højesterets dom

højesterets dom afsagt tirsdag den

1. oktober 2009 sag 278/2007 (
2. afdeling) a (advokat bjarne skøtt jensen, beskikket) mod ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat henrik nedergaard thomsen) i tidligere instans er afsagt dom af vestre landsrets
3. afdeling den
4. april
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: per sørensen, lene pagter kristensen, thomas rørdam, poul dahl jensen og vibeke rønne. påstande m.v. appellanten, a, har nedlagt påstand om, at indstævnte, ankestyrelsen, skal anerkende, at hendes erhvervsevnetab udgør 100 %. ankestyrelsen har påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning af sagen til fornyet admini- strativ behandling. a har ikke for højesteret gentaget anbringendet om, at der er lagt en for lav årsløn til grund ved fastsættelsen af erhvervsevnetabserstatningen. der er ikke mellem parterne enighed om størrelsen af as samlede erhvervsevnetab efter ar- bejdsskaden. - 2 - forklaringer a har til brug for højesteret afgivet supplerende forklaring. hun har forklaret bl.a., at hun i dag vejer 138 kg. hun ved ikke præcist, hvad hun vejede før ulykken, men måske lidt mindre end i dag. dog er der så lidt forskel, at hun stadig kan passe sit tøj fra før ulykken. allerede i skoletiden var hun overvægtig, og hun har været overvægtig i hele sit voksenliv. flere af hen- des familiemedlemmer har også været overvægtige, bl.a. hendes far og mormor. faderen var klejnsmed, og han arbejdede indtil sin pension. hverken for faderen eller mormoren har over- vægten været noget problem i deres job. hun har ofte forsøgt at tabe sig. bl.a. har hun været hos vægtvogterne i 1980’erne, hvor man blev vejet hver uge og fik en kostplan. efter at være stoppet hos vægtvogterne, faldt hun til- bage til de gamle kostvaner igen. hun har også været hos lægen med sin overvægt. bl.a. fik hun en ballon sat i maven to gange i 1980’erne. det foregik på aabenraa sygehus. meningen hermed var, at det skulle dulme sulten, men det hjalp hende ikke. hun tabte sig ikke, selv om hun havde en ballon i ca. 3 måneder. lægen har også i 1980’erne givet hende slankepiller, som dræber appetitten og virker opkvikkende. hun tabte sig 10 kg, men fik en depression som følge af pillerne. det var, fordi hun blev hyperaktiv af pillerne og derfor ikke kunne sove. det udløste en depression. hun blev behandlet for depressionen på augustenborg sygehus, og under behandlingen for depressionen måtte hun ikke tage anden medicin. hun har også selv lavet små slankeklubber sammen med andre, hvor de f.eks. gik ture sam- men. hvis de ikke tabte sig, skulle de betale bøder. hun tabte sig ca. 10 kg, da hun var med- lem af denne slankeklub. hun var på højskole på djursland efter arbejdsulykken. det var en- ten i 2003 eller 2004, og hun betalte selv 6.000 kr. for opholdet. hun var inspireret af ubbe- rup højskole, som er kendt fra tv, men ventetiden dér var for lang. så hun valgte denne høj- skole, som også havde et tema om at tabe sig. senere fandt hun ud af, at højskolen var støttet af scientology, og temaet om at tabe sig var efter hendes opfattelse ikke korrekt. derfor stop- pede hun på højskolen. efter højskoleopholdet har hun passet på, hvad hun har spist. efter arbejdsulykken har hun købt både en motionscykel og en ”almindelig” ny cykel, men smerterne bliver værre, når hun cykler, så hun bruger faktisk ingen af delene. hun har også forsøgt sig med svømning igen, men det gør for ondt. efter ulykken var hun til erhvervsmæs- sig afklaring hos kommunen. her talte de om, at vægten var et problem. socialrådgiveren - 3 - undersøgte for hende, om hun kunne komme på højskole for at tabe sig, men kommunen af- slog dette, fordi man mente, det gav for lidt effekt. højesterets begrundelse og resultat som anført af ankestyrelsen må det lægges til grund, at as betydelige overvægt ikke før ar- bejdsskaden den
6. november 2001 havde medført nedsættelse af hendes funktionsevne i ar- bejdet som social- og sundhedsassistent, og at der heller ikke er påvist følgelidelser til over- vægten i tiden forud for arbejdsskaden. efter bevisførelsen, herunder overlæge morten boye petersens erklæring af
7. oktober 2003, er der endvidere ikke holdepunkter for, at as over- vægt uden arbejdsskaden under alle omstændigheder ville påvirke hendes erhvervsevne inden for en nærmere fremtid. hele as erhvervsevnetab må derfor anses for at være en følge af ar- bejdsskaden, jf. også formodningsreglen i § 13 i den dagældende arbejdsskadesikringslov. retslægerådet har udtalt, at as betydelige overvægt er en væsentlig faktor i den manglende bedring over tiden. der foreligger ikke oplysninger om, at der har været opstillet en behand- lingsplan om vægttab med henblik på at begrænse følgerne af arbejdsskaden, og det er i øvrigt ikke sandsynliggjort, at a har haft mulighed for at tabe sig i et sådant omfang, at det kunne have ført til en begrænsning af følgerne. højesteret finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at a har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at tabe sig, jf. herved lovens §§ 22 og
8. a har herefter krav på at få erstattet sit samlede erhvervsevnetab som følge af skaden i venstre balde/hofte, herunder de øgede gener der måtte kunne tilskrives hendes overvægt. ankestyrelsens afgørelse af
9. juli 2004 må forstås således, at styrelsen har taget udgangs- punkt i, at as samlede erhvervsevnetab er større end de 35 %, styrelsen har anset som en følge af arbejdsskaden. da styrelsen imidlertid ikke har taget stilling til størrelsen af det sam- lede tab, og da der ikke er enighed herom mellem parterne, tager højesteret ankestyrelsens subsidiære påstand til følge og hjemviser sagen til fornyet administrativ behandling med hen- blik på fastsættelse af as samlede erhvervsevnetab. thi kendes for ret: - 4 - sagen hjemvises til fornyet administrativ behandling med henblik på fastsættelse af as er- hvervsevnetab. i sagsomkostninger for landsret og højesteret skal ankestyrelsen inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 150.000 kr. til statskassen. beløbet forrentes efter rentelo- vens § 8 a.