket denne gjorde den
39. no- - 9 - vember
40. han kom til mødet den
41. november 2000 kl. 13.00, hvor der foruden ham selv var advokat troels tuxen samt dennes fuldmægtig og en regnskabskyndig tilknyttet bech-bruun dragsted, jens simonsen. selskabet var trådt i betalingsstandsning tidligere på dagen, og advokat tuxen tilbød at trække bortvisningen tilbage og give ham dette på skrift. det var dog en betingelse for at trække bortvisningen tilbage, at han ville undlade at tage kontakt til per sørensen, hvilket han ikke kunne acceptere på grund af eventuelle jobsamtaler. han blev pr.
42. januar 2001 ansat i runge & sørensen. han har ikke drøftet ansættelse med per sørensen forud for sin bortvisning. han er ikke på noget tidspunkt af axel ibsen eller ole linnemann- schmidt blevet bedt om at give tilbagemelding om, hvilke oplysninger han gav til per sørensen eller englænderne. selv om han ikke har set aftalen af
43. september 2000 var han klar over, at ifølge denne skulle hovedparten af medarbejderne følge med over i runge & sørensen. vidneforklaringer: ole linnemann-schmidt har bl.a. forklaret, at han var til stede på mødet den
44. september 2000 sammen med x, leo gilling samt per sørensen. i starten var axel ibsen der også. baggrunden for mødet var, at virksomheden gik dårligt, hvorfor man prøvede at sælge den. der var to potentielle købere. den ene var per sørensen, mens den anden var nogle englændere. kontakten til per sørensen var opstået allerede nogen tid forud for den
45. september
46. vidnet var på et tidspunkt med per sørensen i amsterdam med henblik på at præsentere denne for hitachi. rolf petersen var på tilsvarende måde med per sørensen i milano med henblik på, at per sørensen kunne blive præsenteret for fiat-hitachi. - 10 - vidnet aftalte med x, at denne skulle være per sørensen behjælpelig med oplysninger, således at per sørensen kunne opstille den model, italienerne krævede for at lade per sørensen få agenturet. x var en betroet medarbejder, og de talte jævnligt sammen. vidnet erindrer ikke at have bedt x om at udlevere noget materiale til per sørensen inden mødet den
47. september. stemningen i virksomheden var dårlig, og vidnet havde mistet tilliden til axel ibsen og dennes søn, der også arbejdede i virksomheden. vidnet sendte på et tidspunkt axel ibsens søn hjem på grund af samarbejdsproblemer. vidnet syntes, at x gik vidt med mailen af
48. oktober 2000, der blev sendt til vidnet og rolf petersen. han troede ikke sine egne ører, da han senere hørte, at mailen også var blevet sendt til per sørensen. rolf petersen sagde til vidnet, da han kom hjem fra milano med per sørensen, at det havde virket som om, at forhandlingerne var gået uden om rolf petersen, og at italienerne vidste en masse på forhånd. det var ikke meningen med vidnets mail af
49. november 2000 til x, at denne skulle tilbage at arbejde. meningen var alene, at han skulle deltage i mødet med troels tuxen og jens simonsen. vidnet var til stede på mødet den
50. november
51. x blev spurgt, om han ville være loyal fremover, hvilket han benægtede, hvorefter advokat tuxen sagde, at så var der ikke mere at gøre ved det. det var axel ibsen, der førte forhandlingerne med englænderne. vidnet mødte dem kun én gang, og han fik ikke noget godt indtryk af dem, hvorfor vidnet foretrak at sælge til per sørensen. vidnet mener, at aftalen af
52. oktober var ringere for aktionærerne end aftalen af
53. september, idet vilkårene var blevet skærpet i den mellemliggende periode. vidnet ved ikke, hvorfor per sørensen hævede aftalen af
54. oktober, men han må have vidst for meget. - 11 - axel ibsen har bl.a. forklaret, at han var direktør for alimas. selskabet startede med at forhandle med runge & sørensen i efteråret
55. der var på det tidspunkt et møde hos per sørensen i århus, hvor x og vidnets søn var med. efter mødet var man i selskabet enige om, at det ikke havde interesse at samarbejde med per sørensen. senere fik vidnet at vide, at per sørensen ville komme til et møde hos alimas den
56. september 2000 sammen med sin revisor. vidnet var med til mødet i starten, men efter kort tid blev han bedt om at forlade mødet. han ved ikke hvorfor. han var ikke med til at give x nogen bemyndigelse. der var også nogle englændere, der var interesseret i at købe selskabet, og det var en reel mulighed. aftalen af
57. oktober 2000 var betinget af, at de to agenturgivere - et hollandsk og et italiensk firma - ville acceptere overdragelsen. ole linnemann-schmidt og rolf petersen tog kontakt til hver sin agenturgiver. hollænderne oplyste, at de ville vente at se, hvad ita- lienerne svarede. italienerne sagde, at det var en dårlig aftale. per sørensen sprang herefter fra aftalen. onsdag den
58. november 2000 om aftenen så vidnet den omtalte mail på xs computer ved et tilfælde. næste dag tog vidnet kontakt til ole linnemann-schmidt, som tog kontakt til rolf petersen. de var enige om, at x skulle bortvises. forholdet mellem vidnet og x havde været dårligt siden foråret/sommeren
59. forholdet blev dårligt, idet x satte personer op mod hinanden, hvilket skabte uro i foretagendet. vidnet var ikke med til mødet den
60. november 2000, men han så, da x kom og gik. x kan højst have været med til mødet i 5 minutter. - 12 - per sørensen har bl.a. forklaret, at han er direktør i runge & sørensen a/s. hans første kontakt med alimas var i foråret 2000, hvor han foreslog at overtage agenturet for så vidt angår jylland. dette blev dog ikke til noget. senere hørte han ad andre kanaler, at det gik økonomisk dårligt i alimas, og ole linnemann-schmidt inviterede ham til et møde. mødet var i efteråret
61. vidnet og ole linnemann- schmidt talte i en periode meget sammen, nogle gange op til 5 gange om dagen. ole linnemann-schmidt lagde ikke skjul på, at han havde penge i klemme, som han gerne ville prøve at redde. til stede på mødet i efteråret 2000 var foruden vidnet, leo gilling og peter klerke fra revisionsfirmaet deloitte & touche, ole linnemann-schmidt, x samt axel ibsen. sidstnævnte gik dog til og fra mødet med jævne mellemrum. x fik på mødet af ole linnemann-schmidt besked på, at han kunne give alle oplysninger vedrørende alimas til runge & sørensen. det var en kort og kontant besked, og vidnet opfattede den som uden begrænsninger. vidnet ved ikke, om aftalen af
62. oktober var bedre for aktionærerne end aftalen af
63. september. vidnet var med rolf petersen i torino på et tidspunkt, hvor de besøgte agenturgiveren fiat-hitachi. formålet med mødet var at "vise giraffen frem" over for italienerne. vidnets betingelse for at overtage alimas var, at agenturet fulgte med. italienerne sagde klart nej til at lade ham overtage agenturet, idet det var deres holdning, at man ikke handler med agenturer. han fik klar besked på mødet i torino. det andet agentur var et hollandsk, og hollænderne havde forinden sagt, at de ville følge italienerne. vidnet hævede aftalen af
64. oktober, da han ikke kunne få lov at overtage agenturerne. vidnet erindrer ikke at have set den i sagen omhandlede mail eller at have bedt om den. vidnet fik på et tidspunkt nogle månedsregnskaber fra alimas. han - 13 - erindrer ikke hvornår. det fremgik af disse regnskaber, at situationen ikke var gunstig. vidnet har i december 2000 købt alt inventar mv. af boet, og han har senere fået fiat-hitachi agenturet. leo gilling har bl.a. forklaret, at han er revisor, og at han deltog i mødet den
65. september 2000 sammen med per sørensen og x. axel ibsen var med til noget af mødet. senere kom ole linnemann-schmidt til stede og var med resten af dagen. vidnet var med til mødet på foranledning af per sørensen, og baggrunden for mødet var, at per sørensen var interesseret i at købe aktierne i alimas samt at overtage agenturet. axel ibsen sagde, at x var den med bedst kendskab til de oplysninger, som per sørensen måtte ønske. x skulle forsyne dem med oplysninger, og vidnet opfattede det som, at de kunne få, hvad de ville have af oplysninger, også ikke-regnskabsmæssige. de havde inden mødet den
66. september fået udleveret en månedrapport for juli måned. rapporten var meget fyldig og omfangsrig og indeholdt både regnskabsmæssige og andre oplysninger om virksomheden. på mødet fik de udleveret månedsrapporten for august. på mødet aftaltes det, at man skulle prøve at få handlen i stand inden 8 dage. det skulle gå stærkt, idet virksomheden kørte med underskudsgivende drift. vidnet ved ikke hvilken af de to aftaler, der var bedst for ak- tionærerne, men der har ikke været stor forskel på dem. købsprisen var 500.000 kr. i begge aftaler. vidnet har ikke set den i sagen omhandlede mail. inden mødet den
67. september vidste vidnet fra per sørensen, at der var andre interesserede købere i kulissen. rolf petersen har bl.a. forklaret, at han var bestyrelsesmedlem i alimas. han kom ind i bestyrelsen sammen med ole linnemann-schmidt, da virksomheden skulle rekonstrueres i 1998-
68. han skød 1 mio. kr. ind i - 14 - selskabet. det viste sig, at han blev snydt, idet selskabets balance var behæftet med fejl. vidnet mener, at han deltog i mødet den
69. september 2000, men han er ikke sikker. bemyndigelsen til x gik på, at per sørensen skulle have tilsendt det materiale, han havde behov for, til brug for udarbejdelse af en forretningsplan til fiat-hitachi. det var kun regnskabsmæssige oplysninger, han skulle give per sørensen. vidnet undrede sig over, at x havde sendt mailen til per sørensen, idet man lå i forhandlinger med per sørensen og nogle englændere. vidnet erindrer ikke, hvilken af de to aftaler med per sørensen, der var bedst for aktionærerne. vidnet var med per sørensen i torino for at introducere ham for fiat- hitachis ledelse. det var påfaldende, at ledelsen i torino på mødet syntes at vide mere, end vidnet gjorde. italienerne syntes godt om per sørensen, men de sagde, at de ikke kunne forstå, hvorfor de to rejste sammen, ligesom de ikke ville have, at per sørensen skulle have agenturet som led i en handel. vidnet var enig i bortvisningen af x. grunden til, at man bad x være til stede på mødet den
70. november 2000 var, at det ville være uhensigtsmæssigt for tilsynet, at x ikke var der, når ledelsen i selskabet ikke kunne sammen. troels tuxen har bl.a. forklaret, at han som advokat tidligere har hjulpet alimas i forbindelse med en akkord. i begyndelsen af sommeren 2000 blev han kontaktet af selskabet, idet økonomien var dårlig, og aktionærerne stridedes. han mødte per sørensen, og de spiste en middag sammen. aktieoverdragelsesaftalerne blev udarbejdet af ole linnemann- schmidt. vidnet blev på et tidspunkt kontaktet med henblik på at komme til et - 15 - møde for at drøfte anmeldelse af betalingsstandsning. da selskabet trådte i betalingsstandsning, blev han beskikket som tilsyn. han havde et møde den
71. november 2000 kl. 13.00, hvor x var der. vidnet mener, at han forinden mødet havde fået en forklaring på bortvisningen og havde set mailen. vidnet tilkendegav på mødet over for x, at bortvisningen kunne ophæves, men det var en betingelse, at han undlod at kontakte per sørensen eller andre købere. x ville ikke acceptere dette vilkår, hvorefter han forlod mødet. per sørensen har købt en del effekter af boet. jens simonsen har bl.a. forklaret, at han er regnskabskyndig. han blev på et tidspunkt kontaktet af advokat troels tuxen. vidnet var med til mødet den
72. november
73. mødet var vist kl. 13.
74. x var med til mødet. formålet med xs tilstedeværelse var, at han skulle fortsætte som bogholder på visse betingelser. da x ikke kunne acceptere disse betingelser, gik han efter meget kort tid. parternes procedure: anmelderen har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der på mødet den
75. september 2000 blev givet en klar bemyndigelse til anmelderen fra ole linnemann- schmidt til, at runge & sørensen a/s skulle have de oplysninger, de bad om. ifølge leo gilling skulle anmelderen ikke holde sig tilbage med at give oplysninger, og omfattende månedsrapporter om forholdene i alimas blev udleveret til runge & sørensen både før og efter mødet. disse månedsrapporter omfattede meget andet end regnskaber. anmelderen har ikke modtaget nogen skriftlig instruks med en anførelse af eventuelle begrænsninger i, hvad han måtte videregive. det må tillægges processuel skadevirkning over for boet, at man har nægtet af udlevere aftalerne af henholdsvis
76. september 2000 og
77. oktober
78. det må imidlertid lægges til grund, at aftalen af
79. oktober 2000 er bedre for aktionærerne end aftalen af
80. september - 16 - 2000, idet aftalen af
81. oktober 2000 indeholder flere underpunkter med fordele for aktionærerne. det er således ikke kommet aktionærerne til skade, at anmelderen sendte en kopi af mailen til per sørensen den
82. oktober
83. formålet med mailen var at skabe en løsningsmodel, og boet har ikke løftet bevisbyrden for, at anmelderen ved at sende mailen til per sørensen har optrådt illoyalt. en eventuel bortvisningsadgang er bortfaldet ved passivitet, idet anmelderen først bortvistes ca. 1 måned efter, at mailen blev afsendt. vi har alene axel ibsens forklaring omkring baggrunden for denne passivitet, og denne forklaring kan ikke tillægges bevisværdi, idet axel ibsen havde et klart behov for at skade anmelderen, da der bestod et modsætningsforhold mellem de to. efter bortvisningen indkaldte alimas anmelderen til et møde, hvorved man har erkendt, at bortvisningen var uberettiget. boet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at anmelderen alene fik bemyndigelse til at give runge & sørensen som en potentiel køber regnskabsmæssige oplysninger med henblik på opstilling af budgetter til brug for agenturgiver. mailen indeholder følsomme oplysninger, idet den nævner, at det er længe siden, man har hørt fra englænderne, at der er modsætninger i ledelsen, og at visse medarbejdere er klar til at skifte. mailen er således et alvorligt tillidsbrud, og ole linnemann- schmidt og rolf petersen har forklaret, at de var rystede, da de fik at vide, at anmelderen havde videresendt mailen til per sørensen. man bør vide med sig selv, at sådanne op- lysninger ikke må videregives. det er en klar fejlbedømmelse fra anmelderens side, hvis han har troet, at han måtte videregive sådanne oplysninger, som han har gjort, hvorfor der stadig er tale om en illoyal handling. alene afsendelsen af mailen til ole linnemann- schmidt og rolf petersen er på grund af dens indhold en illoyal hand- ling. - 17 - for så vidt angår spørgsmålet om processuel skadevirkning ved, at boet ikke ønsker at fremlægge de to betingede overdragelsesaftaler, er det uden betydning, om afsendelsen af mailen havde nogen virkning. det afgørende for, om der er tale om illoyal optræden, er, om mailen indeholder oplysninger, der er egnet til at skade. der foreligger ikke passivitet, idet mailen først om aftenen den
84. november 2000 blev opdaget af axel ibsen, og bortvisningen fandt sted den
85. november 2000 om morgenen. den
86. november 2000 var axel ibsen i kontakt med bestyrelsen, der var enig i, at anmelderen skulle bortvises. at der er gået ca. 1 måned fra afsendelsen af mailen er således uden betydning, når der handles med det samme. bortvisningen er ikke bortfaldet som følge af indkaldelsen af anmelderen til mødet den
87. november
88. der står ganske vist i den mail, som ole linnemann-schmidt sendte til anmelderen den
89. november 2000, at anmelderen "møder på arbejde", men ud fra de afgivne vidneforklaringer må det lægges til grund, at han alene blev bedt om at møde op på grund af den særlige situation, hvor selskabet skulle træde i betalingsstandsning. anmelderen afviste i øvrigt at gå ind på advokat troels tuxens vilkår om, at han ikke måtte tage kontakt til per sørensen, hvorfor bortvisningen ikke kan anses for bortfaldet. skifteretten skal udtale: skifteretten lægger til grund, at anmelderen af bestyrelsesformand ole linnemann-schmidt mundtligt blev bedt om at videregive såvel regnskabsmæssige som andre oplysninger om alimas a/s til direktør i runge & sørensen a/s, per sørensen. skifteretten finder imidlertid, at det må have stået anmelderen klart, at han ikke var berettiget til at videregive oplysninger om bl.a. den vanskelige forhandlingssituation, som alimas befandt sig i, til en potentiel køber som runge & sørensen. anmelderen har således ved at sende den i sagen omhandlede mail af
90. oktober 2000 til per sørensen handlet illoyalt over for alimas, som - 18 - herved har været berettiget til at bortvise anmelderen. skifteretten lægger efter bevisførelsen til grund, at direktør axel ibsen først den
91. november 2000 om aftenen blev bekendt med, at den omhandlede mail var blevet sendt til per sørensen, og at axel ibsen den efterfølgende dag var i telefonisk kontakt med bestyrelsen herom. idet bortvisningen fandt sted den
92. november 2000, finder retten, at der ikke foreligger passivitet fra selskabets side. der er efter det fremkomne ikke grundlag for at fastslå, at ole linnemann-schmidt ved sin henvendelse til anmelderen efter bortvisningen anmodede anmelderen om andet end at være til stede på mødet med tilsynet under betalingsstandsningen, advokat troels tuxen. da anmelderen endvidere på mødet afviste at gå ind på tilsynets krav om at undlade kontakt med per sørensen som betingelse for at trække bortvisningen tilbage, finder skifteretten herefter, at bortvisningen ikke er bortfaldet. idet boet har taget bekræftende til genmæle over for anmelderens krav på løn og feriepenge for perioden 1.-
93. november 2000, i alt 6.375,50 kr., og at dette krav har status i henhold til konkurslovens § 95, gives der dom i overensstemmelse med anmelderens påstand herom. for så vidt angår renter af det anerkendte krav har boet taget bekræftende til genmæle over for anmelderens påstand om, at kravet tillægges rente 5% over nationalbankens diskonto fra den
94. marts 2001 og til betaling sker, dog således at rentekravet alene har status i henhold til konkurslovens § 98, nr.
95. anmelderens påstand om rente vil herefter være at tage til følge i det omfang boet har taget bekræftende til genmæle, dog således at rentekravet alene har status i henhold til konkurslovens § 98, nr. 1, idet der er tale om renter efter konkursdekretets afsigelse. boets frifindelsespåstand vil i øvrigt være at tage til følge. - 19 - thi kendes for ret: det af anmelderen, ledernes hovedorganisation s.m.f. x, anmeldte krav på løn og feriepenge for perioden
96. -
97. november 2000, i alt 6.375,50 kr. anerkendes og har status i henhold til konkurslovens §
98. beløbet tillægges rente 5% over nationalbankens diskonto fra den
99. marts 2001 til betaling sker. rentekravet har status i henhold til konkurslovens § 98, nr.
100. alimas a/s under konkurs v/ kurator advokat karl stephensen frifindes i øvrigt. i sagsomkostninger for skifteretten betaler anmelderen inden 14 dage 14.000 kr. til boet. ole stryhn (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den