højesterets dom

højesterets dom afsagt fredag den

1. august 2010 sag 119/2008 (
2. afdeling) trygvesta forsikring a/s (advokat ulrik christrup) mod ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat kristine schmidt usterud) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. marts
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: poul søgaard, marianne højgaard pedersen, vibeke rønne, jens peter christensen og lars hjortnæs. påstande appellanten, trygvesta forsikring a/s, har gentaget sine påstande og har subsidiært påstået sagen hjemvist til fornyet behandling i ankestyrelsen. indstævnte, ankestyrelsen, har påstået stadfæstelse. supplerende sagsfremstilling retslægerådet har den
6. februar 2009 til brug for behandlingen af denne sag besvaret føl- gende spørgsmål således: ”spørgsmål 1: giver ankestyrelsens afgørelse af
7. februar 2007 … og ankestyrelsens lægekonsulents ud- talelser af
8. april 2007 … og
9. juli 2007 … rådet anledning til at ændre rådets besvarelse - 2 - af de tidligere stillede spørgsmål, herunder navnlig rådets besvarelse af spørgsmål a og b i besvarelsen af
10. juni 2007…? for god ordens skyld gøres rådet opmærksom på, at der mellem parterne ikke er enighed om, hvorvidt det kan lægges til grund, at a ved arbejdsskaden faldt 2 ½ meter ned fra en stige. nej. spørgsmål 2: hvis rådet besvarer spørgsmål 1 bekræftende, anmodes rådet om at oplyse, om rådet ved be- svarelsen af spørgsmålet har lagt til grund, at a ved arbejdsskaden faldt 2 ½ meter ned fra en stige. i bekræftende fald anmodes rådet om at oplyse, om det ville have haft betydning for rådets besvarelse af spørgsmål 1, såfremt det i stedet var blevet lagt til grund, at a var faldet på jorden eller fra en væsentlig lavere højde end 2 ½ meter. bortfalder, da spørgsmål 1 er besvaret benægtende. spørgsmål 3: skal rådets besvarelse af spørgsmål c i besvarelsen af
11. juni 2007 … forstås således, at det ikke kan fastslås, at der er sket en ændring af as fysiske og psykiske helbredstilstand efter den
12. oktober 2003? i benægtende fald anmodes rådet om at redegøre nærmere for, hvori forværringen består. idet der siden 2005 ikke er fremkommet nyt lægeligt materiale, der baserer sig på en direkte undersøgelse af a, skal henvises til retslægerådets besvarelse af spørgsmål c i rådets udtalelse fra 20.06.07, hvoraf fremgår, at rådet ikke vil afvise, at der er sket ændring af as psykiske tilstand efter oktober 2003, men der kan efter det oplyste ikke stilles nogen sikker psykiatrisk diagnose svarende til denne ændring. dertil har a i juni 2005 været indlagt og behandlet for kronisk iskæmisk hjertesygdom. spørgsmål a: med hvilken grad af sandsynlighed er de skader, som a har fået konstateret efter hændelsen den
13. oktober 2003, sket efter et fald ned fra en vis højde? det er utvivlsomt, at a ved et faldtraume den 21.03.03 pådrog sig hjernerystelse. det findes ikke sandsynligt, at traumet i sig selv har været årsag til andre fysiske eller psykiske skader. spørgsmål b: retslægerådet bedes redegøre nærmere for de kriterier, der er lagt til grund ved retslægerå- dets vurdering af, at a ikke lider af ptsd, jf. besvarelsen af spørgsmål 1 i erklæring af
14. august 2006… der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 i rådets udtalelse af 28.08.
15. spørgsmål c: hvilke symptomer er karakteristiske for ptsd? - 3 - med udgangspunkt i den beskrivelse, der findes i icd-10 (who’s klassifikation af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser) om ptsd, posttraumatisk belastningsreaktion, skal retslægerådet bemærke, at der diagnostisk er tale om dels et årsagskriterium, dels en række symptomer. disse sidste er hver for sig uspecifikke, og mange mennesker vil huse en række af dem, herunder ubehag ved erindring om en eller flere konkrete tidligere oplevelser, uden at disse mennesker kan betragtes som lidende af psykisk sygdom. rådet vurderer herefter, at årsagskriteriet skal være opfyldt for at diagnosen ptsd kan stilles. om årsagskriteriet skal refereres fra icd-10, at den udløsende oplevelse skal være en ”traumatisk begivenhed eller situation af en exceptionel truende katastrofeagtig natur, som vil medføre kraftig påvirkning hos praktisk talt enhver”. spørgsmål d: har as symptomer svarende til de i svaret på spørgsmål c nævnte symptomer? hos a er årsagskriteriet ikke til stede. spørgsmål e: hvis retslægerådet fastholder, at a ikke har ptsd, bedes rådet oplyse, hvilken diagnose der da kan stilles på grundlag af hans symptomer efter ulykken den
16. oktober
17. der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 i rådets udtalelse af 28.08.06, hvoraf fremgår, at retslægerådet finder, at a muligt er personlighedsmæssigt forstyrret med blandt andet affektustadighed og tendens til subjektivt syn på sin situation. det er ikke muligt sikkert at vurdere, hvornår denne forstyrrelse er opstået. spørgsmål f: giver sagen i øvrigt retslægerådet anledning til bemærkninger? nej.” højesterets begrundelse og resultat af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder højesteret, at arbejdsulykken den
18. ok- tober 2003 må anses for sket som beskrevet i ankestyrelsens afgørelse af
19. februar
20. det fremgår af de foreliggende lægelige oplysninger, at de gener og symptomer, som anke- styrelsen har lagt vægt på ved afgørelsen om varigt mén og erhvervsevnetab, viste sig hos a i nær tidsmæssig sammenhæng med arbejdsulykken, og der foreligger ikke nogen lægelig dokumentation for tilsvarende gener m.v. før denne arbejdsulykke. det bemærkes, at a havde været fuldt arbejdsdygtig frem til ulykken. det er ikke afgørende for fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocent og méngrad i medfør af reglerne i den dagældende arbejdsskadesikringslovs § 32, stk. 1 og 2, og § 33, stk. 1 og 2, hvilken nærmere lægelig diagnose der kan stilles i det enkelte tilfælde. højesteret finder, at - 4 - der ikke er fremkommet oplysninger, som giver sikkert grundlag for at anfægte ankestyrel- sens fagkyndige vurdering af, at a har et erhvervsevnetab på 65 % og varigt mén på 20 %. efter bevisførelsen, herunder retslægerådets besvarelser, er det ikke godtgjort som overve- jende sandsynligt, at de ændringer af as tilstand efter arbejdsulykken, som ankestyrelsen har lagt til grund for sin afgørelse, ikke er følger af arbejdsskaden, jf. herved ar- bejdsskadesikringslovens §
21. højesteret stadfæster herefter dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal trygvesta forsikring a/s betale 75.000 kr. til anke- styrelsen. sagsomkostningsbeløbene skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.