højesterets dom

højesterets dom afsagt onsdag den

1. september 2015 sag 83/2014 (
2. afdeling) holbæk kommune (advokat steen marslew) mod gf forsikring a/s (advokat nicolai mailund clan) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i odense den
3. januar 2013 og af østre landsrets
4. afdeling den
5. november
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: marianne højgaard pedersen, poul dahl jensen, vibeke rønne, oliver talevski og lars apostoli. påstande parterne har gentaget deres påstande. retsgrundlaget forsikringsaftalelovens § 29, stk. 1 og 5, har følgende ordlyd: ”§
7. krav i anledning af forsikringsaftalen forældes efter reglerne i forældelsesloven, jf. dog stk. 2-
8. … stk.
9. er en skade inden forældelsesfristens udløb anmeldt til selskabet, indtræder for- ældelse af krav, som skaden giver anledning til, tidligst 1 år efter selskabets meddelelse om, at det helt eller delvis afviser kravet. hvis selskabet anerkender, at der foreligger en dækningsberettiget skade, men anmoder om yderligere oplysninger med henblik på op- gørelse af kravets størrelse, indtræder forældelse 3 år efter selskabets meddelelse herom.” - 2 - bestemmelserne fik den nuværende formulering ved lov nr. 523 af
10. juni
11. i lovforsla- gets bemærkninger er bl.a. anført følgende (folketingstidende 2006-07, tillæg a, lovforslag nr. l 166, s. 5670): ”for så vidt angår spørgsmålet om afbrydelse af forældelsesfristen, har fal-udvalget foreslået, at forældelsesfristen for krav mod et forsikringsselskab skal afbrydes allerede, når kravet gøres gældende over for forsikringsselskabet. efter udvalgets forslag skal der være tale om et konkretiseret krav, således at det ikke vil være tilstrækkeligt at anmelde forsikringsbegivenheden til selskabet. justitsministeriet er enig i, at forsikringsområdets karakter tilsiger en særlig nem adgang til afbrydelse af forældelsen ved krav mod forsikringsselskaber i anledning af skader. det er således ikke hensigtsmæssigt, at forsikringstagere og sikrede skal være opmærk- somme på, at der kan indtræde forældelse, mens en sag er under behandling ved et for- sikringsselskab. det er imidlertid justitsministeriets opfattelse, at det fristafbrydende tidspunkt bør fastlægges til tidspunktet for anmeldelsen af skaden, der ligger til grund for kravet. dette tidspunkt vil efter justitsministeriets opfattelse give anledning til færre tvivlsspørgsmål end tidspunktet for fremsættelsen af et konkret krav. forsikringstageren eller den sikrede vil i mange tilfælde først være i stand til at fremsætte et konkret krav mod forsikringsselskabet, når der er foretaget nærmere undersøgelser, som i praksis ofte gennemføres af forsikringsselskabet. justitsministeriet foreslår på den baggrund, at der indsættes en bestemmelse i forsik- ringsaftaleloven, hvorved det fastlægges, at hvis en skade inden forældelsesfristens ud- løb er anmeldt til selskabet, forældes krav som følge af skaden tidligst et år efter selska- bets meddelelse om, at det helt eller delvist afviser kravet. det indebærer, at afbrydelsen ikke medfører, at der løber en helt ny forældelsesfrist, men blot at fordringshaveren sik- res en frist på mindst et år til at iværksætte en endelig afbrydelse, hvis forsikringssel- skabet ikke imødekommer kravet. der kan forekomme situationer, hvor et selskab anerkender, at der foreligger en dæk- ningsberettiget skade, men anmoder om yderligere oplysninger med henblik på opgø- relse af kravets størrelse. hvis ikke forsikringstageren eller den sikrede giver selskabet disse oplysninger, kan den foreslåede regel medføre, at selskabet kan komme i den situ- ation, at det kun kan få forældelsesfristen til at løbe igen ved at afvise et krav, som det egentlig finder er berettiget. på den baggrund foreslås, at kravet i sådanne tilfælde for- ældes 3 år efter selskabets meddelelse om, at det anerkender, at der foreligger en dæk- ningsberettiget skade. der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 (forslag til forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5) og bemærkningerne hertil.” i bemærkningerne til § 29, stk. 1, hedder det (anf.st. s. 5694): ”det foreslås, at krav i anledning af forsikringsaftalen som udgangspunkt forældes efter reglerne i forældelsesloven, jf. stk.
12. ”krav i anledning af forsikringsaftalen” omfatter - 3 - alle krav, der vedrører og/eller udspringer af aftalen. reglen har således et videre an- vendelsesområde end den gældende § 29, stk. 1, der alene omfatter krav, der er ”grun- dede i forsikringsaftalen”. den foreslåede regel omfatter også krav, der opstår i kraft af lovgivningen og støttes på indholdet af forsikringsaftalen. som eksempel på krav, der opstår i kraft af lovgivningen, kan nævnes skadelidtes krav mod ansvarsforsikringssel- skabet efter færdselslovens § 108, stk. 1.” i bemærkningerne til § 29, stk. 5, hedder det (anf.st. s. 5695-5696): ”det foreslås, at forældelsesfristen for så vidt angår krav mod et forsikringsselskab af- brydes foreløbigt allerede på det tidspunkt, hvor skaden, der ligger til grund for kravet, anmeldes til selskabet, jf. stk. 5,
13. pkt. det afgørende tidspunkt er tidspunktet, hvor an- meldelsen er kommet frem til selskabet. der er tale om en udvidelse af adgangen til at afbryde forældelsen foreløbigt i forhold til den foreslåede nye forældelseslovs generelle regler om foreløbig afbrydelse. virkningen af afbrydelsen vil være, at forældelse tidligst indtræder ét år efter selskabets meddelelse om, at kravet helt eller delvist afvises. i det omfang kravet kun afvises delvist, gælder stk. 5,
14. pkt., for den afviste del. forældelsen vil ikke kunne afbrydes ved at genanmelde den samme skade, efter at sel- skabet har afvist kravet. i øvrigt vil forældelseslovens øvrige regler om afbrydelse gælde ved siden af stk.
15. det indebærer bl.a., at forældelsen afbrydes, når selskabet erkender et krav af en bestemt størrelse, jf. den foreslåede forældelseslovs §
16. desuden foreslås i stk. 5,
17. pkt., en særregel, der angår den situation, hvor en dæk- ningsberettiget skade anmeldes, men hvor den sikrede ikke har givet selskabet tilstræk- kelige oplysninger til, at selskabet kan foretage en erstatningsopgørelse. det foreslås, at forældelse i den situation indtræder 3 år efter selskabets meddelelse om, at det anerken- der, at kravet er berettiget, men anmoder om yderligere oplysninger med henblik på op- gørelse af kravets størrelse. det forudsættes, at anmodningen er rettet til den person, der er berettiget til forsikringsydelsen. den 3-årige frist er absolut og kan således ikke su- spenderes efter § 3, stk. 2, i den foreslåede forældelseslov.” højesterets begrundelse og resultat holbæk kommune har udbetalt sygedagpenge til a, der kom til skade ved et færdselsuheld den
18. august
19. gf forsikring a/s var motoransvarsforsikringsselskab for skadevolder og har udbetalt godtgørelse og erstatning til a. kommunen har i medfør af sygedagpengelo- vens § 78 fremsat et regreskrav mod forsikringsselskabet vedrørende de sygedagpenge, som kommunen har udbetalt. parterne er enige om opgørelsen og forrentningen af kravet, der dækker perioden fra august 2008 til februar 2010, men der er uenighed om, hvorvidt kravet var forældet, da sagen blev anlagt den
20. marts
21. - 4 - efter sygedagpengelovens § 78, stk. 2,
22. pkt., har forsikringsselskabet pligt til inden 4 uger at orientere skadelidtes kommune, ”når der udbetales erstatning til den pågældende som følge af en personskade”. hvis 4-ugers fristen ikke overholdes, suspenderes regreskravet i tidsrummet frem til, at orienteringen af kommunen sker, jf. § 78, stk. 2,
23. pkt. formålet med disse regler er at gøre kommunen opmærksom på muligheden for regres for udbetalte sygedagpenge for derved at lette kommunens adgang til at kunne gøre regres gældende i tilfælde, hvor der er en ansvarlig skadevolder. højesteret finder, at gf forsikring havde pligt til inden 4 uger at orientere kommunen herom i henhold til sygedagpengelovens § 78, stk. 2,
24. pkt., da selskabet den
25. januar 2009 beslut- tede at yde a godtgørelse for svie og smerte. højesteret finder endvidere, at selskabets breve af
26. januar og
27. februar 2009 til holbæk kommune ikke kan anses for en fyldestgørende orientering efter bestemmelsen, idet kommunen ikke fik oplyst, at selskabet havde besluttet at yde a godtgørelse for svie og smerte. kommunen var imidlertid allerede den
28. februar 2009, dvs. inden udløbet af orienteringsfristen på 4 uger, klar over, at den havde et regreskrav mod selskabet, og højesteret tiltræder derfor, at forældelsen ikke har været suspenderet efter sygedagpengelovens § 78, stk. 2,
29. pkt. det er et hovedspørgsmål under sagen, om kommunens regreskrav er omfattet af de særlige forældelsesregler i forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, og hvis det er tilfældet, hvad det fører til i denne sag. gf forsikring har i første række gjort gældende, at forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, kun finder anvendelse på skadelidtes krav og ikke på en kommunes regreskrav for udbetalte sygedagpenge. efter forsikringsaftalelovens § 29, stk. 1, gælder de særlige forældelsesregler i bl.a. stk. 5 for ”krav i anledning af forsikringsaftalen”. det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at reglen har et videre anvendelsesområde end den tidligere bestemmelse, der alene omfattede krav, der er ”grundede i forsikringsaftalen”, og det er anført, at reglen også omfatter krav, der opstår i kraft af lovgivningen og støttes på indholdet af forsikringsaftalen. som eksempel på krav, der opstår i kraft af lovgivningen, er nævnt skadelidtes krav mod ansvarsforsikringssel- skabet efter færdselslovens § 108, stk.
30. på den baggrund finder højesteret, at holbæk kommunes regreskrav for udbetalte sygedag- penge i henhold til sygedagpengelovens § 78 er omfattet af forsikringsaftalelovens §
31. - 5 - efter forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5,
32. pkt., indtræder forældelse af krav, som skaden giver anledning til, tidligst 1 år efter forsikringsselskabets meddelelse om hel eller delvis af- visning af kravet, hvis skaden er anmeldt til selskabet, inden der er indtrådt forældelse. for- målet med denne bestemmelse er ifølge forarbejderne, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der kan indtræde forældelse, mens sagen behandles i et forsikringsselskab. virkningen af den fo- reløbige afbrydelse af forældelsen er, at forældelse tidligst indtræder et år efter selskabets meddelelse om, at kravet helt eller delvis afvises. efter § 29, stk. 5,
33. pkt., indtræder forældelse, hvis selskabet anerkender, at der foreligger en dækningsberettiget skade, men anmoder om yderligere oplysninger med henblik på opgørelse af kravets størrelse, når der er gået 3 år efter selskabets meddelelse herom. denne regel er ifølge forarbejderne begrundet i, at der kan forekomme situationer, hvor et selskab anerken- der, at kravet er berettiget, men hvor den sikrede ikke giver selskabet tilstrækkelige oplysnin- ger til, at selskabet kan opgøre kravets størrelse. når en kommune har anmeldt et regreskrav for sygedagpenge inden udløbet af forældelsesfri- sten, finder højesteret, at det er bedst stemmende med ordlyden af og formålet med § 29, stk. 5, at forsikringsselskabet over for kommunen enten skal afvise regreskravet (
34. pkt.) eller skal anerkende kommunens ret til regres og anmode om yderligere oplysninger til brug for opgø- relsen af kravets størrelse (
35. pkt.) for at bringe den foreløbige afbrydelse af forældelsen, som anmeldelsen medfører, til ophør. det er ikke tilstrækkeligt, at forsikringsselskabet har afvist eller anerkendt et krav fra den direkte skadelidte i anledning af den pågældende skade. holbæk kommune anmeldte den
36. februar 2009 et regreskrav for sygedagpenge og op- gjorde den
37. februar 2009 regreskravet til 93.015 kr. for den hidtidige periode. gf forsik- ring anerkendte ikke dette krav, men anmodede om yderligere oplysninger til brug for selska- bets behandling af sagen. den
38. januar 2012 afviste forsikringsselskabet kravet med henvis- ning til forældelse, og den
39. marts 2012 anlagde kommunen sagen. regreskravet er anmeldt inden udløbet af den 3-årige forældelsesfrist i forældelsesloven. sel- skabet har ikke anerkendt pligten til at godtgøre kommunen sygedagpenge. selskabet har der- med ikke bragt den foreløbige afbrydelse af forældelsen, som er etableret ved anmeldelsen af - 6 - regreskravet, til ophør efter § 29, stk. 5,
40. pkt., og 3-års fristen er således ikke begyndt at løbe. den foreløbige afbrydelse af forældelsen blev bragt til ophør ved selskabets afvisning af kra- vet den
41. januar 2012, men da sagen blev anlagt kort efter afvisningen, er kravet heller ikke forældet efter § 29, stk. 5,
42. pkt. ved brev af
43. juli 2011 til gf forsikring anmodede kommunens advokat om selskabets reaktion på, ”at kravet forældes den 10/8 2011, medmindre der forinden er udtaget stævning eller indgået aftale om midlertidig afbrydelse af forældelsen, jf. forældelseslovens § 21, stk. 5.” selskabets reaktion kom i form af en mail af
44. juli 2011 med meddelelse om, at selska- bet var indforstået med at suspendere forældelsen foreløbigt frem til den
45. december
46. efter indholdet af denne korrespondance finder højesteret, at advokaten ikke på kommunens vegne har givet afkald på de rettigheder, der følger af forsikringsaftalelovens § 29, stk.
47. højesteret tager herefter holbæk kommunes påstand til følge. sagens omkostninger for alle tre instanser fastsættes til 124.500 kr., heraf 24.500 kr. til dæk- ning af retsafgift og 100.000 kr. til dækning af udgifter til advokat. thi kendes for ret: gf forsikring a/s skal til holbæk kommune betale 279.045 kr. med procesrente af 93.015 kr. fra den
48. marts 2009 og af 186.030 kr. fra den
49. august
50. i sagsomkostninger for byret, landsret og højesteret skal gf forsikring a/s betale 124.500 kr. til holbæk kommune. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse, og sags- omkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.