have undladt
sørge for gennemførelse af arbejdsmiljøuddannelsen, således
der altid kan være én, der har denne uddannelse om bord på motorskibet danica rainbow. - 2 - anklagemyndigheden har nedlagt påstand om,
tiltalte idømmes en bøde på 20.000 kr. tiltalte har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse. subsidiært har tiltalte påstået,
bøden bør bortfalde eller nedsættes. sø- og handelsretten afsagde den
5 af kravene skulle søges afklaret som et led i et ”projekt coaster” i samarbejde med søfartens arbejdsmiljøråd. ved skrivelse den
-uddannelsen ikke var formålstjenlig,
han ikke ville sende flere skibsførere på kursus, og
der heller ikke ville blive etableret sikkerhedsorganisation om bord på skibene. mødet sluttede med,
ole lyngenbo oplyste,
søfartsstyrelsen forventede et skriftligt svar fra jørgen folmer senest den
samarbejdet blev afbrudt. søfartsstyrelsen rettede ved skrivelse af
der ikke om bord var en person med § 16-kursus. der har tillige været afholdt syn den
der ikke har været personer med et § 16- kursus om bord på skibene fremlagt oversigter, udskrevet af søfartsstyrelsen, over den enkeltes uddannelse, herunder § 16-kurset, samt kopi af rederiernes hyrekontrakter for samtlige ansatte. registreringen af oplysninger om § 16-kurset sker på grundlag af indberetninger fra de enkelte undervisere. den i anklageskriftet anførte periode er valgt, fordi der ifølge søfartsstyrelsen ikke i denne periode var personer med § 16-kursus om bord. under domsforhandlingen er der afgivet forklaring af jørgen folmer, ole lyngenbo og egil vestergaard. anklagemyndigheden har til støtte for den nedlagte påstand anført, for så vidt angår tiltaltes generelle anbringender om,
de i anklageskriftet nævnte bestemmelser ikke har fornøden lovhjemmel,
ministeren ved lov nr. 594/96 om skibes sikkerhed er tillagt kompetence til
udstede de foreliggende bekendtgørelser, og denne kompetence blev uddelegeret til søfartsstyrelsen ved bekendtgørelse nr. 694/95 om henlæggelse af visse beføjelser til søfartsstyrelsen, nu bekendtgørelse nr. 541/99. søfartsstyrelsen har således haft den fornødne kompetence. - 4 - vedrørende synspunktet om manglende hjemmel som følge af,
der er tale om en bestemmelse af fiskal karakter, bemærkes,
hjemlen er i lovens § 5. hjemmelsgrundlaget er klart og tydeligt, og betingelserne i straffelovens § 1 er opfyldt. for så vidt angår tiltaltes anbringende om,
reglerne lider af tilblivelsesmangler, bemærkes,
594/96 om nedsættelse af et skibstilsynsråd ikke indeholder nogen bestemmelse om,
der skal ske forelæggelse for ministeren, hvis der ikke kan opnås enighed i rådet om et spørgsmål. der ses heller ikke i forarbejderne til bestemmelsen
være holdepunkter for en antagelse herom. søfartsstyrelsen kan således fastsætte regler uafhængigt af uenighed i rådet og uden forudgående forelæggelse for ministeren. det bemærkes endvidere vedrørende indsigelserne om tilblivelsesmangler,
såfremt kravene til vands er blevet strengere end til lands, er det ikke i strid med folketingsbeslutningen om,
man skulle opnå samme niveau til vands som til lands, idet der ikke var noget krav om ækvivalens. det grundlæggende formål var
få niveauet til vands op, da det haltede bagefter. med hensyn til spørgsmålet om ikrafttræden fremgår det klart af søfartsstyrelsens meddelelser,
der til ikrafttræden af reglen var knyttet en overgangsregel, og tiltalte har været bekendt med denne regel. tiltalte har endvidere anført,
søfartsstyrelsen har begået sagsbehandlingsfejl. det bemærkes hertil,
der ikke er pligt til
foretage de af forsvareren beskrevne sagsbehandlingsskridt, når der konstateres en lovovertrædelse, og søfartsstyrelsen har ikke lovliggjort de beskrevne forhold ved igangsættelsen af projekt coaster. mens projekt coaster var i gang, foretog man ikke yderligere i anledning af overtrædelserne, men da samarbejdet brød sammen, fastsattes på ny en frist, da søfartsstyrelsen måtte henholde sig til lovgivningen, når projektet faldt bort. politiets efterforskning har båret præg af,
man nærmest har opfattet jørgen folmers tilkendegivelser under afhøringen som tilståelser. vedrørende tiltaltes indsigelser om,
er uklart formuleret, bemærkes,
det af omstændighederne omkring reglernes tilblivelse, hvor hvervets parter var involveret, herunder jørgen folmer, klart fremgik,
det var et særligt kursus, man skulle på. - 5 - bestemmelsen i § 16, stk. 4, er efter sin ordlyd ikke begrænset til
gælde store skibe, men det fremgår klart af forarbejderne og af den af ole lyngenbo afgivne forklaring,
reglen kun skal finde anvendelse for de store skibe, hvilket også har været klart for tiltalte. det påhviler rederne
sørge for,
der altid er en person om bord, som har en § 16- uddannelse, hvilket jørgen folmer ikke har draget omsorg for. på baggrund af de af anklagemyndigheden fremlagte udskrifter må det lægges til grund,
der for den angivne periode ikke har været en person om bord på skibet, som har § 16- uddannelsen. såfremt man måtte komme frem til,
4, også gælder for små skibe, er det helt usandsynligt,
der for den angivne periode skulle have været en person om bord, som har gennemgået fjernundervisningsmaterialet i overensstemmelse med bestemmelsens regler herom. desuden fordrer bestemmelsen,
der er en sikkerhedsgruppe om bord. dette er utænkeligt, da jørgen folmer har modsat sig reglerne om organiseret sikkerhedsorganisation. allerede af den grund må tanken om sikkerhedsgruppe afvises. det er endvidere næppe sandsynligt,
en skipper vil acceptere,
en blandt de ubefarne udpeges. hvis en skibsfører måtte have modtaget en video, skal dette følges op af,
den pågældende sikkerhedsrepræsentant sendes på kursus. de fremlagte oversigter er trukket primo november 2003, og ingen af besætningen har efter dette tidspunkt gennemgået § 16-kurset. med hensyn til strafudmålingen må der idømmes en følelig bøde. højesteret har med sagerne u 2000.293 og 2000.295 forhøjet bødeniveauet i almindelige arbejdsmiljøsager fra 10.000 kr. til 20.000 kr. da bødeniveauet skal tilskynde til størst sikkerhed, og der har været en lang årrække med alvorlige søulykker, bør dette bødeniveau følges. det gøres gældende,
det ikke alene beror på anklagemyndigheden,
sagsbehandlingen har trukket ud. sagsbehandlingstiden kan derfor højst få omkostningsmæssig betydning. - 6 - tiltalte har til støtte for frifindelsespåstanden anført,
dette sagskompleks begyndte med et uanmeldt syn på danica violet den
disse sager er principielle, men har alligevel valgt alene som bevis
fremlægge bemandingslisterne. dette er ikke tilstrækkeligt grundlag for domfældelse. § 16 i teknisk forskrift a af 1996 indeholder i stk. 1 en generel bestemmelse for alle skibe, mens stk. 2 og 3 er en særbestemmelse for henholdsvis små skibe og store skibe. stk. 4 gælder efter sin ordlyd både små og store skibe og er en generel formuleret overgangsbestemmelse. af ole lyngenbos forklaring fremgik,
der om bord på alle skibe findes en video og pjece, men
der ikke blev ført register over, hvem der havde set videoen og læst pjecen, og hvem der er udpeget som sikkerhedsrepræsentant. der var endvidere ingen mening med
udsende materialet til de små skibe, såfremt § 16, stk. 4, ikke skulle gælde for disse. uagtet
stk. 4 kun var tænkt
skulle gælde for store skibe, må den for tiltalte gunstigste fortolkning lægges til grund, da der ikke kan straffes for overtrædelse af hensigten med bestemmelsen. dernæst har anklagemyndigheden ikke bevist,
der ikke er udpeget sikkerhedsorganisation, og
videoen ikke er blevet gennemgået. ved afhøringen under den tidligere domsforhandling blev det oplyst,
der på et af skibene var en sikkerhedsorganisation, og jørgen folmers udtalelser er ikke bevis for manglende sikkerhedsorganisation. efter straffelovens § 1 kræves der klar hjemmel for
idømme straf. i denne sag har selv den regeludstedende myndighed vanskeligheder med fortolkningen, hvilket også må føre til frifindelse. teknisk forskrift a 1 af 1996, som der rejses tiltale efter, har status som en bekendtgørelse. § 16 er strafsanktioneret fra forskriftens ikrafttræden, selvom det var umuligt
opfylde kravet, hvilket søfartsstyrelsen først regnede med kunne ske fra den 1. januar 1998. søfartsstyrelsen undlod blot
håndhæve bestemmelsen, men offentliggjorde ikke, hvornår man ville håndhæve. det eneste, der er henvist til, er et - 7 - mødereferat fra 1995.
man overfor jørgen folmer har meddelt tidspunktet, er ikke tilstrækkeligt. også dette forhold bør føre til frifindelse. den tekniske forskrift skal både for så vidt angår straffebestemmelsen og den økonomiske udgift have hjemmel i lov. såfremt der pålægges borgeren mere vidtgående følger, må der kræves klar hjemmel. hjemmelsbestemmelsen i § 5 i lovbekendtgørelse nr. 594/96 om skibes sikkerhed er en generelt udformet hjemmelsbestemmelse, der intet siger om økonomi og straf. søfartsstyrelsen har gennemført § 16 i strid med den sædvane, der var på området, og pålagt rederierhvervet økonomiske byrder. reglen blev til på trods af en folketingsbeslutning om,
reglerne skulle være de samme som på land. søfartsstyrelsen valgte i stedet
skærpe reglerne til søs, og man troede,
man lavede en forskelsbehandling mellem store og små skibe. dette har næppe været folketingets hensigt. § 16 i den tekniske forskrift har derfor ikke tilstrækkelig hjemmel i loven. søfartsstyrelsen har tilsidesat sædvanen om,
sagen ved uenighed i regeludvalget skal behandles på et møde i skibstilsynsrådet. skibstilsynsrådet er et rådgivende organ for ministeren, og sagen burde være forlagt denne. det bekræftes af direktør bagges notat af 23. december 1994,
dette også var søfartsstyrelsens opfattelse. forelæggelsen for ministeren ville have gjort en forskel, da sagen var meget politisk.
søfartsstyrelsen tolker en generel hjemmel i strid med en folketingsbeslutning, må medføre,
bestemmelsen lider af en tilblivelsesmangel. det påhviler anklageyndigheden
søge sagen oplyst. søfartsstyrelsen havde kun været om bord i 4 skibe, inden der blev foretaget enslydende politianmeldelser. anklagemyndigheden gjorde intet for
oplyse sagen, før der blev rejst tiltale. der foreligger således en ugyldig forvaltningsakt, hvorfor der ikke kan straffes. anklagemyndigheden måtte ved domsforhandlingens begyndelse korrigere 10 oplysninger i det fremlagte materiale. det materiale, der er fremlagt, er ensidigt indhentet fra søfartsstyrelsen. der er væsentlige fejlmuligheder ved tilvejebringelsen af de indhentede oplysninger. der foreligger ikke et formaliseret indberetningssystem, og systemet beror på den enkelte undervisers omhyggelighed. dernæst er de fremlagte oversigter et indiciebevis, hvor man i stedet kunne have - 8 - foretaget en besigtigelse af de faktiske forhold. den manglende førelse af et direkte bevis må komme anklagemyndigheden til skade. anklagemyndigheden har ikke ført bevis for,
gerningsindholdet er realiseret. til støtte for påstanden om strafbortfald eller nedsættelse gøres det gældende,
der henset til reglernes tilblivelsesproces samt den hidtidige manglende håndhævelse har været en sådan usikkerhed omkring reglerne,
straffelovens § 84, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3, bør finde anvendelse. hertil kommer,
sagens behandling har været meget langsommelig af grunde, som ikke kan lægges tiltalte til last. retten skal udtale: hverken efter ordlyden i bekendtgørelse 883 af 3. oktober 1996 af forretningsordenen for skibstilsynsrådet eller af cirkulære om forretningsordenen for skibstilsynsrådet ses der
være krav om,
spørgsmål, hvorom der er uenighed i rådet, skal forelægges ministeren, ligesom der ikke ses
foreligge en retssædvane om forelæggelse for ministeren, der kan tilsidesætte eller supplere bestemmelserne om tilblivelse af love og bekendtgørelser. retten finder i øvrigt af de af anklagemyndigheden anførte grunde,
søfartsstyrelsen har haft hjemmel til
udstede teknisk forskrift a nr. 1 af 26. august 1996 om sikkerhedsarbejde i skibe, således som det er sket. det forhold,
der foreligger en folketingsbeslutning om arbejdsmiljø til søs, findes ikke retligt
ændre herpå. hverken søfartsstyrelsen eller anklagemyndigheden foretog specifikke undersøgelser vedrørende hvert enkelt skib, før der blev rejst tiltale, men grundede tiltale på jørgen folmers tilkendegivelser om ikke
ville opfylde kravet om § 16-uddannnelse. dette forhold findes ikke
kunne bevirke,
tiltalerejsningen må anses for en ugyldig forvaltningsakt, hvorfor tiltale ikke af den grund kan frifindes. bestemmelsen i § 16, stk. 4, er efter sin ordlyd ikke begrænset til
omfatte store skibe, og retten finder ikke,
der i øvrigt foreligger tilstrækkeligt grundlag for
antage,
bestemmelsen skal fortolkes således,
kun store skibe omfattes.
jørgen - 9 - folmer kunne have haft den opfattelse,
små skibe alene var omfattet af § 16, stk. 2, ændrer ikke herved. der er enighed om,
der ikke har været foretaget syn af de faktiske forhold om bord på skibet vedrørende den periode, for hvilken der er rejst tiltale, og
der ikke føres lister over personer, som efter § 16, stk. 4, umiddelbart efter valget eller udpegningen har gennemgået fjernundervisningsprogrammet. når der samtidig henses til,
de af søfartsstyrelsen udarbejdede udskrifter vedrørende personer, som har gennemgået § 16-uddannelsen, beror på indberetninger fra kursusudbydere i såvel danmark som udlandet, og da det under sagen er oplyst,
søfartsstyrelsen i enkelte tilfælde har måttet afbryde samarbejdet med kursusudbydere, finder retten ikke,
det med den fornødne sikkerhed er godtgjort,
tiltalte er skyldig i den rejste tiltale, hvorfor tiltalte frifindes. thi kendes for ret: tiltalte, partrederiet for m/s danica rainbow owqq2, frifindes. statskassen skal betale sagens omkostninger. mette christensen mogens buch niels schott christensen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.