dom afsagt den 22. december 2014 s-15-11 assens havn (advokat henrik kleis) mod navigators management (
- uk)limited navigators syndicate 1221 lloyd´s london (advokat henrik nissen) sagens baggrund og parternes påstande denne dom angår alene spørgsmålene om værneting og lovvalg, der er udskilt til særskilt forhandling og afgørelse, jf. retsplejelovens § 253, og har været forhandlet mundtligt i retten. den materielle sag angår et krav om erstatning for skader på assens havn, som sagsøgeren (assens havn) har rejst direkte over for forsikringsselskabet navigators management (
- uk)limited (herefter navigators), der er ansvarsforsikringsselskab for det skib, der forvoldte skaderne på havnen. det pågældende skib var ejet af saga shipping & trading ltd., men var befragtet som bareboat af skåne entreprenad service ab, der senere er gået konkurs. navigators forsikringsbetingelser indeholder en klausul om lovvalg og værneting, og det udskilte spørgsmål angår, om denne klausul kan gøres gældende overfor assens havn med den virkning, at der ikke kan føres retssag i danmark, og at sagen derfor skal afvises.. navigators har påstået, at sagen skal afvises. - 2 - assens havn har påstået frifindelse for afvisningspåstanden, således at sagen fremmes. de øvrige påstande i sagen er følgende: assens havn har påstået, at navigators skal betale 1.310.536 kr. med tillæg af procesrente fra 22. januar 2010. navigators har (ud over den principale påstand om afvisning) subsidiært påstået frifindelse og mere subsidiært frifindelse mod betaling af et efter rettens bestemmelse mindre beløb. oplysninger i sagen en række sukkerroedyrkere indgik i efteråret 2007 aftale med skåne entreprenad service (herefter ses) om transport af sukkerroer til en fabrik i nykøbing falster. en del af transporten skulle foregå med skib fra assens til nakskov. til brug for denne sejlads chartrede ses slæbebåde og pramme. i forbindelse med besejlingen af assens havn opstod der forskellige skader på kajanlægget. de for denne sag relevante skader skete den 24. november 2007. assens havn forsøgte at opnå sikkerhed for omkostningerne til udbedring hos ses og foretog i januar 2008 søarrest i blandt andet slæbebåden sea endeavour i. sea endeavour i var ejet af saga shipping & trading ltd (st. vincent & grenadinerne), men var bareboat befragtet af ses, der havde tegnet en p&i (= protection & indemnity) forsikring hos navigators. retten i nykøbing falster bestemte ved deldom af 17. december 2009 blandt andet, at assens havn havde søpant for kravet i sea endeavour i. dommen blev anket til østre landsret og efter 3. instansbevilling også til højesteret, som ved dom af 18. november 2010 henholdsvis 4. december 2012 begge stadfæstede, at arresten i sea endeavour i var lovlig. - 3 - ved dom af 12. december 2013 bestemte retten i nykøbing, at ses som reder var ansvarlig for de eventuelle skader som den ansvarspådragende handling havde medført, og at skaderne kunne opgøres til 1.241.886,57 kr. dommen er anket til østre landsret, hvor den er under forberedelse og endnu ikke er berammet til hovedforhandling. nærværende sag har efter ønske fra parterne været udsat på ankesagen i østre landsret, dog ikke for så vidt angår de formelle spørgsmål, som behandles i denne dom. assens havn har oplyst, at nærværende sag er anlagt mod navigators, idet værdien af det arresterede skib antageligt ikke vil kunne dække det opgjorte krav, som følge af at skibet nu har ligget stille i 6 år, og da selskabet ses nu er taget under konkursbehandling. forsikringspolicen den omtvistede forsikringspolice indeholder bl.a. følgende bestemmelser: ”… policy – protection & indemnity policy no: rmaml0702076 in accordance with your instructions we have effected the following cover. please examine this document carefully and notify us immediately if it is incorrect, or does not meet your requirements. this is to certify that in accordance with the authorization granted under the contract rmaml0702076 to mainpro ab, insured 100 % with certain underwriters at lloyd’s, and in consideration og the premium specified herein, the said underwriters are hereby bound to insure in accordance with the term and conditions contained herein or endorsed hereon. … assured: skånes entreprenad service ab as charterers and saga shipping, kingston as owners insured object: vessel: m/tug “sea endeavour”… … choice of law and jurisdiction this insurance shall be governed by and construed in accordance with the law of england and wales and each party agrees to submit to the exclusive jurisdiction of the courts of england and wales. …” - 4 - policen er underskrevet for mainpro ab den 21. august 2007. der er enighed om, at mainpro er svensk forsikringsmægler. af navigators’ forsikringsvilkår fremgår det: ”… section a risks insured in consideration of the premium paid as agreed hereunder, the insurer will indemnify the insured or the insured’s executors, administrators and/or successors for such loss and/or damage and/or expense as the insured in respect of the vessel(
- s)named herein has become liable to pay and has paid in the capacity as agreed for the liabilities, risks, events and/or happenings described herein. … 7) law, practice and dispute resolution this insurance shall be governed by and construed in accordance with english law and, in particular, be subject to and incorporate the terms of the marine insurance act 1906 and any statutory modification thereto. this insurance, including any dispute arising under or in connection with it, shall also be subject to the exclusive jurisdiction of the high court in london. …” af en forsikringsbegæring fremgår det: “… navigators protection &indemnity insurance application form (01.01.04) section i – producing agent/broker name of broker/agent: [ikke udfyldt] … section ii – applicant’s details: name and address: skånes entreprenad service ab västra vemmenhög 146 se-274 93 skurup sweden owners and operators …” korrespondance assens havn anmeldte den 22. december 2009 erstatningskrav på foreløbigt 2.510.000 kr. i ses’ konkursbo med henvisning til dom fra retten i nykøbing falster. af anmeldelsen fremgår det, at konkursboet anmodes om at bekræfte, at kravet er omfattet af ses’ konkurs - 5 - af hensyn til assens havns krav direkte krav mod navigators efter forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2. assens havn skrev samme dag til navigators repræsentant p&i scandinavia aps: ”… please find attached my letter of today with enclosures to the bankruptcy estate og skåne entreprenad service ab (ses). the court of nykøbing falster has decided that ses is the liable party (rather than the owners of carrier 5 and sea endeavour
- i)towards my clients, assens havn and as ses is bankrupt i therefore lodge a claim against the p&i insurers of ses in accordance with danish act on insurance contracts sec. 95
(2)for my client’s loss in connection with the damage to pier, head, wharf, quay etc. in late
- i trust that you recall the facts of the case. the claim is currently assessed to dkk 2,510,000 but will be subject to final review of the court as the case continues in respect to ab nestor/carrier
- the letter is to put you and navigators on notice to intervene in the court case if navigators intend to dispute the amount. …” kurator i ses’ bo kvitterede for anmeldelsen af fordringen ved brev af
- januar
- kurator oplyste, at boet forventedes sluttet uden dækning til uprioriterede krav. det er ubestridt, at konkursboet heller ikke senere har givet nogen dividende til kravet. assens havn skrev den
- februar 2010 til p&i scandinavia aps, og vedlagde brevet fra kurator i ses’ konkursbo. det fremgår blandt andet: ”… this means that the underwriters/navigators are directly liable towards my client according to the danish act on insurance contracts sec. 95
(2)for the losses caused by ses as charterers of the sea endeavour i. … please note that if on settlement is made, my client will commence legal proceedings in denmark directly against navigators despite any jurisdiction clauses agreed between ses and navigators; such clause can not be invoked against my client to the detriment of my client’s rights according to the danish act on insurance. …” parternes synspunkter - 6 - for assens havn er der i det væsentligste procederet i overensstemmelse med det sammenfattende processkrift, hvoraf fremgår: ”… sagsøger gør overordnet gældende, at (
- i)dansk ret finder anvendelse i spørgsmålet om sagsøgers direkte krav mod sagsøgte, og (
- ii)at der er værneting for sagsøgers krav mod sagsøgte i danmark efter domsforordningen artikel 11, stk. 2. lovvalg sagsøger gør gældende, at sagsøgte ikke har godtgjort, at forsikringsbetingelserne fremlagt som bilag a og b var en del af aftalegrundlaget for forsikringen eller på anden måde accepteret af forsikringstager, skåne entreprenad service ab. der er derfor heller ikke godtgjort, at engelsk ret er aftalt med skåne entreprenad service ab eller på anden måde finder anvendelse. engelsk ret er utvivlsomt ikke er aftalt med sagsøger. det gøres endvidere gældende, at indholdet af engelsk ret ikke er dokumenteret fra sagsøgtes side og derfor heller ikke af denne grund kan anvendes i sagen. såfremt bilag a og b måtte være en del af aftalegrundlaget, gøres det gældende, at indholdet af bilag a og b ikke kan påberåbes i forhold til sagsøger, i det omfang indholdet strider mod sagsøgers ret til at fremme et direkte krav mod sagsøgte ved det i domsforordningen art. 11, stk. 2 fastsatte værneting; mere herom nedenfor. i dansk ret har skadelidte utvivlsomt ret til et direkte krav mod skadevolders ansvarsforsikringsselskab i tilfælde af skadevolders konkurs, tvangsakkord eller gældssanering, jf. forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, og der henvises til bemærkningerne til lovforslag l 169 om forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2 i folketingstidende 2002-03, tillæg a, side 4375ff; bemærkningerne er gengivet i dommen u.2013.2785h, side 9ff. det er gentagne gange fastslået i retspraksis og fremgår nu direkte af forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, at skadelidte har et direkte krav mod skadevolders ansvarsforsikringsselskab i tilfælde af skadevolders konkurs. det er således ikke korrekt, når sagsøgte anfører, at alene hundeloven og færdselsloven indeholder hjemmel til et direkte krav mod et ansvarsforsikringsselskab. det særlige ved den lovpligtige ansvarsforsikring for køretøjer og for hunde er, at skadelidte i disse tilfælde uden videre kan rette sit krav direkte mod ansvarsforsikringsselskabet, uanset om betingelserne i forsikringsaftalelovens § 95 er opfyldt, jf. bemærkningerne til forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2 gengivet i dommen u.2013.2785h, side 9, første spalte. udover hundeloven og færdselsloven er der således også hjemmel i forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, til et direkte krav mod et ansvarsforsikringsselskab, hvis skadevolder er under konkurs, tvangsakkord eller gældssanering. det fremgår af note 45 i karnov om domsforordningens artikel 11, at der i england gælder lignende regler om direkte søgsmål mod skadevolders ansvarsforsikringsselskab. det kan derfor lægges til grund, at også efter engelsk ret har skadelidte et direkte krav mod skadevolders ansvarsforsikringsselskab ved skadevolders / forsikringstagers konkurs. sagsøger vil således også efter engelsk ret have et direkte krav mod sagsøgte, og det har derfor næppe større betydning om engelsk ret eller dansk ret anvendes på spørgsmålet om direkte krav mod sagsøgte. - 7 - sagsøger gør dog under alle omstændigheder gældende, at dansk ret finder anvendelse efter lovvalgsreglen om den individualiserende metode (da sagen har størst tilknytning til danmark) og efter lex loci delicti reglen, som utvivlsomt indebærer anvendelsen af dansk ret, jf. note 45 i karnov om domsforordningens artikel 11, stk. 2. den af sagsøgte påberåbte vestre landsrets afgørelse u.2001.2137v – som er fra før ændringen af forsikringsaftalelovens § 95 – er ikke i overensstemmelse hermed og har næppe væsentlig præjudikatværdi længere. det bemærkes yderligere, at et eventuel lovvalg aftalt mellem skåne entreprenad service ab og sagsøgte ikke binder sagsøger; sagsøger er slet ikke part i en sådan aftale om lovvalg. det gøres gældende, at dansk ret og dermed forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, finder anvendelse efter lex loci delicti reglen og den individualiserende metode til fastlæggelse af lovvalg. værneting sagen er omfattet af domsforordningens afdeling 3 om forsikring, som er specialbestemmelser om værneting i internationale forsikringsforhold. det fremgår af domsforordningens artikel 11, stk. 2, jf. artikel 10, at der er værneting for et direkte krav mod sagsøgte som ansvarsforsikringsselskab på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået, forudsat at der er hjemmel til et direkte krav mod sagsøgte. hvis der således er hjemmel i fx forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, vil der være værneting i danmark, da stedet for skadetilføjelsen er nakskov havn. som anført ovenfor giver forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, hjemmel til et direkte krav mod sagsøgte, da skåne entreprenad service ab er konkurs, og der er derfor værneting for sagsøgers krav efter domsforordningens artikel 11, stk. 2, jf. artikel 10, da skadetilføjelsen er foregået i danmark. det bestrides, at domsforordningens artikel 14 om værnetingsaftaler indenfor søforsikring finder anvendelse. i denne sag foreligger der ikke en aftale indgået med sagsøger om værneting. der foreligger måske en værnetingsaftale indgået med forsikringstageren, skåne entreprenad service ab, men i forhold til sagsøger foreligger der ikke en ”aftale om værneting”, jf. domsforordningens artikel 13, hvorfor betingelserne for anvendelse af undtagelsen for søforsikring i domsforordningens artikel 14, jf. artikel 13, stk. 1, nr. 5 ikke er opfyldte. peter schlosser skriver i ef-tidende 1979 c-59/116, note 148: ”however, jurisdiction clauses in insurance contracts cannot be binding upon third parties. the provisions of the second paragraph of article 10 concerning a direct action by the injured party are thus not affected by such jurisdiction clauses.” der henvises endvidere til note 52 i karnov om domsforordningens artikel 13. undtagelsen om værnetingsaftaler indenfor søforsikring i domsforordningens artikel 14 finder således ikke anvendelse. sagsøgers adgang til at fremme et direkte krav mod sagsøgte (efter forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2) på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået efter domsforordningens artikel 11, jf. artikel 10 indebærer, at sagsøger ikke er bundet af fx en værnetingsklausul i policen eller i - 8 - forsikringsbetingelserne, hvis disse forhindrer eller på anden måde strider mod sagsøgers ret til at anlægge en retssag ved et i domsforordningen afdeling 3 fastsat værneting. sagsøgte kan således ikke påberåbe sig bilag a og b i forhold til sagsøger i det omfang, sagsøger efter indholdet af bilag a og b stilles ringere end forudsat i domsforordningen. det betyder, at en klausul om værneting i england i bilag a og b ikke kan påberåbes i forhold til sagsøger, idet sagsøgers ret til et direkte krav mod sagsøgte ved et værneting efter domsforordningen artikel 11, stk. 2, da vil være uden reelt indhold. ligeledes kan sagsøgte ikke påberåbe sig forsikringsvilkår, som strider mod sagsøgers ret til at fremme et krav direkte mod sagsøgte efter forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2. hvis eksempelvis bilag a eller bilag b indeholder en såkaldt ”paid to be paid”-klausul, vil en sådan bestemmelse være uden virkning i forhold til sagsøger, idet bestemmelsen strider mod sagsøgers ret efter forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, til at rette et direkte krav mod sagsøgte i tilfælde af skadevolders konkurs. det af sagsøgte fremlagte materiale om ”paid to be paid”-klausulen godtgør ikke eksistensen af en sådan almindelig regel om eller accept af ”paid to be paid”-klausuler under engelsk ret, endsige at en ”paid to be paid”-klausul kan gøres gældende i forhold til et direkte krav mod skadevolders ansvarsforsikringsselskab ved skadevolders konkurs. de samme betragtninger gør sig gældende i forhold til lovvalgsklausulen om anvendelse af engelsk ret, og det gøres således gældende, at engelsk ret – hvis engelsk ret i øvrigt måtte være aftalt eller på anden måde finde anvendelse – alene kan anvendes på forsikringsforholdet, i det omfang engelsk ret ikke strider mod sagsøgers rettigheder efter forsikringsaftaleloven og adgangen til at fremme et direkte krav mod sagsøgte ved et i domsforordningens afdeling 3 fastsat værneting. hvad angår den af sagsøgte påberåbte dom u.2013.2785h bemærkes det, at denne sag vedrørte spørgsmålet om, om en med forsikringstager aftalt selvrisiko kunne gøres gældende i forhold til den skadelidte tredjemand, der rejste et direkte krav mod sagsøgte. sagen for højesteret vedrørte således ikke spørgsmålet om værneting og domsforordningens præceptive regler, hvorfor dommen efter sagsøgers opfattelse er uden væsentlig relevans for nærværende sag. det bestrides som udokumenteret, at sagsøgers krav er forældet, men i øvrigt er spørgsmålet om forældelse efter sagsøgers opfattelse en materiel indsigelse og er således ikke omfattet af de formelle spørgsmål, retten på forhånd skal tage stilling til. …” for navigators er der i det væsentligste procederet i overensstemmelse med det sammenfattende processkrift, hvoraf fremgår: ”… om forsikringsforholdet det er sagsøgtes opfattelse, at værnetinget er afhængigt af lovvalget, jf. u 2001.2137 v hvor det anføres, at spørgsmålet om, hvorvidt der er hjemmel for et direkte sagsanlæg mod indstævnte, må afgøres efter det lands regler, der i øvrigt skal anvendes ved sagens afgørelse. - 9 - det er ligeledes sagsøgtes opfattelse, at skadelidte ikke får bedre ret end forsikringstager, jf. u 2013.2758 h, hvor det anføres, at et forsikringsselskab ikke er afskåret fra at gøre samme indsigelser gældende over for skadelidte som overfor en konkursramt skadevolder. skulle dansk ret finde anvendelse, er det sagsøgtes opfattelse, at den indgåede aftale om engelsk værneting stadig er gyldig, da forholdet er omfattet af undtagelserne i domskonventionen art. 13, jf. art. 14,2. det fremgår af domsforordningens art. 13, at bestemmelserne om værneting kun kan fraviges ved aftale, der vedrører en forsikringsaftale, som dækker en eller flere af de i art. 14 nævnte risici, art. 13, 5). af art. 14 2.
- a)fremgår det, ansvar der hidrører fra brug eller drift ikke forbyder aftaler om værneting ved forsikring af sådanne risici. det er derfor sagsøgtes opfattelse, at den indgåede værnetingsaftale derfor er gyldig. det er sagsøgtes opfattelse, at det med forsikringstager aftalte lovvalg er gyldigt. det fremgår blandt andet af gennemførelsesloven fra 1984, der medtager forsikringsaftaler, og bekendtgørelsen om lovvalg fra 1994 (bek. nr. 560 af 27/06/1994), der fastslår, at lovvalgsbestemmelserne i blandt andet 2. skadesforsikringsdirektiv, skal gælde for de af direktivet omfattede forsikringsaftaler. af 2. skadesforsikringsdirektiv, blandt andet art. 7 h), fremgår det, at et udtrykkeligt aftalt lovvalg er gyldigt. sagsøgte er stadig af den opfattelse, at det er en betingelse for sagsøgtes direkte krav mod sagsøgte, at der i national lov er hjemmel til direkte sagsanlæg, domsforordningen art. 11.2 sådanne bestemmelser om skadelidtes direkte krav mod et forsikringsselskab findes kun i færdselsloven og hundeloven, jf. ivan sørensen, forsikringsret, 5. udg. pag. 11. historisk er en p&i forsikring (’protection and indemnity’) karakteriseret ved at være en forsikring, der dækker forsikringstagers tab – ikke skadelidtes. the insurance cover provided by p&i clubs, although often described as ’liability insurance’, has in fact traditionally been ‘indemnity insurance’. a liability insurer provides insurance against liabilities; whereas an indemnity insurer is required to indemnify the assured in respect of the discharge of those liabilities. the distinction between indemnity and liability policies is that payment …. p&i clubs, law and practice, fourth edition pag. 335. forsikringsbegivenheden flyttes således fra skadens opståen til sikredes udbetaling til skadelidte – princippet om ’pay to be paid’, som er en del af forsikringsaftalen mellem forsikringstager og sagsøgte. pay to be paid princippet er efter sagsøgtes opfattelse fuldt ud anerkendt under engelsk ret. det er også sagsøgtes opfattelse, at de engelske bestemmelser om skadelidtes rettigheder mod forsikringsgiver i henhold til third parties (rights against insurers) act 2010 og loven fra 1930 respekterer paid to be paid princippet, se p&i clubs, law and practice, fourth edition pag. 302, hvor der anføres: - 10 - accordingly, p&i clubs will continue to be able to rely on pay-to-be-paid provisions in their rules under english law, save in respect of claims for personal injury or death. antages det, at der skulle være værneting i danmark for sagsøgers krav, og at sagsøger skulle have et direkte krav mod sagsøgte, er det sagsøgtes opfattelse, at sagsøgers forpligtelser i henhold til forsikringsaftalen stadig skal afgøres efter engelsk ret. det er da også det, eu retten har valgt og fremgår tydeligt af forarbejderne til ’rom ii’, art. 18: ‘omfanget af forsikringsselskabets forpligtelser afgøres under alle omstændigheder ud fra den lov, der finder anvendelse på forsikringsaftalen’, forarbejdernes art. 14. sagsøgte kan derfor overfor sagsøger påberåbe sig samme indsigelser som overfor forsikringstager, herunder blandt andet bestemmelser om urigtige oplysninger (owner vs. charterer) og særlige klausuler (towage clauses). skulle retten nå frem til, at intet af ovenstående skulle være gældende og at sagsøgers krav i henhold til § 95 i forsikringsaftaleloven kan rejses direkte mod sagsøgte fuldstændigt uafhængigt af forsikringsaftalen mellem sagsøgte og forsikringstager, må kravet derfor være et deliktsretligt krav – og følge de deliktsretlige forældelsesregler. sagsøgers krav mod sagsøgte må i så fald være forældet i henhold til den almindelige forældelsesregel. …” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat efter det foreliggende er der ikke grundlag for at betvivle, at den fremlagte forsikringspolice og det omtvistede vilkår om lovvalg og værneting udgør den ansvarsforsikringsaftale, der er indgået med navigators vedrørende det skadevoldende skib sea endeavour i. retten har herved navnlig lagt vægt på, at det af forsikringspolicen eksplicit fremgår, at forsikringen vedrører skibet sea endeavour i, samt at forsikringen dækker den omhandlede tidsmæssige periode, og at forsikringspolicen fremstår som en sædvanlig ansvarsforsikringspolice. det kan lægges til grund, at den omhandlede forsikring er en søforsikring, og at forsikringen indeholder en særlig bestemmelse om lovvalg og værneting i england og wales. det fremgår af ef-domsforordningens artikel 13, at de i øvrigt præceptive bestemmelser om værneting kan fraviges ved aftale i visse tilfælde, blandet andet for søforsikringer, jf. artikel 13, nr. 5, jf. artikel 14. aftalen om værneting kan derfor ikke tilsidesættes på grund af præceptivitet. - 11 - det skadevoldende selskab, skåne entreprenad service ab, er gået konkurs, og spørgsmålet er herefter, hvordan forsikringsaftalelovens § 95 nærmere skal forstås. bestemmelsen angår den ret, skadelidte har til at søge erstatning direkte hos et forsikringsselskab, hvis skadelidtes krav på erstatning er omfattet af sikredes konkurs. retten finder, at bestemmelsen både efter sin ordlyd og sit formål må forstås sådan, at den skadelidte indtræder i den sikredes ret imod selskabet, herunder også eventuelt særligt aftalte forsikringsvilkår mellem parterne; som her aftalen om lovvalg og værneting i england og wales. som følge heraf er der ikke værneting i danmark for denne sag, og sagsøgtes påstand om afvisning tages derfor til følge. i sagsomkostninger skal assens havn betale 25.000 kr. til navigators. beløbet, der omfatter udgifter til advokatbistand, er fastsat under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang. thi kendes for ret: sagen afvises. assens havn skal inden 14 dage betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til navigators management (
- uk)limited, navigators syndicate 1221 lloyd’s london. beløbet forrentes efter rentelovens § 8a.