(2007), en risikofri rente på 4,362 % (stående lån med en løbetid på 10 år), en risikopræmie på 4,5 %, betaværdi på 0,5 % (systematisk risiko ved en lav driftsmæssig risiko og lav finansiel risiko) og en gældsandel på 1 % af aktivmassen. på denne baggrund har skat beregnet diskonteringsfaktoren til 6,57 % afrundet til 6,6 %. endelig har skat opgjort den summariske tilbagediskonterede værdi af skattebesparelsen ved skattemæssig afskrivning på de værdiansatte driftsmidler ud fra formlen: værdi*afskrivningssats*skattesats/(afskrivningssats + diskonteringsfaktor). herefter har skat opgjort værdien af selskabets afskrivningsgrundlag på følgende måde: år 1 2 3 4 (…) 54 55 pengestrøm af 4.400.000 4.318.519 4.237.037 81.481 0 eksisterende 4.155.55 driftsmidler 6 skat heraf - 1.100.000 - 1.079.630 - 1.059.259 - - 20.370 0 1.038.88 9 netto 3.300.000 3.238.889 3.177.778 61.111 0 pengestrøm 3.116.66 7 diskonteringsfa 0,938 0,880 0,826 0,774 0,032 0,03 ktor diskonteret 3.095.685 2.850.241 2.623.324 1.937 0 2.413.57 9 opsummeret 36.415.597 npv tab 1 7.202.452 tab 2 1.424.536 tab 3 (…) 281.752 tab 9 17 total 45.393.798 overfor selskabets indvending om, at det er meningsløst at ansætte en markedsmæssig værdi for aktiver baseret på en fremtidig fri indtægtsstrøm, der - 11 - ikke er undergivet fri prisdannelse, har skat anført, at det udslagsgivende netop er, at der er en indtægtsstrøm. selskabets branche er undergivet en intensiv priskontrol, og ved anvendelsen af den indkomstbaserede værdiansættelsesmetode tages der dermed højde for den markedssituation, som selskabet befinder sig i. prisreguleringen bevirker i sig selv, at en indkomstbaseret værdiansættelsesmodel som dcf-modellen i den konkrete situation er hensigtsmæssig. reguleringen medfører således, at de pengestrømme, der vil kunne realiseres fra klagerens aktiviteter, kan opgøres med relativ stor sikkerhed og vil kunne forventes i en længere årrække. prisloftet begrænser størrelsen af de pengestrømme, der kan forventes ved driften af en vand- eller spildevandsvirksomhed, hvilket resulterer i en lavere værdiansættelse. den reducerede værdiansættelse er imidlertid et resultat af prisloftsreguleringen og ikke en følge af anvendelsen af en indkomstbaseret værdiansættelsesmetode. den indkomstbaserede værdiansættelsesmetode er blot velegnet til at opgøre den negative indvirkning af reguleringen ved fastlæggelsen af aktivernes værdi. skat har endvidere anført, at selskabet grundlæggende ønsker, at der skal ses bort fra den faktiske markedssituation, som selskabet og dennes branche befinder sig i – dvs. først og fremmest den tætte offentlige regulering af priserne i branchen. i øvrigt var selskabets repræsentants opfattelse ifølge det fremlagte rådgivernotat, at der ved værdiansættelsen af aktiverne skulle tages hensyn til den fremtidige indtjening, der kunne genereres. overfor selskabets anbringende om, at anvendelsen af dcf-modellen som værdiansættelsesmetode inden for vandsektoren er udtryk for en skærpelse af praksis, der ikke kan finde sted med tilbagevirkende kraft, har skat overordnet anført, at bevisbyrden for eksistensen af en praksis, hvorefter indgangsværdien skal fastsættes til den nedskrevne genanskaffelsesværdi, påhviler selskabet, og at selskabet ikke har løftet denne bevisbyrde. skat har nærmere anført, at der i den forbindelse stilles strenge krav til beviset for påstanden om, at en fast og bindende praksis har været gældende. det er således ikke tilstrækkeligt at henvise til, at andre skatteydere har haft held til at anvende tilsvarende værdiansættelsesmetoder, uden at det er blevet anfægtet af myndighederne. det er heller ikke tilstrækkeligt, at det kan påvises, at en myndighed har godkendt værdiansættelsesmetoden efter en egentlig ligningsmæssig prøvelse. det er ikke engang tilstrækkeligt, hvis der kan føres bevis for, at en myndighed har rent faktisk har haft en fast godkendelsespraksis på det pågældende område, hvis der er tale om en underordnet myndighed. underordnede myndigheders eventuelle praksis er således ikke bindende for de overordnede myndigheder. end ikke, hvis der kan føres bevis for, at også de overordnede myndigheder i enkelte tilfælde har godkendt en tilsvarende opgørelsesmetode, kan det uden videre lægges til grund, at der er tale om en fast og bindende administrativ praksis. kun hvis de overordnede myndigheder vedvarende har godkendt fremgangsmåden som udtryk for en fast praksis, er der tale om en praksis, der kan være bindende på den måde, at det vil indebære et brud på en lighedsgrundsætning, hvis en tilsvarende fremgangsmåde nægtes en skatteyder uden saglig begrundelse. - 12 - skat har videre anført, at praksis skabes af afgørelser fra overordnede myndigheder, jf. ufr 1994.792 h og skm2011.587.h, og selskabet har ikke ved sine henvisninger løftet bevisbyrden for eksistensen af den hævdede praksis i
- for så vidt angår revisionsrapporten fra odense kommune vedrørende odense vandselskab a/s og sagsforløbet vedrørende københavns havn a/s har skat nærmere anført, at der for det første ikke er tale om afgørelser, der tager principiel stilling til værdiansættelsesspørgsmålet, og for det andet er de anvendte værdiansættelsesmetoder ikke identisk med den af selskabet anvendte. ligeledes var den i landsskatterettens kendelse j.nr. 2-1-1811-1199 anvendte værdiansættelsesmetode heller ikke identisk med den af selskabet anvendte og vedrørte i øvrigt også værdiansættelse efter selskabsskattelovens § 5 d og ikke ligningslovens §
- de anførte eksempler viser ikke, at der forelå en praksis om værdiansættelse på den af selskabet hævdede måde, men viser blot, at værdiansættelsen konkret sker under hensyntagen til de faktiske omstændigheder, en skatteyder befinder sig i. overfor selskabets anbringende om, at selskabet har anvendt den værdiansættelsesmetode, som var forudsat af lovgiver på tidspunktet for gennemførelsen af reformen af vandsektoren, har skat anført, at der alene er støtte i motiverne til at fastslå, at de skattemæssige indgangsværdier skal opgøres til handelsværdien, men at der ikke er anvist nogen konkret metode til opgørelsen heraf. ”kompromismodellen” blev alene realiseret i forsyningsmæssig henseende, nemlig ved opgørelsen af prisloftet. i skattemæssigt henseende blev der ikke gennemført regulering, der gjorde det muligt at anvende modellen i forbindelse med værdiansættelsen. i forhold til selskabets anbringende om, at diskonteringsfaktoren ved en værdiansættelse efter dcf-metode kan sættes til 0 %, har skat anført, at hvis årsagen hertil er, at en investor i et vand- eller spildevandsselskab ikke oppebære et afkast af sit indskud, må det nødvendigvis følge heraf, at også det afkast, det er muligt at oppebære sættes til 0 kr., hvorved opnås en værdi af de pågældende aktiver på 0 kr. virkningen af selskabets indsigelser overfor den af skat anvendte diskonteringsfaktor kan følgelig ikke meningsfuldt anskues isoleret. en justering af diskonteringsfaktoren vil have virkning på andre elementer af dcf- metoden, som mere end opvejer ændringen af diskonteringsfaktoren. hertil kommer, at diskonteringsfaktoren skal afspejle en uafhængig købers afkastkrav, der er i overensstemmelse med en sædvanlig markedsmæssig forrentning. endelig skal cash flowet, der ligger til grund for skat anvendelse af dcf-metoden, ikke inflationsreguleres, da cash flowet blandt andet modsvares af de lineære afskrivninger på de historiske investeringer (polka-værdien) og derfor er en stationær værdi. uanset om andre driftsudgifter måtte stige med en deraf følgende højere indtægt inden for prisloftet, vil ”netto cash flowet” ikke ændre sig, hvorfor der ikke er grundlag for inflationsregulering af cash flowet. for så vidt angår opgørelsen af afskrivningsgrundlag for ejendommene har skat med henvisning til tss-2000-9 anført, at den senest kendte offentlige ejendomsvurdering skal lægges til grund. skat har nærmere henvist til, at selskabet ved fremlæggelsen af den ensidigt indhentede valuarrapport ikke har - 13 - godgjort, at handelsværdien adskiller sig fra den offentlige vurdering, og at vurderingsmændene i denne forbindelse har anvendt nedskrevne genanskaffelsesværdier, som ikke udtrykker handelsværdien for de aktiver, som selskabet har overtaget fra hvidovre kommune. selskabets opfattelse selskabets repræsentant har for det første nedlagt påstand om, at det skattemæssige afskrivningsgrundlag for de driftsmidler, der hører under distributionsnettet, for indkomståret 2007 opgøres til 203.438.000 kr. som selvangivet. for det andet har selskabets repræsentant nedlagt påstand om, at det skattemæssige afskrivningsgrundlag for ejendomme for indkomståret 2007 opgøres til 11.573.000 kr. som selvangivet. repræsentanten har nærmere anført om de markedsmæssige vilkår for driften af vandforsyningsvirksomhed, at det er en infrastrukturvirksomhed, der er gennemgribende lovreguleret. lovreguleringen har flere hensyn, herunder er det et væsentligt hensyn, at der bliver givet almen adgang til vandforsyning – dvs. at virksomheden ikke selv ”vælger” sine kunder, da der er pligt til at levere til de forbrugere, der findes inden for et bestemt forsyningsområde. desuden er det et væsentligt hensyn, at kunderne har adgang til produktet – vand – inden for prisrammer, der er rimelige. dette skyldes dels, at der er tale om levering af en livsfornødenhed, dels at vandforsyningsselskabet har monopol på at levere til kunderne i forsyningsområdet. prisfastsættelsen inden for vandforsyning er derfor også undergivet offentlig godkendelse og bliver nøje overvåget. der er således ingen mulighed for vandforsyningsvirksomheder at prisoptimere efter normale økonomiske modeller, når der drives virksomhed med levering af vand. der er her ikke den normale sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel og f. eks. medfører en stor efterspørgsel ikke en højere vandpris. det er alene de omkostninger, der medgår til at levere vandet, der er bestemmende for prisen. desuden er vandforsyningsvirksomheder forpligtet til at opretholde vandforsyningen inden det område, hvor virksomheden opererer. det betyder, at virksomheden er forpligtet til at reinvestere i rørledninger mv. uden hensyntagen til det afkast, som reinvesteringen vil resultere i. anlæg og vedligeholdelse af vandforsyningsvirksomhed sker således ikke efter de økonomiske parametre, der er gældende på markeder med fri prisdannelse. det er disse markedsvilkår, der gælder for vandforsyningsvirksomheder. endvidere har repræsentanten nærmere om lovgrundlaget for vandforsyningsvirksomhed anført, at denne virksomhed i 2007 for så vidt angik prisfastsættelsen var reguleret i vandforsyningslovens § 52 a. i 2007 blev priserne på vand dannet ved at indregne nødvendige udgifter til indvinding og distribution af vand, lønninger og andre driftsomkostninger, administration, driftsmæssige afskrivninger, forrentning af fremmed kapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne og henlæggelser til nyinvesteringer. således var det et muligt element i prisberegningen efter § 52 a i vandforsyningsloven, at der blev taget højde for driftsmæssige afskrivninger i forbindelse med beregning af vandpriserne. der var således i 2007 en reguleringsmekanisme, hvor der kunne - 14 - tages udgangspunkt i anlægsaktivernes kostpriser i forbindelse med beregning af vandpriserne. vandpriserne blev med udgangspunkt i vandforsyningslovens § 52 a fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. vandforsyningslovens §
- vandvirksomhederne var – som det også er tilfældet i dag – underlagt et ”hvile- i-sig-selv”-princip. det var ikke hensigten, at der skulle kunne tjenes penge på vandforsyningsvirksomhed. ”hvile-i-sig-selv”-princippet indebar, at der ikke kunne anvendes midler til aktiviteter, som lå uden for vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhedernes ansvarsområde. en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheds midler kunne ikke anvendes til at finansiere andre forsyningsvirksomheder eller almindelige skattefinansierede aktiviteter. det var endvidere heller ikke muligt at finansiere aktiviteter forbundet med vandforsyning via midler opkrævet for aktiviteter forbundet med spildevandsforsyning eller omvendt, uanset om vand- og spildevandsaktiviteterne organisatorisk var samlet i ét selskab eller var en del af den kommunale forvaltning. med hensyn til opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for distributionsnettet har repræsentanten nærmere anført, at dette er opgjort på baggrund af de indskudte aktivers nedskrevne genanskaffelsesværdier. repræsentanten har hertil anført, at det ikke i forbindelse med selskabsstiftelsen i 2007 var muligt at tage udgangspunkt i de oprindelige kostpriser, da disse priser ikke figurerede i den kommunale bogføring. som grundlag for beregningen benyttede hvidovre kommune de priser, som danva på daværende tidspunkt anførte i den såkaldte ”prisbog”, hvor vand- og spildevandsforsyningsvirksomheders aktiver blev prisestimeret. priserne angav en standardpris for hvert enkelt aktiv, som en forsyningsvirksomhed normalt ejede, herunder forsyningsledninger (angivet i længdemål), pumpestationer etc. prisbogen blev oprindeligt lavet i forbindelse med udarbejdelse af benchmarkingundersøgelser med henblik på at skabe mulighed for at sammenligne de enkelte vandvirksomheders effektivitet. der blev således skabt et fælles grundlag for værdiansættelserne af vandvirksomhedernes aktiver. selskabets driftsmidler blev på stiftelsestidspunktet herefter opgjort med udgangspunkt i prisbogens priser på de enkelte aktiver. det pågældende beløb blev herefter korrigeret for aktivernes forventede restlevetid for de eksisterende anlæg, således at der blev taget højde for den nedskrevne værdi. disse priser er således udtryk for aktivernes nedskrevne genanskaffelsesværdi. med hensyn til aktivernes værdiansættelse i den regnskabsmæssige åbningsbalance pr.
- januar 2007 for selskabet har hvidovre kommune benyttet en justeret værdi, hvilket skyldes, at kommunen ud fra det regnskabsmæssige forsigtighedsprincip regulerede aktivernes værdi til genindvindingsværdien efter årsregnskabslovens §
- denne såkaldte impairment-nedskrivning er således alene en regnskabsmæssig regulering af aktivernes værdi, som foretages, da aktiverne ikke måles til dagsværdi. til støtte for de nedlagte påstande har repræsentanten overordnet gjort gældende, at overdragelsen af vandforsyningsvirksomheden til selskabet er sket på vilkår, der svarer til markedsvilkår, herunder er driftsmidler i form af rørledninger, pumpestationer mv. overdraget til værdier, der udgør handelsværdierne. - 15 - i tilknytning hertil har repræsentanten videre gjort gældende, at den nedskrevne genanskaffelsesværdi - og ikke den nedskrevne anskaffelsesværdi - af selskabets aktiver må være det bedste udtryk for, hvad der er handelsværdien på overdragelsestidspunktet. værdiansættelsen af selskabets aktiver skal foretages med hjemmel i ligningslovens § 2 og skal i øvrigt følge de retningslinjer, som skat selv har fastlagt, og som ikke kan fraviges. repræsentanten har nærmere gjort gældende, at lovgiver i forbindelse med vandsektorreformen forudsatte, at de af skat hidtil anvendte værdiansættelsesmetoder skulle finde anvendelse. i denne forbindelse har repræsentanten henvist til, at der på tidspunktet for overdragelsen i 2007 ikke forelå andre anvisninger for værdiansættelse end skats cirkulærer 2000-9 om værdiansættelse af aktier og anparter og 2000-10 om værdiansættelse af goodwill, der var vejledende og kunne anvendes, hvor der ikke er andre indikationer af aktivernes eller selskabets handelsværdi. endvidere har repræsentanten henvist til, at det af bemærkninger til ændringsloven nr. 460 af
- februar 2009, følger, at det ikke var lovgivers hensigt, at vandselskaberne skulle betale skat, jf. bemærkningen: ”det forventes ikke, at selskaberne i vandsektoren giver et skattemæssigt overskud på hverken kort eller mellemlangt sigt som følge af forslaget om skattepligt”. bemærkningerne er relevante i relation til opgørelse af indgangsværdierne for selskabet i 2007, da der i forbindelse med ændringsloven nr. 460 af
- februar 2009 ikke skete ændringer af reglerne for skattemæssig opgørelse af indgangsværdier. det er således oplagt, at skats afgørelse for selskabet fører til et andet resultat end det, der er lagt til grund ved vandsektorreformens tilblivelse. forventningen om vandselskabernes manglende skattemæssige overskud hænger helt sammen med de værdier, som det fra lovgivers side var forudsat, at vandselskaberne skulle anvende i åbningsbalancen. en udtalelse som den ovennævnte viser med al ønskelig tydelighed, at lovgiver ville acceptere, at der er sammenhæng mellem de værdier, der anvendes vandprismæssigt og de værdier, der anvendes skattemæssigt. kun på denne måde kan den skattemæssige neutralitet opretholdes på kort og mellemlang sigt. derudover har repræsentanten henvist til mødereferat af
- januar 2009, hvor miljøministeren over for forligskredsen, som vedtog vandsektorreformen, redegjorde for følgende vedrørende beskatning: ”det blev understreget, at spørgsmålet om beskatning skal ses i sammenhæng med spørgsmålet om værdiansættelsesmetode, idet den skitserede kompromismodel vil give forsyningerne øgede muligheder og mindske sandsynligheden for, at der skal betales skat”. forligsparterne bag vandsektorreformen har således klart lagt til grund, at der tages udgangspunkt i kostpriser, og dette har også været en politisk forudsætning for en opgørelse af de skattemæssige værdier. disse metoder svarer også til skats praksis i 2007 for beregning af indgangsværdier for forsyningsvirksomheder. da selskabet har anvendt de metoder til værdiansættelse, som skat selv har anvist, og da lovgiver bl.a. ved gennemførelsen af vandreformen har forudsat, at denne værdiansættelsesmetode fandt anvendelse, så er det skat, der har bevisbyrden for, at aktiverne i selskabet skal værdiansættes på en anden måde selvangivet. - 16 - til støtte for det overordnede anbringende om, at aktiverne er overdraget til handelsværdien, har repræsentanten for det første gjort gældende, at handelsværdien opgjort som den nedskrevne genanskaffelsesværdi må være det bedste udtryk for, hvad handelsværdien var på overdragelsestidspunktet, idet vandforsyningsaktiver ikke undergår teknologisk udvikling, og som følge heraf ville en uafhængig køber skulle afholde samme omkostninger til nyetablering på overdragelsestidspunktet. for det andet har repræsentanten gjort gældende, at der i 2007 forelå en klar og fast administrativ praksis om værdiansættelse af forsyningsvirksomheder og tilsvarende infrastrukturvirksomheder med udgangspunkt i aktivernes kostpriser, og at denne praksis ikke kan ændres uden et forudgående rimeligt varsel fra skats side. repræsentanten har med henvisning skats revisionsrapport fra 2006 vedrørende odense vandselskab a/s, ligningsrådets godkendelse af selvangivelsen for københavns havn a/s i forbindelse med etableringen i 2000 og landsskatterettens kendelse i j.nr. 2-1-1811-1199, der vedrørte indkomståret 2002, gjort gældende, at det hidtil har været anerkendt, at der ved opgørelsen af indgangsværdier for offentligt regulerede virksomheder skal tages udgangspunkt i aktivernes estimerede kostpriser, som udtrykt ved den skønnede etableringsomkostning ved tidspunktet for overdragelsen. skat har hidtil anerkendt, at en nedskreven anskaffelsesværdi kunne benyttes i selskabernes skattemæssige åbningsbalancer. med hensyn til landsskatterettens kendelse i j.nr. 2-1-1811-1199, hvorved landsskatteretten godkendte, at indgangsværdierne for et varmeselskab skulle opgøres til den nedskrevne genanskaffelsesværdi, har repræsentanten nærmere anført, at denne sag er fuldstændig sammenlignelig med den situation, som selskabet befinder sig i. der er tale om aktiver, for hvilke der findes et reguleret marked og en prisdannelse, som foretages efter et ”hvile-i-sig-selv”-princip. de udpegede vurderingsmænd i sagen var enige med skat i anvendelsen af en kostprisbaseret model, som tog udgangspunkt i prisniveauet på tidspunktet for vurderingen, hvilket blev tiltrådt af såvel skat, hovedcentret og landsskatteretten. det er den selv samme metode, som selskabet har anvendt ved opgørelsen af indgangsværdier i
- i vurderingsmændenes erklæring, der er refereret i kendelsen, omtales forsyningssektorens karakteristika som udslagsgivende for valg af opgørelsesmetode og ikke varmeværkets konkrete forhold, hvilket medfører, at den pågældende værdiansættelsesmetode som sådan må finde anvendelse på andre forsyningsvirksomheder, der opererer efter et ”hvile-i-sig-selv”-princip. landsskatteretten har således med denne sag klart taget stilling til – og godkendt – anvendelsen af en kostprisbaseret opgørelsesmetode som den nedskrevne genanskaffelsesværdi i forbindelse med ansættelsen af de skattemæssige indgangsværdier for en forsyningsvirksomheds aktiver. repræsentanten har i øvrigt henvist til, at skat i to konkrete afgørelser af henholdsvis
- februar og
- marts 2007 vedrørende indkomstårene 2001 – 2005 har godkendt, at spildevandsselskaber kunne opgøre afskrivningsgrundlaget for driftsmidler til den nedskrevne genanskaffelsesværdi. - 17 - repræsentanten har endvidere gjort gældende, at idet der ikke tidligere har været benyttet dcf-modeller til udfærdigelse af forsyningsvirksomheders åbningsbalancer, er skats afgørelse af
- september 2011, hvorved skat ændrede selskabets indgangsværdier efter en dcf-model, udtryk for en klar og meget indgribende praksisændring. det har således været kendt og accepteret af skat i 2007, at man benyttede en kostprismetode til værdiansættelse af indgangsværdier for forsyningsvirksomheder. ligeledes er der ikke fortilfælde, hvor skat har tilsidesat synspunktet om, at en kostprisbaseret metode fandt anvendelse. alt i alt er det således klart dokumenteret, at der i 2007 var praksis for, at kostprisbaserede metoder fandt anvendelse i tilfælde, som nærværende sag vedrører. når det således er klart påvist, at skat ikke på noget tidspunkt i 2007 eller tidligere har anvendt eller tilkendegivet, at skat ville anvende en dcf- model til brug for værdiansættelse, er det skat, der har bevisbyrden, for at der ikke forelå en sådan praksis. med hensyn til skats anvendelse af en dcf-model har repræsentanten indvendt, at en indkomstbaseret værdiansættelsesmetode udgangspunkt i fremtidige frie pengestrømme ikke er anvendelig i den situation, som vand- og spildevandsforsyningsvirksomhederne befinder sig i. vand- og spildevandsforsyningsvirksomhederne opererer på et monopoliseret marked, og det er fuldstændig meningsløst at forsøge at værdiansætte en markedsmæssig værdi for aktiverne i en virksomhed baseret på et fremtidigt frit cash flow, der ikke er undergivet fri prisdannelse. en dcf-model kan alene anvendes med mening, såfremt det er muligt også at opkræve takster af forbrugerne for distribution af vand mv., hvor taksterne er baseret på en fri prisdannelse. i en vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed kan pengestrømmene ikke på nogen måde anses for at være frie, og de er undergivet de helt særlige markedsvilkår og reguleringer, der er gældende for vandforsyningsvirksomheden. henset til at indtægterne i en vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed fra 2011 både er underlagt et ”hvile-i-sig-selv”-princip og et prisloft, som fastsætter en øvre grænse for indtægterne, er prisdannelsen således ikke fri, og det giver derfor ingen mening at anvende en model, der tilbagediskonterer frie pengestrømme. repræsentanten har endvidere indvendt, at det ikke som anført af skat er tilstrækkeligt, at der blot er et cash flow fra en virksomhed, der ikke opererer på et marked med fri prisdannelse, for at dcf-modellen kan finde anvendelse, idet en markedsbaseret værdiansættelsesmodel som dcf-modellen nødvendigvis må forudsætte, at der er et frit marked, og at en virksomhed kan genere et afkast, som ejeren kan disponere over frit. skat har taget udgangspunkt i et afkastkrav på 6,6 %, hvilket er uden sammenhæng med de særlige vilkår, der gælder for reguleret vandforsyningsvirksomhed og fører til en alt for lav værdisætning. anlægsaktiverne må nødvendigvis værdiansættes ud fra de samme forudsætninger om, at der er en leveringspligt. hvis der ikke forelå en forsyningspligt, ville der ganske enkelt ikke være grundlag for at drive vandforsyningsvirksomhed ud fra de gældende forudsætninger om prisregulering. hvis man efter skats udsagn skal benytte en indkomstbaseret metode til værdiansættelse for indkomståret 2007, må det også gøre sig gældende, at der i øvrigt tages udgangspunkt i de markedsvilkår, som en eventuel uafhængig køber af vandforsyningsvirksomheden måtte være underlagt. herunder må det være en forudsætning for denne køber, at - 18 - der påhviler en pligt til at tilbyde vand- og spildevandsforsyning til forbrugeren i et nærmere defineret område. når dette er tilfældet, må anlægsaktiverne blive værdiansat efter en metode, der tager højde for, hvad det alternativt vil koste at genopføre et lignende forsyningsnet. årsagen hertil er, at en køber vil lægge vægt på, hvad der kan spares af omkostninger ved at overtage ledningsnettet i stedet for selv at skulle investere i et nyt ledningsnet. hvis der ikke anlægges en sådan betragtning i forbindelse med det af skat udøvede skøn, savner det ganske enkelt mening at værdiansætte et vandselskab efter en indkomstbaseret værdiansættelsesmetode. alene af den grund er det af skat udøvede skøn baseret på forkerte forudsætninger. som eksempel på at metoden giver et forkert resultat, har repræsentanten henvist til, at hvis en kommunal forsyningsvirksomhed investerede 100 mio. kr. i ny infrastruktur i 2006, og selskabet, der overtager vandaktiviteterne pr.
- januar 2007, investerer yderligere 100 mio. kr. i infrastruktur, så medfører dcf- modellen, at investeringerne foretaget i 2006 stort set ikke kan afskrives, mens der er fuld afskrivningsmulighed på investeringerne foretaget i
- dette beviser i sig selv, at dcf-modellen ikke er anvendelig i en situation, hvor virksomheden ikke opererer på et marked med fri prisdannelse. værdien af selskabets anlægsaktiver har således en væsentlig højere værdi end den, som dcf-modellen genererer efter skats beregninger. det må derfor konkluderes, at en dcf-model ikke kan anvendes til værdiansættelse af aktiver inden for vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed. repræsentanten har yderligere henvist til, at både erhvervsstyrelsen og forsyningssekretariatet har stillet sig tvivlende over for anvendelse af en dcf- model til værdiansættelse af vandselskaber, og at skat derfor står helt alene med synspunktet om, at en dcf-model er anvendelig til værdiansættelse af et vandselskabs aktiver i den form, som skat benytter den. overfor skats anbringende om, at skat har været nødsaget til at foretage en skønsmæssig fastsættelse af værdien af aktiverne efter ligningslovens § 2, idet selskabets afkast af aktiverne er mindre end afkastet af risikofrie statsobligationer, har repræsentanten anført, at sammenligningen mellem en investering i statsobligationer og en investering i en vand- eller spildevandsvirksomhed ikke er mulig. en investor, der efterspørger et markedsafkast, ville aldrig investere i vand- eller spildevandsvirksomhed, idet en sådan virksomhed er underlagt ”hvile-i-sig- selv”-princippet, hvorfor et markedsmæssigt afkast aldrig ville kunne opnås. det er nødvendigt at betragte en mulig erhverver af vand- og spildevandsaktiver – hvis en sammenligning skal give mening – som en part, der er underlagt en forsyningspligt og således ikke agerer med en markedsmæssig profit for øje. endeligt har repræsentanten gjort gældende, at i det tilfælde af, at landsskatteretten måtte finde, at dcf-metoden faktisk er anvendelig, må parametrene i skats dcf-beregninger justeres. henset til fraværet af et investeringsmæssigt afkast inden for vandsektoren, og som et helt afgørende element i dcf-metoden, skal afkastkravet – eller wacc’en – således rettest sættes til 0 %. derved værdiansættes aktiverne ud fra deres faktiske ”indtjeningsevne”. hvis en privat investor således indskyder en selskabskapital i et vandaktieselskab, så vil han 10 år senere – på grund af de regulatoriske forhold - 19 - i branchen, hvorefter investoren ikke kan opnå en forrentning – kunne hæve det præcis samme beløb. investoren har således ingen mulighed for overskud og kan ikke oppebære en forrentning, hvorfor der bør anvendes en afkastgrad på 0 % i overensstemmelse med det hvile-i-sig-selv-princip, som virksomhederne er underlagt. endvidere bør cash flowet, der er anvendt ved skats værdiansættelse, reguleres for inflation, når afkastgraden ligeledes er fastsat i løbende priser, hvis den anvendte beregningsmetode skal være konsistent. repræsentanten har lavet følgende opgørelse til illustration af, hvordan wacc’ens fastsættelse påvirker den samlede værdi en række forsyningsvirksomheders samlede aktiver: wacc mia. kr. 6,6 % 3,9 % 0% med 2,7 3,9 8,4 inflation uden 2,2 3,0 5,7 inflation for så vidt angår opgørelsen af det selvangivne afskrivningsgrundlag for ejendommene har repræsentanten gjort gældende, at den offentlige vurdering ikke kan anses for et udtryk for ejendommenes handelsværdi. derimod må ejendommenes handelsværdi anses for dokumenteret ved den fremlagte valuarrapport. opgørelsen af det selvangivne afskrivningsgrundlag er derfor i overensstemmelse med ligningslovens §
- landsskatterettens afgørelse hvidovre kommunes frivillige overdragelse af den hidtil kommunalt drevne vandforsyningsvirksomhed til et af kommunen ejet skattepligtigt selskab forud for udskillelseskravets indtræden den
- januar 2010 efter vandsektorlovens § 15 (lov nr. 469 af
- juni 2009) reguleres af ligningslovens § 2, hvorefter skattepligtige, der foretager handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med en nærmere angivet kreds af interesseforbundne parter (kontrollerede transaktioner), ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst skal anvende priser og vilkår i overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet). det følger af højesterets dom af
- november 2004, offentliggjort i skm2005.5.hr., at der ved vurderingen af, om en transaktion mellem interesseforbundne parter er i overensstemmelse med ligningslovens § 2, skal foretages en sammenligning med, hvad der under tilsvarende omstændigheder og på tilsvarende vilkår kunne være opnået, hvis transaktionen var foretaget med en uafhængig tredjemand. idet der i øvrigt er enighed mellem parterne om, at der ikke foreligger et marked for handler med vand- eller spildevandsvirksomheder, eller at der er sammenlignelige handler, der kan tjene til belysning af handelsværdien for vand- eller spildevandsvirksomheder, må værdien på armslængde efter ligningslovens § 2 fastsættes på anden vis i overensstemmelse med, hvad der ville have været aftalt - 20 - mellem uafhængige parter under tilsvarende omstændigheder og på tilsvarende vilkår. i denne forbindelse følger det af højesterets dom af
- juni 1996, offentliggjort i tfs 1996, 496 h, at der ved overdragelse af en virksomheds brugte driftsmidler mellem parter med en fælles interesse i en høj værdiansættelse ikke er krav på skattemæssig godkendelse af en salgspris, der er højere end, hvad der kunne forventes opnået i forbindelse med et samlet salg af virksomheden til en uafhængig køber. ved fastsættelsen af værdierne af de overdragne aktiver på armslængde må der således stilles krav om, at der tages hensyn til den begrænsende effekt, den gældende sektorlovgivning har, på den konkrete vandforsyningsvirksomheds samlede værdi. for så vidt angår praksis for værdiansættelse i indkomståret 2007, er det ubestridt, at skat i to konkrete afgørelser af henholdsvis
- februar og
- marts 2007 har godkendt, at opgørelsen af værdien af driftsmidler til den nedskrevne genanskaffelsesværdi kan anses for at svare til driftsmidlernes handelsværdi ved opgørelsen af driftsmidlernes afskrivningsgrundlag efter selskabsskattelovens § 5 d. endvidere blev det ved landsskatterettens utrykte kendelse af
- december 2007 på baggrund af en syns- og skønsrapport godkendt, at restværdien for et varmeværks ledningsnet i henhold til selskabsskattelovens § 5 d kunne opgøres under hensyntagen til dets art, alder, stand og prisniveau i det pågældende indkomstår, der var til prøvelse. eksistensen af en praksis, hvorefter handelsværdien kun kan opgøres til den nedskrevne genanskaffelsesværdi, og skat dermed er afskåret fra at udøve et selvstændigt værdiskøn over handelsværdien af aktiver, der ikke handles på det åbne marked, efter en anden metode end opgørelsen til den nedskrevne genafskaffelsesværdi, kan på det foreliggende grundlag hverken udledes enkeltvist eller samlet af landsskatterettens kendelse og/eller skats øvrige afgørelser. skat handlede således ikke i strid med det forvaltningsretlige lighedsprincip ved konkret at anvende en dcf-model ved opgørelse af værdien af selskabets afskrivningsgrundlag for distributionsnettet. for så vidt angår skats adgang til at korrigere selskabets selvangivne afskrivningsgrundlag efter ligningslovens § 2, kan en opgørelse af værdien af de enkelte aktiver i hvidovre vandforsyning, herunder distributionsnettet, til den nedskrevne genanskaffelsesværdi som udgangspunkt ikke uden videre anses for at være et retvisende udtryk for værdien af virksomhedens konkrete aktiver på armslængdevilkår. der er herved henset til, at det ikke er et realistisk alternativ til køb af den pågældende virksomhed for en uafhængig køber at anlægge en tilsvarende virksomhed fra grunden, og til at en opgørelse af værdien af de enkelte aktiver til den nedskrevne genanskaffelsesværdi ikke kan anses for at tage tilstrækkeligt højde for den begrænsning af virksomhedens samlede værdi, der følger af den gældende sektorlovgivning på området. dernæst kan danvas prisbog ikke uden videre lægges til grund for en fastlæggelse af handelsværdien af de konkrete aktiver i hvidovre vandforsyning. der er herved henset til, at danvas prisbog efter det oplyste var baseret på standardpriser for hvert enkelt aktiv, som en forsyningsvirksomhed normalt ejede, - 21 - og oprindeligt blev lavet med henblik på at skabe et indbyrdes sammenligningsgrundlag for effektiviteten mellem de enkelte vandforsyningsvirksomheder. den pågældende metode inddrager ikke i værdiansættelsen som parameter, hvad en uafhængig og økonomisk rationel køber – uanset om denne er omfattet af den gældende sektorlovgivning eller ej – ville være villig til at betale for den pågældende virksomhed, og på det foreliggende grundlag er det således ikke godtgjort, at de konkrete værdier opgjort efter danvas prisbog kan anses for et retvisende udtryk for en handelsværdi af hvidovre vandforsyning på armslængdevilkår efter ligningslovens §
- endvidere besluttede hvidovre kommune efter det oplyste at følge den takststrategi, der i det af repræsentanten udarbejdede notat er benævnt ”ligevægtsscenariet”, hvilket ifølge repræsentanten på stiftelsesdagen kun kunne retfærdiggøre en regnskabsmæssig værdi af de samlede materielle anlægsaktiver i årsregnskabet på 125.000.000 kr., i modsætning til den takststrategi, der gav fuld forrentning, og som medførte en regnskabsmæssig værdi af de samme aktiver på 248.000.000 kr. idet der således ubestridt var en proportional sammenhæng mellem taksterne og den regnskabsmæssige værdi af anlægsaktiver, kunne kommunalbestyrelsen i hvidovre kommune ved selskabets stiftelse i 2007 således gennem valg af takststrategi reelt selv bestemme værdien af sine anlægsaktiver i åbningsbalancen, så længe den pågældende takststrategi overholdt ”hvile-i-sig-selv”-princippet. det må antages, at kommunalbestyrelsen i sit valg af takststrategi blandt andet har henset til, hvilken takststrategi, der var politisk holdbar i forhold til forbrugerne, og på denne baggrund må det forhold, at kommunalbestyrelsen i hvidovre kommune ikke valgte den takststrategi, der gav fuld forrentning, føre til, at der ikke ved apportindskuddet af hvidovre vandforsyning i selskabet kan anses for at have været værdier til stede i selskabet svarende til det opgjorte afskrivningsgrundlag på 203.438.000 kr. for distributionsnettet. da opgørelsen til den nedskrevne genanskaffelsesværdi på baggrund af danvas standardpriser således som udgangspunkt ikke kan anses for et retvisende udtryk for den konkrete handelsværdi af selskabets aktiver, da der yderligere på stiftelsestidspunktet ikke var takstmæssig dækning for den værdiansættelse af distributionsnettet, der lå til grund for det selvangivne afskrivningsgrundlag på 203.438.000 kr., og da der endelig ikke er tilstrækkeligt redegjort for den difference, der er mellem værdien i vurderingsberetningen og den selvangivne værdi af afskrivningsgrundlaget, har skat haft grundlag for at foretage en korrektion af det selvangivne afskrivningsgrundlag efter ligningslovens §
- for så vidt angår skats valg af metode til fastsættelse af armlængdeprisen efter ligningslovens § 2, fremgår det af miljøministerens svar på spørgsmål nr. 5 til l 150 og l 151 af
- april 2009, at den overordnede hensigt med den politiske aftale af
- februar 2007, der lå til grund for henholdsvis vandsektorloven og følgeloven (ændringslov nr. 460 af
- juni 2009), var at opnå en mere professionel og effektiv drift af vandsektoren, og at dette bedst kunne opnås ved et krav om, at driften skulle ske i selskabsform med en almindelig beskatning, hvilket ville tvinge vand- og spildevandsforsyningerne til at tænke mere professionelt. - 22 - i denne forbindelse må det anses for at være i overensstemmelse med forudsætninger bag den politiske aftale fra 2007, at en armslængdepris på den kommunale vandforsyningsvirksomhed i skattemæssig henseende ved overdragelsen til selskabet blev fastsat efter dcf-modellen, der ifølge fsrs notat om værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele fra 2002 var blandt de mest benyttede værdiansættelsesmodeller i praksis. endvidere må værdiansættelsen af en vandforsyningsvirksomhed efter en dcf- model metodisk anses for velegnet til at give et realistisk bud på en armslængdepris for vandforsyningsvirksomheden, idet der ved en værdiansættelse af aktiverne efter en dcf-model tages udgangspunkt i, hvor effektivt virksomheden generer en pengestrøm i den løbende drift under den gældende sektorlovgivning, herunder ”hvile-i-sig-selv”-princippet og det efterfølgende prisloft, hvilket må antages at have værdi hos en uafhængig køber, der selv er omfattet af den gældende sektorlovgivning. for så vidt angår skats konkrete anvendelse af dcf-modellen, må der ved fastsættelsen af afkastkravet i forbindelse med beregningen henses til, hvilket afkastkrav der er sædvanligt for vand- og spildevandsbranchen, uanset om dette afkastkrav måtte være mindre end den risikofri rente, idet den primære interesse under den gældende sektorlovgivning for en køber af en vand- eller spildevandsvirksomhed ikke kan anses for at være en forrentning af den pågældende investering. en køber af en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed kan således ikke sidestilles med en almindelig investor, der har investering i risikofri statsobligationer som alternativ til investering i en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed. idet selskabet ikke har fremlagt et andet budget, end det skat havde til rådighed ved sin beregning, og idet landsskatteretten ikke på det foreliggende grundlag kan tiltræde selskabets synspunkt om, at afkastkravet ved en beregning efter en dcf-model kan sættes til 0 %, eller at cash flowet i denne sammenhæng skal inflationsreguleres, må landsskatteretten fastholde den af skat opgjorte værdi på armslængde af de overdragne aktiver og derved stadfæste skats opgørelse af afskrivningsgrundlaget for selskabets distributionsnet. for så vidt angår selskabets opgørelse af bygningernes afskrivningsgrundlag, kan bygningernes handelsværdi ikke opgøres til den opgjorte kontantværdi i valuarrapporten fratrukket den vurderingsmæssige grundværdi. der er herved lagt vægt på, at det ikke ved den fremlagte valuarrapport kan anses for godtgjort, at den opgjorte kontantværdi af de pågældende bygninger svarer til den værdi, som uafhængige parter, der begge driver vandforsyningsvirksomhed, ville aftale for bygningerne. herefter må selskabets afskrivningsgrundlag for bygningerne ansættes ud fra den senest kendte offentlige vurdering, jf. tss-cirkulære nr. 2000-9, hvorfor landsskatteretten ligeledes stadfæster skats afgørelse på dette punkt.” af skats sagsfremstilling af
- september 2011 fremgår bl.a. følgende: - 23 - ”skat, store selskaber skønner, at den bedste måde at fastlægge handelsværdien for selskabets skatterelevante aktiver på er, at tage udgangspunkt i en indkomstbaseret værdiansættelsesmetode, idet der herved bliver henset til den specifikke lovmæssige regulering af indkomsten som gælder for hvidovre vand a/s. indkomsten skal opgøres på det foreliggende grundlag, som måtte forventes på tidspunktet for den skattemæssige stiftelse. skat, store selskaber har derfor indkaldt diverse dokumentationsmateriale til fastlæggelse af selskabet forventede fremtidige indkomst. det indkaldte materiale omfatter: • foreliggende lang- og kortsigtede budgetter for hvidovre vand a/s, udarbejdet på overdragelsestidspunktet den
- december 2007 eller i umiddelbar nærhed af tidspunktet for overdragelsen og • de af konkurrencestyrelsen i henhold til prisloftbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 143 af
- februar 2010) godkendte budgetter. hvidovre vand a/s har ved dets repræsentant, pwc, valgt ikke at indsende de af skat, store selskaber udbedte budgetter, da det, ifølge pwc, ikke er relevant at anvende en cash flow model i forhold til at opgøre afskrivningsgrundlaget for de enkelte aktiver i hvidovre vand a/s. skat, store selskaber, er herefter henvist til at anvende de foreliggende regnskaber, notater ved stiftelsen (indeholdende dele af et budget) og afgørelsen fra konkurrencestyrelsen om prisloft for 2011 i et forsøg på at foretage en værdiansættelse af distributionsnettet. på den baggrund har skat, store selskaber, skønnet værdien ved anvendelse af nedenstående metode. ved metoden er der særlig henset til at indkomsten langsomt vil blive udfaset (henfalder), når der ikke indregnes nye investeringer:
- opgørelse af et års repræsentative pengestrøm ved skattepligtens begyndelse. pengestrømmen henføres til driftsmidlerne.
- fastlæggelse af hvordan pengestrømmene vil henfalder i takt med driftsmidlernes regnskabsmæssige afskrivning (henfaldsperioden).
- fastlæggelse af diskonteringsfaktor (wacc) til tilbagediskontering af de opgjorte fremtidige pengestrømme.
- beregning af den amortiserede skattefordel (”tab”, tax, amortification benefit).
- beregning af værdien på baggrund af ovennævnte punkt 1-
- ad 1: de opgjorde pengestrømme der skal tages udgangspunkt i de oplysninger, som var tilgængelige på tidspunktet for transaktionens gennemførelse. - 24 - de for skat, store selskaber, fremlagte budgetter, tager udgangspunkt i budgetter udarbejdet af kommunen og fremgår af side 24 og 25 i rådgivernotatet af 3/12
- budgetternes omsætning er budgetteret ud fra godkendte budgetter for den kommunale vandforsyning og der vises 2 scenarier til illustration af den vedtagne prisstrategi med og uden yderligere prisstigninger. omkostningerne er budgetteret på basis af godkendte budgetter for den kommunale vandforsyning, tilpasset de seneste forventninger og fremskrevet med inflation på 2,5% årligt. anlægsbudgettet er medtaget ud fra godkendte anlægsbudgetter og de konkrete forventninger til omfanget af de fremtidige investeringer. investeringerne er fremskrevet med inflation på 2,5% årligt. budgetterne vises kun at indeholde et budget over resultatet, et samlet beløb for anlægsinvesteringer og et samlet tal for likviditet. med henblik på at estimere en pengestrøm fra driften tages der derfor udgangspunkt i budgets resultat før afskrivninger, renter og skat, som skønnes at svare til cash flow før finansielle poster og før investeringer. årsrapporterne indeholder ikke pengestrømsanalyser og det har derfor ikke været muligt at estimere det forventede cash flow før finansielle poster og investeringer mere nøjagtigt på det foreliggende grundlag. den oplyste likviditet kan ikke umiddelbart afstemmes med andre tal i budgettet og kan derfor ikke anvendes. pengestrømmene, jf. budgetterne for vandforsyningen viser et kraftigt stigende ”resultat før afskrivninger renter og skat” fra 2008 og frem. skat, store selskaber, er ikke i stand til at vurdere, i hvilket omfang det kraftigt stigende resultat i budgettet reelt vil kunne gennemføres inden for hvile-i-sig-selv- princippet. konkurrencestyrelsen opgør i prisloftsafgørelsen af
- oktober 2010, at der pr.
- december 2009 er en ”overdækning” på 15.869.000 kr., hvilket styrelsen finder at kunne pålægge selskabet at tilbagebetale over den maksimale periode styrelsen har hjemmel til, 10 år. skat, store selskaber anser det på denne baggrund for usikkert, hvilken del af prisstigningen/omsætningen som eventuelt for 2008 og frem ikke kunne oppebæres inden for hvile-i-sig-selv- princippet, men skønner, at der er en sammenhæng med det stigende resultat for 2008 og frem. den samlede repræsentative pengestrøm, som en køber maksimalt måtte kunne henføre til de eksisterende driftsmidler ved skattepligtens indtræden, skønnes herefter at svare til det budgetterede resultat før afskrivninger, renter og skat i 2007, 4,4 mio.kr. – uden fradrag for overdækning. - 25 - skat, store selskaber, henfører alene de opgjorte pengestrømme til hvidovre vand a/s’ driftsmidler (distributionsnettet). dette overestimerer i princippet den beregnede handelsværdi af disse aktiver. skst, store selskaber, skønner dog, at dette er acceptabelt ud fra en konkret helhedsvurdering. ad 2: opgørelse af henfaldsperiode ifølge årsrapporterne afskrives distributionsanlæg lineært over for den forventede brugstid, som opgives at ligge mellem 8 og 100 år. gennemsnittet af de forventede levetider antages på denne baggrund at være 54 år, hvilket tidsrum anvendes som henfaldsperiode for den repræsentative pengestrøm. ad 3: opgørelse af diskonteringsfaktor diskonteringsfaktoren anvendes til at tilbagekontere de opgjorte pengestrømme. diskonteringsfaktoren skal principielt afspejle en uafhængig købers afkastkrav ved en tilsvarende investering. diskonteringsfaktoren er fastsat som en wacc, weighted average cost of capital. der er ved beregningerne taget udgangspunkt i følgende parametre: skattesats: 25 % som var skattesatsen i
- satsen anvendes i budgettet ved opgørelsen af netto cash flow’et og i beregningen af diskonteringsfaktoren, jf. tp værdiansættelsesvejledningen, afsnit 4.1.2.7, samt nedenfor. en formindskelse af skattesatsen vil medføre en forøgelse af værdierne i den skattemæssige åbningsbalance. risikofri rente. 4.362 %, hvilket er renten på en statsobligation (stående lån), løbetid 10 år på datoen for værdiansættelsen, jf. tp værdiansættelsesvejledningen, afsnit 4.1.2.
- en formindskelse af den risikofrie rente vil medføre en forøgelse af værdierne i den skattemæssige åbningsbalance. risikopræmie: 4,5 % risikopræmien er en aktieinvestors forventede merafkast i forhold til en investering i statsobligationer. præmien er målt på mange måder og bevæger sig efter skat, store selskabers opfattelse mellem 4 og 5 % i danmark. i forhold til hvidovre vand a/s findes ikke grundlag for at fravige skat, store selskabers normale anbefalinger, jf. tp værdiansættelsesvejledningen, afsnit 4.1.2.
- en formindskelse af risikopræmien vil medføre en forøgelse af værdierne i den skattemæssige åbningsbalance. betaværdi: 0,5 betaværdien er et mål for den systematisk risiko, jf. tp værdiansættelsesvejledningen, afsnit 4.1.2.
- en betaværdi på 0 udtrykker en - 26 - risikofri investering. en betaværdi under 1 udtrykker en risiko mindre end en veldiversificeret portefølje og omvendt for en betaværdi over
- fsrs faglige notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele af december 2002 (frss faglige notat), angiver, under ”common sense metoden” i afsnit 8.2.2.7, at ved en lav driftsmæssig risiko og en lav finansiel risiko, findes beta i et interval mellem 0,4 og 0,
- skat, store selskaber skønner, at betaværdien for en vandvirksomhed i almindelighed kan ansættes ti 0,
- som det fremgår af fsrs faglige notat er dette en usædvanlig lav værdi, som dog findes forsvarlig under hensyntagen til vandselskabernes ejerforhold. en formindskelse af betaværdien vil medføre en forøgelse af værdierne i den skattemæssige åbningsbalance. gældsandel: 1 % i den indikative åbningsbalance i rådgivernotatet af 3/12 2007, udgør gælden under 1 & af aktivmassen. skat, store selskaber skønner, at gældsandelen kan ansættes i overensstemmelse med åbningsbalancen. en forøgelse af gældsandelen vil medføre en forøgelse af værdierne i den skattemæssige åbningsbalance. samlet set beregnes diskonteringsfaktoren (wacc’en) til 6,78595 %. dette afrundes til 6,6 %. ad 4: den værdi af de skattemæssige afskriver (tab) tab er en summarisk tilbagediskonteret værdi af skattebesparelser ved skattemæssige afskrivning på de værdiansatte driftsmidler. beløbet beregnes iterativt ud fra formlen: værdi * afskrivningssats * skattesats / (afskrivnings + diskonteringsfaktor). *ved den anvendte iterative tilgang indregnes skattefordel indtil yderligere beløb er uvæsentlige. ad 5: den beregnede værdi de fundne parametre er anvendt i en samlet beregning af driftsmidlernes værdi som i uddrag kan vises således (kolonnerne for årene 5 til 53 inklusive samt rækker med beregning af tab er undertrykt): år 1 2 3 4 54 55 pengestrøm 4.400.000 4.318.519 4.237.037 4.155.556 81.481 0 ekstisterende driftsmidler - 27 - skat heraf - 1.100.111 1.079.630 - 1.038.889 20.370 0 1.059.259 netto pengestrøm 3.300.000 3.238.889 3.177.778 3.116.667 61.111 0 diskonteringsfaktor 0,958 1,880 0,826 0,774 0,032 0,030 diskonteret 3.095.685 2.850.241 2.623.324 2.413.579 1.937 0 opsummeret npv 36.415.597 tab 1 7.202.452 tab 2 1.424.536 tab 3 281.752 tab 9 17 tab 5 45.393.798 den samlede værdi af driftsmidler (distributionsnettet) er således 45.393.798 kr.”
- syn og skøn der er af skønsmanden, lektor carsten krogholt hansen, copenhagen business school, afgivet skønserklæring den
- december 2016, hvoraf fremgår bl.a. følgende: ”spørgsmål a – skatteministeriet skønsmanden bedes oplyse og begrunde, hvorvidt der består et almindelig frit marked for køb og salg af vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder, herunder redegøre for om ikke-kommunalt ejede virksomheder vil erhverve sådanne virksomheder. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: ved besvarelsen har jeg lagt til grund, at et ”frit marked” er et marked, hvor handel, i dette tilfælde med vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder, foregår på markedsøkonomiske betingelser. prisen bestemmes derfor som en funktion af udbud og efterspørgsel for den pågældende slags virksomheder. markedsaktørernes motiver er primært styret af krav om et markedsmæssigt afkast af den investerede kapital. ”ikke-kommunalt ejede virksomheder” er forstået som ”ikke-offentligt ejede virksomheder”. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: jeg har undersøgt markedet for køb og salg af ”vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder” i perioden fra
- januar 2007, herunder overdragelse af disse virksomheder. dette er sket ved en gennemgang af offentlig tilgængelig dokumentation, herunder virksomhedernes årsrapporter og hjemmesider. undersøgelsen har udelukkende omfattet markedet i danmark. besvarelse: på grundlag af den gennemførte undersøgelse, har jeg i perioden fra
- januar 2007 udelukkende identificeret overdragelse af ”vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder” fra og til offentligt ejede virksomheder. jeg har således ikke identificeret overdragelser til ”ikke-offentligt ejede virksomheder”. - 28 - de overdragelser, der er gennemført i perioden fra
- januar 2007 er udelukkende sket i forbindelse med etablering af nye selvstændige vand- og spildevandsvirksomheder således, at den/de fortsættende virksomheder uændret varetager den hidtidige forsyningspligt. vederlæggelsen er i samtlige tilfælde sket således, at de hidtidige ejere af de enkelte vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder som vederlag modtager en andel af den/de fortsættende virksomheder, der på tidspunktet for overdragelsen, værdimæssigt svarer til de hidtidige regnskabsmæssige indre værdier ... i perioden fra
- januar 2007 er jeg ikke bekendt med, at der er gennemført udbud af ”vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder”. jeg er heller ikke bekendt med, at der har været efterspørgsel efter sådanne virksomheder. på grundlag heraf konkluderer jeg, at der på nuværende tidspunkt ikke er et almindeligt frit marked for køb og salg af ”vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder”. som følge af ”hvile i sig selv princippet”, er det endvidere min opfattelse, at ikke offentligt ejede virksomheder ikke have incitamenter til at erhverve sådanne virksomheder… spørgsmål b – skatteministeriet skønsmanden bedes oplyse og begrunde, om der eksisterer et almindeligt frit marked for køb og salg af aktiverne i en fungerende vandforsynings- eller spildevandsvirksomhed, herunder redegøre for om der er købere af sådanne aktiver, der ikke driver vand- og spildevandsvirksomhed. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: af årsrapporterne for vandforsynings- eller spildevandsvirksomhederne fremgår det, at de ejer en række forskellige aktiver. besvarelsen af spørgsmålet afhænger derfor af aktivtypen og aktivets alternative anvendelse for en eventuel køber. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: til besvarelsen af spørgsmålet har vi taget udgangspunkt i åbningsbalancen pr.
- januar 2007 for hvidovre vand a/s og de aktivtyper der fremgår heraf. jeg har i besvarelsen set bort fra at aktiverne kan have en scrapværdi, f.eks. i forbindelse med genindvinding af råmaterialerne. vurderingen har udelukkende omfattet markedet i danmark. besvarelse: for den del af spørgsmålet der vedrører et almindeligt frit marked for køb og salg af aktiverne i en fungerende vandforsynings- eller spildevandsvirksomhed, henvises til bevarelsen af spørgsmål a. heraf fremgår det, at der på nuværende tidspunkt ikke er et almindeligt frit marked for køb og salg af vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder. med hensyn til købere, der ikke driver vand- og spildevandsvirksomhed, afhænger svaret af mulighederne for alternativ anvendelse af den enkelte aktivtype: • for grunde og bygninger vil der være et almindeligt frit marked. dette gælder dog ikke for bygninger der specifikt designet til håndtering af vand- og spildevandsaktiviteter. • produktions- og distributionsanlæg: disse aktiver er snævert knyttet til den konkrete anvendelse i vandforsynings- eller spildevandsvirksomhed. der eksisterer derfor ikke et almindeligt frit marked. - 29 - • andre anlæg, driftsmateriel og inventar: det beror på en individuel vurdering af de enkelte aktiver, om der er et almindeligt frit marked. dette vil f.eks. være tilfældet ved biler og kontorinventar. • tilgodehavender. dette beror på en individuel vurdering af de enkelte aktiver om der er et almindeligt frit marked. dette vil f.eks. være tilfældet for tilgodehavender hos kunder. spørgsmål c – skatteministeriet skønsmanden bedes oplyse og begrunde, om en uafhængig investor, der overvejer at erhverve en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed, vil hense til prisloftsreguleringen i sektoren. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: ved en ”uafhængig investor” forstås en ”ikke-offentligt ejet virksomhed”, der drives med et krav om markedsmæssigt afkast af den investerede kapital som det ses på et ”frit marked”. endvidere har en ”uafhængig investor” på tidspunktet for investeringsbeslutningen ingen forpligtelser eller relationer til sælger, der påvirker investeringsbeslutningen. det er forudsat, at en eventuel erhvervelse skal ske under forudsætning af fortsat drift, jf. kravene i vandforsyningsloven. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: jeg har foretaget en gennemgang af relevant lovgivning og anden regulering i forbindelse med vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder. besvarelse: vandforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser begrænser mulighederne for at vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed kan generere overskud og dermed udbetale udbytte til aktionærerne. endvidere kan der i virksomhederne kun ske en opsparing, der er formålsbestemt i forhold til vand- og spildevandsaktiviteter. de nævnte forhold vil naturligt indgå i en potentiel uafhængig investors overvejelser. da en del af disse begrænsninger kan tilskrives prisloftet, vil en uafhængig investor hense hertil. spørgsmål d – skatteministeriet i tilknytning til besvarelsen af spørgsmål c bedes skønsmanden redegøre for, om prisloftsreguleringen vi påvirke den pris, som en uafhængig investor ville betale for en sådan virksomhed. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: ved en ”uafhængig investor” forstås en ”ikke-offentligt ejet virksomhed”, der drives med et krav om markedsmæssigt afkast af den investerede kapital som det ses på et ”frit marked”. endvidere har en ”uafhængig investor” på tidspunktet for investeringsbeslutningen ingen forpligtelser eller relationer til sælger, der påvirker investeringsbeslutningen. det er forudsat, at en eventuel erhvervelse skal ske under forudsætning af fortsat drift, jf. kravene i vandforsyningsloven. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: jeg har foretaget en gennemgang af relevant lovgivning og anden regulering i forbindelse med vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder. besvarelse: - 30 - der findes flere forskellige måder at værdiansætte en virksomhed på i et ”frit marked”. der kan i den forbindelse henvises til en omfattende litteratur og praksis i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder i købs- og salgssituationen. et fælles kendetegn for disse værdiansættelsesmetoder er, at virksomhedens indtjeningsevne og/eller evnen til at generere et positivt cash flow har betydning for værdiansættelsen. da prisloftreguleringen begrænser indtjening/overskudsgenerering og/eller evnen til evnen til at generere et positivt cash flow, vil dette påvirke den pris som en uafhængig investor ville betale for en sådan virksomhed. spørgsmål e - skatteministeriet skønsmanden anmodes om at oplyse om og redegøre for, om den af skat anvendte metode (dcf) er egnet til at fastsætte handelsværdien af de overdragne aktiver? skønsmandens forståelse af spørgsmålet: i modsætning til spørgsmål b tolker jeg her ”de overdragne aktiver” som en helhed af nettoaktiver. det vil sige, at ”de overdragne aktiver” omfatter samtlige de aktiver og forpligtelser, der indgår i åbningsbalancen pr.
- januar for hvidovre vand a/s, vurderet som en helhed. ”handelsværdien af de overdragne aktiver” er opfattet som det vederlag, der skal erlægges ved overdragelsen af disse aktiver og forpligtelser, fra hvidovre kommune til hvidovre vand a/s. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: besvarelsen er baseret på en gennemgang af litteraturen omkring dcf… vi har endvidere fortolket § 26 i ”bekendtgørelsen om prisloftregulering m.v. af vandsektoren” således, at et eventuelt overskud fra driften skal anvendes til selskabets forsyningsaktiviteter eller til nedsættelse af forbrugerpriserne. dette betyder, at selskabet har en bunden reguleringsmæssig anvendelse af et eventuelt overskud. tilsvarende gælder for et eventuelt likviditetsmæssigt overskud, jf. samme bekendtgørelse §
- besvarelse: et væsentligt element i dcf modellen er det fremtidige ”frie cash flow”. det ”frie cash flow” defineres som den likviditet som genereres udover det, der skal reinvesteres i virksomheden eller bevares i denne… ud fra denne definition kan der på grund af de regulatoriske krav ikke genereres et ”frit cash flow”. endvidere opererer enhver dcf-model med en diskonteringsfaktor, som bl.a. omfatter det risikofrie afkast i den investerende virksomhed samt en risikopræmie. anvendelsen af sådanne begreber er ikke meningsfulde i en situation, hvor virksomheden ikke tillades at generere frie cash flows. som følge heraf er dcf modellen ikke egnet til at fastsatte handelsværdien af de overdragne aktiver. spørgsmål f - skatteministeriet såfremt skønsmanden finder en anden metode til opgørelsen af værdien af de indskudte aktiver mere velegnet, anmodes skønsmanden om at redegøre herfor og i den forbindelse ansætte handelsværdierne af aktiverne. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: - 31 - ovenfor under besvarelsen af spørgsmål e konkluderede jeg, at dcf-modellen er uegnet som metode med henblik på at fastsætte handelsværdien af de overdragne aktiver. jeg fortolker nærværende spørgsmål derhen, at såfremt der ikke kan anvises metoder til at fastlægge ”handelsværdien” af de indskudte aktiver, så ønskes der alternativer hertil. regnskabslitteraturen og -reguleringen indeholder en lang række af surrogater for værdibegreber, som kan tages i anvendelse, når det konstateres, at det ikke er praktisk (eller teoretisk) muligt at anvende det foretrukne og mest pålidelige/informative værdibegreb i en given situation. efter min opfattelse, er dette situationen i besvarelsen af dette spørgsmål. som nævnt i besvarelsen af spørgsmål a, er vederlæggelsen i samtlige tilfælde sket ved at den hidtidige ejer af de enkelt vand- og spildevandsvirksomheder har modtaget en andel af den fortsættende sammenlagte enhed, der på tidspunktet for overdragelsen, værdimæssigt svarer til de hidtidige værdier. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: jeg har gennemgået er del af de gennemførte overdragelser af ”vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder” fra
- januar 2007, herunder overdragelsen af hvidovre vand a/s til hofor vand holding a/s pr.
- januar
- gennemgangen er udelukkende baseret på offentligt tilgængeligt materiale, herunder vurderingsberetninger, årsrapporter og informationer tilgængelig på virksomhedernes hjemmesider. på grundlag heraf har jeg foretaget en analyse af de værdiansættelser, der er lagt til grund ved beregning af vederlaget. besvarelse: et valg af et alternativt værdibegreb bør efter mit skøn være styret af indholdet af de regulatoriske krav, som er gældende for et vandforsyningsselskab. som anført ovenfor under besvarelsen af spørgsmål c, begrænser vandforsyningsloven mulighederne for at generere overskud og dermed udbetale udbytte til aktionærerne. derfor skal værdiansættelsen afspejle den reelle takstpolitik. hvile-i-sig-princippet medfører, at de regnskabsmæssige afskrivninger/skattemæssige afskrivninger på de indskudte aktiver skal ske med udgangspunkt i en værdimåling, der gør det muligt at generere en omsætning, der er tilstrækkelig til at skabe et økonomisk råderum til reinvesteringer (herunder vedligehold) i forsyningsanlægget med henblik på at bevare evnen til at opfylde formålet om vandforsyning. på denne baggrund konkluderer jeg derfor, at en måling af de indskudte aktiver til en eller anden form for genanskaffelsespriser er mere velegnet. men det er nødvendigt, at målingen af genanskaffelsespriser tager hensyn til det henfald/slitage etc., siden den oprindelige anlægget blev etableret. min konklusion harmonerer med den metode og de anvisninger, der gives i ”vejledning til udarbejdelse af reguleringsmæssig åbningsbalance, forsyningssekretariatet,
- februar 2010”, i det følgende benævnt ”regulatorisk værdiansættelse”. på basis af den værdiregulering, der er foretaget i årsrapporten for 2010 for hvidovre vand a/s, kan en regulatorisk værdiansættelse primo 2010 fastsættes på følgende måde: - 32 - grunde og prod. distrib. driftsmat. anlæg u. i alt bygninger anlæg anlæg inventar udførelse saldo
- december 2009 13.755 8.537 101.555 0 471 124.318 reguleringsmæssig opskrivning 1.584 4.341 74.077 0 0 80.002 regulatorisk saldo
- januar 2010 15.339 12.878 175.632 0 471 204.320 på basis af bevægelserne på materielle anlægsaktiver, som de fremgår af årsrapporterne for 2007 – 2009, kan til tilnærmet regulatorisk værdi pr.
- januar 2007 opgøres på følgende måde: regulatorisk saldo
- januar 2010 15.339 12.878 175.632 0 471 204.320 tilbageførsler: overførsler 2007 - 2009 0 0 -5.378 0 5.378 0 tilgang 2007 - 2009 0 -1.757 -9.459 0 -5.849 -17.065 afgang 2007 - 2009 0 0 3.467 1.320 0 4.787 tilbageførte afskrivninger på afgang 0 0 -108 0 0 -108 afskrivninger 2007 - 2009 1.196 1.978 7.230 50 0 10.454 nedskrivninger 2007 - 2009 2.614 0 0 0 0 2.614 regulatorisk saldo
- januar 2007 19.149 13.099 171.384 1.370 0 205.002 baseret på ovenstående tilnærmet beregning kan den regulatoriske saldo pr.
- januar 2007 opgøres til ca. mio. kr.
- en mere præcis opgørelse af den regulatoriske værdi pr.
- januar 2007 kan foretages på grundlag virksomhedens detailregistreringer og den excel-model, der er beskrevet i forsyningssekretariatets vejledning af
- februar
- sammenfattende er det dermed min konklusion, at de indskudte aktiver i hvidovre vand a/s pr. januar 2007 bør indregnes i åbningsbalancen med et beløb i niveau af mio. kr.
- spørgsmål 1 – hvidovre vand a/s skønsmanden anmodes om at anslå markedsprisen for de af sagen omhandlede driftsmidler ved et salg til en uafhængig, relevant køber under hensyn til driftsmidlernes stand på tidspunktet for overdragelsen af distributions- og produktionsanlægget fra hvidovre kommune til selskabet. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: ved en ”uafhængig køber” forstås, jf. spørgsmål c, en ”ikke-offentligt ejet virksomhed”, der drives med et krav om et markedsmæssigt afkast af den investerede kapital som ses på et ”frit marked”. endvidere har en ”uafhængig investor” på tidspunktet for investeringsbeslutningen ingen forpligtelser eller relationer til sælger, der påvirker investeringsbeslutningen. jeg har endvidere opfattet driftsmidlerne som en helhed og derfor ikke vurderet de enkelte aktiver. for en markedsmæssig vurdering af de enkelte aktiver henvises til besvarelsen af spørgsmål b. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: i besvarelsen af spørgsmål a ovenfor konkluderer jeg, at ”der på nuværende tidspunkt ikke er et almindelig frit marked for køb og salg af ”vand- og spildevandsvirksomheder”. der eksisterer derfor ikke noget erfaringsbaseret datagrundlag til fastsættelse af markedsprisen for driftsmidlerne. da virksomheden samtidig, som konkluderet i besvarelsen af spørgsmål e ovenfor, ikke genererer et ”frit cash flow”, udelukker dette en indkomst og/eller cash flow baseret værdiansættelse. besvarelse: - 33 - da der aktuelt ikke eksisterer et marked for driftsmidlerne betragtet som en helhed og da forudsætningerne for en indkomst og/eller cash flow baseret værdiansættelse ikke er opfyldt, foreligger der ikke det nødvendige grundlag for at kunne anslå en markedspris ved et salg til en uafhængig køber. spørgsmål 2 – hvidovre vand a/s ved anvendelsen af armslængdeprincippet skal der foretages en sammenligning mellem vilkårene mellem interesseforbundne parter og ikke interesseforbundne parter. dette forudsætter, at der eksisterer et sammenligningsgrundlag i en eller anden tilgængelig form, dvs. at sammenligningsgrundlaget er identisk eller at der kan korrigeres for eventuelle forskelle. skønsmanden anmodes om at vurdere og begrunde, om man konkret og henset til hvile-i-sig-selv princippet meningsfuldt kan tale om et marked for driftsmidlerne i andre situationer end dem, hvor køber (investor) selv har en forsyningspligt. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: jeg fortolker ”driftsmidlerne” som de samlede aktiver, der er nødvendige til varetagelse af forsyningspligten. jeg har således forudsat, at køber tillige overtager forsyningsforpligtelsen. besvarelse: i bevarelsen af spørgsmål a ovenfor konkluderer jeg, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer et almindeligt frit marked for køb og salg af ”vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder”. på denne baggrund og under hensyntagen til de aktuelle regulatoriske krav anser jeg det i praksis ikke for meningsfuldt at tale om et marked for de samlede driftsmidler i andre situationen end dem, hvor køber (investor) selv har forsyningspligten. spørgsmål 3 – hvidovre vand a/s af de almindelige skatteretlige principper følger, at ethvert skattesubjekt skal beskattes af alle sine skattepligtige indtægter. såfremt der foretages transaktioner mellem to skattesubjekter, og transaktionerne ikke er på armslængde vilkår, vil der være mulighed for korrektion. der er med andre ord sket en »skjult« overførsel af en indtægt fra ét skattesubjekt til et andet. på den baggrund anmodes skønsmanden om at vurdere, i. hvad der for kommunen kan antages at udgøre en acceptabel mindstepris for driftsmidlerne, hvis kommunen skulle afhænde driftsmidlerne til en uafhængig tredjemand på tidspunktet for overdragelsen af vand- og spildevandsforsyningen fra hvidovre kommune til selskabet, og ii. om selskabet på den baggrund har opnået en rabat ift. uafhængig køber. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: jeg forudsætter, at den uafhængige køber af driftsmiler og forsyningsanlæg samtidig overtager forsyningsforpligtelsen i henhold til lovgivningen. når der i spørgsmålets anden del tales om ”en rabat”, så forudsætter jeg, at sammenligningsgrundlaget for opgørelse af eventuel rabat, er det beløb, som hvidovre vand a/s i selvangivelsen for 2007 selvangiver som saldo for driftsmidler, dvs. mio. kr.
- skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: - 34 - under besvarelsen af spørgsmål 1 konkluderede jeg, at ”der aktuelt ikke eksisterer et marked for driftsmidlerne betragtet som en helhed” og at der ikke foreligger ”det nødvendige grundlag for at anslå en markedspris.” besvarelse: forud for stiftelsen af hvidovre vand a/s havde hvidovre kommune en forsyningspligt og til afdækning af denne, var der anskaffet en række driftsmidler. der er således en direkte sammenhæng mellem forsyningspligten og det økonomiske offer, dvs. de udbetalinger, som hvidovre kommune historisk set har præsteret for at anskaffe de nødvendige driftsmidler og anlæg. som følge af afhændelse til en uafhængig tredjemand fjernes forsyningspligten fra kommunen, fordi en uafhængig køber både overtager driftsmidlerne og forsyningsforpligtelsen. det er mit skøn, at den acceptable mindstepris, set med en kommunal beslutningstagers øjne, vil svare til ca. mio. kr. 200, som opgjort ovenfor under besvarelsen af spørgsmål f. jeg anlægger det synspunkt, at ca. mio. kr. 200 er udtryk for det beløb, som hvidovre kommune burde have haft som et aktiv i balancen i kommunens årsregnskab. som følge heraf tolker jeg, at ca. mio. kr. 200, er det beløb, som kommunen på daværende tidspunkt ikke havde ”overvæltet” (via afskrivninger) på vandforbrugerne i form af indtægter for levering af vand til kommunens borgere. jeg er i denne forbindelse opmærksom på, at dette på daværende tidspunkt ikke var ”almindelig kommunal regnskabspraksis” at have sådanne anlæg aktiveret, hvilket imidlertid ikke rykker ved min konklusion. det er i forlængelse heraf også mit skøn, at der ikke vil være tale om en rabat i skatteretlig henseende, idet hvidovre vand a/s selvangiver værdien af driftsmidler og anlæg mv. til mio. kr.
- spørgsmål 4 – hvidovre vand a/s hvis det antages, at dcf-modellen rent faktisk skal anvendes ved værdiansættelse af aktiverne, anmodes skønsmanden om at vurdere hvilket afkastkrav, der er sædvanligt for vand- og spildevandsbranchen. det skal ved besvarelsen lægges til grund, at køberen har en forsyningspligt og er underlagt hvile-i-sig-selv princippet. skønsmanden anmodes om at oplyse, om det ved besvarelsen gør en forskel, om forsyningspligten pålægges som følge af erhvervelsen af aktiverne. skønsmanden anmodes endvidere om at oplyse, om det ved besvarelsen gør en forskel, om parterne havde en forventning om, at en ny og friere regulering var forestående. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: dcf antages at være defineret i overensstemmelse med almindelig anerkendte begreber. dette betyder, at tælleren repræsenterer det ”frie cash flow” og nævneren diskonteringsrenten (afkastkravet). der henvises til fodnote 3, 4 og 5 til spørgsmål e. besvarelse: under henvisning til besvarelsen af spørgsmål e genererer virksomheden ikke et ”frit cash flow”. som følge heraf er afkastkravet uden betydning for en eventuel beregning. - 35 - spørgsmål 5 – hvidovre vand a/s skønsmanden anmodes om at vurdere og begrunde hvilket cash-flow, der bør anvendes på værdiansættelsestidspunktet ved anvendelse af dcf-modellen. besvarelse: som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål e anser vi ikke dcf modellen for egnet til at fastsætte handelsværdien af de overdragne aktiver. den primære årsag er at der ikke genereres et ”frit cash flow” i virksomheden. spørgsmål 6 – hvidovre vand a/s skønsmanden anmodes om at vurdere og begrunde, om et cash-flow efter dcf- modellen skal inflationskorrigeres, i det omfang det anvendte cash-flow er opgjort i faste priser. besvarelse: som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål e ovenfor, anser jeg ikke dcf- modellen for egnet til at fastsætte handelsværdien af de overdragne aktiver. den primære årsag er at der ikke genereres et ”frit cash flow” i virksomheden. på baggrund af denne konklusion er spørgsmålet om eventuel inflationskorrigering ikke relevant. spørgsmål 7 – hvidovre vand a/s skønsmanden anmodes om at vurdere og begrunde hvilken henfaldsperiode, der vil skulle lægges til grund ved anvendelse af en dcf-model. besvarelse: som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål e ovenfor, anser jeg ikke dcf- modellen for egnet til at fastsætte handelsværdien af de overdragne aktiver. den primære årsag er at der ikke genereres et ”frit cash flow” i virksomheden. på baggrund af denne konklusion er spørgsmålet om henfaldsperioden ikke relevant. spørgsmål 8 – hvidovre vand a/s skønsmanden anmodes om at vurdere og begrunde, hvorvidt aktiver erhvervet fra en uafhængig sælger inden for eksempelvis det seneste år forud for udskillelsen (og hvor der således er konstateret en markedspris), kan værdiansættes til de således konstaterede markedspriser, eller om aktiverne skal indgå ved en værdiansættelse efter dcf-modellen. besvarelse: som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål e ovenfor, anser jeg ikke dcf modellen for egnet til at fastsætte handelsværdien af de overdragne aktiver. den primære årsag er at der ikke genereres et ”frit cash flow” i virksomheden. jeg har endvidere i besvarelsen af spørgsmål f ovenfor anført, at jeg vil ansætte ”handelsværdien” af aktiverne pr.
- januar 2010 med udgangspunkt i vejledningen udarbejdet af forsyningssekretariatet. for det seneste år forud for adskillelsen, hvilket vil sige kalenderåret 2006, vil forskellen mellem anskaffelsesprisen (markedsprisen) og handelsværdien året efter sandsynligvis være begrænset. anskaffelsesprisen (markedsprisen) vil derfor umiddelbart kunne anvendes til værdiansættelse af aktiverne. spørgsmål 9 – hvidovre vand a/s skønsmanden anmodes om at oplyse og begrunde, om og hvor stor en forskel ministeriets forudsætning om, at en kommune "ikke [kan] overdrage en - 36 - vandforsyningsforpligtelse uden samtidig at overdrage det eksisterende forsyningsanlæg. og en uafhængig køber vil ikke erhverve forpligtelsen til at levere vand uden samtidig at erhverve det eksisterende anlæg", har for handelsværdien af de aktiver, som sagen handler om. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: jeg har forstået spørgsmålet på følgende måde: hvilken betydning har det for handelsværdien af aktiverne hvis de overdrages uden forsyningspligt i forhold til udgangspunktet hvor de overdrages sammen med forsyningspligt? skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: i besvarelsen af spørgsmål f har jeg anført, at de indskudte aktiver i hvidovre vand a/s pr. januar 2007 bør indregnes i åbningsbalancen med et beløb i niveau af mio. kr.
- denne situation svarer til udgangspunktet for spørgsmålet, hvor aktiverne overdrages sammen med forsyningspligten. dette er sammenholdt med besvarelsen af spørgsmål b, hvor det er vurderet, om der er købere af aktiverne, der ikke driver vand- og spildevandsvirksomhed. jeg har besvaret spørgsmålet på dette grundlag, uanset at jeg i besvarelsen af spørgsmål 2 har anført: ”under hensyntagen til de aktuelle regulatoriske krav anser jeg det i praksis ikke for meningsfuldt at tale om et marked for de samlede driftsmidler i andre situationen end dem, hvor køber (investor) selv har forsyningspligten.” besvarelse: i besvarelsen for spørgsmål b, har jeg for hele gruppen af produktions- og distributionsanlæg anført, at der ikke eksisterer et almindeligt frit marked. begrundelsen er, at der ikke er en alternativ anvendelse for disse aktiver. som følge heraf vurderer jeg, at disse aktiver har en handelsværdi på kr. 0, når køber ikke driver vand- og spildevandsvirksomhed, og når der ses bort fra en eventuel scrapværdi. spørgsmål 10 – hvidovre vand a/s hvis skønsmanden vurderer, at aktiverne har en lavere markedsværdi, hvis de alene kan erhverves samtidig med, at man påtager sig en forsyningspligt, anmodes skønsmanden om at oplyse og begrunde, om den forskel afspejler en forskel i aktivernes værdi, eller om den afspejler en rabat eller præmie eller lignende for, at køber samtidig påtager sig forsyningspligten. besvarelse: af besvarelsen af spørgsmål 9 fremgår det, at jeg er af den opfattelse, at aktiverne har en lavere værdi hvis, de overdrages uden forsyningspligt. jeg vurderer således ikke, at aktiverne har en lavere værdi hvis de overdrages sammen med forsyningspligten. spørgsmål 11 – hvidovre vand a/s hvis skønsmanden vurderer, at dcf-modellen kan anvendes ved værdiansættelse af aktiverne, anmodes skønsmanden om at oplyse og begrunde, hvad der konkret er en korrekt beta-værdi i lyset af hvidovre vand a/s´ risikoprofil? ved besvarelsen anmodes skønsmanden om at præcisere, om det yderligere indgår som et moment, om hvidovre vand a/s’ virksomhed udøves på et monopollignende marked. besvarelse: - 37 - som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål e ovenfor, anser jeg ikke dcf modellen for egnet til at fastsætte handelsværdien af de overdragne aktiver. den primære årsag, er at der ikke genereres et ”frit cash flow” i virksomheden. som følge heraf kan der heller ikke relevant, at bedømme, hvad der er en korrekt beta- værdi. spørgsmål 1.a – skatteministeriet i tilknytning til selskabets spørgsmål 1 anmodes skønsmanden om at oplyse om og redegøre for, hvorvidt det er sædvanligt, at købere, der varetager ideelle interesser, betaler mere for de aktiver, som anvendes i forbindelse med virksomhedsudøvelsen, end købere, der ikke varetager ideelle interesser. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: jeg har forstået ”ideelle interesser” som erhvervsmæssige værdier, der ikke kan opgøres i penge eller effektivitet. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: besvarelsen er baseret på kendskab til håndteringen af indkøb i en række forskellige interesseorganisationer, herunder virksomheder der er omfattet af reglerne for offentligt udbud… besvarelse: interesseorganisationer, herunder virksomheder der er omfattet af reglerne for offentligt udbud, betaler sædvanligvis ikke mere for aktiver, som anvendes i forbindelse med virksomhedsudøvelsen, end andre købere. derfor er det mit skøn, at det ikke er sædvanligt, at købere, der varetager ideelle interesser, betaler mere for de aktiver, end andre købere. spørgsmål 2.a – skatteministeriet i tilknytning til selskabets spørgsmål 2 bedes skønsmanden om at oplyse om og redegøre for, hvorvidt det gør nogen forskel for besvarelsen, om sælger har en forsyningspligt, der overdrages sammen med aktiverne. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: i besvarelsen af spørgsmål 2 har jeg fortolket ”driftsmidlerne” som de samlede aktiver, der er nødvendige til varetagelse af forsyningspligten. jeg har således i spørgsmål 2 forudsat, at køber tillige overtager forsyningsforpligtelsen. nærværende spørgsmål har jeg forstår på den måde, at køber ikke overtager forsyningspligten. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: i besvarelsen af spørgsmål 2 anførte jeg, at ”under hensyntagen til de aktuelle regulatoriske krav anser jeg det i praksis ikke for meningsfuldt at tale om et marked for de samlede driftsmidler i andre situationen end dem, hvor køber (investor) selv har forsyningspligten”. besvarelse: da jeg i praksis ikke anser det for meningsfuldt at tale om et marked for de samlede driftsmidler i andre situationen end dem, hvor køber (investor) selv har forsyningspligten, er svaret på nærværende spørgsmål: det gør ingen forskel på besvarelsen spørgsmål 2, om sælger har en forsyningspligt, der overdrages sammen med aktiverne. - 38 - spørgsmål 4.a – skatteministeriet skønsmanden anmodes om at oplyse om redegøre for, hvilken betydning det har for besvarelsen af selskabets spørgsmål 1 og 4, at sælgeren af aktiverne er pålagt en forsyningspligt, og at denne forsyningspligt overdrages i sammenhæng med aktiverne. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: i besvarelsen af spørgsmål 1 har jeg anført, at der aktuelt ikke eksisterer et marked for driftsmidlerne betragtet som en helhed og da forudsætningerne for en indkomst og/eller cash flow baseret værdiansættelse ikke er opfyldt, foreligger der ikke det nødvendige grundlag for at kunne anslå en markedspris ved et salg til en uafhængig køber. i besvarelsen af spørgsmål 4 er anført, at da virksomheden ikke genererer et ”frit cash flow”, er afkastkravet uden betydning for en eventuel beregning. besvarelse: da der aktuelt ikke eksisterer et frit marked for driftsmidlerne betragtet som en helhed, og da forudsætningerne for en indkomst og/eller cash flow baseret værdiansættelse ikke er opfyldt, herunder anvendelsen af dcf modellen, har det ingen betydning for besvarelsen af spørgsmål 1 og 4, at forsyningspligten overdrages i sammenhæng med aktiverne. spørgsmål 5.a – skatteministeriet såfremt skønsmanden finder, at der bør anvendes et andet cash-flow end det af skat anvendte, anmodes han om at uddybe baggrunden herfor. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: jeg har forstået ”et andet cash-flow” således, at det skal overvejes om der er alternative opgørelsesmuligheder for det frie cash flow, som er en forudsætning for dcf-modellen. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: i besvarelsen af spørgsmål 5 har jeg anført, at der ikke genereres et ”frit cash flow” i virksomheden. besvarelse: da der ikke genereres et ”frit cash flow” i virksomheden, og da dette er en forudsætning for anvendelse af dcf modellen, er der ikke alternative opgørelsesmuligheder. spørgsmål a/b 1 - hvidovre vand a/s hvis skønsmanden oplyser, at det kun er kommunalt ejede virksomheder, der vil erhverve vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder, og at der ikke består et almindeligt frit marked for køb og salg af sådanne virksomheder eller aktiver i sådanne virksomheder, anmodes skønsmanden om at oplyse og begrunde, om der findes andre markeder, som kan anvendes som sammenligningsgrundlag. dvs. om armslængdeprisen kan udfindes med udgangspunkt i en anden form for forsyningsvirksomhed eller lignende, hvor køber er en kommunalt ejet, uafhængig virksomhed (dvs. en virksomhed der ikke skal opnå profit), og som har en forsyningspligt. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: - 39 - ved besvarelsen har jeg lagt til grund, at et ”frit marked” er et marked, hvor handel, i dette tilfælde med vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder, foregår på markedsøkonomiske betingelser. prisen bestemmes derfor som en funktion af udbud og efterspørgsel på den pågældende slags virksomheder. markedsaktørernes motiver er primært styret af krav om et markedsmæssigt afkast af den investerede kapital. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: undersøgelsen har udelukkende omfattet markedet i danmark. besvarelse: der findes en række andre former for forsyningsvirksomhed, der er offentligt ejet, eksempelvis virksomheder inden for fjernvarme og bygas. disse virksomheder er i lighed med ”vand- og spildevandsvirksomheder” undergivet en række regulatoriske restriktioner, der på detailniveau kan være forskellige fra den regulering, der gælder for vand- og spildevandsvirksomheder. det er mit skøn, at der ikke findes markeder for sådanne virksomheder eller sådanne aktiver, der kan anvendes som sammenligningsgrundlag med henblik på at estimere armslængdepriser for vand- og spildevandsvirksomheder. spørgsmål c.1 – hvidovre vand a/s i tilknytning til besvarelsen af spørgsmål c anmodes skønsmanden oplyse og begrunde, om prisloftsreguleringen er så usædvanligt et vilkår, at ingen uafhængig erhvervsmæssig køber ville erhverve en virksomhed under de vilkår, og om der derfor skal ses bort fra prisloftsreguleringen ved fastsættelsen af aktivernes markedsværdi ved anvendelsen af dcf-metoden. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: jeg har ved besvarelsen af spørgsmålet lagt til grund, at den nuværende praksis for den regulatoriske administration af prisloftsreguleringen fastholdes. besvarelse: under besvarelsen af spørgsmål c anført jeg, at vandforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser begrænser mulighederne for at vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed kan generere overskud og dermed udbetale udbytte til aktionærerne. endvidere kan der i virksomhederne kun ske en opsparing, der er formålsbestemt i forhold til vand- og spildevandsaktiviteter. de nævnte forhold vil naturligt indgå i en potentiel uafhængig investors overvejelser. da en del af disse begrænsninger kan tilskrives prisloftet, vil en uafhængig investor hense hertil. jeg vurderer, at prisloftreguleringen er så usædvanligt et vilkår, at ingen uafhængig erhvervsmæssig investor vil erhverve en virksomhed under de vilkår. samtidig er det ikke relevant at se bort fra prisloftreguleringen uanset om dcf- metoden eller en anden metode anvendes til værdiansættelse af aktivernes markedsværdi. spørgsmål e.1 – hvidovre vand a/s hvis skønsmanden finder, at dcf-metoden er egnet som værdiansættelsesmetode jf. spørgsmål e, anmodes skønsmanden om at oplyse og begrunde, om handelsværdien for de overdragne aktiver så skal fastsættes ved brug af en wacc på "0". besvarelse: - 40 - som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål e ovenfor, anser jeg vi ikke dcf modellen for egnet til at fastsætte handelsværdien af de overdragne aktiver. den primære årsag er at der ikke genereres et ”frit cash flow” i virksomheden. derfor er størrelsen på wacc’en ikke relevant i denne sammenhæng.” skønsmanden har den
- august 2017 afgivet supplerende skønserklæring, hvoraf fremgår bl.a. følgende: ”spørgsmål ss 1 – hvidovre vand a/s på denne baggrund anmodes skønsmanden om at bekræfte, at der med ”et alternativt værdibegreb” i besvarelsen af spørgsmål f menes ”en alternativ værdiansættelsesmetode”. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: i spørgsmål f er anført ”… en anden metode til opgørelse af værdien …”. i besvarelsen af spørgsmål f er anført ”… et alternativt værdiansættelses-begreb …”. ved besvarelsen har jeg lagt til grund, at det er de to ovennævnte forhold, anført i citationstegn, der skal sammenholdes. besvarelse: i forhold til besvarelsen af spørgsmål f kan det bekræftes, at ”… et alternativt værdiansættelsesbegreb …” umiddelbart kan erstattes med ”… en anden metode til opgørelse af værdien …”. spørgsmål ss 2 – hvidovre vand a/s skønsmanden anmodes om at bekræfte, at han ansætter handelsværdierne af aktiverne til 200 mio. kr., og at dette således er udtryk for den værdi, man ville blive enige om ved en handel mellem uafhængige parter. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål b kan der for enkelte aktivtyper være en alternativ anvendelse. dette betyder, at der for disse aktivtyper kan være et almindeligt frit marked. for disse aktivtyper vil det være muligt at fastsætte en handelsværdi. i besvarelsen af spørgsmål ss 2 er der set bort fra muligheden for at ansætte en handelsværdi for de enkelte aktivtyper. aktiverne er således set under et i forhold til deres aktuelle anvendelse i en vand- og spildevandsforsynings-virksomhed. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: i besvarelsen af spørgsmål a konkluderede jeg: ” … at der på nuværende tidspunkt ikke er et almindeligt frit marked for køb og salg af vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder”. denne konklusion blev anvendt som grundlag for besvarelsen af spørgsmål f og underbygget af følgende bemærkning under forståelse af spørgsmålet: ”… at såfremt der ikke kan anvises metoder til at fastlægge ”handelsværdien” af de indskudte aktiver, så ønskes der alternativer hertil”. de nævnte forhold er lagt til grund ved besvarelsen af spørgsmål ss
- besvarelse: - 41 - der eksisterer ikke et almindeligt frit marked for køb og salg af ”vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder”. som følge heraf kan der ikke fastsættes en handelsværdi for aktiverne. den værdi der fremgår af besvarelsen af spørgsmål f er således ikke handelsværdien, men en værdi fastsat på grundlag af ”en alternativ værdiansættelsesmetode”, jf. ovenstående spørgsmål ss
- jeg kan således ikke bekræfte, at handelsværdierne kan ansættes til kr. 200 mio. ved en handel mellem uafhængige parter. spørgsmål ss 3 – hvidovre vand a/s skønsmanden anmodes om at bekræfte, • at besvarelsen af spørgsmål 8 specifikt vedrører den i spørgsmålet beskrevne situationen, samt • at besvarelsen ikke ændrer ved besvarelsen af spørgsmål f, hvorefter en ansættelse af værdien af de indskudte aktiver til en eller anden form for genanskaffelsespriser er mere velegnet end den af skat anvendte metode. besvarelse: det kan bekræftes, at besvarelsen af spørgsmål 8 specifikt vedrører den i spørgsmålet beskrevne situation. det kan endvidere bekræftes, at besvarelsen af spørgsmål 8 ikke ændrer ved besvarelsen af spørgsmål f. det kan således også bekræftes, at en værdiansættelse af de indskudte aktiver til en eller anden form for genanskaffelsesværdi er mere velegnet end den af skat anvendte metode. spørgsmål ss 4 – hvidovre vand a/s hvis skønsmanden besvarer skatteministeriets spørgsmål ss ic, anmodes skønsmanden om at besvare spørgsmålet igen og i denne forbindelse inddrage følgende forudsætninger, såfremt skønsmanden vurderer, at de er relevante: • over den 40-årige ejerperiode er der brugt midler på vedligehold og forbedring af de underliggende aktiver, og i taleksemplet skal disse summer lægges oven i de 70 mio. kr. • da skønsforretningen vedrører handelsværdien på overdragelsestidspunktet, skal der tages hensyn til prisudviklingen fra 1970 til 2010, og dette skal dermed afspejles i ”skatteministeriets nedskrivningssaldi”. det bemærkes i denne forbindelse, at skønsmanden skal ansætte handelsværdien og ikke den nedskrevne anskaffelsessum. • vedrørende skatteministeriets ”dåbsgavebetragtning” bemærkes, at alle aktiver blev nulstillet ved vandreformen, uanset om de var afskrevet 100 % eller 2 %. • hvis skønsmanden vurderer, at skatteministeriet derudover skaber en hybrid ved sammenblanding af omkostningsbaserede og indtægtsbaserede modeller ved at bede om en diskontering, anmodes skønsmanden om at redegøre for dette. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: jeg forstår spørgsmålet således, at de enkelte ”bullets” kun skal inddrages i besvarelsen, såfremt jeg finder dem relevante. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: - 42 - i tilknytning til besvarelsen af spørgsmål ss ic blev anført, at datagrundlaget er baseret på en gennemgang af gennemførte overdragelser af ”vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder” fra
- januar 2007, herunder overdragelsen af hvidovre vand a/s til hofor vand holding a/s pr.
- januar
- jeg har således ikke direkte lagt de forhold, der er nævnt i de enkelte ”bullets”, til grund for besvarelsen af spørgsmål ss ic. besvarelse: på baggrund af ovenstående anser jeg ikke de forhold, der er nævnt i de enkelte ”bullets” for relevante i forhold til forståelsen af besvarelsen af spørgsmål ss ic. spørgsmål ss 5 – hvidovre vand a/s skønsmanden anmodes om at præcisere, om selve berigtigelsen (en brutto- /nettobetragtning) er relevant for besvarelsen af spørgsmål ss if, herunder hvorfor og med hvilken konkret virkning. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: jeg har ikke inddraget berigtigelsen af købesummen som en del af forudsætningerne for værdiansættelsen. dette skal ses i sammenhæng med, at det i forståelsen af spørgsmålet er præciseret, at der ikke er et almindeligt frit marked for køb og salg af vand- og spildevandsvirksomheder. som det fremgår af forståelsen af spørgsmål f, er berigtigelsen af over-dragelser af vand- og spildevandsvirksomheder fra
- januar 2007, udelukkende sket ved at den hidtidige ejer har modtaget en andel af det fortsættende selskab, der på tidspunktet for overdragelsen, værdimæssigt svarer til de hidtidige værdier. ved etableringen af hvidovre vand a/s, er hvidovre kommune således blevet vederlagt med aktier i selskabet. besvarelse: ved besvarelsen af spørgsmål ss if er berigtigelsen af købesummen ikke anset for relevant i forhold til fastlæggelse af værdien af hvidovre vand a/s’ aktiver på overdragelsestidspunktet. spørgsmål ss ia - skatteministeriet skønsmanden bedes oplyse, om skatteministeriets opfattelse af besvarelsen af spørgsmål f er korrekt, nemlig at skønsmanden ikke har udtalt sig om metoder til at fastlægge en handelsværdi, men derimod om metoder til at finde et andet tal, som vil kunne indregnes i en regnskabspost. i benægtende fald bedes skønsmanden redegøre for og komme med eksempler på, at uafhængige parter har villet betale det beløb for aktiverne ved en virksomhedsoverdragelse, som også indbefatter forsyningsforpligtelserne, der fremkommer ved en regulatorisk beregning efter den i besvarelsen af spørgsmål f angivne metode. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: i spørgsmål f anvendes udtrykket ”de indskudte aktiver”. skønsmanden konkluderer derfor, at spørgsmål f ønskes besvaret i et selskabsstiftelses-scenarie. skønsmanden har gennemset vurderingsberetning med tilhørende udkast til åbningsbalance pr.
- januar 2007 for hvidovre vand a/s under stiftelse. på side 1 under overskriften stifters underskrifter anføres: ”de lovgivningsmæssige rammer for vandsektoren vil fra 2009 blive fastlagt med udgangspunkt i den politiske aftale af
- februar 2007 om serviceeftersyn af vandsektoren. et af elementerne heri er en prisloftregulering med en fastsat grænse for, hvor meget priserne må stige. værdiansættelsen i åbningsbalancen er - 43 - foretaget i forventning om, at den kommende prisregulering fortsat muliggør konsolidering af forsyningen samt giver økonomisk råderum til gennemførelse af re- og nyinvesteringer. under hensyntagen til ovenstående anser vi derfor den af os ansatte værdi af de indskudte nettoaktiver i hvidovre vand a/s under stiftelse for mindst at svare til vederlaget herfor. åbningsbalancen er opgjort i overensstemmelse med den danske årsregnskabs- lovs indregnings- og målekriterier. vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at åbningsbalancen giver et retvisende billede af selskabets aktivitet samt de aktiver og passiver, der indskydes i hvidovre vand a/s” på side 3 konkluderer vurderingsmanden: ”det er vores opfattelse, af værdien af den indskudte virksomhed mindst svarer til det fastsatte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af overkurs” under overskriften ”supplerende oplysninger” anfører vurderingsmanden endvidere: ”som anført under stifters underskrifter er værdiansættelsen af anlægsaktiver i åbningsbalancen foretaget i forventning om, at den kommende prisregulering fortsat muliggør konsolidering af forsyningen samt giver økonomisk råderum til gennemførelse af re- og nyinvesteringer.” på side 6 under overskrifterne regnskabspraksis, regnskabsgrundlag, balancen, materielle anlægsaktiver: ”materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger” materielle anlægsaktiver er indregnet i åbningsbalancen med mio. kr.
- skønsmanden bemærker endvidere, at vurderingsberetningen med tilhørende udkast til åbningsbalance ikke indeholder omtale af forhold, som måtte være resultatet af et regnskabsmæssigt skøn. skønsmanden finder det bemærkelsesværdigt, at vurderingsberetningen med tilhørende udkast til åbningsbalance ikke indeholder omtale af væsentlig usikkerhed ved værdiansættelsen. skønsmanden anser indregningen af materielle anlægsaktiver med mio. kr. 125 for at være et regnskabsmæssigt skøn. jeg har forstået, at skatteministeriets tolker besvarelsen af spørgsmål f på følgende måde: • at det beregnede tal på 200 mio. kr. er en alternativ værdi, som ikke svarer til handelsværdien. • de 200 mio. kr. er derimod et beløb, som efter skønsmandens opfattelse kan indgå i selskabets regnskab. besvarelse: besvarelsen af spørgsmål f er baseret på den forståelse, ”at såfremt der ikke kan anvises metoder til fastlæggelse af ”handelsværdien” af de indskudte aktiver, så ønskes alternativer hertil. som følge heraf kan det bekræftes, at jeg ved besvarelsen af spørgsmål f ikke har udtalt mig om metoder til fastlæggelse af handelsværdien. jeg har derimod udtalt mig om alternativer (surrogater) hertil. som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål f anser jeg en eller anden form for genanskaffelsespriser for et velegnet alternativ. dette er i øvrigt i overensstemmelse med de muligheder, - 44 - der fremgår af årl §41, stk.
- se endvidere nærmere herom i besvarelsen af spørgsmål ss ic. derfor k